Upernavik vil være sin egen

Väljavõte

1 ARNE MØLGAARD 2-3 Upernavimmi sullissiviup pisortaa Vittalius Løvstrøm: Innuttaasunik sullissineq 2009-p kingorna aatsaat taama ajortigilerpoq. Servicecenterleder i Upernavik Vittalius Løvstrøm: Borgerservice har aldrig været så dårlig som efter ARNE MØLGAARD 4 Qaanaami sullissiviup pisortaa Ole Mathiasen: Ilulissaniit qitiusumik aqutsineq isorliunerusunut kingunipiloqarpoq. Servicecenterleder i Qaanaaq Ole Mathiasen: Den centrale styring fra Ilulissat har negative konsekvenser for yderdistrikterne. REDAKTION@TAMANUT.GL Tlf maj 2014 Uge 21 Upernavik vil være sin egen Upernavik kisimiikkusuttoq 2-3 ARNE MØLGAARD Profil aqqusinermiit profil i gadeplan Isarussat sinissai i sitalererlugit stel + glas 1.398,- ISARUSSAT NUTAAT PROFIL OPTIKIMEERSUT NY BRILLESERIE FRA PROFIL OPTIK Nuuk Sisimiut Ilulissat Tlf: Tlf: Tlf: Fast, lav pris

2 Arne Mølgaard Kommunerujussuit atuutilinngikallarmata sullissineq piviusorsiortumik ingerlanneqarpoq, taamaattumik nammineq inuttut isumaqarpunga, Upernavik nunaqarfiilu immikkut kommuninngoqqittariaqartut, Vittalius Løvstrøm, Upernavimmi innuttaasunik kiffartuussivimmi pisortaq, oqarpoq. Borgerservice var tidligere baseret på de reelle forhold, da hver by havde sin kommune. Derfor mener jeg, at Upernavik bør være en kommune for sig selv igen, siger Vittalius Løvstrøm, der er servicecenterleder i Upernavik. Upernavik kisimiikkusuppoq Upernavimmi nunaqarfiinilu innuttaasut tamarluinnangajammik kommunip avinneqarnissaa kissaatigaat. Upernavik kisimiileqqittariaqartoq, innuttaasunik sullissivimmi pisortaq isumaqarpoq All. Arne Mølgaard Paatsoorneqarsinnaanngilaq aqutsiveqarfimmi Upernavimmi innuttaasut Qaasuitsup Kommuniata avinneqarsinnaa kissaatigilluinnaraat. Tamanna erserpoq 25. marts kommunip avinneqarnissaa pillugu innuttaasunik taasititsinermi. Taasiartorsimasunit 993-iusunit 93 procentit kissaatigaat kommuni allatut aaqqissuunneqartariaqartoq. Ukiut kingulliit ingerlanerini maluginiarneqarsimavoq innuttaasunik sullissinerup ajorneruleriartorsimanera, tamannalu piaartumik aaqqiissuteqarfigineqarnissaa kissaatigineqartinneqarpoq. Vittalius Løvstrøm, Upernavimmi innuttaasunik kiffartuussivimmi pisortaq, oqarpoq, Upernavik nammineerluni kommuniugallarmat innuttaasunik sullissineq pitsaanerusimagaluartoq, sullinneqartut erngertumik akineqarsinnaasarnerat pissutaalluni, maannakkulli aqutsinerup Ilulissanit qitiusumik ingerlanneqalernerata kingunerisaanik, suliat pingaaruteqartut naammassineqarnissaat, akineqarnissaallu paamaarunneqarnerulersimasoq. Upernavimmi kommunip allaffiani sulisut amerlassusaasigut malunnaatilmmik allanngortoqanngikkaluartoq, taamaattoq sulisut ataasiakkaat sulinerulernerannik kinguneqarpoq, tamannalu sulisut sulianik naammassinnissinnaanerisa killeqarnerulernerannik kinguneqarpoq. Upernaviup inuttussusaa aamma nunaqarfeqqortussusaa aallaavigalugu, Upernaviup immikkut kommuninngoqqinnissaa orniginartinnerugini, Vittalius Løvstrøm oqarpoq. Sullissinerup ajornerpaaffia Vittalius Løvstrøm ukiut 23-it angullugit aqutisveqarfik Upernavimmi atorfeqarpoq, aatsaallu sullissineq taamak kipiluttunartigitillugu misigaa. Upernavik quligiluanik nunaqarfeqarpoq. Illoqarfik katillugit missaannik inoqarpoq, nunaqarfiillu ataatsimut katillugit missaannik inoqarput. Qaasuitsup Kommuniata atuutilernerata kingorna nunaqarfinni illut sullivinni innuttaasunik sullissineq kinguariarfiuvoq. Sorsunnaqaaq. Ikaarsaariarnermi ajunngitsumik ingerlasoqaqqaaraluartoq, taamaattoq piffissap ingerlanerani suliffiit ikilileriffigineqarput, tamannalu uagutsinnut assut malunnaateqarnikuuvoq. Ilulissaniit aqutsisoqalerneratigut maani pissutsit ilisimaneerupput, taamaallaalli inuttussuseq aallaavigalugu missingersuusiortarnikkut aqunniarneqalerpugut. Nunaqarfinni quligiluaasuni allaffissornikkut sulisut 16-iupput, taakkulu tamarmik ilinniarsimasuunngillat. Innuttaasunik sullissineq ilorraap tungaanut aallarteqqinneqassappat Upernaviup nunaqarfeqqortunera aallaavigalugu ilusilersuisoqartariaqartoq, Vittalius Løvstrøm isumaqarpoq. Kommunalbestyrelsimi Kikkut Tamat Oqartussaanerat pillugu Ataatsimiititaliamiit siunnersuutigineqartoq malillugu, Qaanaaq, Upernavik aamma Uummannaq immikkut kommuninngortinneqassappata, nunaqarfipparujussuit killeqarfinnut nutaanut nuunneqaannassapput, ajornartorsiullu aaqqinneqarani. Nutaamik kommunit avinneqalerpata, aningaasatigut missingersuusiortarnermi piviusorsiortumik pinngitsoorani sulisoqartariaqartoq, Vittalius Løvstrøm isumaqarpoq. 2 Uge ÅRGANG 3

3 Upernavik vil være alene Næsten alle indbyggere i forvaltningsområdet Upernavik ønsker, at Qaasuitsup Kommunia bliver delt op. Servicecenterleder i Upernavik ønsker, at Upernavik igen skal være en kommune for sig selv Af Arne Mølgaard Indbyggerne i forvaltningsområdet Upernavik har talt. Det er ikke til at tage fejl af, hvad de mener om Qaasuitsup Kommunia. Det kom frem i den vejledende folkeafstemning om kommunedelingen 25. marts, at af de 993 afgivne stemmer i forvaltningsområdet Upernavik, ønsker hele 93 procent, at kommunen skal deles op. Det er i de seneste år blevet mærkbart, at borgerservice i kommunen har drejet i den negative retning. Og det ønsker borgerne, at der skal rettes op på. Vittalius Løvstrøm, der er servicecenterleder i Qaasuitsup Kommunia i Upernavik, siger, at den tidligere model, hvor Upernavik var en kommune for sig selv, var langt bedre, da man kunne behandle sager meget hurtigere, end det er tilfældet nu. Nu bliver al administration styret centralt fra Ilulissat, hvilket har fået store konsekvenser i form af dårligere servicering af borgere. Man bruger simpelthen alt for lang tid på sagsbehandlinger. Selvom antallet af ansatte på kommunekontoret i Upernavik ikke har ændret sig mærkbart, så har den enkelte medarbejder fået større og flere opgaver, hvilket gør det næsten umuligt at behandle arbejdsopgaver på en mere ansvarlig måde. Der bør der tages højde for, at Upernavik har mange bygder, som kræver umådelige store ressourcer, hvad det administrative arbejde angår, når Naalakkersuisut tager emnet om en nyt kommunalreform op til vurdering, mener Vittalius Løvstrøm. Dårligste service nogensinde Vittalius Løvstrøm har været ansat i kommunekontoret i Upernavik i 23 år. Han har aldrig før oplevet en så ringe borgerservice, som den der tilbydes borgerne efter Qaasuitsup Kommunia blev indført i Ni bygder hører ind under Upernavik. Der er indbyggere i selve byen, mod indbyggere i bygderne. Borgerservice har ligeledes taget en forværret drejning i borgerservicecentrene i bygder. Det er en konstant kamp. Selve overgangen var ellers rimelig acceptabel. Men man begyndte at nedlægge flere arbejdpladser hen ad vejen, og det har givet bagslag for os. Den centrale administrative styring fra Ilulissat betyder, at kendskab til de reelle forhold er blevet meget begrænset. Der er i alt ni administrative medarbejdere i de ni borgerservicecentre i bygderne. Men alle ansatte er ufaglærte. Det er også nødvendigt, at der tages højde for, at der er mange bygder, der hører ind under Upernavik, hvis servicen skal komme op på rimeligt niveau igen, mener Vittalius Løvstrøm. Udvalget for Demokrati har foreslået, at Qaanaaq, Upernavik og Uummannaq bliver en kommune. Man vil samle endnu flere bygder i én kommune, og jeg er bange for, at det vil give endnu flere administrative problemer, siger han. Det er nødvendigt, at man udarbejder et budget, der svarer til de reelle forhold, før man beslutter, hvilke byer skal høre ind under samme kommune, mener Vittalius Løvstrøm. Fakta: Innuttaasut amerlassusaat (april 2014): Indbyggertal forvaltningsområdet Upernavik (april 2014): Upernavik Upernavik Kujalleq 193 Aappilattoq 168 Tasiusaq 247 Nuussuaq 203 Kullorsuaq 449 Naajaat 56 Innaarsuit 155 Nutaarmiut 35 Ikerasaarsuk 6 Kommunerujussuup pilersinneqarnerata kingorna innuttaasunik sullissineq aatsaat taama ajortigilersimasoq, Upernavimmi innuttaasunut sullissiviup pisortaa Vittalius Løvstrøm, Upernavimmi kommunip allaffiani ukiuni 23-ni sulisimasoq, isumaqarpoq. Borgerservice har aldrig været så dårlig som efter etableringen af storkommunen, mener den lokale leder af borgerservicen i Upernavik Vittalius Løvstrøm, som har arbejdet på kommunekontoret i Upernavik i 23 år. Arne Mølgaard Sap. akunn UKIOQ 3 3

4 Ilinniarsimasunik amigaateqarneq Qaanaami ilinniarsimasunik sulisoqarniarneq ukiuni amerlasuuni ajornartorsiutaasoq, Ole Mathiesen, kommunimi sullissivimmi pisortaq oqarpoq All. Arne Mølgaard Qaasuitsup Kommuniani Qaanaami sulisut katillugit massakkut aqqaneq marlupput. Ukiunili amer lasuuni kingullerni kommunimi ilinniarsimasunik sulisoqarniarneq ajornartorsiutaavoq. Atorfinnik inuttassarsiuussinermi avataaniit qinnuteqartartut amerlassusaat killeqarpoq. Kommu nimi inunnik isumaginninnermut tunngasunik ilinniarsimasut, Ilin niartitsisut aamma teknikkikkut ingerlatsinermi suliaqartut ilaatigut amigaatigineqarput. Sulisut akornanni ilinniagaqassuseq killeqarpoq. Avataaniit maanga suliartortsiniarluni pilerisaarineq killeqarpoq, taamaattumillu ilinniarsimasunik amigaateqarpugut. Oqaatigisinnaanngilarali atorfit aqqaneq marluusut akornanni qassit ilinniarsimasuunnginnersut, Ole Mathiesen, kommunimi sullissivimmi pisortaq oqarpoq. Taassuma oqaatigaa, misilittakkat takutikkaat, Qaanaamut suliartortartut amerlavallaartut piffissami sivikitsuinnarmi sulisinnarlutik aallaqqittartut. Tamatumunnga pissutaasinnaasut arlaqarsinnaapput. Naluara sooq Qaanaaq ilinniarsimasunit suliartorfigissallugu ornigineqarpallaannginnersoq. Pisiniarfeqarnikkut atugassarititaasut allaanerupput, qullasippallaamillu naatsorsuutigisaqarlutik maanga amerlanerit pisarunarput. Taamaattumik ilai angerlaannartarput. Aammali ukiukkut taar torujussuusarnera aamma sungiukkuminaassinnaavoq, Ole Mathiesen oqarpoq. Qitiusumik aqutsineq Taassuma oqaatigaa Qaasuitsup Kommuniani illoqarfiit avinngarusimasut aqunneqarnerat eqaannerusumik pitsaanerusumillu ingerlanneqartuuppat, ajornartorsiut mikinerusinnaagaluartoq. Uagut aaliangiisinnaangaluarutta soorunami allaanerussangaluarpoq, kisianni aqutsineq tamarmi Ilulissaniik ingerlanneqarpoq, tamannalu siusinnerusumut, tassa kommunit ataasiakkaarallarmata ingerlatsinermut naleqqiullugu, pitsaannginneruvoq. Kommuunip allaffiani sulinngitsoortarneq atugaavoq. Soorunami ilai aamma apeqqusertarpagut. Inuilli attorlugit tikillugillu Naluara illoqarfiup avinngarusimasorujussuunera pissutaanersoq, kisianni kommunimi atorfiit ilai ilinniarsimanngitsunit allatut ajornartumik inuttaqarput, Ole Mathiesen, kommunimi sullissivimmi pisortaq oqarpoq. Jeg ved ikke, om det skyldes Qaanaaqs afsides beliggenhed, at folk udefra rejser igen herfra. Det kan være én af årsagerne til, at flere stillinger er besat af lokale ufaglærte, siger Ole Mathiesen, der er sevicecenterleder i Qaanaaq. sulivugut. Allaaqutigaali illqoarfik inukikkami. Inuit sullitat immaqa ilaatigut qanigisaasarput, tamannalu sullissinermut sunniuteqarsinnaasarpoq. Nunaqarfiit Siorapaluk aamma Savissivik Qaanaamiit ulluinnarni Arne Mølgaard sullinneqarput. Qeqertat nunaqarfittut naatsorsuussaanningilaq, kisiannili sullissinikkut killeqartumik isumagisarineqarpoq. Sikunialernerani imarluttalersillugulu Qeqertanut attaveqarneq killeqartorujussuanngortarpoq. Mangel på uddannet personale Problemet med ufaglærte har stået på i mange år, siger Ole Mathiesen, der er sevicecenterleder i Qaanaaq Af Arne Mølgaard Der er i alt 12 ansatte på kommunekontoret i Qaanaaq. Men flere stillinger er besat af ufaglærte, og problemet har stået på i de seneste flere år. Kun et begrænset antal stillinger bliver nemlig besat af arbejdskraft udefra, da få personer fra kysten søger, når stillingerne bliver slået op. Det er primært stillinger indenfor socialvæsenet, det tekniske område samt på uddannelsesområdet, der mangler kompetente og faglært personale. Uddannelsesniveauet er begrænset, hvad de kommunale stillinger angår. Vi gør sikkert ikke nok for at gøre stillingerne mere attraktive. Derfor er der ikke så mange folk udefra med god uddannelse, der bliver her i byen i længere perioder, siger Ole Mathiesen, der er servicecenterleder i Qaanaaq. Erfaringen har nemlig vist, at alt for mange ansatte, der kommer udefra, rejser hurtigt igen, og der er flere årsager til det. Det er naturligvis svært at sige, hvorfor folk ikke ønsker at bosætte sig permanent her i byen. Men faktum er, at butiksfaciliteterne er anderledes, hvis man for eksempel kommer fra en større by på kysten. Der er ligeledes også meget mørkt og koldt store dele af året. Mange har nok for store idylliske forventninger til stedet inden de kommer, og bliver de bliver måske skuffede hen ad vejen, når de barske realiteter viser sig, siger han. Central styring Den centrale styring af de enkelte byer, der foregår fra ilulissat, har, ifølge Ole Mathiesen, fået negative konsekvenser for yderdistrikterne. Han mener, at realiteterne bliver overset, når der er så store geografiske afstande imellem byerne i Qaasuitsup Kommunia, ligesom han understreger, at den tidligere model havde flere fordele, da hver by havde sin egen kommune. Hvis vi selv kunne bestemme, ville forholdene selvfølgelig være anderledes. Den centrale styring fra Ilulissat er en ulempe. Derfor er det spændende, hvilken model der bliver valgt, når Qaasuitsup Kommunia bliver delt op. Særlige arbejdsforhold gælder ligeledes i nærområdet, da en ansat kan have tætte relationer til en klient i nogle sager, der kan have personlige karakter. Det kan have betydning for den enkelte sagsbehandling. Bygderne Siorapaluk og Savissivik bliver dagligt betjent fra Qaanaaq. Qeqertat anses ikke som en bygd, men bliver ligeledes betjent, dog i begrænset omfang. Fysisk kontakt til Qeqertat er meget begrænset om efteråret, når isen er ved at lægge sig, og vejret er dårlig. 4 Uge ÅRGANG 3

5 Neqeroorutit aviisitai sumi atuunnersut pilersuisoq.gl-mi atuaruk Læs mere på pilersuisoq.gl under Tilbud om hvor aviserne gælder Pilersuisumi pitsaasunik neqerooruteqartuaannarpoq Altid mange gode tilbud i Pilersuisoq NUTAARSIASSARSISALERIT MAKITSINERMULLU PEQATAALLUTIT! FITBIT ONE Wild Game foderalsæt Shimano Aernos FA spinnehjul Portable Notebook BBQ Grill Wild Game Rygsækstol Pisisami Vores pris Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag i konkurrencen! Pisisami Vores pris 737,- 473,- Pisisami Vores pris Pisisami Vores pris 542,- 811,- Tube Slingshot 150cm Cobra Micro Talk MT245-2VP Pisisami Vores pris 539,- Pisisami Vores pris 675,- Marine Transistor FR160 m/gene Pisisami Vores pris 485,- PISISSUTISSAT PISISA.GL-IMI PISIARINEQARSINNAANNGORPUT! NU MED GAVEKORT PÅ PISISA.GL UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA AKIANUT ILAAREERTUAANNARPOQ / PRISEN ER ALTID INKL. SKIBSFRAGT Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer pilersuisoq_pisisa_tamanut_avannaani_uge _230x301_mm.indd 1 Sap. akunn UKIOQ /05/

6 Qeqertarsuup eqqaani uraneqarnera ilimanaateqarluartoq Qeqertarsuup Sigguullu akornanni uraneqarnera ujarassiuunit ilimanaateqarluartutut nalilerneqarpoq All. Mads Nyvold Nunatsinni sumiiffinni 30-t sinneqartuni nunap ataani uraneqarpoq. Ilaatigut Kitaata sineriaani sumiiffinni arlalinni, Tunup qiterpasissuani Avanersuullu ilaani uraneqarnera ilimanaatilerujussuuvoq. Taama Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu ujarassiooqarnikkut misissuisoqarfik, De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland, qulaajaanermi nutaami naliliivoq. Qulajaaneq nunap sananeqaateqarfii misilittakkat malillugit uranimik saffiugassartallit aningaasarsiutiginninnissamut periarfissaqartut aaqqissuussamik misissuataarneqarnerannik tunngaveqarpoq. Tamatuma saniatigut nassaat pillugit paasissutissat uranimullu paasissutissat pioreersut nalilersuinermut ilanngunneqarput. Nalunaarusiami uraneqarneranut periarfissanik nalilersuinerit qularnaavinneqarsimanngillat annerusumillu inissitsiterinissamut ilisimasat naammanngimmata annertuutut/akunnattutut/ annikitsutut inissinneqarlutik. Qaarsoqarfiit pissanganartut Qigguup Qeqertarsuullu akornanni qaarsoqarfiit ujarassiuunit misissorneqarsimapput. Pingaartumillu Nuussuup iluliumarngani ivisaaqarfiit soqutiginaateqarput. Tamaani uraneqarnissaa ilimanaateqarluartutut ujarassiuunit nalilerneqarpoq, kisiannili uranimik suli nassaartoqarsimanani. Tamaani uraneqarnissaanut ujarassiuut ilimasunnerannut tunuliaqutaasut tassaapput, ivisaat nunarsuup qalipaata quppaqarfiani inissisimanerat pissutsillu annikillisitsisut, uranip ivisaamut kiviorassutigisai. Qaarsut basaltiusut nutaajunerit ivisaat matuisut atuussimasinnaapput, taamaalillutillu imerpalasut kinnerni ujaranngortuni unerarsimasinnaallutik. Ukiuni 30-ni susoqarsimanngilaq Nunap iluata qanoq uraneqartigineranik uranikitsigineranilluunniit ilisimasat killeqarput. Taamaallaat Kuannersuarni Ivittuunilu uranisiorluni qillerisoqarsimavoq imaluunniit uran ujaqqanut qillerinikkut qallorneqartunut arlalinnut ilaasimalluni. Ujarassiuummi nunap ataaniittunik misissuigaangamik urani ukiuni 30-ngajanni isiginiartarsimanngilaat. Uran 1985-imi immikkut ittumik inissisimatinneqalerpoq, Danmarkimi naalakkersuisut atomip nukinganut akerliunerup annertusiartornera tunngavigalugu uuliamik aamarsuarnillu siunnerfeqalernissamik aalajangiussimmata. Kalaallit Nunaanni uranimik ilisimatusaatiginninneq uraneqarneranillu misissueqqissaarineq tunulliunneqalerpoq. Tamatuma saniatigut uranimut akuersaanngilluinnarnermik politikki 1988-imi atuutitinneqalerpoq, siornalu Inatsisartuni amerlanerussuteqartunit unitinneqarnissami tungaanut atuulluni. Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu ujarassiooqarfiup qulaajaalluni misissuinera tuluttuujuvoq uanilu atuarneqarsinnaalluni: Uran Uran pinngoqqaataavoq pinngortitami, nunami, qaarsuni imermilu annikitsuarakkuutaarluni nassaassaasoq. Saffiugassaavoq qasertoq sakkukitsumik qinngornilik; Oqimaatsuuvoq liiterimut ataatsimut 19 kiilunik oqimaassuseqarluni. Kemimi ataqatigiiaat uranitallit, pingaartumik uranylforbindelsenik taaneqartartut arrortartuupput toqunartuullutillu. Uranip atomia ima ninniortigaaq, patajaatsumik inissisimalersinnaajumalluni ilamiminermik ilanngartuisarluni. Protonit marluk neutronillu marluk ataatsimoortillugit igeriunneqartarput taakkualu ima sukkatigisarlugit sekundit marluk ingerlanerini nunarsuarmik kaajallaasinnaasutut sukkassuseqartarlutik. Tamanna radiop qinngornerisa pisariinnersaraat. Annertoorujussuarmik sunnerneqarsimatilluni toqunartuuvoq. Taamatorujussuaq aalaneqaraluartoq uranip qeqqa patajaatsuuvoq. Taamaattumik tunngaviatigut uraniminermik inuuneq ernummatiginagu tigusisoqarsinnaavoq tassa taassuma pujoralaanik najuussinaveersaaraanni. Uranip protoniminik ilanngartuiner ilutigalugu ilusaa allanngoriartortarpoq. Siullermik radiumimut, taava radonimut, poloniumimut naggataatigullu aqerlumut. Pisoq tamanna ukiunik 4,5 milliardinik sivisusseqartarpoq. Najoqqutaq: GEUS aamma»war, energy and the rock that shaped the world«, Tom Zoellnerimit Assigiinngitsut uranitaqassusaat Imaq Iffiukkat aalisakkallu Nunarsuup qalipaa qalleq agguaqatigiissillugu Sillisissaq/Ivisaaq Granitti Akuersaanngilluinnarnermik politikki annerpaamik Sermitsiami Qeqertarsuarmilu ujaqqat pegmatitit Aatsitassaq uranitalik akuiagassaq uranimik akiukitsuararsuaq (Namibia) tonsimut uran 0,003 gram tonsimut uran 0,0035 gram tonsimut uran 2,8 gram tonsimut uran 2 gram tonsimut uran 4-5 gram tonsimut uran 60 gram tonsimut uran gram tonsimut uran 100 gram Aatsitassaq uranitalik akuiagassaq Kuannersuarneersoq (missiliorlugu nalinga) Aatsitassaq uranitalik akuiagassaq uranimik akukitsoq tonsimut uran 360 gram tonsimut uran 1000 gram Ujaqqat qaarsumeersut ataasiakkaat uraninitemi akullit Ivinnguit Aatsitassaq uranitalik akuiagassaq uranimik akulerujussuaq Aatsitassaq uranitalik akuiagassaq uranimik akulerujussuaq (Canada) tonsimut uran 6000 gram angullugu tonsimut uran gram tonsimut uran gram Najoqqutaq: GEUS 6 Uge ÅRGANG 3

7 Stor chance for uran nær Disko Geologer vurderer potentialet for en forekomst af uran er stor i området mellem Disko og Svartenhuk Halvø Af Mads Nyvold Over 30 steder i landet rummer undergrunden forekomster med uran. Blandt andet er der flere områder langs vestkysten, i den centrale del af Østgrønland og Thule-bassinet med et højt uranpotentiale. Det vurderer De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland i en ny kortlægning. Den er baseret på en systematisk gennemgang af de geologiske miljøer, som erfaringsmæssigt indeholder uran-mineraliseringer med økonomisk potentiale. Desuden indgår oplysninger om fund og eksisterende urandata i vurderingen. Rapportens vurderinger af uranpotentialer er relative og klassificeres som store/medium/ små, da der ikke er viden nok til en yderligere klassificering. Spændende klippeformationer En klippeformation mellem Svartenhuk Halvø og Disko er blevet undersøgt af geologerne. Interessen knytter sig især til en række sandstens-formationer i Nuussuaq Basinnet. Her vurderer geologerne uran-potentialet til at være højt, men der er endnu ikke fundet uran. Baggrunden for, at geologerne tror, der findes uran i området er blandt andet sandstenes placering i en forkastningszone samt reducerende forhold, der har fået uran til at udfælde i sandstenen. Yngre Basaltbjergarter kan have fungeret som låg over sandstenene, og hermed kan væskerne være fanget i sedimentet. 30 års tornerosesøvn Kendskabet til hvor meget eller lidt uran undergrunden indeholder er begrænset. Det er kun i Kuannersuit og Ivittuut, at der har været foretaget boringer efter uran eller boringer, hvor uran skal være et produkt ud af flere mineraler. Fordi i knap 30 år har uranen har været uden for geologernes søgelys, når de har forsøgt at fravriste undergrundens dens hemmeligheder. Særstatussen for uran begyndte i 1985, hvor den danske regering på grund af voksende modstand mod atomkraft valgte at satse på olie og kul. Forskning og efterforskning i uran i Grønland blev nedprioriteret. Desuden begyndte i 1988 håndhævelsen af den såkaldte nultolerance-politik, indtil den blev stoppet af et flertal i Inatsisartut i oktober sidste år. Kortlægningen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland er på engelsk og kan læses her: Uran Uran er et grundstof, som findes i små mængder i naturen, både i jord, bjergarter og vand. Det er et gråligt, svagt radioaktivt metal. Et uranatom er så tætpakket, at det kaster stykker af sig selv for at kunne opnå en stabil tilstand. Det udslynger pakker af to protoner og to neutroner i en fart hurtig nok til en tur rundt om jordkloden på to sekunder. Dette er den mest simple form for radioaktivitet. I meget høje doser er den dødelig. Trods den hidsige aktivitet er kernen af uran stabil. Derfor kan man i princippet godt tage et stykke uran op uden at frygte for sit liv så længe man sørger for at ikke at inhalere noget af dets støv. Efterhånden som uranen afklæder sig sine protoner, ændrer det form. Først til radium, så radon, polonium og slutteligt bly. Den proces varer over 4,5 milliarder år. Kilde: GEUS og»war,energy and the rock that shaped the world«af Tom Zoellner Uranindhold i forskellige materialer Havvand Brød og fisk Jordens yderste skorpe - gennemsnit Sandsten Granit Uranmalm med meget lille indhold uran (Namibia) Uranmalm fra Kvanefjeld (omtrentlig værdi) Uranmalm med lille indhold uran Uranmalm med meget uran Uranmalm med meget højt uranindhold (Canada) 0,003 gram uran per ton vand 0,0035 gram uran per ton 2,8 gram per ton bjergart 2 gram per ton sandsten 4-5 gram per ton granit 100 gram per ton malm 360 gram per ton malm 1000 gram per ton malm gram per ton malm gram per ton malm Kilde: GEUS Uranimik qalluiffiusussamik aatsitassarsiorfiliornerup imminut akilersinnaanissaanut ilaatigut ujaqqami qanoq uraneqartiginersoq ujaqqallu tamatuma sumiiffimmi qanoq annertutiginera apeqqutaasarpoq. Om det overhovedet kan betale sig at opføre en mine, der skal udvinde uran, afhænger blandt andet især af indholdet af uran i et mineral, og hvor meget der findes af dette mineral i et område. IAEA Sap. akunn UKIOQ 3 7

8 Hele Grønlands BANK giver dig gratis bådlån i april, maj og juni måned Med gratis * mener vi: Ingen stiftelsesprovision Ingen dokumentgebyr * Du betaler kun de offentlige afgifter i forbindelse med etablering af pant. Kontakt din bankrådgiver eller send en mail til os på banken@banken.gl tlf Uge ÅRGANG 3

9 NEQEROORUTIT ATUUPPUT SPAR-IMI PISIFFIMMILU QAAMMAT MAJ TAMAAT Tilbudene gælder i og i HELE Maj måned Sipaakkit / Spar 9 95 Sipaakkit / Spar NIVEA DRY IMPACT UNERNUT SEQQARTAAT / Deo Spray, 150 ml 15.- FLØDEBOLLER, 180 g MÅNEDENS PRIS HUG Disse tilbud gælder HELE MAJ måned 15.- QAAMMATIP NEQEROORUTAI AKIKITSUT Uku neqeroorutit maj tamaat atuutissapput Sipaakkit / Spar FAXE KONDI ENERGI 2 x 33 cl Sipaakkit / Spar op til 9 25 KLØVER YOGHURT, 1 liter Assigiinngitsut tallimat / 5 varianter 12.- Sipaakkit / Spar NIVEA MOISTURISING TARNGUT / Lotion, 250 ml 40.- PIZZA, g Assigiinngitsut tallimat / 5 varianter Sipaakkit / Spar op til Sipaakkit / Spar op til AJAX EQQIAANERMUT QAQORSAAT / Rengøring, 750 ml Assigiinng. sisamat / 4 varianter Sap. akunn UKIOQ 3 9

10 Nutaamik eqqarsarneq aqqutissiuussissaaq Qaanaami inuussutissarsiornermut nutaamut ikaarsaarneq paarilluartariaqartoq, Qaasuitsup Kommuniani kommunalbestyrelsimut ilaasortaq, Jens Danielsen isumaqarpoq All. Arne Mølgaard Ukiorpassuarni piniarnermik inuussutissarsiuteqarsimanerup aalisarnermik taarseriartuaarneqarnera, ulluinnarni inooriaatsimik aningaasarsiornermillu allannguineruvoq annertooq. Tamaattumik pissutsinut naleqqussarnissaq, minnerunngitsumillu nutaamik eqqarsartaaseqarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq aqqutissaallunilu. Taama isumaqarpoq, Qaasuitsup Kommuniani kommunalbestyrelsimut ilaasortaq, Jens Danielsen, Siumut, Qaanaaq. Taanna kommunalbestyrelsimut 1979-imi siullermik ilaasortanngorpoq, ullumikkumullu ukiut arfinillit taamaallaat minillugit qinikkatut sulilluni. Qaanaami eqqaanilu maluginiarneqarpoq, ukiuni kingullerni piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq ilungersornarsiortuinnartoq. Takornariaqarnerup inuussutiginiarneqarnera ajornakusoorpoq, Qaanaamut angallannikkut billitsit akisuallaarneri pissutaalluni. Takornarialerinerlu inuttaasunit amerlanngitsuinnarnit inuussutissarsiutigineqarpoq. Aalisarnerlu isumalluutaanerulissaaq. Sungiusimaneqannginnera aallaqqaammut malunnarpoq. Ukiut siuliini allatut ajornartumik aalisarlunga takutittalernikuuara kiilu qaqikkagakku qanoq aningaasartaqartartigisoq. Ullormi ataatsimi qaqitakka tunigaangakkit ooritai takutittarpakka, takoqqullugit qanoq naleqartiginersut. Paasititsinissaq ilaatigut taama ilungersunartiginikuuvoq. Takulerpaat piniarnermik inuus sutissarsiuteqarnermiit imminut akilersinnaanerusoq, iluamik aallukkaanni. Ukiut 3-4 matuma siorna annertuumik aalisartitsineq misilipparput. Inussutissarsiut nutaaq taamak uagutsinnut pingaaruteqartigisoq paarilluartariaqarparput, taannalu meerartatsinnut inuusuttatsinnullu pitsaanerpaamik ingerlateqqittariaqarparput, Jens Danielsen oqarpoq. Unammilligassat Siunissaq pissanganartumik alloriarfiusoq atorluarneqartariaqarpoq, Qaasuitsup Kommuniani kommunalbestyrelsimut ilaasortaq, Jens Danielsen oqarpoq. Vi går en spændende fremtid i møde, og det må vi udnytte, siger medlem i kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia, Jens Danielsen, Siumut. Qaanaap eqqaani imartaq suli itissusersiorneqarnikuunngitsoq, aasaanerani qanoq qalereqaleqatiginersoq maannakkumut suli iluamik ilisimaneqanngilaq. Qaasuitsup Kommuunianiik pilersaarutigineqarpoq aasaru angallatinik qaleraliniarnermik misilittagaqarluartunik Qaanaap eqqaani misileraatitsinissaq. Qaleraleqarluarpoq, angisuulli akuttupput, qularutigineqanngilarli misileraanikkut angisuut sumiiffissineqarumaartut. Ineriartornissamut periarfissat angeqaat. Kisiannili illoqarfipput angisuumik inuussutissarsiorfittut tassanngaannartumik ikaarsaarnissamut piareersimanngilaq, ilaatigut inissaaleqineq aamma umiatsialiveqannginneq pissutaallutik. Taamaakkaluartoq siunissaq assorsuaq isumalluarnarpoq, Jens Danielsen oqarpoq. Qaanaap saavata ikkattuinnaanera umiatsialiveqarniarnermut ajornartorsiortitsisarpoq. Qaanaami inussustissarsiornermut siunnersorti, Masauana Petersen, oqarpoq, ukiut kingulliit kommuunimiik innuttaasunik kajumissaarisarnikkut aalisarneq aallunneqariartulersimasoq, tamannalu amerlanerit tigullaraat, ilaatigut nunami uninngaannarnikuugaluartut aalisalersinneqarnerisigut. Malunnarpoq aalisarnermut ikaarsaarneq piareersimaffigivallarsimanngikkaluarlugu ilinniarfigingaat. Inuit ilaasa suli aalisarneq pikkoriffigingilaat, allalli sungiutereerpaat. Inuusunnerit aatsaat misilittaallualerput. Arne Mølgaard Ukiorli kingulleq assut malunnarpoq, suliffeqanngitsut amerlasuut aalisarlutik aallartittut. Naatsorsuutigaara ukiuni tulliuttuni aalisarneq annaerusiartuinnassasoq, aporfissaaqqat, soorlu fabrikkimi unittooqattaarnerit neqitassanillu amingaateqarneq eqqarsaatingalugu. Siornatigut annerusumik aalisartut piniartullu aalisarnermut akuersissutinik qinnuteqartarput, maannali aamma suliffissaaleqisut qinnuteqartalerlutik. Ukiut siuliini Qaasuitsup Kommunia aamma Thule Fonden suleqatigiillutik Ilulissaniik Qaanaamut aalisarnermk, qassusersornermik aamma ningittangarsornermik pikkorissaasussanik tikisitsisoqarnikuuvoq. 10 Uge ÅRGANG 3

11 Qaanaami qaleralinnik aningaasarsiutigilluakkaminnik tunisisartut amerliartorput. Flere og flere indhandler nu hellefisk i Qaanaaq og tjener godt på det. Martin Schiøtz Nytænkning skal bane vejen for Qaanaaq Vi skal værne om nye erhvervsmuligheder, siger medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia, Jens Danielsen Af Arne Mølgaard Det er en stor lokal omvæltning, at en ny erhvervsmulighed er dukket op nemlig fiskeriet efter hellefisk, som giver en pæn månedsløn, hvis man er flittig. Det vil komme til sætte sit præg på den sociale og økonomiske situation i Qaanaaq i fremtiden. Derfor kan vi ikke komme udenom, at indbyggerne må tilpasse sig situationen, og ikke mindst ændre fangermentaliteten i det lille lokalsamfund, siger Jens Danielsen, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia men som bor til daglig i Qaanaaq. Han blev for første gang valgt ind i kommunalbestyrelsen i Qaanaaq kommune i 1979, og har været kommunalpolitiker de fleste år siden. Han har ikke været kommunalbestyrelsesmedlem i seks år, da han ikke stillede op til kommunevalgene. Fangererhvervet har været yderst skrantende i de seneste år i Qaanaaq-området. Turismen har også været dalende på grund af dyre flybilletter, hvilket betyder, at kun få får udbytte af turismen. Så det er heldigt, at fiskeriet har fundet vej til byen. Fiskerierhvervet er stadig fremmed for mange. Det har blandet andet været nødvendigt, at jeg selv tog på fisketur, og personligt fremviste indtjening fra indhandlingen til de andre fangere for at vise, at der altså er langt større udbytte i fiskeriet. Det har været meget svært, at overbevise mange stolte fangere om de nye muligheder. Nu kan de se, at fiskeri er mere rentabelt end fangst, hvis man altså er aktiv og flittig. Der var et stort forsøgsfiskeri for omkring fire år siden. Vi skal værne om fiskeriet, der højst sandsynligt kommer til at få stor betydning for os i fremtiden. Vi må arbejde for, at vi fører det videre til vores efterkommere, siger Jens Danielsen. Udfordringer Der er endnu ikke foretaget dybdemålinger mange steder ved Qaa naaq. Derfor er det stadig uvist med sikkerhed, hvor mange fisk der er i farvandet. Qaasuitsup Kommunia har, ifølge Jens Danielsen, planer om at få lavet forsøgsfiskeri med kuttere til sommer ved Qaanaaq. Der er ikke mangel på hellefisk. Men der er dog til tider langt imellem de store fisk. Men man er sikker på, at man ved forsøgsfiskeri vil finde dem et sted i den store fjord. Der er gode muligheder for videreudvikling indenfor fiskeri. Men vi må erkende, at vor by ikke er klar til de helt store omvæltninger, dels på grund af boligmangel, dels på grund af dårlige havnefaciliteter. Men vi har dog store forhåbninger til fremtiden, siger Jens Danielsen. Den flade sandstrand og den store forskel på høj- og lavvand ved selve byen, er den egentlige årsag til, at det har været vanskeligt at anlægge en ordentlig havn. Masauna Petersen, der er erhvervskonsulent for kommunen i Qaanaaq, siger, at kommunen de seneste år har opmuntret indbyggerne til at gå over til fiskeri. De fleste fangere har taget opfordringen til sig. Men også de langtidsarbejdsløse, der ikke lever af fangst, er nu også begyndt at fiske. Det er tydeligt, at de hurtigt lærer fiskerimetoderne, selvom de ikke er vant til det. Der er dog stadig nogen, der skal bruge mere tid end andre, før deres færdigheder er veludviklet. Men de fleste er kommet godt fra start. De unge er også kommet godt i gang. Vi kan se, at mange arbejdsløse er begyndt at fiske, eftersom de har fået fiskerilicens. Jeg regner med, at fiskeriet vil vokse i de kommende år, selvom vi sommetider på den ene side har tekniske problemer på indhandlingsfabrikken og på den anden side mangler agn til langlinerne, siger han. Qaasuitsup Kommunia og Thule Fonden har i de forrige år fået hjælp fra erfarne fiskere fra Ilulissat, der har holdt kurser for fangere i Qaanaaq, blandt andet i at fiske med langline fra havisen. Sap. akunn UKIOQ 3 11

12 Remington Model 700 & Model Seven mianersoqqussut utertitsinissamullu nalunaarut FIFA-p Kalaallit Nunaanni meeqqat arsaattarnerat tapersersorpaa Remington Arms nammineq kajumissutsiminnik aalajagersimapput aallaasit aalajagersimasut Model 700 aamma Model Seven X-Mark Pro-nik eqittaatillit sanaarineqarsimasut 1. maj 2006 aamma 9. april 2014 suliaritinniarlugit. Aallaasit uterteqqusissutip akornaniippat Remington Arms aaqqitsinnissaata tungaanut atorunnaarnissaa innersuussutigivaa. Uani takusinnaavat aallaasit mianersoqqussummut akuunersoq: imaluunnit Tankeeraq attavigalugu ikiorneqarsinnaavutit. Aallaasit mianersoqqussutip akornaniippat Tankeeraq-mut apuunneqassooq. Tankeeraq-p isumagissua Remington Arms innersuussutai malillugit eqittaataata XMP taarserneqassaa. Taarserneqareerpat attavigineqassuutit. Remington Model 700 & Model Seven sikkerhedsadvarsel og oplysning om tilbagekaldelse Remington Arms har frivilligt valgt at tilbagekalde nogle bestemte Model 700 og Model Seven rifler med X-Mark Pro aftrækker produceret i perioden 1. maj 2006 til 9. april Er din riffel omfattet af denne sikkerhedsadvarsel, anbefaler Remington Arms at du ikke bruger riflen indtil den er blevet modificeret. Du kan tjekke på om din riffel er omfattet af denne sikkerhedsadvarsel eller spørge hos Tankeeraq, som er behjælpelige med at finde ud af dette. Såfremt dette er tilfældet skal du indlevere/sende riflen til Tankeeraq. Tankeeraq vil sørge for, at skifte XMP-aftrækkeren efter Remington Arms forskrifter, hvorefter der vil blive taget kontakt til dig. Aallaasip serienormua ugguuna takuneqarsinnaavoq Serienummeret findes her All. John Thorsen, siulittaasoq, Kalaallit Nunaanni Arsaattartut Kattuffiat Ikiut qaangiuttut assigalugit taamatullu DBU-p (Dansk Boldspil- Union) kissaateqarnera naa-pertorlugu FIFA-p 2014-mi Kalaallit Nunaanni meeqqat arsaattittarnerisa ingerlaqqinnissaa tapersersorpaa. FIFA-p DBU/Danmark aqqutigalugu atortussat assigiinngitsut nassiutissavai soorlu makku arsat, aatsut/t-shirt-it aamma målerfeeqqat meeqqat sungiusarnerminni arsaannerminniluunniit atortagassaat,taakkualu saniatigut sungiusaasut ilinniartitsinerminni sakkussaat aammalu ussassaarinernut aamma isummassarsiorluni atorsussat allat meeqqanut inersimasu-nullu atorsinnaasut p aasaanerani GBU pilersaarusiorpoq, summiifinni peqatigiiffiit aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsinermi inspektørit suleqatigalugit GBU-p arsaannerup inuinnarnut sunniu-teqarsinnaanera pillugu suliassat 2014-imi ukunani ingerlanniarlugit: Ilulissat, Qeqertarsu-aq, Narsaq aamma Tasiilaq - taamaammallu FIFA-mit atortussaatinniarneqartut illoqarfin-nut taakkununnga ingerlateqqinneqarput. GBU-p arsaannerup inuinnarnut sunniuteqarsinnaanera pillugu illoqarfinni taaneqartuni suli-assaqartitsineranut atatillugu ingerlatassat tamatiguunerusoq ullaap tungaani najugaqarfinni sungiusaasunngornianik pikkorissaanerit illoqarfinneersut/ nunaqarfinneersut peqaataatillugit ingerlanneqartassapput ullup qeqqata kingorna sungiusaasut suliarissavaat aaqqissuulugu ingerlallugulu GBU Coca-Cola fodboldskole najugaqarfiup meerartaanut tunngatillugu. GBU-p suliassatut pingaarutilittut meeqqat inuusuttuaqqallu Kalaallit Nunaat TAMAK-KER- LUGU arsaannermik sussaqartitsinerit suliariniassallugit isigaa qujaniarfigerusoqaa-gullu tapiissutitut DBU/FIFA-mit tapiissutitut tunniunneqartut tapersersuisugullu aalajaatsut. Ilumoorpoq illoqarfiit nunaqarfiillu tamakkerlugit GBU-p arsaannerup inuinnarnut sunniuteqarsinnaanera pillugu suliniarnerit, aammalumi meeqqanik arsaan-nermik sungiussaasunngorniat ilinniartinneqarneri ingerlassimammagit FIFA/ DBU-p tapiisarnerisigut. ILLU B-682 Tankeeraq ApS Postboks Ilulissat Tel Unnuisarfik/Indkvatering Peter Rosingip Aqq. 5 Postboks Ilulissat Telefon Uge ÅRGANG 3

13 Tusagassiortumik Tusagassiorneq allaanerussuteqartitsisoq s oqutigisarilluinnarpiuk? Taava suliffigiligassat tulleq soorunami tassaassaaq Atuagagdliutit/ Grønlandsposten AG-mik taaneqartartoq. Tusagassiortumik nutaarsiassamik pikkunartumik, inummik ilisarititsissummik tiguartinnartumik, allaaserisamik pissanganartumik allanillu atuartartunut naleqquttunik tamatigoortumik aviisiliornermi pisariaqartunik suliaqarsinnaasumik pissarsiorpugut. Suliniuteqarumatussuseq isumassarsiatsialaallu pingaartitaraavut. Taava aviisimi ukiuni kingullerni ineriartupiloorsimasumi inissamik isumaginnissaqqaarpugut. FIFA støtter børnefodbolden i Grønland Af John Thorsen, formand, Grønlands Boldspil-Union I lighed med de seneste år og på foranledning af DBU (Dansk Boldspil-Union) støtter FIFA igen i 2014 børnefodbold aktiviteter i Grønland. FIFA sender via DBU forskellige materialer såsom fodbolde, veste/tshirt og små mål, som børnene kan bruge, når de træner eller spiller fodbold. Desuden er der undervisningsmaterialer til trænerne og diverse PR og inspirationsmaterialer til såvel børnene som de voksne. GBU planlægger hen over sommeren 2014 i samarbejde med de lokale klubber og fritidsinspektører at afholde diverse GBU græsrodsfodbold-aktiviteter i Ilulissat, Qeqertarsuaq, Narsaq og Tasiilaq så FIFA materialerne bliver nu sendt videre til disse byer. I forbindelse med GBU græsrodsfodbold-aktiviteter i ovenstående byer vil der typisk om formiddagene blive gennemført trænerkurser for lokale trænere fra byerne/bygderne. Om eftermiddagene er det trænernes opgave at organisere og gennemføre GBU Coca-Cola fodboldskole for områdets børn. GBU ser det som en vigtig opgave, at der gennemføres fodboldaktiviteter for børn og unge rundt i hele Grønland og er taknemmelig for den støtte som ydes af DBU og FIFA, samt vore trofaste sponsorer. Rent faktisk har alle byer og bygder i perioden haft mulighed for at afvikle GBU græsrodsfodbold aktiviteter, samt uddannelse af børne-fodboldtrænere med støtte fra FIFA og DBU. Tusagassiuutinik naqitanik ilisimasaqarnissat iluaqutaassaaq, piumasaqaataananili. Tamatuma akerlianik allallaqqissuussaatit. Aaqqissuisoqarfiup allattaatut atuuffiit arlaqanngitsut atorfimmut attuumassuteqassapput. Aaqqissuisoqarfimmi Nuummiittumi, suliffeqarfimmik pissanganartumik unammilligassaqarfiulluartumillu annertuumik tunniusimaffiusumik qiimmisaarfiulluartumillu neqorooruteqarfigisinnaasatsinni, inissisimaffeqassaatit. Ilanngutassioriartorluni angalanissamut akuttugaluartumik periarfissaqartassaaq. Dansk Journalistforbundip aamma Mediehuset Sermisiaq.AG-p akornanni isuma - qatigiissutit atuuttut tunngavigalugit aningaasarsiaqartitsisoqassaaq. Inissaqartitsisoqarsinnaassaaq. AG Mediehuset Sermitsiaq.AG-mut, aviisimik Sermitsiamik aamma saqqummersitsisartumut nunatsinnilu nittartakkat nutaarsiassaqartitsiviit annersaannik sermitsiaq.ag-mik ingerlatsisumut, ilaavoq. Taakkua saniatigut atuagassiat arlallit saqqummersinneqartarput, ilaatigut Suluk aamma Arnanut kiisalu najukkami aviisit arlallit. Qinnuteqaat mailikkut aaqqissuisuunermut Chr. Schultz-Lorentzenimut, Christian@ag.gl, aqqutigalugu nassiunneqassaaq. Qinnuteqarnissamut killigititaasoq tassaavoq pingasunngorneq 28. maaji. Sulilerneq sapinngisamik piaartumik isumaqatigiissuteqarnerluunniit malillugu pissaaq. Qinnuteqartut marluinnik oqaasillit pingaartumik qinnuteqarnissamut kaam mattorneqarput. Allaaserisanut assersuutissat iluaqutaasumik ilanngullugit nassiunneqarsinnaapput. Paasissutissat sukumiinerusut pissarsiarineqarsinnaapput Chr. Schultz-Lorentzenimut oqarasuaat aqqutigalugu saaffiginninnikkut. Journalist Brænder du for journalistik, der gør en forskel? Så hedder din næste arbejdsplads naturligvis Atuagagdliutit/Grønlandsposten populært kaldet AG. Vi søger en journalist, der kan levere den skarpe nyhedshistorie, det indlevende personportræt, den spændende featurehistorie og alt det andet, som er nødvendigt i en alsidig avis i øjenhøjde med sine læsere. Initiativlyst og gode ideer sætter vi pris på. Så skal vi nok sørge for spaltepladsen i en avis, der har gennemgået en forrygende udvikling de senere år. Det er en fordel, at du har kendskab til printmedier. Men ingen betingelse. Du skal til gengæld være en habil skribent. Der vil være knyttet få redaktionssekretærfunktioner til stillingen. Du vil få plads på redaktionen i Nuuk, hvor vi kan tilbyde en spændende og udfordrende arbejdsplads med stort engagement og højt humør. Der vil med mellemrum være mulighed for reportagerejser. Lønforhold i henhold tilden gældende overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Mediehuset Sermitsiaq.AG. Der vil kunne stilles bolig til rådighed. AG er en del af Mediehuset Sermitsiaq.AG, som også udgiver avisen Sermitsiaq og driver landets største nyhedshjemmeside: sermitsiaq.ag. Dertil kommer udgivelsen af en række magasiner, heriblandt Suluk og Arnanut samt flere lokalaviser. Ansøgningen mailes til chefredaktør Chr. Schultz-Lorentzen, Christian@ag.gl Ansøgningsfristen er onsdag den 28. maj. Tiltrædelse så hurtigt som muligt eller efter aftale. Dobbeltsprogede ansøgere opfordres i særlig grad til at søge. Eksempler på artikler kan med fordel vedhæftes. Yderligere oplysninger fås hos Chr. Schultz-Lorentzen på telefon Sap. akunn UKIOQ 3 13

14 Uummannami siuariartortitsinissamut piumassuseqarluarneq Startup Greenlandimut ukioq manna siullermut aallarnisaasut tunniusimalluartut All. Birgitte Schindel Timigissartarfik nutaaq, kioski, aalisakkat pujuukkat/panertut ilaasunillu angallassissut nutaaq. Uummannami sapaatip-akunnerata naanerani aallarnisaasunut aaqqissuussisoqarmat isumassarsiat amerlasoorujussuupput. Startup Greenlandip, aaqqissuussinermut tunuliaqutaasu, illoqarfinni sisamani siuariartornermik suliffissanillu pilersitsinissaq siunertaralugu nunatsinni angalanini aallarnerpaa. Tamannalu illoqarfimmi innuttaasut misilittagartuut suliffeqarfimmik namminerisaminnik aallartitsinissamik takorluugaqartut qanimut suleqatigalugit ingerlanneqartarpoq. Uummannami peqataasut tunniusimalluartut piumassuseqarluartullu 13-it aallarnisaasunut sapaatip-akunnerata naanerani aaqqissuussinermut isumassarsiaminnut siunnersorneqarumallutik ineriartortitseqqumallutillu takussimapput. Aaqqissuussineq aallarnerlugu peqataasut tamarmik immikkut isumassarsiaminnik saqqummiussipput, taamaaliortoqareermallu peqataasut isumassarsianik sisamanik suliareqqinneqartussanik toqqaapput. Peqataasut 13-it eqimattakkuutaanut sisamanut agguataarneqarput, eqimattakkuutaallu tamarmik immikkut aallarnisagassatut isumassarsiamik ataatsimik sapaatip-akunnerata naanera tamakkerlugu siunnersortinik misilittagartuunik ikiorteqarlutik suliaqarput. Eqimattakkuutaat naggasiillutik niuernermik ingerlatsinissamut pilersaarusiaminnik najukkami inuussutissarsiutinik ingerlatalinnut, toqqaannartumik attuumassutilinnillu apeqquteqartunut, saqqummiussipput. Najukkami inuussutissarsiornermut allaffimmi sulisut aamma takkussimapput peqataasut apeqqutigiumasarpassui akissuteqarfiginiarlugit. Suleqatigiinneq ingerlalluartoq Startup Greenland aallarnisaaniartunut arfinilissaa aaqqissuussivoq, Uummannarmiullu perngaam mik peqataanissamut Startup Greenlandimi Uummannami ajugaasut: Ester Zeeb, Hans Henriksen, Paaluk Kreutzmann aamma Pipaluk Kruse Vinderne af Startup Greenland i Uummannaq: Ester Zeeb, Hans Henriksen, Paaluk Kreutzmann og Pipaluk Kruse Magssanguaq Qujaukitsoq (saamerleq) aamma Jakob Kruse niuernermik ingerlatsinissamut pilersaarutiminnik allattukkanillu ingerlataqartut. Magssanguaq Qujaukitsoq (til venstre) og Jakob Kruse i gang med forretningsplan og checklister. periarfissinneqarput: Illoqarfimmit peqataasorpassuit misilittagartuut piginnaaneqarluartullu takullugit kiisalu isumassarsianik saqqummiussinissamut taakkualu inuussutissarsiutinik ingerlatallit misilittagartuut suleqatigalugit ineriartortinnissaannut periarfissaqalernerup qanoq iluaqutaatiginera misigalugu nuannerluinnarpoq, Greenland Businessimi, Startup Greenlandimut tunuliaqutaasumi, inuussutissarsiornermi siunnersorti Sara Heilmann oqarpoq. Greenland Business Greenland Business Illoqarfimmut uummarissaataasussaq Isumassarsiat niuernermullu pilersaarutit piviusorsiornersaan nut akissarsiassamut isumassar siat sisamat unammipput. Eqimattap ilaasoqarnissamut akuerisamik angallassissummik pilersitsinissamik pilersaaruteqartut akissarsiassamik koruuninik aningaasartalimmik, niuernermut pilersaarutip ineriartorteqqinnissaanut aallarniutaasutut aningaasaliissutitut atugassamik, akissarsitinneqarnissaa naliliisut isumaqatigiissutigaat. Angallat takornarianut atorneqassaaq, assersuutigalugu arfernik isiginnaariartitsisarnermut timillu paniinnarsimasut takornariartinneqarnerannut, kiisalu Uummannami nunaqarfinnut arfineq-marlunnut pisortat suliffeqarfiinik angallassinermut. Naliliisut, Uummannami inuussutissarsiutinik ingerlatalinnik misilittagartuunik pingasunik inuttaqartut, illoqarfimmut pitsaasuusussamik sumiiffimmilu annertuumik ingerlatseqatigiinnermut sunniuteqalersinnaasussamik, isiginninniarput. Tamanna tunngavilersuummi erseqqippoq: Naliliisartuni ajugaasutut toqqagassaq isumaqatigiissutigaarput, ilaasunik angallassissutitaar nissamik isumassarsiaq illo qar fimmi inuussutissarsiutinut allanut isertitaqarnerussutaalissammat. Takornariat amerlanerit angalatit sinernik unnuinernillu pisisalissapput, aamma timersortarfimmut, pisiniarfinnut cafemullu uummarissaataassaaq, naliliisut pingasuusut ilaat, Frits Overballe, oqaluttuarpoq. Aaqqissuussinerit amerlanerit Startup Greenland tullianik Maj Tasiilaliassaaq, tassanilu najugallit isumassarsiaminnik piviusunngortitserusulluinnartut inuussutissarsiornermut siunnersortinik, inuussutissarsiutinik ingerlatalinnik aallarnisaasunngorusuttunillu allanik peqateqarlutik sapaatip-akunnerata naanerani sammisaqaqatigiissinnaassallutik. Angalaqatigiit Narsamut ingerlaqqissapput aasallu naajartulernerani Sisimiuni naggataassallutik. 14 Uge ÅRGANG 3

15 Greenland Businessimeersoq Sara Heilmann Startup Greenlandip Uummannami Aalisarnermut Piniarnermullu Ilinniarfimmi ingerlanneqarnerani. Tassani peqataasut atuagarsornermik suliassanillu suliaqarput, atortussallu nammineq atugassatik suliaralugit. Sara Heilmann fra Greenland Business under den del af Startup Greenland, der foregik på Fisker- og Fangerskolen i Uummannaq. Her arbejder deltagerne både med teori og praktik, hvor de selv bygger de materialer, de skal bruge. Greenland Business Vilje til vækst i Uummannaq Engagerede iværksættere til årets første Startup Greenland Af Birgitte Schindel Nyt motionscenter, en kiosk, røgede/tørrede fisk og ny passagerbåd til transport. Ideerne var mange under iværksætterweekenden i Uummannaq. Startup Greenland, som står bag arrangementet, har startet sin turné rundt i landet for at skabe vækst og arbejdspladser i fire byområder. Det sker i tæt samspil med byernes erfarne borgere med drøm om egen virksomhed. I Uummannaq var 13 entusiastiske og viljestærke deltagere mødt op til iværksætterweekend for at få sparring på deres ideer og udvikle dem. Arrangementet startede med, at hver deltager fremlagde sin idé for de andre, og da alle ideer var fremlagt, valgte deltagerne fire ideer, der skulle arbejdes videre med. De 13 deltagere blev delt i fire grupper, og hver gruppe arbejdede med én iværksætteridé hele weekenden med hjælp fra erfarne rådgivere. Grupperne sluttede med at præsentere deres forretningsplan overfor lokale erhvervsfolk, der stillede skarpe og relevante spørgsmål. Også det lokale erhvervskontor var mødt op til at svare på de mange spørgsmål fra deltagerne. Dynamisk samarbejde Det er 6. gang, Startup Greenland holder sine iværksætter-events, og for første gang havde beboerne i Uummannaq muligheden for at være med: Det er fantastisk at se alle de erfarne og kompetente deltagere fra byen, og opleve hvor meget det flytter, når man har mulighed for at komme med sine ideer og udvikle dem i samarbejde med kompetente erhvervsfolk, siger Sara Heilmann, erhvervsrådgiver i Greenland Business, som står bag Startup Greenland. Liv til byen Fire ideer var med i opløbet om præmien for den mest realistiske idé og forretningsplan. Dommerne var enige om, at gruppen med planen for en Passagergodkendt transportbåd skulle vinde præmien på kroner, som gruppen besluttede skulle bruges som startkapital til at videreudvikle forretningsplanen. Båden skal bruges til turister, for eksempel hvalsafari og heldagsudflugter til de historiske mumier, og til transport til de syv bygder i Uummannaq for offentlige virksomheder. Dommerne, der bestod af tre erfarne erhvervsdrivende fra Uummannaq, fokuserede på, hvad der er godt for byen, og hvad der kan give synergieffekt i området. Det var tydeligt i begrundelsen: Vi var enige i panelet om valget af vinder, fordi ideen med en passagerbåd vil give øgede indtægter til andre erhvervsområder i byen. Flere turister vil købe Ester Zeeb qamutiliamini qillerisoq. Ester nunaqarfeeqqameersoq inuuvoq angusanik takusaqarusuttoq. Takornarianik sullissinerup periarfissaqarnera takusinnaavaa. Taamaattumik takornarianik angallassisartutut allagartartaarniarumalluni ilinniartutut peqataaniarluni nalunaarsimavoq. Suleqatigiissitami peqataaffigisamini eqeersimaartumik aallarnisaasuuvoq. Ester Zeeb borer i en slæde, hun er ved at bygge. Ester, der er fra en lille bygd, er et menneske, der vil se resultater. Hun kan se mulighederne i at arbejde med turisme. Derfor har hun også meldt sig som elev for at få certifikat til at kunne sejle med turister. I sin arbejdsgruppe var hun den aktive igangsætter. sig til ture og overnatninger, og der bliver mere liv i sportshallen, butikkerne og cafeen, fortæller Frits Overballe, som var én af de tre dommere. Flere Startups Næste gang kommer Startup Greenland Business Greenland til Tasiilaq maj, hvor lokale, der brænder for at gøre ide til virkelighed, har mulighed for en weekend i selskab med erhvervsrådgivere, erhvervsfolk og andre iværksætterspirer. Turneen går videre til Narsaq og slutter i Sisimiut sidst på sommeren. Sap. akunn UKIOQ 3 15

16 Meeqqanut Børnekryds & Tværs EFTER J SYNTES 4 UGER FØR JUL Issat Linsit Seqinersiutit Guitarit atortuillu 58 SLAGS- MÅL EN SKARE FISK IKKE FAST FØRST I SENG GÅ VEST SIGER GRISEN HAVDE PLADS SNYD NORD- VEST EMNE NORGE NOBELT Bobo s Optik Telefon Ammasarfiit Åbningstider: Ataa. Tall. Man. Fre Arfining. Lørdag HAR MOD TIL KOLD PERIODE METER MIDT I KREML GROR BUNDET PRØVE FUGL FISKE- NETTET OMTALE KAN SAMMEN FRITID PÅFUND FRA DUBLIN KLØGTIG SKRIVER NED LAVNING MAGASIN TILTALE- ORD SKRØBE- LIGE ROMERSK KEJSER NY- VASKEDE TON IKKE SULTEN TO ENS VRED TONE SPILLE- KORT BESTIL- LINGER FØR S FOR- NEMME GØR ONDT Børnekryds & tværs fra Tamanut Avannaani uge M SYDVEST FORHØJE TØVE I S H A V KOLDT VAND- OMRÅDE S V Æ R E VAN- SKELIGE V A N -? GOGH U D E T FØRST I IKKE TØJET INDE RØST D Ø S E OPFATTE EGYP- MODSAT DESSERT HØJTBEGAVET TISK UNDER SOLGUD TRÆ J O G R E K R U T SOLDAT BRÆND- SAND- STOFFET BANKER O V E R A L L R E D R E N E SMELTE M Æ T M I TONEN E IKKE SULTEN TAL D R I V E D Ø M M E AFSIGE DOM ILD- B STEDER A L T A N Y E S 'JA' PÅ ENGELSK ROMERSK SKIBE Æ B L E R I KEJSER N G E R Å IRER R Ø N N E Ø L SKUR BAJER I D E B E G R A V E PLET- FRIE DASE FØR C UKOGTE TANKE MODSAT JUNIOR LÆGGE I JORDEN STEDORD S E N I O R O V E N -? I KØBET AVANNAANI Postboks Nuuk Sipisaq Avannarleq 10-B Hvis du gerne vil have avisen: skriv til: distribution@tamanut.gl Ansv. Chefredaktør: Poul Krarup krarup@tamanut.gl Tlf Journalist: Arne Mølgaard, Qeqertarsuaq arne@jubiimail.dk Tlf Jens Rafaelsen, Aasiaat jensrafaelsen@greennet.gl Tlf Administration administration@tamanut.gl Annoncer annoncer@tamanut.gl Ane Joelsen ane@tamanut.gl Tlf Martin Møller Kristensen martin@tamanut.gl Tlf Grafik: Najaaraq Rosing Petersen, najaaraq@sermitsiaq.gl Tlf Naqiterivik /Tryk: A/S Medieselskabet NVS Amer lassusaat: Oplag: Ussassaarutinik allanillu aviisimut tullermut tunniussivissaq kingulleq: Ulloq Nal Sidste frist for indlevering af annoncer m.v. til næste avis er: Dato Kl Ussassaarutini sullitatsinnit kukkunersiorneqarsimasuni kukkunerit Tamanumi akisussaaffigisinnaanngilagut. Tamanut påtager sig intet ansvar som følge af evt. fejl i annoncer, som har været i korrektur hos kunden. 16 Uge ÅRGANG 3

17 Nukissamik sipaarutissat ilorrisimaarnerlu toortaalaaginnarluni Danfoss Link tassaavoq kiassaammut aqutsissut, angerlarsimaffimmi tamakkerlugu kiassutsimik aqutsissutaasartoq pisariitsumik, sunniuteqarluartumik silaan nakkoortumillu qitiusumik aqutsissut atorlugu. Aqutsissutip atortui tamarmik Danfoss-imeer suupput, taamaalillunilu Energibesparelser og komfort med en enkelt berøring Danfoss Link er et avanceret varmekontrolsystem, som regulerer varmen overalt i hjemmet enkelt, effektivt og trådløst fra ét centralt kontrolpanel. Alle systemets elementer kommer fra Danfoss, så det taler sammen 23%-mik nukissamik sipaarutissat Misissuinerni takutinneqarpoq, termostatitoqqat Danfoss Link-imik aamma living connect -imik taarsersornerisigut sipaarutissat annertuut pissarsiarineqarsinnaasut. Danfoss-imeersunik arlalissuarnik allanik oqaloqate qar sinnaalluni, taakkununnga ilaallutik living connect radiatortermostatit, natermut kiassaatinut imermik innaallagissamillu tunngavilinnut aqutsissutit aamma atortorissaarutit innaallagissamoortut. med en lang række andre Danfoss enheder, herunder living connect radiatortermostater, enheder til vandog elbaseret gulvvarme og elektriske apparater. Peter Pars A/S Aut. el & VVS installatør 23% energibesparelser Undersøgelser viser, at du opnår store besparelser, ved at udskifte dine gamle termostater med Danfoss Link og living connect. Box 31 og Ilulissat. Tlf Fax Vagttelefon - VVS: Mail: info@peterpars.gl. Vagttelefon - EL: / Mail: frantz@peterpars.gl Tlf GrønlandsBANKEN tallimanngornermi 30. maj 2013 matoqqassaaq Isumaqatigiissutit malillugit Qilaliarfiup kingorna tallimanngorneq aningaaserivinni sulisut sulinngiffigaat. Taamaammat ulloq taanna GrønlandsBANKEN matoqqassaaq. Sisamanngornermi 29-ani aamma tallimanngornermi 30-ani Netbanken atorsinnaassavat, aningaasanilli nuussissagaanni aatsaat ataasinngornikkut ikineqassapput. 30x MAJ Fredag den 30. maj 2013 holder GrønlandsBANKEN lukket Fredagen efter Kristi Himmelfartsdag er en overenskomstmæssig fridag for bank-ansatte. Derfor har GrønlandsBANKEN lukket denne dag. Du kan stadig bruge Netbanken både torsdag den 29. og fredag den 30., men eventuelle overførsler gennemføres først om mandagen. GrønlandsBANKENimi sulisut tamarmik sulinermi nalaani namminneq piumassutsiminnik suliniarnissaminnut periarfissaqarput. Akunnerit it Kalaallit Nunaanni peqatigiiffinnut suliniutinulllu tapersiissutissatut tunniunnikuuagut. Pitsaasumik suliniuteqaruit, assaat ikiuukkusuttut 230-it pigaagut Allaffigitigut uunga csr@banken.gl imaluunniit annertunerusumik paasisaqarit uani Sap. akunn UKIOQ 3 17

18 Nunarsuarmi Iluliarmiut tusaamasaanersaat Knud Rasmussen inunngorfia, Ilulissani Katersugaasivik, Ilulissani takuniarneqarnerpaanut ilaavoq All. Arne Mølgaard Avannaarsuanut ilisimasassarsiortartoq, nunarsuaq tamakkerlugu tusaamasaasoq, Knud Rasmussen, Kunuunnguaq, Ilulissani, maanna katersugaasiviusumi inunngortoq, ima takornarianit nunani allaneersunit soqutigineqartigaaq, allaat illu inunngorfia meeraaffigisimasaalu, ukiumut inunnit it missaannit takuniarneqartarluni. Kunuunnguaq imi inunngortoq, eqqaamaneqaatigillualikkaminik arlaleriarluni ilisimasassarsiortarpoq. Takornariat Ilulissanut, avannaani illoqarfiit pingaarnersaannut it sinnilaarlugit inoqartumut, tikittartut amerlaqisut takuniagassatut pingaarutilittut isigisarpaat. Christine Eisner, Ilulissani Katersugaasivimmi pisortaagallartoq, ukiuni 20-ni katersugaasivimmi atorfeqarpoq. Taassuma ilisimalluarpaa, Kunuunnguup angerlarsimaffia, aamma ilisimasassarsiorluni angalasarsimanera, avataaniit qanoq soqutigineqartigisoq. Takornariat aasaanerani amerlanerpaat Ilulissanut tikittarput. Amerlanertigullu Ilulissani meeraasimanera pillugu paasisaqarusuttarput. Taamaattumik immaqa oqartoqarsinnaavoq, Knud Rasmussen Ilulissani tusaamasaanerpaasoq, naak ukiut 80-it sinnerlugit matuma siornatigut toqoreeraluartoq, Christine Eisner oqarpoq. Taassuma oqaatigaa, Knud Rasmussenip tusaamasarsuartut isigineqarnera, Ilulissat ornigarneqarluartarneranut ilaatigut pisooqataasimasinnaasoq. Ilulissani Katersugaasivik aamma allarpassuarnik saqqummersitaateqarpoq, illoqarfik pillugu oqaluttuarisaanermit nutaajunerusumit aammalu nutaannginnerusumiit takusassiarpassuarqarluni. Verdens mest populære Iluliarmioq Knud Rasmussens fødehjem, Ilulissat Museum, er den helt store topscorer for besøgstal i Ilulissat Arne Mølgaard Katersugaasivimmut takornariat Knud Rasmussen pillugu paasisaqarusuttaqaat, Christine Eisner, Ilulissani Katersugaasivimmi pisortaagallartoq oqarpoq. Når turister besøger museet får de blandt andet en rundvisning og de er mest nysgerrige i at vide noget om Knud Rasmussen, siger Christine Eisner, der er fungerende museumsleder i Ilulissat museum. Ilulissani Katersugaasivik, tusaamasarsuup Knud Rasmussenip inunngorfia aamma meeraaffia. Af Arne Mølgaard Museet i Ilulissat, der er fødehjem for den verdenskendte polarforsker, Knud Rasmussen, Kunuunnguaq, er så populær blandt udenlandske turister, at musset bliver besøgt af omkring nysgerrige turister hvert år. Kunuunnguaq, der blev født i 1879, og som bekendt har gennemført flere spektakulære polar ekspeditioner, er til stadighed på stort set alle turisters læber, så snart de sætter foden i turistbyen og Nordgrønlands hovedstad, Ilulissat med lidt over indbyggere. Christine Eisner, der er fungerende museumsleder i Ilulissat museum, har været ansat i 20 år. Hun er om nogen den, der kender mest til den store interesse for polarforskeren og hans fødehjem. Det er mest i sommer månederne, at turisterne besøger museet i meget store antal. De vil først og fremmest vide noget om hans barndom her i Ilulissat. Man kan vel derfor godt sige, at han stadig er den mest populære mand, til trods for, at han har været død i over 80 år, siger hun. Legenden om Knud Rasmussen har formentlig noget indflydelse på, at Ilulissat har fået den helt store status som Grønlands største turistby. Der er dog også mange andre spændende udstillinger i Ilulissat museum fra både nyere og ældre historie samt fra den nye tid. Arne Mølgaard Ilulissat Museum, der både var føde- og barndomshjem for den populære herre. Arne Mølgaard Katersugaasiviup silataani Knud Rasmussen, Kunuunnguaq, alutorineqarluartarpoq. Den kendte statue af Knud Rasmussen, Kunuunnguaq, udenfor museet. 18 Uge ÅRGANG 3

19 Avataasiorluni uuliasiornermi ilinniartitaaneq pillugu suleqatigiinneq Stavanger Offshore Tekniske Skolemi»train the trainer«-imik pikkorissarneq Savalimmiunit, Islandimit Kalaallit Nunaannillu peqataaffigineqartoq maannakkorpiaq ingerlanneqarpoq. All. aaqqissuisoqarfik Ilitsersuisunik pikkorissaaneq FING-imi suleqatigiinnerup Nunani Avannarlerni illiniarfiit avataasiorluni uuliasiornermut ilinniartitaanerit pillugit suleqatigiiffigisaata nanginneraa. Taama Sisimiuni Aatsitassalerinermik Ilinniarfimmi ilinniartitaanermut pisortaq Hans Hinrichsen tusagassiuutitigut nalunaarummi ilisimatitsivoq. Nunat peqataatitaqartut tamarmik NORSOK-imi najoqqutassat tunngavigalugit kraninut kivitseriaatsinullu ilitsersuisunik amigaateqarmata tamanna tassaavoq FING-imi suleqatigiinneq aqqutigalugu ilitsersuisunik pikkorissaanerit ataatsimoorussat arlallit siullersaat. Tusagassiuutigit nalunaarut naapertorlugu pikkorissarner mut peqataasut tassaapput: Savalimmiunit: Poli Hansen aamma Frifinn Nolsøe, Vinnuhaskulin Centre of Maritime Studies and Engineering, Torshavn. Islandimit: Johann Bjørgvinsson aamma Vilhjalmur Kristjansson, Akureyri Comprehensive Collegemit. Kalaallit Nunaannit: Per Jørgensen aamma Curtis Chapman, Aatsitassalerinermik Ilinniarfik, Sisimiut. FING-imi suleqatigiinneq pillugu annerusumik atuarit: www. fingoffshore.com Samarbejde om uddannelse på offshore-området I øjeblikket pågår et»train the trainer«kursus på Stavanger Offshore Tekniske Skole, med deltagelse fra Færøerne, Island og Grønland Af redaktionen Instruktørkurset er en fortsættelse af FING-samarbejdet, hvor uddannelsesinstitutioner i Norden arbejder sammen om uddannelser til offshore. Det oplyser uddannelseschef på Råstofskolen i Sisimiut Hans Hinrichsen i en pressemeddelelse. Da alle deltagerlande mangler uddannede instruktører i kran og løfteoperationer efter NORSOK standard, er dette det første i en række af fælles instruktørkurser gennem FING-samarbejdet. Ifølge pressemeddelelsen er deltagerne på kurset: Fra Færøerne: Poli Hansen og Frifinn Nolsøe fra Vinnuhaskulin Centre of Maritime Studies and Engineering, Torshavn. Fra Island: Johann Bjørgvinsson og Vilhjalmur Kristjansson, Akureyri Comprehensive College. Fra Grønland: Per Jørgensen og Curtis Chapman, Råstofskolen, Sisimiut. Læs mere om FING-samarbejdet på Sap. akunn UKIOQ 3 19

20 Sanalunneq sukisaarsaatitut Utoqqasaanngorluni sanaluttartunngorneq inuunermut oqilisaataallunilu qiimmassaataasoq Jens Olsen isumaqarpoq All. Arne Mølgaard Jens Olsen 70-inik ukioqartoq, Akunnaami inunngorpoq, maannalu ukiorpassuanngortuni Ilulissani najugaqarluni. Inuunermi annerpaartaa imarsiortuuvoq, ukioqqortuneruleramilu aalisakkanik suliffissuarmi ukiut quliut misaanni sulivoq, soraaninngornissani tikillugu. Ukiulli utoqqasaanngorfiit atuutilerfianni inuunermini allamik sammisaqalernissani eqqarsaatigisalerpaa. Siusinnerusukkut sanalunnermik soqutigisaqaranilu misileraasarsimanngisaannarpoq imili aatsaat, sivisuumik eqqarsaatigisareerlugu, sanalunniartalerpoq. Misileeqqaarlunilu saanernik ilusilersuiniarneq imaannaanngitsuusoq paasivaa. Meeraanerata nalaani angutaa sanalunnermik aallutaqarpoq angumminilli ilinniartinneqarsimanngisaannarpoq, sanaarisartangaalu persuarsiutigineq ajorpai, ilaatigullu qattunnartutut misigisarlugit. Arne Mølgaard Aningaasatigut tapertaavoq Jens Olsen qangatut tamakkiisumik aningaasarsiorsinnaajunnaarami, saniatigut periarfissamik allamik eqqarsaateqalerpoq. Paasilerakku aningaasat tungaasigut akunnattuugalaartartussanngorlunga, isumataarpunga misilillugu sanaluniartalerniarlunga. Siullermik ajornakusooqaaq, namminerli isumassarsiorniartalerpunga. Sanaluttarnera aningaasatigut assut iluaqutigisarpara. Aammali uninngaannarneq nalusuulluni, utoqqalilluni assut inuttut oqilisaataallunilu qiimmassaataavoq. Susaqaranimi tarferusaaginnarneq peqqinnanngilluinnarpoq. Maannakkut piffissarujussuaq sanalunnermut atugaraa, ilaatigut ullormut 8 tiimit sanaluttarluni. Ilulissani najugaqarluni tunitsivissaqarniarneq ajornanngilaq. Takornariaqarfissuugatta pisiumasoqarluartarpoq. Aammali qujanartumik hotellit iluaqutaasarput. Maannakkut eqqarsaatigileraangakku uggorisarpara inuusuttuunitta nalaani eqqumiitsuliornermut ilinniarfeqarsimanngimmat. Peqarsimasuuppammi ilinniartuungornissara pilerigisimassagaluarpara. Kisianni taamanikkut taamatut inuussutissarsiortoqanngilaq, oqaaserluunniit»eqqumiitsuliortoq«quinaannartutut isigineqartarpoq. Jens Olsen isumaqarpoq, kalaallit amerlanerpaat, qangarsuaaniilli assassorlutik pinngorartitsisinnaanermut piginnaaneqareersut, taamaattumillu kinaluunniit, misilittagaqanngikkaluarluni, eqqumiitsuliornermik imaluunniit sanalunnermik ingerlataqalersinnaasoq. Nannup kukii imaluunniit tuloriai kusanartunngorlugit sanasartagai piumaneqarlutunut ilaapput. Nogle af de eftertragtede smykker, Jens Olsen har lavet, er af hjørnetand fra en isbjørn, pyntet op med forskellige figurer. 20 Uge ÅRGANG 3

21 Jens Olsen utoqqasaanngoraluarluni sapinngisamik akulikitsumik, Ilulissani kommunip ingerlataani, sanalunnermik ingerlataqartarpoq. Jens Olsen tilbringer mange timer på det lokale kunstnerværksted, som kommunen ejer. Husflidskunst som hobby Det er en frisk pust i livet at starte på en helt ny hobby, selvom man er blevet ældre, mener Jens Olsen fra Ilulissat Af Arne Mølgaard Jens Olsen, fra Ilulissat, er født i Akunnaaq for 70 år siden. Han har tilbragt det meste af sit liv på havet, da han har været fisker, siden han var en ung knægt. Så tilbragte han ti år på fiske fabrikken i Ilulissat, da han var blevet ældre, indtil han blev pensioneret. Et aktivt liv i en menneskealder. Men han er ikke typen, der sidder i sofaen foran fjernsynet for at få tiden til at gå. Tidligere har han aldrig lavet noget husflid, eller kunst. Men en dag fik han lyst til at afprøve sine færdigheder med husflidskunst. Dels skulle det hjælpe ham med at få tiden til at gå, men han indså også hurtigt, at tilværelsen som pensionist indebærer, at økonomien begynder at skrante. Det hele startede så småt i 1998, hvor han for første gang i sit liv skulle skabe et værk ud fra et ben af rensdyrgevir. Han fandt dog hurtigt ud af, at det var en besværlig og svær proces. Hans far var en dygtig husflidskunstner, men han har selv aldrig nogensinde udvist interesse for faget. Til gengæld mente han som barn, at farens hobby nærmest var triviel. Bidrager til økonomien Jens Olsen var nødt til at tjene lidt ekstra penge, da han blev pensionist. Hans aldrende krop tillod ikke længere, at han havde hårdt fysisk arbejde som i sine yngre dage. Håndelaget var meget svært i første omgang. Men jeg tvang mig selv til at arbejde selvstændigt, og forsøgte at skabe min egen måde at skabe figurer på. Det hjalp mig at tjene lidt ekstra om måneden. Men det er også meget psykologisk opløftende at have noget at arbejde med. Man står jo op om morgenen uden arbejde, og det har jeg aldrig været vant til, siger han. Han har i de seneste mange år brugt flere timer om dagen, hvor han arbejder med at skære forskellige figurer af ben sommetider op til otte timer om dagen. De mange turister i Ilulissat gør også det hele lidt nemmere. Der er heldigvis mange turister, der ønsker at købe vore værker. Men også hotellerne køber fra os med jævne mellemrum. Nu hvor jeg er blevet ældre, ærgrer det mig, at der ikke fandtes en kunstskole i vores yngre dage. Jeg er sikker på, at jeg var gået ind den uddannelse, hvis det havde været muligt. Men det er måske også kun godt på den anden side. Dengang var der jo ingen kunstnere og selve ordet og opfattelsen af kunstner var lidt akavet dengang. Jens Olsen mener, at de fleste grønlændere har en lille medfødt kunstner i sig, da det altid har væ ret nødvendigt at være kunsthåndværker og selv lave fangstredskaber i et fangersamfund. Derfor er det bare om at afprøve sine kundskaber indenfor husflidskunst, enten kommer det af sig selv eller også det gør ikke, mener han. Arne Mølgaard Sap. akunn UKIOQ 3 21

22 I GrønlandsBANKEN har alle medarbejdere mulighed for at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden. Vi har afsat over timer til at støtte grønlandske foreninger og projekter. Har du den gode sag, har vi 230 hjælpende hænder Skriv til os på csr@banken.gl eller læs mere på & Distribution: / sud_cs0093.tif & Distribution: / sud_cs0094.tif & Distribution: / sud_cs0096.tif 22 Uge ÅRGANG 3

23 QAASUITSUP KOMMUNIA Sullissvik.gl tassaavoq innuttaasut pisortanut tamanut iserfittut atorsinnaasaat. Suleqataasut tamakkerlutik sullissivik.gl-imik iluaquteqarsinnaapput innuttaasullu apuussiffiginissaannut taanna atorsinnaallugu. Allatut oqaatigalugu atortussat, immersugassat aamma imminut sullinnermi aaqqiissutit sullissivik.glimiittut kommunit, Namminersorlutik Oqartussat kiisalu suliffeqarfiit pisortanit pigineqartut tamanut saqqummiutissagaat kaammattorneqarput. Sullissvik.gl er borgernes samlede indgang til hele det offentlige. Alle partnere kan følgelig drage fordel af sullissivik.gl og bruge denne til at nå borgerne. Kommuner, Selvstyre samt offentligt ejede virksomheder opfordres med andre ord til at publicere materiale, blanketter og selvbetjeningsløsninger på sullissivik.gl. Nalunngiliuk Sullissivik ulloq unnuarlu tamakkerlugu akunnerni 24-ni qarasaasiakkut saaffi gisinnaagit? periarfissatit misissukkit. quppernera atorlugu isissutissami NemID-mi paasissutissaativit atornissaat eqqaamajuk. NemID- qanngikkuit, najugakkanni Sullissivippit piniussinnaavaatit NemID pillugu paasissaqarnerorusukkit najukkanni Sullissivimmut saaffiginninissannut tikilluaqquatsigit. Vidste du at, du kan henvende dig til Sullissivik online24 timer i døgnet? Tjek dine muligheder i Husk at du bruger dine NemID oplysninger til login på min side Sullissivik kan hjælpe dig med oprettelse, hvis du ikke har NemID Henvend dig i dit lokale Sullissivik for at vide mere om NemID. Sullissivik Aasiaat Box Aasiaat Tlf: Sullissivik Ilulissat Box Ilulissat Tlf: Sullissivik Kangaatsiaq Box Kangaatsiaq Tlf: Sullissivik Qaanaaq B-44A 3971 Qaanaaq Tlf: Sullissivik Qasigiannguit Box Qasigiannguit Tlf: Sullissivik Qeqertarsuaq Box Qeqertarsuaq Tlf: Sullissivik Upernavik B Upernavik Tlf: Sullissivik Uummannaq Box Uummannaq Tlf: Sap. akunn UKIOQ 3 23

24 Avannaani pinngortitaq avatangiisillu Ilisimatuut assigiinngitsut issittumi ilisimatusarnermut suliniutaat 19 millioner koruunit missaannik taperneqartoq All. Peter Bondo Christensen, Aarhus Universitetimi seniorforskeri Avannaarsuata imartaa Thulep eqqaaniittoq issittumi imartaavoq immikkuullarissoq, imaani uumasunik miluumasunik timmissanillu amerlasoorsuarnik inuuffigineqartoq. Piffik tamanna ukiuni 4000-init amerlanerusuni inuit nunasisarnerannut toqqammaviusimavoq. Issittumi sikup aakkiartulernera issittumi pinngortitap sunneqatigiittarneranut, uumasunut inunnullu tamaani najugaqartunut annertuumik sunniuteqarpoq. Carlsbergfondimit, Velux Fondimit Villum Fondillu aningaasarpassuarnik tapiissuteqartoqarneratigut, tamaani ilisimatuut misissuinissaat pisinnaalissaaq, tassani itsarsuarsiuut, biologit, antropologit silaannaap, uumasut inuiaqatigiillu ukiuni tuusintilinni imminnut ataqatigiissussat misissussavaat. Suliniut NOW-imik atserneqarpoq: Issittup imartaani Thulep eqqaani pisuussutit uumassusillit inuiaqatigiillu. Inuusinnaaffiup killerpiaani inuuneq Kalaallit Nunaata kitaata avannaani, Issittullu sinnerani ukiup qanoq ilinera apeqqutaatillugu piniartarneq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Imaani marrarnit, timmissat ineqarfiinit issut, inoqarfiisimasunillu attakut inuit uumasullu piffissap ingerlanerani pissutsini assigiinngitsuni imminnut nalimmassarfigeqatigiittarsimanerat takutippaat. Silaannaap kissatsikkiartornerata avannaata imartaani uumasoqarneq qanoq sunnersimaneraa, taamaalillunilu aamma inuiaqatigiit taakkunannga pinngitsuuisinnaanngitsut qanoq sunnersimaneraat ilisimatusarnikkut paasiniarneqartut ilagaat. Uumasunit inuiaqatigiinnillu siusinnerusukkut silaannaap pissusaata allanngornera qanoq qisuariarfigineqarsimanerata paasineratigut, ullumikkut silaannaap kissatsikkiartornerata kingunissaasa paasineqarnissaannut aallaavigissaartoqalissaaq. Avinngarusimasumilu pinngortitami imminnut sunneeqatigiinnerit ukiuni untritilinni kingullerni nunanit suliffissuaqarfiusunit issittumit ungasissorsuarniittunit, qanoq mingutsitsivigineqarsimanerat ilisimatusartut ilanngullugu paasiniarniarpaat. Assersuutigalugu avannaata imartaani pinngortitami imminnut sunneqatigiittartut piffinni issuttumiittuni qaffasinnerpaat ilaannik kviksølvimik mingutsinneqarsimasuupput. Kviksølv imaani uumassusillit imminnut nerisareqaatigiinneranni qullertut inissisimasuni annertuumik nassaassaavoq, ullumikkullu ukiut suliffissuaqarfiusut 1850-ikkunni annertusiartornerat sioqqullugu assersuutigalugu nannuniittoq 20-eriaammik annertussuseqarpoq. Appaliarsuk / søkonger Anders Mosbech Ilisimatuut assigiinngitsut ilisimatusarnerat Antropologimi inuiaqatigiinnik paasinninneq, itsarsuarsiuut qanga Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasaannik, biologillu qanga maannalu uumasut inuunerisa qanoq ingerlaarnerinik ilisimasaasa kattutsinneqarnerisigut, siullermeertumik ilsimatuussutsikkut misissuinerit inuit, pisuussutit uumassusillit kiisalu silaannaap pissusaata allanngoriartornera pillugu paasiniaaneq ingerlanneqassaaq, forsknings- og rådgivningschef, Anders Mosbech, Aarhus Universitetimi Arctic Research Centremeersoq, suliniummilu uumasunut tunngasunik aqutsisoq oqarpoq. Silaannaap pissusaata allanngoriartornera Thulep eqqaani, tassanilu innuttaasunut sunniutaat pillugit nutaanik ilisimasaqalernikkut, taakku issittumut allamut iluaqutinngortinnissaat anguniagaavoq, Anders Mosbech oqarpoq. NOW-imik suliniut tamarmiusoq professor Kirsten Hastrupimit, Københavnip Universitetiani Institut for Antropologimeersumit, Aarhus Universitetimi Institut for Bioscience kiisalu Nationalmusiumimi Etnografisk Samling naligiimmik suleqatigalugit aqunneqarpoq. Taamattaarlu Nunatta Katersugaasivia Toqqorsivialu, Pinngortitaleriffik, Ilimmarfik kiisalu Qaanaami Thule Museum suliniummi akuupput. Nanoq / isbjørn Peter Bondo Christensen 24 Uge ÅRGANG 3

25 Natur og samfund i nord Storstilet tværfagligt arktisk forskningsprojekt modtager knap 19 millioner kroner i støtte Af Peter Bondo Christensen, seniorforsker ved Aarhus Universitet Aaveq / hvalros Nordvandet er et unikt arktisk havområde i Thule-regionen, der rummer store mængder af havpattedyr og havfugle. Området har været grundlaget for menneskers bosættelse gennem mere end 4000 år. Afsmeltningen af den arktiske havis har nu omfattende konsekvenser for de højarktiske økosystemer og for de dyr og mennesker, der lever i området. En massiv økonomisk støtte fra Carslbergfondet, VELUX FON- DEN og VILLUM FONDEN gør det nu muligt at igangsætte et tværfagligt projekt, hvor arkæologer, biologer og antropologer studerer sammenhænge mellem klima, dyreliv og samfund i et tusindårigt tidsperspektiv. Projektet har fået navnet NOW: Levende ressourcer og samfund ved Nordvandet i Thule-området. Livet på den yderste kant Små fangersamfund i Nordvestgrønland og rundt om det øvrige Arktis er helt afhængige af den sæsonbetingede jagt. Prøver fra søsedimenter, tørv fra fuglekolonier og efterladenskaber fra bopladser vil løfte sløret for, hvordan såvel mennesker som dyr har tilpasset sig de skiftende forhold over tid. Et af forskernes mål er at forstå, hvordan klimaforandringer har påvirket dyrelivet ved Nordvandet, og dermed også de samfund, der gennem tiderne har været afhængige af dette. Ved at afdække, hvordan dyreliv og samfund har responderet på klimaændringer i fortiden, har man et godt udgangspunkt for at forstå konsekvenserne af de forandringer, der sker i dag. Samtidig vil forskningen belyse, hvordan fjerntliggende økosystemer gennem de seneste hundrede år har været er udsat for forurening fra de industrialiserede lande, der ligger langt væk fra de øde arktiske områder. Økosystemerne omkring Nordvandet har eksempelvis nogle af de højeste kviksølv niveauer i de arktiske områder. Kviksølv opkoncentreres til ganske betydelige niveauer i toppen af den marine fødekæde, og i dag finder Uumasut takutinneqartut inunnut issittumi najugaqartunit nerisarineqarput. Silaannaallu pissusaata allanngoriartornera ilutigalugu nerisat allangornerat ilisimatuussutsikkut misissuinermi nutaamik misissorneqassaaq. Er føde for indbyggerene i det arktiske område. Et nyt studium vil vise hvordan fødevalget ændrer sig med klimaændringerne. vi mere end tyve gange højere niveauer i eksempelvis isbjørne sammenlignet med før industrialiseringen rigtig tog fart i Tværvidenskabeligt projekt»ved at kombinere antropologiens samfundsforståelse med arkæologiens viden om det forhistoriske Grønland og biologiens viden om historiske og aktuelle mønstre for dyrelivet, bliver det for første gang muligt at lave et tværvidenskabeligt forskningsprojekt, der dækker mennesker, levende ressourcer og klimaforandringer, siger forsknings- og rådgivningschef, Anders Mosbech, Arctic Research Centre, Aarhus Universitet, der står i spidsen for den biologiske del af projektet. Målet er at bidrage med ny viden om klimaforandringernes indvirkning på Thule-området og dets beboere og kunne overføre den vide til det øvrige Arktis,«siger Anders Mosbech Det samlede NOW-projekt ledes Peter Bondo Christensen af professor Kirsten Hastrup fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet i et tæt og ligeværdigt samarbejde med Arctic Research Centre på Aarhus Universitets Institut for Bioscience og Etnografisk Samling ved Nationalmuseet. Desuden indgår Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Grønlands Naturinstitut, Grønlands Universitet samt Thule Museum i Qaanaaq i projektet. Sap. akunn UKIOQ 3 25

26 Isumaliutersuut: Aarrit aamma silap pissusaata allanngoriartornera All. Kim Kielsen, Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisoqarfik Aarrit Qaanaap eqqaani kangerlunnut ilorpariartorput, aammalu aarrit puisinik qimaatitsisartut piniartut oqaluttuarput. Tamanna piniartut kangerlunni puisinniarsinnaanerannik ajornarnerulersitsivoq. Aamma piniartut siornatigumut naleqqiullugu nannunik amerlanerusunik, kisiannili salunnerusunik takusaqartalersimapput. Immap sikua siornatigornerit saannerusarpoq, aammalu sikumiit aalisartoqartalersimavoq. Silap pissusaata allanngoriartornera atuutiinnalertussanngorluni atuuppoq. Naleqqussartariaqarpugut, tamannalu aamma qangaaniilli ileqqoraarput. Kiinarlerluta isumakulunnissamut taarsiullugu, silap pissusaata allanngornera iluaqutigalutigu pitsaanerpaamik atorluarnissaanut periarfissavut qimerloorniartigit. Sapaatit akunneranni kingullermi Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisoqarfimmiit Qaanaami silap pissusaata allanngoriartornera pillugu innuttaasut ataatsimiitinneqarnerinut peqataapput. Tassani WWF (Pinngortitaq pillugu nunarsuaq tamakkerlugu suliniaqatigiiffik) silap pissusaata allanngoriartornera eqqarsaatigalugu Avannaarsuata imartaani siunissaq pillugu oqallinnissamut qaaqqusisuuvoq. Tassunga atatillugu allanngoriartornerit nunatta avannarpasinnerusortaani piniartut misigisartagaat oqaasertalerneqarput. Piniartut, aalisartut innuttaasullu takkuttut allat silap pissusaata allanngoriartornerata ulluinnarni inuunerminnut sunniutai oqaluttuaraat, aammalu sumiiffimmi inuuffigisaminni minnerunngitsumillu isumalluuteqarfigisaminni ingerlatsineq qanoq isumaqarfiginerlugu saqqummiussillutik. Qaanaami piniartut nersornartumik silap pissusaanut allanngoriartortumut naleqqussarput. Siornatigut sikup sinaanut aaffanniartarsimagaluarlutik, maannakkut sikuunerani illoqarfimmut qanittumi sikumiit qaleralinniarsinnaalersimapput. Tamanna imaani uumasunik miluumasunik piniartarnermut, allanngorarnerusunik pisaqarfiusartumut tapertaavoq pitsaasoq tutsuiginartorlu. Tamannalu isertitaqarfigisartakkanik siaruartitsinerunikkut allannguutinut akiuusinnaanerunermut assersuutissaavoq pitsaasoq. Qaanaami innuttaasut ataatsimiitinneqarnerinut najukkatta, silap pissusaata allanngori-artornera eqqarsaatigalugu misilittakkat tusarnaarnissaasa, aammalu unammilligassat periarfissallu pillugit annertuumik oqallinnissap pingaaruteqarnerat pissutaavoq. Sorpassuimmi atuaannarluni paasineq ajornartarput. Najukkani inuiaqatigiinni inuit kalluarneqartut ammasumik oqalliseqatiginissaat pisariaqarpoq. Pisassiissutinut, pingaartumik aarrinut tunngasunut sunniutit aammalu uumasut assigiinngitsut pinngortitami ataqatigiinnut sunniutaat piniartunit eqqumaffigineqartorujussuupput. Aarrit pisassiinikkut killilersorneqarnerat iluaqutaasoq piniartut oqaatigaat imi pisassiisarnerup atuutsinneqalernerata kingorna Qaanaap eqqaa aaveqarnerulersimavoq. Piniartut maluginiagaat kisitsinermi kingullermi Pinngortitaleriffimmiit ingerlanneqartumi uppernarsineqarput, tassanilu pisassiissutit amerlineqarsinnaasut taperserneqarpoq. Taamaattumik ingerlatsinermi pisassiisarnitta ingerlatiinnarnissaa pingaaruteqarpoq. Tamatumunnga aarrit assersuutigineqarsinnaapput. Pisassiisarnerit qilalukkanut qaqortanut qernertanullu iluaqutaanera assersuutitut allatut taaneqarsinnaavoq, tassanilu aamma pisassiisarnermut mi atuutilersumut naleqqiullugu pisassat amerlineqarnissaat inissaqartinneqarpoq. Avannaarsuata imartaani pinngortitap ataqatigiinnerata aammattaaq siunissami peqqissuunissata, piniagassanillu sinnilinnik, najukkami innuttaasunit pis-sarsiarineqarsinnaasunik peqarnissaata qulakkeernissaa pingaaruteqarpoq. Avannaarsuata imartaanik tassanilu isumalluutinik siunissami ingerlatsinermi, najugaqarfimmi soqutigisat assigiinngitsut naammassineqarsinnaanissaat, aammalu sumiiffimmi suliat najukkami innuttaasut pisuussutillu uumassusillit ataqqillugit maleruagassiuunneqarnissaat qulakkeerneqassaaq. Innuttaasut akuutinneqarnerat najukkanilu ilisimasat, siunissami ingerlatsinissamut nutaanillu suliniuteqarnissamut aalajangiisarnissatsinnut, ilisimatusarnikkut siunnersuisarneq peqatigalugu pitsanngorsaaqataassapput. Taamaanngippat tunngavissat pingaarutillit takunngitsoorneqarsinnaapput. Taamaattumik ataatsimoorluta aammattaaq siunissami pinngortitap pissaqartitsilluartup peqqinnartullu iluarisimaarutiginissaanut sulini-uteqarta. Taamaalilluta silap pissusaata allanngoriartornerata periarfissarititaasa unammilligassarititaasalu anigornissaannut nukittunerujussuanngussaagut. Aatsaat taamaaliorutta piujuartitsiviusumik siunissamullu ungasissumut siunnerfilimik ineriartortitsinissaq qulakkeersinnaavarput. Silap pissusaani ilisimatusarnerup siunissami silap pissusaanut suut naatsorsuutigisinnaanerivut oqaluttuussinnaavaatigut. Kisiannili innuttaasut namminneerlutik allannguutit ulluinnarni inuunerminni qanoq atornerlugit ilisimavaat. Ingerlaavartumik silap pissusaanut naleqqussarnissamut atatillugu najukkani misilittakkat ilisimasallu pingaaruteqartorujussuupput. Silap pissusaata allanngoriartornera assigiinngitsunik eqquisarpoq, sumiinneq aammalu sunik suliaqarneq apeqqutaallutik. Taamaattumik ingerlatsivimmi pissutsit immikkut ittut najukkanilu ilisimasat tusarnaarnissaat eqqarsaatiginissaallu pingaaruteqarpoq. Avannaarsuata imartaa, Qaanaap Canadallu akornanniittoq, najukkamut nunanullu tamanut pingaaruteqarnini peqqutigalugu sumiiffinnut, inunnut uumasunullu immikkut annertuumik pingaaruteqartunut Naalakkersuisut allattorsimaffiutaanni qaffasissumi inissisimavoq. Avannaarsuata imartaa imaannarsuarmiittoq Qaanaap aamma Canadap akornanniippoq. Avannaarsuata imartaa uumassusilinnit annertuumik kinguaassiorfiuvoq, aammalu timmissanut imarmiunut imaanilu uumasunut miluumasunut arlalissuarnut pingaaruteqarluni. Avannaarsuata imartaata pisussutinik uumassusilinnik peqarluarnera arlalitsigut Inuit Canadamiit Kalaallit Nunaannut nuuttarnerinut tunngaviusarsimavoq, aammalu ullumikkut suli Qaanaami eqqaanilu inuunermut pingaaruteqarluarluni. Åbentvandsområdet Nordvandet ligger mellem Qaanaaq og Canada. Nordvandet rummer en stor biologiskproduktivitet og og harbetydning for en lang række havfugle og havpattedyr. Det er Nordvandets rige indhold af levende ressourcer, der i flere omgange har været grundlaget for Inuits indvandring fra Canada til Grønland og stadig den dag i dag har stor betydning for livets opretholdelse i og omkring Qaanaaq. Martin Schiøtz 26 Uge ÅRGANG 3

27 Martin Schiøtz Hvalrosser og klimaforandringer Af Kim Kielsen, naalakkersuisoq for miljø og natur Hvalrosserne rykker længere ind i fjorden ved Qaanaaq og fangere fortæller, at hvalrossen skræmmer sælerne væk. Det gør det sværere for fangerne at jage sæler i fjorden. Fangerne ser også flere isbjørne end før, men til gengæld er de tyndere. Havisen bliver ikke lige så tyk som tidligere, så man er begyndt at fiske fra isen. Klimaforandringerne er her for at blive. Vi må tilpasse os, og det har vi en lang tradition for. I stedet for bekymrede miner og rynker i panden, så lad os også se på mulighederne for bedst at udnytte det nye klima til vores fordel. I sidste uge deltog Departementet for Miljø og Natur i et borgermøde om klimaforandringer i Qaanaaq. Her havde WWF (Verdensnaturfonden) inviteret til debat om fremtiden for området omkring Nordvandet set i lyset af klimaforandringerne. Der blev i den forbindelse sat ord på nogle af de forandringer, som fangere i den nordligste del af vores land oplever. Fangere, fiskere og andre fremmødte borgere delte deres oplevelser af, hvad et klima i forandring betyder for deres hverdag og på hvordan de ser på forvaltningen af det område og de resurser som de lever i og ikke mindst af. I Qaanaaq tilpasser fangerne sig på beundringsværdig vis til et klima i forandring. Hvor man tidligere tog på hvalrosfangst ude ved iskanten, er det nu muligt at fange hellefisk fra isen tæt på byen i islægsperioden. Det er et godt og stabilt supplement til den mere svingende fangst af havpattedyr. Og det er et godt eksempel på, at man, ved at brede sine indtægtskilder ud, bliver mere modstandsdygtig over for forandringer. Når vi er til stede ved borgermødet i Qaanaaq, er det fordi, det er vigtigt at lytte til erfa-ringer og få en bred debat om udfordringer og muligheder i lyset af klimaforandringerne. Der er meget man ikke kan læse sig til. Der er brug for en åben dialog i lokalsamfundet med de berørte mennesker. Fangerne er meget opmærksomme på effekten af kvoterne på især hvalros og på, hvordan de forskellige arter påvirker økosystemet. Fangerne gav udtryk for, at kvoteringen af hvalros virker. Der er kommet flere hvalrosser i området omkring Qaanaaq efter der blev indført kvoter i Fangernes observationer understøttes af de seneste optællinger, som Pinngortitaleriffik har foretaget, og som understøtter at der kan fastsættes en højere kvote. Derfor er det vigtigt at vi forvaltningsmæssigt fastholder kvoteringer. Hvalros er et eksempel. Et andet eksempel hvor kvoteringer hjælper er hvidog narhvaler, hvor der også er plads til højere kvoter ift. kvotesystemets indførsel i Det er vigtigt at sikre, at økosystemet i Nordvandet også i fremtiden er sundt og kan producere et overskud af fangstdyr, som lokalbefolkningen kan høste. Den fremtidige forvaltning af Nordvandet og dets ressourcer skal sikre, at de forskellige interesser i området bliver tilgodeset og at aktiviteter i området reguleres i respekt for lokalbefolkningen og de levende ressourcer. Borgerinddragelse og lokal viden skal være med til at kvalificere vores beslutninger om fremtidig forvaltning og nye initiativer, på linje med den videnskabelige rådgivning. Ellers kan vigtige aspekter blive overset. Så lad os sammen bidrage til, at vi også i fremtiden kan nyde godt af en righoldig og sund natur. På den måde står vi langt stærkere i forhold til at imødekomme de muligheder og imødegå de udfordringer, klimaforandringerne giver. Kun på den måde kan vi sikre en bæredygtig og langsigtet udvikling. Klimaforskningen kan fortælle os noget om, hvad vi kan forvente af fremtidens klima. Men det er borgerne selv der ved, hvordan ændringerne kommer til udtryk i deres hverdag. Lokale erfaringer og traditionel viden er meget vigtig i forbindelse med den løbende klimatilpasning. Klimaforandringerne rammer forskelligt afhængigt af, hvor man er, og hvad man beskæftiger sig med. Det er derfor vigtigt, at forvaltningen lytter til og tager højde for de særlige forhold og den viden, der findes lokalt. Nordvandet, mellem Qaanaaq og Canada står på grund af sin lokale og internationale betydning højt på Naalakkersuisuts liste over områder, der har særligt stor betydning for både mennesker og dyr. Sap. akunn UKIOQ 3 27

28 Kalaallit Nunaata ANINGAASERIVIATA april, maj juni-milu akeqanngitsumik angallatisinermi atukkissavaatit Akeqanngitsoq * imatut paasineqassaaq: Taarsigassarsianik pilersitsineq akeqanngilaq Allakkianik pilersitsineq akeqanngilaq * Qularnaveeqqusiinermut atatillugu taamaallaat pisortatigoortumik akiliutinut akiliissaatit. Aningaaserivimmi siunnersuisartut atassuteqarfigiuk imaluunniit uunga mail-erfigitigut banken@banken.gl tlf Uge ÅRGANG 3

29 Leiff Josfsen Angallatit talittarfinniittut Royal Arctic Havneservicep angallatit makku maajip 21-aniit juunip 4-at ilanngullugu talittarfimmiittussat nalunaarsorsimavai: Fartøjer på havnen Royal Arctic Havneservice har registreret følgende fartøjer på havnene i perioden fra den 21. maj til og med den 4. juni: Ilulissat ANGUTEQ ITTUK Tikissaaq 21. maj Aallassaaq: 22. maj Tikissaaq 29. maj Aallassaaq: 30. maj Tikissaaq 30. maj Aallassaaq: 31. maj Tikissaaq 4. juni Aallassaaq: 5. juni Siunertaq: Usingiarneq/ usilersorneq SARFAQ ITTUK Tikissaaq 25. maj Aallassaaq: 25. maj Tikissaaq 1. juni Aallassaaq: 1. juni Siunertaq: Ilaasunik niusineq ikisinerlu IRENA ARCTICA Tikissaaq 27. maj Aallassaaq: 27. maj Tikissaaq 3. juni Aallassaaq: 3. juni Siunertaq: Usingiarneq/ usilersorneq Aasiaat PAJUTTAAT Tikissaaq 18. maj Aallassaaq: 24. maj Tikissaaq 29. maj Aallassaaq: 31. maj Siunertaq: Usingiarneq/ usilersorneq ANGUTEQ ITTUK Tikissaaq 21. maj Aallassaaq: 21. maj Tikissaaq 23. maj Aallassaaq: 26. maj Tikissaaq 26. maj Aallassaaq: 27. maj Tikissaaq 27. maj Aallassaaq: 28. maj Tikissaaq 28. maj Aallassaaq: 28. maj Tikissaaq 31. maj Aallassaaq: 2. juni Tikissaaq 4. juni Aallassaaq: 4. juni Siunertaq: Usingiarneq/usilersorneq REMBRANDT VAN RIJN Tikissaaq 22. maj Aallassaaq: 22. maj Tikissaaq 29. maj Aallassaaq: 29. maj Siunertaq: Takornariaqarneq NUKA ARCTICA Tikissaaq 23. maj Aallassaaq: 23. maj Siunertaq: Usingiarneq/ usilersorneq SARFAQ ITTUK Tikissaaq 25. maj Aallassaaq: 25. maj Tikissaaq 1. juni Aallassaaq: 1. juni Siunertaq: Ilaasunik niusineq ikisinerlu NAJA ARCTICA Tikissaaq 30. maj Aallassaaq: 30. maj Siunertaq: Usingiarneq/usilersorneq VESTLANDIA Tikissaaq 1. juni Aallassaaq: 1. juni Siunertaq: Usingiarneq/ usilersorneq Qasigiannguit IRENA ARCTICA Tikissaaq 27. maj Aallassaaq: 27. maj Tikissaaq 3. juni Aallassaaq: 3. juni Siunertaq: Usingiarneq/ usilersorneq Upernavik VESTLANDIA Tikissaaq 3. juni Aallassaaq: 6. juni Tikissaaq 4. juni Aallassaaq: 4. juni Siunertaq: Usingiarneq/usilersorneq Uummannaq Tikittoqarnissaanik nalunaarsuisoqarsimanngilaq. Ilulissat ANGUTEQ ITTUK Ankomst: 21. maj Afrejse: 22. maj Ankomst: 29. maj Afrejse: 30. maj Ankomst: 30. maj Afrejse: 31. maj Ankomst: 4. juni Afrejse: 5. juni Formål: Losning/lastning SARFAQ ITTUK Ankomst: 25. maj Afrejse: 25. maj Ankomst: 1. juni Afrejse: 1. juni Formål: Af- og påsætning af passagerer IRENA ARCTICA Ankomst: 27. maj Afrejse: 27. maj Ankomst: 3. juni Afrejse: 3. juni Formål: Losning/lastning Aasiaat PAJUTTAAT Ankomst: 18. maj Afrejse: 24. maj Ankomst: 29. maj Afrejse: 31. maj Formål: Losning/lastning ANGUTEQ ITTUK Ankomst: 21. maj Afrejse: 21. maj Ankomst: 23. maj Afrejse: 26. maj Ankomst: 26. maj Afrejse: 27. maj Ankomst: 27. maj Afrejse: 28. maj Ankomst: 28. maj Afrejse: 28. maj Ankomst: 31. maj Afrejse: 2. juni Ankomst: 4. juni Afrejse: 4. juni Formål: Losning/lastning REMBRANDT VAN RIJN Ankomst: 22. maj Afrejse: 22. maj Ankomst: 29. maj Afrejse: 29. maj Formål: Turisme NUKA ARCTICA Ankomst: 23. maj Afrejse: 23. maj Formål: Losning/lastning SARFAQ ITTUK Ankomst: 25. maj Afrejse: 25. maj Ankomst: 1. juni Afrejse: 1. juni Formål: Af- og påsætning af passagerer NAJA ARCTICA Ankomst: 30. maj Afrejse: 30. maj Formål: Losning/lastning VESTLANDIA Ankomst: 1. juni Afrejse: 1. juni Formål: Losning/lastning Qasigiannguit IRENA ARCTICA Ankomst: 27. maj Afrejse: 27. maj Ankomst: 3. juni Afrejse: 3. juni Formål: Losning/lastning Upernavik VESTLANDIA Ankomst: 3. juni Afrejse: 6. juni Ankomst: 4. juni Afrejse: 4. juni Formål: Losning/lastning Uummannaq Der er ingen skibsanløb. Takussutissat Royal Arctic Linep nittartagaani sisamanngornermi maajip 15-iani aaneqarput. Oversigten er hentet fra Royal Arctic Lines hjemmeside torsdag den 15. maj. Sap. akunn UKIOQ 3 29

30 Nannup allarsuarmit issittumi nanunngoriartornera Timip sananeqaataanik misissuinerit qanga nannut uumasuni immikkuullarissunngornerat takutippaa, uummatikkullu nappaatit paasinissaannut atorneqarsinnaasut pingaarutilinnik tapertaliilluni All. Peter Bondo Christensen Allarsuaq nalinginnaasoq piffissap ingerlanerani nannutut maanna ilisimasatsitut allanngoriartorpoq; amiatalu qalipaataa piffinnut sikugasaartunut naleqqulluinnartunngorluni. Paasissutissat nutaat atorlugit ilisimatuut nunani assigiinngitsuneersut maanna allassuarmit nannup allanngoriartornera sukkasuumik pisimasoq uppernarsarneqarpoq.»allarsuit issittullu nanuata sananeqaatai imminnut sanilliup pavut, taamaaliornitsigullu tu paal lannartunik naammattuuivugut. Issittup nanua ukiut it inorlugit uumasuuvoq immikkuullarissoq. Taamalillunilu ilimagisamit sivikinnerusumik immikkuullarissutut uumasuusimavoq«professor Rune Dietz, Arktisk Forskningscenter, Institut for Bioscience, Aarhus Universitetiitimeersoq oqaluttuarpoq. Allarsuaq silaannaap kissarnerata nalaani avannamut ingerlaarsimasoq ilisimatuut isumaqarput. Kingornalu silaannaq nillertimmat nannut uumasoqatigiit immaqa ingerlariaqqinneq ajulersimapput, taamaalillutillu silaannarmut nillertumut sukkasuumik nalimmassartariaqarlersimallutik. Ilisimatusarnermik ingerlatsineq annertooq taanna Kinamit, USA-mit, Kalaallit Nunaannit Danmarkimillu peqataaffigineqarpoq. Paasisat nutaat tupaallaataasut majip arfineq pingajuanni atuagassiami tusaamaneqaqisumi CELL-imi saqqummiunneqassapput, allaaserisarlu taanna atuagassiamut saqqaliivoq. Kolesterolipalaaq Ilisimatuullu nannup issittumi uumasinnaanerminut piginnaasani ukiuni ini ikittuinnarni ineriartortissimagai uppernarsarsinnaavaat ineriartornerlu tamanna sukkavoq. Taamattaarlu amiata kajortumit qaqortumut allanngornera, sananeqaataani allannguinernik nassataqarneratut, pinngortitap Misissugassat amerlanerpaat nunatsinni nannuttaneersuupput, ilaatigut Ittoqqortoormiineerlutik, tassanngalu issittumi piffissap ingerlanerani misissugassatut katersaatigineqartut pitsaanerpaartaat pigineqarput. Hovedparten af prøverne stammer fra den Grønlandske fangst af isbjørn blandt andet fra Scoresbysynd, hvorfra de bedste tidsserier fra Arktis stammer fra. pissussaata sananeqaatit aammi orsumik ingerlaartut annertussusaannik, orsullu timaani ingerlaarneranik aqutsisut allanngorsimapput. Ilisimatuut nannut sananeqaataasa inuit sananeqaataannut naleqqersuussineranni, sananeqaat apob-imi assigiinngissut malunnarluarpoq. Sananeqaat taanna uumasuni miluumasuni proteinimut LDL-imut, nalinginnaasumik kolesterolipalaatut ilisimaneqarpoq. Tamanna issittumi inuunermut pingaarutilimmik nalimmassarneruvoq, tamaanilu nanoq annertusumik imaani uumasunik miluumasunik orsoqarluartunik sikumiittunik inuussuteqarpoq. Naallu nanoq orsuinnangajammik nerisaqaraluartoq, taamaattoq taqqamini orsumik uniorartitsineq ajorpoq, taamaalillunilu uummamigut taqqamigullu nappaatinik eqqugaasarnani.»sananeqaatip allannguutilluunniit taassumarpiaap, nannup kolesterolerpassuaqarluni aaminilu orsutaqarluarluni sukkortaqarluarlunilu inuusinnaavoq«ilisimatooq uumasullu nakorsaat Christian Sonne, Arktisk Forskningscenter, Institut for Bioscience, Aarhus Universitetimeersoq oqarpoq. Sananeqaatit taakku nannuni qanoq atuutsiginerat, sananeqaatillu taakku celleni proteininik enzyminillu pilersitsinermik, ilaatigut uummatikkut taqqatigullu nappaatit pilersinnaanerannut pinaveersaartitsinernik nassataqartarnersut misissuinerit nutaat takutissinnaagaat ilisimatuut tikkuarpaat. Ilisimasat taamaattut uagut inuit amerliartuinnartut orsutaqarpallaartunik nerisaqarnermik nassatarisaannik nappaatinik inuunitsinnut navialisitsisunik qanoq ililluta illersorsinnaanerput paasinarsisissavaa. Rune Dietz Kissakkiartortoq Professor Rune Dietz ukiut 30-it sinnerlugit sivisutigisumik nannup timaata ipiutaasartaannik aavinillu misissugassanik katersisimavoq, taakkulu paasissutissanik naliitsunik katersugaataapput. Paasissutissanit annertuunit taakkunannga sananteqaatitigut misissuinerit, ukiuni aamma taakkunani silaannaap pissusaa pillugu paasissutissanut sanillersuunneqarsinnaapput, taamaalillunilu piffissat suut nannunut silaannaap pissusaatigut ilungersuartorsiorfiunersut, piffissallu suut nannunut atugarissaarfiunersut paasinarsisinnaallutik.»taamaalilluta ukiuni untritilinni tullerni, silaannaap pissusaata maanna allanngoriartorneratigut nannut naoq inuuinnarnissaannut siumut eqqoriaanissamut periarfissaqalissaagut«rune Dietz oqarpoq. Misissuinermi nannut 79-it nunatsinneersut aavi timaasalu ipiutaasartaat kiisalu allarsuit qulit Sverigemersut, Finlandimeersut, Alaskami Glacier National Parkimeersut, Admiralitetimeersut, Barnofimeersut Chichagofimeersullu atorneqarput. Misissueqqissaarnerit Aarhusip Universitetia, Københavnip Universitetia, Pinngortitaleriffik, Beijing Institute of Genetics, Kina kiisalu University of California Berkeley, USA-meersut peqatigalugit ingerlanneqarput. Postdoc Eline Lorentzen Center for GeoGenetik, Statens Naturhistoriske Museum, Københavninip Universitetianeersoq pingaarnertut allaaserinnittuuvoq. 30 Uge ÅRGANG 3

31 Rune Dietz Nannut taqqamikkut milittoornatillu kalkinittuunngikkaluarlutik orsortaqarluartunik nerisaqarsinnaapput. Issittup nanuata sananeqaataanik misissuinerit, nalitsinni peqqissutsimut navianartorsiortitsinerpaap paasisaqarfiginerannut atorneqarsinnaassagunarput. Isbjørnen tåler en meget fedtholdig kost uden af få blodpropper og forkalkede blodårer. Analyser af isbjørnes gener kan forhåbentligt anvendes til at forstå et af vores største sundhedsproblemer. Fra brun til hvid bjørn Genetiske undersøgelser afslører hvornår isbjørnen blev en selvstændig art og giver vigtige hints til at forstå hjertekarsygdomme Af Peter Bondo Christensen Den almindelige brune bjørn har hen ad vejen udviklet sig til en hvid isbjørn; perfekt i farven til de isklædte områder, den bor i. Med nye data dokumenterer et internationalt forskerteam nu, at adskillesen fra den brune bjørn er gået meget hurtigt.»vi har sammenlignet generne i den brune og hvide bjørn og ser nogle overraskende ting. Først og fremmest er isbjørnen som art mindre end år gammel. Den er dermed væsentligt yngre end tidligere antaget,» fortæller professor Rune Dietz fra Arktisk Forskningscenter, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Forskerne tror, at den brune bjørn er vandret mod nord under en varmere klimaperiode. Da en kold periode efterfølgende satte ind, er en gruppe brune bjørne måske blevet isoleret og dermed tvunget til hurtigt at tilpasse sig de nye koldere vilkår. Det omfattende forskningsprojekt havde deltagere fra Kina, USA, Grønland og Danmark. De opsigtsvækkende resultater offentliggøres 8. maj i det anderkendte tidsskrift CELL, hvor artiklen desuden leverer forsidebilledet. Det»dårlige«kolesterol Forskerne viser endvidere, at isbjørnen har udviklet egenskaberne til at leve i det arktiske område over blot et par hundrede tusinde år - og det er en meget hurtig evolution. Ligesom der er sket ændringer i de gener, der har ført til ændringer af pelsfarven fra brun til hvid, har en naturlig udvælgelse ført til ændringer af de gener, der regulerer fedttransporten i blodet og omsætningen af fedt i kroppen. Når forskerne sammenligner gensættet fra isbjørne med mennesker træder ændringer i genet apob særlig tydeligt frem. Det er det gen, der i pattedyr koder for det vigtigste protein i LDL (low density lipoprotein), almindeligt kendt som det»dårlige«kolesterol. Det er en meget vigtig tilpasning til livet i det højarktiske, hvor bjørnen overvejende lever af en spækrig kost fra havpattedyr på havisen. Selv om der næsten udelukkende er fedt på isbjørnens menu, undgår den fedtholdige aflejringer i deres arterier og dermed hjerte-karsygdomme.»ændringer eller mutationer i netop dette gen kan være afgørende for at isbjørnen kan klare høje mængder af især kolesterol, fedt og sukker i blodet«forklarer professor og dyrlæge Christian Sonne, Arktisk Forskningscenter, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Forskerne peger på, at et nyt studium kan afsløre, hvor aktive disse gener vitterlig er i isbjørnen og om generne fører til en produktion af proteiner og enzymer i cellerne, som modvirker udviklingen af bl.a. hjerte-karsygdomme. En sådan viden kan være med til at løfte sløret for, hvordan vi mennesker kan beskyttes mod de livstruende sygdomme, der plager flere og flere som følge af en fedtrig kost. Mod varmere tider Professor Rune Dietz fra Aarhus Universitet og professor Erik Born fra Naturinstituttet i Nuuk har været med til at indsamle vævs-og blodprøver fra isbjørnen gennem mere end 30 år og det har givet en uvurderlig skattekiste af data. Genetiske undersøgelser af det omfattende materiale kan sammenholdes med klimadata fra de samme år og vil dermed afsløre i hvilke perioder isbjørnebestanden har været under pres fra blandt andet klimaet og i hvilke perioder populationerne har haft ideelle vilkår.»det giver os mulighed for at forudsige, hvordan isbjørnen overlever gennem de næste århundreder, hvor det bliver varmere på grund af de igangværende klimaændringer«siger Rune Dietz. Undersøgelsen omfattede blod-og vævsprøver fra 79 grønlandske isbjørne og 10 brune bjørne fra Sverige, Finland, Glacier National Park i Alaska og Admiralitetet, Baranof, og Chichagof (ABC) øerne ud for Alaskas kyst. Analyserne er sket i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Naturinstituttet i Nuuk, Beijing Institute of Genetics, Kina og University of California Berkeley, USA. Artiklens hovedforfatter er postdoc Eline Lorentzen Center for GeoGenetik, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, der har stået for den omfattende koordinering af arbejdet bag artiklen. Sap. akunn UKIOQ 3 31

32 like MASSER AF FORDELE % PÅ FACEBOOK iluaqutissat immikkut aammalu... og få ekstra fordele... Pisisartugut aalajaatsut sinnerlugit aaliangersimapput bonusiclub-imut ilaasortaaniarlutik, tamatumunnga peqqutit ilagivaat iluaqutissarpassuit pissarsiarisinnaaneri. bonusiclub-imut ilaasortatut nioqqutissat nik sinnillit bonusi-akimut pisiarisinnaavatit. Bonusi-aki isumaqarpoq aningaasat tigussaasut sipaarutigissavatit akinik nalinginnaasuniit. Nalunaarit imaluunniit pisiniarfimmi, AKEQANNGILAQ ilaasortanngorneq Over af vores trofaste kunder, har valgt at blive medlem af bonusiclub, det skyldes ikke mindst de mange ekstra fordele de kan opnå. Som bonusi-club medlem kan du handle over varer til bonusi-pris. Bonusi-pris betyder, at du kan opnå kontante besparelser i forhold til normalprisen. Tilmeld dig på eller i butikken, det er GRATIS at blive medlem. SIPAARUTIS- SARPASSUIT % Kode-i scanneruk malinnaaffigalugulu bonusiclub / Scan koden og følg bonusiclub