Sakialluutip akiorneqarnera

Suurus: px
Alustada lehe näitamist:

Download "Sakialluutip akiorneqarnera"

Väljavõte

1 PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ ANGISOOQ / STORT SUNDHEDSTEMA Sakialluutip akiorneqarnera SCANPIX Kampen mod tuberkulose Aviisi paasissutissiissut Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmit aamma Nunatsinni Nakorsaaneqarfimmit saqqummersinneqarpoq. Udgives af Departementet for Sundhed og Landslægeembedet

2 2 MARTS 2019 TUBERKULOSE Siulequt Marsip 24-at ulloq tassaavoq nunarsuarmi tamarmi Nunani Tamalaani Sakialluutip Ullua. Ulloq taanna nunani tamani, aamma Kalaallit Nunaanni, nappaatip pinaveersaartinnera katsorsarneqarneralu sammineqassaaq. Nappaat 2018-imi nunarsuaq tamakkerlugu inuit 1,6 millionit toqqutigisimavaat, taakkunannga meeqqat it toqqutigisimallugu. Sakialluut ajorluartumik aamma nunatsinni inuiaqatigiinni atugaavoq. Kalaallit Nunaat nunat ilagaat sakialluummik atuiffiunerpaat ilaat. Qujanartumik nappaammik tunillatsittartut ukiuni kingullerni ikiliartorsimapput, ullumikkullu ukiumut tunillatsittartut it m issaanniittarput, tassa innuttaasut iugaangata 100-t nutaamik tunillatsittarlutik. Sanilliussassatgut Indiami, nunat sakialluummik atuiffiunerpaat ilaanni, innuttaasut iugaangata ukiumut tunillatsittartut 167-iupput. Kalaallit Nunaanni ilorraap tungaanut ingerlasoqarpoq, aqqutissarli suli takeqaaq, nakorsaaneq Henrik L. Hansen oqarpoq, taassumalu inuiaqatigiinni kikkut tamaasa kajumissaarpai sakialluutip nungusarneqarnerani akisussaaffimmik tiguseqqullugit. Ilaatigut imminut paaralutik aammalu sakialluutip ersiutai ilisimallugit, taamaasilluni sapinngisamik sukkanerpaamik katsorsartittoqartarniassammat. Tassani inuup tuniluuttumik sakialluutillip katsorsarneqannginnermini agguaqatigiissillugu inuit allat t tunillattarpai. Kikkut tamarmik tunillatsissinnaasut pisortap Naaja Nathanielsenip sanasullu Sofus Dalagerip nalunngilaat. Taakkua marluullutik sakialluummik tunillatsissimapput sivisuumillu katsorsartissimallutik. Tassami sakialluut ullumikkut nappaatinik ajornarpianngitsumik katsorsarneqarsinnaagaluartoq nappaat piuminaatsuuvoq piuneerutsinnissaalu ajornakusoortuulluni. Tamanna Dronning Ingridip Napparsimmavissuani mikrobiologisk afdelingimi Københavnimilu Statens Serums instituttimi nalunngilluarpaat, taakkualu suleqatigiillutik kalaallinit napparsimasunit sakialluutip bakteeriai suussusersiniartarpaat misissorlugillu. Ilisimatuut bakteerissanik mikroskopimik misissuineranni laboratoriamilu ineriartortitsinerannik malinnaaqataasimavugut. Kiisalu oqaluttuarisaanikkut kingumut qiviarsimavugut. Tassami sakialluutip ulluanut atatillugu sakialluutip Kalaallit Nunaanni atugaanerujussuanit saqqummersitsineq nutaaq assitalik oqaasertalillu ammarneqassaaq. Taamanikkut nappaat iluamik katsorsarneqarsinnaasimanngilaq, napparsimalersulli Danmarkimi sanatorianut nassiunneqartarput tappavani qaammatini arlalinni katsorsartittarlutik. Qujanartumik taamaakkunnaarsimavoq. Kisiannili Peqqissutsimut, Isumaginninnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisup Martha Abelsenip oqarneratut oqaluttuarisaaneq puigussanngikkipput pingaaruteqartorujussuuvoq.»sakialluut Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaata ilagaa, tamannalu ilisimassavarput. Qitornatta sakialluut ilisimasaqarfigissavaat inooriaatsimik nappaatinik ilinniagaqarnermissulli aammalu peqqinnartunik nerisaqartarnerup timigissartarnerullu pingaa ruteqassusiat ilisimassallugu. Immitsinnut paarilluarnerugutta, timerput timittalu ersiutai ilisimallugit, sukkanerusumik paasissavarput ajortoqartoq«. Atuarluarna. Forord PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ / SUNDHEDSTEMA Aviisi paasissutissiissut Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmit aamma Nunatsinni Nakorsaaneqarfimmit saqqummersinneqarpoq. / Informationsavis udgivet af Departementet for Sundhed og Landslægeembedet Immikkut naqitaq Tuberkulose / Informationsavis Tuberkulose Pisortaq Direktør: Direktør Chr. Schultz-Lorentzen Mediehuset Sermitsiaq.AG Aqqissuisoqarfik Redaktion: Trine Juncher Jørgensen Ea Cecilie Aidt Rikke Bruun de Neergaard Tuniniaanermi immikkoortortaqarfik Annoncer: Martin Møller Kristensen, salgschef tlf , Nutserisoq Oversætter Nuka Jørgensen Suliarinnittoq Produktion Linda Rachlitz, tlf.: , Naqiterneqarfia Tryk Trykkeriet Nordvestsjælland Microvej Holbæk Den 24. marts er det International Tuberkulosedag i hele verden. På denne dag sætter alle lande inklusiv Grønland fokus på forebyggelse og bekæmpelse af den sygdom, som i 2018 tog livet af 1,6 millioner mennesker på verdensplan heraf børn. Tuberkulose er desværre også i vores samfund. Grønland er et af de lande, der har en høj forekomst af tuberkulose. Heldigvis er antallet af smittede de senere år faldet, og ligger på ca tilfælde om året svarende til 100 nye tilfælde per indbyggere. Til sammenligning er der 167 tilfælde per indbyggere i Indien, der er et af de lande, hvor forekomsten er tuberkulose er højest. Det går den rigtige vej i Grønland, men der er stadig lang vej at gå, siger landslæge Henrik L. Hansen, der opfordrer alle i samfundet til at tage ansvar for at komme tuberkulosen til livs. Det handler blandt andet om egenomsorg og om at kende symptomerne på tuberkulose, så man kan komme i behandling så hurtigt som muligt. I gennemsnit smitter en person med aktiv tuberkulose nemlig andre, inden de kommer i behandling. At alle kan blive smittet ved direktør Naaja Nathanielsen og tømrer Sofus Dalager alt om. De blev begge smittet med tuberkulose og har været igennem et længere behandlingsforløb. For selvom tuberkulose i dag kan behandles relativt enkelt med medicin, så er det en lumsk og temmelig besværlig sygdom at få bugt med. Det ved de alt om på mikrobiologisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk samt på Statens Seruminstitut i København, der samarbejder om diagnosticering og analyser af tuberkulosebakterierne fra de grønlandske patienter. Vi har kigget med, når forskere ser nærmere på bakterierne i mikroskopet, og dyrker dem i laboratoriet. Endelig har vi taget et blik i historiebøgerne. For i anledning af tuberkulosedagen åbnes en ny udstilling med billederne og ord fra den tid i Grønland, hvor tuberkulosen rasede. Dengang der ikke var en effektiv behandling, men hvor patienterne blev sejlet til månedlange ophold på sanatorier i Danmark. Den tid er heldigvis forbi. Men som Martha Abelsen, Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale anliggender og Justitsvæsen siger, så er det utrolig vigtigt, at vi bærer historien med os.»tuberkulose er en del af Grønlands historie, og den skal vi være bevidste om. Vores børn skal have kendskab til tuberkulose på samme måde, som de lærer om livsstilssygdomme og vigtigheden af sund kost og motion. Jo bedre vi bliver til at passe på os selv, kende vores krop og kroppens signaler, jo hurtigere opdager vi, når noget ikke er som det skal være«. God læselyst.

3 TUBERKULOSE MARTS Illit aamma sakiallulersinnaavutit TB kan også ramme dig Ataatsimoorluta TB akiussavarput Sammen bekæmper vi TB

4 4 MARTS 2019 TUBERKULOSE FOTO: STOPTB.ORG Nunarsuarmioqatigiit ataatsimoorlutik sakialluut nungusaraat Marsip 24-anni nunarsuarmi tamarmi sakialluut sammineqassaaq imi inuit 10 millionit sakialluummik nappaateqarsimapput. 1,6 millionit nappaat toqqutigaat. Over hele verden er der opmærksomhed om tuberkulose den 24. marts. I 2017 blev 10 millioner mennesker syge som følge af tuberkulose. 1,6 millioner døde af sygdommen. Marsip 24-at tassaavoq nunani tamalaani sakialluutip ullua, tassanilu Nunarsuarmi peqqissutsimut suliniaqatigiiffiup WHO-p nunarsuarmi nunat kajumissaarpai ataatsimoorlutik sakialluut akiorniaqqullugu. Aamma maani Kalaallit Nunaanni ulloq malunnartinneqassaaq sumiiffinni aaqqissuussinertigut arlalitsigut Trine Juncher Jørgensen Nunarsuaq tamakkerlugu ukiuni qulikkuutaani kingullerni sakiallutip akiorneqarnera annertuumik siuariarfiusimavoq. Taamaakkaluartoq nappaat nappaatit tuniluuttut atugaanersaraat amerlanerpaanik toqutsisarluni. WHO-p naatsorsuutigaa ullormut inuit t sakialluummik toqquteqartartut. Tamanna peqatigalugu sakialluut, nakorsaatinik nalinginnaasunik katsorsarneqarsinnaanngitsoq, annertusigaluttuinnartumik unammilligassanngorsimavoq imi oktobarimi nunarsuarmi nunat siuttui New Yorkimi FN-imi katersuupput, nunarsuarmi tamarmi sakialluutip akiorniarneranut ataatsimut suliniutissamik ineriartortitsiniarlutik. Tamatumunnga atatillugu Kalaallit Nunaat nunami sakialluutip maanna atugaanera pillugu paasissutissanik nassiussisimavoq. Nakorsaaneqarfimmi napparsimasunik passussinermut siunnersorti Rikke Bruun de Neergaard naapertorlugu sakialluutip Kalaallit Nunaanni atugaanera 1980-ikkut qiteqqunneranniit 2010-mut annertusiartorsimavoq mi sakialluut atugaanersaavoq inuit 115-it nutaamik tunillatsissimallutik, tassa innuttaasut iugaangata 205 missaanniittut tunillatsissimallutik. Maanna sakialluutip atugaanera annikilleriarujussuarsimavoq, ukiunilu arlalinni tunillatsissimasut ukiumut 55 aamma 85-it akornanniittarput. Tassa innuttaasut iugaangata ukiumut 100-t missarpiaanniittut taassuminnga nappaateqalersarlutik. Nunarsuarmi sumiiffinnut allanut sanilliullugu suli amerlaqaat. Taamaattumik Kalaallit Nunaata sakialluutip pinaveersaartinnera akiorneqarneralu sulissutigai, suliniutillu pitsanngorsarniarlugit nunamut periusissiat ataavartumik naleqqussartarlugit mi 2016-imilu Kalaallit Nunaat sakialluummut immikkut ilisimasalinnit, ilaatigut WHO-meersunik, tikeraartoqarpoq, tamakkualu suliniuteqarnissamut inassuteqaasiorput. Inassuteqaatit tamakkua kingorna nuna tamakkerlugu periusissianut ilanngunneqarput nallertinnagu sakialluut piuneerutsinneqassaaq Kalaallit Nunaanni peqqissutsimut oqartussaasut 2017-imiit 2021-imut sakialluummut periusissiaq nutaaq suliarileruttorpaat. Tassuunakkut anguniarneqarpoq sakialluut 2050 nallertinnagu piuneerutsinneqassasoq, 2025-ilu nallertinnagu atugaanera affaannanngortinneqassasoq, innuttaasut iugaangata ukiumut tunillatsittartut 72-iinnanngortillugit imi innuttaasut iugaangata nappaammik atuisut 107-iusimapput. Periusissiakkut anguniakkat anguneqarnissaannut pisariaqarpoq qullersat tunniusimasuunissaat, suliffeqarfiit kattuffiillu akimorlugit suleqatigiinnissaq aammalu peqqinnissaqarfik piginnaasaqarluartoq. Peqqinnissaqarfiulli kisimiilluni sakialluut pinaveersaartillugulu akiorniarsinnaanngilaa. Aamma aalajangiisuuvoq suliffeqarfiit kattuffiillu akimorlugit suleqatigiinnissaq, tassa nappaatip nakorsaatinik katsorsarneqarnissaa kisimi ajornartorsiutaanngimmat, aamma nappaat inooqatigiinnermut inuuniarnermilu atugassarisanut qanimut attuumassuteqarmat, tamatumanilu ilanngullugit ineqarnermut eqqiluisaarnissamullu tunngasut. Kikkut tamarmik sakialluummik nappaateqalersinnaapput, pingaaruteqarporli inuit tunillatsinnissamut nappaammillu ineriartortitsinissamut immikkut ulorianartorsiortut nassaarineqarnissaat. Tamanna nunatsinni periusissiap ilagaa. Aamma pingaaruteqarpoq innuttaasutut sakialluummut sunniutaasut ilisimanissaat, tamakkualu misigigaanni peqqinnissaqarfimmut saaffiginnilluni.

5 TUBERKULOSE MARTS Nunarsuarmi sakialluutip atugaanera 2017-imi inuit 10 millionit sakialluummik nappaateqarsimapput. 1,6 millionit nappaat toqqutigaat imi meeqqat 1 millionit sakialluummik nappaateqarsimapput. Meeqqat it toqqutigaat. Inuit 54 millionit sakialluummut eqqortumik katsorsartillutik annassimapput. Kalaallit Nunaanni sakialluutip atugaanera 1) Sakialluut Kalaallit Nunaanni tamarmi atugaavoq, Kujataanili Tunumilu atugaanerulluni.»piffissanngorpoq«. Nunarsuarmi tamarmi peqqissutsimut suliniaqatigiiffik WHO taamatut oqarpoq, taassumalu nunarsuarmi nunat tamaasa sakialluutip akiorniarneranut akisussaaffimmik tiguseqquvai.»det er tid«. Sådan lyder budskabet fra den internationale sundhedsorganisation WHO, som vil have alle verdens lande til at tage ansvar for at nedbringe antallet af tuberkulosetilfælde. 2) Sakialluut inunni inuuniarnikkut ajornartorsiutilinni atugaanerujussuusarpoq. 3) Kalaallit Nunaanni sakialluummik tunillatsinneq HIV-mik tunillatsinnermut qaqutiguinnaq attuumassuteqartarpoq. 4) Sakialluummut katsorsartinnermut nalinginnaasumut akiuussinnaassuseqartut qaqutiguinnaq naammattoorneqartarput. 5) Meeqqat sakialluummut akiuussutissanik BCG-mik kapineqartarput. Kalaallit Nunaanni tamarmik akiuussutissamik taassuminnga kapitissimasut amerlasuujupput. 6) Kalaallit Nunaanni sakialluutip akiorneqarnera ingerlanneqarpoq 2017-imiit 2021-imut Nunamut tamarmut sakialluummut periusissiaq naapertorlugu. 7) Sakialluummut periusissiakkut sammineqarpoq sakialluummik tuniluuttumik tunillatsissimasut tamaasa nappaatip atugaalernerata kingorna sapinngisamik sukkanerpaamik nassaarineqartarnissaat. 8) Tunillatsissimasunik ujarlertoqartarpoq inuit immikkut toqqakkat screenerlugit, innuttaasunilli screenerisarneq atugaajunnaarsimavoq. 9) Sakialluummut periusissiap ingerlannissaanut immikkut atugassaqartitsisoqarpoq, siunertaralugu nappaatip suussusersinissaa suussusersiornerullu pitsaassusia pitsanngorsarniarlugit, aammalu peqqinnissaqarfimmi sulisunik immikkut sakialluutilinnik suliarinnittussanik atorfinitsitsinermut. 10) Kalaallit Danmarkimi najugallit inuuniarnikkut ajornartorsiutillit sakialluuteqalernissamut immikkut ulorianartorsiorput. Ukiuni arlalinni tulleriisiinnarlugu ukiumut 50-it sinnillit nappaateqalertarsimapput. Verden står sammen om at udrydde tuberkulose Den 24. marts er det international tuberkulosedag, hvor Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer verdens lande til at stå sammen om at bekæmpe tuberkulose. Også her i Grønland markeres dagen med en lang række lokale arrangementer Trine Juncher Jørgensen På globalt plan har der de sidste årtier været betydelige fremskridt i bekæmpelsen af tuberkulose. På trods af dette er sygdommen stadig i toppen af listen over infektionssygdomme, som dræber flest mennesker. WHO antager, at der dør ca mennesker om dagen af tuberkulose. I 2017 blev 10,4 millioner mennesker syge. Samtidig er tuberkulose, som ikke kan behandles med de almindelige lægemidler, en stigende udfordring. I oktober 2018 mødtes verdens ledere i FN i New York for at udvikle en fælles indsats for bekæmpelse af tuberkulose på verdensplan. I den forbindelse havde Grønland blandt andet fremsendt informationer om den aktuelle tuberkulosesituation i landet. Ifølge sygeplejefaglig konsulent ved Landslægeembedet Rikke Bruun de Neergaard, har tuberkulose været i stigning i Grønland fra midten af 80 erne og frem til I 2010 toppede tuberkulose-forekomsten med 115 nye tilfælde svarende til ca. 205 tilfælde per indbyggere. Forekomsten er nu faldet væsentligt og har i en årrække ligget mellem 55 og 85 tilfælde om året. Det svarer til godt 100 nye tilfælde per indbyggere per år. Denne forekomst er fortsat høj sammenlignet med andre steder i verden. Og derfor arbejder Grønland både med tuberkuloseforebyggelse og bekæmpelse og har løbende tilpasset de nationale strategier for at forbedre indsatserne. Både i 2010 og i 2016 havde Grønland besøg af tuberkulose-eksperter fra bl.a. WHO som udarbejdede anbefalinger til indsatsen. Disse anbefalinger blev efterfølgende indarbejdet i de nationale strategier. TB-mut akiuussutissiineq meeqqanut tamanut qaammatit pingasut sinnerlugit nunatsinni najugaqartunut innersuussutaavoq. BCG vaccinationen anbefales til alle børn, som er bosiddende i Grønland i mere end 3 måneder Udrydde tuberkulose inden 2050 I Grønland er sundhedsmyndighederne i fuld gang med at udrulle den nyeste tuberkulosestrategi for Den har som mål at udrydde tuberkulose inden 2050 og halvere forekomsten inden år 2025 til 72 tuberkulose-tilfælde pr indbyggere. I 2017 var der 107 tilfælde pr indbyggere. At lykkes med at opnå strategiens mål kræver ledelsesmæssig forankring, samarbejde på tværs af institutioner og organisationer og et velkvalificeret sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet kan dog ikke forebygge eller bekæmpe tuberkulose alene. Det er også afgørende, at der samarbejdes på tværs af institutioner og organisationer, idet sygdommen ikke kun er et medicinsk problem, da sygdommen er så tæt koblet til de sociale forhold og levevilkår, herunder boligforhold og sanitære forhold. Alle kan få tuberkulose, men det er vigtigt at identificere de grupper, som er i særlig risiko for både smitte og udvikling af sygdom. Dette er en del af den grønlandske strategi. Det er også vigtigt, at man som borger kender symptomerne på tuberkulose og henvender sig til sundhedsvæsenet hvis man oplever disse.

6 6 MARTS 2019 TUBERKULOSE Sakialluutip ulluani marsip 24-anni illoqarfinni anginerusuni arlalinni innuttaasunut aaqqissuussisoqassaaq. Aajuna siorna Nuuk Centerimi aaqqissuussinermit. På tuberkulosedagen 24. marts vil der være arrangementer for borgerne i flere af de større byer. Her fra sidste års arrangement i Nuuk Center. Status på tuberkulose i Grønland 1) Tuberkulose forekommer i hele Grønland, men er mest udbredt i Syd- og Østgrønland 2) Tuberkulose optræder langt hyppigere hos personer med væsentlige sociale problemer 3) I Grønland optræder tuberkulosesmitte sjældent sammen med HIV-infektion 4) Resistens mod standard tuberkulose-behandling er kun set i få tilfælde. 5) Børn vaccineres med BCG-vaccine mod tuberkulose. Vaccinationsdækningen for denne vaccine er høj overalt i Grønland 6) Tuberkulose-bekæmpelsen i Grønland udføres i henhold til National TB strategi ) Tuberkulose-strategien fokuserer på at finde alle med aktiv tuberkulose hurtigst muligt efter sygdomsudbrud. 8) Der foretages aktiv smitteopsporing med screening af udvalgte grupper, men der gennemføres ikke længere egentlige befolknings-screeninger. 9) Der er tildelt særlige ressourcer til gennemførelse af tuberkulose-strategien med henblik på at kunne forberede den diagnostiske kapacitet og kvalitet og ansættelse af medarbejdere i sundhedsvæsenet til specifikt at varetage opgaver på tuberkulose-området. 10) Socialt udsatte grønlændere bosiddende i Danmark er en særlig risikogruppe for tuberkulose. Der har i flere år i træk været over 50 tilfælde pr år. Fakta om tuberkulose på verdensplan I 2017 blev 10 millioner mennesker syge som følge af tuberkulose. 1,6 millioner døde af sygdommen. I 2017 blev ca. 1 million børn syge af tuberkulose børn døde. 54 millioner mennesker har overlevet tuberkulose med den rette behandling.

7 TUBERKULOSE MARTS PISUSSAT / PROGRAM Marsip 24-at Kalaallit Nunaanni sakialluutip ullua Kalaallit Nunaanni tamarmi sakialluummik katsorsaasut ullup taassuma tungaanut ullorlu taanna sakialluut sammitinniarlugu pinaveersaartitsinernik ingerlatsissapput. Peqqinnissaqarfik Avannaa Ilulissat Sakialluummik katsorsaasut innuttaasunut pinaveersaartitsinermik nappaatillu ersiutaanik paasissutissiissapput. Nalorsitsaarisoqassaaq, tassanilu 300 koruuninut koori tunissutinik imalik eqqorneqarsinnaavoq. Upernavik Sakialluummik katsorsaasut sakialluut immikkoortitsisarnerillu pillugit peqqinnissaqarfimmi sulisunik atuartitsissapput. Innuttaasunut nalorsitsaarut atorlugu paasissutissanik sanasoqarsimavoq taannalu takuneqarsinnaavoq uani Peqqinnissaqarfik Qeqertarsuup Tunua Aasiaat Sakialluummik katsorsaasut pinaveersaartitsineq Kalaallit Nunaannilu sakialluutip akiorneqarnerata oqaluttuassartaa sammitissavaat. Nalorsitsaarisoqassaaq, tassanilu 300 koruuninut koori tunissutinik imalik eqqorneqarsinnaavoq. Peqqinnissaqarfik Kujalleq Qaqortoq Nunap immikkoortuani sakialluummut peqqissaasoq sakialluut pillugu Nanortalimmi innuttaasunik ataatsimiititsisimavoq Qaqortumilu suliffeqarfinni assigiinngitsuni atuartitsissalluni. Aamma sapaatip akunnerani»maaji peqqissuutiguk«-mut atatillugu aaqqissuussisoqarnissaanik pilersaaruteqartoqarpoq. Peqqinnissaqarfik Sermersooq Nuuk Sakialluummik katsorsaasut Nuup Katersugaasiviani oqaluttuarisaanikkut siullerpaamik sakialluut pillugu saqqummersitsinerup ammarneqarnerani peqataassapput. Nalorsitsaarisoqassaaq tassanilu 300 koruuninut koori tunissutinik imalik eqqorneqarsinnaavoq. Peqqinnissaqarfik Qeqqa Sisimiut Sakialluummik katsorsaasut apriilimi innuttaasunik pinaveersaartitsinermik nappaatillu ersiutaanik paasissutissiissapput. Nalorsitsaarisoqassaaq, tassanilu 300 koruuninut koori tunissutinik imalik eqqorneqarsinnaavoq. 24. marts tuberkulosedag i Grønland Tuberkulosepersonale rundt omkring i Grønland vil i perioden op til og på dagen udføre forebyggelsesaktiviteter for at sætte fokus på tuberkulose. Sundhedsregion Avannaa Ilulissat Tuberkulosepersonale giver information til borgerne om forebyggelse og symptomer. Der vil være en quiz, hvor man kan vinde en gavekurv til 300 kroner. Upernavik Tuberkulosepersonale underviser sundhedspersonale i tuberkulose og isolationsregimer. Der er udarbejdet materiale som informerer borgerne i form af en quiz på Sundhedsregion Disko Aasiaat Tuberkulosepersonale sætter fokus på forebyggelse og bekæmpelsens historie i Grønland. Der vil være en quiz, hvor man kan vinde en gavekurv til 300 kroner. Sundhedsregion Kujalleq Qaqortoq Den regionale tuberkulose-sygeplejerske har afholdt borgermøde om tuberkulose i Nanortalik og der arrangeres undervisning på forskellige institutioner i Qaqortoq. Der planlægges også arrangementer i forbindelse med»gør Maj Sund«-ugen. Sundhedsregion Sermersooq Nuuk Tuberkulosepersonale deltager i åbningen af den historiske tuberkuloseudstilling på Nuuk Lokalmuseum. Der vil være en quiz, hvor man kan vinde en gavekurv til 300 kroner. Sundhedsregion Qeqqa Sisimiut Tuberkulosepersonale arrangerer information til borgerne om forebyggelse og symptomer i april. Der vil være en quiz, hvor man kan vinde en gavekurv til 300 kroner.

8 8 MARTS 2019 TUBERKULOSE FOTO: LEIFF JOSEFSEN Marsip 24-anni sakialluut nunatsinni nunarsuarmilu tamarmi sammineqassaaq. Peqqissutsimut, Isumaginninnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisumut Martha Abelsenimut pingaaruteqarpoq sakialluutip suujunnaarsinnissaanut tamatta akisussaaffeqarnissarput. Timi maluginiarneqartassaaq nappaatillu ersiutai ilisimaneqassapput. Den 24. marts sætter vi nationalt og globalt fokus på tuberkulose. For Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Martha Abelsen er det vigtigt, at alle tager ansvar for, at vi kommer tuberkulose til livs. Det handler om opmærksomhed på egen krop og om at kende symptomerne. Tuberkulose er i vores samfund Det er en fælles opgave at bekæmpe tuberkulose. Vi skal alle være bevidste og opmærksomme på sygdommen, så længe tuberkulose er i vores samfund, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale anliggender og Justitsvæsen, Martha Abelsen Trine Juncher Jørgensen Det har aldrig været så aktuelt, som det er i dag. Vi er i 2019, og oplever stadig de små mikroepidemier blusse op. Tidligere var det sådan, at det primært var de fattigste, der fik tuberkulose. Men sådan er det ikke længere. Tuberkulose kan sætte sig hvor som helst - og hos hvem som helst. Derfor er det så vigtigt, at vi alle påtager os en opgave for at være opmærksomme på sygdommen og tænke over, hvordan vi agerer i hverdagen. Vi skal passe på os selv og hinanden, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsvæsen, Martha Abelsen. Den nuværende tuberkulosestrategi kører frem til 2021 og bygger videre på de foregående strategier og anbefalinger fra WHO s ekspertpanel. For trods flere år med målrettede strategier er forekomsten af tuberkulose i Grønland fortsat høj. I 2000 satte WHO s medlemslande som mål, at forekomsten af tuberkulose skulle reduceres med 50 procent inden 2015 målt i forhold til forekomsten i Dette mål kunne Grønland ikke leve op til. Målsætningen for den nyeste strategi i Grønland er at halvere forekomsten af tuberkulosetilfælde inden år 2025, hvilket svarer til 72 tilfælde per personer og at udrydde tuberkulose helt inden Og det mål er vi godt på vej til at nå. Vi har en god strategi, der skal følges nøje, herunder arbejdet med de særligt udsatte og risikogrupper, som vi skal gøre en indsats for. Men dertil har vi alle et ansvar. Det er vigtigt, at vi får informeret bredt til befolkningen om, at alle kan få tuberkulose, og at det er vigtigt at være vidende om symptomer. Tuberkulose skal angribes fra alle sider på tværs af departementer, regioner og kommuner, for tuberkulose er ikke alene et sundhedsanliggende. Det handler også om sociale forhold, vores boliger, uddannelsesinstitutioner og skoler. Tuberkulose er i vores samfund, og det skal vi alle være opmærksomme på. En frygtet sygdom Som barn oplevede Martha Abelsen selv at få røntgenfotograferet sine lunger sammen med resten af familien. Min bedstemor var fra en region i Nordgrønland, hvor der var tuberkulose, så selvom hun ikke havde tegn på tuberkulose, skulle hun og vi andre undersøges. Jeg kender også mange, der har oplevet, at deres mor eller andre familiemedlemmer skulle afsted på sanatorier i mange måneder. Heldigvis kom forældrene raske hjem, men det var et stort savn for mange børn i 50 erne. Sådan er det heldigvis ikke længere. Hvis man følger behandlingen mod tuberkulose i dag, så er man helt rask efter 3-6 måneder og behøver ikke rejse væk fra sit hjem. Tuberkulose vækker naturligt mange minder i den ældre generation, som frygtede sygdommen. Derfor er Martha Abelsen også glad for at kunne åbne en ny tuberkuloseudstilling på Nuuk Lokalhistoriske Museum på den Internationale Tuberkulosedag 24. marts. Udstillingen skal efterfølgende rundt i hele landet. Det er utrolig vigtigt, at vi bærer historien med os. Tuberkulose er en del af Grønlands historie, og den skal vi være bevidste om. Vores børn skal have kendskab til tuberkulose på samme måde, som de lærer om livsstilssygdomme og vigtigheden af sund kost og motion. Jo bedre vi bliver til at passe på os selv, kende vores krop og kroppens signaler, jo hurtigere opdager vi, når noget ikke er som det skal være. Og så skal man søge læge. Egenomsorg er vigtig. Det ansvar har vi alle.

9 TUBERKULOSE MARTS Sakialluut inuiaqatigiinni atugaavoq Sakialluutip akiorniarnera ataatsimoorluni suliassaavoq. Sakialluut inuiaqatigiinni atugaajuartillugu nappaat ilisimallugulu sianiginiassavarput, Peqqissutsimut, Isumaginninnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq Martha Abelsen oqarpoq Trine Juncher Jørgensen Sammineqarnissaa aatsaat taama pisariaqartigilersimavoq imiippugut, sulilu tuniluutillattaartarnera misigisarparput. Siusinnerusukkut imaassimavoq, pingaartumik piitsuunerpaat sakialluummik eqqorneqartarsimallutik. Taamaakkunnaarsimavorli. Sakialluut sumiluunniit kimilluunnillu eqquisinnaavoq. Taamaattumik pingaaruteqaqaaq tamatta nappaat sianiginiassagipput, isumaliutigalugulu ulluinnarni qanoq pissusilersortarnissarput. Imminut immitsinnullu paarissaagut, Peqqissutsimut, Isumaginninnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq Martha Abelsen oqarpoq. Sakialluummut periusissiaq maanna atuuttoq 2021-p tungaanut atuuppoq, periusissianik siuliinik WHO-llu immikkut ilisimasalittaanit inassuteqaatinik nangitsinerulluni. Tassami ukiunut arlalinnut anguniagalimmik periusissiortoqartaraluartoq sakialluut Kalaallit Nunaanni suli atugaasorujussuuvoq. Ukioq 2000-imi nunat WHO-mut ilaasortaasut anguniagarilerpaat sakialluutip atugaanera imut sanilliullugu 2015-imi 50 procentimik annikillisinneqarsimassasoq. Anguniagaq tamanna Kalaallit Nunaata angusinnaasimanngilaa. Kalaallit Nunaanni periusissiami nutaajunerpaami anguniarneqarpoq sakialluutip atugaanera ukioq 2025 nallertinnagu affaanngortinneqarsimassasoq, tassa innuttaasut iugaangata napparsimalersut ukiumut 72-iinnanngorsimassasut, taavalu 2050-imi nungutaalluinnarsimassalluni. Anguniagarlu tamanna angujartorluarparput. Periusissiaqarpugut pitsaasumik maleqqissaarneqartussamik, tamatumani ilanngullugu immikkut ulorianartorsiortut eqqorneqarsinnaasullu iliuuseqarfiginissaannik suliniuteqarneq. Tamatumunngali tamatta akisussaaffeqarpugut. Pingaaruteqarpoq innuttaasunut tamanut paasissutissiissutigissallugu kikkut tamarmik sakialluummik eqqorneqarsinnaasut, pingaaruteqartorlu nappaatip ersiutaasa ilisimanissaat. Sakialluut kikkunnit tamanit akiorniarneqassaaq naalakkersuisoqarfiit, nunap immikkoortui kommunillu akimorlugit, tassami sakialluut peqqissutsimuinnaq tunngasuunngilaq. Aamma inuttut atugarisanut, inissiatsinnut, ilinniagaqarfinnut atuarfinnullu attuumassuteqarpoq. Sakialluut inuiaqatigiinni atugaavoq, tamannalu tamatta sianiginiassavarput. Nappaat ersigisaq Martha Abelsen meeraalluni ilaquttani tamaasa ilagalugit puammigut tarrarsortissimavoq. Aanaga Avannaaneersuusimavoq sakialluummik atugaqarfiusumi, taamaattumik sakialluuteqarneranut takussutissaqanngikkaluartoq uagut ilanngulluta misissortittussaasimavugut. Aamma amerlasuut nalunngilakka anaanaat imaluunniit ilaqutaat allat qaammaterpassuarni sanatorialiartinneqartartut. Qujanartumik angajoqqaavi ajorunnaarsimallutik tikeqqittarput, 1950-ikkunni meerarpassuarnut kipilernartarsimaqaaq. Qujanartumik taamaakkunnaarsimavoq. Ullumikkut sakialluummut katsorsartinneq malikkaanni qaammatit 3-6-it ingerlaneranni ajorunnaavittoqartarpoq angerlarsimaffimmillu aallartariaqarani. Sakialluut soorunami kinguaariinni utoq qaanerusuni, nappaammik ersiortinneqarsimasuni, eqqaamasassarpassuaqarpoq. Taamaattumik Martha Abelsenip nuannaarutigaa sakialluummik saqqummersitsineq nutaaq, Nunani Tamalaani Sakialluutip Ulluani, marsip 24-anni, Nuup Oqaluttuarisaanermut Katersugaasiviani ammassagamiuk. Oqaluttuarisaanermik attassinissarput pingaaruteqartorujussuuvoq. Sakialluut Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaaneranut ilaavoq, tamanna ilisimassavarput. Qitornatta sakialluut inooriaatsimik nappaatinik ilinniakkamissut ilisimatigissavaat aammalu peqqinnartunik nerisaqartarnerup timigissartarnerullu pingaaruteqassusiat ilisimassallugu. Immitsinnut paarilluarnerugutta, aammalu timerput timikkullu malugisassat ilisimagutsigit ajortoqartoq sukkanerusumik paasisinnaavarput. Taavalu nakorsiassaagut. Imminut paarinissaq pingaaruteqarpoq. Tamatta tamanna akisussaaffigaarput. Sakialluut ammasumik oqaluuserissavarput. Paquminartuutissanngilarput. Tamatta nappaammik eqqorneqarsinnaavugut, nappaallu nakorsaatinik katsorsarneqarsinnaavoq, Peqqissutsimut, Isumaginninnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq Martha Abelsen oqarpoq. Vi skal tale åbent om tuberkulose. Det må ikke være tabubelagt. Det er en sygdom alle kan få, og som kan kureres med medicin, fortæller Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Martha Abelsen. FOTO: LEIFF JOSEFSEN

10 10 MARTS 2019 TUBERKULOSE Ilorraap tungaanut ingerlavugut, sulili aqqut takeqaaaq. Sakialluutip atugaalersarnera nunap immikkoortuini suli assigiinngissuteqartorujussuuvoq. Taamaasilluni Tunu unammilligassaavoq, nakorsaaneq Henrik L. Hansen oqarpoq. Vi er på rette vej, men der er stadig lang vej endnu. Vi ser fortsat betydelige regionale forskelle i udbruddet af tuberkulose. Således er Østgrønland en udfordring, lyder det fra landslæge Henrik L. Hansen. Suliniut ingerlateqqissavarput Qujanartumik ilorraap tungaanut ingerlasoqarpoq, aalajangiusimanissaagulli periuserpullu ingerlatiinnassallutigu, Kalaallit Nunaanni sakialluutip akiorniarneqarnera pillugu nakorsaaneq Henrik L. Hansen oqarpoq. Trine Juncher Jørgensen Piffissami nutaajunerusumi sakialluut 2010-mi atugaanersaavoq, taamanikkut 116-it nappaammik atuillutik, ukiuni 30-ni aatsaat taama amerlatigalutik. Peqqinnissaqarfimmilli pimoorussamik iliuuseqarnikkut nappaateqalersartut ikilisinneqarput, taamaasilluni ukiuni kingullerni ukiumut taamaallaat 50-it missaanniittut napparsimalertarsimallutik. Ilorraap tungaanut ingerlavugut, sulili aqqut takeqaaaq. Sakialluutip atugaalersarnera nunap immikkoortuini suli assigiinngissuteqartorujussuuvoq. Taamaasilluni Tunu unammilligassaavoq. Tassani innuttaasut amerlassusaannut sanilliullugu nappaammik atuilersartut amerlanersaapput. Ukiuni arlalinni sakialluummut iliuuseqarnissamut pilersaarusiortarsimavugut, tamatumanilu suliniutip annertusarnissaanut aningaasanik ikinngitsunik immikkoortitsisoqartarpoq, tamatumani ilanngullugu Kalaallit Nunaanni nappaatip suussusersineqarnissaa ajornannginnerulerlunilu sukkanerulerluni aammalu immikkut sakialluummik uninngasumik nappaatillit pinaveersaartitsissutaasumik katsorsartarlugit. Periusissiatta ingerlatiinnarneqarnissaa pisariaqartorujussuuvoq. Oqaluttuarisaanikkut aamma 1990-ikkunni ilorraap tungaanut ingerlasoqarsimavoq, akiuussutissamilli kapuuisarneq unitsikkatsigu nappaat uteqqippoq milu amerlanerpaat nappaateqarsimapput, Henrik L. Hansen oqarpoq. Immikkut ulorianartorsiortut Peqqinnissaqarfiup immikkut ulorianartorsiortut pingaarnerutippai. Tamakkua tassaapput inuusuttut qanittukkullu tunillatsissimasut. Tamatigut arajutsisaatsuuniartassaagut sakialluummillu tuniluuttumik tunillatsissimasut sapinngisamik siusissukkut nassaariniartarlugit. Inuk tunillatsissimasoq kisiat eqqarsaatiginagu aammattaarli avatangiisai eqqarsaatigalugit. Assersuutigalugu atuarfimmi meeqqerivimmiluunniit sulilluni inuit amerlasuut tunillanneqarsimasinnaapput, tamakkualu nassaarissavavut misissorlugillu. Pingaaruteqarpoq erseqqissaatigeqqissallugu kikkut tamarmik tunillatsissinnaammata, aamma inuit ingerlalluartut nukittuullu. Taamaattumik kikkut tamarmik nappaatip ersiutai ilisimassavaat, Henrik L. Hansen oqarpoq. Sakialluutip ersiutai KOL-ip (puallunnerup) ersiutaanut paarlaattoorneqarsinnaapput. Tamannalu Kalaallit Nunaanni unammilligassaavoq taama amerlatigisut pujortartarmata. KOL-imik napparsimasunut takussutissat sakiallunnermut takussutissanut assingupput. Taamaattumik immikkut sianiginiagassaavoq quersortuaannaleraanni pujortartartuullunilu, Henrik L. Hansen oqarpoq. Sakialluummik tuniluuttumik napparsimaneq ataasiuvoq. Allaavoq sakialluummik uninngasumik tunillatsissimaneq. Nakorsaaneq naapertorlugu innuttaasut procentii sakialluummik uninngasumik timiminni atugaqarput tuniluuttuunngit-

11 TUBERKULOSE MARTS Kalaallit Nunaanni sakialluut 1954 Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) atulerpoq. SANA 211-nik siniffeqarpoq sakialluummik nappaatiliinnaviit katsorsarneqarnerannut atorneqartunik Sakialluummut akiuussutissamik kapuuineq, Calmettemik imaluunniit BCG-mut kapitinnermik taaneqartartoq, 1949-mi Kalaallit Nunaanni aallartinneqarpoq, 1955-imilu meeqqat kuppilersittarnerannut ilaatinneqalerluni imiit 1971-imut Umiarsuaaraq sakialluummik akiuiniarnermut immikkut sanaaq Misigssût sinerissami angalaarpoq najugaqarfiit tamaasa tikillugit Sorsunnersuup kingulliup kingorna sakialluut Kalaallit Nunaanni nappaataavoq suli annilaangagineqartoq. Sakialluut Kalaallit Nunaanni nunarsuarmi atugaanersaavoq, innuttaasut iugaangata napparsimasut iullutik. Ukiuni siullerni sakialluummut sanatoriami SANA-mi inissat tamakkerneqakulasarput, soorlu 1956-imi decembarip aallaqqaataani napparsimasut 256-iusimapput ukkunni 1950-ikkunnilu sakialluut Kalaallit Nunaanni atugaasorujussuuvoq. I 1940 erne og 1950 erne var forekomsten af tuberkulose i Grønland høj. FOTO: JETTE BANG ikkut aallartinneranni kalaallit amerliartuinnartut Danmarkimi sanatorianut aallartinneqartalerput imiit kalaallit tamarmik sakialluummik nappaatillit Kalaallit Nunaanni katsorsarneqartalerput Sakialluutip atugaanera 84 procentimik annikillisinneqarpoq, tassa innuttaasut iugaangata 286-it napparsimalersarlutik Sakialluummik atuisut innuttaasut iugaangata qulingiluaannanngorput, tassa nunani killerni atugaaneratut Meeraaqqat sakialluummut akiuussutissamik BCG-mik (Bacille Calmette Guerin) kapineqartarunnaarput. LEIFF JOSEFSEN 1991 Malugineqarpoq sakialluummik tunillatsittartut amerliartulersut Akiuussutissamik kapitittarneq eqquteqqinneqarpoq, pingaartumik pissutigalugu meeraaqqat TB-meningitisimik toqussutaasinnaasumik atuisut amerliartulersimammata, uppernarsarneqarsimammallu Calmettemik kapitinneq sunniuteqartoq Sakialluummik atuisut amerleriaqqipput, innuttaasullu iugaangata 157-it napparsimalersimapput. Pingartumik Kujataani nappaammik atuisut amerleriarput. Nanortalimmi innuttaasut screenerneqarput. sumik, inuunermili kingorna atuutilersinnaavoq, nappaammik allamik sanngiillisimagaanni. Kalaallit Nunaanni sakialluummik uninngasumik tunillatsissimasut tamaasa pinaveersaartitsissummik katsorsarsinnaanngilavut. Tamanna ajornarluinnassaaq. Aamma taamatut katsorsaanermi saniatigut sunniutaasartut ajornakusoorpallaaqaat, ulorianartoqartorujussuuvorlu inuit taama amerlatigisut akiuussutissamik katsorsarnissaat. Sammivavut meeqqat inuusuttullu sakialluummik uninngasumik tunillatsissimasut. Kinguaarilli arlallit aatsaat kingorna nappaat innuttaasuni atugaajunnaarluinnarsimassaaq. Meeqqat ikinngeqisut ullumikkut timimikkut sakialluummik atugaqarput, Henrik L. Hansen oqarpoq imi upernaakkut»sakialluutip akiornissaanut nuna tamakkerlugu periusissiaq «Naalakkersuisut akuersissutigaat, sakialluutillu akiorneqarnissaanut 2012-ip tungaanut katillugit 15 millioner koruunit missaanniittut immikkoortinneqarput. Nuna tamakkerlugu periusissiami immikkoortut pingaarnerusut tassaapput annertunerusumik paasissutissiilluni suliniuteqarnissaq, peqqinnissaqarfimmi sulisut ilinniarteqqinneqartarnissaat, aammalu sakialluummik misissuinermik sulinerup nukittorsarneqarnissaa kiisalu paasisat malitseqartinneqartarnissaat Nuna tamakkerlugu periusissiap ilaatut Narsamut, Qaqortumut Nanortalimmullu sakialluummik katsorsaasutut atorfik nutaaq pilersinneqarpoq, Dronning Ingridillu Napparsimmavissuani laboratoriami ullup affaani atorfik pilersinneqarpoq. Kalaallit Nunaanni tamarmi 1. aamma 10./11. klassimi atuartut tamarmik aaversilluni misissortinnissamik, Quantiferonimik taaneqartumik, neqeroorfigineqarput. Aaversilluni misissortinneq, tamanna tikillugu atorneqarsimasumit Mantouxtest-imit, isumannaannerulluni eqqorneruvoq Sakialluummut periusissiaq saqqummiunneqarpoq. Sakialluutip akiorneqarnissaanik samminninnermi pisariaqarpoq inuiaqatigiinni immikkoortut assigiinngitsut iliuuseqarnissaat. Sakialluummik tuniluuttumik tunillatsissimasut tamaasa nappaatip paasineqarneranit sapinngisamik sukkanerpaamik nassaaralugit tunillatsiffiusimasullu kinaassusersiorlugit. Sakialluummik atuisartut annertuumik ikileriarsimapput ullumikkullu ukiumut 55-iullutik Sakialluummik tunillatsissut 49-pput.

12 12 MARTS 2019 TUBERKULOSE Vi skal fortsætte indsatsen Det går heldigvis den rigtige vej, men vi skal holde fast og fortsætte vores strategi, siger landslæge Henrik L. Hansen om tuberkuloseindsatsen i Grønland Trine Juncher Jørgensen Tuberkulose i nyere tid toppede i 2010, hvor der blev konstateret 116 tilfælde, hvilket var det højeste antal i 30 år. Men med en intensiv indsats fra sundhedssystemet lykkedes det at få vendt kurven, så der de senere år kun har været ca. 50 tilfælde årligt. Vi er på rette vej, men der er stadig lang vej endnu. Vi ser fortsat betydelige regionale forskelle i forekomsten af tuberkulose. Således er Østgrønland fortsat en udfordring. Her ser vi flest tilfælde i forhold til befolkningens størrelse. Vi har i en årrække udfoldet tuberkulosehandlingsplaner, hvor der er afsat betydelige ressourcer til intensiverede indsatser, herunder nemmere og hurtigere diagnostik af sygdommen i Grønland og forebyggende behandling af særlige grupper med latent tuberkulose. Det er meget nødvendigt, at vi fortsætter strategien. Historisk set gik det også den rigtige vej i 1990 erne, men da vi stoppede med at vaccinere og fokus på området blev mindre, kom sygdommen tilbage og toppede i 2010, siger Henrik L. Hansen. Særlige risikogrupper Sundhedssystemet prioriterer særlige risikogrupper. De unge og dem, der for nyligt er blevet smittet. Vi skal hele tiden være opmærksomme og finde dem, der er smittet med aktiv tuberkulose, så tidligt som muligt. Det er ikke alene af hensyn til personen selv, men også til omgivelserne. Hvis man f.eks. arbejder på en skole eller i en børnehave, så kan man potentielt have smittet rigtig mange, og dem skal vi opspore og undersøge. Det er vigtigt igen at understrege, at alle kan blive smittet med tuberkulose herunder velfungerende og ressourcestærke mennesker. Derfor skal alle være bevidste om symptomerne, siger Henrik L. Hansen. Typiske symptomer på tuberkulose er vedvarende hoste (over tre uger) og opspyt, som kan være blodigt. Endvidere kan man opleve symptomer i form af træthed, dårlig appetit, vægttab, eventuelt feber og nattesved samt kulderystelser. Tuberkulose i andre organer kan vise sig ved hævede lymfeknuder på halsen, led- eller knoglesmerter, blod i urinen eller ondt i maven, afhængig af, hvor sygdommen sidder. Symptomerne på tuberkulose kan forveksles med symptomerne på KOL (rygerlunger). Og det er en udfordring i Grønland, hvor der er så mange rygere. KOL patienter kan have nogle symptomer, der minder om tuberkulose. Derfor bør man være ekstra opmærksom, hvis man oplever vedvarende hoste, og er ryger, siger Henrik L. Hansen. Ét er de aktive tilfælde af tuberkulose. Noget andet er de latente tilfælde. Ifølge landslægen har procent af befolkningen latent tuberkulose i kroppen, der ikke smitter, men som kan bryde ud senere

13 TUBERKULOSE MARTS Meerarpassuit sanatoriani uninngasarput. Aajuku Uummannap Sanatoriaani uninngasut 1950-imi. Mange børn kom på sanatorier. Her er det fra Uummannaq Sanatorium i FOTO: JETTE BANG Tuberkulose i Grønland 1954 Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) blev indviet. SANA havde 211 senge, der udelukkende var beregnet på behandling af tuberkulosepatienter Vaccination mod tuberkulose, som kaldes for Calmette eller BCG vaccination, blev påbegyndt i Grønland i 1949, og blev i 1955 integreret i børnevaccinationsprogrammet. Fra 1955 til 1971 Det specialbyggede tuberkuloseskib Misigssût sejlede op og ned langs kysten og besøgte samtlige beboede steder Efter anden verdenskrig var tuberkulose fortsat en frygtet sygdom i Grønland. Forekomsten var en af verdens højeste, og udgjorde ca tilfælde pr mennesker. De første år var der hyppigt overbelægning på tuberkulosesanatoriet SANA, som den 1. december 1956, hvor der var 256 patienter I 1950 ernes første år blev et stigende antal grønlændere sendt til sanatorier i Danmark. Fra 1959 blev alle grønlandske tuberkulosepatienter behandlet i Grønland Det lykkedes at reducere tuberkuloseforekomsten med 84 procent, hvilket svarer til 286 pr Tuberkuloseforekomsten var nede på 9 pr , det vil sige på niveau med andre vestlige lande. LEIFF JOSEFSEN 1990 Man ophørte med vaccination af småbørn med BCG (Bacille Calmette Guerin) som forebyggelse mod TB Man observerede en begyndende stigning i forekomsten af tuberkulose Vaccinationen blev genindført, primært på grund af en stigning i forekomsten af dødelige forløb af TB-meningitis hos små børn, hvor Calmette-vaccination har en dokumenteret effekt Tuberkuloseforekomsten var atter steget og var 157 pr Stigningen blev især set i Sydgrønland. Befolkningen i Nanortalik blev screenet. i livet, når man f.eks. er svækket af anden sygdom. Vi kan ikke tilbyde forebyggende behandling til alle med latent tuberkulose i Grønland. Det ville være helt ude af proportioner. Bivirkninger er også alt for svære, og der er for stor risiko ved at behandle så mange mennesker med de antibiotika man anvender mod tuberkulose. Vi har fokus på børn og unge med latent tuberkulose. Men der vil gå flere generationer, før det er helt ude af befolkningen. Et ikke ubetydeligt antal børn er bærere af tuberkulose i dag, siger Henrik L. Hansen I efteråret 2007 vedtog Landsstyret National strategi for bekæmpelse af tuberkulose , og afsatte frem til år 2012 i alt ca. 15 mio. kr. til bekæmpelse af tuberkulose. Hovedelementerne i den nationale strategi er en øget oplysningsindsats, fokus på efteruddannelse af sundhedspersonale, og en styrket indsats omkring undersøgelse for tuberkulose samt opfølgning på resultaterne Som et led i den nationale strategi blev en ny stilling som tuberkulose sygeplejerske for Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik og ½ laborantstilling på Dronning Ingrids Hospital oprettet. Alle skolebørn i 1. og 10./11 klasse i hele Grønland blev tilbudt en undersøgelse med en ny blodprøve, kaldet IGRA (Quantiferon). Blodprøven er en mere sikker og præcis metode end den hidtil anvendte Mantouxtest Antallet af anmeldte tilfælde nåede nye højder med 116 tilfælde Tuberkulose-strategien lanceres. Fokus på at tuberkulosebekæmpelse kræver en indsats fra forskellige dele af samfundet. Finde alle med aktiv tuberkulose hurtigst muligt efter sygdomsudbrud og sætte gang i en aktiv smitteopsporing. Antallet af tuberkulosetilfældet er faldet væsentligt og ligger nu på 55 tilfælde tilfælde af tuberkulose

14 14 MARTS 2019 TUBERKULOSE Sulilluni tunillatsittoq Kikkut tamarmik sakialluummik tunillatsissinnaapput. Tamanna politikeriusimasup, Pinerluuteqarsimasunik Isumaginnittoqarfimmi pisortap Naaja Nathanielsenip, nammineq timimigut misigisimavaa. Ukiaq nappaammut akiuussutissamik katsorsartippoq uninngasumik sakialluuteqalersimasoq paasineqarmat Trine Juncher Jørgensen Siorna upernaakkut Naaja Nathanielsenip nunatsinni pinerluuteqarsimasunik inissiisarfiit ilaat tikeraarpaa, Pinerluuteqarsimasunik Isumaginnittaqarfimmi pisortatut sulinerminut atatillugu. Tikeraarnermi kingorna qaammatialunnguit qaangiuttut sianerfigitippoq. Pinerluuteqarsimasunik inissiisarfimmi tikeraarsimasaani sakialluummik nappaateqartoqartoq paasineqarsimavoq, ulorianartoqarporlu tunillatsissimasinnaasoq. Aaversikkiartoqqullunga qaaqquneqarpunga, tamatumunngali pinaasikujukkaluarpunga. Ilami ulapeqaanga isumaqarpungalu taama sivikitsigisumik tassaniinninni tunillatsissimanaviarnanga. Eqqanaraluttuarli, aaversinnikkut paasineqarpoq sakialluummik tunillatsissimasunga, soorunamilu tupaqaanga. Misissortikkiartortalerpunga, tamannali peqatigalugu niaqqunni kaavittualerput makkua: inuit qassit qanimut attaveqarfigisimavakka? Kikkut tunillassimassavakka? Tamannalu uannut qanoq isumaqassava? Tamakkuninnga eqqarsarluni artornaqaaq. Ilami nunanut allanut angalasarsimavunga ataatsimiinnerpassuarnilu inuppassuarnik peqataaffigineqartuni peqataasarsimallunga. Akiuussutissamik katsorsartippoq Qujanartumik sukumiinerusumik misissuinikkut paasineqarpoq Naaja Nathanielsen sakialluummik uninngasumik, tuniluutinngitsumik, nappaateqalersimasoq. Napparsimalinngilanga, tassanngaannarli sakialluummik atugaqalersimavunga. Paasitinneqarpunga utoqqaaneruleruma, immaqalu nappaammik allamik sanngiillisimallunga, nappaat saqqummersinnaasoq. Taamaattumik nappaammik pinaveersaartitsisumik akiuussutissamik katsorsartinnissannut akuersivunga, taannalu sakkortoqaaq. Tamannali perusunneruara timikkut sakialluuteqalernissanninngarnit. Sakialluummik nappaammut uninngasumut akiuussutissamik katsorsaanermi antibiotikat (bakteerissanut akiuussutissat) assigiinngitsut atorneqartarput, tamakkualu sapaatip-akunneri tamaasa qaammatini pingasuni iiorarneqartassapput. Katsorsaaneq napparsimmavimmi peqqissaavimmiluunniit ingerlanneqassaaq, nakorsaatip tinguk sunnersinnaammagu taamaattumillu nappaammik atuisoq nakkutigineqassalluni. Qaammatini taakkunani pingasuni qasoqqasarsimaqaanga timikkullu nukeqanngivillunga. Qujanartumik maanna qasoqqasarnera qaangiussimavoq pissuseralu ateqqissimavara. Takussagaluarpat ulloq taanna iisartakkat kingulliit iigakkit, sakialluullu timinnit peerutivilluni peerummat, qanoq nuannaartigisunga.

15 TUBERKULOSE MARTS Pinerluuteqarsimasunik Isumaginnifttoqarfimmi pisortaq Naaja Nathanielsen pinerluuteqarsimasunut inissiisarfimmut pulaarnerminut atatillugu sakialluummik uninngasumik tunillatsissimavoq. Kingorna nappaatip puttutinnginnissaanut sakkortuumik katsorsartissimavoq. Direktør i Kriminalforsorgen Naaja Nathanielsen blev smittet med latent tuberkulose i forbindelse med et besøg i en anstalt. Siden har hun været igennem en omfattende forebyggende behandlingsforløb. Sakialluut uninngasoq pillugu piviusut Sakialluummik uninngasumik tunillatsissimanikkut inuk tuberkulosep bakteeriaanik (Mycobacterium tuberculosis) tunillatsissimasarpoq, nappaalli tuniluuttoq atugarinagu. WHO naliliivoq nunarsuarmi innuttaasut 1/3-ii Mycobacterium tuberculosisimik tunillatsissimasut. Sakialluummik nappaatip uninngasup tuniluuttunngornissaanut ulorianartorsiorfiunersaavoq tunillatsinnerup kingorna ukiut siulliit marluk ingerlanerat, tamatumanilu tunillatsissimasut affaasa missaasa nappaat atugarilersarpaat. Taamatut ulorianartorsiortut tassaapput meeqqat sisamat inorlugit ukiullit, inuit HIV-mik tunillatsissimasut, sukkortut allanillu katsorsarneqarsinnaanngitsunik atugallit, kræftertut aammalu nakorsaatinik timip akiuussutissaanik sanngiillisitsisunik atuisut. Paasisaqarfik: Sundhed.dk Sakialluummik nappaatit marluupput Nappaat kanngugisaq Naaja Nathanielsenip, tarnip pissusianik ilisimasalittut ilinniagaqarsimasup, aamma misigisarsimavaa allaat ullumikkut nappaatip atugaanera kanngugineqartartoq, aali nakorsat peqqinnissaqarfimmilu sulisut oqaatigeqattaartuartaraluaraat kikkut tamarmik sakialluummik tunillanneqarsinnaasut. Sakialluummik nappaat uannut tamatigut tassaasarsimavoq qanga nappaatigineqartarsimasoq. Nappaat tassaasimavoq ilaquttatsinni utoqqaanerusut oqaluttuarisartagaat, uangalu ilisarisimasama akornanni sakialluummik nappaateqarsimasunik ilisimasaqanngilanga. Isumaqarsimavungalu kanngunalaartoq. Aappaatigulli suleqatikka Danmarkimilu qullersakka tamatuminnga oqaluttuuttariaqarsimavakka, soorunamilu ikinngutikka ilaquttakkalu. Inuit qisuariartarput tunummut alloriarlutik. Tamatigullu siullertut apeqqutigisarpaat; Tuniluuttuua? Tamanna paasisinnaalluarpara. Uanga aamma taamatut qisuariassagunaraluarpunga. Nappaat taqassinartutut isigisarparput. Akulikitsumillu pinerluuteqarsimasunut inissiisarfinniittaraluarlunga, tamatuminnga ulorianartorsiorfiusuni, taava sakialluutip qanoq iliuuseqarfigineqarnissaanut periusissiorneq quppersagaliornerlu, namminerlu nappaammik eqqorneqarneq assigiinngissuteqartorujussuupput. Suliassaq Pinerluuteqarsimasunik Isumaginnittaqarfiup malittarisassat malilluinnarlugit ingerlappaa. Sakialluummik nappaateqartoqartoq paasineqarmat pinerluuteqarsimasunut inissiisarfimmut pulaartarsimasut tamarmik attaveqarfigineqarput. Eqqanassaraluttuaq aaversinnissara taamaatiinnangajassimagakku, isumaqarsimagama piffissaajaataannaasoq. Pingaaruteqartorujussuuvorli peqqissutsimik misissorti nnissamik neqeroorutip akuerineqarnissaa, taamaasilluni qulakkeerneqassammat sakialluut paasineqartoq katsorsarneqarlunilu. Tamatta eqqorneqarsinnaavugut. LEIFF JOSEFSEN Sakialluummik nappaatit assigiinngitsut marluupput: Sakialluummik nappaat uninngasoq aamma tuniluuttoq. Nappaat uninngasoq uninngaannartuuvoq, tassa imaappoq inuk napparsimalerneq ajorpoq, inullu taassuminnga atuisoq allanik tunillaasinnaanngilaq. Nappaammik uninngasumik atugallit 10 procentiini nappaat nappaativinngorluni saqqummertarpoq. Kalaallit Nunaanni innuttaasuni gruppini marlunni sakialluut atugaasarpoq. Inuusuttuni utoqqarnilu. Innuttaasuni utoqqaanerusuni sakialluut tuniluuttoq atugaalersimappat tamakkua inuunerminni siusinnerusukkut tunillatsissimasinnaasarput. Timikkut akiuussutissaat sakkukilliartortillugit sakialluut uninngasoq tuniluuttunngorluni saqqummersinnaavoq. Innuttaasuni inuusuttut sakialluuteqaleraangata tamassuma takutittarpaa Kalaallit Nunaanni innuttaasuni sakialluut tuniluuttoq atugaasoq, inuit tamakkua taaneqartarmata»nutaamik tunillatsissimasut«. Najoqqutaq: Nakorsaaneqarfik

16 16 MARTS 2019 TUBERKULOSE Smittet på arbejdet Alle kan blive smittet med tuberkulose. Det har tidligere politiker, direktør for Kriminalforsorgen Naaja Nathanielsen erfaret på egen krop. I efteråret var hun igennem et forebyggende behandlingsforløb, efter at hun havde fået konstateret latent tuberkulose Trine Juncher Jørgensen Sidste forår besøgte Naaja Nathanielsen en af anstalterne i Grønland som led i sit arbejde som direktør for Kriminalforsorgen. Efter besøget gik der nogle måneder, og så fik hun en opringning. Der var konstateret aktiv tuberkulose i den anstalt, hun havde besøgt, og der var en risiko for, at hun var blevet smittet. Jeg blev kaldt ind til en blodprøve, og var faktisk lidt modstræbende. Jeg havde travlt og tænkte ikke, at jeg kunne være blevet smittet under det korte besøg. Men jo, blodprøven var aktiv og jeg fik naturligvis et chok. Jeg skulle ind til yderligere undersøgelser, men samtidig kørte det rundt i mit hoved: Hvor mange mennesker havde jeg været i kontakt med? Hvem kunne jeg potentielt have smittet? Og hvad ville det her betyde for mig selv? Det var helt uoverskueligt at tænke på. Jeg havde jo både været på rejser i udlandet og deltaget i et hav af møder med mange forskellige mennesker. Forbyggende behandling Heldigvis vidste det ved nærmere undersøgelser, at Naaja Nathanielsen havde pådraget sig den latente form for tuberkulose, der ikke smitter. Jeg blev ikke syg, men var pludselig bærer af tuberkulose. Og jeg fik at vide, at sygdommen kunne bryde frem, når jeg blev ældre, og måske var svækket af anden sygdom. Jeg valgte derfor at takke ja til den forebyggende behandling, som er en temmelig skrap kur, man skal igennem. Men hellere det, end at leve med tanken om, at man har tuberkulose i kroppen. Den forebyggende behandling af latent tuberkulose består af forskellige antibiotika, som man skal tage en gang om ugen i tre måneder. Behandlingen skal foregå på et sygehus eller sundhedscenter, da medicinen kan påvirke leveren og patienten derfor skal overvåges. Jeg var enorm træt og helt fysisk udmattet i de tre måneder. Den træthed er heldigvis forsvundet nu, og jeg er mig selv igen. Jeg kan godt sige dig, at jeg fejrede den dag, jeg tog de sidste piller, og tuberkulosen var endegyldigt ude af kroppen.

17 TUBERKULOSE MARTS Napparsimalinngilanga, tassanngaannarli sakialluummik atugaqalersimavunga. Paasitinneqarpunga utoqqaaneruleruma, immaqalu nappaammik allamik sanngiillisimallunga, nappaat saqqummersinnaasoq. Taamaattumik nappaammik pinaveersaartitsisumik akiuussutissamik katsorsartinnissannut akuersivunga, taannalu sakkortoqaaq. Tamannali perusunneruara timikkut sakialluuteqalernissanninngarnit, Naaja Nathanielsen oqarpoq. Jeg blev ikke syg, men var pludselig bærer af tuberkulose. Og jeg fik at vide, at sygdommen kunne bryde frem, når jeg blev ældre, og måske var svækket af anden sygdom. Jeg valgte derfor at takke ja til den forebyggende behandling, som er en temmelig skrap kur, man skal igennem. Men hellere det, end at leve med tanken om, at man har tuberkulose i kroppen, siger Naaja Nathanielsen. Fakta om latent tuberkulose Latent tuberkuløs infektion er en tilstand, hvor en person er inficeret med tuberkulosebakterien (Mycobacterium tuberculosis), men ikke har udviklet en aktiv tuberkuløs sygdom. WHO anslår at 1/3 af verdens befolkning er inficeret med Mycobacterium tuberculosis. Størst risiko for progression fra latent til aktiv tuberkulose er i løbet af de to første år efter infektion, hvor man typisk ser ca. halvdelen af de infektioner, som nogensinde vil indtræde. Denne risiko er øget blandt børn under 4 år, personer med HIV-infektion, diabetes og andre kroniske tilstande, kræftsygdomme og blandt dem, som bruger immunhæmmende midler. Kilde: Sundhed.dk LEIFF JOSEFSEN To typer af tuberkulose Der findes to typer af tuberkulose: Latent tuberkulose og aktiv tuberkulose. Den latente er hvilende, hvilket vil sige, at personen ikke er syg, og personen ikke kan smitte andre. Hos 10 procent udvikler den latente tuberkulose sig til aktiv sygdom. I Grønland ser man, at der er to grupper i befolkningen, som særligt udvikler aktiv tuberkulose. De unge og de ældre. Når den ældre del af befolkningen udvikler aktiv tuberkulose, så kan de godt være blevet smittet tidligere i livet. I forbindelse med at deres immunforsvar svækkes, så udvikler den latente tuberkulose sig til en aktiv tuberkulose. Når den unge del af befolkninger får aktiv tuberkulose, så viser det, at vi i Grønland har smitsom tuberkulose i befolkningen, da disse personer er såkaldt «nysmittede». Kilde: Landslægeembedet En skamfuld sygdom Naaja Nathanielsen, der er uddannet psykolog, oplevede også, hvordan tuberkulose selv i dag er en sygdom forbundet med skam til trods for, at læger og sundhedspersonale igen og igen har fortalt, at alle kan blive smittet med tuberkulose. For mig har tuberkulose altid været noget forhistorisk. Det var en sygdom, som de ældre familiemedlemmer fortalte om, og jeg kender ikke noget i min omgangskreds, der har haft tuberkulose. Jeg synes jo, det var lidt flovt. Men på den anden side, så var jeg nødt til at fortælle det på mit arbejde og til min ledelse i Danmark og selvfølgelig til venner og familie. Folk reagerer umiddelbart ved at træde et skridt tilbage. Og første spørgsmål er altid; Smitter det? Det kan jeg godt forstå. Jeg tror, at jeg ville gøre det samme. Det er en sygdom, vi forbinder med ubehag. Og selvom jeg ofte er ude i anstalter, som er en risikozone, så er der stor forskel på at udarbejde procedurer og pjecer for, hvordan man skal håndtere tuberkulose, og så til selv at blive ramt af sygdommen. Kriminalforsorgen tog hånd om sagen lige efter bogen. Da den aktive tuberkulose blev konstateret blev alle besøgende i den pågældende anstalt kontaktet. Tænk at jeg var lige ved at aflyse min blodprøvetid, fordi jeg troede, at det var spild af tid. Men det er altså meget vigtigt, at man tager imod de sundhedstilbud, som sikrer, at tuberkulose opdages og behandles. Vi kan alle blive ramt.

18 18 MARTS 2019 TUBERKULOSE Sakialluut pillugu naatsut Kort fortalt om tuberkulose Nappaat timimi qanoq ineriartortarpa? Sakialluutip bakteeriaanik ilummoorussisimagaanni tamakkua puammut pisarput sapaatillu akunnerisa arfinillit missaanniittut ingerlareersut aseruuttoortoqalaartarpoq qaqutiguinnaq malugineqarsinnaasumik. Tamanna pingaarnerusumik tunillatsinnertut taaneqartarpoq. Tunillatsinneq tamanna sakialluummut ineriartoqqissinnaavoq, amerlanertigulli tunillatsinneq uninngaannartarpoq bakteerissallu timimi uninngaannarlutik. Tamanna uninngasumik tunillatsinnermik taaneqartarpoq. Qaammatit ukiulluunniit ingerlareersut bakteerissat»itersinnaapput«nappaallu atuutilersinnaavoq. Amerlanertigut puakkut sakiallunneq atugaasarpoq, bakteerissalli aamma aakkut siammarterneqarsinnaapput nappaallu timip pisataani allani atuutilersinnaavoq. Puaat avataanni nappaat atugaanerpaasarpoq qungatsimi imerajuup (lymfe) qinersiini tinunerni. Timip akiuussutissai sanngiillisimappata pualluut uninngasoq nappaatinngorluni ineriartorsinnaavoq. Hvordan udvikler sygdommen sig i kroppen? Når tuberkulosebakterierne er blevet indåndet, kommer de ned i lungerne, hvor der i løbet af cirka seks uger opstår en lille betændelse, som sjældent giver symptomer. Det kaldes primærinfektionen. Den infektion kan udvikle sig videre til aktiv tuberkulose, men i de fleste tilfælde går infektionen i ro, og bakterierne lægger sig til hvile i kroppen. Det kaldes latent tuberkuloseinfektion. Måneder eller år senere kan bakterierne»vågne«, og sygdommen kan blive aktiv. Hyppigst udvikler man lungetuberkulose, men bakterierne kan også spredes med blodet, og sygdommen kan opstå i andre organer. Den hyppigste lokalisation udenfor lungerne er lymfeknuder på halsen. Hvis immunforsvaret bliver svækket, er der større risiko for, at latent tuberkulose udvikler sig til aktiv sygdom. Qanoq ililluni sakialluummik tunillatsittoqartarpa? Tunillatsittoqartarpoq kuseriarnermik tunillatsinnermik taaneqartartumik. Inummit puammigut sakialluutilimmit kuseriarneeqqat isimik takuneqarsinnaanngitsut anersaartornikkut ilummoorunneqartarput. Sakialluulli tuniluutiasuunngilaq, inullu tuniluuttumik sakialluutilik aatsaat sivisuumik qanimut attaveqarfigisimatillugu tunillatsittoqarsinnaavoq. Hvordan får man tuberkulose? Man bliver smittet ved en såkaldt dråbeinfektion. Bakterierne bliver indåndet i mikroskopiske vanddråber, der kommer fra en person med lungetuberkulose. Ved hoste, tale og nysen spreder man de små dråber i luften. Tuberkulose er dog ikke særlig smittefarlig, og sædvanligvis kræver det længerevarende tæt kontakt med en person med smittefarlig tuberkulose, før man bliver smittet. Sakialluut qanoq malugineqartarpa? Puakkut sakialluutip malunniutigisarpai quersortuarneq (sapaatip akunnerini pingasuni) aalimmillu qitserarneq. Tamatuma saniatigut malunniutaasinnaapput qasoqqaneq, nererususseqannginneq, sanigorneq, immaqalu kissarneqarneq unnuakkullu kiaguttarneq kiisalu uulikullertarneq. Timip pisataani allani sakialluutip sunniutai tassaasarput qungatsimi imerajuup qinersiisa pullalernerat, naggusserineq saannerinerlu, quup aaqalernera naarlunnerluunniit, apeqqutaalluni nappaat timimi sumiinnersoq. Hvordan mærker man tuberkulose? Typiske symptomer på lungetuberkulose er vedvarende hoste (over tre uger) og opspyt, som kan være blodigt. Endvidere kan man få symptomer i form af træthed, dårlig appetit, vægttab, eventuelt feber og nattesved samt kulderystelser. Tuberkulose i andre organer viser sig ved hævede lymfeknuder på halsen, led- eller knoglesmerter, blod i urinen eller ondt i maven, afhængig af hvor sygdommen sidder.

19 TUBERKULOSE MARTS Sakialluut qanoq katsorsarneqartarpa? 1900-kkut qiteqqunnerat angullugu sakialluut sanatoriani katsorsarneqartarpoq, amerlasuutigut ukiuni arlalinni. Katsorsaatigineqartarput silaannaq m- inguitsoq nillertoq, nerilluartarneq qasuersaarujussuarnerlu. Ilaanneeriarluni puaat ipiutaasaatigut tunillatsissimasunik pilattaasoqartarpoq. Isumaqartoqarsimavoq nappaat taamaasilluni akiorneqarsinnaasoq. Ullumikkut nakorsaatinik (akiuussutissanik) katsorsaasoqartarpoq. Sakialluummut tuniluuttumut katsorsartinnermi akiuussutissat assigiinngitsut qaammatini arfinilinni atorneqartarput. Sakialluut uninngasoq pineqarpat qaammatini pingasuni akiuussutissanik katsorsartittoqartarpoq. Taama sivisutigisumik katsorsartittarnermut pissutaavoq sakialluutip bakteeriai kigaatsumik ineriartortarmata taamaattumillu tunillatsissimasoq sivisuumik katsorsartittariaqarluni. Pingaaruteqarpoq katsorsartinnerup tamakkerlugu atorneqarnissaa nakorsaatillu nakorsap innersuussutai maleqqissaarlugit iiorartarlugit. Katsorsartinneq siusippallaamik unitsikkaanni imaluunniit nakorsaatitornissat ilaat qaangiinnarsimagaanni bakteeriaqatigiinnik ineriartortitsisoqarsinnaavoq nakorsaammut atorneqartumut akiuussutissalinnik. Hvordan behandles tuberkulose? Helt op til midten af 1900-tallet blev tuberkulose behandlet i sanatorier, ofte i årevis. Behandlingen bestod af klar, kold luft, rigeligt med mad og meget hvile. Nogle gange foretog man kirurgiske indgreb for at skabe sammenfald af inficeret lungevæv. Man troede, at dette kunne bekæmpe sygdommen. I dag består behandlingen af medicin (antibiotika). Ved behandling af aktiv tuberkulose skal man indtage forskellige typer af antibiotika i 6 måneder. Er der tale om latent tuberkulose behandles der med antibiotika i tre måneder. Den lange behandlingstid skyldes, at tuberkulosebakterierne vokser langsomt og derfor skal behandlingen af infektionen være langvarig. Det er vigtigt at man fuldfører hele kuren og tager medicinen nøjagtigt som den forskrives af lægen. Stopper man behandlingen for tidligt eller springer man doser over, kan det medføre at der udvikles bakteriestammer, der er modstandsdygtige mod den medicin, som anvendes. Sakialluut qanoq atugaatigaa? Nunarsuarmi peqqissutsimut suliniaqatigiiffiup WHO-p naatsorsorsimavaa nunarsuarmi innuttaasut 1/4-iisa missaanniittut sakialluummik tunillatsissimasut. Nappaat atugaanersaavoq Afrikami Asiallu kujammut kangiani. Hvor udbredt er tuberkulose? Verdenssundhedsorganisationen WHO har beregnet, at ca. 1/4 af verdens befolkning er inficeret med tuberkulose. Forekomsten er højest i Afrika og Sydøstasien. EQQAAMAJUK: Peqqinnissaqarfik kissarneqaruit, nassuiaatissaqanngitsumik sanigorsimaguit, unnuakkut kiaguttaruit quersortuaannaleruillu. Tamakkua sakiallunnermut takussutaasinnaapput, nappaatit allarpassuit aamma tamakkuninnga sunniuteqartaraluartut. HUSK: Du bør kontakte sundhedsvæsenet, hvis du har feber, uforklarligt vægttab, nattesved og vedvarende hoste. Dette kan være tegn på tuberkulose, selv om mange andre sygdomme også kan give sådanne symptomer.

20 20 MARTS 2019 TUBERKULOSE Tuberkulose hos socialt udsatte Nyt samarbejde mellem hjemløseherberg i Nuuk og tuberkuloseambulatoriet skal føre til mere viden om tuberkulose og social udsathed Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Kalaallit Nunaata Universitetia aamma sakialluummut laboratoria suleqatigiipput sakialluuteqalertarnerup inuillu atugarliortut attuumassuteqarnersut paasiniarlugu. Aajuku Unni Holm Dyring, Nuummi unnuisarfimmi Kialaarfimmi pisortaq aamma Rikke Bruun de Neergaard, ilisimatusarnermi pisortaq. Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Grønlands Universitet og tuberkuloseambulatoriet har indgået et samarbejde for at undersøge forbindelsen mellem tuberkulose og social udsathed. Her er det Unni Holm Dyring, leder på herberget Kialaarfik i Nuuk og Rikke Bruun de Neergaard, forskningsleder. Trine Juncher Jørgensen Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Grønlands Universitet og tuberkuloseambulatoriet har indgået et samarbejde for at undersøge forbindelsen mellem tuberkulose og social udsathed. Dette gøres ved at gennemføre en screening af hjemløse herberget i Nuuk og inddrage kvalitative interview med fagprofessionelle om deres perspektiver på rammer og muligheder for at udvikle et tværsektorielt samarbejde og indsats. Baggrunden for projektet er, at tuberkuloseambulatoriet i Nuuk oplever borgere med sociale udfordringer, som de har svært ved at udrede og behandle for tuberkulose. Der bruges rigtig mange ressourcer på borgere med sociale udfordringer, og der opleves, at de har behov for andre tilbud end den almindelige befolkning. Dertil sætter både den nationale strategi for og fokus på målrettet screening af risikogrupper. I strategien for nævnes hjemløse borgere som en særlig udsat gruppe: Der arbejdes allerede sammen med herberget i Nuuk, hvor der laves oplysende arbejde og screen inger en gang om året. Således er det målrettet fokus på de hjemløse borgere, som er en udsat gruppe og i særlig risiko for TB. Lignende samarbejde bør udvikles i de større byer. Tværsektorielt samarbejde Formålet med projektet er at afklare forbindelsen omkring det at være hjemløs, og at være smittet med eller syg af tuberkulose. Dette er med henblik på at tydeliggøre gruppens behov for initiativer til, at forebygge og bekæmpe tuberkulose samt at analysere mulighederne og behovet for, at udvikle et tværsektorielt samarbejde og indsats. Screening udføres i tæt samarbejde med herberget i Nuuk og personalets perspektiver indgår i afklaringen af muligheder og behov for en tværsektoriel indsats. Det tætte samarbejde er helt nødvendigt for, at nå en gruppe borgere uden adresse, der som oftest heller ikke har en mobiltelefon. Brugerne har vist interesse i at indgå i projektet. 35 borgere har givet projektet tilladelse til at få adgang til deres sundhedsdata. Derudover har 28 brugere, 9 kvinder og 19 mænd deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, som spørger ind til sundhedsmæssige risikofaktorer, som eksempelvis ernæring og rygning og sociale indikatorer som arbejdssituation, alternative overnatningsmuligheder og uddannelse. Fremlæggelse på NUNAMED Projektet planlægger at have resultater klar til præsentation ved den grønlandsk medicinske sundhedskonference»nuna- MED bevægelse i sundhed«, som foregår i Nuuk i oktober. Forskningsgruppen består af: Anne Bir - gitte Jensen, ledende oversygeplejerske, MPH, Dronning Ingrids Hospital. Michael Gerfelt, landsdækkende tuberkulosesygeplejerske, Dronning Ingrids Hospital. Lise Hounsgaard, professor, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Grønlands Universitet & Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Projektleder, Rikke Bruun de Neergaard, sygeplejerske, cand.mag., Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Grønlands Universitet. Suliniummut tunuliaqutaavoq Nuummi sakialluutilinnut ambulatoriap misigisaqartarsimammat innuttaasunik inuuniarnermi unammilligassalinnik nassaariuminaatsunik sakialluummullu katsorsarlugit. Taamaattumik unnuisarfik Kialaarfik sakialluutilinnullu ambulatoria suleqatigiilerput. Baggrunden for projektet er, at tuberkuloseambulatoriet i Nuuk oplever borgere med sociale udfordringer, som det er svært at udrede og behandle for tuberkulose. Derfor er der nu indgået samarbejde mellem nødherberget Kialaarfik og tuberkuloseambulatoriet.

21 TUBERKULOSE MARTS Inunni atugarliortuni sakialluutip atugaanera Nuummi angerlarsimaffeqanngitsut unnuisarfiat sakialluummullu ambulatoriap nutaamik suleqatigiilernerisigut sakialluuteqarneq inuttullu atugarliuuteqarneq ilisimasaqarfigineqarnerulissapput Angerlarsimaffeqanngitsut sakiallunnerlu ilisimasaqarfiginerulerlugit Kalaallit Nunaata Universitetiani Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab sakialluummullu ambulatoria suleqatigiilerput paasiniassallugu sakialluuteqalertarneq inuillu atugarliortut imminnut attuumassuteqarnersut. Ilaatigut apeqqutit makkua akissutissarsiorneqarput: Trine Juncher Jørgensen Ukiumoortumik screenerinermut atatillugu sakialluummut plakatiliaq. Tuberkuloseplakat i forbindelse med den årlige screening. Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Kalaallit Nunaanni Universiteti sakialluummullu laboratoria suleqatigiilerput sakialluuteqartarnerup inuillu atugarliortut ataqatigiissuteqarnerat misissorniarlugu. Tamanna pissaaq Nuummi angerlarsimaffeqanngitsut angerlarsimaffianni najugallit screenernerisigut aammalu ilisimannittut sinaakkutissaritinneqartunik suullu tamaasa akimorlugit suleqatigiinnerup iliuuseqarnerullu ineriartortinnissaannut periarfissat pillugit apersorneqarnerisigut. Suliniummut tunuliaqutaavoq Nuummi sakialluummut laboratoriap innuttaasut inuttut unammilligassallit nassaariuminaatsimmagit sakialluummullu katsorsarlugit. Innuttaasunut inuuniarnermi unammilligassalinnut nukippassuit atorneqartarput, misigineqartarporlu innuttaasunit nalinginnaasunit neqeroorutinik allanik pisariaqartitsisut. Tamatuma saniatigut imut aamma mut nuna tamakkerlugu periusissiami ulorianartorsiortut screenerneqarnissaat anguniagalimmik sammineqarpoq mut periusissiami innuttaasut angerlarsimaffeqanngitsut immikkut ulorianartorsiortutut oqaatigineqarput: Nuummi angerlarsimaffeqanngitsut unnuisarfiat suleqatigineqalereerpoq, tassani paasissutissiinermik suliaqartoqarluni ukiumullu ataasiarluni screenerisoqartarluni. Taamaasilluni innuttaasut angerlarsimaffeqanngitsut, sakialluuteqalernissamut immikkut ulorianartorsiortut, anguniagalimmik sammineqarput. Suleqatigiinneq taamaattoq illoqarfinni anginerusuni ineriartortinneqartariaqarpoq. Suut tamaasa akimorlugit suleqatigiinneq Suliniummi siunertaavoq angerlarsimaffeqannginnerup aammalu sakialluummik tunillatsissimanerup nappaateqalernerulluunniit attuumassuteqarnersut qulaajarneqarnissaa. Tassuunakkut siunertaavoq tamakkua akornanni sakialluummik pinaveersaartitsinerup nappaatillu akiorneqarnissaanut pisariaqartitsinerup qulaajarneqarnissaat, kiisalu suut tamaasa akimorlugit suleqatigiinnerup suliniuteqarnerullu ineriartortinnissaannut periarfissat tamassumalu pisariaqartinneqarnerata misissorneqarnissaat. Screening ingerlanneqartarpoq Nuummi angerlarsimaffeqanngitsut angerlarsimaffiat qanimut suleqatigalugu, tassanilu sulisut qanoq isiginninnerat suut tamaasa akimorlugit suleqatigiinnissamut periarfissat pisariaqartitallu qulaajarneqarnerannut ilaapput. Qanittumik suleqatigiinneq tamanna pisariaqarluinnartuuvoq, innuttaasut angerlarsimaffeqanngitsut aammalu amerlasuutigut mobiltelefoneqanngitsut attaveqarfigineqarnissaannut. Innuttaasut suliniummut peqataanissaminnut soqutiginnissimapput. Innuttaasut 35-t suliniutillit peqqissutsiminnut paasissutissanik takunissaannut akuersisimapput. Tamatuma saniatigut unnuisarfimmik atuisartut 29-it, arnat qulingiluat angutillu 19-it, immersugassamik misissuinermi peqataasimapput, tassuunakkut peqqissutsimut ulorianaateqarsinnaasut apersuutigineqarlutik, assersuutigalugu nerisaqartarneq, pujortartarneq inuttullu atukkat soorlu suliffeqarneq, allami unnuisinnaaneq ilinniagaqarsimanerlu. NUNAMEDimi saqqummiussineq Suliniutillit pilersaarutigaat nunatsinni peq qissuseq pillugu ataatsimeersuarnermi»nunamed 2019 peqqinnermut paasissutissat«, Nuummi oktobarimi ingerlanneqartussami, paasisat saqqummiunneqarumaartut. Tamatuminnga paasiniaasut tassaapput: Anne Birgitte Jensen, Dronning Ingridip Napparsimmavissuani MPH-mi peqqissaasuuneq. Michael Gerfelt, nuna tamakkerlugu sakialluummut peqqissaasoq, Dronning Ingridip Napparsimmavissua. Lise Hounsgaard, professori, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskabimi, Kalaallit Nunaata Universitetiani Klinisk Instituttimilu, Syddansk Universitetimeersoq. Suliniummi pisortaq Rikke Bruun de Neergaard, peqqissaasoq, cand.mag., Kalaallit Nunaata Universitetiani Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskabimeersoq. Angerlarsimaffeqanngitsut unnuisarfiannik atuisut sialluummik tunillatsissimappat ilaasalu nappaat atulersimavaat? Screenerneqartartut qanoq amerlatigisut siusinnerusukkut uninngasumik sakialluummut tuniluuttumulluunniit katsorsartissimappat katsorsartinnerallu qanoq inerneqarsimava? Innuttaasut angerlarsimaffeqanngitsut sakialluutillit pillugit suleqatigiinnissamut periarfissat unammilligassallu suuppat? Innuttaasut tamakkua pitsaanerusumik tapersersornissaannut suliniutissat suut ineriartortinnissaannut pisariaqartinneqarpa? Suliniut aningaasatigut tapiiffigineqarsimavoq peqqinnissaqarfimmut sakialluutilinnut atugassarititanit, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskabimit, Kalaallit Nunaanni Universitetimit aamma Nakorsaaneqarfimmit. Mere viden om hjemløse og tuberkulose Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Grønlands Universitet og tuberkuloseambulatoriet har indgået et samarbejde for at undersøge forbindelsen mellem tuberkulose og social udsathed. Der søges blandt andet svar på følgende spørgsmål: Er brugerne af herberget smittet med tuberkulose og er nogen af dem syge? Hvor mange i screeningsgruppen har tidlige været i latent eller aktiv tuberkulose-behandling og hvordan har deres behandlingsresultater været? Hvilke muligheder og udfordringer eksisterer der for et samarbejde omkring hjemløse borgere med tuberkulose? Hvilke tiltag er der behov for at udvikle for bedre at kunne støtte denne gruppe borgere? Projektet har fået økonomisk støtte af sundhedsvæsenets tuberkulose-pulje, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Grønlands Universitet og Landslægeembedet.

22 22 MARTS 2019 TUBERKULOSE Inuit tapersersorsimavaannga sakiallunnerlu kanngunartutut ajornartorsiutitulluunniit misigisimanngilara, taamaallaat perulussimaqaanga. Maanna qujanartumik ajorunnaaqqissimavunga, 24-nik ukiulik Sofus Guldager oqarpoq, taannalu sakialluummik nappaateqalersimasoq paasineqarpoq 2018-imi ukiakkut. Folk har støttet mig, og jeg har ikke oplevet min tuberkulose som skamfuld eller et problem andet end at jeg har været rigtig dårlig. Nu har jeg det heldigvis bedre igen, siger 24-årige Sofus Guldager, der blev diagnosticeret med tuberkulose i efteråret Smittet Symptomerne var hoste, nattesved og ubehag over længere tid. Alligevel kom det bag på Sofus Guldager, at der ikke var tale om en almindelig virus, men derimod tuberkulose Trine Juncher Jørgensen 24-årige Sofus Guldager havde svært ved at sove om natten. Han svedte meget og hostede hele tiden. Til sidst kastede han blod op. Hvad der lignede en virusinfektion, viste sig at være tuberkulose. Efter seks måneders behandling er Sofus Guldager endelig på den anden side og føler sig rask. Jeg var overrasket, da lægerne sagde, at der var tale om tuberkulose. Jeg forstår ikke, hvordan jeg er blevet smittet. Men jeg var så dårlig, at jeg bare gerne ville i behandling. I dag har jeg det godt. Jeg kan mærke mine lunger igen. Sofus Guldager er uddannet tømrer og bor i Nuuk i dag. Han har kun oplevet positive reaktioner, når han fortæller at han har været igennem et tuberkulosebehandlingsforløb. Folk har støttet mig. Mine familie svigter mig aldrig. På den måde har det været fint nok. Jeg har ikke oplevet det som skamfuldt eller som et problem, udover at jeg har været dårlig og meget træt.

23 TUBERKULOSE MARTS Imminut allallu sianigikkit Sakialluutip akiornissaanut kikkut tamarmik akisussaaffeqarput. Innuttaasutut ilisimassavarput nunami sakialluummik atuiffiusorujussuarmi inuugatta. Ersiutai ilisimassavavut, tamakkualu misigigutsigit qanoq iliussanerluta ilisimassavarput. Sakialluutip pinaveersaartinnissaanut inooriaaseq eqqiluisaarnissarlu aalajangiisuusumik pingaaruteqarput. Timi akiuussutissaqarluarpat sakialluutip bakteeriaa pitsaanerusumik akiorneqarsinnaavoq. Taamaasilluni tunillatsissimagaanni napparsimalernissamut ulorianartorsiunnginnerulertoqassaaq. Pujortartartut, annertuumik imigassartortartut inuillu peqqinnanngitsunik nerisartut allanin ngarnit napparsimalernissamut ulorianartorsiornerupput. Quersoraangavit qarnit kakkissarfimmik assannilluunniit matusaruk, assatillu asakulasakkit. Sumut tamaa nga qitserartarnak. Anartarfimmut imaluunniit kakkissarfeeqqamut qisertarit taannalu ingerlaannavik igillugu. Suliffinni illit allalluunniit, ilaquttatit ilisarisimasatilluunniit sapaatip akunneri pingasut sinnerlugit nuammik qaqitsillutik quersortarpata nakorsiassaatit imaluunniit inuk quersortartoq taamaasioqqullugu. Ersiutai nammineq ilinni inunniluunniit allani maluginiartakkit. Najoqqutaq: Tuberkulose.gl Tunillatsissimasoq Ersiutaasimapput quersorneq, unnuakkut kiaguttarneq piffissamilu sivisuumi ippigusuttarneq. Taamaakkaluartoq Sofus Guldagerip tupaallaatigisimavaa bakteeria nalinginnaasuusimanngimmat, akerlianilli sakialluutip bakteeriarigaa LEIFF JOSEFSEN Pas på dig selv og andre Alle har et ansvar i tuberkulosebekæmpelsen. Som borgere skal vi gøre os bevidst, at vi befinder os i et samfund hvor tuberkulose er udbredt. Vi skal kende symptomerne og vide hvordan vi skal handle hvis vi oplever dem. Livsstilen og hygiejnen har afgørende betydning for forebyggelse af tuberkulose. Hvis kroppen har et godt immunforsvar, kan den bedre bekæmpe tuberkulosebakterien. Dermed vil der være mindre risiko for at blive syg, hvis man bliver udsat for smitte. Rygere, folk der drikker meget alkohol og folk som ikke spiser sundt er mere udsatte end andre. Dæk din mund til med et lommetørklæde eller med din hånd, når du hoster og vask hænder hyppigt. Spyt ikke alle vegne. Spyt i toilettet eller i et papirlommetørklæde og smid det straks ud. Hvis du eller andre på din arbejdsplads, din familie eller omgangskreds har hostet slim op i mere end tre uger skal du gå til lægen eller bede den hostende person om at gøre det. Hold øje med symptomerne hos dig selv og andre mennesker. Kilde: Tuberkulose.gl Trine Juncher Jørgensen 24-nik ukiulik Sofus Guldager unnuakkut sininneq ajulertarsimavoq. Kiaguttorujussuusarpoq quersortuaannavillunilu. Naggataatigut aalimmik aniatitsisalerpoq. Virusimik ajoqusersimasoraaq, paasineqarporli sakialluummik nappaateqalersimasoq. Sofus Guldager qaammatini arfinilinni katsorsartereerluni kiisami iluarsisimavoq peqqissisutullu misigisimalerluni. Tupaallassimavunga nakorsat oqarmata sakialluuteqalersimasunga. Paasisinnaanngilara qanoq ilillunga tunillatsissimanerlunga. Imali perulutsigisimavunga katsorsartikkusuinnarlunga. Ullumikkut ajunngilanga. Puakka malugisinnaaqqilerpakka. Sofus Guldager sanasutut ilinniarsimavoq ullumikkullu Nuummi najugaqarluni. Sakialluummut katsorsartissimalluni oqaluttuaraangat ajunngitsuinnarmik qisuariarfigineqartarsimavoq. Inuit tapersersorsimavaannga. Ilaquttama sumiginnanngisaannarpaannga. Taamaalilluni ajunngivippoq. Kanngunartutut ajornartorsiutitulluunniit misigisimanngilara, perulunnerma qasoqqanerujussuarmalu saniatigut.

24 24 MARTS 2019 TUBERKULOSE Massakkorpiaq killiffik Siusinnerusumut sanilliullugu ullumikkut qassit sakialluummik nappaateqarpat? Nakorsaaneqarfik Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik peqatigalugit paasissutissat misissorpavut Trine Juncher Jørgensen Kalaallit Nunaanni sakialluummik tunillatittartut amerlassusaat eqqortumut inger lavoq, ukiunilu kingullerni ukiumut taamaallaat 50-it missaanniittut tunillatsittarput. Suli Tunumi tunillatsittunik unammilligassat amerlanersaapput. Hvordan behandles tuberkulose Tuberkulose behandles medicinsk. Tuberkulose bliver behandlet i seks måneder. Hvis man har lungetuberkulose vil man efter cirka 14 dages behandling ikke længere kunne smitte andre. Man behandler tuberkulose med fire slags antibiotika i de første tre måneder, og går derefter over til at behandle med to slags antibiotika i de efterfølgende tre måneder. Det er vigtigt behandlingen følges. I modsat fald er der risiko for, at bakterierne bliver modstandsdygtige (resistente), hvilket gør den efterfølgende behandling langvarig og besværlig. Man kan behandle mod latent tuberkulose. Dette gør man især ved børn og unge, som er smittet, men ikke syge og ved nyligt smittede, som har boet sammen med en person med smitsom tuberkulose. Sakialluut qanoq katsorsarneqartarpa Sakialluut nakorsaatinik katsorsarneqartarpoq. Sakialluut qaammatini arfinilinni katsorsarneqartarpoq. Puakkut sakialluuteqalersimagaanni ullut 14-it missaanni katsorsartereerluni allanik tunillaasinnaajunnaartoqartarpoq. Qaammatini siullerni pingasuni sakialluut akiuussutissanik sisamanik katsorsarneqartarpoq, tamatumalu kingorna qaammatini tulliuttuni pingasuni akiuussutissanik assigiinngitsunik marlunnik katsorsarneqartarluni. Pingaaruteqarpoq katsorsartinnerup malinneqarnissaa. Taamaanngippat bakteerissat akiuussutissaqalersinnaapput (sunnerneqarsinnaajunnaarlutik), taamaattoqartillugulu kingorna katsorsartinneq sivisullunilu ajornakusoortuuvoq. Sakialluut uninngasoq pinaveersaartillugu katsorsartittoqarsinnaavoq. Taassumunnga pingaartumik katsorsartittarput meeqqat inuusuttullu tunillatsissimasut napparsimalersimanngitsulli, aammalu qanittukkut tunillatsissimasut, inummik sakialluummik tuniluuttumik nappaatilimmik najugaqateqarsimasut. Aktuel status Hvor mange har tuberkulose i dag i forhold til tidligere? Vi har dykket ned i data sammen med Landslægeembedet og Departementet for Sundhed Trine Juncher Jørgensen Det går den rigtige vej med antallet af tuberkulosetilfælde i Grønland, og de senere år har der kun været ca. 50 tilfælde årligt. Der er fortsat flest udfordringer med tilfælde i Østgrønland.

25 TUBERKULOSE MARTS Siunissaq qanoq isikkoqarpa? Kalaallit Nunaanni sakialluut periutsit arlallit atorlugit pinaveersaartinneqarpoq. Ilaatigut meeqqat inunngorneranni kuppilersillugit. Tassuunakkut sakialluuteqalinnginnissaq qulakkeerneqarneq ajorpoq, tassuunakkulli tunillatsinnissamut napparsimalernissamullu ulorianartorsiorneq annikinnerulersinneqartarpoq. Sakialluutip ersiutai innuttaasunut paasissutissiissutigineqarput, tamannalu pingaaruteqarpoq qulakkeerniarlugu inuit sakialluutillit sapinngisamik siusissukkut nakorsamut saaffiginninnissaat. Tuniluuttumik sakialluuteqartoqarpoq paasineqaraangat attaveqarfigisimasat ujarneqalersarput, napparsimasut tunillatsissimasullu allat nassaariniarlugit, nappaatillu siammarternera unitsinniarlugu katsorsarniarlugit. Sakialluutip suussusersinissaanut katsorsarnissaanullu atuartitsillunilu najoqqutassiuisoqartarpoq, qulakkeerniarlugu sapinngisamik siusinnerpaamik nappaatip suussusersinissaa. Nuna tamakkerlugu sakialluummut attaveqaatinik aaqqissuussisoqarpoq, qulakkeerniarlugu inunnik ilisimasalinnik peqartoq katsorsaanermi tapersersuisinnaasunik, illoqarfimmi inoqarfimmiluunniit najugaqaraluaraanni. Sakialluut pillugu ilisimasat siammarsarnissaanut suleqatigisat attuumassuteqartut suleqatigineqarput. Kalaallit Nunaanni sakialluut piuneerutsinneqassappat pisariaqarpoq peqqinnissaqarfiup pimoorussilluni suliniuteqarnissaa, isumaginninnermik suliallit suleqatigilluarlugit. Sakialluut inuttut atugaqarnikkut nappaataavoq peqqinnissaqarfiup kisimiilluni akiorniarsinnaanngisaa. Hvordan ser fremtiden ud? Der forebygges mod tuberkulose i Grønland på flere måder. Dette gøres bl.a. ved at vaccinere børn ved fødslen. Dette sikrer ikke mod tuberkulose, men nedsætter risikoen for både smitte og for sygdom. Der formidles om tuberkulosesymptomer til befolkningen, hvilket er vigtigt så man sikrer sig, at personer med tuberkulose henvender sig så tidligt som muligt til en læge. Der arbejdes med kontaktopsporing, når der diagnosticeres aktiv tuberkulose med det formål at identificere andre syge og smittede og behandle disse for at stoppe smittespredning. Der undervises og vejledes om tuberkulosediagnostik og behandling for at sikre at sygdommen diagnosticeres på så tidligt et stadium som muligt. Der er organiseres et tuberkulosenetværk i hele landet, som sikrer, at der er fagpersoner som kan støtte om behandlingen uanset om man bor i en by eller bosted. Der samarbejdes med relevante partnere om formidling af viden om tuberkulose. At udrydde tuberkulose i Grønland kræver en intensiv indsats fra sundhedsvæsenet og et godt samarbejde med socialfaglige aktører. Tuberkulose er en socialmedicinsk sygdom og kan ikke løses af sundhedsvæsenet alene.

26 26 MARTS 2019 TUBERKULOSE PAASISAQARFIK/KILDE: JETTE BANG/ARKTISK INSTITUT Umiarsuaq sakialluut akiorniarlugu immikkut sananeqarsimasoq Misigssût sinerissami angalavoq najugaqarfiillu tamaasa tikillugit. Umiarsuarmi tarrarsuuteqarpoq, inuit puammikkut sakialluutip misissortittarfiannik. Det specialbyggede tuberkuloseskib Misigssût sejlede op og ned langs kysten og besøgte samtlige beboede steder. Ombord på skibet var der røntgenudstyr, så man kunne undersøge for tuberkulose i lungerne. NAJOQQUTAQ/KILDE: DSM Saqqummersitsinikkut nutaakkut Kalaallit Nunaanni sakialluutip 1930-ikkunniit ullutsinnut atugaanera takutinneqaerpoq. Aajuku Ilulissani sanatoriami uninngasut. Ny udstilling viser tuberkulosens udbredelse i Grønland fra 1930 erne og frem. Her er det patienter på sanatoriet i Ilulissat. Tuberkulosens historie i Grønland Ny udstilling sætter fokus på tuberkulosens udbredelse og behandling i Grønland gennem tiden Trine Juncher Jørgensen På den internationale tuberkulosedag 24. marts åbner Nuuk Lokalmuseum dørene for en ny udstilling om tuberkulose i Grønland. Udstillingen tager udgangspunkt i en udstilling som Dansk Sygeplejehistorisk Museum har udarbejdet, som er blevet videreudviklet af Nuuk Lokalmuseum og Landslægeembedet. Udstillingen skal efterfølgende rejse rundt til lokalmuseer i Grønland, der i samarbejde med det lokale sundhedsvæsens tuberkuloseenhed skal bruge udstillingen som udgangspunkt for en dialog med borgerne om tuberkulose. Formålet er at udbrede viden om tuberkulose samt at øge bevidstheden om sygdommen. Dette kan blandt andet være med til at sætte fokus på vigtige elementer som boligforhold, gode hygiejniske standarder og kendskab til symptomer. De lokale museer og nøglepersoner i sundhedsvæsenet vil ud fra egne ressourcer og ideer supplere udstillingen med lokalt materiale og invitere skoleklasser eller andre borgere ind til viden om tuberkulose i Grønland. Røntgenskibet og rejsen til Danmark De udvalgte historiske temaer i udstillingen omhandler særligt perioden omkring 1950 erne: Boligernes betydning, røntgenskibet Misigssût, rejsen til Danmark for behandling og udviklingen af sundhedsvæsenet i 1950 erne. Derudover vil der være information om forebyggelse og bekæmpelse frem til i dag. Det er blandt andet interessant, at det med en massiv indsats lykkedes at sænke antallet af syge i en periode. Tuberkuloseforekomsten steg dog efterfølgende, og 2010 markerer året med den højeste forekomst i Grønland i 30 år med 116 tilfælde. I de seneste år ser tuberkuloseforekomsten heldigvis ud til at være faldende. Der vil dog gå mange år, før sygdommen er endelig udryddet. I den aktuelle tuberkulosestrategi er der et mål om at udrydde tuberkulose inden Tuberkuloseudstilling Søndag den 24. marts kl åbner Nuuk Lokalmuseum dørene op for en ny udstilling om tuberkulose gennem tiden i Grønland. Der vil være åbningstale af Naalakkersuisoq for Sund hed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen og fra repræsentanter fra Landslægeembedet. Der vil desuden være levende musik leveres af Rita & Qulutaq samt lidt godt til ganen. Der er mulighed for at deltage i en tuberkulose quiz, hvor man kan vinde en gavekurv. Udstillingen bliver vist på lokalmuseet frem til den 30. marts Herefter vil den blive flyttet til Uummannaq og Maniitsoq samt 14 andre byer i Grønland, inden den atter runder Nuuk i februar 2020, hvor den vil indgå i Lokalmuseets skoletjeneste.

27 TUBERKULOSE MARTS Sakialluutip Kalaallit Nunaanni oqaluttuassartaa Saqqummersitsinikkut nutaakkut piffissap ingerlanerani Kalaallit Nunaanni sakialluutip atugaanera katsorsarneqartarneralu sammineqarput Trine Juncher Jørgensen Nunani tamalaani sakialluutip ulluani marsip 24-anni Kalaallit Nunaanni sakialluut pillugu saqqummersitsineq nutaaq Nuup Katersugaasiviani ammarneqassaaq. Saqqummersitsineq aallaaveqarpoq Dansk Sygeplejehistorisk Museumip saqqummersitaanit, taannalu Nuup Katersugaasiviata Nakorsaaneqarfiullu ineriartorteqqissimavaat. Saqqummersitsineq kingorna Kalaallit Nunaanni katersugaasivinni angalaartinneqassaaq, sumiiffimmilu peqqinnissaqarfimmi sakialluummut immikkoortortaqarfik suleqatigalugu saqqummersitsineq sakialluut pillugu innuttaasunik oqaloqatiginninnermut aallaaviussaaq. Saqqummersitsinikkut siunertaavoq sakialluummik ilisimasaqarnerup siammarsarnissaa nappaatillu ilisimaneqarnerata annertusarnissaa. Tamanna ilaatigut immikkoortunik pingaarutilinnik sammisaqarnermik pilersitseqataalersinnaavoq soorlu ineqarnermut tunngasunik, eqqiluisaarnermik nappaatillu ersiutaanik ilisimasaqarnermik. Sumiiffinni katersugaasiviit peqqinnissaqarfimmilu inuit pingaarutillit nammineq atugassarisatik isumassarsiatillu aallaavigalugit saqqummersitsineq sumiiffimmi atortunik ilaartussavaat, atuartullu klassit imaluunniit innuttaasut Kalaallit Nunaanni sakialluummik ilisimasaqalernissaat anguniarlugu aggersarlugit. Umiarsuaq tarrarsuisarfiusoq Danmarkimullu katsorsartikkiartortarneq Saqqummersitsinermi sammisassat oqaluttuarisaanikkut immikkut toqqarneqarsimasut pingaartumik 1950-ikkut missaannik samminnipput: Inissiat pingaaruteqassusiat, umiarsuaq tarrarsuisarfiusoq Misigssût, Danmarkimut katsorsartikkiartortarneq aammalu 1950-ikkunni peqqinnissaqarfiup ineriartornera. Tamatuma saniatigut pinaveersaartitsineq ulloq mannalu tikillugu nappaatip akiorneqarsimanera pillugit paasissutissiisoqassaaq. Ilaatigut soqutiginartuuvoq annertuumik suliniuteqarnikkut piffissap ilaani nappaammik atuisut ikilisinneqarsimammata. Sakialluutilli atugaanera kingorna annertuseqqippoq, 2010-milu Kalaallit Nunaanni nappaammik atuisut ukiuni 30- ni aatsaat taama amerlatigaat, 116-it napparsimalersimammata. Ukiuni kingullerni sakialluutip atugaanera qujanartumik annikilliartorpasippoq. Ukiulli amerlasuut aatsaat ingerlareerpata nappaat piuneerunneqavissimassaaq. Sakialluummut periusissiami maanna atuuttumi anguniagaavoq sakialluut 2050 nallertinnagu suujunnaarsinneqarsimassasoq. Nunatsinni peqqinnissaqarfik ineriartorpoq sakialluutillu atugaanera annikilliartortinneqarpoq. Det grønlandske sundhedsvæsen udviklede sig og efterhånden fik man reduceret tuberkuloseforekomsten. Sakialluut pillugu saqqummersitsineq Sapaammi marsip 24-anni nalunaaqutaq piffissap ingerlanerani Kalaallit Nunaanni sakialluutip atugaanera pillugu saqqummersitsineq nutaaq Nuup Katersugaasiviani ammarneqassaaq. Ammaanersiornermi oqalugiassapput Peqqissutsimut, Isumaginninnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq Martha Abelsen nakorsaaneqarfimmeersullu. Tamatuma saniatigut Rita & Qulutaq nipilersussapput tamulugassaqassallunilu. Sakialluut pillugu nalorsitsaarinermi peqataasoqarsinnaavoq, tassanilu koori tunissutinik imalik eqqugassaavoq. Saqqummersitsineq katersugaasivimmut takuniarneqarsinnaavoq marsip 30-ata tungaanut Tamatuma kingorna Uummannamut Upernavimmullu kiisalu Kalaallit Nunaanni illoqarfinnut allanut 14-inut angalatinneqassaaq 2020-mi februaarimi Nuummut utertinneqannginnerani, tassani Nuup Katersugaasiviata atuarfinnik sullissineranurt ilaassammat. NAJOQQUTAQ/KILDE: DSM

28 28 MARTS 2019 TUBERKULOSE Sakialluut qanimut Sakialluutip bakteeriaa piuminaatsuuvoq. Kigaatsumik alliartortarpoq timillu celliinut toqqortarluni. Taamaasilluni nunarsuarmut tamarmut siammaatillaqqissunngorsimavoq. Akiorneqarsinnaavorli. Tamannalu Københavnimi Statens Serum Instituttimi annertuumik ingerlanneqarpoq, tassani sakialluummik misissuinerit ukiumut it ingerlanneqartarlutik Trine Juncher Jørgensen Københavnimi Statens Serum Instituttimi Illu 85 illuuvoq immikkut pingaaruteqarluinnartoq. Tassami tassaniiginnanngilaq Danmarkimi laboratoriat isumallaassisarneqarnerpaat ikittut ilaat, aamma tassaniipput 1930-ikkunniilli ullutsinnut sakialluummik misissugarisarsimasat. Serumsinstituttip, Danmarkimi peqqinnissaqarfiup pingaarnerusumik laboratoriaata nappaatinillu tuniluuttunik biologiskimillu ulorianartunut pitsaaliuinermi katsorsaanermilu centeriata, 1907-imiilli sakialluut sammilersimavaa, tamatigullu nunatsinni oqartussaasut peqqinnissaqarfillu qanimut suleqatigisarsimavai. TRINE JUNCHER JØRGENSEN Misissugassat Danmarkimut nassiunneqartarput Ullumikkut sakialluummut misissortinneq siulleq (PCR-imik misissortinneq) nunatsinni ingerlanneqartarpoq. Periuseq sukkasooq taanna atorlugu sakialluutillit 70 procentiisa missaanniittut nassaarineqartarput. Tamatuma saniatigut misissugassat misissorneqarsimasut tamarmik Danmarkimut nassiunneqartarput sukumiinerusumik misissugassatut, tassanilu ilaatigut sakialluutillit sinneri 30 procentit, assersuutigalugu nappaatip pileriartulernera ima siusitsigimmat PCR-imik misissortinnermi takuneqarsinnaasimanngitsut, nassaarineqartarput. Ilaatigullu bakteerissat assigiinngitsunik misissorneqartarput, taamaasilluni akiuussutissaqarnerat pilerfiallu ilisimasaqarfiginerulerneqartarput. Kalaallit Nunaanni sakialluuteqarsimasutut pasineqartut tamaasa misissugassamik qisertittarpavut. Misissugassat laboratoriatsinni akiuussinnaassusiannik assigiinngitsunik misissortarpavut aammalu mykobakteerissanik qaqutigoortunik misissortarlutigit, tamakkuali takussaavallaarneq ajorput, Statens Serum Instituttimi sakialluummut mykobakteerissanullu immikkoortoqarfimmi pisortaq Troels Lillebæk oqaluttuarpoq. Sakialluutip bakteeriaa kigaatsumik alliartortarpoq. Ilami bakteerissat akunnerit 17-ikkaarlugit avittarput, taamaattumillu sapaatip akunneri marlunniit pingasunut ingerlareersut aatsaat tunillatsittoqarsimanersoq paasineqartarpoq. Ullullu aatsaat 56-it ingerlareersut tunillatsittoqarsimannginnersoq takuneqartarpoq. Misissugassat tamarmik misissueriaatsimut imerpalasumut aalaakkaasumullu ilineqartarput. Tamatuma saniatigut ilaanik peersisoqartarpoq DNA-mik, PCRimik aamma mikroskopimik misissugassanik. Tassa imaappoq misissukkani tamani mikroskopimut akissutinik, misissuinermi akissutinik PCR-imullu akissutini pissarsisarpugut, taakkualu ataatsimoorlutik takutitsipput sakialluut type suna atugaanersoq aammalu akiuussutissamut akiuussutissaqarnersoq. Tamatuma saniatigut DNA-mik misissuinikkut bakteerissat suunersut paasineqarsinnaavoq, taamaasilluni takuneqarsinnaavoq kiap kina tunillassimaneraa. Tamannalu atorneqarsinnaavoq assersuutigalugulu tunillatsiffiit nassaariniarneranni, Troels Lillebæk oqaluttuarpoq. Misissukkakkut Kalaallit Nunaanneersukkat paasineqaannavissoq tunillatsittoqarsimasoq Serumsinstituttip Dronning Ingridip Napparsimmavissuani Mikrobiologisk Afdeling attaveqarfigisarpaa, taamaasilluni tunillatsissimasup katsorsarneqarnera aallartinneqarsinnaalluni. Taavalu Kalaallit Nunaanni tunillatsissimaffik tunillatsissimasinnaasullu napparsimasullu allat tunillatsissimasup ilisimasimasaasa akornanni ujarneqalertarput. Katsorsartinneq tamaat malikkaanni sakialluutip takkuteqqinnissaanut annikitsuinnarmik ulorianartoqarpoq. Amerlanerpaat qaammatit 3-6-it ingerlaneranni ajorunnaavillutik ajorunnaartarput. Taamaallaat sakialluut kingusissorujussuakkut paasineqarpat nappaat assigiinngitsunik ilakutaqalersinnaavoq ataavartumillu ajoqusiisinnaalluni, Troels Lillebæk oqarpoq. Robottimi misissuiffimmi igalaamernit tamarmik imerpalasumik imaqarput kiisalu inuup qisianik misissugassamik, sakialluummik tunillatsissimasutut pasineqartumit. Robottit tamarmik misissugassanut 950-inut inissaqarput massakkorpiarlu misissugassat 3500-t missaanniittut misissorneqarput. Misissugassat tamarmik ulluni 57-ini robottiniitinneqartarput. Tunillatsissimasoqaraangat igalaaminermi toortagaq qaammartarpoq. Hver eneste glas i dyrkningsrobotten indeholder et flydende medie samt spytprøve fra en person, der formodes smittet med tuberkulose. Der er plads til 960 prøver i hver robot og der analyseres ca prøver lige nu. Alle prøver står i robotten i 56 dage. Når en prøve er positiv, lyser knappen ud for prøveglasset. Sakialluut akiuussutissalik Nunarsuarmi tamarmi sakialluummut kapuummik ineriartortitsilluni suliniuteqartoqarpoq, sakialluummik tunillatsinnissamut pinaveersaartitsisussamik katsorsaataasussamillu, assersuutigalugu timip akiuussutissaata nappaammut akiuussinnaanera nukittorsarlugu. Kapuulli suli nassaarineqanngilaq. Kuppilersuutinik nutaanik assigiinngitsunik misileraasoqarsimavoq ilaatigut iluatsittartunik, tamannalu neriuuteqalersitsivoq ullut ilaanni tamanna iluatsikkumaartoq, neriunartumik ukiut amerlavallaanngitsut qaangiuppata. Tamatuma saniatigut katsorsaanerup sivikinnerulernissaanik suliniuteqartoqarpoq. Qaammatini arfinilinni nakorsaatinik katsorsaaneq sivisoqaaq. Tassanissaarli aamma atorsinnaasumik suli nassaartoqarsimanngilaq. Kiisalu amerlasuut misissorpaat uninngasumik tunillatsissimasut, tassa bakteeriamik tunillatsissimasut nappaammilli ineriartortitsisimanngitsut, nakorsaammik pinaveersaartitsisumik katsorsarneqarsinnaanersut. Tamatuma saniatigut sakialluut timip akiuussutissaanut akiuussutissalik nunarsuarmi sumiiffippassuarni, pingaartumik Europap kangiani, ajornartorsiutaasorujussuuvoq. Nunarsuaq tamakkerlugu sakialluutit timip akiuussutissaanut akiuussutissartallit it ukiumut naammattoorneqartarput. Tamakkua 10 procentii akiuussutissalerujussuupput, katsorsaruminaatsorujussuullutik katsorsarnerallu akisoqaluni. Akunnaallillugu nalinginnaasumik sakialluutillip katsorsarneqarnera koruuninik akeqarpoq, akiuussutissalimmik sakialluutillip katsorsarnera 1 million koruuninik akeqarpoq, sakialluummillu sualuttumik akiuussutissalimmik napparsimasup katsorsarneqarnera 4 millioner koruuninik akeqarluni. Taamaattumik ajunaarnersuussaaq sakialluut sualttumik akiuussutissalik Kalaallit Nunaanni atugaalissagaluarpat. Qujanartumik tamanna pisimanngilaq sapinngisarpullu tamaat pinngitsoortinniassavarput, Troels Lillebæk oqarpoq. Qisit misissugassat tamarmik aalaakkaamik imerpalasumillu misissuiffimmut ilineqartarput. Aalaakkaasut sikaavimmut kissartumut ilineqartarput, bakteerissallu ullut tamaasa alliartortarput. Alle spytprøver placeres både på et fast og et flydende dyrkningsmedie. De faste placeres i et varmeskab, hvor bakterierne vokser frem dag for dag. TRINE JUNCHER JØRGENSEN

29 TUBERKULOSE MARTS TRINE JUNCHER JØRGENSEN TRINE JUNCHER JØRGENSEN TRINE JUNCHER JØRGENSEN Serumsinstituttumi sakialluummut misissukkat ataasiakkaat tamarmik toqqorneqartarput. Misissukkat pisoqaangerit 1930-ikkunneersuupput panertumillu qeritillugit toqqortarineqarput. På Seruminstituttet gemmer de et enkelt eksemplar af alle prøver med tuberkulose. De ældste prøver er fra 1930 erne og opbevares frysetørret. Statens Serums Institut fareklasse 3-mik taaneqartumik laboratoriaqarpoq, tassa laboratoriat isumannaallisagaanerpaat tulliannik. Taamaasilluni mikroorganismit tuniluuttut, silaannakkut siammarterneqarsinnaasut, sulisunut ulorianartorsiutaanngitsumik suliarineqarsinnaapput. Tassani sulinermi sikaaviit immikkut ittut»laf-bænke«atorneqarput, supoortullit naqitsinikillisallu, taamaasilluni qulakkeerneqarluni aniasoortoqarpat tamakkua sikaavimmiiginnassallutik supoorlugillu peersillugit. Ukiuni qulikkaani siullerni amerlasuuni laboratoriami sulisut bakteerissat nerrivimmi suliarisarpaat aamma Serumsinstituttimi. Tamanna pissutigalugu amerlasuutigut qaammatialunnguit qaangiutiinnartut laborani sulisoq nutaaq tunillatsittarsimavoq. Statens Serum Institut har et såkaldt fareklasse 3-laboratorium, der er den næsthøjeste sikkerhedsklasse. Det betyder, at man kan arbejde med smittefarlige mikroorganismer, som kan spredes gennem luften, uden risiko for de ansatte. Her arbejdes i specielle arbejdsskabe»laf-bænke«, hvor der er både udsugning og undertryk, der sikrer, at hvis man spilder noget, bliver det i skabet og suges væk. De første mange årtier sad laboranterne med bakterierne frit ude på bordet også på Seruminstituttet. Det betød, at der ofte kun gik få måneder, før en nyansat laborant var blevet smittet. Statens Serumsinstituttip sakialluummut misissugassat ukiumut t missaanniittut misissortarpai. Taakkunannga t mikroskopimik misissorneqartarput illu tassaapput uninngasumik sakialluutillit aavinik misissugassat. Kisitsisinut ilaapput misissugassat nunatsinneersut, tamakkuali ikittuinnaapput. Statens Seruminstitut analyserer ca prøver om året for tuberkulose af dem skal mikroskoperes og dyrkes og er blodprøver for latent tuberkulose. Tallet er inklusiv de grønlandske prøver, som dog udgør en meget lille del.

30 30 MARTS 2019 TUBERKULOSE Mikroskopi atorlugu sakialluutip bakteeriai takuneqarsinnaapput. I mikroskopet kan man se tuberkulosebakterierne, der fremtræder som gule aflange stave. TRINE JUNCHER JØRGENSEN

31 TUBERKULOSE MARTS Inini kiassakkaniipput sakialluummut misissugarpassuit. Tassani isumannaatsuuneq qaffasilluinnartuuvoq. Isumannaatsuunissaq sumiginnarneqarpat sulisoq tunillatsissinnaavoq napparsimalersinnaallunilu. I varmerummene opbevares de mange prøver med tuberkulose. Her er sikkerheden i top. Sjusker man med sikkerheden kan medarbejderne bliver smittede og evt. syge. TRINE JUNCHER JØRGENSEN TRINE JUNCHER JØRGENSEN Napparsimasut uninngasumik sakialluutillit aavi misissugassat aamma Serumsinstituttimi misissorneqartarput. Blodprøver fra patienter med latent tuberkulose analyseres også på Seruminstituttet. Qanoq ilillunga nammineq iliorsinnaavunga? Hvad kan jeg selv gøre? Peqqissuuneq illersuutit pitsaanersaraat! Inooriaaseq eqqiluisaarnerlu TB-mik akiuiniarnermi pingaaruteqarluinnartuupput. Timi akiuussutissaqarluaruni TB-p tappiorannartua akiorsinnaanerussavaa, tunillatsikkaluaraannilu napparsimalersinnaaneq ulorianaateqannginnerussaaq. Tupatortut, imigassartorpallaat peqqinnanngitsunillu nerisaqartut tunillatsianerupput. Immitsinnut illersussaagut Quersuleraangavit qanit kakkissarfimmik assannilluunniit assertaruk assatillu asakulakkit. Sumut tamaanga qitseraqinak. Anartarfimmut kakkissarfimmulluunniit pappiaqqamut erngerlugu igitassamut qisertarit. Et godt helbred er det bedste forsvar! Livsstilen og hygiejnen har afgørende betydning for forebyggelse af tuberkulose. Hvis kroppen har et godt immunforsvar, kan den bedre bekæmpe tuberkulosebakterien. Dermed vil der være mindre risiko for at blive syg, hvis man bliver udsat for smitte. Rygere, folk der drikker meget alkohol og folk som ikke spiser sundt er mere udsatte end andre. Vi skal beskytte hinanden Dæk din mund til med et lommetørklæde eller med din hånd, når du hoster og vask hænder hyppigt. Spyt ikke alle vegne. Spyt i toilettet eller i et papirlommetørklæde og smid det straks ud. Suliffinni illit nammineq allalluunniit, ilaquttatit ilagisartakkatilluunniit ninngusuumik qiseqarlutik sap. ak. pingasut sinnerlugit qusersorpata, nakorsiassaatit imal. quersortoq nakorsiaqqussavat. Illit nammineq allallu nappaammut ersiutaat alaatsinaakkit. Hvis du eller andre på din arbejdsplads, din familie eller omgangskreds har hostet slim op i mere end tre uger skal du gå til lægen eller bede den hostende person om at gøre det. Hold øje med symptomerne hos dig selv og andre mennesker.

32 32 MARTS 2019 TUBERKULOSE Tæt på tuberkulose Tuberkulosebakterien er drilsk. Den vokser langsomt og gemmer sig i kroppens celler. På den måde har den været god til at sprede sig til hele verden. Men den kan bekæmpes. Og det gør de i stor stil på Statens Serum Institut i København, der analyserer prøver for tuberkulose årligt Trine Juncher Jørgensen Bygning 85 er en ganske særlig bygning på Statens Serum Institut i København. Den indeholder nemlig ikke alene et af Danmarks ganske få topsikre laboratorier, men også tusinder af tuberkuloseprøver helt tilbage fra 1930 erne og frem til i dag. Seruminstituttet, der er det danske sundhedsvæsens centrale laboratorium og center for forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme og biologiske trusler, har arbejdet med tuberkulose siden 1907, og har altid haft et tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder og sundhedsvæsen. Prøver til Danmark I dag udføres den første test for tuberkulose (PCR-test) i Grønland. Med denne hurtig-metode kan man finde ca. 70 procent af tuberkulosetilfældene. Derudover sendes alle prøver også til Danmark til dyrkning, hvor man dels finder de sidste 30 procent af tuberkulosetilfældene, der f.eks. er i så tidligt et stadie, at PCR-testen ikke kan fange dem. Dels analyserer man bakterierne på forskellig vis, så man ved mere om resistens og oprindelse. Vi får spytprøver fra alle, der mistænkes for at have tuberkulose i Grønland. Vi dyrker prøven i vores laboratorium og undersøger for forskellige former for resistens og for atypiske mykobakterier, som dog ikke ses så ofte i Grønland, fortæller Troels Lillebæk, der er overlæge og afdelingschef ved afdelingen for tuberkulose og mykobakterier ved Statens Serum Institut. Tuberkulosebakterien vokser langsomt. Faktisk går der 17 timer mellem hver deling af bakterien, og derfor tager det 2-3 uger, før man har et positivt svar baseret på dyrkning. Og først efter 56 dage kan man se, hvis prøven er negativ. Hver prøve placeres i et flydende og et fast dyrkningsmedie. Dertil tages en del fra til en DNA-analyse, en PCR-test og til mikroskopi. Så det vil sige, at vi får et mikroskopisvar, et dyrkningssvar og et PCRsvar på hver eneste prøve, der samlet giver et nuanceret svar på, hvilken type tuberkulose, der er tale om, og hvorvidt der er resistens eller ej. Derudover kan DNA-testen typebestemme bakterierne, således at man faktisk kan se, hvem der har smittet hvem. Og det kan bruges, når man f.eks. skal finde smittekilder, fortæller Troels Lillebæk. Det øjeblik en prøve fra Grønland viser sig positiv, kontakter Seruminstituttet Mikrobiologisk Afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, så behandlingen af patienten kan sættes i gang. Så går man i Grønland i gang med at lede efter smittekilden og eventuelt andre smittede og syge i omgangskredsen. Følger man hele behandlingen, så er der kun meget lille risiko for, at tuberkulosen kommer igen. Langt de fleste bliver helt raske efter 3-6 måneder. Det er kun, hvis tuberkulosen opdages meget sent, at der kan komme forskellige komplikationer til og varige mén, siger Troels Lillebæk. Multiresistent tuberkulose På globalt plan arbejdes der på at udvikle en tuberkulosevaccine, der ideelt både kan forebygge, at man bliver smittet med tuberkulose og hjælpe til behandling ved f.eks. at styrke immunforsvarets evne til at bekæmpe sygdommen. Men man har ikke vaccinen endnu. Der har været lavet forskellige forsøg med nye vacciner med delvis succes, og det giver håb om, at det kan lykkedes en dag, forhåbentlig inden alt for mange år. Derudover arbejdes der på at forkorte behandlingstiden. Det er lang tid at give medicin i 6 måneder. Men heller ikke her, har der været et gennembrud endnu. Endelig er der en del, der kigger på, om man med forebyggende medicin kan behandle de latent inficerede, dvs. dem der er smittede med bakterien, men som ikke har udviklet sygdom. Dertil er multiresistent tuberkulose et kæmpe problem mange steder i verden især i Østeuropa. På globalt plan ses der multiresistente tilfælde om året. 10 procent af dem er ekstremt resistente og meget svære og omkostningstunge at behandle. I runde tal koster en almindelig tuberkulosepatient kroner at behandle, en patient med multiresistent tuberkulose koster en million, mens en patient smittet med ekstrem resistent tuberkulose koster 4 millioner at behandle. Så det ville være en katastrofe, hvis multiresistent tuberkulose får fodfæste i Grønland. Det er heldigvis ikke sket, og det skal vi for alt i verden undgå, siger Troels Lillebæk. TRINE JUNCHER JØRGENSEN Illu 85 sakialluummut misissukkanik tusintilikkaanik peqarpoq, ilaat ukiut 100-ungajaat pisoqaassusillit. Laboratoria qaffasinnerpaap tulliani fareklasse 3-miippoq. Bygning 85 indeholder tusindvis af tuberkuloseprøver, der går næsten 100 år tilbage. Laboratoriet er af næsthøjeste fareklasse 3.

33 TUBERKULOSE MARTS Inuup sakialluummik tuniluuttumik nappaatillip agguaqatigiissillugu inuit t tunillattarpai, taakkunanngalu init ataaseq napparsimalertarpoq, Statens Serumsinstituttimi sakialluummut mykobakteerissanullu immikkoortoqarfimmi pisortaq Troels Lillebæk oqaluttuarpoq. Èn person med smitsom lungetuberkulose smitter i gennemsnit personer, og heraf bliver 1 ud af syge, fortæller Troels Lillebæk, der er overlæge og afdelingschef ved afdelingen for tuberkulose og mykobakterier ved Statens Seruminstitut. TRINE JUNCHER JØRGENSEN Sakialluutip bakteeriai inimi kiassakkami sapaatip akunnialunnguisa ingerlaneranni alliartortarput isaannarmillu takuneqarsinnaalerlutik. Tuberkulosebakterierne er vokset frem efter nogle uger i varmerummet og er synlige for det blotte øje. TRINE JUNCHER JØRGENSEN Sakialluut pillugu annertunerusumik atuarit uani imaluunniit Læs mere om tuberkulose på eller

34 34 MARTS 2019 TUBERKULOSE Sakialluummik ilisimatusarnermi nutaarsiassat Sakialluummut akiuussutissaq nutaaq Sakialluummik katsorsaanermi akiuussutissat sunniutaarullutik akiuussinnaasut ajornartorsiutaaleraluttuinnarput. Sakialluutip bakteeriaa stoffinik immikkuullarissunik pilersitsisarpoq, virulensfaktorinik taaneqartartunik, tamannalu pissutigalugu timip akiuussutissaata bakteeria taanna paasineq ajorpaa. Maannali Tuluit Nunaanni Manchester Universitymi ilisimatuut bakteerissamut akiuussutissamik nassaarsimapput, molekyle atorlugu virulensfaktorinik mattussisinnaasumik. Uumasunik misileraanerup takutissimavaa bakteerissat tamakkua akiuussutissamut timillu akiuussutissaata saassussineranut sunnertianerusut. Ilisimatuut naatsorsuutigaat katsorsaariaaseq nutaaq ukiut 3-4 ingerlaneranni inunnut misilinneqarsinnaalissasoq. Sakialluummut kuppilersinneq sukkortunut iluaqutaavoq Sakialluummut kuppilersinneq ukiuni 90-ini atugaasimasoq»bacille Calmette-Guerin«type 1-imik sukkortunut iluaqutaasinnaavoq. Tamanna ilisimatusarnermik suliniummi, 2018-imi atuagassiami PLOS One-mi saqqummiunneqartumi, takuneqarsinnaavoq. Kuppilersuutip T-cellit, type 1-imik sukkortut betacelliisa insulinimik pilersuineranik aseruisartut sanngiillisittarpai, allaallu betacellit pilersuinerisa ilaa pilerseqqissinnaallugu. Taannali inunni ikittuinnarni misiligarneqarsimavoq, taamaattumik ilisimatuut ilisimanngilaat cellit pilersuinerat qanoq annertutigisoq pilersinneqaqqissinnaanersoq. Katsorsartinneq siunissami sivikinnerulissaaq Sakialluummut akiuussutissaq nutaaq, akiuussutissamit Isoniazidimit, ukiuni qulikkaani arlalinni akiuussutissavittut atorneqarsimasumit sunniuteqarsinnaanerusoq nassaarineqarsimavoq. Uumasunik misileraanikkut paasineqarsimavoq nakorsaat nutaaq timip akiuussutissaanut akiuunnikissinnaanerusoq, taamaasillunilu sakialluutip bakteeriai piffissami sivikinnerusumi pitsaanerusumik piuneerutsikkiartortissinnaallugit. Angusat nutaat imi februaarip 11-anni Amerikamiut ilisimatusarnermik atuagassiaanni»antimicrobial Agents and Chemotherapy«-mi saqqummiunneqarput. Nyt om forskning i tuberkulose Nyt våben mod tuberkulose Antibiotikaresistens er et stigende problem i tuberkulosebehandlingen. Tuberkulosebakterien producerer nogle særlige stoffer, som kaldes virulensfaktorer, som gør at immunforsvarer ikke opdager bakterien. Men nu har forskere fra Manchester University i England fundet en måde at angribe bakterien på med hjælp fra et molekyle som blokerer virulensfaktorerne. Forsøg på dyr viser, at bakterierne blev mere sårbare både over for antibiotika og immunforsvarets angreb. Forskerne mener, at den nye behandling kan afprøves på mennesker inden for 3-4 år. Tuberkulose-vaccine gavnlig for diabetespatienter Den 90 år gamle tuberkulosevaccine»bacille Calmette- Guerin«kan komme type 1 diabetikere til gode. Det viser et forskningsprojekt offentliggjort i tidsskriftet PLOS One i Vaccinen ser ud til at svække de autoreaktive T-celler, der ødelægger type 1 diabetikeres insulinproducerende betaceller og endda genskaber dele af betacellernes funktion. Der er dog tale om få forsøgspersoner, så forskerne ved ikke hvor meget af cellernes funktion, der genskabes. Kortere behandlingsforløb i fremtiden Et nyt eksperimentelt antibiotikum har vist sig at være mere effektivt mod tuberkulose end Isoniazid, der har været anvendt som standard i årtier. Under dyreforsøg har det nye lægemiddel vist sig at have en lavere tendens til at udvikle resistens, og stoffet bliver i lungevævet længere tid, og bekæmper dermed mere effektiv tuberkulosebakterierne på kortere tid. De nye resultater er offentliggjort 11. februar 2019 i det amerikanske videnskabelige tidsskrift»antimicrobial Agents and Chemotherapy«.

35 TUBERKULOSE MARTS Illit aamma sakiallulersinnaavutit Tuberkulose kan også ramme dig Sakialluut eqqarsaatigiuk, uku arlaat malugisimagukku sap.ak 3 sinnerlugit quersortuarneq qiseq aattalik sanigorneq/nererusunnginneq qasoqqajuarneq anernikilliorneq, annernartumik anersaartorneq kissarneqarnerlu unnuami aallerneq Tænk på tuberkulose, hvis du har et eller flere af følgende symptomer hoste i mere end 3 uger opspyt med blodigt slim vægttab/appetitløshed vedvarende træthed åndenød og smerter ved vejrtrækning samt feber nattesved

36 36 MARTS 2019 TUBERKULOSE Sakialluutip bakteeriaa ersigineqartoq Sakialluutip bakteeriaa Nunanit Killernit Kalaallit Nunaannut eqqunneqarpoq miit 1950-imut sakialluut nunatsinni atugaasorujussuuvoq. Piffissami 1924-miit 1933-imut Kitaani sakialluut toqussutaanerpaasarpoq, toqusut pingajorarterutaat sakialluummik toqquteqartarlutik. Sorsunnersuup kingulliup kingorna Kalaallit Nunaat avammut matoqqajunnaarpoq, taamanikkullu piitsut amerlaqaat mi nakorsanik angalatitsisoqarpoq, Kitaani Nanortalimmiit Avannaani Upernavimmut innuttaasut peqqissusaannik misissuisussanik. Kalaallit napparsimasut amerlasuut Danmarkimi sanatorianut katsorsariartinneqarput. FOTO: SCANPIX 1882-imi tyskip nakorsap Robert Kochip sakialluutip bakteeriaa paasivaa. Maanna bakteeria takuneqarsinnaalerpoq misissorneqarsinnaalerlunilu, nappaallu qularnaatsumik suussusersineqarsinnaalerpoq. Nappaalli suli nakorsaatinik katsorsarneqarsinnaanngilaq. Taamaattumik nappaat taanna, pingaartumik illoqarfinni nunamilu innuttaasunik piitsunik eqquisartoq, nunarsuarmi tamarmi ersigineqartorujussuuvoq. Ukiup 1900-p missaani Danmarkimi 15-it 60-illu akornanni ukiullit toqusartut pingajorarterutaat sakialluummik toqquteqartarput. Tassa sakialluummik toqusartut ukiumut it 6000-illu akornanni amerlassuseqarput. I 1882 opdagede den tyske læge Robert Koch tuberkulose-bacillen. Nu kunne man dyrke og påvise bacillen og stille en sikker diagnose. Men sygdommen kunne stadig ikke helbredes med medicin. Tuberkulose var derfor den helt store og meget frygtede sygdom, der især ramte den fattige del af befolkningen, både i byerne og på landet over hele verden. Omkring år 1900 skyldtes hvert tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen år tuberkulose. Det svarede til dødsfald om året. Sakialluut atugaanerpaaq tassaavoq puakkut sakiallunneq, sanatorianilu sakialluutillit katsorsarnissaannut najoqqutassiamik ineriartortitsisoqarsimavoq, napparsimasut silaannarissumik, qaamanermik nerisassanillu peqqinnartunik katsorsarneqartarlutik. Aajuku nukappiaqqat Danmarkimi sanatoriami katsorsartittut. Den mest udbredte form for tuberkulose var lungetuberkulose, og der blev udviklet et helt koncept for behandlingen af tuberkulosepatienter på sanatorierne, hvor patienterne blev behandlet med frisk luft, lys og nærende kost. Her er det en flok drenge på et sanatorium i Danmark.

37 TUBERKULOSE MARTS Tuberkulosebacillen kom til Grønland fra Vesten. Fra var forekomsten af tuberkulose meget høj. Således var tuberkulose i perioden den hyppigste dødsårsag i Vestgrønland, hvor hver tredje dødsårsag var tuberkulose. Efter anden verdenskrig blev Grønlands isolation fra omverdenen brudt, og armoden i landet var høj. I fik en lægeekspedition til opgave at undersøge sundhedsforholdene i Vestgrønland fra Nanortalik i syd til Upernavik i nord. Mange grønlandske patienter blev sendt til sanatorier i Danmark. FOTO: SCANPIX Danmarkimi sakialluut 1970-ikkunni 1980-ikkunnilu nungutaapajaarpoq, innuttaasunik annertuumik misissuinerup kingunerisaanik. Ullumikkulli nunarsuarmioqatigiinnerup annertusiartornera ilutigalugu atugaanera qaffakkiartuaalaarpoq. Aamma Kalaallit Nunaanni sakialluutip atugaanera nakorsat annertuumik annikillisippaat. Nunarpassuarni sakialluut, nunarsuaq tamakkerlugu ullut tamaasa inuit t toqqutigisartagaat, suli akiorniarneqarpoq. I Danmark blev tuberkulose stort set udryddet i 1970 erne og 80 erne som følge af massive folkeundersøgelser. I dag er der dog en svag stigning i takt med den øgede globalisering. I Grønland var det også lykkedes lægerne at reducere tuberkuloseforekomsten markant. Således var forekomsten i Grønland på niveau med vestlige lande i I 2010 sås dog en stigning igen, og i dag er der fortsat tuberkulose i Grønland. Mange lande kæmper fortsat med tuberkulose, der på verdensplan er årsag til menneskers død hver dag. FOTO: SCANPIX Najoqqutaq / Kilder: Dansk sygeplejehistorisk museum, tuberkulose.gl

38 38 MARTS 2019 TUBERKULOSE Den frygtede tuberkulosebacille 1954-imi Kalaallit Nunaat nammineq Nuummi sakialluutilinnut sanatoriaqalerpoq 211-nut inissalimmik. Aappaaguani sanatoria umiarsuaarartaarpoq tarrarsortittarfimmik, taassumalu Kitaani innuttaasut sakialluummut misissuiffigai ikkut qiteqqutiinnartut sakialluut inuiaqatigiinni ajornartorsiutaavallaarunnaarsimavoq. I 1954 fik Grønland sit eget sanatorium for tuberkuloseramte med 211 sengepladser i Nuuk. Året efter fik sanatoriet tilknyttet et røntgenskib, hvis formål var at diagnosticere den vestgrønlandske befolkning for tuberkulose. Allerede i midten af 1950 erne syntes tuberkulosen at blive et mindre samfundsproblem. Najoqqutaq / Kilder: Dansk sygeplejehistorisk museum, tuberkulose.gl

39 TUBERKULOSE MARTS mi Skotlandimiup nakorsap Alexander Flemingip penicillini nassaaraa, nappaatinik tuniluuttorpassuarnik katsorsaasinnaasoq. Taannali aatsaat sorsunnersuup kingulliup nalaani iluamik pingaaruteqalerpoq sakkutoorpassuarnut ikilertissimasunut amerlasoorsuanngorlugu tunisassiarineqarsinnaalermat. Aallaqqaammut akisoorujussuuvoq, taamaattumillu inuinnarnut napparsimmavinni napparsimanerpaanut taamaallaat atorneqartarluni. I 1928 opdagede den skotske læge Alexander Fleming penicillinet, som kunne helbrede mange infektionssygdomme. Det fik dog først rigtig betydning under 2. verdenskrig, da det blev muligt at massefremstille det til brug for de mange sårede soldater. Prisen var i starten voldsomt høj, og på de civile sygehuse blev det derfor reserveret til de dårligste patienter. FOTO: SCANPIX FOTO: SCANPIX FOTO: SCANPIX 1943-mi akiuussutissaq pingaarutilik alla nassaarineqarpoq, streptomycin, sakialluummik katsorsaasinnaasoq. Sananeqaat taanna saniatigut sunniuterpassuaqarpoq, peqqinnissaqarfimmilu sulisunut taassuminnga katsorsaasunut sulinermi avatangiisinut annertuumik ajornartorsiuteqartitsilluni. I 1943 blev endnu et vigtigt antibiotikum opdaget, streptomycin, der kunne helbrede tuberkulose. Stoffet havde mange bivirkninger og gav store arbejdsmiljøproblemer for det sundhedspersonale, der skulle håndtere det.

40 Peqqissutsit nittartakkami Din sundhed på nettet Inuunermi pissutsit Livsstil peqqik.gl Napparsimasunut paasissutissiineq Patientinformation Peqqinnissaqarfiup sumiiffinni ilinnut neqeroorutai Sundhedsvæsenets tilbud til dig Peqqinneq nappaatillu pillugit atuarit, inuunerinnerulernissannullu siunnersorneqarlutit Læs om sundhed og sygdom og få gode råd til en sundere livsstil Aanngajaarniutit pinngitsuuisinnaajunnaarnerlu pillugit oqaloqateqarnissamik pisariaqartitsivit? Attavigisigut ulluinnarni nal oqarasuaatikkut: imaluunniit allaffigitigut Har du brug for at tale med nogen om rusmidler og behandling af afhængighed? Kontakt os alle hverdage fra kl på telefon: eller skriv til os på Pinngitsuuisinnaajunnaarnermik Ilisimasaqarfik Videnscenter om Afhængighed

Et sundt sexliv.indd

Et sundt sexliv.indd PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ ANGISOOQ / STORT SUNDHEDSTEMA Usuup puua atortaruk På med kondomet Aviisi paasissutissiissut Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmit saqqummersinneqartoq Informationsavis udgivet

Rohkem

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 2 Inuussutissarsiornermut Nukissiuteqarnermullu Naalakkersuisoq Aqqalu Jerimiassen

Rohkem

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhed Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut

Rohkem

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussatut pilersaarutaavoq, ukiullu tulliuttut pissanganartut

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 4. november 2016 kl. 9.00 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document version Indsendt manuskript Citation for pulished version

Rohkem

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Eksamen 19.05.2014 FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Oppgåve 1 Svar på spørsmålet nedanfor med fem seks setningar på estisk. Mida sa tegid eelmisel

Rohkem

my_lauluema

my_lauluema Lauluema Lehiste toomisel A. Annisti tekst rahvaluule õhjal Ester Mägi (1983) Soran Alt q = 144 Oh se da ke na ke va de ta, ae ga i lust üü ri kes ta! üü ri kes ta! 3 Ju ba on leh tis lei na kas ke, hal

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 15. november 2016 kl. 08.15 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigiinneermullu Naalakkersuisup Karl Frederik Danielsenip

Rohkem

Title

Title UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 6. marts 20181c1. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen i Upernavik Kredsdommer Elisabeth Kruse behandlede sagen. Reglerne

Rohkem

QINERSINEQ VALG

QINERSINEQ VALG QINERSINEQ VALG 2013 1 ioqatitsinnit sammi Nunarput silarsuarm iaqatigiittut nunarneqaraluttuinnarmat inu ssaassuseqarluta suarmioqataasullu akisu ut. pissuseqartariaqarpug aqatigiit kissaatitaamaammat

Rohkem

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimi nunanut allanut tunngasunut naalakkersuisoq

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom 1 EQQARTUUSSISOQARFIMMI QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 4. december 2017 kl. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Aasiaat

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Naqqiut UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Berigtiget Ulloq 4. juli 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami

Rohkem

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi 2017-2021 Partii Siumut aamma Partii Atassut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusioratta.

Rohkem

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amning og den nye familie. MANU imigassaq pillugu angajoqqaanut

Rohkem

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do Den 31. juli 2018 kl. 09.00 holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. og var domsmænd. var tolk. Reglerne i retsplejelovens 42 og 52, stk.

Rohkem

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiarfiit KUJATAA nunaminertat tallimaasut nunalerinermik

Rohkem

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsiniarput". Sanaartornermullu aningaasartuutigineqartussat

Rohkem

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97 Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 978-87-970915-0-0 Allaaserisaq Inuit innarluutillit illersuisoqarfianit

Rohkem

(rb

(rb 9 Den 1. september 2016 kl. 1015 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq V2/I2 forklarede

Rohkem

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut.

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Ilaatigut pinaveersaartitsinermik sulinermik annertusaajuarnikkut.

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQORTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. februar 2019 blev Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.nr.

Rohkem

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol MANU imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut. MANU samtalevejledning om alkohol. Atortussiat suliarineqarput

Rohkem

Sivdlek' Nr. 26

Sivdlek' Nr. 26 DLEK' Siut aviisiat ASIATISK BUFFET PÅ FARS DAG Ukiut 28-iat Nr. 22-30. maj 2018 28. årgang Bordbestilling TEL: 864700 5. JUNI Nal. 18-/ 245 kr. Mittarfiit Kangerlussuarlu oqallisaajuarsinnarput Lufthavnspakken

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Den 1. marts 2018 kl. 09:00 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Kredsdommer var Louise Skifte. Domsmænd var og. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS

Rohkem

NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput,

NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput, NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput, aajukulu ilai/mange i Grønland arbejder med det nordiske

Rohkem

(rb

(rb 1 UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 7. marts 2017 kl. 9.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Ilulissat offentligt retsmøde på Hotel Icefjord mødelokale. Kredsdommer var Nicolaj Geisler. Domsmænd

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANIK ALLASSIMAFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 10. november 2017 kl. 0.00 holdt Qaasuitsoq Kredsret i Upernavik

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

Tusagassiuutinut nalunaarut Nalunaarusiaq Ajorpoq saqqumiunneqarnera ajorpoq Taama qulequtsiivugut, tusagassiuutini saqqummiussat ilisarisinnaannginna

Tusagassiuutinut nalunaarut Nalunaarusiaq Ajorpoq saqqumiunneqarnera ajorpoq Taama qulequtsiivugut, tusagassiuutini saqqummiussat ilisarisinnaannginna Tusagassiuutinut nalunaarut Nalunaarusiaq Ajorpoq saqqumiunneqarnera ajorpoq Taama qulequtsiivugut, tusagassiuutini saqqummiussat ilisarisinnaannginnatsigit. Ippassaq (20. april) Qanorooq-mi ilanngutassiarineqartoq,

Rohkem

Report

Report Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi Grønlands Råd for Menneskerettigheder KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII KILLIFFIK 2016 KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 15. november 2018 Qeqqata Eqqartuussisoqarfianit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0141-2018

Rohkem

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT IMMIKKOORTUMUT PILERSAARUT SEKTORPLAN FOR KOLLEGIER

Rohkem

QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigi

QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigi QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Qeqqata Eqqartuussisoqarfia ulloq 25. september

Rohkem

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisussaatitaasut journaliata nr. 5517-97431-00515-17 oqaatigineqarpoq

Rohkem

PUBLIC SERVICE REDEGØRELSE 2018 INNUTTAASUNUT KIFFARTUUSSINEQ PILLUGU NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAATA RADIOA GREENLANDIC BROADCASTING CORPORATION

PUBLIC SERVICE REDEGØRELSE 2018 INNUTTAASUNUT KIFFARTUUSSINEQ PILLUGU NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAATA RADIOA GREENLANDIC BROADCASTING CORPORATION PUBLIC SERVICE REDEGØRELSE 2018 INNUTTAASUNUT KIFFARTUUSSINEQ PILLUGU NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAATA RADIOA GREENLANDIC BROADCASTING CORPORATION Innuttaasunut kiffartuussineq pillugu nalunaarusiaq 2018

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 4. oktober 2018 Eqqartuussisoqarfik Qeqqatamit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0110-2017

Rohkem

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 54. Immikkoortortap ILU 1200-C26-ip pilersaarutaa.

Rohkem

Imm

Imm Inatsisartut Allattoqarfiat Bureau for Inatsisartut UKA 2016-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2016 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua:

Rohkem

2011_koolinoorte_paar

2011_koolinoorte_paar Põhikool POISID Põhikool TÜDRUKUD Oliver Orav - Gustav Saagpakk Katleen Kangur - Hanna-Loore Õunpuu Taavi Arula - Sander Kulp Gertrud Alatare - Karin Lassi Oscar Leemets - Aleksander Eerma Mariliis Karro

Rohkem

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, amning og forældreskab MANU imigassaq naartunerlu, milutsitsineq

Rohkem

untitled

untitled detsember 2018 / nr. 11 (210) 2 Kih nu pi dut ses ma ja PUAEK KÕR GÕ, VAL GÕ NA GU JUÕES, NÄÜ TÄB KÄ DE, KUS OND KUÕES. LAE VAD, ET KÕIK JÕ VAKS RAN DA PAE LU NÄIN, KÕIK TULN TAL KAN DA! Män ni El me Vee

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

Title

Title Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup EQQARTUUSSUT Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisociarfik Qaasuitsup ulloq 15. februar 2018 Eqqaartuussiviup no. 790/2017 Politiets nr. 5511-97377-00144-16 Unnerluussisussaatitaasut

Rohkem

MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isuma

MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isuma MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isumaat ilisimasaallu BEDRE BØRNELIV Naalisagaq Aaqqissuussamik

Rohkem

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU000003 ACU000005 ACU000006 ACU000012 ACU000014 ACU000016 ACU000017 ACU000019 ACU000020 ACU000024 ACU000025 ACU000026 ACU000028 ACU000029 ACU000035 ACU000037 ACU000038 ACU000040 ACU000041 ACU000043 ACU000046

Rohkem

Microsoft Word - LPC17_OB.doc

Microsoft Word - LPC17_OB.doc C17.1 Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat Ilulissani illoqarfiup qeqqa Lokalplan Ilulissat Kommune Ilulissat bymidte Illoqarfiiup ilaanut pilersaarut C17.1 28.05 2008-imi tamanut nalunaarutigineqarpoq Lokalplan

Rohkem

untitled

untitled Ukiut 28-iat SIVDLEK' Sisimiut aviisiat Nr. 7-14. februar 2018 28. årgang Bordbestilling TEL: 864700 Nal. 10-13/ 115 kr. BRUNCH lørdag og søndag arfininngorneq Sapaat- illu tamaasa Sisimiormiutoqqat anersaavat

Rohkem

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas 1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paasissutissanik nunamut allamut nuussineq) 1 Kalaallit

Rohkem

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 Eqqaaveqarfik, Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014-26-p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ 1700 E08-ip pilersaarutaa. Immikkoortoq teknikkimut

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 4. novembari 2016 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami suliassat allattorsimaffiini

Rohkem

ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE

ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE 2019-20 www.milik.gl Asasakka ilinniartitsisut! Saqqummersitsivik milik publishingip atuakkanik pitsaasunik saqqummersitsisarnini ilisimaneqaatigaa, ukiullu ingerlanerini

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 20. september 2016 Qaasuitsup Eqqartuussisoqarfik Kangaatsiaq suliami

Rohkem

Print\A4\RaceLandscape.pmt

Print\A4\RaceLandscape.pmt Heat laps. start //9 : Race ( ) started at :: th Last Tm rd Last Tm nd Last Tm Last Tm Joker Start Comment Mihhail SIMONOV RUS Peugeot TT Motorsport :.,..9. Arnis ODINS Lada Samara TT Motorsport :..,9

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx AASIAAT Aasiaat TAPILIUT NR. 17 AASIANNUT KOMMUNIP PILERSAARUTAA 1993-2005 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 17 KOMMUNEPLAN 1993-2005 FOR AASIAAT MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut annikitsortalersukkanillu

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. april 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 244/16

Rohkem

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut 29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarut Aktie- aamma anpartsselskabit pillugit inatsimmi

Rohkem

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 Kangiata illorsua, Ilulissat KPT ILU 1200-C12 Isfjordscenter, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaanut 2014- Kommuneplantillæg nr. 41 til Qaasuitsup 26-imut

Rohkem

untitled

untitled SIVDLEK' Sisimiut aviisiat Ukiut 25-iat Nr. 20-13. Maj 2015 25. årgang Anorthosit piiarnissaa tuavi! Nipilersullammaat Perumiit Anorthosit-mine hurtigst muligt! Qupp. 6-7 Eksklusive musikere fra Peru (Ass./Foto:

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx UPERNAVIK Upernavik TAPILIUT NR. 1 UPERNAVIK KOMMUNIP PILERSAARUTAA 2008-2015 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 1 KOMMUNEPLAN 2008-2005 FOR UPERNAVIK MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Den 22. marts 2018 kl. 0900, holdt Qeqqata Kredsret i Maniitsoq offentligt retsmøde. Kredsdommer var Ib Lennert Olsen.. Retten behandlede sagl.nr. QEQ MAN KS 1078-2017:

Rohkem

IMO 2000 Eesti võistkonna valikvõistlus Tartus, aprillil a. Ülesannete lahendused Esimene päev 1. Olgu vaadeldavad arvud a 1, a 2, a 3,

IMO 2000 Eesti võistkonna valikvõistlus Tartus, aprillil a. Ülesannete lahendused Esimene päev 1. Olgu vaadeldavad arvud a 1, a 2, a 3, IMO 000 Eesti võistkonna valikvõistlus Tartus, 19. 0. aprillil 000. a. Ülesannete lahendused Esimene päev 1. Olgu vaadeldavad arvud a 1, a, a 3, a 4, a 5. Paneme tähele, et (a 1 + a + a 3 a 4 a 5 ) (a

Rohkem

KPT ILU 1200-C17.6 " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuits

KPT ILU 1200-C17.6  Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq, Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 Ilullissat Bymidte Marralinnquaq, Ilulissat. Qaasuits KPT " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 59. Immikkoortortamut

Rohkem

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Muskox Umimmak pillugu uanga oqaluttuassara Min fortælling om moskusokse My story

Rohkem

sander.indd

sander.indd Simmaniduo ja Kandlemees Sander LAULIK 43 laulu sünnipäevadeks, pulmadeks ja muudeks pidudeks 2016 ISMN 979-0-54002-301-0 Kirjastaja: RAFIKO Kirjastus OÜ, 2016 Postiaadress: Staadioni 38, 51008 Tartu www.rafiko.ee;

Rohkem

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016 Imarisai Kisitsisit pingaarnerit pasissutissiissutillu 3 Siulersuisut siulequtsiussaat 4 Pisortat oqaaseqaataat 5 2017-mut ilimagisat 6 Kitaata imartaani uuliasiornermik

Rohkem

(rb

(rb 1 Den 30. august 2016 kl. 13:30 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq T/U forklarede på

Rohkem

5L_ELTL_4et.XLSX

5L_ELTL_4et.XLSX BALTECO EESTI 2018/2019 VÕISTKONDLIKUD MEISTRIVÕISTLUSED L A U A T E N N I S E S 4. mängupäev: Suure-Jaanis, 23. märtsil 2019 4. mängupäeva kohtumiste protokollid - 5. LIIGA mehed Match no 1 LTK KALEV

Rohkem

Microsoft PowerPoint - Tartu_seminar_2008_1 [Read-Only]

Microsoft PowerPoint - Tartu_seminar_2008_1 [Read-Only] Fundamentaalne analüüs Sten Pisang Tartu 2008 Täna tuleb juttu Fundamentaalse analüüsi olemusest Erinevatest meetoditest Näidetest 2 www.lhv.ee Mis on fundamentaalne analüüs? Fundamentaalseks analüüsiks

Rohkem

ReportS412

ReportS412 Lessentabel opleiding 1GL bi Biologie Ja Ja Nee 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 ckv CKV Ja Ja Nee 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 en Engels Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 fa Frans Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 27. februar 2019 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami K 35/19 (Eqqartuussisoqarfik

Rohkem

untitled

untitled TÄNA LEHES Kih nu tu letorn saab ka su tus loa Viiu li fes ti va li raa mes toi mub gur mee nä dal Va na Rand ma ajal oli nii! Mee leo lu kas reis folk loo rifes ti va li le Kree kas se Eve lin Il ves

Rohkem

Print\A4\RaceLandscape.pmt

Print\A4\RaceLandscape.pmt Heat laps. start.. : Race ( ) started at :: Start Janno LIGUR Škoda Fabia :....97.97 Arvo KASK Ford Ka :....79..9 Arnis ODINŠ TT Motorsport :7.. 7.99 7..9. Martin JUGA CUEKS Racing :..7 7..9.9 9. Romet

Rohkem

SK-3MD

SK-3MD SK-MD KENWOOD CORPORATION COMPACT DIGITAL AUDIO TEXT B60-57-0 0 MA (J) FE 00 JA 57/0-/JA** Page.07.00, :6 amadobe PageMaker 6.5J/PPC JA JA 6 5 5 6 8 55 56 58 60 6 6 66 67 68 69 69 7 7 76 0 5 8 0 7 8 5

Rohkem

Väljaandja: Keskkonnaminister Akti liik: määrus Teksti liik: terviktekst Redaktsiooni jõustumise kp: Redaktsiooni kehtivuse lõpp:

Väljaandja: Keskkonnaminister Akti liik: määrus Teksti liik: terviktekst Redaktsiooni jõustumise kp: Redaktsiooni kehtivuse lõpp: Väljaandja: Keskkonnaminister Akti liik: määrus Teksti liik: terviktekst Redaktsiooni jõustumise kp: 0.02.2009 Redaktsiooni kehtivuse lõpp: 3.0.206 Avaldamismärge: Kiirgustegevuses tekkinud radioaktiivsete

Rohkem

Kujataa ilisimatusarfigineqartussanngorpoq Asseq toqqorsivimmit Danmarks Nationalmuseum aamma Nunatta Katersugaasivia suleqatigiillutik Sisimiut eqqaa

Kujataa ilisimatusarfigineqartussanngorpoq Asseq toqqorsivimmit Danmarks Nationalmuseum aamma Nunatta Katersugaasivia suleqatigiillutik Sisimiut eqqaa Kujataa ilisimatusarfigineqartussanngorpoq Asseq toqqorsivimmit Danmarks Nationalmuseum aamma Nunatta Katersugaasivia suleqatigiillutik Sisimiut eqqaanni kujataanilu najugaqarfiusimasunik ilisimatusartussanngorput.

Rohkem

Microsoft Word - hctallinn_teams_schedule_thc16.docx

Microsoft Word - hctallinn_teams_schedule_thc16.docx HC Tallinna võistkonnad, ajakava ja treenerid Tallinn Handball Cup 2016 (alustades tüdrukutest ja vanematest vanustest): TÜDRUKUD: 2003 Tüdrukud - HC Tallinn Treener: Mari Helstein 50 59 603 13:00 HC Tallinn

Rohkem

Lastevõistlus 26.september 2013, TÜ Spordihoone, Tartu Nimi Sünniaeg Tulemus TE vigurjooks 1 Johanna Jakobson ,0 2 Elsa Puu ,2 3 Liisy T

Lastevõistlus 26.september 2013, TÜ Spordihoone, Tartu Nimi Sünniaeg Tulemus TE vigurjooks 1 Johanna Jakobson ,0 2 Elsa Puu ,2 3 Liisy T Lastevõistlus 26.september 2013, TÜ Spordihoone, Tartu Nimi Sünniaeg Tulemus TE vigurjooks 1 Johanna Jakobson 2004 22,0 2 Elsa Puu 2005 22,2 3 Liisy Tõnuvere 2004 22,5 Kreeta Roose 2005 22,5 5 Petra Räbin

Rohkem

(rb

(rb UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QEQQATA KREDSRET Den 15. marts 2018 kl. 09:00 holdt Qeqqa Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Kredsdommer var Louise Skifte. Domsmænd var og. Tolk var. Retten behandlede

Rohkem

Print\A4\QualifyReduced.pmt

Print\A4\QualifyReduced.pmt Treeningsõit + kvalifikatsioonisõit - minutit /0/0 0: Sorted on Best time Practice started at 0:: Best Tm s In Class Entrant..0..... :0.0. I Optitrans Armin-Marlon MÄNGEL:0.0. Noored :0. 0. 0 Noored A

Rohkem