ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilers

Suurus: px
Alustada lehe näitamist:

Download "ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilers"

Väljavõte

1

2 ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip Kommuneplantillæg nr. 48 til Qaasuitsup 26-p tapiata normua 48. Immikkoortortaq ILU 1200-C21- Kommuneplan med tillæg. ip pilersaarutaa. Delområdeplan for område ILU 1200-C21. Sumiiffik 1200-C21-mi nutaanik sanaartorfissat illoqarfiup qeqqani Udlægning af nye byggefelter i centerområde 1200-C21. Sumiiffimmut aalajangersakkat pingaarnerit sukumiisumillu aalajangersakkat tamaani illoqarfiup qeqqani aaqqissuisinnaalluni imalt.sanaartorsinnaalluni ilaqutariinnut illulianik, sulisunut inissianik, inuussutissarsiorfinnik, niuvertarfinnik, neriniartarfinnik aamma illoqarfiup qeqqani atuuffinnik assigiinngitsunik. Fastlæggelse af overordnede og detaljerede bestemmelser for delområdet for at muliggøre indretning eller nybyggeri til centerformål i form af enfamiliehuse, personaleboliger, liberalt erhverv, detailhandel, restaurant og centerfunktion. Kommunip pilersaarutaanut tapiliussaq Attaveqaatinut, Sanaartornermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit inaarutaasumik akuersissutigineqarpoq. Ulloq: Tamanut nalunaarutigineqartoq: Ulloq Paasissutissat amerlanerit uunga saaffiginnilluni pissarsiarineqarsinnaapput: Avannaata Kommunia Pilersaarusiornermut immikkoortortaqarfik Kommunip allaffia Postboks Ilulissat Oqarasuaat Aamma takukkit: Kommuneplantillægget er vedtaget i Udvalg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø. Dato: Offentlig bekendtgjort: Yderligere information: Avannaata Kommunia Planafdelingen Rådhuset Postboks Ilulissat Tlf Se også:

3 Imarisai Indhold ILU 1200-C21 Sumiiffik aqquserneqassaaq Sermermiut aqqutaanit sumiiffik akulloqqullugu Området vejbetjenes fra Sermermiut aqqutaa som fører gennem delområdet NASSUIAANEQ... 4 A: Tunuliaqut... 4 B: Immikkoortortaq ullumikkut... 4 C: Kommunimut pilersaarutip tapiata siunertaa... 6 D: Kommunip pilersaarutip tapiata imai... 6 E: Pilersaarutinut allanut attuumassuteqarnera... 7 PINGAARNERTUT AALAJANGERSAKKAT... 9 AALAJANGERSAKKAT IMMIKKUT ITTUT ATUUTTUSSANNGORTITSINERMI ATSIORNEQ INATSISITIGUT SUNNIUTIT NAJOQQUTASSIAQ - KOMMUNIMUT PILERSAARUT AAMMA KOMMUNIMUT PILERSAARUTIP TAPIA ILANNGUSSAQ 1 Atorneqarnissaa C REDEGØRELSE... 4 A: Baggrund... 4 B: Delområdet i dag... 4 C: Kommuneplantillæggets formål... 6 D: Kommuneplantillæggets indhold... 6 E: Forhold til anden planlægning... 7 OVERORDNEDE BESTEMMELSER... 9 DETALJEREDE BESTEMMELSER VEDTAGELSESPÅTEGNING RETSVIRKNINGER VEJLEDNING - KOMMUNEPLAN OG KOMMUNEPLANTILLÆG BILAG 1 Anvendelse C

4 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C21 Kommunimut pilersaarutip tapiata uuma Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaani imi nassuiaat allanngortissanngilaa. Nassuiaammi ataani allassimasumi immikkoortortap allaaserineqassaaq kiisalu kommunimut pilersaarutip tapiata aalajangersagartai immikkuualuttut itisilerneqassapput erseqqissaaffigineqa ssallutillu. Dette kommuneplantillæg ændrer ikke ved redegørelsen i Qaasuitsup Kommuneplan Nedenstående redegørelse er en beskrivelse af delområdet samt uddybning og konkretisering af kommuneplantillæggets detaljerede bestemmelser. Una kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq suliarineqarpoq ilaqutariinnut ataasiakkaanut illuliornissamik kiisalu sulisunut inissialiornissamik qinnuteqaatit aallaavigalugit Sermermiut aqqutaata eqqaani. Qinnuteqaatit akuersaarniarlugit periarfissat misissorneqarsimaspput suliffissuaqarfiup nunataata ilaa qaninneq B07 sanaartorfissianngorlugu C21-tut. Taamaasilluni sumiiffiup killeqarfia allanbnguuteqassaaq C21-tullu allannguuteqassalluni, takuuk qupperneq 5, allannguutit pillugit. Sanaartorfissanik periarfissiineq B1311 malillugu, misissuiffigineqarsimavoq, tamaanili nunamik qillerinerit takutippaat, qaarsumut itisuujusoq, taamaattumillu tamaani sanaartorfissiisoqarsimanngilaq. Sumiiffilli tamanna qimmilivittut D02-tut atuutilersinneqassaaq, takuuk qupp.5 allannguutit pillugit. Sumiiffik C21 siusinnerusukkut sumiiffik A28-tut, simiit inissialiorfissatut aalajangersangaavoq, tapiliussatut ilassummi 11-mi Ilulissat illoqarfiata pilersaarutaani Sanaartorfissat saqqummiunneqassapput aalajangersakkanik sukumiisunik ilalerlugit, taakkunuunatigut periarfissaqalissaaq ilaqutariit illuinik nutaanik sanaartornissamut, sulisunut inissianik, inuussutissarsiorfinnik, niuvertarfinnik aammalu neriniartarfinikk illoqarfiup qeqqatut sumiiffimmi. Dette kommuneplantillæg er udarbejdet på baggrund af indkomne ansøgninger om enfamiliehus og personaleboliger i området omkring Sermermiut aqqutaa. For at imødekomme ansøgningerne, er der undersøgt muligheden for at omlægge den nærmeste del af erhvervsområde B07 til centerområde C21. Derved vil delområdets afgrænsning ændres og omlægges til centerområde C21, se side 5 for ændring. Muligheden for at lægge byggefelter ud langs med B-1311, har været undersøgt, men jordboringer har vist, at der er langt ned til klippe, hvorfor der ikke er udlagt byggefelter i dette område. Området vil istedet overgå til hundeområdet D02, se side 5 for ændringer. Delområde C21 har tidligere været udlagt som boligområde i lokalplan A28 fra 1988, i tillæg nummer 11 til byplan Ilulissat Byggefelter udlægges med tilhørende detaljerede bestemmelser, som muliggør etablering af nybyggeri af enfamiliehuse, personaleboliger, liberalt erhverv, detailhandel og restaurant i centerområdet. Sumiiffik inississimavoq Ilulissat kujataatungaani kimmukanneq. Sermermitu aqqutaa qimmeqarfik D12 akulloqquteqqavaa ingerlaqqilluni Kangia pillugu ilisimatusarfissami UNESCO-mit nunarsuarmioqatigiinnut eriagisassanngortitap ilaani tassanngaanniillu Sermermiunut ingerlariaqqilluni. Illoqarfiup qeqqa C21 B07 mi suliffissuaqarfinnit ungalusaavoq Konrad Chemnitzip aqquserngani D09-lu UNESCO-p nunarsuarmiunut eriagisassiissutaanut illoqarfimmut qanittuatut killeqarfiliussaalluni. C21-p kujataa qimmiliveqarfiuvoq D12. Illoqarfiup qeqqata tungaaniipput maanna neriniartarfik, illuliat ataasiakkaat, sulisunut inissiat, qimmiliviit aamma klubbitut illuut. Området ligger i den sydvestlige del af Ilullissat. Sermermiut aqqutaa fører gennem et udlagt hundeområde D12 og videre ud mod det kommende Isfjordscenter i UNESCO s verdensarvsområde og videre ud til Sermermiut. Centerområde C21 ligger omgivet af erhvervsområdet B07 ved Konrad Chemnitzip Aqquserna og D09 som er udlagt til bynærbufferzone for UNESCOverdensarvsområdet. Syd for C21 er der udlagt et hundeområde D12. I centerområdet ligger der i dag restaurant, enkelte boliger, personaleboliger, hundepladser og et klubhus. 4

5 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C21 Kommunep pilersaarutaani sumiiffik B07, C21 DO2-llu allannguutaat Ændring af kommuneplanens delområder B07, C21 D02. 5

6 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C21 Kommunep pilersaarutaanut tapiliussap pingaarnertut siunertaraa, illoqarfiup qeqqani periarfissiissalluni inissititerinissamut aamma nutaamik sanaartornissamut ilaqutariit illuinik, sulisunut inissianik, inuussustissarsiorfinnik, neriniartarfinnik illoqarfiullu qeqqani atuuttussanik. Sanaartorfissat 11-t suliarineqassapput, taakkunannga marluk periarfissaqarput sanaartorfiusussap allilersinnaanissaanut, takuuk tapiliussaq 1. Sanaartorfissat 1 aamma 2 annertussuseqarput 160m 2 Aamma illut ataatsimoortutut sanaartorfiusinnaapput Sanaartornermut maleruaqqusat atuuttut malillugit. Sanaartorfissat 3 aamma 7 150m 2 -upput. Sanaartorfissat 4 aamma 5 illunik ataqatigiissunik sanaartorfiusinnaapput Sanaartornermut maleruaqqusat atuuttut malillugit. Sanaartorfissaq nr.8 periarfissaqarpoq annertusinissaanut annertussuseqarporlu 75m 2 nik. Sanaartorfissaq nr.9 periarfissaqarpoq B1251-p allilernissaanut 70m 2 nik. Sanaartorfik nr. 10 & m 2 inik aamma 144m 2 inik angissuseqarput. Tamatuma saniatigut C21-p ilaa, maannakkut qimmilivittut atortoq sumiiffimmut D02-mut ilaatinneqalissaaq `Mathias Storchip aqqutaani qimmiliveqarfik`, tamanna sukisaarsaartarfittut qimmilivittullu atugassiaavoq. Tamatumunnga pissutaavoq nunatat taakku sanaartorfissiaasinnaanngimmata qaarsortaanut itisoorujussuummat. Kommuneplantillæggets primære formål er, at muliggøre indretning og nybyggeri til centerformål i form af enfamiliehuse, personaleboliger, liberalt erhverv, restaurant og centerfunktion. Der udlægges 11 byggefelter, hvoraf der på to af byggefelterne gives mulighed for udvidelse af eksisterende byggefelter, se bilag 1. Byggefelt 1 & 2 har et areal på 160m 2 og kan bygges som en husgruppe ifølge gældende Bygningsreglement. Byggefelt nr. 3 til 7 har et areal på 150m 2. Byggefelt 4 & 5 kan bygges som en husgruppe ifølge gældende Bygningsreglementet. Byggefelt nr. 8 er en mulighed for udvidelse, arealet er på 75m 2. Byggefelt nr. 9 er en mulighed for udvidelse af B-1251 på 70m 2. Byggefelt nr. 10 & 11 er på henholdsvis 100m 2 og 144m 2 Derudover vil den del af C21, hvor der i dag er udlagt hundepladser overgå til delområde D02 Hundeområde ved Mathias Storchip Aqqutaa, som er udlagt til rekrativt formål og hundepladser. Dette skyldes at disse grunde ikke kan bruges til byggefelter, da der er langt ned til fast fjeld. Sumiiffik illoqarfiup qeqqatut sanaartorfissalerlugu suliarineqassaaq takuuk tapiliussaq 1 tamatumani nutaanik sanaartortoqarsinnaalluni ataatsimik siunertalinnik, ass sulisunut inissiat, neriniartarfik, inuussutissarsiorfiit, ilaqutariinnut ataasiakkaanut inissiat, biilinut uninngatitsisarfiit aamma teknikkikkut sanaartukkat. Saniatiuttaaq sumiiffimmut pilersaarusiami nr.11-mi sanaartorfissat A28-vinngussapput. Qimmiliviit C21-mi inissitaasimasut qimmiliveqarfimmut D02-mut nuunneqassapput. Immikkoortumi takuneqarsinnaasut ataqatigiissinnissaat qulakkeerumallugu, sanaartornermut maleruagassanik paasiuminartunik aalajangersaasoqarnikuuvoq, matumani pineqarlutik annertussuseq, atortussanik toqqaasinnaaneq, illut silataasa qalipaatissaat, illut qaliaasa ilusilersorneri il.il. Sanaartukkat nutaat assigiimmik portussusilerneqassapput sumiiffimmi sanaartukkat pioreersut portoqatigalugit portunerpaamik 6,5 meteriussallutik quleriillu ataaseq. Immikkoortut sanaartornermut, aqqusiniliornermut, biilit Området udlægges til centerområde med tilhørende byggefelter se Bilag 1 hvor der kan opføres ny bebyggelse til fælles formål, fx personaleboliger, restaurant, liberalt erhverv, enfamiliehuse, parkering og tekniske anlæg. Samtidig ændres de byggefelter der er udlagt i Lokalplan nr. 11 for A28. De hundepladser der er udlagt i C21, vil overgå til hundeområdet D02. For at sikre et sammenhængende visuelt udtryk i området er der fastlagt et enkelt sæt retningslinjer for bebyggelsens udformning mht. omfang, valg af materialer, farver for ydervægge, udformning af tagflader osv.. Ny bebyggelse skal holdes i samme højde som eksisterende bygninger i området, med en maksimal højde på 6,5 m og i en etage. 6

7 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C21 unittarfiinut assigisaanullu atorneqartussaanngitsut, nunaminertatut sanaartorfiunngitsutut inissinneqassapput. Nunaminertat sanaartorfiunngitsut ilaatigut pinnguartarfittut, silami katerittarfittut il.il. ilusilersorneqarsinnaapput. Områder der ikke anvendes til bebyggelse, veje, parkering mv. skal henligge som friarealer. Friarealer kan bl.a. indrettes til legeplads, udendørs ophold o.l.. Kommunip pilersaarutaata tapia normu 48-tut nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq sunnissanngilaa. Kommuneplantillæg nr. 48 påvirker ikke Landsplanlægningen. Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nr.48-mi Kommunemut pilersaarut Avannaata Kommunianut akerleriittoqanngilaq aalajangersakkat pingaarnerni. Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nr.48 akuerineqarpat inuussutissarsiorfeqarfik B07-p killeqarfia allannguuteqassaaq qitiusoqarfissamut C21-mut atalerluni. Taamaasilluni suliiffik B07 aamma C21-p killeqarfia nikissooq, takuuk nunap assiliaq qupp.5-mimi. Killeqarfiup sumiiffimmi B07-mi sanaartorfissat ataasiakkaat malippaat. Sanaartorfissat sumiiffimmut C21- mut nuuttussat tassaapput 31, 32, 32A aamma 34. Immikkoortortaq C21-imi aalajangersakkat immikkut ittut tapimi uani Pilersaarusiorneq aamma nunaminertat atorneqartarnerat pillugit Inatsisartut inatsisissaat nr. 17, 17. november 2010-imeersoq naapertorlugu aalajangersagaapput. Kommuneplantillæg nr. 48 er ikke i overensstemmelse med de overordnede bestemmelser i Kommuneplan for Avannaata Kommunia. Med en vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 48 ændres afgrænsningen af erhvervsområde B07, som overgår til centerområde C21. Derved ændres afgrænsningen af delområde B07 og C21, se oversigtskort side 5. Afgrænsningen følger de udlagte detailområder i delområde B07. De detailområder der overgår til delområde C21 er detailområde nummer 31, 32, 32A og 34. For delområde C21 er der med dette tillæg udarbejdet nye overordnede og detaljerede bestemmelser, iht. Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Pissutsit makkua eqqarsaatigalugit kommunimut pilersaarummi aalajangersakkat tamanut atuuttut innersuussutigineqarput: Teknikkikkut atortorissaarutit Eqqaavilerineq / anartarfilerineq Qimmiliveqarneq Containerit For regulering af følgende forhold henvises til Kommuneplanens generelle bestemmelser: Tekniske anlæg Renovation Hundehold Containere Sumiiffik C21 maanna sumiiffimmut pilersaarusiami nr.11-mi Sumiiffimmut pilersaarut A28-mut/Tapiliussaq nr.11 Ilulissat illoqarfianut pilersaarut atuuttumut ilaavoq. Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nr.48 akuerineqarpat sumiiffimmut pilersaarut nr.11 tamakkiisutut atorunnaassaaq. Sumiiffik C21-nngortussap kangiatungaa maanna inuussutissarsiorfittut B07-tut atuuttumut ilaavoq Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nr.42-mut tassa Ilulissat kommunitut pilersaarutaanut mut. Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nr.48 akuerineqarpat sumiiffiit immikkoortui 31,32,32A aamma 34 sumiiffik B07-miittut atorunnaassapput, siunissami uuma pilersaarutaanut ilaatinneqalissallutik. Delområde C21 er omfattet af gældende lokalplan nr. 11 "Lokalplan A28 / tillæg nr. 11 til byplan Ilulissat ". Med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 48 ophæves lokalplan nr. 11 i sin helhed. Den østlige del af det kommende delområde C21 er omfattet af gældende plan for erhvervsområdet B07 i kommuneplantillæg nr. 42 til kommuneplan for Ilulissat. Med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 48, ophæves følgende detailområder 31, 32, 32A og 34 i delområde B07, der fremadrettet vil være omfattet af nærværende kommuneplantillæg. 7

8 Nassuiaaneq Redegørelse ILU 1200-C21 Immikkoortortap iluani itsarsuarnitsanik naammattuuisoqarsimaneranik Avannaata Kommunia ilisimasaqanngilaq, tamannali peqquteqarpoq immikkoortortami misissuisoqarsimannginneranik. Immikkoortup ilaani nunami suliaqarnerit, eqqissimatsisarneq aamma allatigut kulturikkut eriagisassanik kulturikkut kingornussatut illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 11, 19. maj meersup ataaniipput. Nunami suliaqarnermik anginerusumik suliaqarnermi sanaartortitsisup Nunatta Katersugaasivia Toqqorsivialu pilersaarusiornermi ilaatissavaa, tak. 11, imm. 4 kiisalu -it aamma 32. Nunamik assaanermi itsarnitsanik nassaartoqassagalu arpat Nunatta Katersugaasiavinut saaffiginnittoqassaaq aamma itsarsuarnitsat nassaarineqartut nalaanni sulineq unitsinneqassalluni. Nunatta Katersugaasiviata assaanermik suliaqartoq nalunaarfigissavaa sulineq aallarteqqissinnaassanersoq imaluunniit misissuisoqareernissaata tungaanut sulineq unitsinneqassanersoq imaluuniit eqqissisimatitsinissamik suliaq aallartissanersoq naliliisoqarsimanersoq nalunaarutigineqassalluni. Siuliini taaneqartunik unioqqutitsineq akiliisinneqarnermik kinguneqarsinnaavoq. Pigisat nassaarisat Namminersorlutik Oqartussat pigaat qinnuigineqarnerullu kingorna erngersumik tunniunnerqa ssapput. Avannaata Kommunia er ikke bekendt med, at der ligger fortidsminder inden for området, men dette skyldes udelukkende, at der ikke er foretaget nogen form for undersøgelse af området. Jordarbejder inden for delområdet er underlagt Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse. Bygherren skal ved større jordarbejder inddrage grønlandsk Nationalmuseum og Arkiv i planlægningen, jf. 11 stk.4, samt og 32. Hvis der under jordarbejde findes et fortidsminde, skal der rettes henvendelse til Nationalmuseet, og arbejdet skal standses i det omfang det berører fortidsmindet. Nationalmuseet meddeler snarest den, der udfører arbejdet, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en undersøgelse, eller der er taget stilling til, om fredningssag skal rejses. Overtrædelse af ovenstående kan medføre bødestraf. De fundne genstande tilhører Grønlands Selvstyre og skal efter anmodning straks afleveres. 8

9 Pingaarnertut aalajangersakkat Overordnede bestemmelser ILU 1200-C21 Kommunip pilersaarutaanut tapiliussaq una atorlugu, immikkoortortaq 1200-C21-imut pingaarnertut aalajangersakkat nutaat aalajangersarneqarput. Med dette kommuneplantillæg fastlægges nye overordnede bestemmelser for delområde 1200-C Immikkoortitap normua 1. Delområdenummer 2. Sumiiffik - illoqarfik / nunaqarfik 2. Lokation - by/bygd 3. Siunertaq 3. Formål 4. Atorneqarnissaa immikkut ittumik 4. Anvendelse specifik 5. Atorneqarnissaa 5. Anvendelse C21 Ilulissat Qitiusoqarfik Ataatsimoorussatut siunertat C21 Ilulissat Centerområder Fælles formål 1. Sumiiffiup atuuffissaa ilusilersuinermi imalt 1. Områdets anvendelse nutaanik sanaartornissamut aalajangersaavigineqassaaq qitiusumik siunertaqartumut ata- nybyggeri til centerformål i form fastlægges til indretning eller lerpat nutaanik ilaqutariinut illuliornikkut, sulisunut inissialiornermut, inuussutissarsiorfit- personaleboliger, liberalt erhverv, af enfamiliehuse, tut, neriniartarfittut, qitiusumik atuuffeqarfittut, biilinut uninngatitsivittut aamma pisaria- centerfunktion, parkering og detailhandel, restaurant, qartutigut teknikkikkut sanaartukkatigut il.il. nødvendige tekniske anlæg o.l.. Nunaminertat sanaartorfiunngitsut, siunertanut allanut atugassiissutaasimanngitsut taamaallaat ilusilersorneqarsinaapput imaluunniit pisortat sanaartorfiginnissaattut ataatsimoorussatut atorneqarsinnaapput, ilusilersorneqassallutillu immikkoortup inissisimaneranut atorneqarneranullu naleqquttunik. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes eller benyttes som fælles offentlige friarealer og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse. 6. Pissutsit atuuttut 6. Eksisterende forhold 1. Immikkoortup annertussusiata 2,7 ha missiliorpaa. 1. Området omfatter et areal på cirka 2,7 ha. 7. Sanaartorfik 7. Bebyggelse 1. Illut nutaat ataatsimik quleriinngorlugit sananeqarsinnaapput. 1. Ny bebyggelse kan opføres i ét plan. 8. Inissaq sinneruttoq 8. Restrummelighed 1. Illut nutaat sananeqarsinnaapput, ilanngussaq 1-imi sanaartorsissani takutinneqartut iluini. 2. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik. 1. Der kan opføres ny bebyggelse inden for de på Bilag 1 viste byggefelter. 2. Når ovenstående byggemulig hed er udnyttet, regnes området for fuldt udbygget og uden restrummelighed. 9. Angallanneq pilersuinerlu 9. Trafikbetjening og 1. Immikkoortoq Sermermiut aqqutaaniik aqqusineqarnermut attaveqassaaq. 1. Området vejbetjenes fra Sermermiut aqqutaa. 9

10 Pingaarnertut aalajangersakkat Overordnede bestemmelser ILU 1200-C21 forsyning 10. Eqqissisimatitat allanngutsaaliukkallu 10. Fredede og bevaringsværdige træk 11. Immikkut aalajangersaaffigisat 11. Klausulerede zoner 12. Immikkut aalajangersakkat 12. Særlige bestemmelser Immikkut ittumik aalajangersagaqanngilaq. 1. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri sipporsimassanngilaat aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu sananeqaqqusaanngillat. 2. Sermermiut aqqutaa aqqutit aappaatut inississaaq tassani ilaalluni aqquserngup qeqqaniik 12 meter avammut killeqarfeqartussaanera. Ingen særlige bestemmelser. 1. Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 73,0 meter og veje ikke må anlægges over kote 67,0 meter. 2. Sermermiut aqqutaa er udlagt som sekundær trakfikvej og er omfattet af en 12 m vejbyggelinje målt fra vejmidten. 1. Immikkut ittumik aalajangersagaqanngilaq. 1. Ingen særlige bestemmelser. 10

11 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser ILU 1200-C21 Immikkuualuttortaanut aalajangersakkat ilaatigut sanaartornermut kiisalu nunaminertanut sanaartorfiusussaanngitsunut tunngassuteqarput. Immikkut ittumik pisoqartillugu aalajangersakkat immikkuualuttortaanni allatut iliuuseqartoqarsinnaavoq. Sumiiffik 1200-C21 ilaannakortumik ilaatinneqarpoq aalajangersakkanik sukumiisunik sumiiffik nr.11 Kommunep pilersaarutaani , kiisalu Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nr.42-mi kommunep pilersaarutaani mi, Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nr.48 akuerissutigineqarpat taakku atorunnaassapput aalajangersakkanillu nutaanik sukumiisunilli taarserneqarlutik. De detaljerede bestemmelser omhandler en række emner om bl.a. bebyggelse og friarealer. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Delområde 1200-C21 er delvist omfattet af detaljerede bestemmelser i form af Lokalplan nr. 11 kommuneplan , samt kommuneplantillæg nr. 42 i kommuneplan Disse ophæves ved en vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 48 og erstattes af nye detaljerede bestemmelser. 13. Annikitsukkuutaap atorneqarfissaa 13. Delområdets anvendelse 14. Sanaartukkat annertussissaat inissisimaffiilu 14. Bebyggelsens omfang og placering 1. Sumiiffik 1200-C21 sanaartorfiusinnaavoq ataatsimut siunertalinnik, sulisunut inissiat, neriniartarfik, inuussutissarsiorfiit, ilaqutariinnut ataasiakkaanut inissiat, biilinut uninngatitsisarfiit aamma teknikkikkut sanaartukkat il.il. 2. Nunaminertat sanaartornermut, aqqusinernut aamma teknikkikkut atortulersuutinut il.il. atugassiissutigineqarsimanngitsut, sanaartorfiusussaanngitsutut atorneqassapput. 3. Immikkoortortap pilersorneqarneranut teknikkikkut atortulersuutit immikkoortortami sananeqarsinnaapput. Atortulersuutit taakku illut aamma nunaminertat sanaartorfiunngitsut mianeralugit inissinneqarlutillu ilusilersorneqassapput. 1. Delområde 1200-C21 må anvendes til fælles formål i form af enfamiliehuse, personaleboliger, liberalt erhverv, detailhandel, restaurant, centerfunktion, parkering og nødvendige tekniske anlæg o.l. 2. Arealer der ikke anvendes eller er udlagt til bebyggelse, veje og tekniske anlæg o.l. skal anvendes som friarealer. 3. Inden for delområdet kan der opføres tekniske anlæg til områdets forsyning. Disse anlæg skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og anvendelsen af ubebyggede arealer. 1. Ilanngussaq 1-imi sanaartorfiusinnaasutut takutinneqartumi, taamaallaat nutaanik inden for de viste byggefelter som 1. Ny bebyggelse må kun opføres sanaartortoqarsinnaavoq quleriit ataaseq vist på bilag 1 og i en etage med portunerpaalluni 6,5 meterimik. maks højde på 6,5m. Sanaartorfissat 1 aamma 2 annertussuseqarput 160m 2 aamma illut ataatsimoortutut sanaartorfiusinnaapput Sanaartornermut maleruaqqusat atuuttut malillugit. Byggefelt 1 & 2 har et areal på 160m 2 og kan bygges som en husgruppe ifølge gældende Bygningsreglement. Sanaartorfissat 3 aamma 7 150m 2 -upput. Sanaartorfissat 4 aamma 5 illunik ataqatigiissunik sanaartorfiusinnaapput Sanaartornermut maleruaqqusat atuuttut malillugit. Sanaartorfissaq nr.8 periarfissaqarpoq annertusinissaa-nut annertussuseqarporlu 75m 2 nik. Byggefelt nr. 3 til 7 har et areal på 150m 2. Byggefelt 4 & 5 kan bygges som en husgruppe ifølge gældende Bygningsreglementet. Byggefelt nr. 8 er en mulighed for udvidelse, da der er en gældende arealtildeling, arealet er på 75m 2. Sanaartorfissaq nr.9 periarfissaqarpoq B1251-p alliler-nissaanut 70m 2 nik. Byggefelt nr. 9 er en mulighed for udvidelse af B-1251 på 70m 2. 11

12 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser ILU 1200-C21 Sanaartorfik nr. 10 & m 2 inik aamma 144m 2 inik angissuseqarput. Byggefelt nr. 10 & 11 er på henholdsvis 100m 2 og 144m 2 2. Sanaartugaareersup ingutserneqarnerata imaluunniit ikuallannerata kingorna assigisaanilluunniit pisoqareernerata kingorna nutaamik sanaartornerit ilanngussaq 1-imi sanaartorfigineqartussat iluini sanaartorfiusimasulluunniit toqqavikuini taamaallaat sanaartorneqarsinnaapput. 3. Sanaartugaareersut isatereernerinik nutaanik illulianik sanaartukkat Ilanngussat 1-imi sanaartorfissat takutitat iluini taamaallaat sananeqaqqusaapput. Taamaallaat illunut ataasiakkaanut atatillugu immikkoortitamik ataatsimik quiliortoqarsinnaavoq. 2. Opførelse af ny bebyggelse, som sker, efter eksisterende bebyggelse er nedrevet eller ved brand o.l. må ligeledes kun ske inden for det på bilag 1 viste byggefelt eller på fundamentet af eksisterende bebyggelse. 3. Opførelse af ny bebyggelse, som sker efter eksisterende bebyggelse er nedrevet eller ved brand o.lign, må kun ske inden for det på bilag 1 viste byggefeltter eller på fundament af eksisterende bebyggelse. Der kan kun opføres ét fritliggende skur i tilknytning til den enkelte bolig. 4. Illut portunerpaamik ataatsimik qulerinngorlugit sananeqarsinnaapput aamma 6,5 meter-i qummut qaanngersimassanngilaat. 4. Bebyggelse må opføres i maks. 1 etage og må ikke gives en højde der overstiger 6,5 meter. 5. Illup portussusia, nunamiit illup kaarfanut qummut uuttorneqartassasoq aalajangersarneqarpoq, Avannaata Kommuniata akuersissutigisimasaatut sanaartorfissat ataasiakkaat portussuseqarfissaattut aalajangersarneqarsimasut malillugit. 6. Toqqaviit pisariaqartinneqartumit portunerussanngillat, tassa imaappoq, nunamiit uuttorlugu toqqaviup pukkinnerpaaffiata 1 m-eri qummut qaanngersimassanngilaa. 7. Toqqaviit beton-iusut nunamiit 1 m- erimit portunerusut, illup silataatut qallerneqassapput imaluunniit allatut iliorluni uppernarsarneqassaaq, toqqavik illup tamakkiisuusumik isikkuanut sunniivallaanngitsoq. 8. Illumi nutaami naqqup ataanik pilersitsisoqarsinnaavoq, tamanna aalajangersakkani imm aamma 14.7 eqquutsinneqarsinnaappata. 9. Illumik piusumik allanngortiterinermi ilasinermilu, illup qaliaata portussusia nutaaq illup pingaarnerup portussusiatut appasinnerusumilluunniit portussusilerneqassaaq. 10. Quit assigisaaluunniit qaliaqartinnagit sananeqarsinnaapput aamma kaarfinut 3,5 m-erimit portunerussanngillat. 11. Illuaqqat minnerit soorlu sakkortussaaviit, teknikkikkut atortulersuutit assigisaallu, kommunip pilersaarutaanut tapiliussap immikkoortuata iluanni 5. Bygningshøjden fastsættes som en højde målt fra terræn til kip ud fra et fastsat niveauplan for det enkelte byggefelt, som er godkendt af Avannaata Kommunia. 6. Fundamenter må ikke gives en større højde end nødvendigt, dvs. at fundamentets mindstehøjde ikke må overstige 1 m over oprindeligt terræn. 7. Betonfundamenter, der er højere end 1 m over terræn, skal således beklædes som ydervægge, eller det skal på anden måde dokumenteres, at fundamentet ikke bliver dominerende for bygningens helhedsindtryk. 8. Der kan etableres kælder under ny bebyggelse, såfremt bestemmelse i pkt og 14.7 kan overholdes. 9. Ved om- og tilbygning af eksisterende bebyggelse skal den nye tagrygs højde holdes som hovedhusets eller under hovedhusets. 10. Udhuse/skure og lignende må opføres i 1 etage og må ikke gives en større højde end 3,5 m til kip. 11. Mindre bygninger som transformerstationer, tekniske anlæg og lignende kan opføres inden for kommuneplantillæggets område, 12

13 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser ILU 1200-C Sanaartukkap silatimigut isikkua 15. Bebyggelsens ydre fremtræden sananeqarsinnaapput, avatangiisinut taakku naleqqussarneqarsinnaagunik. 1. Sanaartukkani silatimi iikkat atortunik makkuninnga atuiffigineqarsinnaapput: Qisuk, savimineq, pladenik atortussiat, aamma pinngortitamit ujaqqat. Aammattaaq silatimi iikkat mikinerit igalaalersukkatut iluseqartinneqarsinnaapput. 2. Illup silataa qisuusoq qalipaammik tamakkiisuusumik qalliutaasinnaasumik qalipanneqassaaq imaluunniit allatut iliorluni suliarineqassalluni. 3. Qaliat assigiimmik sivinganilittut iluseqanngikkunik illuinnaatigut sivinganilittut (annerpaamik 45 gradinik), imaluunniit manissutut iluseqassapput. Ilassutaasuni qaliaq sanaartugaareersup qaliatulli iluseqartinneqassaaq. såfremt de tilpasses omgivelserne. 1. Bebyggelsens facader kan fremstå i følgende materialer: Træ, metal, pladematerialer og natursten. Endvidere kan mindre facadepartier fremtræde i glas. 2. Ydervægge i træ skal males med heldækkende maling eller gives anden lignende overfladebehandling. 3. Tage skal udformes som symmetriske sadeltage eller med énsidig taghældning (højst 45 grader), eller som fladt tag. Ved tilbygning skal taget udformes som taget på den eksisterende bebyggelse. 4. Sanaartugaareersut nutaamillu sanaartukkat aniinganersai aamma qaliani igalaat qaliap uinganeranut tulluartunngorlugit inissinneqassapput. Aniinganersat qalianilu igalaat takissusii illup qaliata takissusaata pingajoraarterutaa sinnerlugu takissuseqassanngillat. 5. Udvendige terrasser, mindre 5. Silami aneerasaartarfiit, sanaartukkat bygningsdele samt udhuse og minnerit kiisalu quit assigisaallu lignende skal tilpasses den øvrige sanaartukkap ilusaanut bebyggelses arkitektoniske udtryk nalimmassarneqassapput; ilusai qalipaatai med hensyn til udformning og assigiissapput, taamaalilluni allaanerusutut farvevalg, så disse ikke virker isikkoqartinneqassanngillat. skæmmende. Aneerasaartarfinnik nutaanik sanaartornerni pisuni ataasiakkaani aneerasaartarfiup sanilerisatut sanaartukkat isikkiviinut ajornaquteqarnersut nalilerneqartarumaarput. Sanilerisanut isikkivitsigut ajornaquteqassasutut nalilerneqarpat aneerasaartarfiliornissamik qinnuteqaat sanilerisanut tusarniaassutigineqassaaq. 6. Seqerngup qinngorneranik tigooraatit/ nukissiuutit illup qaliata ilaanut aamma illup silataanut ikkussuunneqarsinnaapput. 4. Eventuelle kviste og tagvinduer på eksisterende og ny bebyggelse skal placeres harmonisk i tagfladen. Den samlede længde af kviste og tagvinduer må ikke overstige 1/3 af tagfladens længde. Ved opførelse af nye terreasser vil det i hvert enkelt tilfælde blive vurderet om terrassen vil give indbliksgener for nabobebyggelser. Hvis det vurderes at det kan være indbliksgener for naboer vil ansøgningen om opførelsen af terrassen blive sendt i nabohøring. 6. Der kan opsættes solfangere/ solceller som en integreret del af tag- og facadekonstruktionen. 7. Containerit illuarteqqitassaanngitsutut 7. Containere, der opstilles inissinneqartut qisunnik sallilikkanik permanent, skal beklædes med træ iluitsukkaanilluunniit qallersorneqassapput, eller plader, så de kommer til at taamaalillutik illutut fremtræde som en bygning. isikkoqalersinnaammata. 8. Pisortat ingerlataannut atatillugu illup silataani allagartat ikkussuunneqarsinnaapput. Matut, igalaat imaluunniit illup ilisarnaatai allagartanit asserneqassanngillat. 8. I forbindelse med offentlige funktioner må der opsættes et facade-skilt. Skiltet må ikke dække døre, vinduer eller bygningsdetaljer. 13

14 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser ILU 1200-C Aqquserngit aqqusineeqqat biilinullu uninngasarfiit 16. Veje, stier og parkering 17. Nunaminertat sanaartorfiusussanngitsut kiisalu suli sanaartorfigineqanngitsut 17. Friarealer og ubebyggede arealer Allagartat angissuserisaat illup ilusaanut naleqqussagaassapput illullu tamakkiisumik isikkuanut pitsaasumik oqimaaqatigiisitsisuussallutik. 10. Allagartanik ikkussuinerit Avannaata Kommuniata akuersissuteqarnissaannik piumasaqarfiupput. Facadeskiltets størrelse skal tilpasses husets karakter og skabe en god balance i det samlede facadeudtryk. 9. Belysning i og på skilte må ikke 9. Allagartat qullilersorneri angallannermut være til gene for færdsel og naboer. eqqaamiunullu akornusersuutaassanngillat. 10. Opsætning af skilte kræver Avannaata Kommunes tilladelse. 1. Immikkoortoq Sermermiut aqqutaa aqqusinermut isaariaqassaaq, Ilanngussaq Nutaanik sanaartornerni allannguillunilu atuinermi biilinik inissiisarfiliortoqassaq imatut najoqqutaqarluni: illukkaanut inissaq ataaseq ulluinnarni atortussanik aamma nioqqutinik assigiinngitsunik pisiniarfinnut, kioskimut grillimullu tunitsivimmut 25 m2-ikkaamut aammalu quleriittut tamakkiisumik inissamut 100 m2-ikkaanut inissaq ataaseq. 3. Biilinik inissiineq inigisamut atatillugu pissaaq, sanaartorfissallu avataanni inissinneqarsinnaalluni. 4. Taassuma saniatigut aqqusineeqqat tummeqallu pioreersut immikkoortortami aqqutitut atatiinnarneqassapput. 1. Immikkoortumi pinnguartarfiit, nunaminertat katerittarfiit assigisaallu pilersinneqarsinnaapput. 2. Sanaartorfigissaanerup sanaartornerullu nalaani nuna sapinngisamik mianersuunneqassaaq. Nuna aserugaq iluarsaateqqissaaq aamma qaartiterinermik atortut piiarneqassallutik; taakku qaartitsisoqarnerani imaluunniit assartorneqarnerminni siammartinneqarsimasinnaagamik. 3. Qaartiterinermi sanaartorfigissaanermilu issoq naasullu pioreersut sapinngisamik allanngutsaalineqassapput imaluunniit suliarineqarlutik aamma toqqortaatigineqarlutik, taamaalilluni sanaartorneq naammassippat nunaminertamut utertinneqaqqisinnaanngortinneqassalluti. 4. Silami uninngatitaqarneq sanaartornermut taamaallaat atuumassuteqaqqusaavoq aamma uninngatitat ungalulerlugit killilersorneqassapput. 1. Området skal vejbetjenes via Sermermiut aqqutaa, jf. Bilag Ved nybyggeri og ændret anvendelse skal der anlægges parkeringsarealer svarende til: 1 p-plads pr. Bolig 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal i øvrigt for dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill. 3. Parkering skal ske i tilknytning til boligen og kan placeres udenfor byggefelterne. 4. De eksisterende trapper og stier, der fungerer som adgangsveje til en del af områdets boliger, opretholdes. 1. Der kan etableres legepladser, opholdsarealer o.l. inden for området. 2. Terrænet skal skånes mest muligt under byggemodning og byggeriet. Beskadiget terræn skal retableres, og området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport. 3. I forbindelse med brydning og byggemodning skal den eksisterende muld og flora, så vidt det er muligt, bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan lægges tilbage i forbindelse med afslutning af byggeri. 4. Udendørs oplag må kun ske i tilknytning til bebyggelse og skal afskærmes med hegn. 5. Der må ikke ske oplag af uindregistrerede biler inden for området. 5. Sumiiffimmi tamaani biilit nalunaarsorsimanngitsut uninngasuutigineqassanngillat 14

15 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser ILU 1200-C Sanaartukkat avatangiisillu allanngutsaaliorneqarneri 18. Bevaring af bebyggelse 19. Ledninginut tunngassuteqartut kiisalu teknikikkut atortorissaarutit 19. Ledningsforhold og tekniske anlæg 1. Immikkut ittumik aalajangersagaqanngilaq. 1. Sanaartugaq nutaaq pisortatigoortumik innaallagissamut, imermut, sarfamik kiassarneq qaminneqarsinnaasoq, kuuffissuarnut kiisalu ungasianiit kiassarnermut imaluunniit periarfissanut allanut avatangiisinut illersuisunut soorlu serngup kissaanut, nunap kissaanut assigisaannullu atassuserneqassaaq. Sanaartortitsisup suliniutitut ingerlatsilerfimmi Nukissiorfiit attaveqarfigissavaa. Tamanna pissaaq Nukissi-orfiit umiiffimmi tamaani kiassaariaatsimik innersuussiniassammata paasissutissiillunilu pissutsit suut sanaartortutut illuliassat qanoq kiassarneq annertutigisoq atorumaarneraat. 2. Imikoorutit tamarmik imikup aqqutaatigut inginneqartassapput. Imeq nunap qaaniittoq aamma imeq illut qalianut tuttartoq kuutsinniarlugu imikup aqqutaanut atassuseqqusaann-gilaq, taamaattorli eqqaamiorisaani sanaartukkanut, aqqusinernut, aqqusineeqqanut nunaminertanullu sanaartorfigineqanngitsunut akornusersuutaanngitsumik inginneqarnissaat aqqutissiuunneqartassaaq; soorlu assersuutigalugu kuussiat aqqutigalugit inginneqartassallutik. 3. Imikup aqqutaannut pisortanit pigineqartunut suli atassusertinnissaq periarfissaqartinnagu kommunalbestyrelsip tungaanit imikup katersuiffissaannik tankiliinissamik piumasaqartoqarsinnaavoq imaluunniit avatangiisit pillugit malittarisassat aamma imikup anartarfeqarnermilu ingitassat inginneqartarneri pillugit malittarisassat qaqugukkulluunniit atuuttut naapertorlugit imikoorutit suliarineqartarnissaannik piumasaqartoqarsinnaavoq. 4.Ledningit pilersuinermi atorneqartartut sapinngissamik ataqqineqassapput aamma qallerlugit sanaartorfigeqqusaanngillat imaluunniit qajannaarsoqqusaanatik. Illuatungeriit pingajorisinnaata ledningit allanngortitersinnaavai ledninginik piginnittumut aningaasartuutaanngitsumik aamma ledninginik piginnittoq isumasioqqaarlugu aatsaat tamanna pisinnaavoq aamma ledninginik piginnittup innersuussutai malittarisassaataalu naapertorlugit 1. Ingen særlige bestemmelser. 1. Ny bebyggelse skal tilsluttes offentlig el, vand, kloaknet samt fjernvarme, afbrydelig elvarme eller andre alternative miljørigtige energikilder som solvarme, jordvarme m.m. Bygherre skal kontakte Nukissiorfiit under projekteringsfasen. Dette skal ske, for at Nukissiorfiit kan anvise om den mulige opvarmningsform i området, og oplyse om specifikke forhold som bygherre vil skulle anvende for at kunne dimensionere bygningernes varmeanlæg. 2. Alt gråt og sort spildevand skal afledes via kloak. Overfladevand og tagvand må ikke ledes til kloakken, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer. Overfladevand eller tagvand kan f.eks. afledes til grøfter. 3. I tilfælde hvor det endnu ikke er muligt at tilslutte til offentlig kloak, kan der fra Kommunalbestyrelsens side stilles krav om etablering af tank til opsamling af gråt og sort spildevand, eller at der etableres anden spildevandsbehandling i henhold til de til enhver tid gældende miljøbestemmelser og regler for bortskaffelse af spildevand og latrin. 4. Forsyningsledninger skal så vidt muligt respekteres og må ikke overbygges eller befæstes. En evt. tredjeparts omlægning af ledningsanlæg er uden udgifter for ledningsejer, og må kun ske i samråd med lednings-ejer og skal følge ledningsejers anvisninger og regler. 5. Inden for området kan der placeres tekniske anlæg, herunder transformerstationer til områdets lokale forsyning. Placering af transformerstationer skal ske i samråd med Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, og de placeres, så de ikke kommer til at virke skæmmende for området som helhed. 15

16 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser ILU 1200-C21 allanngortiterisoqarsinnaalluni. 5. Immikkoortortap iluani teknikkikkut atortorissaarutit inissinneqarsinnaapput; immikkoortortap pilersorneqarnerani sakkortusaaviit ilanngullugit. Kalaallit Nunaanni nukissiuutinik pilersuisut, Nukissiorfiit, isumasioqatigalugu sakkortusaavinnik inissiisoqassaaq aamma immikkoortortap tamarmi takussunarsinnginnissaa isikkussuinermi taamaalilluni eqqarsaatigineqassaaq. 6. Nukissiorfiit attavilersuutaannut atassuserneqarnermut attatillugu innallagissamuuppat, kiassarnermuuppat aamma imermuugaluarpalluunniit Illuumik piginnitttoq aningaasartuutinik tamanik nammineerluni aningaasalersuisussaavoq. 6. Bygningsejer står selv for at finansiere alle udgifter i forbindelse med tilslutning til Nukissiorfiits net, både ved el, varme og varme. 20. Pinngortitaq, avatangiisit kiisalu silaannaap pissusaanut tunngassuteqartut 20. Natur-, miljø- og klimaforhold 1. Nunaminertamik immiineq nunagissarneralu pinngortitap pii kisiisa atorlugit pissaaq akuutissaqarsinnaasunik akullit mingutitsisinnaasut avatangiisinullu akornutaasinnaasut atornagit. Immersuutissatut atortut ass. beton-imik ilaqarpata oqartussanut akuersissummik piniartoqaqqaassaaq. 1. Opfyldning og retablering af terræn må kun ske med organiske materiale og materiale, som ikke indeholder stoffer, der kan forurene og være til gene for omgivelserne. Indeholder opfyldningsmaterialet f.eks. beton, må godkendelse indhentes hos relevante myndighed 21. Illuutileqatigiit kiisalu aningaasanut tunngassuteqartut 21. Ejerforening og økonomiske forhold 22. Atugaalernissaannut piumasaqaatit 22. Betingelse for ibrugtagning 2. Immikkoortortap Avannaata Kommuniata eqqaavilerinermik aaqqissuussineri eqqakkallu pillugit malittarisassai qaqugukkulluunniit atuuttut ilaaffigai. 3. Sanaartorfissani ataasiakkaani eqqakkanut containerinut assigisaannillu eqqakkanik passussinermi atorneqartussanut nunaminertanik immikkoortitsisoqassaaq. 1. Sanaartorfigissaanermut aningaasaliineq qaqugumulluunniit atuuttutut Kommunalbestyrelsip malittarisassiai naapertorlugit pissaaq. 1. Sanaartukkat nutaat atulerneqarsinnaanngillat Nukissiorfiit pilersuiveqarfianit atassusertinnerit allakkatigut akuersissutaannik saqqummiussisoqarsimatinnagu. 2. Sanaartukkat nutaat atulerneqarsinnaanngillat piumasaqaatit uku naammassineqarsimatinnagit: - Biilinut inissiisarfiit pisariaqartitat pilersinneqarsimassapput. - Pisortat pilersuiffiutaannut atassusertinneq qulakkeerneqareersimassaaq. - Nunaminertamik aaqqissuusseqqinnerit naammassisimassapput. 2. Området er omfattet af Avannaata Kommunias til enhver tid gældende renovationsordninger og affaldsregulativ. 3. Der skal inden for det enkelte byggefelt afsættes areal til placering af affaldscontainere og lignende til affaldshåndtering. 1. Finansiering af byggemodning sker efter Kommunalbestyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer. 1. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der foreligger en skriftlig godkendelse af tilslutninger til Nukissiorfiits forsyningsanlæg. 2. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før følgende betingelser er opfyldt: - De nødvendige parkeringspladser skal være etableret. - Tilslutning til offentlig forsyning skal være sikret. - Afsluttende terrænarbejder skal være udført. 16

17 Atuutussanngortitsinermi atsiorneq Vedtagelsespåtegning ILU 1200-C21 Kommunimut pilersaarutip tapissaatut siunnersuut Attaveqaatinut, Sanaartornermut Avatangiisinullu ataatsimiititaliamit akuerineqarpoq ulloq Kommunip pilersaarummut tapiussaq tamanut saqqummiunneqarpoq ulloq Kommuneplantillægget er vedtaget af Udvalg for Anlæg og Miljø den Kommuneplantillægget er offentligbekendtgjort den Sakio Fleischer Attaveqarnermut, Sanaartornermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami siulittaasoq Formand for Udvalg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø Nick Nielsen Attavaqaatinut, Sanaartornermut Avatangiisinutlu pisortaq Direktør for Infrastruktur, Anlæg og Miljø 17

18 Inatsisitigut sunniutit Retsvirkninger ILU 1200-C21 Siunnersuutip aamma pilersaarutip qanoq ittuuneri aamma atuuffiisa qanorittuuneri apeqqutaallutik inatsisitigut sunniutaat aalajangersarneqartarput. Tassa imaappoq: immikkoortortami siunnersuusiorfiusumi suut atuutsinneqassanersut aamma pilersaarut inaarutaasumik akuerineqareeruni qanoq atuutilissanersoq apeqqutaasarpoq. Kommunimut pilersaarummut inatsisitigut sunniutit atuuttut assingi kommunimut pilersaarutit tapiisa atuuffigissavaat. Retsvirkninger handler om, hvilken status og gyldighed, forslaget og planen har. Det vil sige, hvad der gælder, når der er lavet et forslag for et delområde, og hvad der gælder når planen er endeligt vedtaget. Der gælder de samme retsvirkninger for selve Kommuneplanen som for Kommuneplantillæggene. Kommunimut pilersaarutip piviusunngortinneqarnissaa kommunalbestyrelsip akuerisartussaavaa, nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissutit ilanngullugit akuerisartussaavai. Kommunimut pilersaarutip tapia akuersissutigineqareeruni aamma tamanut nalunaarutigineqareeruni, kommunimut pilersaarutip tapiani aalajangersakkat akerlianik imaluunniit nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissuteqartarnermi piumasaqaatinut atuuttutunut akerliusunik pilersitsisoqaqqusaanngilaq. Taamaattoq immikkut ittumik pisoqartillugu aalajangersakkat immikkuualuttunit nikingassutit minnerit, kommunimut pilersaarutip tapiani aalajangersakkanut taakkua naapertuussimappata, akuersissutigineqarsinnaapput. Aalajangersakkani immikkuualuttunit nikingassutit anginerusut imaluunniit immikkut ittumik aalajangersakkanit nikingasoortoqarpallaartillugu aalajangersakkanik nutaanik suliaqarnissaq pisariaqartassaaq. Inatsisit malillugit nunaminertamik atuisinnaanerni malittarisassat suli atuupput. Tassa imaappoq: nunaminertamik atuinerit, illut sanaartukkallu kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuutip (imaluunniit kommunimut pilersaarutitut siunnersuutip) tamanut saqqummiunneqannginnerini pilersinneqartut, allanngoratik atuutissapput aamma piginnittut allanngoraluarpata atuutissallutik. Paarlattuanik nunaminertamik atuinerit allannguinerit imaluunniit nutaamik sanaartornerit kommunimut pilersaarutip tapiani (imaluunniit kommunimut pilersaarummi) aalajangersakkanut akerlioqqusaangillat. Kommunimut pilersaarutip tapia (imaluunniit kommunimut pilersaarut) immini nunaminertanik atugassanik, illunik sanaartukkanillu, pilersaarummi ilanngunneqartunik, pilersitsinissaminik kinguneqassanngilaq. Kommunalbestyrelsi illunik sanaartukkanillu pilersitsinissaminut pisussaatitaanngilaq, kommunimulli pilersaarutip piviusunngortinneqarnissaanik suliaqartuusussaalluni. Tamanna ima aamma paasineqassaaq:kommunimut pilersaarummut qinnuteqaat naapertuutinngippat kommunalbestyrelsi nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissummik tunniusseqqussanngitsoq. Tunngaviusumik pilersaarummi immikkoortortami nunaminertamik aalajangersimasumik atusinnaanermut akuersissut imaluunniit sanaartornissaq periarfissaqaraluartoq kommunalbestyrelsip 32 atorlugu inerteqqutaagallartoq atussallugu Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved tildeling af arealer. Når det vedtagne kommuneplantillæg er offentligt bekendtgjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplantillæggets bestemmelser, eller vilkår for arealtildeling. Under visse omstændigheder kan der dog dispenseres fra mindre væsentlige afvigelser i de detaljerede bestemmelser, hvis de er i tråd med principperne for kommuneplantillæggets bestemmelser. Videregående afvigelser i de detaljerede bestemmelser eller afvigelser fra de overordnede bestemmelser kræver, at der laves nye bestemmelser for området. Reglerne for fortsat lovlig anvendelse gælder. Det vil sige, at hidtidig lovlig brug af arealer, bygninger og anlæg, som er etableret før offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg (eller kommuneplanforslag), kan fortsætte som hidtil også efter ejerskifte. Derimod må f.eks. ændret anvendelse eller opførelse af ny bebyggelse ikke være i strid med kommunetillægget (eller kommuneplanen). Kommuneplantillægget (eller kommuneplanen) medfører ikke i sig selv, at arealer, bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen, skal etableres. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at etablere bygninger og anlæg, men skal arbejde for kommuneplanens virkeliggørelse. Det betyder også, at kommunalbestyrelsen ikke må give arealtildeling, såfremt det ansøgte strider imod kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at nedlægge et midlertidigt 32-forbud mod konkret brug af areal eller etablering af byggeri i et delområde, selvom det gældende plangrundlag muliggør brugen. Kommunalbestyrelsen skal derefter inden for et år fremlægge et nyt forslag til 18

19 Inatsisitigut sunniutit Retsvirkninger ILU 1200-C21 aalajangersinnaavoq. Tamatuma kingorna immikkoortortami tassani nutaamik kommunimut pilersaarutip tapissaatut siunnersuummik kommunalbestyrelsi ukiup ataatsip iluani saqqummiussissaaq. Nunaminertaq naammaginanngitsumik tunngaviusumik pilersaarummik peqanngippat 32 atorlugu inerteqqutaagallartoq aamma atuutilersinneqarsinnaavoq, taamaattoq qinnuteqaat akuerisinnaajumallugu itigartissinnaajumalluguluunniit aalajangersakkanik immikkuualuttunik suliaqartoqartariaqassaaq. Kommunimut pilersaarut, kommunimut pilersaarutip tapia imaluunniit nunaminertamik atuisinnaanermut qinnuteqaatip suliarineqarnera il.il. pillugu kommunalbestyrelsip aalajangernera Naalakkersuisunut naammagittaalliutigineqarsinnaapput. Naammagittaalliorsinnaatitaasoq tassaavoq suliap inernerata namminerminut eqquisutut misigisimatitsineranik aamma pingaarutilimmik soqutiginnittoq kinaluunniit aalajangernermi eqqugaasoq. Naammagittaalliutit kommunalbestyrelsip aalajangernerminit nalunaarneranit kingusinnerpaamik sapaatipakun-neri arfineq-pingasut iluini tunniuneqareersimassapput. Naammagittaalliuutit Avannaata Kommunianut, suliap kommunimi suliarineranik oqaaseqaasilioriarlutik Naalakkersuisunut ingerlatitseqqittussat imaluunniit naammagittaalliuutit toqqaannartumik Naalakkersuisunut nassiunneqarsinnaapput. Naalakkersuisut aalajangernerat eqqar-tuussivimmut suliareqqitassanngortinneqarsinnaapput. Naammagittaalliuutit Avannaata Kommunianut nassiunneqartut uunga nassiunneqassapput: Avannaata Kommunia Postboks Ilulissat Naammagittaalliuutit Naalakkersuisut nassiunneqartut uunga nassiunneqassapput: Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoqarfik Imaneq 4, Postboks Nuuk kommuneplantillæg for delområdet. Der kan også nedlægges et 32-forbud for et areal, hvis der for et område ikke er tilstrækkeligt plangrundlag, men skal udarbejdes detaljerede bestemmelser for enten at imødekomme eller afvise en ansøgning. Kommunalbestyrelsens afgørelse i forbindelse med Kommuneplan, Kommune plantillæg eller arealsagsbehandling mv. kan ankes til Naalakkersuisut. Klageberettiget er den, til hvem afgørelsen er rettet, enhver, der skønnes at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Klager skal indgives senest 8 uger efter, at kommunalbestyrelsen har meddelt sin afgørelse. Klager kan enten indsendes til Avannaata Kommunia, der videresender klager til Naalakkersuisut med bemærkninger om sagens behandling i kommunen eller klager kan indsendes direkte til Naalakkersuitsut. Naalakkersuisuts afgørelse kan indbringes for domstolene. Klager, der indsendes til Avannaata Kommunia indsendes til: Avannaata Kommunia Postboks Ilulissat Klager, der indsendes til Naalakkersuisut indsendes til: Naalakkersuisut Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks Nuuk 19

20 Najoqqutassuaq Vejledning ILU 1200-C21 Kommunimut pilersaarutip tapia tassaavoq kommunimut pilersaarutip atuuttup tapia. Kommunimut pilersaarutip tapia kommunimut pilersaarummi ilassutinik allannguutinillu imaqarsinnaasarpoq, siunertap sorpiaanera apeqqutaalluni. Kommunimut pilersaarutip tapiani immikkoortortaq ataaseq kisimi nalinginnaasumik pineqartarpoq, tassa imaappoq; soorlu assersuutigalugu illoqarfiup, nunaqarfiup imaluunniit pinngortitami nuaminertap aalajangersimasup killigi aalajangersimasut aalajangersaavigineqartarput. Taamaattumik Kommunimut pilersaarutip tapiata atuarnerani kommunimut pilersaarut tamarmiusoq tamatigut attuumassuteqartillugu atuarneqartassaaq. Kommunimut pilersaarutip tapiani ataatsimi nunaminertap pineqartup sumut atorneqarnissaanik nassuiaateqartarpoq aamma aalajangersakkanik imaqartarluni. Kommunimut pilersaarutip tapiata atuutilinnginnerani kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuut naalakkersuinermik sulialinnit akuerineqaqqaassaaq aamma inuit tusarniaaffigineqaqqaassallutik. Tamatuma kingorna kommunimut pilersaarutip tapiata inaarutaasumik akuersissutigineqarnissaanik suliaqartoqartarpoq, taannalu naalakkersuiner mik sulialinnit akuerineqassaaq tamanullu nalunaarutigineqassalluni. Ataani allassimasut itinerusumik makkua atuarsinnaavatit: Kommunimut pilersaarut sunaava? Kommunimut pilersaarutip tapia sunaava? Aalajangersakkat qanorittut piuppat? Pilersaarusioriaaseq qanorittuua? Tamanik tusarniaaneq qanoq pisarpa aamma tusarniaanermi akissutinik nassiussisarneq qanoq pisarpa? Kommunimut pilersaarutip tapia qaqugukkut atuutilertarpa? Et kommuneplantillæg er et tillæg til den gældende kommuneplan. Kommuneplantillægget kan både indeholde tilføjelser og ændringer af kommuneplanen, afhængigt af, hvad formålet er. Som regel omhandler et kommuneplantillæg kun ét delområde, det vil sige fx et afgrænset område af en by, bygd eller det åbne land. Kommuneplantillægget skal derfor altid læses i sammenhæng med kommuneplanen som helhed. Et kommuneplantillæg består af en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Før et kommuneplantillæg gælder, skal et forslag til kommuneplantillægget godkendes politisk og sendes i borgerhøring. Derefter udarbejdes det endelige kommuneplantillæg, som vedtages politisk og offentligt bekendtgøres. Du kan nedenfor læse mere om: Hvad er en kommuneplan? Hvad er et kommuneplantillæg? Hvilken slags bestemmelser findes? Hvordan er planprocessen? Hvordan foregår offentlig høring og indsendelse af høringssvar? Hvornår gælder et kommuneplantillæg? Kommunimut pilersaarut tassaavoq Avannaata Kommuniani tamarmi illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani innuttaasut suliffeqarfiit il.il. kommunalbestyrelsip siunissami ineriartortitsinissamik pilersaarutaanik paasisaqarsinnaanerinik pilersaarut. Kommunimi illoqarfiit nunaqarfiillu tamarmik aamma kommuni tamaat ataatsimut isigalugu kommunimut pilersaarut aqqutigalugu anguniakkat pingaarnertullu aaqqissuussinerit aalajangersarneqartarput. Kommunimut pilersaarut aqutsinermi sakkutut isigineqarsinnaavoq aamma kommunalbestyrelsip pisussaatitaaffigaa kommunimut pilersaarusiap suliarineqarnissaanik qulakkeerinninneq. Tamanna aningaasanik immikkoortitsisariaqarnermik aamma pilersaarummi allaaserisat naapertorlugit sanaartortariaqarnermik toqqaannartumik pisussaaffeqartitsinngilaq. Kommunalbestyrelsip kommunimi nunaminertamik atuinerit pilersaarusiorneqarnissaanik aqqutissiuussisussaatitaavoq. Inatsimmi kommunimut pilersaarut immikkoortunik sisamanik makkunannga imaqarnissaa aalajangersagaavoqt: En Kommuneplan er kommunalbestyrelsens plan for den fremtidige fysiske udvikling, hvor borgere, virksomheder m.fl. kan orientere sig om planlægningen for hver by og bygd og for Avannaata Kommunia som helhed. Kommuneplanen fastsætter mål og hovedstrukturer for hver by og bygd og for hele kommunen. Kommuneplanen er et slags styringsredskab, og det er Kommunalbestyrelsens forpligtelse at arbejde for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører dog ikke direkte pligt til at afsætte midler og gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en plan for arealanvendelsen i kommunen. Lovgivningen fastslår, at kommuneplanen 20

21 Najoqqutassuaq Vejledning ILU 1200-C21 Kommunimi ineriartornerup tunngaviisa anguniagaasalu nassuiarneqarneri Kommunimi tamarmi kiisalu illoqarfinni, nunaqarfinni pinngortitamilu pingaarnertut ilusilersuineq. Immikkoortortani ataasiakkaani nunaminertamik atuisinnaanermut aamma sanaartornermut akuersissutit immikkut ittumik aalajangersagartaqarnissaat Kommunimut tamarmut atuuttumik nunaminertamik atuisinnaanermut aalajangersakkat aamma assigiiaartumik sullissinerup qulakkeerneqarnera. Immikkut ittumik aalajangersakkat iluini sanaartukkat, aqquserngit pisuffissiat, pilersuiffiit, asiariartarfiit il.il. aalajangersakkanik immikkuualuttunik taperneqarsinnaasarput. Inatsisit allat, soorlu assersuutigalugu avatangiisinut inatsit, pinngortitamik illersuiniarluni inatsit, aatsitassanut inatsit, sanaartornermut inatsit il.il., nalinneqartuartartussaapput, naak kommunimut pilersaarummi (imaluunniit kommunimut pilersaarutip tapiini) taakkua aalajangersimaqqissaartumik taaneqanngikkaluartut. Kommunimut pilersaarut kommunip iluani illunut sammisanullu pituttuisuuvoq. Taamaattumik pissutsit kommunimut pilersaarummut (aamma kommunimut pilersaarutip tapiinut ataasiakkaanut) akerliusut pilerseqqusaanngillat. Sanaartukkat atorneqarneri, silatimikkut qalipaataat imaluunniit ungasissutsimik piumasaqaatit assersuutigalugit matumani pineqarsinnaapput. Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaa atuuttoq qarasaasiaq atorlugu suliarineqareertoq nittartakkami qaasuitsup.odeum.com.-i atuarneqarsinnaavoq. Nittartakkami tassani kommunimi immikkoortortani aalajangersakkat atuuttut nassaariuaannarsinnaavatit. Taassuma saniatigut Sullissivinni tamani pappiliatigut pigi-sat nutarterneqartuaannartut pissarsiarineqarsinnaapput. Kommunimut pilersaarut naak akuerineqareeraluartoq kommunimut pilersaarusiorneq ingerlaavartumik suliarineqartarpoq. Taamaattumik kommunalbestyrelsi pisariaqartitsineq naapertorlugu kommunimut pilersaarummik nutarterissalluni pisussaatitaavoq, taamaalilluni pilersaarut tunngaviusoq pisoqalisinneqassanngilaq imaluunniit amigaateqartinneqassanngilaq. Immikkoortortami naammaginartumik tunngaviusumik pilersaarummi naammaginanngitsumik peqartoqarnera peqqutigalugu nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissut itigartinneqarsinnaanngilaq. Kommunimut pilersaarutip tapia nutaaq aqqutigalugu tamanna pisinnaavoq, kommunimut pilersaarummik allannguilluni imaluunniit ilassusiilluni aamma nunaminertap atorneqarnissaanut sanaartorfigineqarnissaanullu aalajangersakkanik aalajangersaaneq amerlanertigut tamanna pisarpoq. Kommunalbestyrelsip kommunimut pilersaarutip tapianik suliniuteqarnissaq nammineq suliutigisinnaavaa. Soorlu assersuutigalugu kommunalbestyrelsip sanaartortoqarnissaanik imaluunniit nutaamik anguniagaqarnermi tunngaviusumik pilersaarutip allanngorneqarnissaanik kissaatigisimagaa tamatumalu kingorna suliaqarneq aallartikkumallugu. skal indeholde følgende fire afsnit: En redegørelse for forudsætninger og mål for kommunens udvikling En hovedstruktur for hele kommunen samt for alle byer, bygder og det åbne land. Overordnede bestemmelser for areal anvendelse og bebyggelse i de enkelte delområder Bestemmelser for arealtildeling, der gælder for hele kommunen og sikrer ensartet behandling. De overordnede bestemmelser kan suppleres med detaljerede bestemmelser for bebyggelse, veje og stier, forsyning, friarealer mv. Anden lovgivning, fx miljølov, naturbeskyttelseslov, råstoflov, byggelov mv., skal stadig overholdes, selvom Kommuneplanen (eller kommuneplantillæggene) ikke konkret omtaler dette. Kommuneplanen er bindende for ejendomme og aktiviteter inden for kommunen. Der må dermed ikke etableres forhold i strid med kommuneplanen (og med de enkelte kommuneplantillæg). Det kan fx dreje sig om anvendelse af bygninger, facadefarve eller afstandskrav. Qaasuitsup Kommuneplan , der er den gældende kommuneplan, er en digital plan, som kan læses på hjemmesiden qaasuitsup.odeum.com. Her kan du altid finde det, der gælder for hvert område i kommunen. Desuden vil der ligge et papireksemplar i hver Sullissivik, som opdateres jævnligt. Selvom Kommuneplanen er vedtaget, er kommuneplanlægning er dog en løbende proces. Kommunalbestyrelsen er derfor forpligtet til at ajourføre kommuneplanen efter behov, så plangrundlaget ikke fremstår forældet eller mangelfuldt. Der kan ikke gives afslag på en arealansøgning, fordi der ikke er tilstrækkeligt plangrundlag for et område. Dette gøres gennem nye kommuneplantillæg, der enten ændrer eller tilføjer noget til Kommuneplanen, og som oftest fastsætter nærmere bestemmelser for arealers anvendelse og bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan selv tage initiativ til at udarbejde et kommuneplantillæg. Det kan fx være tilfældet, hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre et anlæg eller ønsker at ændre plangrundlaget i forbindelse med nye målsætninger. 21

22 Najoqqutassuaq Vejledning ILU 1200-C21 Taakkua saniatigut kommunimut pilersaarutip tapiani aa lajangersakkat immikkuullarissut suliarineqartariaqassapput, ima pisoqartillugu: Nuna tamakkerlugu pilersaarutit aamma kommunimut pilersaarutip piviusunngorinniarneqarnerani pisarialimmik qulakkeerinninniarneq. Sanaartugassat imaluunniit sanaartukkat anginerusut imaluunniit pingaarutillit nunaminertamik atuisinnaanerannik akuersissuteqarfigineqarnissaat pisinnaalerniassammat. Sanaartukkat anginerit imaluunniit pingaarutillit ingutserneqarnissaat sioqqullugu suliaqartoqartariaqarneranik peqquteqarneq. Kommunimut pilersaarutip tapia marlunnk immikkoortortaqartarpoq: Nassuiaat: Pilersaarutip siunertata aamma aalajangersakkat imai, inatsisitigut atuuttut aamma pilersaarummut allamut tunngassuteqartut allaaserineqarneri. Aalajangersakkat: Inatsisitigut pituttuiffiit, pilersaarutip iluani sanaartornianermi imaluunniit sammisaqartitsiniarnermi malinneqartussaatitaasut. Aalajangersakkat immikkut ittumik aamma aalajangersakkanut immikkuualuttunut agguataarneqatarput. Aalajangersakkat Soorlu qulaani allaaserneqareersoq aalajangersakkat immikkoortunut marlunnut agguataarneqartarput. Immikkut ittumik aalajangersakkat: Siunertaq, nunaminertap atorneqarnera, sanaartukkat, piujuartitsineq, nunaminertaq atorneqanngitsoq, immikkoortortap iluani nunaminertaq immikkut ittumik aalajangersakkat il.il. imarisarpai. Immikkut ittumik aalajangersakkani immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaanngilaq. Aalajangersakkat immikkuualuttut: sanaartukkat inissisimaffissaat, silatimikkut isikkui il.il., angallanneq, asiariartortarfiit, pilersuineq, pinngortitaq avatangiisillu, aningaasaqarnermut pissutsit il.il. imarisarpai. Pissutsilli tamarmik allaaserineqarnissaat piumasaqaataanngilaq. Aalajangersakkani immikkuualuttuni pisut ilaat immikkut ittumik akuersissutigineqarsinnaasarput. Taakkua saniatigut kommunimi tamarmi immikkoortortani tamani aalajangersakkat tamanut atuuttut arlallit aalajangersarneqartarput. Immikkoortortani ataasiakkaani aalajangersakkani allatut allassimasoqarsimassanngippat taakkua immikkoortortani tamani malinneqartussaapput. Aalajangersakkat tamanut atuuttut sukaterneqarsinnaapput aamma aalajangersimaqqissaartuni aalajangersakkani qasuterneqarsinnaasarput. Aalajangersakkat tamanut atuuttut naapertorlugit immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaanngilaq. Derudover skal der laves kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser i følgende tilfælde: Når det er nødvendigt for at sikre landsplanlægningens og kommuneplanens virkeliggørelse. Inden der kan gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder. Inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse. Et kommuneplantillæg består af to dele: Redegørelsesdel: Beskrivelse af planens formål og bestemmelsernes indhold, retsvirkninger og forhold til anden planlægning. Bestemmelsesdel: juridisk bindende bestemmelser, der skal følges, når man vil bygge eller lave aktiviteter inden for planens område. Bestemmelserne er delt op i overordnede og detaljerede bestemmelser. Bestemmelserne Som beskrevet ovenfor, består bestemmelserne af to niveauer. Overordnede bestemmelser: Omhandler formål, anvendelse, bebyggelse, bevaring, restrummelighed, klausulerede zoner mm. Der kan ikke dispenseres fra de overordnede bestemmelser. Detaljerede bestemmelser: Omhandler bebyggelsens placering, ydre fremtræden mm., infrastruktur, friarealer, forsyning, natur og miljø, økonomiske forhold mm. Det er dog ikke et krav, at alle forhold skal beskrives. Der kan under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Derudover er der fastsat en række generelle bestemmelser for alle delområder i kommunen. Disse skal overholdes for alle delområder, med mindre der er beskrevet andet i bestemmelserne for det enkelte delområde. De generelle bestemmelser kan både strammes og løsnes i de specifikke bestemmelser. Der kan ikke dispenseres fra de generelle bestemmelser. 22

23 Najoqqutassuaq Vejledning ILU 1200-C21 Kommunimut pilersaarutip tapianik nutaamik suliaqarneq inatsisinik tunngaveqarluni aalajangiinermik aamma tusarniaanermik malitseqartarpoq, taakkualu piffissartornartarput aamma peqqissaartumik suliaqarnissamik piumasaqaatitaqartarlutik. Suleriaaseq aallartittarpoq kommunip nammineerluni suliaqarnissamik aallartitsineratigut imaluunniit kommuni apeqquteqaammik aalajangersimasumik tigusaqarneratigut imaluunniit sanaartugassatut imaluunniit sammisaqartitsiniarluni akuersissummik qinnuteqammik tigusaqarneratigut. Tunngaviusumik pilersaarummi atuuttumi pilersaarut periarfissaqartinneqanngikkaangat aamma immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaanngikkaat nutaamik tunngaviusumik pilersaarusiortoqarsinnaasarpoq. Nutaamik tunngaviusumik pilersaarusiortoqassanersoq, tassa imaappoq nutaamik kommunimut pilersaarutip tapianik suliaqartoqassanersoq, kommunalbestyrelsi (imaluunniit ataatsimiititaliaq ataavartoq) aalajangiisarpoq. Naalakkersuinermik suliallit anguniagaannut pilersaarut aalajangersimasoq naapertuutinngitsoq periarfissiuunniarlugu kommunimut pilersaarutip allanngorneqarnissaanik kommunalbestyrelsip kissaateqarnissaa qularnarpoq. Immikkoortortami immikkut ittumik aalajangersakkat kisiisa atuutsillugit aamma anginerusumik imaluunniit pingaaruteqartumik sanaartortoqarniarneq peqqutigalugu kommuni qinnuteqaammik tigusaqarsimatillugu inatsimmi piumasaqaataavoq immikkoortortami pineqartumi aalajangersakkat immikkuualuttut suliarineqassasut. Tamatuma kingorna suliaq aallartissaaq; paasissutissanik katersuineq aamma immikkoortortami pineqartumi nutaamik suliassat periarfissinniarlugit kommunimut pilersaarutip tapissaanik siunnersuusiorneq. Pissutsit amerlasuut kommunimut pilersaarutip tapianik suliaqarnermi eqqarsaatigineqartariaqartarput, soorlu assersuutigalugu sanaartugassap inissisimaffissai, avatangiisit asiartarfissat, teknikkikkut atortulersuutit, aqquserngit, massakkut atuuttut il.il. Kommunimut pilersaarutip tapiata imartussusaa aamma immikkuualuttunik misissugassat amerlassusaat apeqqutaalluni taamatut suliaqarneq apeqqutaasarpoq. Kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuut ingerlatsiviup suliareeruniuk kommunalbestyrelsimit akueriteqqaariarlugu tusarniutitut tamanut saqqummiuttarpaa. Tamatuma kingorna sivikinnerpaamik sapaatip-akunnerini arfinilinni tusarniutigineqassaaq. Kikkut tamat siunnersuummut akerliunissaminnut imaluunniit oqaaseqarnissaminnut periarfissinneqassapput. Tusarniaanerup nalaani innuttaasunik ataatsimiisitsisoqassanersoq assigisaannilluunniit periuseqartoqassanersoq assigiinngissinnaasarpoq. Tusarniaaneq naappat kommunimut pilersaarutip tapiata kommunalbestyrelsimit inaarutaasumik akueritinnginnerani tusarniaanermi akissutigineqartut tamarmik suliarineqassapput. Kommunimut pilersaarutip Udarbejdelsen af et nyt kommuneplantillæg følger en lovmæssig beslutnings og høringsproces, som er tidskrævende, og som kræver et grundigt forarbejde. Processen starter enten ved at Kommunen selv tager initiativ til udarbejdelsen, eller ved at Kommunen modtager en konkret forespørgsel eller ansøgning til et byggeri,anlæg eller en aktivitet. Hvis det eksisterende plangrundlag ikke muliggør projektet, og der ikke kan gives dispensation, kan der udarbejdes nyt plangrundlag. Hvorvidt der skal laves nyt plangrundlag, dvs. om der skal udarbejdes nyt kommuneplantillæg, besluttes af Kommunalbestyrelsen (eller stående udvalg). Det er altså ikke sikkert, at kommunalbestyrelsen ønsker at ændre kommuneplanen for at muliggøre et konkret projekt, hvis det ikke stemmer overens med de politiske målsætninger. Hvis der i et delområde kun er overordnede bestemmelser, og kommunen modtager en ansøgning om større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder, er det et lovkrav, at der også udarbejdes detaljerede bestemmelser til delområdet. Derefter begynder selve arbejdet med at indsamle oplysninger og udarbejde et forslag til kommuneplantillæg, der muliggør nye aktiviteter i et delområde. Der er mange forhold, der skal tages i betragtning, når der udarbejdes kommuneplantillæg, fx placering af byggeri, omgivelser og friarealer, teknisk forsyning, vejforhold, eksisterende brug osv. Hvor lang tid det tager, afhænger af kommuneplantillæggets omfang og detaljeringsgrad. Når forvaltningen har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det godkendes af kommunalbestyrelsen, før det kan sendes i høring. Derefter skal det sendes i høring i minimum 6 uger, hvor alle har mulighed for at komme med indsigelser og kommentarer til forslaget. Det er forskelligt, om der i høringsperioden afholdes borgermøde eller lignende. Når høringsperioden er slut, behandles de 23

24 Najoqqutassuaq Vejledning ILU 1200-C21 tapia inaarutaasumik akuerineqareeriaruni tamanut nalunaarutigineqassaaq, tamatumalu kingorna atuutilissalluni. Kommunimut pilersaarutip tapia nutaamik sanaartornissamik imaluunniit nutaanik sanaartorfissanik periarfissiissappat, soorlu inissianik imaluunniit inuussutissarsiortut atugassaannik, taakkua sapaatip-akunnerini pingasuni imaluunniit arfinilinni tamanut nalunaarutigineqassapput. Qinnuteqaatit tamarmik, piffissami tassani tiguneqartut, ataatsikkut tiguneqartutut isigineqartarput. Nunaminertamik atuinissamik akuersissuteqartarneq kommunimut pilersaarutip aalajangersagartaani allaaserineqareerpoq. Kommunalbestyrelsi kommunimut pilersaarutip tapianik suliaqareeruni taanna sivikinnerpaamik sapaatipakunnerini arfinilinni tusarniutigissavaa. Piffissami tassani kikkut tamarmik innuttaasut, suliffeqarfiit, paaqqinnittarfiit, peqatigiiffiit il.il. akerliunerminnik, oqaaseqaamminnik aamma allannguutissatut siunnersuumminnik tusarniaasumut nassiussisinnaapput. Tusarniaanermi akissutit kommunimut pilersaarutip nittartaagaa aqqutigalugu toqqaannartumik nassiunneqarsinnaapput. Najukkami sullissivimmut imaluunniit kommunimut nassiunneqarsinnaapput. Tusarniaanermi akissutit piffissap tusarniaaffiusup naannginnerani tunniunneqareersimassapput. Tamatuma kingorna kommunalbestyrelsip oqaaseqaatit aamma tusarniaanermi akissutit qanoq pineqassanersut naliliissaaq aamma kommunimut pilersaarutip tapia inaarutaasumik akuerineqarsinnaalissaaq. Akerliulluni oqaaseqaatit tiguneqartut imaluunniit nammineq kissaateqarneq tunngavigalugu kommunalbestyrelsi malunnaatilinnik allannguissaguni, tunngaviusumik pilersaarut matumani pineqartillugu, siunnersuut nutaamik tusarniutitut nassiuttariaqassavaa. Kommunimut pilersaarutip tapia inaarutaasumik akuerineqareeruni tamanullu nalunaarutigineqareeruni qarasaasiaq atorlugu kommunimut pilersaarummut, aamma nuna tamakkerlugu qarasaasiaq atorlugu paasissutissiivimmut (gis), Ilanngunneqassaaq. Tamatuma kingorna kommunimut pilersaarutip tapia Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaanut mut tamarmiusumut ilaasutut isigineqalissaaq. Sullissiviit ataasiakkaat kommunimut pilersaarutip tapianik imaluunniit kommunimut pilersaarutip nutarterata paasissutissartaanik aamma nassinneqassapput, taamaalilluni najukkami sulisut kommunimut pilersaarut atuuttoq pappilianngorlugu peqarnissaat qulakkeerneqassaaq. Taamaattoq innuttaasut ataasiakkaat kommunimut pilersaarut atuuttoq piginerlugu namminneq qulakkerinnissallutik akisussaaffigaat. indkomne høringssvar, inden det endelige kommuneplantillæg vedtages af Kommunalbestyrelsen. Snarest efter kommuneplantillægget endelige vedtagelse skal det offentligt bekendtgøres, hvorefter det er gældende. Hvis et kommuneplantillæg skaber mulighed for nyt byggeri eller nye byggefelter til for eksempel boliger eller erhverv, skal dette annonceres i henholdsvis 3 eller 6 uger. Alle ansøgninger, der modtages i denne periode betragtes som indkommet samtidig. Det er yderligere beskrevet i Kommuneplanens bestemmelser for arealtildeling. Når Kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det i offentlig høring i mindst 6 uger. I denne periode kan alle borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag. Høringssvar kan afgives direkte gennem kommuneplanens hjemmeside, til den lokale Sullissivik eller sendes til Kommunen. Høringssvar skal være afgivet inden for høringsperioden. Herefter vurderer kommunalbestyrelsen, hvordan indsigelser og høringssvar skal behandles, og derefter vedtages kommuneplantillægget endeligt. Hvis Kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, sendes et forslag i høring på ny. Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget og bekendtgjort, indarbejdes det i den digitale kommuneplan, og på det landsdækkende digitale geografiske informationssystem (GIS), www. nunagis.gl. Herefter betragtes kommuneplantillægget som en del af den samlede Qaasuitsup Kommuneplan De enkelte Sullissivik-afdelinger vil også få tilsendt Kommuneplantillægget eller de relevante opdateringer af kommuneplanen, som de lokale medarbejdere kan sikre adgang til en papirversion af gældende kommuneplan. Det er dog borgerens eget ansvar at sikre sig, at en eventuel papirversion også er faktisk gældende. 24

25 Ilanngussaq Bilag ILU 1200-C21 ILANNGUSSAQ 1 Atorneqarnissaa C21 BILAG 1 Anvendelse C21 25

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 54. Immikkoortortap ILU 1200-C26-ip pilersaarutaa.

Rohkem

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 Eqqaaveqarfik, Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014-26-p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ 1700 E08-ip pilersaarutaa. Immikkoortoq teknikkimut

Rohkem

KPT ILU 1200-C17.6 " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuits

KPT ILU 1200-C17.6  Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq, Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 Ilullissat Bymidte Marralinnquaq, Ilulissat. Qaasuits KPT " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 59. Immikkoortortamut

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx UPERNAVIK Upernavik TAPILIUT NR. 1 UPERNAVIK KOMMUNIP PILERSAARUTAA 2008-2015 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 1 KOMMUNEPLAN 2008-2005 FOR UPERNAVIK MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx AASIAAT Aasiaat TAPILIUT NR. 17 AASIANNUT KOMMUNIP PILERSAARUTAA 1993-2005 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 17 KOMMUNEPLAN 1993-2005 FOR AASIAAT MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut annikitsortalersukkanillu

Rohkem

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 Kangiata illorsua, Ilulissat KPT ILU 1200-C12 Isfjordscenter, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaanut 2014- Kommuneplantillæg nr. 41 til Qaasuitsup 26-imut

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx UPERNAVIK Upernavik TAPILIUT NR. 1 UPERNAVIK KOMMUNIP PILERSAARUTAA 2008-2015 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 1 KOMMUNEPLAN 2008-2005 FOR UPERNAVIK MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut

Rohkem

Forslag til Lokalplan A26.1

Forslag til Lokalplan A26.1 A26.1 Pilersaarusiaq Aasiaat Kommuneat Killeqarfik nutaaq A26 Aasiaat Kujataani inissiaqarfik Lokalplan Aasiaat Kommune Nyt rammeområde A26 Boligområde i Aasiaat Syd Illoqarfiup ilaanut pilersaarut A26.1

Rohkem

Microsoft Word - AAS1000_KPT_16_A21_OB.docx

Microsoft Word - AAS1000_KPT_16_A21_OB.docx QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 30.06.2011 Offentligt bekendtgjort den 30.06.2011 Tapiliut nr. 16 Aasiaanut Kommunip Pilersaarutaa 1993-2005 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Rohkem

Microsoft Word - ILU1200_KPT-38_A26_ENDELIG.docx

Microsoft Word - ILU1200_KPT-38_A26_ENDELIG.docx QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 10.05.2010 Offentligt bekendtgjort den 10.05.2010 Tapiliut nr.38 Ilulissanut Kommunip Pilersaarutaa 1994-2004 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Rohkem

untitled

untitled A15c Pilersaarusiaq Immikkoortoq inissiaqarfik, ilinniartut inaat ulluuneranilu paaqqinnittarfimmut Lokalplan Område til boligformål, kollegie og daginstitution A15c Kommunip pilersaarutaanut 1992-2005

Rohkem

Microsoft Word - LPC17_OB.doc

Microsoft Word - LPC17_OB.doc C17.1 Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat Ilulissani illoqarfiup qeqqa Lokalplan Ilulissat Kommune Ilulissat bymidte Illoqarfiiup ilaanut pilersaarut C17.1 28.05 2008-imi tamanut nalunaarutigineqarpoq Lokalplan

Rohkem

my_lauluema

my_lauluema Lauluema Lehiste toomisel A. Annisti tekst rahvaluule õhjal Ester Mägi (1983) Soran Alt q = 144 Oh se da ke na ke va de ta, ae ga i lust üü ri kes ta! üü ri kes ta! 3 Ju ba on leh tis lei na kas ke, hal

Rohkem

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Eksamen 19.05.2014 FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Oppgåve 1 Svar på spørsmålet nedanfor med fem seks setningar på estisk. Mida sa tegid eelmisel

Rohkem

Imm

Imm Inatsisartut Allattoqarfiat Bureau for Inatsisartut UKA 2016-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2016 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua:

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 4. november 2016 kl. 9.00 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. april 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 244/16

Rohkem

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigiinneermullu Naalakkersuisup Karl Frederik Danielsenip

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 18. september 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K

Rohkem

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussatut pilersaarutaavoq, ukiullu tulliuttut pissanganartut

Rohkem

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 2 Inuussutissarsiornermut Nukissiuteqarnermullu Naalakkersuisoq Aqqalu Jerimiassen

Rohkem

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT IMMIKKOORTUMUT PILERSAARUT SEKTORPLAN FOR KOLLEGIER

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 15. november 2018 Qeqqata Eqqartuussisoqarfianit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0141-2018

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Naqqiut UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Berigtiget Ulloq 4. juli 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut 29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarut Aktie- aamma anpartsselskabit pillugit inatsimmi

Rohkem

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqarpoq Eqqartuussisoqarfimmit Sermersuumit ulloq 16. oktober 2018 Eqqaartuussiviup no. 962/2017 Politiiit no

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqarpoq Eqqartuussisoqarfimmit Sermersuumit ulloq 16. oktober 2018 Eqqaartuussiviup no. 962/2017 Politiiit no E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqarpoq Eqqartuussisoqarfimmit Sermersuumit ulloq 16. oktober 2018 Eqqaartuussiviup no. 962/2017 Politiiit no. 5505-98610-00097-17 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu

Rohkem

Sivdlek' Nr. 26

Sivdlek' Nr. 26 DLEK' Siut aviisiat ASIATISK BUFFET PÅ FARS DAG Ukiut 28-iat Nr. 22-30. maj 2018 28. årgang Bordbestilling TEL: 864700 5. JUNI Nal. 18-/ 245 kr. Mittarfiit Kangerlussuarlu oqallisaajuarsinnarput Lufthavnspakken

Rohkem

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut.

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Ilaatigut pinaveersaartitsinermik sulinermik annertusaajuarnikkut.

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 20. september 2016 Qaasuitsup Eqqartuussisoqarfik Kangaatsiaq suliami

Rohkem

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol MANU imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut. MANU samtalevejledning om alkohol. Atortussiat suliarineqarput

Rohkem

Report

Report Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi Grønlands Råd for Menneskerettigheder KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII KILLIFFIK 2016 KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII

Rohkem

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas 1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paasissutissanik nunamut allamut nuussineq) 1 Kalaallit

Rohkem

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97 Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 978-87-970915-0-0 Allaaserisaq Inuit innarluutillit illersuisoqarfianit

Rohkem

QINERSINEQ VALG

QINERSINEQ VALG QINERSINEQ VALG 2013 1 ioqatitsinnit sammi Nunarput silarsuarm iaqatigiittut nunarneqaraluttuinnarmat inu ssaassuseqarluta suarmioqataasullu akisu ut. pissuseqartariaqarpug aqatigiit kissaatitaamaammat

Rohkem

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi 2017-2021 Partii Siumut aamma Partii Atassut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusioratta.

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 4. novembari 2016 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami suliassat allattorsimaffiini

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 4. oktober 2018 Eqqartuussisoqarfik Qeqqatamit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0110-2017

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQORTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. februar 2019 blev Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.nr.

Rohkem

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhed Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut

Rohkem

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqartoq Sermersuup Eqqartuussivianit ulloq 11. juuli 2018 Eqqartuussiviup no. 54/2017 Politiit no

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqartoq Sermersuup Eqqartuussivianit ulloq 11. juuli 2018 Eqqartuussiviup no. 54/2017 Politiit no E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqartoq Sermersuup Eqqartuussivianit ulloq 11. juuli 2018 Eqqartuussiviup no. 54/2017 Politiit no. 5508-98610-00104-14 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U1 in.no.

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom 1 EQQARTUUSSISOQARFIMMI QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 4. december 2017 kl. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Aasiaat

Rohkem

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document version Indsendt manuskript Citation for pulished version

Rohkem

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amning og den nye familie. MANU imigassaq pillugu angajoqqaanut

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 15. november 2016 kl. 08.15 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiarfiit KUJATAA nunaminertat tallimaasut nunalerinermik

Rohkem

Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq

Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2011-mut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Rohkem

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisussaatitaasut journaliata nr. 5517-97431-00515-17 oqaatigineqarpoq

Rohkem

IMO 2000 Eesti võistkonna valikvõistlus Tartus, aprillil a. Ülesannete lahendused Esimene päev 1. Olgu vaadeldavad arvud a 1, a 2, a 3,

IMO 2000 Eesti võistkonna valikvõistlus Tartus, aprillil a. Ülesannete lahendused Esimene päev 1. Olgu vaadeldavad arvud a 1, a 2, a 3, IMO 000 Eesti võistkonna valikvõistlus Tartus, 19. 0. aprillil 000. a. Ülesannete lahendused Esimene päev 1. Olgu vaadeldavad arvud a 1, a, a 3, a 4, a 5. Paneme tähele, et (a 1 + a + a 3 a 4 a 5 ) (a

Rohkem

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do Den 31. juli 2018 kl. 09.00 holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. og var domsmænd. var tolk. Reglerne i retsplejelovens 42 og 52, stk.

Rohkem

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Muskox Umimmak pillugu uanga oqaluttuassara Min fortælling om moskusokse My story

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Den 1. marts 2018 kl. 09:00 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Kredsdommer var Louise Skifte. Domsmænd var og. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS

Rohkem

untitled

untitled TÄNA LEHES Kih nu tu letorn saab ka su tus loa Viiu li fes ti va li raa mes toi mub gur mee nä dal Va na Rand ma ajal oli nii! Mee leo lu kas reis folk loo rifes ti va li le Kree kas se Eve lin Il ves

Rohkem

untitled

untitled detsember 2018 / nr. 11 (210) 2 Kih nu pi dut ses ma ja PUAEK KÕR GÕ, VAL GÕ NA GU JUÕES, NÄÜ TÄB KÄ DE, KUS OND KUÕES. LAE VAD, ET KÕIK JÕ VAKS RAN DA PAE LU NÄIN, KÕIK TULN TAL KAN DA! Män ni El me Vee

Rohkem

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsiniarput". Sanaartornermullu aningaasartuutigineqartussat

Rohkem

ReportS412

ReportS412 Lessentabel opleiding 1GL bi Biologie Ja Ja Nee 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 ckv CKV Ja Ja Nee 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 en Engels Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 fa Frans Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00

Rohkem

E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 5. januar 2018 Eqqaartuussiviup no. 1270/2017 Politiets nr

E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 5. januar 2018 Eqqaartuussiviup no. 1270/2017 Politiets nr E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 5. januar 2018 Eqqaartuussiviup no. 1270/2017 Politiets nr. 5505-97431-00518-17 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN EQQARTUUSSISOQARFIK KUJALLERMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR KUJALLEQ KREDSRET Ulloq 21. februar 2017 Eqqartuussisoqarfik Kujallermit suliami sul.nr. KUJ-NAR-KS-0122-2016

Rohkem

SK-3MD

SK-3MD SK-MD KENWOOD CORPORATION COMPACT DIGITAL AUDIO TEXT B60-57-0 0 MA (J) FE 00 JA 57/0-/JA** Page.07.00, :6 amadobe PageMaker 6.5J/PPC JA JA 6 5 5 6 8 55 56 58 60 6 6 66 67 68 69 69 7 7 76 0 5 8 0 7 8 5

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 4. januar 2018 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 007/17

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 31. oktober 2018 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.nr. K 175/16

Rohkem

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016 Imarisai Kisitsisit pingaarnerit pasissutissiissutillu 3 Siulersuisut siulequtsiussaat 4 Pisortat oqaaseqaataat 5 2017-mut ilimagisat 6 Kitaata imartaani uuliasiornermik

Rohkem

untitled

untitled Nr. 2 (175) / veebruar 2011 Tõstamaa valla 2011. aasta vapimärgi kavalerid Eili Oks tub li ja töö kas va nae ma, kes on suu re pa nu se and nud seits me oo tama tult va ne mad kao ta nud lap se lap se

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 27. februar 2019 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami K 35/19 (Eqqartuussisoqarfik

Rohkem

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, amning og forældreskab MANU imigassaq naartunerlu, milutsitsineq

Rohkem

untitled

untitled 20 aastat Tõstamaa valda ERI Nr. 5 (187) / juuni 2012 Armastatud koduvallale mõeldes juu nil 2012 möö dub 20 aas tat Tõs ta maa 17. val la oma va lit sus liku staa tu se taas kehtes ta mi sest. Aja loos

Rohkem

Sumo EMV Rakvere PU Olavi REILENT, Põltsamaa SK Nipi Competitors: 6 A 5. Aron AUN, MK Juhan 1 AUN AUN B 7. ALEKSEI ALEK

Sumo EMV Rakvere PU Olavi REILENT, Põltsamaa SK Nipi Competitors: 6 A 5. Aron AUN, MK Juhan 1 AUN AUN B 7. ALEKSEI ALEK Sumo EMV.09.8 Rakvere PU+0. Olavi REILENT, Põltsamaa SK Nipi : A. Aron AUN, MK Juhan AUN 00-0 AUN 0-00 B. ALEKSEI ALEKSANDROV, Buffen-do ALEKSANDROV. VERNER PAJULA, SK TAPA LIISMA 00-0 C. Rasmus LIISMA,

Rohkem

29. oktober 2018 EM2018/21 Ilanngussaq 5 XM2018/21 EM2018/21 J.nr /18EM-LABU-21

29. oktober 2018 EM2018/21 Ilanngussaq 5 XM2018/21 EM2018/21 J.nr /18EM-LABU-21 29. oktober 2018 EM2018/21 Ilanngussaq 5 XM2018/21 EM2018/21 J.nr. 01.25.01/18EM-LABU-21 Deloitte Inuiaqatigiit aningaasagarnerannut sunniutaasussanik nalilersuineq Danskit Kalaallit Nunaanni mittarfiliassani

Rohkem

E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Qeqqata ulloq 19. juni 2018 Eqqaartuussiviup no. 1124/2017 Politiets nr

E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Qeqqata ulloq 19. juni 2018 Eqqaartuussiviup no. 1124/2017 Politiets nr E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Qeqqata ulloq 19. juni 2018 Eqqaartuussiviup no. 1124/2017 Politiets nr. 5508-97431-00132-17 aamma 5508-98610-00274-17 Unnerluussisussaatitaasut

Rohkem

Microsoft Word - hctallinn_teams_schedule_thc16.docx

Microsoft Word - hctallinn_teams_schedule_thc16.docx HC Tallinna võistkonnad, ajakava ja treenerid Tallinn Handball Cup 2016 (alustades tüdrukutest ja vanematest vanustest): TÜDRUKUD: 2003 Tüdrukud - HC Tallinn Treener: Mari Helstein 50 59 603 13:00 HC Tallinn

Rohkem

Title

Title UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 6. marts 20181c1. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen i Upernavik Kredsdommer Elisabeth Kruse behandlede sagen. Reglerne

Rohkem

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU000003 ACU000005 ACU000006 ACU000012 ACU000014 ACU000016 ACU000017 ACU000019 ACU000020 ACU000024 ACU000025 ACU000026 ACU000028 ACU000029 ACU000035 ACU000037 ACU000038 ACU000040 ACU000041 ACU000043 ACU000046

Rohkem

Title

Title Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup EQQARTUUSSUT Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisociarfik Qaasuitsup ulloq 15. februar 2018 Eqqaartuussiviup no. 790/2017 Politiets nr. 5511-97377-00144-16 Unnerluussisussaatitaasut

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS detsember 2012 nr. 10 (143) TÄNA LEHES Lõp pev aas ta val la ma ja poolt vaa da tes Kih nu uus pe rearst Kat rin Sih ver teeks mee lel di väi ke lae va - kap te ni pa be

Rohkem

(rb

(rb 9 Den 1. september 2016 kl. 1015 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq V2/I2 forklarede

Rohkem

Tehniline andmeleht Sadulventiilid (PN 16) VRG 2 2-tee ventiil, väliskeermega VRG 3 3-tee ventiil, väliskeermega Kirjeldus Ventiilid on kasutatavad ko

Tehniline andmeleht Sadulventiilid (PN 16) VRG 2 2-tee ventiil, väliskeermega VRG 3 3-tee ventiil, väliskeermega Kirjeldus Ventiilid on kasutatavad ko Tehniline andmeleht Sadulventiilid (PN 16) VRG 2 2-tee ventiil, väliskeermega VRG 3 3-tee ventiil, väliskeermega Kirjeldus Ventiilid on kasutatavad koos AMV(E) 335, AMV(E) 435 ja AMV(E) 438 SU täiturmootoritega.

Rohkem

Relatsiooniline andmebaaside teooria II. 6. Loeng

Relatsiooniline andmebaaside teooria II. 6. Loeng Relatsiooniline andmebaaside teooria II. 5. Loeng Anne Villems ATI Loengu plaan Sõltuvuste pere Relatsiooni dekompositsioon Kadudeta ühendi omadus Sõltuvuste pere säilitamine Kui jõuame, siis ka normaalkujud

Rohkem