ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT

Väljavõte

1 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT IMMIKKOORTUMUT PILERSAARUT SEKTORPLAN FOR KOLLEGIER 2019 ILULISSAT AASIAAT SISIMIUT NUUK PAAMIUT NARSAQ QAQORTOQ

2 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Sektorplan for kollegier 2019 Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 2019 Ilusilersuisoq Layout: irisager.gl

3 Imarisaa 4 Siulequt 6 Aallaqqaasiut 8 Naatsorsuutit tunngaviusut Maannakkut ilinniartut ineqarfiini inissat Ilinniartut inaannik nutaanik pisariaqartitsineq Ilinniartut inaannik pisariaqartitsineq Siunissami suliniutissat 22 Kapitali 2 Illoqarfiit ilinniarfeqarfiusut Ilulissat Aallaasiineq Ilulissani ilinniartut inaat nalinginnaasut Aasiaat Aallaqqaasiut Aasiaanni ilinniartut inaat nalinginnaasut Sisimiut Aallaqqaasiut Sisimiuni ilinniartut inaat nalinginnaasut Nuuk Aallaaqqaasiut Nuummi ilinniartut inaat nalinginnaasut Qaqortoq Aallaqqaasiut Qaqortumi ilinniartut inaat nalinginnaasut Paamiut Namminersorlutik Oqartussat Paamiuni ilinniartunut iniutaat Narsaq Namminersorlutik Oqartussat Narsami ilinniartunut iniutaat 38 Bilag 1 Indhold 4 Forord 6 Indledning 8 Datagrundlag Nuværende kollegiekapacitet Behov for nye kollegier Kollegiebehov Fremadrettet tiltag 22 Kapitel 2 Uddannelses byer Ilulissat Indledning Standardkollegierne i Ilulissat Aasiaat Indledning Standardkollegierne i Aasiaat Sisimiut Indledning Standardkollegierne i Sisimiut Nuuk Indledning Standardkollegierne i Nuuk Qaqortoq Indledning Standardkollegierne i Qaqortoq Paamiut Grønlands Selvstyrets kollegier i Paamiut Narsaq Grønlands Selvstyrets kollegier i Narsaq 38 Bilag 1

4 4 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 SIULEQUT Ukiuni makkunani siunissaq soqutiginartoq ornipparput. Imminut nappassinnaaneq pillugu anguniakkamut nunarput qanoq ineriartortissanerlugu isumalluutillu suut atorlugit aqqutissiuissanersugut oqallisigisartorujussuuarput. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisutut isumaqarpunga anguniagaq taanna angussagutsigu ilisimasaqaleriartornissarput innuttaasullu ilinniagaqar nissaat pingaartuusut. Inuit isumalluutinik piginnaasaqaleriartornerat peqatigalugu inuusuttut inersimasullu amerlanerit ilinniagaqarnissartik toqqartaraat takullugu nuannaarutigaara. Taamaattumik ilinniarfeqarfinni ilinniartut amerliartornerat peqatigalugu ilinniarfeqarfiit amerlasuut ukiuni kingullerni inissanik amerlilerinikuupput. Tassunga peqatigitillugu ilinniagassatut periarfissat nutaat pilersinneqarnikuupput, ukiuni tallimani aggersuni suli amerlanerit pilersaarutaapput. Taamaammat ilimagineqarpoq Sisimiuni Nuummilu ilinniartut amerlissasut, missingersuisoqarporlu siniffissat katillugit 400-t missaaniittut pisariaqartinneqassasut. Ilinniarnermut atatillugu suliffimmiiffissanik amerlanerusunik nunatsinnilu ilinniarfinni ilinniartut suli amerlanerunissaannik kissaateqarneq ilinniartut inaanni amerlanerusunik inis saqarnissaq pisariaqarpoq. Siniffissanik neqeroorutit ujartorneqartullu amerlaqatigiinnginnerat pissutigalugu pingaartumik Aasianni, Nuummi Qaqortumilu ilinniartut inaannik ukiut tamaasa attartortarnermut millionit marlukkaat ullumikkut atortarpagut. Tamanna allanngortissavarput. Naalakkersuisut kissaatigaat amerlanerusut ilinniagaqassasut. Tamanna inuusuttunut inersimasunullu atuuppoq ilaqutaqartunut ilaqutaqanngitsunullu Naalakkersuisut taamaammat ilin niartut ilinniarnerminni atugarissaarnerunissaat sulissutigaat ilaatigut ilinniarnerminni ilinniartut inaanni inassaqartitaanissamik periarfissarissaarnerunikkut. Ilinniarnermi atugarissaarnissaq qulakkeerniarlugu ilinniartut sinaakkutaasumik atugassaqarnissaat pingaaruteqarpoq, ilaatigut pitsaasussaannik naleqqussakkanik ilinniartut inaa te qarnikkut. Naalakkersuisut ilinniartut inaat assigiinngitsut sisa mat 2016-imi suliaraat, ataatsimut taaneqartut Ilinniartut inaat nalinginnaasut. Ilinniartut inaat nalinginnaasut ilinniartuunermut naleqqussagaapput, tamassumalu saniatigut siunissami aserfallatsaaliuinermut aningaasartuutit appasinnissaat qulakkeerniarlugu aserfallatsaalioruminartutut aaqqiissutaallutik. Taamaammat qularutiginngilera sinaakkutit nutaat ilinniartut ulluinnarni inuunerannut iluaqutaasorujussuussasut, nuannaa FORORD Vi går i disse år en spændende fremtid i møde. Vi taler meget om, hvorledes vi udvikler vort land og om hvilke ressourcer, der skal bane vejen for målet om at blive selvbærende. Som Naalakkersuisoq for Uddannelse mener jeg, at det er vigtigt, at vi fortsat opbygger viden og uddanner vores befolkning, hvis vi skal opnå dette mål. I takt med at vi opbygger vores menneskelige ressourcer, er jeg glad for at se, at flere unge og voksne i dag vælger at uddanne sig. I takt med denne positive udvikling stiger antallet af studerende på uddannelsesstederne, og mange af uddannelsesinstitutionerne har derfor de seneste år udvidet deres kapacitet. Samtidig er der oprettet nye uddannelsesmuligheder, og der er planlagt endnu flere inden for de kommende 5 år. Der er derfor en forventning om flere studerende i Sisimiut og i Nuuk, og et estimeret samlet behov på ca. 400 sengepladser. Ønsket om yderligere praktikpladser, samt endnu flere studerende på landets uddannelsesinstitutioner, kræver øget kollegiekapacitet. På grund af et mismatch mellem udbud og efterspørgsel af sengepladser, bruges der i dag et tocifret million beløb hvert år til leje af kollegiekapacitet primært i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq. Det skal vi have lavet om på. Naalakkersuisut ønsker, at endnu flere tager sig en uddannelse. Dette gælder både unge og voksne med eller uden familie hvorfor Naalakkersuisut vil arbejde for, at de uddannelsessøgende får bedre uddannelsesmiljøer, bl.a. i form af bedre muligheder for at få en kollegieplads under deres uddannelse. For at sikre et godt uddannelsesmiljø er det vigtigt at give studerende gode rammebetingelser, deriblandt kollegier af en tilpasset standard. Naalakkersuisut udarbejdede i forskellige type kollegier, samlet kaldt Standardkollegier. Standardkollegierne er tilpasset studielivet og afspejler desuden vedligeholdsvenlige løsninger, for at sikre lave omkostninger til vedlige

5 Sektorplan for kollegier rutigaaralu immikkoortumut pilersaarutikkut ugguuna ilinniartut inaannik nalinginnaasunik sanaartorneq pilersaarusiorsinnaagatsigu sanaartornerlu aallartissinnaallugu. Naalakkersuisut kissaatigaat ilinniartut siunissami inaaniittussanut siniffissanik pisariaqartitsineq illoqarfinni ilinniarfeqarfiusuni iliuuseqarfigineqassasoq, taamaammat siulliutillugu illo qarfinni ilinniarfeqarfiusuni ilinniartut inaannik amigaateqarfiusuni taakkunani Ilinniartut inaannik assigiiaamik pitsaassusilinnik sanaartornissaq toqqarneqarpoq. Ilinniarnermi atugarissaarnissaq qulakkeerniarlugu aammali ilinniarnissamut sapinngisamik amerlanerpaat piginnaasaqalersinniarlugit suliffeqarfiit pisariaqartitsinerat iliuuseqarfiginiarlugu innuttaasut piginnaasaqalernissaat, taamaalillunilu aamma inuunerissaarnissamik periarfissaqartinniarlugit. Atuarluarisi! holdelse på sigt. Jeg er derfor overbevist om, at de nye rammer vil kunne gøre en stor forskel i de studerendes hverdag, og glæder mig over, at vi med denne sektorplan kan planlægge og opstarte byggeriet af standardkollegierne. Det er Naalakkersuisuts ønske, at behovet for sengepladser til kommende kollegianere i uddannelsesbyerne skal imødekommes, og man har derfor i første omgang valgt at bygge Standardkollegier i de uddannelsesbyer, hvor der er mangel på kollegier. Både for at sikre et godt uddannelsesmiljø, men også for at klæde befolk ningen på til at kunne imødekomme arbejdsmarkedets behov ved at give så mange som muligt muligheden for at opnå en kompetencegivende uddannelse, og dermed også gode chancer for et godt liv. God læsning! Ane Lone Bagger Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender

6 6 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 AALLAQQAASIUT Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 tassaavoq ilinniartut inaannik pisariaqartitsineq iliuuseqarfiginiarlugu ilinniartullu inaanni inissanik ilinniartut pisariaqartitsivinnerannut naleqqussarniarlugu Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ilinniartut inaateqarnermi suliniutaanik assigiinngiiartunik eqikkaaneruvoq. Ataatsimut isigalugu Namminersorlutik Oqartussat 2016-imi it missaannik ilinniartut ineqarfii siniffinnik inissaqarput. Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarnerup kingulliup takutippaa nuna tamakkerlugu ukiut tulliuttut qulit ingerlaneranni ilinniagaqartunut siniffinni inissanik it missaannik amigaateqar toqassasoq. Tamatumunnga pissutaaneruvoq amerlanerusut ilinniagaqarnissamik toqqaasalernerat, ilinniarnissamut periarfissanik pilersitsisoqarsimanera sulilu amerlanerusunik pilersitsisoqartussaanera, taamatullu ilinniartut pisariaqartitaannut tulluarsarneqarsimasunik ilinniartut ineqarfiinik nutaanik pisariaqartitsisoqarpoq, assersuutigalugu ilinniartut meerallit, ilinniartut inuusuttut angerlarsimaffimminniit nooqqammersut ima luunniit ilinniartut ineqarfii ataasimoorfiusut, ilinniartut ataat simoornerunissaannut sinaakkusiisut taamaalillunilu ilinniarnermik naammassisaqarnissamut annertunerusumik periarfissiisut. (Ilinniartut ineqarfii assigiinngitsut immikkoortoq 1.3- imi ilisaritinneqarput) Tassunga ilanngullugu ilinniartut ineqarfii arlallit isatigassanngorsimapput, taakkulu aamma taarserneqartussaallutik. Ilinniartut ineqarfiinik annertuumik amigaateqarneq pissutigalugu ilinniartut ineqarfissaannik attartortoqarsimavoq 2017-imi 14 mio. kr.-ngajalluinnarnik 2018-imilu 13,5 mio. kr.-ngajannik akeqarsimasut. Ilinniartut ineqarfissaannik attartorneq ilinniartut ineqarfissaannik maannakkorpiaq amigaateqarnermut takussutissaavoq. Tassunga ilanngutissaaq taak kuninnga piffissamik pisariaqartitsisumik pisariusumillu aqutsineq. Nalinginnaasunik ilinniartut ineqarfiinik sanaartornissaq pingasunut immikkoortiterlugu agguarneqarsimavoq. Suliassaq 1 tassaavoq maannakkut ilinniartut ineqarfiisigut pisariaqartitsineq eqqarsaatigalugu ilinniartut ineqarfiinik allilerinissaq. Suliassaq 2 naatsorsuutigineqarpoq 2022-imi aallartinneqassasoq tamatumalu kingorna suliassaq 3 aallartinneqassasoq, tassani pineqarput ilinnialerumaartut siumoortumik naatsorsorneqarneri kiisalu ilinniartitaanikkut suliniutissat nutaat aamma ilinniartitaanikkut aaqqissuusseqqinnissaq eqqarsaatigalugit ilinniartut ineqarfiinik allilerinissaq. Sanaartornerit naammassineqarpata ilinniartut ineqarfiisigut piginnaaneq tamarmi siniffinnit it missaanniit siniffinnut it missaannut amerlisimassapput, tassa 45%-ip missaannik amerleriarneq. Taamaattorli, kisitsit immikkoortut ingerlanerini pisariaqartitsinerup allanngoratarsinnaanera aallaavigalugu allanngoratarsinnaavoq. INDLEDNING Sektorplanen for kollegier 2019 er en sammenfatning af Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirkes forskelligartede tiltag på kollegieområdet for at imødekomme behovet for kollegier og for at tilpasse kollegiekapaciteten til det reelle behov, de studerende har. Samlet havde Grønlands Selvstyre en kollegiekapacitet på ca sengepladser i Den seneste behovsanalyse viser, at der på landsplan vil mangle omkring sengepladser til de studerende indenfor de kommende 10 år. Dette skyldes primært, at flere vælger at uddanne sig, at der er etableret og skal etableres flere uddannelsesmuligheder, samt at der er et behov for at få nye kollegietyper, der er tilpasset de studerendes behov, fx studerende med børn, unge studerende der netop er flyttet hjemmefra eller kollektive kollegier, som giver rammer for, at de studerende får et fællesskab og derved større mulighed for at gennemføre studierne. (Kollegietyperne introduceres på afsnit 1.3) Dertil er der også en del saneringsmodne kollegier, som skal erstattes. Grundet den store mangel på kollegier, har man lejet kollegiekapacitet, som i 2017 har kostet knap 14 mio. kr. og godt 13,5 mio. kr. i Leje af kollegiekapacitet er indikator for den akutte mangel på kollegiepladser. Hertil er administration af disse tidskrævende og besværligt. Byggeriet af Standardkollegierne er opdelt i 3 etaper. Etape 1 består af en udvidelse af kollegiekapaciteten ift. det nuværende kollegiebehov. Etape 2, som forventes igangsat i 2022 og derefter etape 3, som består af udvidelse af kollegiekapaciteten ift. kommende uddannelsesfremskrivninger samt nye uddannelsesinitiativer, herunder uddannelsesreformen. Når byggeriet er færdigt, vil den samlede kollegiekapacitet være øget fra ca sengepladser til ca sengepladser, svarende til ca. 45% forøgelse. Dog kan selve tallet ændre sig løbende undervejs etaperne pga. evt. ændringer i behov.

7 Sektorplan for kollegier Immikkoortumut pilersaarut immikkoortunut marlunnut immikkoortinneqarpoq: Immikkoortoq siulleq, Kapitali 1, ukunninga takussutissiiviuvoq: Nuna tamakkerlugu ilinniartut maannakkut inaat Ilinniartut inaanni inissat amerlineqarnissaannik pisariaqartitsineq Ilinniartut inaat pillugit siunissami suliniutissaat Immikkoortumi kingullermi, kapitali 2, illoqarfinnik ilinniarfeqarfiusunik arfineq marlunnik Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk, Paamiut Qaqortoq aamma Narsaq takussutissiineq, nalinginnaasunik ilinniartut inaannik siunissami sanaartornissat pillugit immikkuualuttunngorlugit takussutissiinermik imaqartoq. Immikkoortumut pilersaarut ilaatigut Ilinniartitaanermut pilersaarut II-imi anguniakkat nanginnerisut allanngortinneqarsinnaasutullu isigineqassaaq, tassani siunertaq tassaalluni immikkoortumut pilersaarut ukiukkaartumik nutarterneqartarluni ilinniartitaanikkut suliniutit ataatsimoortinniarlugit aamma ilinniarfeqarfinni pingaarnertigut pissusiulersut siniffissanik pisariaqartitsiviusut imut aningaasanut inatsit pillugu Siumut, Atassutip, Nunatta Qitornaasa, Inuit Ataqatigiit Demokraatillu akornanni isumaqatigiissummi toqqaannartumik allaqqavoq kontomi pingaarnermi Ilinniartut inaannik sanaartorneq, immikkoortinneqartut tassaasut pilersaarusiornermut aamma ilinniartut inaannik sanaartornissanut suliariumannittussaasiuussinissap tungaanut ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaa rummi immikoortumut 1-imi aningasartuutissanut atugassaasut. Tamatuma kingorna missingersuutinut sunniuteqanngitsumik atugassanngortitsinissaq isummerfigineqassaaq, tamannalu pissaaq Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Ataatsimiititaliap akuersissuteqarneratigut. Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarummi 2019 immikkoortumut 1-imut tunngatillugu ilinniartut inaasa amerlineqarnissaat pineqarneruvoq. Immikkoortumut pilersaarut Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut siunnersorti suleqatigalugu suliarineqarpoq. Sektorplanen for kollegier er opdelt i to sektioner: Den første sektion, Kapitel 1, giver et overblik over: den nuværende kollegiemasse i hele landet behovet for øget kollegiekapacitet fremadrettede tiltag af nye kollegier Den sidste sektion, Kapitel 2, giver en oversigt over de 7 forskellige uddannelsesbyer, Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk, Paamiut, Qaqortoq og Narsaqs profil, og indeholder en detaljeret oversigt over anlæg af standardkollegier. Sektorplanen skal til dels betragtes som en forlængelse af ambitionerne i Uddannelsesplan II, samt som en dynamisk størrelse, hvor formålet er, at sektorplanen årligt opdateres for at sammenflette uddannelsesmæssige initiativer og de overordnede trends på uddannelsesområdet med behovet af sengepladser. Af aftale om finanslov for 2019 mellem Siumut, Atassut, Nunatta Qitornai, Inuit Ataqatigiit og Demokraatit nævnes der specifikt, at bevillinger på hovedkonto Kollegiebyggeri er afsat til projektering og afholdelse af udgifter i kollegiesektorplanens etape 1 indtil licitation er afholdt for kollegiebyggerierne. Herefter tages der stilling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved Finans- og Skatteudvalgets godkendelse. Sektorplan for Kollegier 2019 omhandler primært om udvidelse af kollegiekapaciteten ift. etape 1. Sektorplanen er udarbejdet af Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke i samarbejde med en rådgiver.

8 8 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 NAATSORSUUTIT TUNNGAVIUSUT Ilinniartut inaannik nalinginnaasunik pisariaqartitsinermik qulaajaaneq Ilinniartut inaannik nutaanik pisariaqartitsinerup annertussusia qulaajarniarlugu siunnersuisoq suleqatigalugu pisariaqartitsinermik 2016-imi qulaajaasoqarpoq. Qulaajaanermi ukiuni qulini aggersuni ilinniartut inaannik pisariaqartitsinissatut ilimagineqartoq qulaajaarneqarpoq. Qulaajaaneq amerlassutsit pillugit paasissutissat Naatsueqqissaartarfimmeersut aamma pitsaassutsit amerlassutsillu tunnngavigalugit paasissutissat Naalakkersuisoqarfiup Ilinniartut Inaannik Aqutsisoqarfiup Ataatsimut Allaffianit (KAF) sulisoqarfinniillu Naalakkersuisoqafiup ataaniittunit allanit pissarsiai tunngavigineqarput. Immikkoortoq 1-ip pilersaarusiorneranut atasumik immikkoortoq 1-imi pisariaqartitsinermik qulaajaaneq 2019-imut nalimmassarneqarpoq, taamaasilluni pisariaqartitsinerup allanngorsimasinnaaneri aammalu ilinniakkanik nutaanik suliaareersut qulaajaanermi ilanngunneqassallutik. Pisariaqartitsinermik qulaajaanerup nalimmassarneqarnera siunnersuisoq suleqatigalugu pissaaq, tassani ilinniarfeqarfiit attaveqarfiginerittaaq pissallutik. Ilinniartut inaannik nalinginnaasunik pilersaarusiornissamut siunnersuut Siunnersorti ilinniartut inaannik nalinginnaasunik pilersaarusiornissamut siunnersuusiorpoq, tassani ilinniartut inaat nalinginnaasut inissiivissaat aalajangersimasut ilanngullugit erseqqarinnerusumik allaaserinnittoqarpoq. Sanaartornissamut siunnersuutit kakkersakkat marluk atorlugit tunniunneqarput; kakkersakkami ataatsimi ilinniartut inaannik nalinginnaasunik sanaartornermi atortut atorneqartussat, sanaartoriaaseq il.il. allaaserinnittoqarpoq, kakkersagaq ataaseq inissiviissavinnik tamanik imaqarpoq allaaserinnittoqarlunilu. Pilersaarusiornissamut siunnersuut siunnersortimit nalimmassarneqarpoq, taamaalillunilu pisariaqartitsinermut qulaajaaneq immikkoortumut 1-imut nalimmassagaq aallaavigalugu inissinneqarluni. DATAGRUNDLAG Behovsanalyse for standardkollegier For at afdække omfanget af behovet for nye kollegier blev der i 2016 udarbejdet en behovsanalyse i samarbejde med en rådgiver. Analysen dækker over det forventede kollegie behov for de næstkommende 10 år. Analysen er baseret på kvantitativ data fra Grønlands Statistik og en kombination af kvalitativ og kvantitativ data indhentet af Departementet fra Kollegieadministrationens Fælleskontor (KAF) og andre underliggende institutioner. I forbindelse med projekteringen af etape 1 er behovsanalysen for etape 1 blevet opdateret i 2019 for at tage højde for eventuelle behovsændringer og allerede igangsatte nye uddannelsestiltag. Opdatering af behovsanalysen bliver udarbejdet i samarbejde med en rådgiver, hvor bl.a. uddannelsesinstitutionerne kontaktes. Projektforslag for standardkollegie En rådgiver har udarbejdet et projektforslag for standardkollegierne, som mere specifikt beskriver standardkollegier på de konkrete placeringer. Projektforslagene er afleveret i 2 hæfter; et hæfte der beskriver selve standardkollegiernes komponenter, byggesystem mm. og et hæfte, hvor alle de konkrete placeringer er samlet og beskrevet. Projektforslaget bliver opdateret af rådgiveren således, at den tager afsæt i den aktuelle og opdaterede behovsanalyse af etape 1. Amerlassusiliineq Immikkoortumut pilersaarummi amerlassutsit siniffissat amerlassusaatut allaqqapput inissiat amerlasusaatuunngitsoq. Tamatumunnga pissutaavoq ilinniartut ineqarfiini inissiani ineeqqat marluunngikkaangamik siniffissat quliusarmata, taamaammallu inissiat ineeqqalluunniit amerlassusaat taassallugit eqqortumik tikkuussinerussanani. Mængdeangivelse Mængderne i sektorplanen er angivet i antallet af sengepladser og ikke boliger. Dette skyldes, at der i en kollegiebolig enten være 2 eller 10 sengepladser, hvorfor det ikke vil være retvisende at angive mængden i boliger eller værelser.

9 Sektorplan for kollegier Kapitali 1 Kapitel Maannakkut ilinniartut ineqarfiini inissat Namminersorlutik Oqartussat illoqarfinni ilinniarfeqarfiusuni arfineq marlunni 2016-imi ilinniartut ineqarfiini siniffissat it missaanniipput. Ilinniartut ineqarfiisa amerlanersaat Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarput, kisiannili Nuummi, Qaqortumi Aasiannilu ilinniartut ineqarfiinik amigaateqarneq pissutigalugu ilinniartut ineqarfissaannik inissianik attartortittakkani attartortoqarpoq imi siniffinnik 370-inik attartortoqarpoq, tassa ilinniartut ineqarfiisa tamarmiusut 15%-iisa missaat. Ilinniartut inaat assigiinngiiaartut Ilinniartut inaanni inissani tamarmiusuni amerlanerpaartaat tassaapput ilinniartut inaat ataatsimik initalinnik ineerartallit (80%-it missaat), ilinniartullu inaat marlunnik initallit tamarmiusunit 14%- it missaaniipput. Ilinniartut inaanni pingasuniit tallimanut initallit sinnerisa 6%-eraat. Taakkuli illoqarfimmiit ilinniartoqarfiusumiit illoqarfimmut ilinniartoqarfiusumut assigiinngiiaarput, illoqarfinnili tamani ilinniartut inaasa amerlanersaat tassaapput ilinniartut inaat ataatsimik initalinnik ineerartallit. Ilinniartut inaanni inissat tassaapput ilinniartut inaat pisoqaanerusut nutaajunerusullu. Ilinniartut inaat pisoqaanerat amerlasuut ukiuni kingullerni ingutserneqarnikuupput ilinniartullu inaannik nutaanik taarserneqarnikuullutik, taakkulu tassaapput ilinniartut inaat ataatsimik initalinnik ineerartallit marlunnillu initalinnik ineerartallit. Ilimagineqarpoq Sisimiuni siniffissat 53-it suli atorunnaarni kuun ngitsut piffissami qaninnermi aamma ingutserneqassasut. 1.1 Nuværende kollegiekapacitet Grønlands Selvstyre administrerede i 2016 en kollegiekapacitet på ca sengepladser i de 7 uddannelsesbyer. Størstedelen af kol legie kapaciteten ejes af Selvstyret, men grundet kollegiemangel lejes der lejeboliger til kollegieformål i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat. I 2016 blev der lejet 370 sengepladser, svarende til ca. 15% af den samlede kollegiekapacitet. Type af kollegier Langt størstedelen af den samlede kollegiekapacitet består af 1-rumskollegier (ca. 80%), mens 2-rums kollegierne svarer til omkring 14% af den samlede masse. 3-5 rums kollegierne udgør de resterende 6%. Disse tal varierer dog fra uddannelsesby til uddannelsesby, men de fleste kollegier i hver by består af 1-rums kollegier. Kollegiekapaciteten består både af ældre og nyere kollegier. Mange af de ældre kollegier er gennem de seneste par år blevet nedrevet og erstattet af nye kollegier, som både er 1-rums og 2 rums kollegier. Det forventes, at der i den nære fremtid også skal saneres 53 sengepladser i Sisimiut, som endnu ikke er taget ud af drift. SINIFFIIT / SENGEPLADSER EJER LEJE SINIFFIIT ILLOQARFINNUT AGGUARNERI / SENGEPLADSER FORDELT PÅ BYER

10 10 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 SINIFFIIT ILLOQARFINNUT AGGUARNERI / SENGEPLADSER FORDELT PÅ BYER Paamiut Narsaq Ilulissat Qaqortoq Aasiaat Sisimiut Nuuk INIT AGGUATAARNERAT / ENHEDERNES FORDELING I RUM 90 80% % RUMS 2-RUMS 5% 3-RUMS 1,5% 4-RUMS 0,5% 5-RUMS Pissarsiffiusoq: Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarneq, 2016 / Kilde: Behovsanalyse, 2016

11 Sektorplan for kollegier Ilinniartut inaannik nu taanik pisariaqartitsineq Ilinniartut inaannik pisariaqartitsineq Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarnermi 2019-imeersumi inerniliisoqarpoq Kalaallit Nunaat tamakkerlugu siniffinnik nutaa nik nik ilinniartut ineqarfiini allilerinissamut ataatsimut isigalugu pisariaqartitsisoqartoq. Ilinniartut ineqarfiini immikkoortunik amerlanernik pisariaqartitsinermut pissutsit uku pingasut pissutaapput: Amerlanerusut ilinnialerneri Ullutsinnut tulluutinngitsunik ilinniartunut ineqarfeqarnera Ilinniartut ineqarfiisut atorneqartunik inissianik attartorneq Ilinniartut ineqarfiinik aalajangersimasunik amigaateqarneq Takussutissiaq 1.1-imi takutinneqarpoq illoqarfinni ataasiakkaani siniffissat qanoq agguarsimanersut, ilinniartitaanerit nutaat, attartorneqartut ilinniartullu ineqarfiisa isaterneqartussat akornanni agguarneqartut. Kisitsisit immikkoortut ingerlaneranni allanngorsinnaammata kisitsisit nalorninartortaqarsinnaapput. Annertussuseq sinniffiit amerlassusiitut allanneqarput. 1.2 Behov for nye kollegier Kollegiebehov Behovsanalysen fra 2019 konkluderer et samlet behov for udbygning af kollegiekapaciteten på nye sengepladser i hele Grønland. Behovet for flere kollegieenheder skyldes følgende tre faktorer: Flere uddanner sig Utidssvarende kollegiemasse Leje af boliger til brug som kollegier Manglende kollegietyper Tabel 1.1 viser overblik over, hvordan sengepladserne fordeler sig i de enkelte byer fordelt mellem nye uddannelser, lejemål og saneringsmodne kollegier. Tallene har indbyggede usikkerheder idet behovene kan ændre sig undervejs i etaperne. Mængden er angivet i antal sengepladser. Takussutissiaq 1.1 Tabel 1.1 ILLOQARFIK / BY Ilulissat Ilinniartitaanerit nutaat Nye uddannelser Attartugaq Lejemål Isatigassaq Sanering Ineqarfinnik aalajangersimasunik amigaateqarneq Manglende kollegietyper Pisariaqartitat katinneri Samlet behov * Aasiaat * 40 * Sisimiut Nuuk 240* Qaqortoq * KATILLUGIT / I ALT * Ilaqutariinnut uuttuut: Ilinniartut nutaat ilaat ilinniarnermik aallartitsikkaagamik ilaqutaqartarput siniffimmillu ataasii naan ngitsumik sinif fissanik amerlanernik pisariaqartitsisarlu tik. Tamannali pingaartumik ilinniarfeqarfinnit ilaqutariinnut inissianik pisariaqartitsisunit oqaatigineqarluni. Immersuiffiit "ilaqutariinnut uuttuut"-mik nalu naaqutserneqartut ilinniartut nutaat ilai naatsorsuutigineqarlutik ilaquttaminnik ilaqassasut. Attartukkat naatsorsornerini ilinniagaqartut ilaqutallit amerlassusaat kisitsisinut ilanngunneqareersimapput, tassa attartukkat taakku ilai ilaqutariinnut attartortinneqarmata. * Familiefaktor: En andel af de nye studerende har familie, når de påbegynder uddannelse og vil have behov for flere sengepladser end blot 1 seng. Dette er dog særligt uddannelsessteder, der har udtrykt behov for familie boliger. De markerede felter har en familiefaktor, hvor en andel af de nye studerende forventes at have en familie med sig. I opgørelser på lejemål er andelen af studerende med familier allerede indarbejdet i tallene, da nogle af disse lejemål lejes til familier.

12 12 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 Amerlanerusut ilinniagaqartalerput Inuusuttut inersimasullu amerlanerusut Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissaq toqqartarpaat. Taamaattumik ilinniarfeqarfinni ilin niartut amerlanerujartortillugit ilinniarfeqarfiit inissat arlallit ukiuni kingullerni amerlinikuuaat. Peqatigisaanik ilinniarnissamut periarfissanik nutaanik pilersitsisoqarnikuuvoq ukiullu tulliuttut tallimat ingerlaneranni ilinniartitaanerit nutaat pilersaarutigineqarlutik, pingaartumillu Ilulissani, Sisimiuni, Nuummi Qaqortumilu ilinniartut amerlanerulernissaat naatsorsuutigineqarluni siniffinni inissanik 395-inik pisariaqartitsineq ataatsimut missiliorneqarluni. Ilinniartitaanerit taakku nutaat annerusumik sivikitsumik inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerussapput inger laqqiffiusunilu inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerussallutik. Ilinniartut inaat Ullutsinnut naleqqutinngitsut Ukiut kingulliit marlussuit ingerlaneranni ilinniartut ineqarfiinik arlalinnik sanaartortoqaraluartoq annerusumik ininik ataatsimik ineerartalinnik ilaatigullu ininik marlunnik ineerartallit, suli ilinniartut ineqarfiinik annertuumik pisariaqartitsisoqarpoq. Tama tumunnga pissutaavoq, ilinniagaqartut amerlanerulernerisa saniatigut, maannakkut ilinniartut ineqarfii ima pitsaanngitsigilerneri nutaanik sanaartortoqartariaqarluni imaluunniit nutaat sanaartorneqalerpata isaterneqarnissaat naatsorsuutigineqarluni. Assersuutigalugu ullumikkut Aasianni ilinniartut ineqarfii atorunnaarneqarsimapput pitsaannginneri pissutigalugit isaterneqarnissaallu utaqqiinnarneqarluni. Ilinniartut ineqarfii taakku atorunnaarneqareersimammata isaterneqartussat taakku pillugit paasissutissanut ilaanngillat. Akerlianilli Sisimiuni ilinniartut ineqarfeqarpoq ukiut marlussuit aggersut ingerlaneranni atorunnaartussatut naatsorsuutigineqartut taamaattumillu isaterneqartussaasut. Ininik ataatsimik ineerataqartunit 53-it missaaniitut eqqartorneqarput, atorunnaassasullu naatsorsuutigineqarpoq. Ilinniartut ineqarfiisut atugassanik inissianik attartorneq Ilinniartut ineqarfiinik amigaateqarnerup kingunerisaanik ilinniartut ineqarfiinik aqutsisoqarfiit attartornikut qaffasissunik aningaasartuuteqarfiusumik namminersortut pisortallu inissiaataannik attartortittakkanik attartortariaqarput. Attartukkat amerlassusaat taamaattumik ilinniartut ineqarfiinik "maannakkut pisariaqartitsinertut" isigineqartariaqarput. Tamanna pingaartumik Nuummi, Qaqortumi aamma Aasianni atuuppoq. Ataatsimut isigalugu 2016-imi siniffissat 370-it attartorneqarput ilinniagaqartunut ilaqutaqartunut imaluunniit ataatsimut najugaqarfissatut ilinniartut ineqarfiisut atorneqartut. Ilinniartut ineqarfiisut atugassanik inissianik attartorneq aningaasaqarnikkut annertuumik artukkiineruvoq imi 14 mio. kr.-ngajaat aamma 2018-imi 13,5 mio. kr.-t ilinniartut ineqar fissaannik attartornermut aningaasaliissutigineqarput. Tassunga ilanngutissaaq taakkuninnga piffissamik pisariaqartitsisumik pisariusumillu aqutsineq. Ilinniartut ineqarfiinik nutaanik siunertaq taamaattumik tassaavoq attartukkat taakku atorunnaarsinnissaat namminerlu inissiaatigisanik taarserlugit. Flere uddanner sig Flere unge og voksne vælger at uddanne sig i Grønland. I takt med udviklingen stiger antallet af studerende på uddannelsesstederne og mange af uddannelsesinstitutionerne har derfor de seneste par år fået udvidet deres kapacitet. Samtidig er der oprettet nye uddannelsesmuligheder og der er planlagt nye uddannelser inden for de kommende 5 år, hvor der især er forventning om flere studerende i Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq med estimeret samlet behov for 395 sengepladser. Disse nye uddannelser vil primært være korte erhvervsuddannelser og videregående erhvervsuddannelser. Utidssvarende kollegiekapacitet Til trods for, at der gennem de seneste par år er blevet bygget en række kollegier primært 1-værelses- og delvis 2-værelsesenheder, er der fortsat stort behov for kollegier. Dette skyldes, foruden flere studerende, at en del af de eksisterende kollegier er i så dårligt stand, at de forventes nedrevet inden der bliver bygget nye eller så snart der er blevet bygget nye kollegier. I dag er der f.eks. kollegier Aasiaat, der er taget ud af drift pga. den dårlige stand og som blot venter på nedrivning. Da disse kollegier allerede er taget ud af drift, fremgår disse ikke i data over sanering. Derimod er der kollegier i Sisimiut, som forventes taget ud af drift og derved saneres inden for de kommende par år. Det drejer sig om 53 af 1-værelsesenheder, der forventes tages ud af drift. Leje af boliger til brug som kollegier Som konsekvens af manglen på kollegier er kollegieadministrationerne nødsaget til at leje private og offentlige lejeboliger med høje lejeomkostninger. Antallet af lejemål kan derfor betragtes som det akutte behov for kollegier. Dette gør sig særligt gældende i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat. Samlet blev der i 2016 lejet 370 sengepladser, som primært benyttes som kollegier til studerende med familier eller som kollektive boformer. Leje af boliger til anvendelse af kollegier er en stor økonomisk byrde. I 2017 blev der bevilliget knap 14 mio. kr og godt 13,5 mio. kr i 2018 til leje af kollegiekapacitet. Hertil er administration af disse tidskrævende og besværligt. Formålet med nye kollegier er derfor også at bortskaffe disse lejemål, og i stedet erstatte disse med egen kapacitet.

13 Sektorplan for kollegier Ilinniartut ineqarfiinik aalajangersimasunik amigaateqarneq Illoqarfinni ilinniarfeqarfiusuni ilinniartunik ilaqutalinnik peqallattaasarpoq. Illoqarfinni ilinniarfeqarfiusuni arlalinni ilinniartut ineqarfiinik ilaqutariinnut naleqqussakkanik amigaateqartoqartartoq takuneqakkajuppoq, assersuutigalugu ilaqutariit marlunnik inersimasortallit pingasunillu meerartallit ilinniartut inaanni 30 m 2 atsigisumi najugaqartoqarpoq. Aammattaaq ilinniartut ineqarfiinik aalajangersimasunik amigaateqarneq immikkut avataanit attartortariaqarlernermik annertuumillu ineqarnermut akiliuteqartariaqalernermik tamatumalu allaffissornerulernermik kinguneqarneranik malitseqarpoq. Illoqarfiit ilinniarfeqarfiusut ilaanni ilinniartut ineqarfiinik amigaateqarneq tassaanngilaq ilinniartut ineqarfiinik amerlanerusunik amigaateqarneq, imaannerullunili ineqarfinnik anginerusunik ilinniartunut ilaqutalinnut naleqquttussianik amigaateqarneq. Manglende kollegietyper Uddannelsesbyer har tit studerende med familier. Manglende kollegiekapacitet, der er tilpasset familier, ses tit, f.eks. bor der en familie med 2 voksne og 3 børn i en 30 m 2 kollegieværelse. Mangel på bestemte kollegietyper medfører også leje af ekstern kollegiekapacitet til høj husleje med dertilhørende tung administration. I nogle uddannelsesbyer er behovet for kollegier ikke et udtryk for manglende enheder, men snarere mangel på større enheder til studerende med familier.

14 14 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut Siunissami suliniutissat Ilinniartut inaannik annertuumik pisariaqartitsineq iliuuseqarfiginiarlugu Namminersorlutik Oqartussat suliniut taaneqartoq Ilinniartut inaat naliginnaasut aallartipaat. Suliniut taamanikkut Ineqarnermut Sanaartornermullu Naalakkersuisoqarfimmit arkitektinik unammisitsinikkut 2016-imi aallartinneqarpoq. Taa manikkut Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiusimasoq unammisitsinerup kingorna siunnersuisoq suleqatigalugu pisariaqartitsinermik misissueqqissaarivoq. Tulliusutullu illoqarfinnut assigiinngitsunut tallimanut atorneqarsinnaasumik siunnersuusiortoqarpoq. Immikkoortumut siullermut pilersaarut illunut 16-inut agguagaavoq katillugit siniffissanik 522-nik imaqarluni. Allilerineq suliap ingerlannerinut agguarlugu ukiuni qulini tullerni inger lanneqarsinnaavoq, illoqarfinnullu tallimanut Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk aamma Qaqortoq agguarneqarluni. Alliliinerup immikkoortukkaanut agguataarsimanerata ilinniartitaanerup iluani pisariaqartinneqartut allannguutigisinnaasaat nalimmassarfigineqarsinnaapput. Ilinniartut inaat illoqarfinni tamani suliap ingerlannerani immikkoortumi 1-imi sananeqassapput. Ilinniartut inaat nalinginnaasut pillugit naatsumik Ilinniartut inaat nalinginnaasut tassaapput ilinniartut inaat typit assigiinngitsut sisamat: Dormitory, Flatshare, Apartment aamma Bolig+/Bolig++ Ilinniartut inaanni nalinginnaasuni siunertaq pingaarneq tassaavoq Kalaallit Nunaanni ilinniartut inaannik typinik nutaanik pilersitsinissaq, tassani ilinniartut ilinniarnertik aallartikkaangassuk ilinniarnerullu ingerlannerani inuunerminni killiffiat apeqqutaatillugu ilinniartut pisariaqartitaat assigiinngitsut aallaavigineqarlutik. Ilaat ilinniarnissartik toqqaraangamikku angerlarsimaffimminniit nooqqammertarput ulluinnarnilu suliassanut tapersersorneqarnissamik ikiorneqarnissamillu pisariaqartitsisarlutik, allat namminneq ukiuni arlalinni ineqarnikuusarput, allallu aalajangersimasumik aappaqartarlutik ilaqutaqartarlutilluunniit. Ilinniartut immikkut pisariaqartitaat malillugit Ilinniartut inaannik pilersitsinikkut ilinniartut immaqa ilinniarnerminnik ingerlatitiinnarneqarsinnaapput, taamaalillutillu Kalaallit Nunaanni ilinniartut ilinniarnerminnik naammassinnittut amerlinissaannut tapersiisinnaalluni. Ilinniartut inaat typit assigiinngitsut sisamat betonit atorlugit siumut suliarineqareersut, atortut immikkoortullu assigiit atorlugit tunngaviusumik sanaartoriaaseq ataaseq atorlugu sananeqassapput, taamaammallu ilinniartut inaat typinut assigiinngitsunut allanngortinneqarsinnaapput, atorneqarnerallu tunngaviusumik ilinniartut inaannit typimiit typimut allamut allanngortinneqarsinnaallutik imaluunniit inissianut nalinginnaasunut allanut aamma allanngortinneqarsinnaallutik. Tassa init uffarfiillu tamarmik ilinniartut inaannut taaneqartartunut units tunngaviusumik assigiipput, assigiinngiiaarnerallu tassaaneruvoq ataatsimut atorneqartartut angissusaat. Bolig Fremadrettet tiltag For at imødekomme det store behov for kollegier er der igangsat et initiativ fra Grønlands Selvstyre kaldet Standardkollegier. Projektet blev i 2016 igangsat af det daværende Departement for Bolig og Byggeri i form af en arkitektkonkurrence. Efter konkurrencen fik det daværende Departement for Uddannelse, Kirke, Forskning og Kirke udarbejdet en behovsanalyse i samarbejde med en rådgiver. Efterfølgende er der udarbejdet et dispositionsforslag til de 5 forskellige byer. Projektforslaget til den 1. etape af standardkollegierne består af 522 sengepladser fordelt i 16 bygninger. Udbygningen foretages etapevis over de næste 10 år, og fordeles på de 5 uddannelsesbyer Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Ved etapevis udbygning kan der tages hensyn til evt. ændringer af uddannelsesbehov. Der skal bygges kollegier i samtlige byer ved etape 1. Kort om Standardkollegierne Standardkollegierne består af 4 forskellige kollegietyper: Dormitory, Flatshare, Apartment og Bolig+/Bolig++. Hovedformålet med standardkollegierne er at etablere nye typer kollegier i Grønland, som tager afsæt i, at de studerende har forskellige behov afhængig af, hvor de er i livet, når de starter på en uddannelse eller undervejs i deres uddannelse. Nogle er netop først flyttet hjemmefra og har behov for støtte og hjælp til gøremål i hverdagen, andre har boet selv i flere år, mens nogle har fået en fast partner eller en familie, når de vælger at tage en uddannelse. Ved at etablere kollegier, som afspejler de studerendes særlige behov, vil man formentlig i højere grad kunne fastholde de studerende på studiet, og derved være med til at øge antallet af studerende, der gennemfører en uddannelse i Grønland. De 4 forskellige typer kollegier er bygget op af samme grundlæggende byggesystem med præfabrikerede betonelementer, samme materialer og enheder, hvorfor kollegietyperne er fleksible og kan i princippet ændre funktion fra den ene kollegietype til det andet eller også ændres til at være almindelige boliger. Dvs. at alle værelser og badeværelser er grundlæggende ens for alle kollegier bestående af

15 Sektorplan for kollegier tunngaviusimik unitimit anginerupput, illullu tunngaviusumik aaqqissuussaanerata iluaniillutik. Illut ilusilersornerat atortullu atorneqartut illunut tamanut assigiipput, kisiannili inissiineq pisariaqartitsinerlu apeqqutaatillugu portussusii assiigiinngiiaarsinnaallutik. Ilinniartut inaanni atortut qajannaatsuupput annikitsuinnarmillu aserfallatsaaliornissamik pisariaqartitsiviullutik. Takussutissiami 1.2-mi ataaniittumi ilinniartut inaat nalinginnaasut typit assigiinngitsut sisamat allaaserineqarput. Illut namminneq angissusaat sumi inissiineq apeqqutaatillugu assigiinngiiaarput: såkaldte units, og variationen består primært i opholdsarealernes størrelse. Bolig++ er større end den grundlæggende unit, men holder sig inden for den samme grundstruktur af bygningen. Ellers fremstår selve bygningerne ens både i form og materialitet, men kan variere i højden afhængig af placering og behov. Materialerne i kollegierne er så vidt materialer, der er robuste og kræver minimalt vedligehold. Følgende tabel 1.2 beskriver de 4 forskellige typer standardkollegier, hvem der er målgrupperne samt de estimerede størrelser på boenhederne. Selve bygningernes størrelser varierer afhængig af placering:

16 16 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 Takussutissiaq 1.2: Ilinniartut inaannik nalinginnaasunik typinik allaaserinninneq Qanoq ittuuneri DORMITORY FLATSHARE APARTMENT BOLIG + & ++ Pikkorissartitsinermi samminiakkat: Ukiut Ukiut 18 + Formål Ilinniartut inaat Dormitory tassaapput ilinniartunut inuusuttunut angerlarsimaffimminnit nooqqammersunut ilaa tigut inersimasunut attaveqarnissamik ulluinnarnilu suliassanut assersuutigalugu iganermut, errorsinermut il.il. Ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisunut ataatsimut ineqarfiit Dormitoryni ataatsimoorneq annertuumik tunngavigineqarpoq, ineqartut ilinniartut inaanni inuit attaveqatigiittarneranni attaveqarfiit sunngiffimmi ilinniarnermilu annertuumik ta persiisartutut misigisarlugit. Ineqariaatsimi inoqartut inunnut attaveqartarnerat ineriartortinneqassaaq annertusarneqassallunilu tassungalu peqatigitillugu illulerinermik tunngaviusumik piginnaasat ilinniarneqarlutik. Flatshare tassaavoq ataatsimut ineqarfik ilinniartunut utoqqaanerusunut nammineersinnaalernikunut tunngasoq. Tassaasinnaapput kisermaat, aappariit ilaqutariilluunniit angisuut. Ineqariaatsimi ulluinnarni tapersersoqatigiinneq taperserneqarpoq, ilinniarnermut sunngiffeqarnermullu tunngatillugu, tassa ataatsimut iggaveqarnikkut isersimaartarfittaqarnikkullu. Ineqartut isersimaartarfinnik ataatsimullu atorneqartartunik atuisarneq eqqiaasarnerlu pilugit ulluinnarni suleriaatsimik suliaqassapput. 18 +, aappariit ilaqutariilluunniit mikisut Ineqatigiiffiit ataatsimoortut namminerlu ingerlanneqartut, kisimiittunut, aappariinut ila qutariinnullu mikisunut tunngasut. Ineqartut nammineertuupput namminerlu inigisartik ilinniarnertillu akisussaaffigisinnaallugu. Ineqatigiiffiit immikkoortutut marlunnik ineeralittut nammineerfiusutut aaqqissuunneqassapput, tassani pingaarnertut nerisassiortarneq, peqatigiinneq inimeeqatigiittarnerlu ingerlanneqarlutik. Ineqatigiiffiit saniatigut ilin niartut inaasa illutaanni inissiat sananeqassapput, aamma ataatsimut iggaveqarlutik, ilinniartulu ikinngutiminnik pulaartoqarnissamut nereqatigiinnissamul luunniit il.il. periarfissaqassapput. Ilaqutariit marlunnik amerlanerusunilluunniit meerartallit Ineqatigiiffiit ataatsimoortut namminerlu ingerlanneqartut, tassani ineqarfiit pingasunik sisamanillu ineeraqarlutik, taakkulu ilinniartunut ilaqutaqartunut toq qaannaq naatsorsuussaapput. Ineqartut nammineersinnaapput namminerlu inigi sar tik ilinniarnertillu akisussaaffigisinnaallugu, tassaagajullutillu aappariit kisimiittulluunniit marlunnik-pingasunik amerlanernilluunniit meerallit. Ineqatigiiffiit Bolig+ aamma Bolig++ immikkoortut pingasunik-sisamanik ineeralittut aaqqissuunneqassapput, tassani pingaarnertut neriassiorneq, peqatigiinneq inimeeqatigiittarnerlu ingerlanneqartarlutik. Ineqatigiiffiit saniatigut ilinniartut inaanni inissiat sananeqassapput naapiffiusinnaasunillu ataatsimik marlunnik isersimaartarfillit. TYPE DORMITORY FLATSHARE APARTMENT BOLIG + & ++ Ineqatigiiffimmi ataatsimit ilanngaasiinani areali 285 m 2 missaani 170 m 2 missaani 60 m 2 missaani Ineqatigiiffimmi ataatsimi ineqartut Illuutini atortorissaarutit Ilinniartut aqqaneq marluk, ilinniartut marluk ineeraq uffarfillu ataatsimooruppaat. Ineqarfiit marluk-pingasut ataatsimoorfiit sisamattallimat (illumi quleriit amerlassusaat apeqqutaalluni) Errorsisarfik ataaseq Toqqorsivik ataaseq Teknikkeqarfik ataaseq Majuartarfeqarfik lifteqarfillu ataaseq Inspektørimut inissiaq pingasunik ineeralik ilanngaasiinani angissusaat 115 m 2 missaani Ilinniartut sisamat, ilinniartut tamarmik immikkut ineeraqarput. Anartarfik uffarfillu ilinniartunit marlunnit ataatsimoorunneqarpoq. Ineqarfiit sisamatarfinillit Ataatsimut atortakkat sisamat-arfinillit (illumi quleriit amerlassusaat apeqqutaalluni) Errorsisarfik ataaseq Toqqorsivik ataaseq Teknikkeqarfik ataaseq Majuartarfeqarfik lifteqarfillu ataaseq Ilinniartut ataaseq-marluk, aappariit ilaqutariilluunniit mikisut, ineeraq ataaseq sinittarfiuvoq aappaalu isersimaartarfiulluni. Tassunga taarsiullugu init marlunnik ineeraasinnaapput. Ineqarfiit sisamataqqaneq marluk (illut ilusaat quleriillu amerlassusaat apeqqutaalluni) Ataatsimut isersimaartarfik ikinnerpaamik ataaseq Errorsisarfik ataaseq Toqqorsivik ataaseq sikkilinut, barnevogninut il.il. inissalik Teknikkeqarfik ataaseq Majuartarfeqarfik lifteqarfillu ataaseq 60 m 2 missaani 75 m 2 missaani Bolig +: Ilinniartut ataatsimikmarlunnik meerallit Bolig ++: Ilinniartut ataaseq-marluk pingasunik amerlanerusunilluunniit meerallit. Ineqarfiit marluk-aqqaneq marluk (illut ilusaat quleriillu amerlassusaat apeqqutaalluni) ikinnerpaamik ataatsimik isersimaartarfilik Errorsisarfik ataaseq Toqqorsivik ataaseq sikkilinut, barnevogninut il.il. inissalik Teknikkeqarfik ataaseq Majuartarfeqarfik lifteqarfillu ataaseq

17 Sektorplan for kollegier Tabel 1.2: Beskrivelse af standard kollegietyper TYPE DORMITORY FLATSHARE APARTMENT BOLIG + & ++ Målgruppe år 18 år + Formål Dormitory kollegierne er kollektive kollegier til unge studerende, som netop er flyttet hjemmefra og i nogen grad har behov for voksenkontakt samt hjælp til hverdagens gøremål fx madlavning, vasket tøj mm. Dormitory bygger på en høj grad af fællesskab, hvor beboeren oplever kollegiets sociale netværk som en stor støtte i fritiden og i uddannelsesforløbet. Boligformen skal udvikle og styrke beboerens sociale sider samtidig med der sker en tillæring i basale husholdningsfærdigheder. Flatshare er en kollektiv løsning, som henvender sig til lidt ældre studerende, der har lært at klare sig selv. Det kan både være enlige, par eller den store familie. Boligformen understøtter et daglig fællesskab, både i forhold til studiet og fritiden i form af et fælles køkken og opholdsrum. Beboerne skal sammen udarbejde daglige rutiner for brug og rengøring af opholdsog fællesarealer. 18 +, par eller små familier Sammensatte enkelte selvfungerende boenheder, som henvender sig til singler, par eller små familier. Beboerne er selvstændige og kan tage ansvar for egen bolig og uddannelse. Boenhederne indrettes som selvfungerende 2-rums enheder, hvor alt primær madlavning, samvær og ophold pågår. Foruden boenhederne indrettes Apartment kollegiebygningerne også med et enkelt fællesrum med køkken, hvor de studerende har mulighed for at invitere venner eller have fællesspisning mm. Familier med 2+ børn Sammensatte enkelte selvfungerende boenheder, som er henholdsvis 3- og 4-rums boenheder, som henvender sig specifikt til studerende med familier. Beboerne er selvstændige og kan tage ansvar for egen bolig og uddannelse, og vil typisk består af par eller singler med 2-3 eller flere børn. Bolig + og bolig ++ boenhederne indrettes som selvfungerende 3-4 rums enheder, hvor alt primær madlavning, samvær og ophold pågår. Foruden boenhederne indrettes boligkollegierne også med 1-2 opholdsrum, hvor beboerne har mulighed for at mødes. TYPE DORMITORY FLATSHARE APARTMENT BOLIG + & ++ Bruttoareal pr. boenhed ca. 285 m 2 ca. 170 m 2 ca. 60 m 2 ca. 60 m 2 / ca. 75 m 2 Beboere pr. boenhed Faciliteter i bygningerne 12 studerende, hvor 2 studerede deler værelse og badeværelse. 2-3 boenheder 4-6 fællesarealer ( afhængig af antal etager på bygningen) 1 vaskerum 1 depotrum 1 teknikrum 1 trappe- og liftrum 1 inspektørbolig med 3 rum. Bruttoareal på ca. 115 m 2 4 studerende, hvor hver studerende har sit eget værelse. Toilet og badeværelse deles af 2 studerende. 4-6 boenheder 4-6 fællesarealer (afhængig af antal etager på bygningen) 1 vaskerum 1 depotrum 1 teknikrum 1 trappe- og liftrum 1-2 studerende, par eller en lille familie, hvor det ene rum indrettes som soveværelse og det andet som opholdsrum. Alternativt kan begge rum indrettes som værelser 4-12 boenheder (afhængig af form og antal etager på bygningen) min. 1 fælles opholdsrum 1 vaskerum 1 depotrum med plads til cykler, barnevogne mm. 1 teknikrum 1 trappe- og liftrum Bolig +: 1-2 studerende med 2 børn Bolig ++: 1-2 studerende med 3 eller flere børn boenheder (afhængig af form og antal etager på bygningen) min. 1 fælles opholdsrum 1 vaskerum 1 depotrum med plads til cykler, barnevogne mm. 1 teknikrum 1 trappe- og liftrum

18 18 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 Immikkoortunut agguarneri Ilinniartut ineqarfiinik nalinginnaasunik pilersaarusiorneq kiisalu sanaartornissaq pingasunut immikkoortunngorlugu agguarneqarpoq tassaniillutillu illoqarfinni ilinniarfeqarfiusuni tallimani illunik 38-nik nutaanik sanaartornissaq katillugit inik siniffeqartunik. Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarnermi naliliisoqarpoq siniffinnik nik pisariaqartitsisoqartoq. Immikkoortunut agguarnerinut pissutaavoq siullermik immikkoortumi siullermi ilinniartut ineqarfiini tallimani ilinniartut ineqarfissaannik sanaartornissap qulakkeerneqarnissaa. Immikkoortoq 2-mi aamma immikkoortoq 3-mi kisitsisit takussutissiaq 1.3-miittut aammalu takussutissiaq 1.4-miittut immikkoortut ingerlanerini pisariaqartitsinerup allanngoratarsinnaanera aallaavigalugu allanngoratarsinnaapput. Etapeopdeling Den planlagte projektering samt byggeri af standardkollegierne er fordelt over 3 etaper og vil omfatte nybyg af 38 bygninger med samlet sengepladser i de fem uddannelsesbyer. Behovsanalysen vurderede et behov på sengepladser. Grundlaget for etapeopdelingen er først og fremmest at sikre, at alle fem uddannelsesbyer får bygget kollegier i 1. etape. Tallene om etape 2 og etape 3 i tabel 1.3 og tabel 1.4 kan ændre sig løbende undervejs etaperne pga. evt. ændringer i behov. Takussutissiaq 1.3: Immikkoortunut agguaaneq siniffissanut agguarlugit Tabel 1.3: Etapeopdeling opdelt i sengepladser ILLOQARFIK BY IMMIKKOORTOQ 1 ETAPE 1 IMMIKKOORTOQ 2 ETAPE 2 IMMIKKOORTOQ 3 ETAPE 3 KATILLUGIT SAMLET Ilulissat Aasiaat Sisimiut Nuuk Qaqortoq KATILLUGIT SAMLET Paasissutissarsiffik: tntnuuk, pilersaarutit siunnersuut 2018 aamma 2019 / Kilde: tntnuuk, Projektforslag 2018 og 2019 Takussutissiaq 1.4: Immikkoortunut agguarneri illunut naatsorsorlugu Tabel 1.4: Etapeopdeling opgjort i bygninger ILLOQARFIK BY IMMIKKOORTOQ 1 ETAPE 1 IMMIKKOORTOQ 2 ETAPE 2 IMMIKKOORTOQ 3 ETAPE 3 KATILLUGIT SAMLET Ilulissat Aasiaat Sisimiut Nuuk Qaqortoq KATILLUGIT SAMLET Paasissutissarsiffik: tntnuuk, pilersaarutit siunnersuut 2018 aamma 2019 / Kilde: tntnuuk, Projektforslag 2018 og 2019 Pisortat suliarinninnerat Pilersaarusiorneq peqatigalugu nunaminertanik pisariaqartunik pissarsisoqarpoq. Illoqarfinni arlalinni nunaminertanik atugassiinnginnermi nunaminertat pillugit pilersaarutip nutaap suliarineqarnissaa pisariaqarnikuuvoq. Nunaminertat pillugit pilersaarut Ilulissani suliarineqarnikuuvoq, kisiannili tusarniaanissaq poli tikkikkullu inaarutaasumik akuersinissaq amigaataapput. Myndighedsbehandlinger Parallelt med projekteringen er der indhentet nødvendige arealtildelinger. For flere af byerne har det været nødvendigt at udarbejde nyt plangrundlag forud for arealtildeling. I Ilulissat er plangrundlaget udarbejdet, men mangler høringsproces og endelig politisk godkendelse.

19 Sektorplan for kollegier Immikkoortoq 1 Ataatsimut isigalugu nalilerneqarpoq ilinniartut ineqarfiinik inissat tamarmiusut amerlinissaannik pisariaqartitsineq siniffinnut naatsorsorlugu 45 % missaaniittoq. Tamanna isumaqarpoq ilinniartut ineqarfiini inissat siniffinnut inissanik naatsorsorlugit it missaanniit siniffinni inissanut it missaannut annertussuseqartoq. Taamaattorli, kisitsit immikkoortut ingerlanerini pisariaqartitsinerup allanngoratarsinnaanera aallaavigalugu allanngoratarsinnaavoq. Immikkoortoq 1 naammassippat maannakkut nammineq pigisat init nut qaffariassapput, taamatut qaffariaat 21%-ip missaaniippoq Etape 1 Samlet set vurderes det, at der er et behov for at øge den samlede kollegiekapacitet opgjort i sengepladser med ca. 45%. Dette betyder, at kollegiekapaciteten opgjort i sengepladser vil gå fra ca sengepladser til ca sengepladser. Dog kan selve tallet ændre sig løbende undervejs etaperne pga. evt. ændringer i behov. Efter etape 1 vil den eksisterende ejet kapacitet komme op fra til 3.021, en stigning på ca. 21%. Takussutissiaq 1.5 Immikkoortup 1-ip kingorna siniffissat amerlassusaat pillugu takussutissiaq Tabel 1.5 Overblik over antal sengepladser efter etape 1 ILLOQARFIK BY IMMIKKOORTOQ 1 ETAPE 1 MAANNAKKUT PIGISAT EKSISTERENDE EJET KAPACITET PIGISAT TAMARMIUSUT IMMIKKOORTUP 1-IP KINGORNA SAMLET KAPACITET EFTER ETAPE 1 Ilulissat Aasiaat Sisimiut Nuuk Qaqortoq Paamiut Narsaq KATILLUGIT SAMLET Paasissutissarsiffik: tnt nuuk, Kalaallit Nunaanni nalinginnaasumik ilinniartut ineqarfiinik pisariaqartitsinermik misissueqqissaarneq aamma sanaartornissamik pilersaarutitut siunnersuut 2018 aamma 2019 Kilde: tnt nuuk, Behovsanalyse standardkollegier i Grønland og Projektforslag 2018 og Aningaasaqarneq Sanaartornermi aningaasartuutissatut naatsorsuutigineqartut pingaarnertut agguarneri immikkoortunut illoqarfinnullu agguarneri takussutissiaq 1.6-imi takuneqarsinnaapput. Ataatsimut isigalugu naatsorsuutigineqarpoq nalinginnaasunik ilinniartut ineqarfii pillugit pilersaarut 1,2 mia. kr.-inik akeqarumaartoq. Piffissaq sanaartorfiusussaq naatsorsuutigineqarpoq 2019-ip naaneraniit 2028-ip naaneranut ingerlassasoq, sanaartorneq immikkoortunut pingasunut agguarneqarluni. Katillugit illuni 37-ni inini kvadratmeterit it sinnerlugit sanaartorneqassapput. Missingersorneqarpoq kvadratmeterimut akia katillugit kr.-ussasoq. Sanaatornermi aningaasartuutissanik (missingiut-c) missingeriinerit takutinneqarput, taamaammallu pilersaarusiornermut sanaa tornermut aningaasartuutit missingiutit B aamma A-nik pisariaqartitsisoqarpoq. Tamanna aningaasaliisarnermut tunngavimmi 2016-imut Aningaasanut inatsimmut atatillugu atuutilersinneqartumi allaqqavoq. Periutsip kinguneraa siullermik pilersaarusiornermut aningaasaliisoqarsinnaasoq, aatsaallu sanaartornissamut suliariumannittussarsiuussereernerup kingorna inaarutaasumik aningaasaliissutit isummerfigineqarsinnaasut imut ani Økonomi Hovedfordeling af de forventede anlægsudgifter fordelt på etaper og byer ses i tabel 1.6. Samlet forventes projektet for standardkollegier at koste kr. 1.2 mia. Byggeperioden forventes at foregå fra ultimo 2019 frem til ultimo 2028, hvor byggerierne vil være opdelt i 3 etaper. Samlet vil der bygges godt etagemeter fordelt i 37 bygninger. Den samlede kvadratmeterpris anslås til at være kr Tabellen viser estimater på anlægsudgifter (C-overslag), hvorfor der er behov for projektering, der vil angive anlægsudgifter i henholdsvis B- og A-overslag. Dette følger det 2-delte bevillingsprincip, der blev indført i forbindelse med Finanslov Princippet indebærer, at der kun bevilges til projektering i første omgang, og der først tages stilling til en endelig bevilling til udførelse efter endt licitation. I Finanslov 2019 er der i alt

20 20 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 ngaasanut inatsimmi ingerlatsinermi 1-imi pilersaarusiornermut namminermut 35,75 mio.kr. kiisalu Paamiuni pioreersunik iluarsartuussinissat ilinniartullu inaannik nutaanik sanaartornissamut pilersaarusiornermut 5,0 mio. kr. immikkoortinneqarput 1. afsat 35,75 mio. kr. til selve projekteringen af etape 1, samt 5,0 mio. kr. til projekteringen af renoveringen af de eksisterende eller anlæg af nye kollegier i Paamiut 1. Takussutissiaq 1.6: Aningaasartuutissatut naatsorsuutigisat immikkoortunut illoqarfinnullu agguarlugit Tabel 1.6: Overblik over forventede økonomi fordelt på etaper og byer Illoqarfik By IMM. 1 Etape 1 IMM. 2 ETAPE 2 IMM. 3 ETAPE 3 Katillugit Akia/M 2 Samlet M 2 Pris/M 2 Nuuk Qaqortoq Sisimiut Ilulissat Aasiaat Katillugit I alt Paasissutissarsiffik: tntnuuk, pilersaarutit siunnersuut 2018 aamma 2019 / Kilde: tntnuuk, projektforslag 2018 og 2019 Suliassaqarfik mut oqaasertaliussami allassimavoq, Naalakkersuisut piginnaatinneqartut illoqarfinni ilinniartoqarfiusuni inissiat 500-t angullugit ilinniartut ineqarfiitut atorneqartussatut sananeqarnissaat pillugu Illuut A/S-imik isumaqatigiissusiornissamut. Naalakkersuisut piginnaatinneqarput sanaartornermi aningaasartuutit tamarmiusut 75 %-iinik ernialerneqanngitsumik akilersuutitaqanngitsumillu taarsigassarsititsinissamut, taamaattoq annerpaamik m 2 -imut kr.-nik. Naalakkersuisut Namminersorlutik Oqartussat ilin niartut ineqar fiinik aqutsisoqarfianit piginnaatinneqarput illuu tit sananeqarsimasut pillugit ukiuni 30-ni atorunnaarsinneqarsinnaanngitsumik attartornermut isumaqatigiissutissamik Illuut A/S-imik isumaqatigiissusiornissamut. Attartornermut isumaqatigiissummut ilanngunneqarsinnaavoq Namminersorlutik Oqartussat ilinniartut ineqarfiinik aqutsisoqarfiata ulluinnarni ingerlatsinermik isumaginninnissaa. Ilinniartut ineqarfiinik pisortanit pigineqartunik innersuussinissamut malittarisassat sukkulluunniit atuuttut malillugit ilinniartut ineqarfiinik aqutsi soqarfik attartortitassanik ataasiakkaanik attartortitsisoqarsinnaavoq. Ilinniartut ineqarfiinik pisariaqartitsineq annikillissappat aamma ilinniartut taakkunannga atuinissamut pisariaqartitsiunnaassappata Naalakkersuisut piginnaatinneqarput ineqarnermut siunertanut allanut inissianik atuinissamut. Der er i tekstanmærkningen til aktivitetsområde i FL2019 skrevet, at Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftale med Illuut A/S om opførelse af op til 500 boliger i studiebyerne, som skal anvendes til kollegier. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde et rente- og afdragsfrit lån på 75 % af de samlede opførelsesomkostninger, dog maksimalt kr. pr. m 2. Naalakkersuisut v/selvstyrets kollegieforvaltning bemyndiges til at indgå i en 30- årig uopsigelig lejekontrakt med Illuut A/S på de opførte ejendomme i deres helhed. Det kan indgå i lejekontrakten, at den daglige drift varetages af Selvstyrets kollegieforvaltning. Kollegieforvaltningen videreudlejer de enkelte lejemål til beboerne ud fra de til enhver tid gældende regler for anvisning af offentlige kollegier. Såfremt behovet for kollegier falder og der ikke længere er behov for anvendelse til studerende, bemyndiges Naalakkersuisut til at anvende boligerne til øvrige boligformål. 1 Ilanngussaq 1 1 Jf. bilag 1

21 Sektorplan for kollegier Ingerlatsinerit immikkoortuini ingerlatassanik takussutissiineq, illoqarfinnut agguarlugit takussutissiaq 1.7 ersippoq. Overblik over aktiviteterne i etaperne fordelt på byerne fremgår af tabel 1.7. Takussutissiaq 1.7 Tabel 1.7 IMMIKKOORTOQ 1 / ETAPE 1 Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat aamma Ilulissat pillugit piffissaliussaq Tidsplan for Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat Suliaq / Aktivitet Aallartiffik Start Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq / Kommuneplantillæg jan-18 okt-18 Nunaminertamik atugassanngortitsineq / Arealtildelinger - jun-19 Ilinniartut ineqarfii nalinginnaasut pillugit pilersaarut / Standardkollegieprojekt okt-18 apr-19 Illoqarfinnut ataasiakkaanut tamanut tulluarsaanerit / Tilpasningsprojekt til hver enkelt by apr-19 aug-19 Suliariumannittussarsiuussineq, isumaqatigiissutillu / Udbud, licitation og kontrakt aug-19 okt-19 Piffissaq sanaartorfiusoq / Byggeperiode okt-19 mar-24 IMMIKKOORTOQ 2 / ETAPE 2 Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat aamma Ilulissat pillugit piffissaliussaq Tidsplan for Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat Suliaq / Aktivitet Aallartiffik Start Kommunimi pilersaarummut tapiliussaq (Nuuk) / Kommuneplantillæg (Nuuk) jan-22 jun-22 Nunaminertamik atugassanngortitsineq / Arealtildelinger - jun-22 Illoqarfinnut ataasiakkaanut tamanut tulluarsaanerit / Tilpasningsprojekt til hver enkelt by jan-22 okt-22 Suliariumannittussarsiuussineq, isumaqatigiissutillu / Udbud, licitation og kontrakt okt-22 dec-22 Piffissaq sanaartorfiusoq / Byggeperiode apr-22 jul-26 IMMIKKOORTOQ 3 / ETAPE 3 Qaqortumut, Nuummut, Sisiumut aamma Ilulissanut piffissaliussaq Tidsplan for Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat Suliaq / Aktivitet Aallartiffik Start Nunaminertamik atugassanngortitsineq / Arealtildelinger - jul-24 Illoqarfinnut ataasiakkaanut tamanut tulluarsaanerit / Tilpasningsprojekt til hver enkelt by jul-24 maj-25 Suliariumannittussarsiuussineq, isumaqatigiissutillu / Udbud, licitation og kontrakt maj-24 jul-25 Byggeperiode okt-24 dec-28 Naammassiffia Slut Naammassiffia Slut Naammassiffia Slut Paasissutissarsiffik: tntnuuk, pilersaarutit siunnersuut 2018 aamma 2019 / Kilde: tntnuuk, projektforslag 2018 og 2019

22 22 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 Kapitali 2 ILLOQARFIIT ILINNIARFEQARFIUSUT Kapitel 2 UDDANNELSES BYER Illoqarfiit ilinniarfeqarfiusut qanoq ittuunerinik kapitali 2-mi takus sutissiisoqarpoq, illoqarfinnit ilinniarfeqarfiusuni ilinniartut inaannik atuuttunik allaaserinninneq, ilinniartullu inaannik nalinginnaasunik sanaartornermik immikkuualuttunngortinnerullugit takussutissiineq. Kapitel 2 giver en oversigt over uddannelsesbyernes profil, en beskrivelse af de eksisterende kollegier i enkelte uddannelsesbyer, samt en mere detaljeret oversigt over byggeriet af standardkollegierne. 2.1 Ilulissat Aallaqqaasiut Perorsaanermut Ilinniarfik (SPS) Isumaginninnermi ikiortinik, Isumaginninnermi assistentinik aamma Isumaginninnermi perorsaasunik ilinniartitsisarfiusoq 1995-imiit ilulissaniilerpoq Ilulissani ilinniartut inaat nalinginnaasut 2.1 Ilulissat Indledning Siden 1995 har Ilulissat huset Socialpæ dagogisk Seminarium (SPS), som uddanner Social hjælpere, Socialassistenter og Socialpædagoger Standardkollegierne i Ilulissat Kisitsisit Ilulissat illoqarfik ilinniarfeqarfiuvoq, ilinniarnernik pingaartumik ilinniartunut utoqqaanernut ilinniartunullu ilaqutaqalernikunut neqerooruteqarfiusoq. Taamaattumik Ilulissani siniffissat ilinniartunut utoqqaanerusunut ilinniartunullu ilaqutalinnut naatsorsuussaanerusunik siniffinnik nutaanik 86-inik pisariaqartitsisoqartoq nalilerneqarpoq. Illunut pingasunut agguarlugit nutaanik sanaartorneq ilimagineqarpoq immikkoortunut marlunnut. Takuuk takussutissiami imi sanaartornerup immikkoortuisa agguarneri. Tal Ilulissat er en uddannelsesby, der tilbyder uddannelser, som primært benyttes af ældre studerende og studerende, der har etableret familie. I Ilulissat er behovet derfor primært kollegier til ældre studerende og studerende med familier. Projektet, som planlagt giver 86 nye sengepladser fordelt i 3 bygninger, forventes opført i 2 etaper. Se figur for etapefordeling. Takussutissiaq 2.1.1: Illu typiinut, siniffinnut sanaartornerillu immikkoortuinut agguarlugit Ilulissani sanaartornissamut tamakiisumik takussutissiaq Tabel 2.1.1: Samlet oversigt over byggeriet i Ilulissat fordelt på bygningstype, sengepladser og etape. SANAARTORNERUP IMMIKKOORTUA BYGNING SANAARTORNERUP IMMIKKOORTUI ETAPE ILINNIARTUT INAASA SUUNERI TYPE KOLLEGIE SINIFFISSAT SENGEPLADSER QULERIINI METERIT ETAGEMETER 1 1 BOLIGER BOLIGER APARTMENT senge m 2 Paasissutissarsiffik: tntnuuk, pilersaarutit siunnersuut 2018 aamma 2019 / Kilde: tntnuuk, projektforslag 2018 og 2019 Sumiinnera Ilinniartut inaannik sanaartornerup immikkoortuani 1-imi Marralinnguani Ilulissat qeqqani inissisimasumi sanaatorniartoqarpoq. Inissiivik SPS-imi campussimik pitsanngorsaanissaq kissaatigine Placering Kollegiebyggeriets etape 1 søges opført på Marralinnguaq, som ligger centralt i Ilulissat. Placeringen er valgt med et ønske om at styrke

23 Sektorplan for kollegier qarmat toqqarneqarpoq. Sumiiffimmi sanaartorfissami ullumikkut ilinniartut inaat blokkit pisoqaanerit marluk inissisimapput (B-669/B-670). Sanaartorfissaq ataatsimut isigalugu nunami manissumiippoq sivinganermik appariartortumik kujalequteqarluni. Nuna assigiinngitsunik portussusilik sanaartorfiusussaq tamakkerluni sanaartorfiussaaq isaariat appasinnerusumiittut inigineqarsinnaassallutik. Sanaartorneq immikkoortut marlunngorlugit ingerlanneqassaaq sanaartorfissami inissanik allerpaajusussanik sanaartortoqarsinnaassalluni. Sumiiffik kommunimut pilersaarummut atuuttumut ilaavoq, immikkoortut ilaat 1200-C02. Sanaartorfigiuminarsaanermi nunaminermut pilersaarummik nutaamik suliaqarnissaq pisariaqarpoq. campusmiljøet omkring SPS. Byggeområdet udgøres i dag af to ældre kollegieblokke (B-669/B-670). Generelt er byggeområdet placeret på jævnt terræn, afgrænset mod syd af et stejlt (faldende) terræn. Bebyggelsen optager terrænforskellen, hvor det er muligt med beboelse placeret under indgangsniveau. Byggeriet opføres i to etager, hvor terrænet tillader det med udnyttet underetage. Området er omfattet af den gældende kommuneplan, for delområde 1200-C02. Byggemodning forudsætter, at der udarbejdes nyt plangrundlag. Takussutissiaq 2.1.1: Ilulissani inissiivimmik takussutissiaq Illustration 2.1.1: Illustration af placering i Ilulissat Illut Illut pingasunik illutaqarput (immikkoortoq 2 ilanngullugu), angissusaat aaqqissuunnerallu assiigiinngiiaartut. Illut marlunnik quleriilerlugit sananeqassapput, illuni 1 aamma 2-mi quleriit allersaat ilaatigut atorneqassapput. Illut tamarmik qaliaat ataatsimik sammiveqassapput. Illut tamarmik Marralinnguup aqquserngata sammivianut sanilliullugu kipungassallutik. Aqquserngup sammivia nuannersuuvoq allanngorarlunilu, tassani illut annikinnerusumik tunoqassapput, kaajaluissanillu kikkut tamarmik atorsinnaasaannut kikkullu tamangajammik atorsinnaasaannut ikaarsaariarfeqassapput. Sane Bebyggelsen Den samlede bebyggelse (med etape 2) består af 3 bygninger, varierende i størrelser og geometri. Bygningerne opføres i to etager, bygning 1 og 2 med delvist udnyttet underetage. Alle bygninger med ensidig taghældning. Bygningerne er placeret vinkelret på vejforløbet Marralinnguaq. Det giver et spændende og varieret forløb langs vejen, hvor bygningerne har mindre bagside, og hvor gårdrummene, formidler overgangen mellem det offentlige og det semioffentlige rum.

24 24 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 qquttutut sumiiffik ammasoq kujammut isikkivilik kusanartuuvoq. Ineqartunut tamanna illut silataasalu imminnut atanerat kinguneqarpoq. Allilerinerup kingorna siniffissat katillugit Som forbipasserende kan man glæde sig over, at området åbner op for udsigten mod syd. For beboerne betyder det, en langt højere sammenhæng mellem bolig og uderum. Samlet kapacitet af sengepladser efter udbygning Tabel Tabel MAANNAKKUT INISSAT EKSISTERENDE KAPACITET ILINNIARTUT INAAT NALINGINNAASUT STANDARDKOLLEGIER INISSAT KATILLUGIT SAMLET KAPACITET Paasissutissarsiffik: Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarineq aamma pilersaarusiassatut siunnersuut 2018 aamma Kilde: Behovsanalyse og Projektforslag 2018 og 2019.

25 Sektorplan for kollegier Aasiaat Aallaqqaasiut Aasianni 1980-ikkut aallartinneranniit ilinniarnertuunngorniarfeqarnikuuvoq. Siullermik ukiuni marlunni HF-imi ilinniarneq tamassumalu kingorna ukiuni pingasuni ilinniarnertuunngorniarfik, tassani taaguut GU pinngorpoq, kingusinnerusukkut imi aaqqissuusseqqinnermi GUX-itut taaguuteqalerpoq, toqqaannartumik GUX-Aasiaat. Ilinniarfik alla Namminersorlutik Oqartussat ilinniartunut iniutaannik atuisoq tassaavoq Ado Lyngep Atuarfia, meeqqanut inuusuttunullu ukiulinnut tarnikkut peroriartornermikkut akornutilinnut 16-inut nerisaqarfiutigaluni ineqarfigiutigalunilu atuarfiusoq Aasiaanni ilinniartut inaat nalinginnaasut Kisitsisit Pilersaarummut suliniummi siniffissat nutaat 128-upput, illunut sisamanut immikkoortuni marlunni sananeqartussatut ilimagineqartunut agguagaallutik. 2.2 Aasiaat Indledning Siden starten af 1980 erne har Aasiaat huset gymnasialuddannelsen. Først som 2-årig HFuddannelse, og derefter som 3 årig gymnasialuddannelse, hvor navnet GU blev til, som senere ved reform i 2012 er omdøbt til GUX, mere specifikt GUX-Aasiaat. En anden skole, som gør brug af Grønlands Selvstyres kollegier i Aasiaat, er Ado Lyngep Atuarfia, som er en kostskole for 16 psykisk udviklingshæmmede børn og unge fra hele Grønland i alderen år Standardkollegierne i Aasiaat Tal Projektforslaget giver 128 nye sengepladser fordelt i 4 bygninger, som forventes opført i 2 etaper. Tabeli 2.2.1: Aasianni sanaatornissamik ataatsimut takussu tissiaq, illunut assigiinngitsunut, siniffinnut sanaartornermilu immikkoortunut agguarlugit. Tabel 2.2.1: Samlet oversigt over byggeriet i Aasiaat fordelt på bygningstype, sengepladser og etape. SANAARTORNERUP IMMIKKOORTUA BYGNING SANAARTORNERUP IMMIKKOORTUI ETAPE ILINNIARTUT INAASA * SUUNERI TYPE KOLLEGIE SINIFFISSAT SENGEPLADSER 1 1 BOLIGER BOLIGER BOLIGER BOLIGER senge m 2 QULERIINI METERIT ETAGEMETER Paasissutissarsiffik: Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarineq aamma pilersaarusiassatut siunnersuut 2018 aamma Kilde: Behovsanalyse og Projektforslag 2018 og Sumiinnera Ilinniartut inaat Niels Egedesvejimi sanaartorniarneqarput, GUX-imit m missaaniittumi. Inissiivik Aasiaat qeqqaniittoq pitsaasuuvoq, tassa ilinniartut inaat ilinniartunut meeralinnut eqqaani paaqqinnittarfeqarneranik pisiniarfissanillu iluaquteqartussanut naatsorsuussaammata. Sanaartorfik sumiiffiup immikkoortuani C06-imi inissisimavoq, taannalu kommunimut pilersaarummi atuuttumi ilinniartut inaannut naatsorsuussaavoq. Ilinniartut inaat atuuttoq Toget (B.678, B-679, B-681) ullutsinnut naleqqutinngilaq ullumikullu taamaallaat napparsimaviup inissiisarfiatut atorneqarallarluni. Toget tassaavoq illut sisamat marlunnik quleriillit sineriak sinerlugu inissisimasut. Sanaartorfigiuminarsaanerup ilaattut illut sisamat tamarmik ingutsinneqarnissaat pisariaqarpoq. Illut eriagisassat pillugit aalajangersakkanut ilaavoq ( 3), tak. Illoqarfik pillugu Oqaaseqaatit Sungaartut. Pilersaarutip Placering Kollegiet søges opført på Niels Egedes Vej, ca m. fra GUX. Placeringen centralt i Aasiaat er ideel, idet kollegierne henvender sig til studerende med børn, som får glæde af de nærtliggende institutioner og indkøbsfaciliteter. Byggeområdet er placeret i delområde C06, som i gældende kommuneplan er udlagt til kollegieområde. Det eksisterende kollegium Toget (B- 678, B-679, B-680, B-681) er utidssvarende og fungerer i dag kun midlertidigt som indkvartering for sygehuset. Toget består af fire sammenhængende længer i to etager, som er placeret parallelt mod kysten. Som et led i byggemodningen er det en forudsætning, at alle fire bygninger saneres. Bebyggelsen er omfattet af bevaringsbe

26 26 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 ilaatut kommunimut pilersaarummut ilassut nutaaq eriagisassat pillugit aalajangersakkanik atorunaarsitsisoq suliarineqar nikuuvoq. Kommunimut pilersaarummi ilassummi nutaami sanaartorfissat nutaat sisamat aalajangerneqarput, taakkulu illut maannakkut atuuttut inissisimaffianni inissisimapput. Pilersaarummi uani sanaartorfissanit sisamaasunit marluk atorneqarput. Illustration 2.2.1: Placering i Aasiaat stemmelser ( 3) jf. De Gule Bynotater. Der er, som led i projektet, udarbejdet et nyt kommuneplantillæg, der ophæver bevaringsbestemmelserne. Det nye kommuneplantillæg udlægger fire nye byggefelter, som er placeret umiddelbart hvor de eksisterende bygninger er placeret. Nærværende projekt anvender to af de fire byggefelter. Illustration 2.2.1: Placering i Aasiaat Illut Illut quleriit marluttut sananeqassapput, quleriit alliat ilaatigut atorneqarluni. Illut kangimut/kimmut sammivilerlugit inissinneqassapput, sineriak sinerlugu asserneqaratik sinerissap qeqertarpaanut isikivillit. Illut qaleriinni illuartillugit inissisimanerisigut isikkivik akornuserneqanngilaq, pitsaanerpaamillu isikkiveqarnissaat ullup qaamaneqarnissaa qulakkeerneqarluni Niels Egedes Vej-imit aqqusineeqqakkut atuuttukkut illut tikinneqarsinnaapput, illut akornanni sineriammut qeqertapaalimmut akornuteqanngitsumik isikkiveqarpoq. Akornanni tassani sumiiffimmit biilinik inissiivissaqarpoq. Illut annerusumik isaariaqarput flisilinnik. Isaarissat annertussusilernerat illut oqquartaaniittoqarsinnaavoq. Bebyggelsen Bygningerne opføres i to etager med delvist udnyttet underetage. Bygningerne placeres på den øst-/vestgående akse, parallelt med kystlinjen og med uhindret udsigt over skærgården. Forskydningen i bygningernes placering tilgodeser udsigtsforholdene, og sikrer de mest optimale udsigts- og dagslysforhold. Når man via den eksisterende stikvej fra Niels Egedes Vej ankommer til bebyggelsen, er der i mellemrummet mellem bygningerne, frit udsigt over skærgården. I samme mellemrum findes områdets ene parkeringslomme. Bygningerne markerer sig med et større indgangsareal befæstet med fliser. Indgangsarealets dimensionering giver mulighed for ophold på bygningernes læside.

27 Sektorplan for kollegier Allilerinerup kingorna siniffissat katillugit Samlet kapacitet af sengepladser efter udbygning Tabel Tabel MAANNAKKUT INISSAT EKSISTERENDE KAPACITET ILINNIARTUT INAAT NALINGINNAASUT STANDARDKOLLEGIER INISSAT KATILLUGIT SAMLET KAPACITET Paasissutissarsiffik: Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarineq aamma pilersaarusiassatut siunnersuut 2018 aamma Kilde: Behovsanalyse og Projektforslag 2018 og 2019.

28 28 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut Sisimiut Aallaqqaasiut Sanaartornermut ilinniarnerit taaguutilik Sanaartornermik Ilin niarfik 1977-imiilli Sisimiuniippoq. Nuummi Saviminilerinermik Ilinniarfik Sanaartornermut Ilinniarfimmut 2011-mi ilannguneqarpoq, ataatsimut taaguuserlugu Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI). Ukiuni pingasuni ilinniarnertuunngorniarfik taa guutilik HTX 2000-imiit aamma Sanaartorner mik Ilinniarfimmiippoq, immikkoortumi 2012-imi aaqqissuusseqqinnermi taaguuserneqartoq GUX Sisimiuni ilinniartut inaat nalinginnaasut Kisitsisit Nalilerneqarpoq siniffissat nutaat 208-t Sisimiuni pisariaqartinneqassasut. Illut sanaartornerup immikkoortuani 1-imi illunut pingasunut agguarneqarput, 72-inik siniffilik. Sanaartornerup immikkoortuani 2-mi illut marluk, 48-nik siniffilik aamma sa naar tornerup immikkoortuani 3-mi illut sisamat, 88-inik siniffilik. 2.3 Sisimiut Indledning Siden 1977 har Sisimiut huset bygge- og anlægs uddannelser under navnet Sanaartornermik Ilinniarfik. I 2011 lagde man Saviminilerinermik Ilinniarfik i Nuuk sammen med Sanaartornermik Ilinniarfik under én fællesbetegnelse Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI). Siden 2000 har Sanaartornermik Ilinniarfik også huset 3-årig gymnasialuddannelse kaldt HTX, som ved reformen på området i 2012 fik navnet GUX Standardkollegierne i Sisimiut Tal I Sisimiut er der et vurderet behov for 208 nye sengepladser. Bygningerne fordeler sig med tre bygninger i etape 1, hvilket giver 72 sengepladser. To bygninger i etape 2, hvilket giver 48 sengepladser og fire bygninger i etape 3, hvilket giver 88 sengepladser. Tabeli 2.3.1: Sisimiuni sanaartornermik ataatsimut takus sutissiaq, illut suunerinut, siniffinnut sanaartornermilu immikkoortunut agguarlugit. Tabel 2.3.1: Samlet oversigt over byggeriet i Sisimiut fordelt på bygningstype, sengepladser og etape. ILLU BYGNING SANAARTORNERMI IMMIKKOORTOQ ETAPE ILINNIARTUT INAATA SUUNERA TYPE KOLLEGIE SINIFFISSAT SENGEPLADSER QULERIINNI METERIT ETAGEMETER 1 1 DORMITORY DORMITORY DORMITORY APARTMENT APARTMENT FLATSHARE FLATSHARE FLATSHARE FLATSHARE senge m 2 Paasissutissarsiffik: tntnuuk, pilersaarutit siunnersuut 2018 aamma 2019 / Kilde: tntnuuk, projektforslag 2018 og 2019 Sumiinnera Sisimiuni sumiiffinni marlunnit ilinniartut inaannik marlunnik sanaartortoqarniarpoq. Sumiiffik 1: Sanaartorfik Eqqaavimmut Aqq.-mi inissisivoq. GUX/KTI eqqannguani. Sumiiffimmiipput GTO- illutoqai, ullumikkut skolehjemmitut/ilinniartut inaattut ilaatigut atorneqartut. Illut ataasiakkaat aserfallatsaaliugaanerat assigiinngiiaar Placering I Sisimiut søges der om bebyggelse af nye kollegier på to placeringer. Placering 1: Byggeområdet er placeret ved Eqqaavimmut Aqq., i umiddelbar nærhed (ca. 350 m.) til GUX/KTI. Området består af gamle GTO bygninger, i dag kun delvist anvendt til

29 Sektorplan for kollegier poq, ilaallu oqoqarput. Illutoqqanik isaterineq ilinniartut inaannik nutaanik pingasunik sanaartornissamik periarfissiivoq. Siunertamut sumiiffiit ilaannut 800-A14-imut kommunip pilersaarutaanut ilassut nutaaq suliarineqarnikuuvoq, sumiiffiit ilaan nut 800-A14.2-mut immikkuualuttunngorlugu aalajangersagaqarluni. Kommunimut pilersaarummut ilassummi GTO-p illuu taasa tamarmik ingutserneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq; B-618, B-619, B-720, B-721, B-739 aamma B-767. Sanaartorfik aqquserngup tungaanut nunaminertami sivingasumi inissisimavoq. Aqqusineq isaavissaq sinerlugu pisuttunut aqqutissaq takisooq pilersinneqassaaq. Illu nutaaq Dormitories -itut sananeqassaaq, taannalu ilinniartunut inuusunnerusunut naatsorsuussaavoq. Illut marlunnik quleriilerlugit sananeqassapput, illunit pingasuusunit marluk quleriit arlarsaannik teknikkeqarfittut/toqqorsivittut atugassanngortinneratigut nunaminertap qaffasissusiata assigiinngissusia atorneqarpoq. Inissiivik 2: Sanaartornermi immikkoortuni 2 aamma 3-mi ilin niartut inaat sumiiffimmut suli sanaartorfigiu minarsar neqarni kuunngitsumut Sisimiut kujataatungaani sinerissap eqqaani inissinneqassapput. Sumiiffimmi aqqusineq sananeqaqqammerpoq, taassumalu Eqqaavimmut Aqq. Aamma Qiviarfik atassuserpai, tassani sanaartorfiit aqquserngit marlunngorlugit atassuserneqassapput. Sanaatorfik sumiiffinnut marlunnut inissinneqassaaq, taakkunanilu marlunni nunaminertat annertungaatsiartumik suliarinissaat pisariaqarpoq. Illut siulliit marluk qaqqap qaavani qaartiterneqartariaqartumi sananeqassapput. Tamatuma kingorna illut sisamat qooqqumi inissinneqassapput, tassani annertuu mik nunniortoqartariaqarpoq. Sanaartorfik kommunimut pilersaarummut ilassummi 46-mi sumiiffiit immikkoortuanni 800-A53-imut ilaavoq. Sumiiffimmut sanaartorfissamut 5-imut (A-E) kommunimut pilersaarummut ilassummi inissianik quleriilinnnik assigiinngiiaartunik portussusilinnik sanaartornissamut atugassanngortinneqarpoq. Piler saarummi uani sanaartorfiusussat C, D aamma E sanaartorfigineqassapput, tassani inissiat quleriit 4-6-it sanaartorneqarsinnaassallutik. skolehjem/kollegium. Bygningernes individuelle tilstand varierer, og nogle er angrebet af skimmelsvamp. Ved sanering af de gamle bygninger, gives der mulighed for at opføre 3 nye kollegiebygninger. Der er til formålet udarbejdet et nyt kommuneplantillæg for delområde 800-A14, med detaljerede bestemmelser for detailområdet 800-A14.2. Kommuneplantillægget lægger op til en sanering af samtlige GTO-bygninger i detailområdet; B-618, B-619, B-720, B-721, B-739, samt B-767. Byggeområdet er placeret på et skrånende terræn mod vejen. Parallelt med adgangsvejen etableres en længere rampe for gående, der leder op til området. Den nye bebyggelse opføres som typen Dormitories. som henvender sig til de yngste studerende. Bygningerne opføres i to etager, og to af tre bygninger optager terrænforskellen, ved en udnyttet underetage til brug for teknik/depot. Placering 2: Kollegiebyggeriets 2. og 3. etape søges placeres i et endnu ikke byggemodnet område, ud til kysten i det sydlige Sisimiut. Der er i området nyligt etableret en gennemgående vej, der forbinder Eqqaavimmut Aqq. med Qiviarfik, hvortil byggeområderne tilkobles som to stikveje. Bebyggelsen placeres i to forskellige situationer, der begge kræver en del terrænarbejder. De to første bygninger opføres på en fjeldtop, der forudsætter af-sprængning. De følgende fire bygninger placeres i en dal, hvor der forudsættes opfyldning i større omfang. Bebyggelsen er omfattet af kommuneplantillæg 46, for delområde 800-A53. Kommuneplantillægget udlægger 5 byggeområder (A-E), for etageboligbyggeri i varierende højder. Nærværende projekt, opføres i byggeområderne C, D og E, hvor der kan bygges i op til 4-6 etager.

30 30 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 Takussutissiaq 2.3.1: Sisimiuni inissiivik Illustration 2.3.1: Placering 1 i Sisimiut Illut Inissiivik 1: Illut tassaapput illut pingasut tamarmik immikkut marlunnik quleriillit. Illuni marlunni quleriit alliat teknikkeqarfimmut toqqorsivimmullu ilaatigut atorneqarpoq. illut Eq qaavimmut Aqq.-inermiit tulleriit aappaanni inissinneqassapput, inissinneqassallutillu illut saavaniittut sammiveqatigalugit. Nunaminertami inissiivimmi silami nunaminertat atorluarneqarnissaat kiisalu pitsaanerpaamik isikkiveqarnissaa ullukkullu qaamarngup atorluarneqarnissaa qulakkeerneqarput. Aqqusinikkut maannakkut illuatungaanuinnaq ingerlaavissakkut takkukkaanni illunut iseriartortunut majorallaffeqarpoq 60 meterimik takissusilik. Iseriartortunut majorallaffiup avatangiisit manngertut aqitsullu imimikkoortissavai, illunullu akornuteqanngitsumik majuarnissaq qulakkeerneqassalluni. Iseriartortunut majorallaffiup naanerani kaajaluisamut takisuumut takkuttoqassaaq. Inissiivik 2: Illut sumiiffinnut marlunnut inissinneqassapput; aappaa qaqqap qaavanut aappaalu qooqqumut. Illut sinerissamut isikkivigissaartillugit pitsaanerpaamillu qaamaneqartumut inissinneqassapput. Illut tamarmik pingasunik quleriilerlugit sananeqassapput, qaliai sinerissap tungaanut ataatsimik sivingasunngorlugit. Aqqusinikkut atassusiisukkut sumiiffimmut takkukkaanni illumut ingerlaqqiffissat aqquserngit marluk sananeqassapput. Aqqusineq siulleq illut amerlanersaasa inissisimaffiannut qooq qumut aqqutaassaaq. Qooqqumi illut qaqqanit avatangiisinit illersorneqapajaassapput, kaaviluisallu aamma illut oqquartaanni aamma inissisimassallutik. Bebyggelsen Placering 1: Bebyggelsen består af tre bygninger, hver i to etager. To bygninger med en delvist udnyttet underetage til teknik og depot. Bygningerne kan placeres i 2. række fra Eqqaavimmut Aqq., og placeres parallelt med foranliggende bebyggelse. Placeringen i terrænet sikrer en fornuftig udnyttelse af udearealerne, samt de mest optimale udsigts- og dagslysforhold. Når man ankommer ad den nu ensrettede stikvej, fører en 60 m lang rampe op til bebyggelsen. Rampen adskiller hård- og blød infrastruktur, og sikrer en komfortabel opstigning til bebyggelsen. For enden af rampen ankommer man til det store aflange gårdrum. Placering 2: Landskabets konturer placerer bebyggelsen i to forskellige situationer; den ene på en fjeldtop, den anden i en dal. Bygningerne placeres med god udsigt til kysten og bedst tænkelige lysforhold. Bygningerne opføres alle i tre etager, med ensidig taghældning mod kysten. Når man ankommer til området via den nye forbindelsesvej, fører to stikveje videre til bebyggelsen. Den første stikvej fører til dalen, hvor hovedparten af bebyggelsen er placeret. Bebyggelsen i dalen ligger tilnærmelsesvis beskyttet af de omgivende fjelde, og gårdrummene er ligeledes placeret på bygningernes læside.

31 Sektorplan for kollegier Qaqqap qaavani illut sumiiffimmut sinerissamullu isikkiveqassapput. Tamassuma aamma kinguneraa illut anorlerfigineqarnerunissaat. Taamaammat kaaviluisaq illut oqquartaanni inissinneqassapput. Illut 4-5 ilinniartunit meerartalinnit inigine qarsinnaapput, taamaammallu kaaviluisamut atatillugu pinnguartarfiit sananeqassallutik. Bebyggelsen på fjeldtoppen har panoramaudsigt over området, og kysten. Det betyder også, at bygningerne er mere eksponeret for vind og vejr. Derfor er gårdrummet placeret på bygningernes læside. Bygning 4-5 kan potentielt bebos af studerende med børn, derfor indrettes der lege plads i forbindelse med gårdrummet. Illustration 2.3.2: Placering 2 i Sisimiut Illustration 2.3.2: Placering 2 i Sisimiut Allilerinerup kingorna siniffissat katillugit Samlet kapacitet af sengepladser efter udbygning Tabeli Tabel MAANNAKKUT INISSAT EKSISTERENDE KAPACITET ILINNIARTUT INAAT NALINGINNAASUT STANDARDKOLLEGIER INISSAT KATILLUGIT SAMLET KAPACITET Paasissutissarsiffik: Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarineq aamma pilersaarusiassatut siunnersuut 2018 aamma Kilde: Behovsanalyse og Projektforslag 2018 og 2019.

32 32 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut Nuuk Aallaaqqaasiut Niuernermik Ilinniarfik, Peqqissaanermik Ilinniarfik Imarsiornermik Ilinniarfik, Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik, Nunatta Isiginnaartitsisarfia, KTI (Saviminilerinermik Ilinniarfik) aamma Ilisi matusarfik sulisoqarfiit ataaniittut tamaasa ilanngullugit Nuummiipput. Tamassuma saniatigut Pinngortitaleriffik pinngortitalerinermik Nuummi ilinniarnermik aallartitsinikuuvoq Nuummi ilinniartut inaat nalinginnaasut 2.4 Nuuk Indledning Niuernermik Ilinniarfik, Peqqissaanermik Ilinniarfik Imarsiornermik Ilinniarfik, Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik, Nunatta Isiginnaartitsisarfia, KTI (Saviminilerinermik Ilinniarfik) og Ilisimatusarfik med alle dens underliggende uddannelser samt en GUX-uddannelse har hjemby i Nuuk. Derudover er Pinngortitaleriffik begyndt med en naturvidenskabelig videregående uddannelse i Nuuk Standardkollegierne i Nuuk Kisitsisit Nuuk illoqarfik ilinniarfeqarfiuvoq, ilinniartunut ukioqassutsinut tamanut inuusuttut, inuussutissarsiutinut kandidatitullu ilinniar nernik neqerooruteqartut. Missingersorneqarpoq Nuummi sinif fissat nutaat 540-t pisariaqartinneqassasut, inissianut assigiinngiiaartunut agguarlugit, pingaartumillu ilinniartut inaattut flatsharetut immikkut ineqatigiiffiusunik, ilinniartunut arlalinnik meeralinnut ilinniartut inaannik boliginik ilinniartullu inaat dormitory ataaseq Pilersaarutissatut siunnersuummi ilaapput illut katillugit 17-it 537-inik siniffissallit. Ilimagineqarpoq sanaartornermi immikkoortumi siullermi aappaatalu ilaani Nuup kujammut kangiata tungaani Kujallerpaani ilinniartunut ininut nutaanut tapiliullugu illut qulit 327-inik siniffissallit sananeqassasut. Sanaartornermi immikkoortup aappaata ilaani pingajuannilu illunut katillugit arfineq marlunnik illunut 210-nik siniffissalinnut inissiivissaq nassaariniarneqarpoq. Behov Nuuk er en uddannelsesby, som tilbyder ungdoms-, erhvervs- og kandidatuddannelser til studerende i alle aldre. I Nuuk er der et vurderet behov for 540 nye sengepladser, fordelt på forskellige boligtyper, dog særligt kollektive boformer som flatshare kollegier, boligkollegier til studerende med flere børn samt et enkelt dormitory kollegie. Projektforslaget består samlet af 17 bygninger med 537 sengepladser. Første og dele af anden etape forventes opført i forlængelse af det nye kollegiebyggeri i Kujallerpaat i den sydøstlige del af Nuuk med 10 bygninger og 327 sengepladser. Dele af anden og tredje etape med i alt 7 bygninger og 210 sengepladser arbejdes der på at finde en placering til.

33 Sektorplan for kollegier Tsabeli 2.4.1: Nuummi sanaartornernut ataatsimut takussu tissiineq, illut sunnerinut, siniffissanut sanaartornermilu immikkoortunut agguarlugit Tabel 2.4.1: Samlet oversigt over byggeriet i Nuuk fordelt på bygningstype, sengepladser og etape. ILLU BYGNING SANAARTORNERMI IMMIKKOORTOQ ETAPE ILINNIARTUT INAATA SUUNERA TYPE KOLLEGIE SINIFFISSAT SENGEPLADSER QULERIINNI METERIT ETAGEMETER 1 1 BOLIGER BOLIGER FLATSHARE FLATSHARE BOLIGER FLATSHARE DORMITORY BOLIGER FLATSHARE FLATSHARE BOLIGER APARTMENT BOLIGER FLATSHARE APARTMENT FLATSHARE FLATSHARE Siniffissat 537 senge m 2 Paasissutissarsiffik: tntnuuk, pilersaarutinut siunnersuut 2018 aamma 2019 / Kilde: tntnuuk, Projektforslag 2018 og 2019 Sumiinnera Illut arfineq marluk siulliit Kujallerpaani Nuup kujammut kangiatungaaniittumi sananiarneqarput. Sumiiffik avammut kujammut sammineruvoq immamut ammasumik isikkiveqarluni. Sumiiffik ullumikkut ilinniartut ineqarfiattut atorneqarneruvoq, sineriaanut kangiatungaanut Kujallerpaalu kitaata tungaanut killeqarluni. Illut Ilinniartut Inaanni tunngavigineqartut ingerlateqqinneqarput, illutullu tulleriaatut sananeqassallutik, qaqqaq sammiveqatigalugu inissinneqassallutik. Illut isikkui nunaminertamilu inissisimaneri pilerinartuupput illullu akornanni kusanartumik kaajaluisaqarlutik. Sumiiffimmi kaajaluisanik atassusiisunik aqqusineeqqanik ganginillu sanasoqassaaq, tassani uninngaarfiusinnaasut pinnguarfiusinnaasullu pilersinneqassallutik. Aqqusineeqqat gangillu atassusiisut aamma ataatsimut isigineqarnerussapput, tassani Nuup eqqaani sineriammut aqqusineeqqamut pilersaarut ilaavoq. Sumiiffik kommunip pilersaarutaanut, sumiiffiit ilaat 1A1-5- imut, ilaavoq. Pilersaarummut nunaminertamut pilersaarut nutaaq suliarineqarnikuuvoq, tassanilu aalajangersakkat sukumiinerusut suliarineqarnikuupput. Kommunimut pilersaarummut ilassummi sumiiffiit ilaanni C-mi ilinniartut inissaannik illunik qulinik sanaartortoqarsinnaalersitsisoqarpoq. Placering De første 7 bygninger af kollegiebyggeriet søges opført i Kujallerpaat, beliggende i den sydøstlige del af Nuuk. Området orienterer sig primært i en nord-sydgående retning og mod det åbne kig til havet. Området anvendes allerede i dag primært til kollegieformål, og afgrænses i øst af kysten og mod vest af Kujallerpaat. Bebyggelsen bygger videre på principperne for Kujalliit Kollegiet, og opføres som stok bebyggelse, der placeres parallelt med fjeldryggen. Bygningernes typologi og placering i terrænet, giver attraktive og spændende rum mellem bebyggelsen. Der etableres sti- og gangforbindelser mellem områdets pladsdannelser, hvor der etableres arealer for ophold og leg. Sti- og gangforbindelserne skal i øvrigt ses i en større sammenhæng, hvor de indgår i den samlede plan for en kyststi omkring Nuuk. Området er omfattet af gældende kommuneplan, delområde 1A1-5. Der er til projektet udfærdiget nyt plangrundlag, for hvilket der er udarbejdet detaljerede bestemmelser. Kommuneplantillægget muliggør opførslen af 10 bygninger til kollegieformål i detailområde C.

34 34 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 Illut Immikkoortumut pilersaarummi sanaartornerup immikkoortuani 1-imi illut arfineq marluupput, angissusaat isikkuilu assigiinngiiaarlutik. Illut aallaaviusumik quleriit pingasunngorlugit sananeqassapput, ataasiakkaat pinnagit. Illut qaliaat tamarmik ataat simik sammivilimmik uingapput. Illut Kujallerpaani aqqusinernut atassuserneqassapput. Sumiiffimmi aqqusineeqqat ikaartarfiillu illut silataanni uninngaarfissat imminnut atatilerpai. Silami uninngaarfissat tassaapput illu nut isaarisat eqqaanni kaajaluisat aalajangersimasut assigiinngiiaartorpassuit. Aqqusineeqqat inissisimaffiannut atatillugu sumiiffinnik uninngaarfissaqarpoq tassani isikkivik ulluuneranilu qaamaneq pitsaanerpaajulluni. Pilersaarutaavoq sumiiffimmi nunaminertaq nigalittut sananeqassasoq, tamarmik immikkut isikkoqarlutik/ atorneqarsinnaallutik. Ilaat takisuunik issiaveqarput allat BBQmut atortorissaaruteqarlutik ataaserlu timigissarnermut atortoqarluni. Bebyggelsen Bebyggelsen af sektorplanens etape 1 består 7 bygninger, varierende i størrelser og geometri. Bygningerne opføres som udgangspunkt i tre etager, med enkelte afvigelser. Alle bygninger med ensidig taghældning. Bygningerne forbindes med stikveje til Kujallerpaat. Et internt net af stier og gangbroer fremmer sammenhængene mellem bebyggelsens uderum. Uderummene er en mangfoldig kombination af fast befæstede gårdrum ved bygningernes indgange. I tilknytning til stierne placeres der hvor udsigten og dagslysforholdene er bedst områder for ophold. Områderne planlægges udført som cirkler i landskabet, hver med sit særlige præg/funktion. Nogle med bænke, andre med BBQ-faciliteter og en med fitnessredskaber. Takussutissiaq 2.4.1: Nuummi inissisimaffia Illustration 2.4.1: Placering i Nuuk Allilerinerup kingorna siniffissat katillugit Samlet kapacitet af sengepladser efter udbygning Tabeli Tabel MAANNAKKUT INISSAT EKSISTERENDE KAPACITET ILINNIARTUT INAAT NALINGINNAASUT STANDARDKOLLEGIER INISSAT KATILLUGIT SAMLET KAPACITET Paasissutissarsiffik: Pisariaqartitsinermik misissueqqissaarineq aamma pilersaarusiassatut siunnersuut 2018 aamma Kilde: Behovsanalyse og Projektforslag 2018 og 2019.

35 Sektorplan for kollegier Qaqortoq Aallaqqaasiut Nuiernermik Ilinniarfik ilinniarnertuunngorniarfillu ataaseq Qaqortumiipput imi ilinniarnertuunngorfeqalerpoq (GU) mi ilinniarnertunngorniarfik ataatsimik ilaneqarpoq, HHX Niuernermik Ilinniarfiup ataani aallartinneqartoq imi aaqqissuusseqqinnermi HHX GU-mut ilanngunneqarpoq, taaguuteqarlui GUX, taaguuserneqarluni GUX-Qaqortoq Qaqortumi ilinniartut inaat nalinginnaasut 2.5 Qaqortoq Indledning Qaqortoq huser Niuernermik Ilinniarfik og et gymnasium. I 1986 kom der en gymnasialuddannelse (GU). I 2002 blev yderligere en gymnasialuddannelse, HHX startet under Niuernermik Ilinniarfik. Ved reformen i 2012 blev HHX fusioneret med GU, under navnet GUX specifikt GUX-Qaqortoq Standardkollegierne i Qaqortoq Kisitsisit Qaqortumi ilinniartut inaannik ilinniartunut utoqqaanerusunut nammineernerusunullu Flatshareni, Apartmentini Boliginiluunniit najugaqarsinnaasunut naatsorsuussaanerusunik pisariaqartitsisoqartoq nalilerneqarpoq. Ilinniartut inaat illoqarfiup avannamut kitaani, napparsimaviup avannaata tungaani Tasersuarmut qanittumi inissisimapput. Tal I Qaqortoq er der vurderet et behov for kollegier, som primært er til de ældre eller mere selvstændige studerende, der kan bo i kollektiv i en Flatshare, Apartment eller i Boliger. Kollegierne er placeret i det nordvestlige område af byen, nord for sygehuset og tæt på Store Sø. Takussutissiaq 2.5.1: Qaqortumi sanaartornermik tamarmiu sumik takussutissiaq, illut suunerinut, siniffissanut sanaar tornermilu immikkoortunut agguarlugit. Figur 2.5.1: Samlet oversigt over byggeriet i Qaqortoq fordelt på bygningstype, sengepladser og etape. ILLU BYGNING SANAARTORNERMI IMMIKKOORTOQ ETAPE ILINNIARTUT INAATA SUUNERA TYPE KOLLEGIE SINIFFISSAT SENGEPLADSER 1 1 BOLIGER BOLIGER DORMITORY APARTMENT senge m 2 QULERIINNI METERIT ETAGEMETER Paasissutissarsiffik: tntnuuk, pilersaarutinut siunnersuut 2018 aamma 2019 / Kilde: tntnuuk, Projektforslag 2018 og 2019 Sumiinnera Ilinniartut inaat Qaqortup avannamut kitaani Kamikoorfiup aamma Storesøvejip teqeqquini quleriit pingasunngorlugit sananeqarniarput. Sumiiffimmi blokkit inissiat quleriit arlaliupput, sumiiffimmilu sanaartorfigineqarniartumi inissiat blokkit, B-754 aamma B-793 ilaatigut ingutserneqarnikuupput/ ingutsernissaat pilersaarutaavoq. Sumiiffik teqeqqumiippoq, tassani Kamikoorfik aamma Storesøvej sanaartofiusumut avannamut kimmut aamma avannamut kimmut killeqarlutik. Maannakkut illut nunaminertarlu sumiiffimmi sammivinnut allanut killeqarpoq. Sumiiffik toqqeringaatsiartuuvoq, aqqusinermit qatsissut sivingasut arlaliullutik. Aqqusineq iserfissaq Storesøvejimut aqqusinertut sananeqassaaq, taamaalilluni sumiiffimmi kujammut kangimut killeqassalluni. Placering Kollegierne søges opført i tre etager på hjørnet af Kamikoorfik og Storesøvej i det nordvestlige Qaqortoq. Der er i området flere etageboligblokke, ligesom der for byggefeltet er delvist gennemført/planlagt nedrivning af to boligblokke, B-754 og B-793. Området er beliggende på et hjørne, hvor Kamikoorfik og Storesøvej afgrænser byggefeltet mod nordvest og sydvest. Eksisterende bebyggelse og terræn afgrænser området i øvrige retninger. Terrænet forekommer relativt jævnt, i flere plateauer skrånende op fra vejen. Adgangsvej etableres som stikvej til Storesøvej, og afgrænser således området mod sydøst

36 36 Ilinniartut inaat pillugit immikkoortumut pilersaarut 2019 Sumiiffik kommunimut pilersaarummut atuuttumut, sumiif fiup ilaanut 200-A3-mut, ilaavoq. sumiiffik kommunimut pilersaarummi tassaavoq inissiaqarfik inissianik quleriinnik illutalik. Området er omfattet af den gældende kommuneplan, for delområde 200-A3. Kommuneplanen definerer området som boligområde til etageboligbebyggelse. Takussutissiaq 2.5.1: Qaqortumi inissisimanera Figur 2.5.1: Samlet oversigt over byggeriet i Qaqortoq fordelt på bygningstype, sengepladser og etape. Illut Illut tassaapput illut sisamat pingasunik quleriillit, tamarmik qaliaat ataatsimik sammiveqartumik sivingasut. Illut avannamut kimmut/kujammut kimmut sammiveqarput, sumiiffimmillu illutut allatut inissinneqassallutik, Kamikoorfik sammiveqatigalugu. Taamaalilluni aqquserngup imminut atanissaa silamilu uninngaarfissat pitsaanerpaajunissaat qulakkeerneqassapput. Silami uninngaarfissat illup tunuanit illersugaallutik inissisimapput aammalu kujammut kangimut sammillutik ullaap tungaa ullup qeqqanilu seqinnertarluni. Storesøvejimiit sumiiffimmut takkukkaanni aqqusinikkut illunut ingerlasoqarsinnaavoq. Kaajaluisaq siulleq, illut 1-ip 2-llu akornanniittoq, nalinginnaasumik periuseq malillugu pinnguartarfilerneqassaaq. Pinnguartarfik kaajaluisap qeqqani inissinneqassaaq, oqqumiissalluni ulluuneranilu qaamaneq pitsaanerpaajussalluni. Bebyggelsen Bebyggelsen udgøres af fire bygninger i tre etager, alle med ensidig taghældning. Bygningerne orienterer sig over en nordvest-/sydvest gående akse, og placeres som områdets øvrige bebyggelse, parallelt med Kamikoorfik. Dermed sikres et sammenhængende udtryk langs vejen, samt de bedst tænkelige forhold for uderummene. Uderummene ligger beskyttet på bygningens bagside, og orienteret mod sydøst for formiddags- og middagssol. Når man ankommer til området fra Storesøvej, føres man via den nye stikvej op til bebyggelsen. Det første gårdrum, mellem bygning 1 og 2, indrettes med en legeplads udført efter standardkoncept. Legepladsen placeres centralt i gårdrummet for læ og optimale dagslysforhold.