KPT ILU 1200-C17.6 " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuits

Suurus: px
Alustada lehe näitamist:

Download "KPT ILU 1200-C17.6 " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuits"

Väljavõte

1

2 KPT " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normua 59. Immikkoortortamut -imut pilersaarut. Kommuneplantillæg nr. 59 til Qaasuitsup Kommuneplan med tillæg. Delområdeplan for detailområde ILU C17.6. Ilulissani illoqarfiup qeqqani ataatsimoorussamik siunertat Centerområde til fælles formål i Ilulissat Ilulissani illoqarfiup qeqqani ataatsimoorusamik siunertat atuuttut iluini immikkoortortap nutaap aalajangersaaviginera. Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq qitiusumik ingerlatanut, soorlu pisortat allaffeqarfiinut, niuertarfinnut, allaffinnut, pisortat namminersortullu inuleriviinut, neriniartarfinnut, hotel-inut aamma inissianut atorneqassasoq. Fastlæggelse af nyt detailområde med nye bestemmelser i eksisterende centerområde i Ilulissat. Områdets anvendelse fastlægges til centerformål inden for offentlig administration, butikker, kontorer, offentlig- og privat service, institutioner, restaurationsvirksomhed, hotel og boliger. Kommunip pilersaarutaanut tapiliussaq Attaveqaatinut, Sanaartornermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit inaarutaasumik akuersissutigineqarpoq. Ulloq: Tamanut nalunaarutigineqartoq: Ulluni ukunani: Paasissutissat amerlanerit uunga saaffiginnilluni pissarsiarineqarsinnaapput: Qaasuitsup Kommunia Pilersaarusiornermut immikkoortortaqarfik Kommunip allaffia Postboks Ilulissat Oqarasuaat Aamma takukkit: Kommuneplantillægget er vedtaget i Udvalg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø Dato: Offentlig bekendtgjort: d Yderligere information: Qaasuitsup Kommunia Planafdelingen Rådhuset Postboks Ilulissat Tlf Se også:

3 Imarisai Indhold Pissutsit atuutut: inissiaqarfimmit A14-imit kimmut isikkivik Eksisterende forhold: kig mod vest fra boligområdet A14. NASSUIAANEQ... 4 A: Tunuliaqut... 4 B: Immikkoortortaq ullumikkut... 4 C: Kommunimut pilersaarutip tapiata siunertaa... 5 D: Kommunip pilersaarutip tapiata imai... 6 E: Pilersaarutinut allanut attuumassuteqarnera... 6 PINGAARNERTUT AALAJANGERSAKKAT... 9 AALAJANGERSAKKAT IMMIKKUT ITTUT ATUUTTUSSANNGORTITSILLUNI ATSIORNEQ INATSISITIGUT SUNNIUTIT NAJOQQUTASSIAQ - KOMMUNIMUT PILERSAARUT AAMMA KOMMUNIMUT PILERSAARUTIP TAPIA ILANNGUSSAQ 1 Immikkoortortap immikkoortortaq C17-imi inissisimaffia ILANNGUSSAQ 2 Atorneqarnissaa C REDEGØRELSE... 4 A: Baggrund... 4 B: Delområdet i dag... 4 C: Kommuneplantillæggets formål... 5 D: Kommuneplantillæggets indhold... 6 E: Forhold til anden planlægning... 6 OVERORDNEDE BESTEMMELSER... 9 DETALJEREDE BESTEMMELSER VEDTAGELSESPÅTEGNING RETSVIRKNINGER VEJLEDNING - KOMMUNEPLAN OG KOMMUNEPLANTILLÆG BILAG 1 Detailområdets placering i Delområde C BILAG 2 Anvendelse C

4 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C17 Kommunimut pilersaarutip tapiata uuma Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaani imi nassuiaat allanngortissanngilaa. Immikkoortortap C17.6-ip allaaserineqarnera kiisalu kommunip pilersaarutaata pingaarnertut aalajangersagartai aalajangersagartaasalu immikkuualuttortai itisilerlugit nassuiaasersorlugillu ataani allassimasumi allattorneqarput. Dette kommuneplantillæg ændrer ikke ved redegørelsen i Qaasuitsup Kommuneplan Nedenstående redegørelse er en beskrivelse af detailområde C17.6 samt uddybning og konkretisering af kommuneplantillæggets overordnede og detaljerede bestemmelser. Ilulissani pisiniarfioreersup aalajangersimasup, B-612-p alliliiniarluni qinnuteqaataa tunuliaqutaralugu Kommunalbestyrelsip aalajangerpaa qinnuteqaat taperserniarlugu taamaalilluni alliliinissaq periarfissinneqarpoq. Alliliissutissaq illoqarfiup qeqqata ataatsimoorussamik siunertaasa C17-p iluaniinngimmat kommunip pilersaarutaata tapiliussaa una suliarineqarpoq, taamaalilluni immikkoortortap killeqarfia nikisinneqarsinnaanngorpoq aamma alliliinissaq periarfissinneqarluni. Kommunalbestyrelsip qinnuteqaat taanna taperserniarlugu kiisaatigaa, inissiivissatut toqqakkami sanasoqarsinnaasoq nalileramikku, taamaattorli qaliaqanngitsumik portunerpaamik sanasoqarsinnaavoq, taamaalilluni inissiiviusussap kangiatungaaniittoq inissiaqarfiup isikkiveerneqannginnissaa eqqarsaatigineqarpoq. Taamaattumik illoqarfiup qeqqani ataatsimoorussamik siunertanut immikkoortortaq C17-imi atuuttooreersunut ilassuteqarnissaq uani pineqarpoq. Taamaattumik kommunip pilersaarutaata tapia ima suliarineqarpoq; illoqarfiup qeqqani ataatsimoorussamik siunertat B-612-p eqqaaniittut kangimut allilerneqarput aamma inissiaqarfiup A14-p ilamernga illoqarfiup qeqqani ataatsimoorussamik siunertanut ilanngunneqarpoq. Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaani imi sanaartukkap portussusissaanik ilusissaanillu pingaarnertut aalajangersakkat aamma aalajangersakkat immikkuualuttut allanngortillugit kommunip pilersaarutaata tapia aqqutissiuunneqarpoq. Illoqarfiup qeqqani sanaartukkat imminnut qaninnerulernissaat atorluarnerunissaallu periarfissiuuniarlugu taama kissaateqartoqarpoq. På baggrund af en konkret indkommet ansøgning om udvidelse af eksisterende butik ved B-612, Ilulissat, har Kommunalbestyrelsen besluttet, at støtte ansøgningen og dermed muliggøre en tilbygning. Da tilbygningen ikke ligger inden for centerområde C17 i bymidten, er nærværende kommuneplantillæg udarbejdet, så delområdeafgrænsningen rykkes og tilbygningen kan muliggøres. Kommunalbestyrelsen har ønsket at støtte denne ansøgning, da de vurderer at der på den udvalgte placering kan tilbygges, dog i maks. 1 etage, så der tages hensyn til overgangen til boligområdet mod øst, som er et mere åbent område. Der er således tale om en udvidelse af det eksisterende centerområde, C17. Kommuneplantillægget er udarbejdet således, at centerområdet udvides ved B-612 mod øst og inddrager dermed et stykke af boligområde A14 til centerformål. Kommuneplantillægget er tilvejebragt ved en ændring af de overordnede og detaljerede bestemmelser i Qaasuitsup Kommuneplan for bebyggelsens højde og udformning. Dette er udfra et ønsket om mulighed for en fortætning og øget udnyttelse af bymidten. Immikkoortortaq Ilulissat illoqarfiata qeqqaniippoq. Immikkoortortaq tamanut atugassianngorlugu aalajangersaavigineqarpoq pisortat allaffissornerannut, niuffannermut, allaffinnut, pisortat namminersortullu sullissinerannut, paaqqinnittarfinnut, neriniartarfeqarnermut kiisalu inissianut. Immikkoortortaq C17.6 ullumikkut immikkoortortap C17-p ilaaniitutut aamma inissiaqarfiup A14-p ilaatut inissisimavoq. Immikkoortortaq C17.6 immikkoortortap C17-p aamma A14-p killeqarfiisa killinganniippoq. Immikkoortortaq Kussangajaanngup kangiatungaaniippoq, Marralinnguup Tobias Gabrielsenip aqquserngata akornanniilluni. Immikkoortortaq Marralinnguakkoorluni tikinneqarsinnaavoq, tassanngaanniit immikkoortortamut Delområdet ligger i Ilulissat bymidte. Området er udlagt til fælles formål i form af offentlig administration, butikker, kontorer, offentlig- og privat service institutioner, restaurationsvirksomheder og boliger. Detailområde C17.6 er i dag delvist en del af delområde C17 og delvist en del af boligområde A14. Detailområde C17.6 ligger ved grænsen mellem delområde C17 og A14. Detailområdet ligger på den østlige side af Kussangajaannguaq, mellem Marralinnguaq og Tobias Gabrielsenip Aqqutaa. Adgang til området sker fra Marralinnguaq, der forbinder området til Kussangajaannguaq. 4

5 Nassuiaaneq Redegørelse Kussangajaannguamut ataneqarpoq. Immikkoortortaq A14 immikkoortortuuvoq inissiaqarfik, ammasunik pukitsunik inissianik pingaarnertut sanaartorfiusoq. Immikkoortortap iluani ullumikkut pisiniarfeqarpoq aamma inissiat kangiatungaanni nunaminertaq mikisoq ammasoq nassaassaavoq. Delområde A14 er et boligområde, der primært består af åben-lav boligbebyggelse. Inden for området ligger i dag butik og et mindre åbent område, der ligger op til boligerne mod øst. Inissiaqarfimmit kimmut B-612-p tungaanut isikkivik Kig fra boligområdet mod vest ind mod B-612 B-612-p eqqaani Marralinnguamiit kujammut isikkivik Kig fra Marralinnguaq mod syd ved B-612 Kommunimut pilersaarutip tapiata uuma siunertaa tassaavoq nutaamik sanaartornissaq periarfissiuutissallugu, illumut pioreersumut B-612-mut atasumik sananeqarsinnaasoq. Taamaalilluni immikkoortortaq illoqarfiup qeqqani ataatsimoorussamik siunertalik pioreersoq C17 allisinneqassaaq, illoqarfiup qeqqani ataatsimoorussamik siunertanut sanaartukkamik allilliineq ilaasinnaalersinneqassaaq. Allilliineq ataatsimik quleriinngorlugu sananeqarsinnaavoq aamma inissianut eqqaaniittunut isumannaallisaanermut malittarisassat ungasissusiligaassaq. Alliliinermi nunaminertaq Formålet med dette kommuneplantillæg er at muliggøre ny bebyggelse, som kan opføres i tilknytning til en eksisterende bygning, B Således skal det eksisterende centerområde C17 udvides, så udbygningen kan ske inden for centerområdet. Tilbygningen kan opføres i op til 1 etage, og med et omfang, der sikrer sikkerhedsmæssig afstand til de omkringliggende boliger. Ved udvidelsen vil der mod øst være et åbent, ubebygget areal. 5

6 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C17 alliliissutip kangiatungaaniittoq ammasuussaaq sanaartorfigineqarsimassananilu. Inissiaqarfiup A14-p ilaa nunaminertamut C17-imut ilanngunneqartussaavoq taamaalilluni taanna illoqarfiup qeqqani ataatsimoorussamik siunertanut atorneqarsinnaalerluni allanngortinneqassaaq. Immikkoortortaq nutaaq C17.6 immikkoortinneqassaaq, taamaattumik nutaanik aalajangersagaliortoqassaaq, taakkua aqqutigalugit immikkoortortami nutaamik quleriimmik ataatsimik portussusilimmik sanaartortoqartillugu sanaartukkat imminut qaninnerulernissaanik periarfissarsiuussisoqassaaq. Ilanngussaq 1 takuuk. Immikkoortortami nutaami C17.6-mi immikkoortinneqartumi nunaminertaq B-612-imut atasoq nutaaq immikkoortinneqassaaq, taamaalilluni pisiniarfik pioreersoq allilerneqarnissaminut periarfissiuunneqassaaq. Ilanngussaq 2 takuuk. Sanaartukkat avannaatungaaniittumut inissiamut pioreersumut (B-1077-mut) ungasissusiata ikuallattoornissaq eqqarsaatigalugu nalinginanasumik 10 meterimik ungasissuseqaqqusinermik piumasarineqartartut malinngilai aamma sanaartukkap iigaa avannamut sammisoq taamaattumik sanaartornermi malittarisassani ungasissusissatut piumasaqaatigineqartartut malinnginnamigit sukannernerusumik ikuallattoqaratarsinnaanera eqqarsaatigalugu piumasaqaatitalersorneqassaaq. Ungasissutsip 7,5 m-inngortinnerani immikkoortortaq C17.6-p iluani nunaminertami nutaamik sanaartortoqassatillugu sanaartukkap iigaata avannamut sammissua klasse 1-mik taaneqartartumik qallersaaserneqartarnissaannik piumasaqaatiliisoqartassaaq. For den del der berører boligområde A14 overgår dette areal til C17 og ændres dermed til centerområde. Der udlægges et nyt detailområde, C17.6, for hvilket der laves nye bestemmelser, som muliggør en fortætning af detailområdet, hvor ny bebyggelse kan opføres i op til 1 etage. Se bilag 1 I det nye detailområde, C17.6 udlægges et nyt byggefelt i tilknytning til B-612, hvilket giver mulighed for at udvide den eksisterende butik her. Se bilag 2. Byggefeltets afstand til den eksisterende bolig mod nord (B-1077) overholder ikke de almindelige brandkrav på 10 meter og nordfacaden for byggefeltet vil derfor være omfattet af skærpede brandkrav til grænseafstande iht. Bygningsreglementet. Med en nedsættelse af afstanden til 7,5 m vil der være krav om, at ny bebygggelse inden for byggefeltet i detailområde C17.6 skal udføres med klasse 1 beklædning på nordfacaden. Området skal fortsat vejbetjenes fra Kussangajaannguaq og Marralinnguaq. Nunaminertaq Kussangajaannguamiit Marralinnguamiillu aqqusinikkut suli isaavigineqarsinnaasassaaq. Kommunip pilersaarutaata tapia normu 59-tut nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq sunnissanngilaa. Kommuneplantillæg nr. 59 påvirker ikke Landsplanlægningen. Kommunimut pilersaarutip tapia nr. 59 tunngavigalugu immikkoortortaq C17-imut aalajangersakkat tamakkiisut Qaasuitsup Kommunia pillugu mut pilersaarummiittut allannguuteqartinneqarput. Immikkoortortaq C17.6-mut pilersaarummut tapiliussakkut matumuuna aalajangersakkat erseqqissakkat nutaat suliarineqarput, nunaminertanik pilersaarusiornermi nunaminertanillu atuisarneq pillugu Inatsisartut Inatsisaat nr. 17. november 2010-meersoq naapertorlugu. Med Kommuneplantillæg nr. 59 ændres de overordnede bestemmelser for delområde C17 i Kommuneplan for Qaasuitsup Kommunia. For detailomåde C17.6 er der med dette tillæg udarbejdet nye detaljerede bestemmelser iht. Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. 6

7 Nassuiaaneq Redegørelse Siornatigut Før Kingorna Efter Kommunip pilersaarutaata immikkoortortaasa C17-p aamma A14-p allannguutai Ændring af kommuneplanens delområder C17 og A14. Immikkoortortat C17-p aamma A14-p killingi kommunip pilersaarutaata tapiata nr. 59-p atuutilerneratigut allanngortinneqassapput, nunap assinga qulaaniittoq takuuk. A14-imiit C17-imut 700 m 2 t missaatut annertussusilik taamaalilluni nuunneqassaaq. Med kommuneplantillæg nr. 59 ændres afgrænsningen af delområderne C17 og A14, se oversigtskort ovenfor. Der overgår således et område på ca. 700 m 2 fra A14 til C17. Pissutsit makkua eqqarsaatigalugit kommunimut pilersaarummi aalajangersakkat tamanut atuuttut innersuussutigineqarput: Teknikkikkut atortorissaarutit Eqqaavilerineq / anartarfilerineq Qimmiliveqarneq Containerit For regulering af følgende forhold henvises til Kommuneplanens generelle bestemmelser: Tekniske anlæg Renovation Hundehold Containere Immikkoortortamut C17-imut kommunip pilersaarutaata pingaarnertut aalajangersagartai, kommunip pilersaarutaanut tapiliussami uani pingaarnertut aalajangersakkanik taarserneqarput. Immikkoortortap C17.6-p, kommunip pilersaarutaata tapiliussaata uuma, Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaata p tapiliussaata nr. 14-p ilaa ullumikkut ilagivaa. Immikkoortortap C17.6-p kangiatungaa illoqarfiup ilaata pilersaarutaata atuuttup A14-p aamma ilagaa. Kommunip pilersaarutaata tapiata nr. 59-p akuerineqarnerta kingunerisaanik illoqarfiup ilaanut pilersaarut A14 atorunnaarsinneqassaaq aamma kommunip pilersaarutaata tapiata nr. 14-p Kommuneplanens overordnede bestemmelser for delområde C17 erstattes af de overordnede bestemmelser i nærværende kommuneplantillæg. Detailområde C17.6, som nærværende kommuneplantillæg dækker, er i dag delvist omfattet af Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan for Qaasuitsup Kommunia. Den østligste del af detailområde C17.6 er omfattet af en gældende Lokalplan A14. Med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 59 ophæves Lokalplan A14 og Kommuneplantillæg nr. 14 for den del, der er omfattet af 7

8 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C17 nunaminertaq ilaaniittoq, kommunip pilersaarutaata tapianut uunga ilanngutissaaq. nærværende kommuneplantillæg. Immikkoortortap iluani itsarsuarnitsanik naammattuuisoqarsimaneranik Qaasuitsup Kommunia ilisimasaqanngilaq, tamannali peqquteqarpoq immikkoortortami misissuisoqarsimannginneranik. Immikkoortup ilaani nunami suliaqarnerit, eqqissimatsisarneq aamma allatigut kulturikkut eriagisassanik kulturikkut kingornussatut illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 11, 19. maj meersup ataaniipput. Nunami suliaqarnermik anginerusumik suliaqarnermi sanaartortitsisup Nunatta Katersugaasivia Toqqorsivialu pilersaarusiornermi ilaatissavaa, tak. 11, imm. 4 kiisalu -it aamma 32. Nunamik assaanermi itsarnitsanik nassaartoqassagalu arpat Nunatta Katersugaasiavinut saaffiginnittoqassaaq aamma itsarsuarnitsat nassaarineqartut nalaanni sulineq unitsinneqassalluni. Nunatta Katersugaasiviata assaanermik suliaqartoq nalunaarfigissavaa sulineq aallarteqqissinnaassanersoq imaluunniit misissuisoqareernissaata tungaanut sulineq unitsinneqassanersoq imaluuniit eqqissisimatitsinissamik suliaq aallartissanersoq naliliisoqarsimanersoq nalunaarutigineqassalluni. Siuliini taaneqartunik unioqqutitsineq akiliisinneqarnermik kinguneqarsinnaavoq. Pigisat nassaarisat Namminersorlutik Oqartussat pigaat qinnuigineqarnerullu kingorna erngertumik tunniunnerqassapput. Qaasuitsup Kommunia er ikke bekendt med, at der ligger fortidsminder inden for området, men dette skyldes udelukkende, at der ikke er foretaget nogen form for undersøgelse af området. Jordarbejder inden for delområdet er underlagt Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse. Bygherren skal ved større jordarbejder inddrage grønlandsk Nationalmuseum og Arkiv i planlægningen, jf. 11 stk.4, samt og 32. Hvis der under jordarbejde findes et fortidsminde, skal der rettes henvendelse til Nationalmuseet, og arbejdet skal standses i det omfang det berører fortidsmindet. Nationalmuseet meddeler snarest den, der udfører arbejdet, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en undersøgelse, eller der er taget stilling til, om fredningssag skal rejses. Overtrædelse af ovenstående kan medføre bødestraf. De fundne genstande tilhører Grønlands Selvstyre og skal efter anmodning straks afleveres. 8

9 Pingaarnertut aalajangersakkat Overordnede bestemmelser ILU 1200-C17 Kommunip pilersaarutaata tapiani uani immikkoortortaq 1200-C17-imi pingaarnertut aalajangersakkat nutaat aalajangersarneqarput. Med dette kommuneplantillæg fastlægges nye overordnede bestemmelser for delområde 1200-C Immikkoortitap normua 1. Delområdenummer 2. Sumiiffik - illoqarfik / nunaqarfik 2. Lokation - by/bygd 3. Siunertaq 3. Formål 4. Atorneqarnissaa immikkut ittumik 4. Anvendelse specifik 5. Atorneqarnissaa 5. Anvendelse C17 Ilulissat Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut. Ataatsimoorfissatut siunertallit 1. Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq qitiusumik ingerlatanut, soorlu pisortat allaffeqarfiinut, niuertarfinnut, allaffinnut, pisortat namminersortullu inuleriviinut, neriniartarfinnut, hotel-inut aamma inissianut atorneqassasoq. C17 Ilulissat Centerområde Fælles formål 1. Områdets anvendelse fastlægges til centerformål inden for offentlig administration, butikker, kontorer, offentlig- og privat service, institutioner, restaurationsvirksomhed, hotel og boliger. 2. Kussanngajaannguaq atuarlugu nutaanik sanaartornermi imlt. sanaartukkat allanngortillugit atorneqarnerini quleriit alklersaat taamaallaat pisisartunut tunngasunik atorneqassasut atuupput, tassaasinnaasunik pisiniarfiit, cafét, neriniartarfiit, akunnittarfiit, vandrehjemmi, takornarianik isumaginnittartut, nujalerisut assigisaallu. 3. Immikkoortortaq C17 kiffartuussinermut immikkoortortanik nunaminertaqarpoq: C m 2 -iittumik C m 2 -iittumik C m 2 -iittumik C m 2 -iittumik C m 2 -iittumik aamma C m 2 -iittumik 4. Nunaminertat sanaartorfiunngitsut, siunertanut allanut atugassiissutaasimanngitsut taamaallaat ilusilersorneqarsinaapput imaluunniit pisortat sanaartorfiginnissaattut ataatsimoorussatut atorneqarsinnaapput, ilusilersorneqassallutillu immikkoortup inissisimaneranut atorneqarneranullu naleqquttunik. 2. Ved nybyggeri eller ændret anvendelse af bebyggelse langs med Kussangajannguaq gælder, at stueplan kun må anvendes til publikumsorienterede funktioner som butikker, caféer, restauranter, hoteller, vandrehjem, turistoperatører, frisører o.l. 3. Delområde C17 indeholder detailområderne: C17.1 på cirka m 2, C17.2 på cirka m 2, C17.3 på cirka m 2, C17.4 på cirka m 2 og C17.5 på cirka m 2. C17.6 på cirka 700 m Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes eller benyttes som fælles offentlige friarealer og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse. 6. Pissutsit atuuttut 6. Eksisterende forhold 1. Nunaminertap angissusia 13 ha-t missiliorpaa. 1. Området omfatter et areal på cirka 13 ha. 7. Sanaartorfik 7. Bebyggelse 1. Immikkoortortaq C17 immikkoortortanut arfinilinnut aggulunneqaqqavoq. 2. Immikkoortortaq C17.1-mi sanaartukkat 1. Delområde C17 er opdelt i 6 detailområder. 2. I detailområde C17.1 må ny 9

10 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C17 nutaat quleriit pingajuat affarmik portussusilerlugit sananeqaqqusaapput aamma nutaamik sanaartorfissat aalajangersimasut quleriit tallimat angullugit sanaartorfigineqarsinnaapput. 3. Immikkoortortaq C17.2-mi sanaartukkat nutaat quleriit pingajuat affaq angullugu portussusilingorlugit sananeqaqqusaapput. 4. Immikkoortortaq C17.3-mi sanaartukkat nutaat quleriit pingajuat affaq angullugu portussusilingorlugit sananeqaqqusaapput. 5. Immikkoortortaq C17.4-mi sanaartukkat nutaat quleriit arfinillit angullugit sananeqaqqusaapput. 6. Immikkoortortaq C17.5-mi sanaartukkat nutaat quleriit pingajuat affarmik portussusilerlugit sananeqaqqusaapput aamma nutaamik sanaartorfissatut toqqakkani quleriit tallimat angullugit sanaartortoqarsinnaavoq. 7. Immikkoortortaq C17.6-mi nutaanik sanaartukkanik qaliaqanngitsunik sanaartortoqaqqusaavoq. bebyggelse opføres i 2 ½ etage og på udpegede placeringer kan ny bebyggelse opføres i op til 5 etager. 3. I detailområde C17.2 må ny bebyggelse opføres i op til 2 ½ etage. 4. I detailområde C17.3 må ny bebyggelse opføres i op til 2 ½ etage. 5. I detailområde C17.4 må ny bebyggelse opføres i op til 6 etager. 6. I detailområde C17.5 må ny bebyggelse opføres i op til 2 ½ etage og på en udpeget placering kan ny bebyggelse opføres i op til 5 etager. 7. I detailområde C17.6 må ny bebyggelse opføres i op til 1 etage. 8. Inissaq sinneruttoq 8. Restrummelighed 9. Angallanneq pilersuinerlu 9. Trafikbetjening og forsyning 1. Immikkoortortap C17.5-p iluani sanaartorfissatut immikkoortitap iluani nutaamik sanasoqarsinnaavoq. Immikkoortortaq 440 m 2 mik nunaminertamik sanaartorfigineqanngitsumik sinneqassaaq, matumanili sanaartukkap inaarutaasumik ilusia apeqqutaassaaq. 2. Immikkoortortap C17.6-p iluani nutaamik sanaartortoqarsinnaavoq, ilanngussaq 2-mi sanaartorfigineqarsinnaasoq takuneqarsinnaavoq. Immikkoortortaq 400 m 2 mik nunaminertamik sanaartorfigineqanngitsumik sinneqassaaq, matumanili sanaartukkap inaarutaasumik ilusia apeqqutaassaaq. 3. Qulaani allassimasoq sanaartorfissatut periarfissaq atorneqareersimappat, imk. 8.1 aamma 8.2 takukkit, immikkoortortaq C17 tamakkerluni sanaartorfigineqareertutut isigineqassaaq aamma nunaminertaq sanaartorfigineqarnissaminut sinneqassanngilaq. 1. Immikkoortoq Kussangajaannguamiit, Alanngukasimmiit, Nuisariannguamiit aamma Kaaleeraq Poulsenip Aqqusernaniit aqqusinermik isaariaqarpoq. 1. Inden for detailområde C17.5 kan der opføres ny bebyggelse inden for det udlagte byggefelt. Detailområdet har en restrummelighed på 440 m 2 afhængigt af bebyggelsens endelige udformning. 2. Inden for detailområde C17.6 kan der opføres ny bebyggelse inden for det på bilag 2 viste byggefelt. Detailområdet har en restrummelighed på 400 m 2 afhængigt af bebyggelsens endelige udformning. 3. Når ovenstående byggemulig hed er udnyttet, jf. pkt. 8.1 og 8.2, regnes delområde C17 for fuldt udbygget og uden restrummelighed. 1. Området vejbetjenes fra Kussanngajaannguaq, Alanngukasik, Nuisariannguaq og Kaaleeraq Poulsenip Aqq. 2. Kussangajaannguaq 10 m-isut tukimut takissusilerlugu sananeqarnikuuvoq. 3. Kussanngajaannguaq, aqquserngup qeqqanit uuttorlugu (mianerisassatut killiliussaq) aqquserngup sanaartorfissaanut 2. Kussangajaannguaq udlægges i en bredde af 10 m. 3. Kussanngajaannguaq er omfattet af en 12 m vejbyggelinie (en 10

11 Pingaarnertut aalajangersakkat Overordnede bestemmelser ILU 1200-C17 12 m-iusumut ilaavoq. 4. Alanngukasik, aqquserngup qeqqanit uuttorlugu (mianerisassatut killiliussaq) aqquserngup sanaartorfissaanut 12 m- iusumut ilaavoq. klausuleret zone) målt fra vejmidten. 4. Alanngukasik er omfattet af en 12 m vejbyggelinie (en klausuleret zone) målt fra vejmidten. 10. Eqqissisimatitat allanngutsaaliukkallu 10. Fredede og bevaringsværdige træk 5. Nuisariannguaq, aqquserngup qeqqanit uuttorlugu (mianerisassatut killiliussaq) aqquserngup sanaartorfissaanut 12 m- iusumut ilaavoq. 6. Fredericiap Aqq., Mathias Storchip Aqqutaa, Marralinnguaq aamma Aaron Mathiesenip Aqquserna 10 m-sut tukimut silissusilimmik aqqusineqarput (immikkut ittumik killileqartinneqarput) taanna aqquserngup qeqqaniit uuttortarneqarpoq. 7. Kaaleeraq Poulsenip Aqquserna, aqquserngup qeqqanit uuttorlugu (mianerisassatut killiliussaq) aqquserngup sanaartorfissaamut 5 m-iusumut ilaavoq. 8. Immikkoortumi aqquserngit allat, aqquserngup qeqqanit uuttorlugu (mianerisassatut killiliussaq) aqquserngup sanaartorfissaanut 3 m-iusumut ilaapput. 9. Mianerisassatut killiliussaq teknikkikkut pilersuinermut atugassiaavoq tassanilu illunik suugaluartunilluunniit sanasoqaqqusaanngilaq. 1. B-7, B-8, B-9, B-10, B-11, B-15, B-17, B- 20. B-25, B-26, B-31, B-750, B-963 aamma B-964 eriagisarialiupput. Illut taakkua ingutserneqassanngillat silatimikkulluunniit allanngortinneqassanatik kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu. Nunaminertaq immikkut eriagisarialittut toqqagaanikuuvoq ( 2- nunaminertaq). 5. Nuisariannguaq er omfattet af en 12 m vejbyggelinie (en klausuleret zone) målt fra vejmidten. 6. Fredericiap Aqq., Mathias Storchip Aqqutaa, Marralinnguaq og Aaron Mathiesenip Aqquserna er omfattet af en 10 m vejbyggelinie (en klausuleret zone) målt fra vejmidten. 7. Kaaleeraq Poulsenip Aqquserna er omfattet af en 5 m. vejbyggelinje, (en klausuleret zone) målt fra vejmidten. 8. Områdets øvrige veje er omfattet af en vejbyggelinie (en klausuleret zone) på 3 m målt fra vejmidten. 9. Den klausulerede zone er forbeholdt teknisk forsyning, og inden for den må der ikke opføres nogen form for bebyggelse. 1. B-7, B-8, B-9, B-10, B-11, B- 15, B-17, B-20. B-25, B-26, B-31, B-750, B-963 og B-964 er bevaringsværdige. Disse bygninger må ikke nedrives eller på anden måde gives et ændret ydre uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Området er udpeget som særligt bevaringsværdigt område ( 2-område). 11. Immikkut aalajangersaaffigisat 11. Klausulerede zoner 1. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermutnarlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. 2. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. 1. Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. 2. Området er beliggende inden for det hindringsfri plan ved lufthavnen og er omfattet af ind- og udflyvningsflader. Den maksimale kipkote for bygninger og anlæg og anlægskote for veje er variabel og afhænger af afstand til landingsbanen og en vinkelret afstand fra centerlinjen. 3. Området er beliggende under 11

12 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C17 3.Nunaminertaq mittarfimmut det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den hori- akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu sontale flade, hvor bygninger og narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat andre anlæg ikke må opføres over portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri kote 73,0 meter og veje ikke må aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu anlægges over kote 67,0 meter. pilersitsivigeqqusaanngitsumi. 12. Immikkut aalajangersakkat 12. Særlige bestemmelser 1. Illulianut pioreersunut ilassutaasimasut illuliat isikkuinut ilusaannullu naleqqussarneqassapput 1. Tilbygninger til eksisterende bygninger skal tilpasses den eksisterende bygnings udtryk og formsprog 12

13 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser Kommunip pilersaarutaanut tapiliussap uuma, Ilulissanut kommunip pilersaarutaani imut tapiliussami nr. 59-imi immikkut ittumik aalajangersakkat, kiffartuussinermut immikkoortortamut C17.1-ip ilaanut atuuttut, taarserpai taakkulu kommunip pilersaarutaanut tapiliussaq una atorlugu kiffartuussinermut immikkoortortamut C17.6-imut nuunneqarput. Immikkuualuttortaanut aalajangersakkat ilaatigut sanaartornermut kiisalu nunaminertanut sanaartorfiusussaanngitsunut tunngassuteqarput. Immikkut ittumik pisoqartillugu aalajangersakkat immikkuualuttortaanni allatut iliuuseqartoqarsinnaavoq. Nærværende kommuneplantillæg afløser de detaljerede bestemmelser fra tillæg nr. 59 til Kommuneplan for Ilulissat, for den del af detailområde C17.1, som med nærværende kommuneplantillæg overføres til detailområde C17.6 De detaljerede bestemmelser omhandler en række emner om bl.a. bebyggelse og friarealer. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. 13. Annikitsukkuutaap atorneqarfissaa 13. Delområdets anvendelse 1. Kiffartuussinermut immikkoortortaq 1200-C17.5 ataatsimoorussatut siunertanut atorneqassaaq, makkuusunut pisortat allaffeqarfii, pisiniarfiit, allaffiit, pisortat namminersortullu kiffartuussivii, suliffeqarfiit, akunnittarfiit aamma neriniartariit kiisalu inissiat. 2. Nunaminertat sanaartornermut, aqqusinernut aamma teknikkikkut atortulersuutinut il.il. atugassiissutigineqarsimanngitsut, sanaartorfiusussaanngitsutut atorneqassapput. 3. Immikkoortortap pilersorneqarneranut teknikkikkut atortulersuutit immikkoortortami sananeqarsinnaapput. Atortulersuutit taakku illut aamma nunaminertat sanaartorfiunngitsut mianeralugit inissinneqarlutillu ilusilersorneqassapput. 1. Detailområde 1200-C17.6 må anvendes til fælles formål i form af offentlig administration, butikker, kontorer, offentlig- og privat service, institutioner, hotel- og restaurationsvirksomhed, samt boliger. 2. Arealer der ikke anvendes eller er udlagt til bebyggelse, veje og tekniske anlæg o.lign. skal anvendes som friarealer. 3. Inden for delområdet kan der opføres tekniske anlæg til områdets forsyning. Disse anlæg skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og anvendelsen af ubebyggede arealer. 14. Sanaartukkat annertussissaat inissisimaffiilu 14. Bebyggelsens omfang og placering 1. Nutaamik sanaartugaq, illumik pioreersumik allilliineq kiisalu allanngortiterinerit alliliinerillu; tummeqqat, aneerasaartarfiit assigisaallu ilanngullugit ilanngussaq 2-mi takuneqarsinnaasup iluani taamaallaat sananeqaqqusaapput. 2. Sanaartugaareersut isatereernerinik nutaanik illulianik sanaartukkat Ilanngussat 2-imi sanaartorfissat takutitat iluini taamaallaat sananeqaqqusaapput. 1. Ny bebyggelse, udvidelse af eksisterende bebyggelse samt om- og tilbygninger, herunder trapper, terrasser o.lign. må kun opføres inden for det på bilag 2 viste byggefelt. 2. Opførelse af ny bebyggelse, som sker efter eksisterende bebyggelse er nedrevet eller ved brand o.lign, må kun ske inden for det på bilag 2 viste byggefelt eller på fundament af eksisterende bebyggelse. 3. Eqqaamiorisamut ungasissuseq 3. Afstanden til nabobebyggelse skal minnerpaamik 7,5 m-iussaaq. være min. 7,5 m. Eqqaamiorisamut ungasissutsip 10 m-t Hvis afstanden til nabobebyggelse er inussappagit 7,5 m-illi sinnersimassappagit mindre end 10 m men mere end 7,5 silami iikkat sanaartornermi m skal udvendige overflader på pågældende facade beklædes med ma- malittarisassani ungasissutsimut aalajangersakkat atuuttut malillugit teriale, der kan overholde de til enhver tid gældende bestemmelser qallersaatissatut atugassianik til 13

14 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser qallerneqassapput. afstandskrav i bygningsreglementet. 4. Sanaartorfiup iluani, nunap assinga ilanngussaq 2 takuuk, nutaamik sanaartugaq portunerpaamik portussuseq ataaseq portussusilerlugu sanaqqusaavoq illullu 6 m-t portunerpaaffigissavai. Illup qaliata katinerisa 45 qaangeqqusaanngilai. 5. Illup portussusia nunamiit kaarfanut uuttorlugu portussusilerneqassaaq, sanaartorfissanut ataasiakkaanut portussusissatut aalajangersakkat malillugit Qaasuitsup Kommunianit akuerineqarsimasutut. Immikkoortortap C17.6-p iluani sanaartukkat portussusaat nunap qaaniit illup qaliata katinerisa tungaanut portussuseq 39 uuttuutigissavaat. 6. Toqqaviit pisariaqartinneqartumit portunerussanngillat, tassa imaappoq, nunamiit uuttorlugu toqqaviup pukkinnerpaaffiata 1 m-eri qummut qaanngersimassanngilaa. 7. Toqqaviit beton-iusut nunamiit 1 m- erimit portunerusut, illup silataatut qallerneqassapput imaluunniit allatut iliorluni uppernarsarneqassaaq, toqqavik illup tamakkiisuusumik isikkuanut sunniivallaanngitsoq. 8. Illumi nutaami naqqup ataanik pilersitsisoqarsinnaavoq, tamanna aalajangersakkani imm aamma 14.7 eqquutsinneqarsinnaappata. 9. Illumik piusumik allanngortiterinermi ilasinermilu, illup qaliaata portussusia nutaaq illup pingaarnerup portussusiatut appasinnerusumilluunniit portussusilerneqassaaq. 10. Quit assigisaaluunniit qaliaqartinnagit sananeqarsinnaapput aamma kaarfinut 3,5 m-erimit portunerussanngillat. 11. Illuaqqat minnerit soorlu sakkortussaaviit, teknikkikkut atortulersuutit assigisaallu, kommunip pilersaarutaanut tapiliussap immikkoortuata iluanni sananeqarsinnaapput, avatangiisinut taakku naleqqussarneqarsinnaagunik. 4. Inden for byggefeltet, jf. kortbilag 2, må ny bebyggelse opføres i maks. 1 etage med en maksimal bygningshøjde på 6 m, der ikke må overstige kipkote Bygningshøjden fastsættes som en højde målt fra terræn til kip ud fra et fastsat niveauplan for det enkelte byggefelt, som er godkendt af Qaasuitsup Kommunia. Bygningshøjden for byggefeltet inden for detailområde C17.6 fastsættes som en højde målt fra terræn til kip målt fra terrænkote Fundamenter må ikke gives en større højde end nødvendigt, dvs. at fundamentets mindstehøjde ikke må overstige 1 m over oprindeligt terræn. 7. Betonfundamenter, der er højere end 1 m over terræn, skal således beklædes som ydervægge, eller det skal på anden måde dokumenteres, at fundamentet ikke bliver dominerende for bygningens helhedsindtryk. 8. Der kan etableres kælder under ny bebyggelse, såfremt bestemmelse i pkt og 14.7 kan overholdes. 9. Ved om- og tilbygning af eksisterende bebyggelse skal den nye tagrygs højde holdes som hovedhusets eller under hovedhusets. 10. Udhuse/skure og lignende må opføres i 1 etage og må ikke gives en større højde end 3,5 m til kip. 11. Mindre bygninger som transformerstationer, tekniske anlæg og lignende kan opføres inden for kommuneplantillæggets område, såfremt de tilpasses omgivelserne. 15. Sanaartukkap silatimigut isikkua 15. Bebyggelsens ydre fremtræden 1. Sanaartukkani silatimi iikkat atortunik makkuninnga atuiffigineqarsinnaapput: Qisuk, savimineq, pladenik atortussiat, aamma pinngortitamit ujaqqat. Aammattaaq silatimi iikkat mikinerit igalaalersukkatut iluseqartinneqarsinnaapput. 2. Qaliat assigiimmik sivinganilittut 1. Bebyggelsens facader kan fremstå i følgende materialer: Træ, metal, pladematerialer og natursten. Endvidere kan mindre facadepartier fremtræde i glas. 2. Tage skal udformes som symmetriske saddeltage eller med énsidig 14

15 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser iluseqanngikkunik illuinnaatigut sivinganilittut (annerpaamik 45 gradinik), imaluunniit manissutut iluseqassapput. Ilassutaasuni qaliaq sanaartugaareersup qaliatulli iluseqartinneqassaaq. 3. Qaliat pappinik qalissianik qernertumik imaluunniit qasertoq taartumik qalipatilinnik qallersugaassapput. 4. Illut qisuit silataat qalipanneqarsimassapput 5. Qaliap aamma silatip ilusilersugaaneranut atasuutitatut seqerngup kissaanik uunnaaviit/seqerngup qinnguaanut cellit ivertiterneqarsinnaapput. 6. Sanaartugaareersuni nutaanilu qaliaasuni aniinganeriusinnaasut qaliamilu igalaat tulluarsaakkatut inissinneqassapput. Aniinganerit qalianilu igalaat qaliap pingajorarterutaa sinnerlugu angissuseqassanngillat. 7. Igalaatut ataqatigiissitaanatik iikkani pututut ilusilerlugit illuni nutaani igalaat suliarineqassapput. Pisuni immikkut ittuni pisiniarfinni igalaarujussuit akuerineqarsinnaapput. 8. Igalaat qisunnik, saviminernit imaluunniit taakku marluk akulerunnerisigut suliarineqassapput. Igalaat qisunnit sanaat tamakkerlugu qalliisumik qalipanneqassapput. Igalaat foliamik qallersorneqaqqusaanngillat. 9. Allagartat ilumikkut qaamikkullu qullillit angallannermut sanilerisanullu akornusersueqqussanngillat. 10. Allagartat matunik, igalaanik imaluunniit illup sananeqaataanik qalleeqqusaanngillat. Pisiniarfiit igalaavi sualuttumik erseqqilluinnartumillu allagartaliiffigeqqusaanngillat. 11. Allagartalernerit Qaasuitsup Kommuniata akuersissuteqarnissaannik piumasaqarfiupput. taghældning (højst 45 grader), eller som fladt tag. Ved tilbygning skal taget udformes som taget på den eksisterende bebyggelse. 3. Tage skal beklædes med tagpap i farverne sort eller mørkegråt. 4. Træhuse skal overfladebehandles. 5. Der kan opsættes solfangere/solceller som en integreret de af tagog facadekonstruktion. 6. Eventuelle kviste og tagvinduer på eksisterende og ny bebyggelse skal placeres harmonisk i tagfladen. Den samlede længde af kviste og tagvinduer må ikke overstige 1/3 af tagfladens længde. 7. Ved nybyggeri skal vinduer udføres, så de fremtræder som huller i facaden og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Ved butikker kan større glaspartier i særlige tilfælde tillades. 8. Vinduer skal udføres med rammer af træ, metal eller en kombination heraf. Trævinduer skal males med heldækkende maling. Vinduer må ikke afdækkes med folie. 9. Belysning i og på skilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. 10. Skiltene må ikke dække døre, vinduer eller bygningsdetaljer. Massiv og dominerende afdækning af forretningsvinduer må ikke finde sted. 11. Opsætning af skilte kræver Qaasuitsup Kommunias tilladelse. 16. Aqquserngit aqqusineeqqat biilinullu uninngasarfiit 16. Veje, stier og parkering 1. Sanaartukkani nutaani aamma atorneqarnerinik allanngukkani, Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaani imi nalinginnaasumik aalajangersakkanut naapertuuttumik unittarfittut inissanik pisariaqartutut amerlassuseqartunik pilersitsisoqassaaq. 1. Ved nybyggeri og ændret anvendelse skal der etableres det fornødne antal p-pladser i henhold de generelle bestemmelser i Qaasuitsup Kommuneplan

16 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser 17. Nunaminertat sanaartorfiusussanngitsut kiisalu suli sanaartorfigineqanngitsut 17. Friarealer og ubebyggede arealer 18. Sanaartukkat avatangiisillu allanngutsaaliorneqarneri 18. Bevaring af bebyggelse 19. Ledninginut tunngassuteqartut kiisalu teknikikkut atortorissaarutit 19. Ledningsforhold og tekniske anlæg 1. Immikkoortortami qimmilivinnik pilersitsisoqaqqusaanngilaq imaluunniit sukujuit soorlu biilit nalunaarsorneqarsimanngitsut assigisallu inissinneqassanngillat. 2. Immikkoortortaq tamakkerlugu, container-inik assigisaanillu inissiineq taamaallaat pisinnaavoq Qaasuitsup kommunianit akuersissummik pissarsinikkut. 3. Sanaartorfigissaanerup sanaartornerullu nalaani nunaannarsaq sapinngisamik mianersuutissaaq. Nunaannarsaq aserugaq iluarsaateqqissaaq, immikkoortortamilu qaartiterinikkut imaluunniit assartuussinikkut siammartersimasat qaartiternerlukutat piiarneqassapput. 4. Qaartiterinermut sanaartorfigissaanermullu atatillugu issoq naasimasullu pioreersut sapinngisamik eriagineqassapput, imaluunniit suliaralugillu toqqorneqassallutik sanaartukkat naammassineranut atatillugu inissinneqaqqissinnaasunngorlugit. 5. Sanaartukkat eqqaanni nunaminertat saligaatsuutillugillu eqqiluitsuutissapput. 6. Silami ilioqqakkat taamaallaat sanaartukkanut atatillugu inissinneqaqqusaapput. 1. Immikkut ittumik aalajangersagaqanngilaq. 1. Sanaartorfik nutaaq sarfamut, imermut kuuffissuarnullu atassuserneqassapput kiisalu sarfamik kiassarnermut imaluunniit kiassarnermik pilersorneqarlutik taama ittunik peqarpat. Nukissiuutit avatangiisinik mingutitsinngitsut allat, soorlu seqerngup qinngornera atorlugu nukissiuutit, nunap kissarnera atorlugu nukissiuutit il.il. aamma atorneqarsinnaapput. 1. Der må ikke placeres hundehold eller ske oplag af løsøre som uindregistrerede biler o.l. inden for området. 2. Inden for hele området gælder, at opstilling af containere og lignende kun må ske efter godkendelse af Qaasuitsup Kommunia. 3. Terrænet skal skånes mest muligt under byggemodning og byggeriet. Beskadiget terræn skal retableres, og området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport. 4. I forbindelse med brydning og byggemodning skal den eksisterende muld og flora, så vidt det er muligt, bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan lægges tilbage i forbindelse med afslutning af byggeri. 5. Arealer omkring bebyggelser skal holdes rene og ryddelige. 6. Udendørs oplag må kun ske i tilknytning til bebyggelse. 1. Ingen særlige bestemmelser. 1. Ny bebyggelse skal tilsluttes offentlig el, vand, kloaknet samt afbrydelig elvarme eller fjernvarme, såfremt det forefindes. Der kan også gøres brug af andre alternative miljørigtige energikilder som solvarme, jordvarme m.m. 2. Imikoorutit tamarmik imikup aqqutaatigut inginneqartassapput. Imeq nunap qaaniittoq aamma imeq illut qalianut tuttartoq kuutsinniarlugu imikup aqqutaanut atassuseqqusaann-gilaq, taamaattorli eqqaamiorisaani sanaartukkanut, aqqusinernut, aqqusineeqqanut nunaminertanullu sanaartorfigineqanngitsunut akornusersuutaanngitsumik inginneqarnissaat aqqutissiuunneqartassaaq; soorlu assersuutigalugu kuussiat aqqutigalugit inginneqartassallutik. 2. Alt gråt og sort spildevand skal afledes via kloak. Overfladevand og tagvand må ikke ledes til kloakken, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer. Overfladevand eller tagvand kan f.eks. afledes til grøfter. 16

17 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser 3. Imikup aqqutaannut pisortanit pigineqartunut suli atassusertinnissaq periarfissaqartinnagu kommunalbestyrelsip tungaanit imikup katersuiffissaannik tankiliinissamik piumasaqartoqarsinnaavoq imaluunniit avatangiisit pillugit malittarisassat aamma imikup anartarfeqarnermilu ingitassat inginneqartarneri pillugit malittarisassat qaqugukkulluun-niit atuuttut naapertorlugit imikoorutit suliarineqartarnissaannik piumasaqartoqarsinnaavoq. 4. Teknikikkut atortorissaarutit pilersuinermi atorneqartartut; soorlu imikup kuuf-fii, innaallagissap aqqutai, erngup aqqutai, ungasissumiit kiassarnerup aqqutai assigisaallu nunap ikeranut assaallugit ikkussorneqassapput. 5.Ledningit pilersuinermi atorneqartartut sapinngissamik ataqqineqassapput aamma qallerlugit sanaartorfigeqqusaanngillat imaluunniit qajannaarsoqqusaanatik. Illuatungeriit pingajorisinnaata ledningit allanngortitersinnaavai ledninginik piginnittumut aningaasartuutaanngitsumik aamma ledninginik piginnittoq isumasioqqaarlugu aatsaat taman-na pisinnaavoq aamma ledninginik piginnittup innersuussutai malittarisassaataalu naapertorlugit allanngortiterisoqarsinnaalluni. 3. I tilfælde hvor det endnu ikke er muligt at tilslutte til offentlig kloak, kan der fra Kommunalbestyrelsens side stilles krav om etablering af tank til opsamling af gråt og sort spildevand, eller at der etableres anden spildevandsbehandling i henhold til de til enhver tid gældende miljøbestemmelser og regler for bortskaffelse af spildevand og latrin. 4. Teknisk forsyning, såsom kloak, elektricitet, vandforsyning, fjernvarme o.l. må kun fremføres via nedgravede anlæg. 5. Forsyningsledninger skal så vidt muligt respekteres og må ikke overbygges eller befæstes. En evt. tredjeparts omlægning af ledningsanlæg er uden udgifter for ledningsejer, og må kun ske i samråd med ledningsejer og skal følge ledningsejers anvisninger og regler. 6. Immikkoortortap iluani teknikkikkut atortorissaarutit inissinneqarsinnaapput; immikkoortortap pilersorneqarnerani sakkortusaaviit ilanngullugit. Kalaallit Nunaanni nukissiuutinik pilersuisut, Nukissiorfiit, isumasioqatigalugu sakkortusaavinnik inissiisoqassaaq aamma immikkoortortap tamarmi takussunarsinnginnissaa isikkussuinermi taamaalilluni eqqarsaatigineqassaaq. 6. Inden for området kan der placeres tekniske anlæg, herunder transformerstationer til områdets lokale forsyning. Placering af transformerstationer skal ske i samråd med Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, og de placeres, så de ikke kommer til at virke skæmmende for området som helhed. 20. Pinngortitaq, avatangiisit kiisalu silaannaap pissusaanut tunngassuteqartut 20. Natur-, miljø- og klimaforhold 7. Sanaartortitsisup pilersaarusiulernermi pilersuisut attavigissavai, taamaasilluni pilersuisoqarfiup sumiiffimmi kiassaariaaseq sorleq innersuunniassammassuk aammalu pissutsit allat atuussinnaasut erseqqissaassutigalugit. 1. Nuna immerneqarlunilu aaqqissuuteqqinneqarsinnaavoq atortunit imermik mingutitsisinnaanngitsunik. Nunamik immiutissaq, soorlu assersuutigalugu betoniuppat, oqartussamit attuumassuteqartumit akuersissummik piniartoqartariaqassaaq. 7. Bygherre skal kontakte forsyningen under projekteringsfasen, således at forsyningen kan anvise om den mulige opvarmningsform i området samt oplyse om andre specifikke forhold, der kan gøre sig gældende. 1. Opfyldning og reetablering af terræn må kun ske med organiske materiale og materiale, som ikke indeholder stoffer, der kan forurene vandet. Indeholder opfyldningsmateriale f.eks. beton, må godkendelse indhentes hos relevante myndighed. 2. Immikkoortortap Qaasuitsup Kommuniata eqqaavilerinermik aaqqissuussineri eqqakkallu pillugit 2. Området er omfattet af Qaasuitsup Kommunias til enhver tid gæl- 17

18 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser malittarisassai qaqugukkulluunniit atuuttut ilaaffigai. dende renovationsordninger og affaldsregulativ. 3. Sanaartorfissani ataasiakkaani eqqakkanut containerinut assigisaannillu eqqakkanik passussinermi atorneqartussanut nunaminertanik immikkoortitsisoqassaaq. 3. Der skal inden for det enkelte byggefelt afsættes areal til placering af affaldscontainere og lignende til affaldshåndtering. 21. Illuutileqatigiit kiisalu aningaasanut tunngassuteqartut 21. Ejerforening og økonomiske forhold 1. Sanaartorfigissaanermut aningaasaliineq qaqugumulluunniit atuuttutut Kommunalbestyrelsip malittarisassiai naapertorlugit pissaaq. 2. Illumik piginnittup pilersuinermi aqqutit ikkussuunneqarneranut aningaasartuutit tamaasa akilissavai, tamatumani pineqarlutik, innaallagissamut, imermut kiisalu imermut kissartumut aqqutit. 1. Finansiering af byggemodning sker efter Kommunalbestyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer. 2. Bygningsejeren skal finansiere alle udgifter i forbindelse med tilslutning til forsyningens net, både hvad angår tilslutning til el, vand og varme. 22. Atugaalernissaannut piumasaqaatit 22. Betingelse for ibrugtagning 1. Sanaartukkat nutaat atulerneqarsinnaanngillat Nukissiorfiit pilersuiveqarfianit atassusertinnerit allakkatigut akuersissutaannik saqqummiussisoqarsimatinnagu. 2. Sanaartukkat nutaat atulerneqarsinnaanngillat piumasaqaatit uku naammassineqarsimatinnagit: - Pisortat pilersuiffiutaannut atassusertinneq qulakkeerneqareersimassaaq. - Nunaminertamik aaqqissuusseqqinnerit naammassisimassapput. 1. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der foreligger en skriftlig godkendelse af tilslutninger til Nukissiorfiits forsyningsanlæg. 2. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før følgende betingelser er opfyldt: - Tilslutning til offentlig forsyning skal være sikret. - Afsluttende terrænarbejder skal være udført. 18

19 Atuutussanngortitsinermi atsiorneq Vedtagelsespåtegning Kommunimut pilersaarutip tapissaatut siunnersuut Attaveqaatinut, Sanaartornermut Avatangiisinullu ataatsimiititaliamit akuerineqarpoq ulloq Kommunip pilersaarummut tapiussaq tamanut saqqummiunneqarpoq ulloq Kommuneplantillægget er vedtaget af Udvaæg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø den Kommuneplantillægget er offentligt bekendtgjort den Sakio Fleischer Attaveqarnermut, Sanaartornermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami siulittaasoq Formand for Udvalg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø Hans Eriksen Kommunemi pisortaaneq Kommunaldirektør 19

20 Inatsisitigut sunniutit Retsvirkninger Siunnersuutip aamma pilersaarutip qanoq ittuuneri aamma atuuffiisa qanorittuuneri apeqqutaallutik inatsisitigut sunniutaat aalajangersarneqartarput. Tassa imaappoq: immikkoortortami siunnersuusiorfiusumi suut atuutsinneqassanersut aamma pilersaarut inaarutaasumik akuerineqareeruni qanoq atuutilissanersoq apeqqutaasarpoq. Kommunimut pilersaarummut inatsisitigut sunniutit atuuttut assingi kommunimut pilersaarutit tapiisa atuuffigissavaat. Retsvirkninger handler om, hvilken status og gyldighed, forslaget og planen har. Det vil sige, hvad der gælder, når der er lavet et forslag for et delområde, og hvad der gælder når planen er endeligt vedtaget. Der gælder de samme retsvirkninger for selve Kommuneplanen som for Kommuneplantillæggene. Kommunimut pilersaarutip piviusunngortinneqarnissaa kommunalbestyrelsip akuerisartussaavaa, nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissutit ilanngullugit akuerisartussaavai. Kommunimut pilersaarutip tapia akuersissutigineqareeruni aamma tamanut nalunaarutigineqareeruni, kommunimut pilersaarutip tapiani aalajangersakkat akerlianik imaluunniit nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissuteqartarnermi piumasaqaatinut atuuttutunut akerliusunik pilersitsisoqaqqusaanngilaq. Taamaattoq immikkut ittumik pisoqartillugu aalajangersakkat immikkuualuttunit nikingassutit minnerit, kommunimut pilersaarutip tapiani aalajangersakkanut taakkua naapertuussimappata, akuersissutigineqarsinnaapput. Aalajangersakkani immikkuualuttunit nikingassutit anginerusut imaluunniit immikkut ittumik aalajangersakkanit nikingasoortoqarpallaartillugu aalajangersakkanik nutaanik suliaqarnissaq pisariaqartassaaq. Inatsisit malillugit nunaminertamik atuisinnaanerni malittarisassat suli atuupput. Tassa imaappoq: nunaminertamik atuinerit, illut sanaartukkallu kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuutip (imaluunniit kommunimut pilersaarutitut siunnersuutip) tamanut saqqummiunneqannginnerini pilersinneqartut, allanngoratik atuutissapput aamma piginnittut allanngoraluarpata atuutissallutik. Paarlattuanik nunaminertamik atuinerit allannguinerit imaluunniit nutaamik sanaartornerit kommunimut pilersaarutip tapiani (imaluunniit kommunimut pilersaarummi) aalajangersakkanut akerlioqqusaangillat. Kommunimut pilersaarutip tapia (imaluunniit kommunimut pilersaarut) immini nunaminertanik atugassanik, illunik sanaartukkanillu, pilersaarummi ilanngunneqartunik, pilersitsinissaminik kinguneqassanngilaq. Kommunalbestyrelsi illunik sanaartukkanillu pilersitsinissaminut pisussaatitaanngilaq, kommunimulli pilersaarutip piviusunngortinneqarnissaanik suliaqartuusussaalluni. Tamanna ima aamma paasineqassaaq:kommunimut pilersaarummut qinnuteqaat naapertuutinngippat kommunalbestyrelsi nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissummik tunniusseqqussanngitsoq. Tunngaviusumik pilersaarummi immikkoortortami nunaminertamik aalajangersimasumik atusinnaanermut akuersissut imaluunniit sanaartornissaq periarfissaqaraluartoq kommunalbestyrelsip 32 atorlugu inerteqqutaagallartoq atussallugu Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved tildeling af arealer. Når det vedtagne kommuneplantillæg er offentligt bekendtgjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplantillæggets bestemmelser, eller vilkår for arealtildeling. Under visse omstændigheder kan der dog dispenseres fra mindre væsentlige afvigelser i de detaljerede bestemmelser, hvis de er i tråd med principperne for kommuneplantillæggets bestemmelser. Videregående afvigelser i de detaljerede bestemmelser eller afvigelser fra de overordnede bestemmelser kræver, at der laves nye bestemmelser for området. Reglerne for fortsat lovlig anvendelse gælder. Det vil sige, at hidtidig lovlig brug af arealer, bygninger og anlæg, som er etableret før offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg (eller kommuneplanforslag), kan fortsætte som hidtil også efter ejerskifte. Derimod må f.eks. ændret anvendelse eller opførelse af ny bebyggelse ikke være i strid med kommunetillægget (eller kommuneplanen). Kommuneplantillægget (eller kommuneplanen) medfører ikke i sig selv, at arealer, bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen, skal etableres. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at etablere bygninger og anlæg, men skal arbejde for kommuneplanens virkeliggørelse. Det betyder også, at kommunalbestyrelsen ikke må give arealtildeling, såfremt det ansøgte strider imod kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at nedlægge et midlertidigt 32-forbud mod konkret brug af areal eller etablering af byggeri i et delområde, selvom det gældende plangrundlag muliggør brugen. Kommunalbestyrelsen skal derefter inden for et år fremlægge et nyt forslag til kommuneplan- 20

21 Inatsisitigut sunniutit Retsvirkninger aalajangersinnaavoq. Tamatuma kingorna immikkoortortami tassani nutaamik kommunimut pilersaarutip tapissaatut siunnersuummik kommunalbestyrelsi ukiup ataatsip iluani saqqummiussissaaq. Nunaminertaq naammaginanngitsumik tunngaviusumik pilersaarummik peqanngippat 32 atorlugu inerteqqutaagallartoq aamma atuutilersinneqarsinnaavoq, taamaattoq qinnuteqaat akuerisinnaajumallugu itigartissinnaajumalluguluunniit aalajangersakkanik immikkuualuttunik suliaqartoqartariaqassaaq. Kommunimut pilersaarut, kommunimut pilersaarutip tapia imaluunniit nunaminertamik atuisinnaanermut qinnuteqaatip suliarineqarnera il.il. pillugu kommunalbestyrelsip aalajangernera Naalakkersuisunut naammagittaalliutigineqarsinnaapput. Naammagittaalliorsinnaatitaasoq tassaavoq suliap inernerata namminerminut eqquisutut misigisimatitsineranik aamma pingaarutilimmik soqutiginnittoq kinaluunniit aalajangernermi eqqugaasoq. Naammagittaalliutit kommunalbestyrelsip aalajangernerminit nalunaarneranit kingusinnerpaamik sapaatipakun-neri arfineq-pingasut iluini tunniuneqareersimassapput. Naammagittaalliuutit Qaasuitsup Kommunianut, suliap kommunimi suliarineranik oqaaseqaasilioriarlutik Naalakkersuisunut ingerlatitseqqittussat imaluunniit naammagittaalliuutit toqqaannartumik Naalakkersuisunut nassiunneqarsinnaapput. Naalakkersuisut aalajangernerat eqqar-tuussivimmut suliareqqitassanngortinneqarsinnaapput. Naammagittaalliuutit Qaasuitsup Kommunianut nassiunneqartut uunga nassiunneqassapput: Qaasuitsup Kommunia Postboks Ilulissat Naammagittaalliuutit Naalakkersuisut nassiunneqartut uunga nassiunneqassapput: Naalakkersuisut Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks Nuuk tillæg for delområdet. Der kan også nedlægges et 32-forbud for et areal, hvis der for et område ikke er tilstrækkeligt plangrundlag, men skal udarbejdes detaljerede bestemmelser for enten at imødekomme eller afvise en ansøgning. Kommunalbestyrelsens afgørelse i forbindelse med Kommuneplan, Kommune plantillæg eller arealsagsbehandling mv. kan ankes til Naalakkersuisut. Klageberettiget er den, til hvem afgørelsen er rettet, enhver, der skønnes at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Klager skal indgives senest 8 uger efter, at kommunalbestyrelsen har meddelt sin afgørelse. Klager kan enten indsendes til Qaasuitsup Kommunia, der videresender klager til Naalakkersuisut med bemærkninger om sagens behandling i kommunen eller klager kan indsendes direkte til Naalakkersuitsut. Naalakkersuisuts afgørelse kan indbringes for domstolene. Klager, der indsendes til Qaasuitsup Kommunia indsendes til: Qaasuitsup Kommunia Postboks Ilulissat Klager, der indsendes til Naalakkersuisut indsendes til: Naalakkersuisut Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks Nuuk 21

22 Najoqqutassiaq Vejledning Kommunimut pilersaarutip tapia tassaavoq kommunimut pilersaarutip atuuttup tapia. Kommunimut pilersaarutip tapia kommunimut pilersaarummi ilassutinik allannguutinillu imaqarsinnaasarpoq, siunertap sorpiaanera apeqqutaalluni. Kommunimut pilersaarutip tapiani immikkoortortaq ataaseq kisimi nalinginnaasumik pineqartarpoq, tassa imaappoq; soorlu assersuutigalugu illoqarfiup, nunaqarfiup imaluunniit pinngortitami nuaminertap aalajangersimasup killigi aalajangersimasut aalajangersaavigineqartarput. Taamaattumik Kommunimut pilersaarutip tapiata atuarnerani kommunimut pilersaarut tamarmiusoq tamatigut attuumassuteqartillugu atuarneqartassaaq. Kommunimut pilersaarutip tapiani ataatsimi nunaminertap pineqartup sumut atorneqarnissaanik nassuiaateqartarpoq aamma aalajangersakkanik imaqartarluni. Kommunimut pilersaarutip tapiata atuutilinnginnerani kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuut naalakkersuinermik sulialinnit akuerineqaqqaassaaq aamma inuit tusarniaaffigineqaqqaassallutik. Tamatuma kingorna kommunimut pilersaarutip tapiata inaarutaasumik akuersissutigineqar-nissaanik suliaqartoqartarpoq, taannalu naalakkersuiner mik sulialinnit akuerineqassaaq tamanullu nalunaarutigineqassalluni. Ataani allassimasut itinerusumik makkua atuarsinnaavatit: Kommunimut pilersaarut sunaava? Kommunimut pilersaarutip tapia sunaava? Aalajangersakkat qanorittut piuppat? Pilersaarusioriaaseq qanorittuua? Tamanik tusarniaaneq qanoq pisarpa aamma tusarniaanermi akissutinik nassiussisarneq qanoq pisarpa? Kommunimut pilersaarutip tapia qaqugukkut atuutilertarpa? Kommunimut pilersaarut tassaavoq Qaasuitsup Kommuniani tamarmi illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani innuttaasut suliffeqarfiit il.il. kommunalbestyrelsip siunissami ineriartortitsinissamik pilersaarutaanik paasisaqarsinnaanerinik pilersaarut. Kommunimi illoqarfiit nunaqarfiillu tamarmik aamma kommuni tamaat ataatsimut isigalugu kommunimut pilersaarut aqqutigalugu anguniakkat pingaarnertullu aaqqissuussinerit aalajangersarneqartarput. Kommunimut pilersaarut aqutsinermi sakkutut isigineqarsinnaavoq aamma kommunalbestyrelsip pisussaatitaaffigaa kommunimut pilersaarusiap suliarineqarnissaanik qulakkeerinninneq. Tamanna aningaasanik immikkoortitsisariaqarnermik aamma pilersaarummi allaaserisat naapertorlugit sanaartortariaqarnermik toqqaannartumik pisussaaffeqartitsinngilaq. Kommunalbestyrelsip kommunimi nunaminertamik atuinerit pilersaarusiorneqarnissaanik aqqutissiuussisussaatitaavoq. Inatsimmi kommunimut pilersaarut immikkoortunik sisamanik makkunannga Et kommuneplantillæg er et tillæg til den gældende kommuneplan. Kommuneplantillægget kan både indeholde tilføjelser og ændringer af kommuneplanen, afhængigt af, hvad formålet er. Som regel omhandler et kommuneplantillæg kun ét delområde, det vil sige fx et afgrænset område af en by, bygd eller det åbne land. Kommuneplantillægget skal derfor altid læses i sammenhæng med kommuneplanen som helhed. Et kommuneplantillæg består af en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Før et kommuneplantillæg gælder, skal et forslag til kommuneplantillægget godkendes politisk og sendes i borgerhøring. Derefter udarbejdes det endelige kommuneplantillæg, som vedtages politisk og offentligt bekendtgøres. Du kan nedenfor læse mere om: Hvad er en kommuneplan? Hvad er et kommuneplantillæg? Hvilken slags bestemmelser findes? Hvordan er planprocessen? Hvordan foregår offentlig høring og indsendelse af høringssvar? Hvornår gælder et kommuneplantillæg? En Kommuneplan er kommunalbestyrelsens plan for den fremtidige fysiske udvikling, hvor borgere, virksomheder m.fl. kan orientere sig om planlægningen for hver by og bygd og for Qaasuitsup Kommunia som helhed. Kommuneplanen fastsætter mål og hovedstrukturer for hver by og bygd og for hele kommunen. Kommuneplanen er et slags styringsredskab, og det er Kommunalbestyrelsens forpligtelse at arbejde for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører dog ikke direkte pligt til at afsætte midler og gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en plan for arealanvendelsen i kommunen. Lovgivningen fastslår, at kommuneplanen skal indeholde følgende fire afsnit: En redegørelse for forudsætninger og mål for kommunens udvikling En hovedstruktur for hele kommunen samt for alle byer, bygder og det åbne land. 22

23 Najoqqutassiaq Vejledning imaqarnissaa aalajangersagaavoqt: Kommunimi ineriartornerup tunngaviisa anguniagaasalu nassuiarneqarneri Kommunimi tamarmi kiisalu illoqarfinni, nunaqarfinni pinngortitamilu pingaarnertut ilusilersuineq. Immikkoortortani ataasiakkaani nunaminertamik atuisinnaanermut aamma sanaartornermut akuersissutit immikkut ittumik aalajangersagartaqarnissaat Kommunimut tamarmut atuuttumik nunaminertamik atuisinnaanermut aalajangersakkat aamma assigiiaartumik sullissinerup qulakkeerneqarnera. Immikkut ittumik aalajangersakkat iluini sanaartukkat, aqquserngit pisuffissiat, pilersuiffiit, asiariartarfiit il.il. aalajangersakkanik immikkuualuttunik taperneqarsinnaasarput. Inatsisit allat, soorlu assersuutigalugu avatangiisinut inatsit, pinngortitamik illersuiniarluni inatsit, aatsitassanut inatsit, sanaartornermut inatsit il.il., nalinneqartuartartussaapput, naak kommunimut pilersaarummi (imaluunniit kommunimut pilersaarutip tapiini) taakkua aalajangersimaqqissaartumik taaneqanngikkaluartut. Kommunimut pilersaarut kommunip iluani illunut sammisanullu pituttuisuuvoq. Taamaattumik pissutsit kommunimut pilersaarummut (aamma kommunimut pilersaarutip tapiinut ataasiakkaanut) akerliusut pilerseqqusaanngillat. Sanaartukkat atorneqarneri, silatimikkut qalipaataat imaluunniit ungasissutsimik piumasaqaatit assersuutigalugit matumani pineqarsinnaapput. Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaa atuuttoq qarasaasiaq atorlugu suliarineqareertoq nittartakkami qaasuitsup.odeum.com.-i atuarneqarsinnaavoq. Nittartakkami tassani kommunimi immikkoortortani aalajangersakkat atuuttut nassaariuaannarsinnaavatit. Taassuma saniatigut Sullissivinni tamani pappiliatigut pigi-sat nutarterneqartuaannartut pissarsiarineqarsinnaapput. Kommunimut pilersaarut naak akuerineqareeraluartoq kommunimut pilersaarusiorneq ingerlaavartumik suliarineqartarpoq. Taamaattumik kommunalbestyrelsi pisariaqartitsineq naapertorlugu kommunimut pilersaarummik nutarterissalluni pisussaatitaavoq, taamaalilluni pilersaarut tunngaviusoq pisoqalisinneqassanngilaq imaluunniit amigaateqartinneqassanngilaq. Immikkoortortami naammaginartumik tunngaviusumik pilersaarummi naammaginanngitsumik peqartoqarnera peqqutigalugu nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissut itigartinneqarsinnaanngilaq. Kommunimut pilersaarutip tapia nutaaq aqqutigalugu tamanna pisinnaavoq, kommunimut pilersaarummik allannguilluni imaluunniit ilassusiilluni aamma nunaminertap atorneqarnissaanut sanaartorfigineqarnissaanullu aalajangersakkanik aalajangersaaneq amerlanertigut tamanna pisarpoq. Kommunalbestyrelsip kommunimut pilersaarutip tapianik suliniuteqarnissaq nammineq suliutigisinnaavaa. Soorlu Overordnede bestemmelser for areal anvendelse og bebyggelse i de enkelte delområder Bestemmelser for arealtildeling, der gælder for hele kommunen og sikrer ensartet behandling. De overordnede bestemmelser kan suppleres med detaljerede bestemmelser for bebyggelse, veje og stier, forsyning, friarealer mv. Anden lovgivning, fx miljølov, naturbeskyttelseslov, råstoflov, byggelov mv., skal stadig overholdes, selvom Kommuneplanen (eller kommuneplantillæggene) ikke konkret omtaler dette. Kommuneplanen er bindende for ejendomme og aktiviteter inden for kommunen. Der må dermed ikke etableres forhold i strid med kommuneplanen (og med de enkelte kommuneplantillæg). Det kan fx dreje sig om anvendelse af bygninger, facadefarve eller afstandskrav. Qaasuitsup Kommuneplan , der er den gældende kommuneplan, er en digital plan, som kan læses på hjemmesiden qaasuitsup.odeum.com. Her kan du altid finde det, der gælder for hvert område i kommunen. Desuden vil der ligge et papireksemplar i hver Sullissivik, som opdateres jævnligt. Selvom Kommuneplanen er vedtaget, er kommuneplanlægning dog en løbende proces. Kommunalbestyrelsen er derfor forpligtet til at ajourføre kommuneplanen efter behov, så plangrundlaget ikke fremstår forældet eller mangelfuldt. Der kan ikke gives afslag på en arealansøg-ning, fordi der ikke er tilstrækkeligt plangrundlag for et område. Dette gøres gennem nye kommuneplantillæg, der enten ændrer eller tilføjer noget til Kommuneplanen, og som oftest fastsætter nærmere bestemmelser for arealers anvendelse og bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan selv tage initiativ til at udarbejde et kommuneplantillæg. Det kan fx være tilfældet, hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre et anlæg eller ønsker at ændre plangrundlaget i forbindelse med nye målsætninger. Derudover skal der laves kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser i følgende tilfælde: Når det er nødvendigt for at sikre landsplanlægningens og kommuneplanens virkeliggørelse. Inden der kan gives arealtildeling til 23

24 Najoqqutassiaq Vejledning assersuutigalugu kommunalbestyrelsip sanaartortoqarnissaanik imaluunniit nutaamik anguniagaqarnermi tunngaviusumik pilersaarutip allanngorneqarnissaanik kissaatigisimagaa tamatumalu kingorna suliaqarneq aallartikkumallugu. Taakkua saniatigut kommunimut pilersaarutip tapiani aa lajangersakkat immikkuullarissut suliarineqartariaqassapput, ima pisoqartillugu: Nuna tamakkerlugu pilersaarutit aamma kommunimut pilersaarutip piviusunngorinniarneqarnerani pisarialimmik qulakkeerinninniarneq. Sanaartugassat imaluunniit sanaartukkat anginerusut imaluunniit pingaarutillit nunaminertamik atuisinnaanerannik akuersissuteqarfigineqarnissaat pisinnaalerniassammat. Sanaartukkat anginerit imaluunniit pingaarutillit ingutserneqarnissaat sioqqullugu suliaqartoqartariaqarneranik peqquteqarneq. Kommunimut pilersaarutip tapia marlunnk immikkoortortaqartarpoq: Nassuiaat: Pilersaarutip siunertata aamma aalajangersakkat imai, inatsisitigut atuuttut aamma pilersaarummut allamut tunngassuteqartut allaaserineqarneri. Aalajangersakkat: Inatsisitigut pituttuiffiit, pilersaarutip iluani sanaartornianermi imaluunniit sammisaqartitsiniarnermi malinneqartussaatitaasut. Aalajangersakkat immikkut ittumik aamma aalajangersakkanut immikkuualuttunut agguataarneqatarput. Aalajangersakkat Soorlu qulaani allaaserneqareersoq aalajangersakkat immikkoortunut marlunnut agguataarneqartarput. Immikkut ittumik aalajangersakkat: Siunertaq, nunaminertap atorneqarnera, sanaartukkat, piujuartitsineq, nunaminertaq atorneqanngitsoq, immikkoortortap iluani nunaminertaq immikkut ittumik aalajangersakkat il.il. imarisarpai. Immikkut ittumik aalajangersakkani immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaanngilaq. Aalajangersakkat immikkuualuttut: sanaartukkat inissisimaffissaat, silatimikkut isikkui il.il., angallanneq, asiariartortarfiit, pilersuineq, pinngortitaq avatangiisillu, aningaasaqarnermut pissutsit il.il. imarisarpai. Pissutsilli tamarmik allaaserineqarnissaat piumasaqaataanngilaq. Aalajangersakkani immikkuualuttuni pisut ilaat immikkut ittumik akuersissutigineqarsinnaasarput. Taakkua saniatigut kommunimi tamarmi immikkoortortani tamani aalajangersakkat tamanut atuuttut arlallit aalajangersarneqartarput. Immikkoortortani ataasiakkaani aalajangersakkani allatut allassimasoqarsimassanngippat taakkua immikkoortortani tamani malinneqartussaapput. Aalajangersakkat tamanut atuuttut sukaterneqarsinnaapput aamma aalajangersimaqqissaartuni aalajangersakkani qasuterneqarsinnaasarput. Aalajangersakkat tamanut atuuttut naapertorlugit immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaanngilaq. større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder. Inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse. Et kommuneplantillæg består af to dele: Redegørelsesdel: Beskrivelse af planens formål og bestemmelsernes indhold, retsvirkninger og forhold til anden planlægning. Bestemmelsesdel: juridisk bindende bestemmelser, der skal følges, når man vil bygge eller lave aktiviteter inden for planens område. Bestemmelserne er delt op i overordnede og detaljerede bestemmelser. Bestemmelserne Som beskrevet ovenfor, består bestemmelserne af to niveauer. Overordnede bestemmelser: Omhandler formål, anvendelse, bebyggelse, bevaring, restrummelighed, klausulerede zoner mm. Der kan ikke dispenseres fra de overordnede bestemmelser. Detaljerede bestemmelser: Omhandler bebyggelsens placering, ydre fremtræden mm., infrastruktur, friarealer, forsyning, natur og miljø, økonomiske forhold mm. Det er dog ikke et krav, at alle forhold skal beskrives. Der kan under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Derudover er der fastsat en række generelle bestemmelser for alle delområder i kommunen. Disse skal overholdes for alle delområder, med mindre der er beskrevet andet i bestemmelserne for det enkelte delområde. De generelle bestemmelser kan både strammes og løsnes i de specifikke bestemmelser. Der kan ikke dispenseres fra de generelle bestemmelser. Udarbejdelsen af et nyt kommuneplantillæg følger en lovmæssig beslutnings- og høringsproces, som er tidskrævende, og som kræver et grundigt forarbejde. Processen starter enten ved at Kommunen selv tager initiativ til udarbejdelsen, eller ved at Kommunen modtager en konkret forespørgsel eller ansøgning til et byggeri, anlæg eller en aktivitet. Hvis det eksisterende plangrundlag ikke muliggør projektet, og der ikke kan gives dispensation, kan der udarbejdes nyt plangrundlag. 24

25 Najoqqutassiaq Vejledning Kommunimut pilersaarutip tapianik nutaamik suliaqarneq inatsisinik tunngaveqarluni aalajangiinermik aamma tusarniaanermik malitseqartarpoq, taakkualu piffissartornartarput aamma peqqissaartumik suliaqarnissamik piumasaqaatitaqartarlutik. Suleriaaseq aallartittarpoq kommunip nammineerluni suliaqarnissamik aallartitsineratigut imaluunniit kommuni apeqquteqaammik aalajangersimasumik tigusaqarneratigut imaluunniit sanaartugassatut imaluunniit sammisaqartitsiniarluni akuersissummik qinnuteqammik tigusaqarneratigut. Tunngaviusumik pilersaarummi atuuttumi pilersaarut periarfissaqartinneqanngikkaangat aamma immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaanngikkaat nutaamik tunngaviusumik pilersaarusiortoqarsinnaasarpoq. Nutaamik tunngaviusumik pilersaarusiortoqassanersoq, tassa imaappoq nutaamik kommunimut pilersaarutip tapianik suliaqartoqassanersoq, kommunalbestyrelsi (imaluunniit ataatsimiititaliaq ataavartoq) aalajangiisarpoq. Naalakkersuinermik suliallit anguniagaannut pilersaarut aalajangersimasoq naapertuutinngitsoq periarfissiuunniarlugu kommunimut pilersaarutip allanngorneqarnissaanik kommunalbestyrelsip kissaateqarnissaa qularnarpoq. Immikkoortortami immikkut ittumik aalajangersakkat kisiisa atuutsillugit aamma anginerusumik imaluunniit pingaaruteqartumik sanaartortoqarniarneq peqqutigalugu kommuni qinnuteqaammik tigusaqarsimatillugu inatsimmi piumasaqaataavoq immikkoortortami pineqartumi aalajangersakkat immikkuualuttut suliarineqassasut. Tamatuma kingorna suliaq aallartissaaq; paasissutissanik katersuineq aamma immikkoortortami pineqartumi nutaamik suliassat periarfissinniarlugit kommunimut pilersaarutip tapissaanik siunnersuusiorneq. Pissutsit amerlasuut kommunimut pilersaarutip tapianik suliaqarnermi eqqarsaatigineqartariaqartarput, soorlu assersuutigalugu sanaartugassap inissisimaffissai, avatangiisit asiartarfissat, teknikkikkut atortulersuutit, aqquserngit, massakkut atuuttut il.il. Kommunimut pilersaarutip tapiata imartussusaa aamma immikkuualuttunik misissugassat amerlassusaat apeqqutaalluni taamatut suliaqarneq apeqqutaasarpoq. Kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuut ingerlatsiviup suliareeruniuk kommunalbestyrelsimit akueriteqqaariarlugu tusarniutitut tamanut saqqummiuttarpaa. Tamatuma kingorna sivikinnerpaamik sapaatip-akunnerini arfinilinni tusarniutigineqassaaq. Kikkut tamat siunnersuummut akerliunissaminnut imaluunniit oqaaseqarnissaminnut periarfissinneqassapput. Tusarniaanerup nalaani innuttaasunik ataatsimiisitsisoqassanersoq assigisaannilluunniit periuseqartoqassanersoq assigiinngissinnaasarpoq. Tusarniaaneq naappat kommunimut pilersaarutip tapiata kommunalbestyrelsimit inaarutaasumik akueritinnginnerani tusarniaanermi akissutigineqartut tamarmik suliarineqassapput. Kommunimut pilersaarutip tapia inaarutaasumik akuerineqareeriaruni tamanut nalunaarutigineqassaaq, tamatumalu kingorna Hvorvidt der skal laves nyt plangrundlag, dvs. om der skal udarbejdes nyt kommuneplantillæg, besluttes af Kommunalbestyrelsen (eller stående udvalg). Det er altså ikke sikkert, at kommunalbestyrelsen ønsker at ændre kommuneplanen for at muliggøre et konkret projekt, hvis det ikke stemmer overens med de politiske målsætninger. Hvis der i et delområde kun er overordnede bestemmelser, og kommunen modtager en ansøgning om større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder, er det et lovkrav, at der også udarbejdes detaljerede bestemmelser til delområdet. Derefter begynder selve arbejdet med at indsamle oplysninger og udarbejde et forslag til kommuneplantillæg, der muliggør nye aktiviteter i et delområde. Der er mange forhold, der skal tages i betragtning, når der udarbejdes kommuneplantillæg, fx placering af byggeri, omgivelser og friarealer, teknisk forsyning, vejforhold, eksisterende brug osv. Hvor lang tid det tager, afhænger af kommuneplantillæggets omfang og detaljeringsgrad. Når forvaltningen har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det godkendes af kommunalbestyrelsen, før det kan sendes i høring. Derefter skal det sendes i høring i minimum 6 uger, hvor alle har mulighed for at komme med indsigelser og kommentarer til forslaget. Det er forskelligt, om der i høringsperioden afholdes borgermøde eller lignende. Når høringsperioden er slut, behandles de indkomne høringssvar, inden det endelige kommuneplantillæg vedtages af Kommunalbestyrelsen. Snarest efter kommuneplantillæggets endelige vedtagelse skal det offentligt bekendtgøres, hvorefter det er gældende. Hvis et kommuneplantillæg skaber mulighed for nyt byggeri eller nye felter til for eksempel boliger eller erhverv, skal dette annonceres i henholdsvis 3 eller 6 uger. Alle ansøgninger, der modtages i denne periode betragtes som indkommet samtidig. Det er yderligere beskrevet i Kommuneplanens bestemmelser for arealtildeling. Når Kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det i offentlig høring i mindst 6 uger. I denne periode kan alle borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag. 25

26 Najoqqutassiaq Vejledning atuutilissalluni. Kommunimut pilersaarutip tapia nutaamik sanaartornissamik imaluunniit nutaanik sanaartorfissanik periarfissiissappat, soorlu inissianik imaluunniit inuussutissarsiortut atugassaannik, taakkua sapaatip-akunnerini pingasuni imaluunniit arfinilinni tamanut nalunaarutigineqassapput. Qinnuteqaatit tamarmik, piffissami tassani tiguneqartut, ataatsikkut tiguneqartutut isigineqartarput. Nunaminertamik atuinissamik akuersissuteqartarneq kommunimut pilersaarutip aalajangersagartaani allaaserineqareerpoq. Kommunalbestyrelsi kommunimut pilersaarutip tapianik suliaqareeruni taanna sivikinnerpaamik sapaatipakunnerini arfinilinni tusarniutigissavaa. Piffissami tassani kikkut tamarmik innuttaasut, suliffeqarfiit, paaqqinnittarfiit, peqatigiiffiit il.il. akerliunerminnik, oqaaseqaamminnik aamma allannguutissatut siunnersuumminnik tusarniaasumut nassiussisinnaapput. Tusarniaanermi akissutit kommunimut pilersaarutip nittartaagaa aqqutigalugu toqqaannartumik nassiunneqarsinnaapput. Najukkami sullissivimmut imaluunniit kommunimut nassiunneqarsinnaapput. Tamatuma kingorna kommunalbestyrelsip oqaaseqaatit aamma tusarniaanermi akissutit qanoq pineqassanersut naliliissaaq aamma kommunimut pilersaarutip tapia inaarutaasumik akuerineqarsinnaalissaaq. Akerliulluni oqaaseqaatit tiguneqartut imaluunniit nammineq kissaateqarneq tunngavigalugu kommunalbestyrelsi malunnaatilinnik allannguissaguni, tunngaviusumik pilersaarut matumani pineqartillugu, siunnersuut nutaamik tusarniutitut nassiuttariaqassavaa. Høringssvar kan afgives direkte ennem kommuneplanens jemmeside, til den lokale Sullissivik eller sendes til Kommunen. Høringssvar skal være afgivet inden for høringsperioden. Herefter vurderer kommunalbestyrelsen, hvordan indsigelser og høringssvar skal behandles, og derefter vedtages kommuneplantillægget endeligt. Hvis Kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, sendes et forslag i høring på ny. Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget og bekendtgjort, indarbejdes det i den digitale kommuneplan, og på det landsdækkende digitale geografiske informationssystem (GIS), www. nunagis.gl. Herefter betragtes kommuneplantillægget som en del af den samlede Qaasuitsup Kommuneplan De enkelte Sullissivik-afdelinger vil også få tilsendt Kommuneplantillægget eller de relevante opdateringer af kommuneplanen, som de lokale medarbejdere kan sikre adgang til en papirversion af gældende kommuneplan. Det er dog borgerens eget ansvar at sikre sig, at en eventuel papirversion også er faktisk gældende. Kommunimut pilersaarutip tapia inaarutaasumik akuerineqareeruni tamanullu nalunaarutigineqareeruni qarasaasiaq atorlugu kommunimut pilersaarummut, aamma nuna tamakkerlugu qarasaasiaq atorlugu paasissutissiivimmut (gis), Ilanngunneqassaaq. Tamatuma kingorna kommunimut pilersaarutip tapia Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaanut mut tamarmiusumut ilaasutut isigineqalissaaq. Sullissiviit ataasiakkaat kommunimut pilersaarutip tapianik imaluunniit kommunimut pilersaarutip nutarterata paasissutissartaanik aamma nassinneqassapput, taamaalilluni najukkami sulisut kommunimut pilersaarut atuuttoq pappilianngorlugu peqarnissaat qulakkeerneqassaaq. Taamaattoq innuttaasut ataasiakkaat kommunimut pilersaarut atuuttoq piginerlugu namminneq qulakkerinnissallutik akisussaaffigaat. 26

27 Ilanngussaq Bilag ILANNGUSSAQ 1 Immikkoortortap immikkoortortaq C17-imi inissisimaffia BILAG 1 Detailområdets placering i Delområde C17 27

28 Ilanngussaq Bilag ILANNGUSSAQ 2 Atorneqarnissaa C17.6 BILAG 2 Anvendelse C17.6 1:

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 Eqqaaveqarfik, Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014-26-p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ 1700 E08-ip pilersaarutaa. Immikkoortoq teknikkimut

Rohkem

ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilers

ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 Sermermiut aqqutaa, Ilulissat KPT ILU 1200-C21 Sermermiut aqqutaa, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilers ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014- Kommuneplantillæg nr. 48 til Qaasuitsup

Rohkem

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 54. Immikkoortortap ILU 1200-C26-ip pilersaarutaa.

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx UPERNAVIK Upernavik TAPILIUT NR. 1 UPERNAVIK KOMMUNIP PILERSAARUTAA 2008-2015 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 1 KOMMUNEPLAN 2008-2005 FOR UPERNAVIK MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx AASIAAT Aasiaat TAPILIUT NR. 17 AASIANNUT KOMMUNIP PILERSAARUTAA 1993-2005 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 17 KOMMUNEPLAN 1993-2005 FOR AASIAAT MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut annikitsortalersukkanillu

Rohkem

Microsoft Word - AAS1000_KPT_16_A21_OB.docx

Microsoft Word - AAS1000_KPT_16_A21_OB.docx QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 30.06.2011 Offentligt bekendtgjort den 30.06.2011 Tapiliut nr. 16 Aasiaanut Kommunip Pilersaarutaa 1993-2005 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx UPERNAVIK Upernavik TAPILIUT NR. 1 UPERNAVIK KOMMUNIP PILERSAARUTAA 2008-2015 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 1 KOMMUNEPLAN 2008-2005 FOR UPERNAVIK MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut

Rohkem

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 Kangiata illorsua, Ilulissat KPT ILU 1200-C12 Isfjordscenter, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaanut 2014- Kommuneplantillæg nr. 41 til Qaasuitsup 26-imut

Rohkem

Microsoft Word - ILU1200_KPT-38_A26_ENDELIG.docx

Microsoft Word - ILU1200_KPT-38_A26_ENDELIG.docx QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 10.05.2010 Offentligt bekendtgjort den 10.05.2010 Tapiliut nr.38 Ilulissanut Kommunip Pilersaarutaa 1994-2004 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Rohkem

Forslag til Lokalplan A26.1

Forslag til Lokalplan A26.1 A26.1 Pilersaarusiaq Aasiaat Kommuneat Killeqarfik nutaaq A26 Aasiaat Kujataani inissiaqarfik Lokalplan Aasiaat Kommune Nyt rammeområde A26 Boligområde i Aasiaat Syd Illoqarfiup ilaanut pilersaarut A26.1

Rohkem

Microsoft Word - LPC17_OB.doc

Microsoft Word - LPC17_OB.doc C17.1 Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat Ilulissani illoqarfiup qeqqa Lokalplan Ilulissat Kommune Ilulissat bymidte Illoqarfiiup ilaanut pilersaarut C17.1 28.05 2008-imi tamanut nalunaarutigineqarpoq Lokalplan

Rohkem

untitled

untitled A15c Pilersaarusiaq Immikkoortoq inissiaqarfik, ilinniartut inaat ulluuneranilu paaqqinnittarfimmut Lokalplan Område til boligformål, kollegie og daginstitution A15c Kommunip pilersaarutaanut 1992-2005

Rohkem

my_lauluema

my_lauluema Lauluema Lehiste toomisel A. Annisti tekst rahvaluule õhjal Ester Mägi (1983) Soran Alt q = 144 Oh se da ke na ke va de ta, ae ga i lust üü ri kes ta! üü ri kes ta! 3 Ju ba on leh tis lei na kas ke, hal

Rohkem

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Eksamen 19.05.2014 FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Oppgåve 1 Svar på spørsmålet nedanfor med fem seks setningar på estisk. Mida sa tegid eelmisel

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 4. november 2016 kl. 9.00 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut 29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarut Aktie- aamma anpartsselskabit pillugit inatsimmi

Rohkem

Imm

Imm Inatsisartut Allattoqarfiat Bureau for Inatsisartut UKA 2016-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2016 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua:

Rohkem

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigiinneermullu Naalakkersuisup Karl Frederik Danielsenip

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 15. november 2018 Qeqqata Eqqartuussisoqarfianit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0141-2018

Rohkem

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussatut pilersaarutaavoq, ukiullu tulliuttut pissanganartut

Rohkem

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97 Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 978-87-970915-0-0 Allaaserisaq Inuit innarluutillit illersuisoqarfianit

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. april 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 244/16

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 18. september 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 20. september 2016 Qaasuitsup Eqqartuussisoqarfik Kangaatsiaq suliami

Rohkem

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas 1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paasissutissanik nunamut allamut nuussineq) 1 Kalaallit

Rohkem

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 2 Inuussutissarsiornermut Nukissiuteqarnermullu Naalakkersuisoq Aqqalu Jerimiassen

Rohkem

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT IMMIKKOORTUMUT PILERSAARUT SEKTORPLAN FOR KOLLEGIER

Rohkem

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi 2017-2021 Partii Siumut aamma Partii Atassut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusioratta.

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Naqqiut UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Berigtiget Ulloq 4. juli 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami

Rohkem

QINERSINEQ VALG

QINERSINEQ VALG QINERSINEQ VALG 2013 1 ioqatitsinnit sammi Nunarput silarsuarm iaqatigiittut nunarneqaraluttuinnarmat inu ssaassuseqarluta suarmioqataasullu akisu ut. pissuseqartariaqarpug aqatigiit kissaatitaamaammat

Rohkem

Sivdlek' Nr. 26

Sivdlek' Nr. 26 DLEK' Siut aviisiat ASIATISK BUFFET PÅ FARS DAG Ukiut 28-iat Nr. 22-30. maj 2018 28. årgang Bordbestilling TEL: 864700 5. JUNI Nal. 18-/ 245 kr. Mittarfiit Kangerlussuarlu oqallisaajuarsinnarput Lufthavnspakken

Rohkem

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut.

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Ilaatigut pinaveersaartitsinermik sulinermik annertusaajuarnikkut.

Rohkem

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhed Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut

Rohkem

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document version Indsendt manuskript Citation for pulished version

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN EQQARTUUSSISOQARFIK KUJALLERMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR KUJALLEQ KREDSRET Ulloq 21. februar 2017 Eqqartuussisoqarfik Kujallermit suliami sul.nr. KUJ-NAR-KS-0122-2016

Rohkem

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol MANU imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut. MANU samtalevejledning om alkohol. Atortussiat suliarineqarput

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom 1 EQQARTUUSSISOQARFIMMI QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 4. december 2017 kl. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Aasiaat

Rohkem

untitled

untitled TÄNA LEHES Kih nu tu letorn saab ka su tus loa Viiu li fes ti va li raa mes toi mub gur mee nä dal Va na Rand ma ajal oli nii! Mee leo lu kas reis folk loo rifes ti va li le Kree kas se Eve lin Il ves

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 31. oktober 2018 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.nr. K 175/16

Rohkem

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqarpoq Eqqartuussisoqarfimmit Sermersuumit ulloq 16. oktober 2018 Eqqaartuussiviup no. 962/2017 Politiiit no

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqarpoq Eqqartuussisoqarfimmit Sermersuumit ulloq 16. oktober 2018 Eqqaartuussiviup no. 962/2017 Politiiit no E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqarpoq Eqqartuussisoqarfimmit Sermersuumit ulloq 16. oktober 2018 Eqqaartuussiviup no. 962/2017 Politiiit no. 5505-98610-00097-17 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu

Rohkem

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Muskox Umimmak pillugu uanga oqaluttuassara Min fortælling om moskusokse My story

Rohkem

Report

Report Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi Grønlands Råd for Menneskerettigheder KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII KILLIFFIK 2016 KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII

Rohkem

29. oktober 2018 EM2018/21 Ilanngussaq 5 XM2018/21 EM2018/21 J.nr /18EM-LABU-21

29. oktober 2018 EM2018/21 Ilanngussaq 5 XM2018/21 EM2018/21 J.nr /18EM-LABU-21 29. oktober 2018 EM2018/21 Ilanngussaq 5 XM2018/21 EM2018/21 J.nr. 01.25.01/18EM-LABU-21 Deloitte Inuiaqatigiit aningaasagarnerannut sunniutaasussanik nalilersuineq Danskit Kalaallit Nunaanni mittarfiliassani

Rohkem

untitled

untitled detsember 2018 / nr. 11 (210) 2 Kih nu pi dut ses ma ja PUAEK KÕR GÕ, VAL GÕ NA GU JUÕES, NÄÜ TÄB KÄ DE, KUS OND KUÕES. LAE VAD, ET KÕIK JÕ VAKS RAN DA PAE LU NÄIN, KÕIK TULN TAL KAN DA! Män ni El me Vee

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 4. oktober 2018 Eqqartuussisoqarfik Qeqqatamit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0110-2017

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 4. novembari 2016 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami suliassat allattorsimaffiini

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do Den 31. juli 2018 kl. 09.00 holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. og var domsmænd. var tolk. Reglerne i retsplejelovens 42 og 52, stk.

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 15. november 2016 kl. 08.15 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 4. januar 2018 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 007/17

Rohkem

ReportS412

ReportS412 Lessentabel opleiding 1GL bi Biologie Ja Ja Nee 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 ckv CKV Ja Ja Nee 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 en Engels Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 fa Frans Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQORTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. februar 2019 blev Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.nr.

Rohkem

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqartoq Sermersuup Eqqartuussivianit ulloq 11. juuli 2018 Eqqartuussiviup no. 54/2017 Politiit no

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqartoq Sermersuup Eqqartuussivianit ulloq 11. juuli 2018 Eqqartuussiviup no. 54/2017 Politiit no E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqartoq Sermersuup Eqqartuussivianit ulloq 11. juuli 2018 Eqqartuussiviup no. 54/2017 Politiit no. 5508-98610-00104-14 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U1 in.no.

Rohkem

(rb

(rb 9 Den 1. september 2016 kl. 1015 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq V2/I2 forklarede

Rohkem

SK-3MD

SK-3MD SK-MD KENWOOD CORPORATION COMPACT DIGITAL AUDIO TEXT B60-57-0 0 MA (J) FE 00 JA 57/0-/JA** Page.07.00, :6 amadobe PageMaker 6.5J/PPC JA JA 6 5 5 6 8 55 56 58 60 6 6 66 67 68 69 69 7 7 76 0 5 8 0 7 8 5

Rohkem

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisussaatitaasut journaliata nr. 5517-97431-00515-17 oqaatigineqarpoq

Rohkem

E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 5. januar 2018 Eqqaartuussiviup no. 1270/2017 Politiets nr

E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 5. januar 2018 Eqqaartuussiviup no. 1270/2017 Politiets nr E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 5. januar 2018 Eqqaartuussiviup no. 1270/2017 Politiets nr. 5505-97431-00518-17 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu

Rohkem

Tehniline andmeleht Sadulventiilid (PN 16) VRG 2 2-tee ventiil, väliskeermega VRG 3 3-tee ventiil, väliskeermega Kirjeldus Ventiilid on kasutatavad ko

Tehniline andmeleht Sadulventiilid (PN 16) VRG 2 2-tee ventiil, väliskeermega VRG 3 3-tee ventiil, väliskeermega Kirjeldus Ventiilid on kasutatavad ko Tehniline andmeleht Sadulventiilid (PN 16) VRG 2 2-tee ventiil, väliskeermega VRG 3 3-tee ventiil, väliskeermega Kirjeldus Ventiilid on kasutatavad koos AMV(E) 335, AMV(E) 435 ja AMV(E) 438 SU täiturmootoritega.

Rohkem

untitled

untitled Nr. 2 (175) / veebruar 2011 Tõstamaa valla 2011. aasta vapimärgi kavalerid Eili Oks tub li ja töö kas va nae ma, kes on suu re pa nu se and nud seits me oo tama tult va ne mad kao ta nud lap se lap se

Rohkem

KIIRJUHEND Lugege kiirjuhend enne seadme kasutamist hoolikalt läbi. Kõik tärniga (*) märgitud juhised kehtivad WLAN + 3G mudelitele (Lenovo B6000-H(V)

KIIRJUHEND Lugege kiirjuhend enne seadme kasutamist hoolikalt läbi. Kõik tärniga (*) märgitud juhised kehtivad WLAN + 3G mudelitele (Lenovo B6000-H(V) KIIRJUHEND Lugege kiirjuhend enne seadme kasutamist hoolikalt läbi. Kõik tärniga (*) märgitud juhised kehtivad WLAN + 3G mudelitele (Lenovo B6000-H(V) / Lenovo B8000-H). Tehnilised andmed Mudeli nimetus

Rohkem

(rb

(rb 1 UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 7. marts 2017 kl. 9.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Ilulissat offentligt retsmøde på Hotel Icefjord mødelokale. Kredsdommer var Nicolaj Geisler. Domsmænd

Rohkem

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amning og den nye familie. MANU imigassaq pillugu angajoqqaanut

Rohkem

Title

Title Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup EQQARTUUSSUT Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisociarfik Qaasuitsup ulloq 15. februar 2018 Eqqaartuussiviup no. 790/2017 Politiets nr. 5511-97377-00144-16 Unnerluussisussaatitaasut

Rohkem

Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanernut qinnuteqaat

Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanernut qinnuteqaat Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Rohkem

untitled

untitled SIVDLEK' Sisimiut aviisiat Ukiut 25-iat Nr. 22-27. Maj 2015 25. årgang Russit Inuusuttut ornittagassaannut tunissuteqarput AUTHORISED DEALER Russer donerede pengegave til ungdomshuset (Ass./Foto: Johannes

Rohkem

Microsoft Word - hctallinn_teams_schedule_thc16.docx

Microsoft Word - hctallinn_teams_schedule_thc16.docx HC Tallinna võistkonnad, ajakava ja treenerid Tallinn Handball Cup 2016 (alustades tüdrukutest ja vanematest vanustest): TÜDRUKUD: 2003 Tüdrukud - HC Tallinn Treener: Mari Helstein 50 59 603 13:00 HC Tallinn

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS detsember 2017 nr. 11 (199) Tai vi Ve sik, abi val la va nem Mi da põ ne vat tõi lõp pev Kih nu kul tuu ri ka lend ri kohta ar mas tan öel da, et see on kir ju na gu Kih

Rohkem

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimi nunanut allanut tunngasunut naalakkersuisoq

Rohkem

ILINNIARTITAANERUP AAQQISSUUSSAANERA EQAATSOQ ATAQATIGIITTORLU NALILERSUINERMIK INERIARTORTITSINERMILLU SULINIUT - OQALLISISSIAQ ET SAMMENHÆNGENDE OG

ILINNIARTITAANERUP AAQQISSUUSSAANERA EQAATSOQ ATAQATIGIITTORLU NALILERSUINERMIK INERIARTORTITSINERMILLU SULINIUT - OQALLISISSIAQ ET SAMMENHÆNGENDE OG ILINNIARTITAANERUP AAQQISSUUSSAANERA EQAATSOQ ATAQATIGIITTORLU NALILERSUINERMIK INERIARTORTITSINERMILLU SULINIUT - OQALLISISSIAQ ET SAMMENHÆNGENDE OG FLEKSIBELT UDDANNELSESSYSTEM ANALYSE- OG UDVIKLINGSPROJEKTET

Rohkem

Eestimaa Talimängud ujumine tulemused 2013.xls

Eestimaa Talimängud ujumine tulemused 2013.xls Event Girls & Under 00 LC Meter Freestyle Name Yr Team Seed Time Finals Time FIN 0 0 lnek, Kertu Ly Priiman, Eliise Hallik, nette Miilpalu, Mari Mitt, Liisu Jaomaa, Janeli Eevald, Jete Tarto, Ireen Solom,

Rohkem

IMO 2000 Eesti võistkonna valikvõistlus Tartus, aprillil a. Ülesannete lahendused Esimene päev 1. Olgu vaadeldavad arvud a 1, a 2, a 3,

IMO 2000 Eesti võistkonna valikvõistlus Tartus, aprillil a. Ülesannete lahendused Esimene päev 1. Olgu vaadeldavad arvud a 1, a 2, a 3, IMO 000 Eesti võistkonna valikvõistlus Tartus, 19. 0. aprillil 000. a. Ülesannete lahendused Esimene päev 1. Olgu vaadeldavad arvud a 1, a, a 3, a 4, a 5. Paneme tähele, et (a 1 + a + a 3 a 4 a 5 ) (a

Rohkem

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiarfiit KUJATAA nunaminertat tallimaasut nunalerinermik

Rohkem

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU000003 ACU000005 ACU000006 ACU000012 ACU000014 ACU000016 ACU000017 ACU000019 ACU000020 ACU000024 ACU000025 ACU000026 ACU000028 ACU000029 ACU000035 ACU000037 ACU000038 ACU000040 ACU000041 ACU000043 ACU000046

Rohkem

untitled

untitled 20 aastat Tõstamaa valda ERI Nr. 5 (187) / juuni 2012 Armastatud koduvallale mõeldes juu nil 2012 möö dub 20 aas tat Tõs ta maa 17. val la oma va lit sus liku staa tu se taas kehtes ta mi sest. Aja loos

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 27. februar 2019 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami K 35/19 (Eqqartuussisoqarfik

Rohkem

Lääne-Virumaa noorte kergejõustiku lõppvõistlus Jõuluvõistlus Rakveres Tulemused Tüdrukud m Koht Nimi Sünniaeg Kool Tulemus 1 Laura O

Lääne-Virumaa noorte kergejõustiku lõppvõistlus Jõuluvõistlus Rakveres Tulemused Tüdrukud m Koht Nimi Sünniaeg Kool Tulemus 1 Laura O Lääne-Virumaa noorte kergejõustiku lõppvõistlus Jõuluvõistlus 13.12.13 Rakveres Tulemused Tüdrukud 2000 1 Laura Ong 8.4.00 RRG 8,60 2 Kirke Külmhallik 5.1.00 Kadrina KK 8,66 3 Elisabeth Eiche 22.2.00 RRG

Rohkem

Relatsiooniline andmebaaside teooria II. 6. Loeng

Relatsiooniline andmebaaside teooria II. 6. Loeng Relatsiooniline andmebaaside teooria II. 5. Loeng Anne Villems ATI Loengu plaan Sõltuvuste pere Relatsiooni dekompositsioon Kadudeta ühendi omadus Sõltuvuste pere säilitamine Kui jõuame, siis ka normaalkujud

Rohkem

untitled

untitled Ukiut 28-iat SIVDLEK' Sisimiut aviisiat Nr. 7-14. februar 2018 28. årgang Bordbestilling TEL: 864700 Nal. 10-13/ 115 kr. BRUNCH lørdag og søndag arfininngorneq Sapaat- illu tamaasa Sisimiormiutoqqat anersaavat

Rohkem

Title

Title UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 6. marts 20181c1. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen i Upernavik Kredsdommer Elisabeth Kruse behandlede sagen. Reglerne

Rohkem

Viimsi MV ujumises protokoll

Viimsi MV ujumises protokoll VIIMSI VALLA 2012a MEISTRIVÕISTLUSED UJUMISES 15.märtsil 2012 Viimsi Keskkooli 4 rajaga 25m ujulas, käsitsi ajavõtuga PROTOKOLL 50m VABALTUJUMINE Kuni 10a TÜDRUKUD s. 2002 ja hiljem I KAROLINA JOHANNA

Rohkem