QNQ 1700-K71 KPT QNQ 1700-K71 "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 24. Immikkoortortap QNQ 1700-K71-ip pilersaarutaa. KPT QNQ 1700-K71 "Hytte- og sommerhusområde", Qaanaaq Kommuneplantillæg nr. 24 til Qaasuitsup Kommuneplan 2014-26 med tillæg. Delområdeplan for område QNQ 1700-K71. Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu, Qaanaaq Hytte- og sommerhusområde i Qaanaaq Sumiiffik nutaamut illuaraliorfittut aasarsiortarfinnulluunniit ilusilersuinissamut periarfissanut aalajangersakkanik bestemmelser for nyt delområde for at Fastlæggelse af overordnede og detaljerede pingaarnernik erseqqissakkanillu aalajangersaaviusoq. muliggøre indretning og nybyggeri af fritidshytter og sommerhuse. Kommunip pilersaarutaanut tapiliussaq attaveqaatinut, sanaartornermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit inaarutaasumik akuersissutigineqarpoq. Ulloq: 14.12.2017. Tamanut nalunaarutigineqartoq: Ulloq 15.12.2017-14.02.2018 Akerliilluni oqaaseqaatit, oqaaseqaatit allanngutissatut siunnersuutit kommunimut tunniunneqassapput. Kommunimut pilersaarutip nittartagaa, najukkami sullissivik aqqutigalugu toqqaannartumik akissuteqartoqarsinnaavoq imaluunniit kommunimut akissutinik nassiussisoqarsinnaavoq. Tusarniaanermi akissutit piffissap tusarniaaffiusup iluani tunniunneqassapput. Paasissutissat amerlanerit uunga saaffiginnilluni pissarsiarineqarsinnaapput: Qaasuitsup Kommunia Pilersaarusiornermut immikkoortortaqarfik Kommunip allaffia Postboks 1023 3952 Ilulissat plan@qaasuitsup.gl Oqarasuaat 947800 Aamma takukkit: www.qaasuitsup.gl http://www.qaasuitsup.kommuneplania.gl/ http://www.qaasuitsup.plania.gl/ Forslaget til Kommuneplantillægget er godkendt i Udvalg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø. Dato: 14.12.2017. Offentlig høring: d. 15.12.2017 - d. 14.02.2018 Indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag afgives til kommunen. Svar kan gives direkte gennem kommuneplanens hjemmeside, til den lokale Sullissivik eller sendes til kommunen. Høringssvar skal være afgivet inden for høringsperioden. Yderligere information: Qaasuitsup Kommunia Planafdelingen Rådhuset Postboks 1023 3952 Ilulissat plan@qaasuitsup.gl Tlf 947800 Se også: www.qaasuitsup.gl http://www.qaasuitsup.kommuneplania.gl/ http://www.qaasuitsup.plania.gl/ "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 2
Imarisai Indhold QNQ 1700-K71 Illuaqqanut asarsiortarfinnullu sumiiffissiap nutaap nunataata assinga Oversigtskort med nyt delområde til fritidshytter og sommerhuse. NASSUIAANEQ... 4 A: Tunuliaqut... 4 B: Immikkoortortaq ullumikkut... 4 C: Kommunimut pilersaarutip tapiata siunertaa... 4 D: Kommunip pilersaarutip tapiata imai... 4 E: Pilersaarutinut allanut attuumassuteqarnera... 6 PINGAARNERTUT AALAJANGERSAKKAT... 8 AALAJANGERSAKKAT IMMIKKUT ITTUT... 10 ATUUTTUSSANNGORTITSINERMI ATSIORNEQ... 14 INATSISITIGUT SUNNIUTIT... 15 NAJOQQUTASSIAQ - KOMMUNIMUT PILERSAARUT AAMMA KOMMUNIMUT PILERSAARUTIP TAPIA... 17 ILANNGUSSAQ 1 Atorneqarnissaa K71... 22 ILANNGUSSAQ 2 Illuaqqat isikkui assigiinngitsut... 23 REDEGØRELSE... 4 A: Baggrund... 4 B: Delområdet i dag... 4 C: Kommuneplantillæggets formål... 4 D: Kommuneplantillæggets indhold... 4 E: Forhold til anden planlægning... 6 OVERORDNEDE BESTEMMELSER... 8 DETALJEREDE BESTEMMELSER... 10 VEDTAGELSESPÅTEGNING... 14 RETSVIRKNINGER... 15 VEJLEDNING - KOMMUNEPLAN OG KOMMUNEPLANTILLÆG... 17 BILAG 1 Anvendelse K71... 22 BILAG 2 De forskellige hyttetyper... 23 "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 3
Nassuiaaneq Redegørelse QNQ 1700-K71 Kommunimut pilersaarutip tapiata uuma Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaani 2014-26-imi nassuiaat allanngortissanngilaa. Nassuiaammi ataani allassimasumi immikkoortortap allaaserineqassaaq kiisalu kommunimut pilersaarutip tapiata aalajangersagartai immikkuualuttut itisilerneqassapput erseqqissaaffigineqa ssallutillu. Dette kommuneplantillæg ændrer ikke ved redegørelsen i Qaasuitsup Kommuneplan 2014-26. Nedenstående redegørelse er en beskrivelse af delområdet samt uddybning og konkretisering af kommuneplantillæggets detaljerede bestemmelser. Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq suliarineqarpoq qinnuteqaatit kissaatillu aallaavigalugit, sumiiffik K illuaqqanut aasarsiortarfinnullu Qaanaamiittoq atugassiaralugu sumiiffik illoqarfimmut qanittuussammat kuuk angunagu inissinneqassaaq illoqarfiup kangiani sissamut qanittumut Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq atorlugu sumiiffik K inissinneqassaaq sanaartorfissat illuaqqanut aasarsiortarfinnullu. Sumiiffik aalajangersakkanik pingaarnernik erseqqissakkanillu aalajangersaavigineqassaaq illuaqqiornermi atugassianut ukioq naallugu najugaqarfissaangitsunut. Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af ansøgninger og ønsker om at udlægge et K-område til fritidshytter og sommerhuse i Qaanaaq. Området skal ligge i tæt afstand på byen og udlægges derfor før elven, øst for byen og ned mod havet. Med kommuneplantillægget udlægges et K- delområde, hvor der udlægges byggefelter til fritidshytter og sommerhuse. Området udlægges med overordnede og detaljerede bestemmelser til brug for opførsel af fritidshytter og sommerhuse der ikke har status af helårsbeboelse. Sumiiffik D01-mi sukisaarsaarfissiami ilaaniippoq. Sumiiffik ilaani Qaanaap illoqarfiata qanittuaniippoq, sumiiffik D01 mittarfiup avannamut kitaatungaaniippoq illoqarfiup kujammut kangiatungaani. Sumiiffik tamanna sukisaarsaarfittut atugassiaavoq kikkut tamat sunngiffimminni atorsinnaasaat. Sumiiffiup iluani annikitsuinnarmik apeqqutaavallaangitsumillu nutaanik sanaartorfiullunilu pilersitsiviusinnaavoq. Taamaattumik pilersaarut una suliarineqarpoq sumiiffik annertusiallallugu sunngiffimmi illuaqqanut aasarsiortarfinnullu pilersitsiffiusinnaasoq. Sumiiffiup ilaa K71 illuaraliorfittut aasarsiorfissanullu sanaartorfiliarineqassaaq iliveqarfiup kujataatungaani inisseqqavoq sumiiffiup E11-p ilaani aatsitassarsiorfissatut atugassiami, tassaniillutik sioqqat, ujaraaqqat ujaqqallu. Delområdet ligger i det rekreative delområde D01. Delområdet omfatter den bynære zone i Qaanaaq, delområde D01 strækker sig fra nordvest for lufthavnen og sydøst for Qaanaaq by. Delområdet er udlagt som rekreativt område, til fælles fritidsanlæg. Der kan inden for området kun i ubetydeligt omfang etableres nye bebyggelser og anlæg. Derfor udarbejdes denne plan, der udlægger et større område, hvor der kan udlægges fritidshytter og sommerhuse. Delområde K71 udlægges til fritidshytter og sommerhuse og er beliggende syd for kirkegården og delområde E11 der er udlagt til råstofudvinding i form af sand, grus og sten. Kommunep pilersaarutaanut tapiliussap siunertaraa, sumiiffik illuaqqanik aasarsiortarfinnillu sanaartorfiulersinnaatilerlugu, nunaqartut allallu illoqarfiup qanittuani ornitassaqarsinnaalersinniarlugit. Kommuneplantillæggets formål er, at udlægge et område hvor der kan opføres fritidshytter samt sommerhuse. Så lokale og andre har et sted tæt på byen, hvor de kan tage ud. Immikkoortortami K-imi illuaqqioriaatsit tallimat pilersinneqarsinnaapput: Sunngiffimmi illuaraatit, illut aasarsiortarfiit, turistinut illuaqqiat hotelillu, lejrskolet, piniartut illuaraat illuaqqallu ajornartorsiulernermi oqquiffiusinnaasut. Sumiiffiup ilaa annerusumik illuaqqanut aasarsiortarfinnullu atussooq immikkut sukisaarsaarutinik suliaqarfiulluni. I K-områder skelnes der mellem fem typer hytter: Fritidshytter, sommerhuse, turisthytter, lejrskoler samt fangst- og overlevelseshytter. Dette delområde vil hovedsageligt skulle anvendes til fritidshytter og sommerhuse, med særligt henblik på rekreative aktiviteter. "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 4
Nassuiaaneq Redegørelse QNQ 1700-K71 Sumiiffiup ilaani sanaartorfissat annikitsut 8x8 meterisut atsigisut inissinneqassapput. Sanaartorfissat iluini illuaqqat aasarsiortarfiillu sanaartorneqarsinnaapput ukioq tamaat najugaqarfittut isigineqassanngillat. Illu aasarsiortarfik tassaatinneqarpoq sunngiffimmi namminerisamik atugassiaq. Illut aasarsiortarfiit initussutsimikkut 20 kvadratmeterimit annerusunngorlugit sananeqarsinnaapput. Illumik aasarsiortarfimmik sanalertinnani inatsisit malillugit sanaartornermut akuersissut pissarsiarineqarsimasariaqarpoq. Sunngiffimmi illuaraatit tassaatinneqarput sivikitsuinnarmik najortagassatut illuaraatigineqartut. Sunngiffimmi illuaraatit piginnittumit ornittagassiaapput annerpaamillu initussutsimikkut 20 kvadrameterimik angissuseqassallutik ammaa 60 kvadrameterimik annerpaamik. Sanaartornermut akuersissummik pigisaqanngikkaluarluni illuaraq taamatut ittoq sananeqarsinnaavoq. Sanaartugaq nutaaq quleriik ataasiussaaq annerpaamik portussuseqarluni 4 meterisut. Sanaartortoqarsinnaavoq annikitsumik inuussutissarsiornermut tunngassuteqarsinnaasunik, soorlu ikaanik, pujoorivinnik, naatitsivinnik assigisaannillu nammineq atugassatut pisariaqartinneqartunik. Tamakku illuaqqap eqqannguaniitinneqartariaqarput sanaartorfissarlu 10 m. Ungasitsigalugu sanaartorfissap avataaniisinnaallutik. Sumiiffiit sanaartorfiunngitsut sanaartorfiusussaanngitsutut nunaminertaassapput. I delområdet udlægges mindre byggefelter, som alle udlægges i størrelsen 8 x 8 meter. Indenfor byggefelterne kan der bygges fritidshytter og sommerhuse, der ikke har status af helårsbeboelse. Ved fritidshytter forstås en hytte der er beregnet til ophold i kortvarige perioder. Fritidshytter kan anvendes privat, og må højst have et areal på op til 20 m 2 i etageareal. Det kræver ikke en byggetilladelse at opføre en fritidshytte. Ved sommerhuse forstås en mindre bebyggelse til privat brug. Sommerhuse må have et etageareal større end 20 m 2 og maksimum 60 m 2. Det kræver en byggetilladelse at opføre sommerhuse i henhold til gældende lovgivning om byggeri. Ny bebyggelse må opføres i 1 etage og med en maksimal højde på 4 m. Der kan etableres anlæg, som kan anvendes til aktivitet af mindre erhvervsmæssig karakter i form af for eksempel tørrestativ, rygeovn, havebrug og lignende, så længe dette er til eget brug. Disse anlæg skal etableres i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte og må gerne placeres ud over byggefeltet i en afstand op til 10 m fra byggefeltet. Områder der ikke anvendes til bebyggelse skal henligge som friarealer. Sumiiffik nutaaq illuaqqanik aasarsiortarfinnullu atugassiaq Nyt delområde til fritidshytter og sommerhuse "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 5
Nassuiaaneq Redegørelse QNQ 1700-K71 Kommunip pilersaarutaata tapia normu 24-tut nuna tama-kkerlugu pilersaarusiorneq sunnissanngilaa. Kommuneplantillæg nr. 24 påvirker ikke Landsplanlægningen. Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nr.24 maanna kommunep pilersaarutaanut 2014-2026 Qaasuitsup Kommuanini aalajangersakkanut pingaarnernut naapertuutinngilaq, sumiiffiup ilaa sukisaarsaartarfittut atugassiaammat. Kommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nr.24 atorlugu sumiiffik D01-p killeqarfia allanngorpoq, takuuk nunap assinga qulaali. Sumiiffik nutaaq pilersinneqarpoq 1700- K71-mik taaguusigaq, sumiiffik tamanna illuaraliorfissatut aasarsiortarfiliorfissatut atugassiarineqarpoq. Sumiiffik K71 una tapiliussaq atorlugu nutaanik ersarissakkanik aalajangersaaffigineqarpoq, Inatsisartut inatsisaat nr.17, 17.november 2010-meersoq, pilersaarusiorneq nunaminertallu atornissaannut inatsit naapertorlugu. Kommuneplantillæg nr. 24 er ikke i overensstemmelse med de overordnede bestemmelser i Kommuneplan 2014-2026 for Qaasuitsup Kommunia, hvor delområdet er udlagt til rekreativt område. Med kommuneplantillæg nr. 24 ændres afgrænsningen af delområdet D01, se oversigtskort ovenfor. Der udlægges et nyt delområde, der benævnes 1700-K71, hvor anvendelsen fastlægges til område for fritidshytter og sommerhuse. For delområde K71 er der med dette tillæg udarbejdet nye detaljerede bestemmelser, iht. Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Pissutsit makkua eqqarsaatigalugit kommunimut pilersaarummi aalajangersakkat tamanut atuuttut innersuussutigineqarput: Teknikkikkut atortorissaarutit Eqqaavilerineq / anartarfilerineq Qimmiliveqarneq Containerit For regulering af følgende forhold henvises til Kommuneplanens generelle bestemmelser: Tekniske anlæg Renovation Hundehold Containere Illoqarfiup ilaanut pilersaarut imaluunniit immikkoortortamut pilersaarut siusinnerusukkut suliarneqarsimanngilaq. Der er ikke tidligere udarbejdet lokalplaner eller kommuneplantillæg for delområdet. Immikkoortortap iluani itsarsuarnitsanik naammattuuisoqarsimaneranik Qaasuitsup Kommunia ilisimasaqanngilaq, tamannali peqquteqarpoq immikkoortortami misissuisoqarsimannginneranik. Immikkoortup ilaani nunami suliaqarnerit, eqqissimatsisarneq aamma allatigut kulturikkut eriagisassanik kulturikkut kingornussatut illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 11, 19. maj 2010- meersup ataaniipput. Nunami suliaqarnermik anginerusumik suliaqarnermi sanaartortitsisup Nunatta Katersugaasivia Toqqorsivialu pilersaarusiornermi ilaatissavaa, tak. 11, imm. 4 kiisalu -it 12-16 aamma 32. Nunamik assaanermi itsarnitsanik nassaartoqassagalu arpat Nunatta Katersugaasiavinut saaffiginnittoqassaaq aamma itsarsuarnitsat nassaarineqartut nalaanni sulineq unitsinneqassalluni. Nunatta Katersugaasiviata assaanermik suliaqartoq Qaasuitsup Kommunia er ikke bekendt med, at der ligger fortidsminder inden for området, men dette skyldes udelukkende, at der ikke er foretaget nogen form for undersøgelse af området. Jordarbejder inden for delområdet er underlagt Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse. Bygherren skal ved større jordarbejder inddrage grønlandsk Nationalmuseum og Arkiv i planlægningen, jf. 11 stk.4, samt 12-16 og 32. Hvis der under jordarbejde findes et fortidsminde, skal der rettes henvendelse til Nationalmuseet, og arbejdet skal standses i det omfang det berører fortidsmindet. Nationalmuseet meddeler snarest den, der udfører arbejdet, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en undersøgelse, eller der er taget "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 6
Nassuiaaneq Redegørelse QNQ 1700-K71 nalunaarfigissavaa sulineq aallarteqqissinnaassanersoq imaluunniit misissuisoqareernissaata tungaanut sulineq unitsinneqassanersoq imaluuniit eqqissisimatitsinissamik suliaq aallartissanersoq naliliisoqarsimanersoq nalunaarutigineqassalluni. Siuliini taaneqartunik unioqqutitsineq akiliisinneqarnermik kinguneqarsinnaavoq. Pigisat nassaarisat Namminersorlutik Oqartussat pigaat qinnuigineqarnerullu kingorna erngertumik tunniunnerqassapput. stilling til, om fredningssag skal rejses. Overtrædelse af ovenstående kan medføre bødestraf. De fundne genstande tilhører Grønlands Selvstyre og skal efter anmodning straks afleveres. "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 7
Pingaarnertut aalajangersakkat Overordnede bestemmelser QNQ 1700-K71 Sumiiffik nutaaq pilersinneqarpoqkommunep pilersaarutaanut tapiliussaq nutaaq atorlugu. Sumiiffik 1700-K71- mik taaguuserneqarpoq. Med dette kommuneplantillæg fastlægges nye overordnede bestemmelser for et nyt delområde. Delområdet benævnes herefter 1700-K71. 1. Immikkoortitap normua 1. Delområdenummer 2. Sumiiffik - illoqarfik / nunaqarfik 2. Lokation - by/bygd 3. Siunertaq 3. Formål 4. Atorneqarnissaa immikkut ittumik 4. Anvendelse specifik 5. Atorneqarnissaa 5. Anvendelse 6. Pissutsit atuuttut 6. Eksisterende forhold K71 Qaanaaq K71 Qaanaaq Illuaqqat, sunngiffimmi sammisassaqartitsiviit Hytter, fritidshuse mv. assigisaallu Sumiiffiup atornissaa aalajangersarneqarpoq Områdets anvendelse fastlægges illuaraliorfittut aasarsiortarfiliassatullu, taakku til hytte- og sommerhusområde, ukioq kaajallallugu inissiatut atussanngillat. der ikke har status af helårsbeboelse. 1. Sumiiffiup atuuffissaa inissikkusutani illuaraliorfissatut aasarsiortarfissatullu ukioq kaajallallugu ineqarfissatut taaguuserneqassanngitsunik. 2. Nunaminertat sanaartorfiunngitsut, siunertanut allanut atugassiissutaasimanngitsut taamaallaat ilusilersorneqarsinaapput imaluunniit pisortat sanaartorfiginnissaattut ataatsimoorussatut atorneqarsinnaapput, ilusilersorneqassallutillu immikkoortup inissisimaneranut atorneqarneranullu naleqquttunik. 1. Nunaminertap angissusia 17,9 ha-t missiliorpaa. 1. Områdets anvendelse fastlægges til fritliggende fritidshytter og sommerhuse der ikke har status af helårsbeboelse. 2. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes eller benyttes som fælles offentlige friarealer og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse. 1. Området omfatter et areal på cirka 17,9 ha. 7. Sanaartorfik 7. Bebyggelse Sanaartukkat nutaat quleriit ataasiinnarmik portussuseqassapput. 1. Ny bebyggelse må opføres i op til 1 etage. 8. Inissaq sinneruttoq 8. Restrummelighed 9. Angallanneq pilersuinerlu 9. Trafikbetjening og forsyning 1. Sanaartorfiusinnaapput illuaqqat aasarsiortarfiillu 29-it tikillugit sumiiffimmi tamaani. 2. Sanaartorfissatut periarfissat qulaaniittut tamakkerneqareerpata, nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfiusimasutut natsorsuutigineqalissaaq, inissamik sinneqarfiunngitsumik. 1. Der er en restrummelig på op til 29 fritidshytter og sommerhuse i området. 2. Når ovenstående byggemulig hed er udnyttet regnes området for fuldt udbygget og uden restrummelighed. 1.Aqqusinermik assakaasulinnulluunniit sumiiffimmi tamaani aqqusiortoqassanngilaq. Illuaqqiartoqarsinnaavoq biilinik kisianni aqqusinermik 1. Der må ikke anlægges veje og kørespor inden for området. Der må gerne køres til og fra hytten, pilersitsinissaq akuerineqanngilaq. men en egentlig etablering af vej tillades ikke. 2. Teknikkikkut atortugissaarusersornerit taamaallat illuaqqanut ataasiakkanut atatinneqartut 2. Tekniske forsyningsanlæg må pilersinneqarsinnaapput. Tassaasin- kun etableres som små naallutik innaallagissiuutit generatorit seqerngup selvstændige anlæg i umiddelbar qinngorneri atorlugit innaallagissiuutit as- tilknytning til den enkelte hytte. "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 8
Pingaarnertut aalajangersakkat Overordnede bestemmelser QNQ 1700-K71 sigisaallu innaallagissamik pilersuutaasinnaasut. Det kan eksempelvis være Innaallagissamik pilersitsissutaasin- generatorer samt solceller eller naasut suulluunniit aatsat pilersinneqarsinnaapput andre anlæg til energiproduktion. qanittumi illuaraatilinnut nipiliorner- Desuden må alle mindre anlæg mikkut, pujuliornermikkut, tipiliornermikkut kun etableres, så de ved sajuppilutsitsinermikkulluunniit akorngusersuutaanngippata. anvendelse ikke er til gene for naboer med støj, røg, lugt, rystelser eller på anden vis. 10. Eqqissisimatitat 1. Immikkut aalajangersagartaqanngilaq. 1. Ingen særlige bestemmelser. allanngutsaaliukkallu 10. Fredede og bevaringsværdige træk 11. Immikkut aalajangersaaffigisat 11. Klausulerede zoner 1. Immikkut aalajangersagartaqanngilaq. 1. Ingen særlige bestemmelser. 12. Immikkut aalajangersakkat 1. Immikkut aaliangersagartaqanngilaq. 1. Ingen særlige bestemmelser. 12. Særlige bestemmelser "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 9
Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser QNQ 1700-K71 Immikkuualuttortaanut aalajangersakkat ilaatigut sanaartornermut kiisalu nunaminertanut sanaartorfiusussaanngitsunut tunngassuteqarput. Immikkut ittumik pisoqartillugu aalajangersakkat immikkuualuttortaanni allatut iliuuseqartoqarsinnaavoq. De detaljerede bestemmelser omhandler en række emner om bl.a. bebyggelse og friarealer. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. 13. Annikitsukkuutaap atorneqarfissaa 13. Delområdets anvendelse 1. Sumiiffik K71 sunngiffimmi sukisaarsaarnermut siunertaqartunut atussooq illuaqqat fritids- og rekreative formål i form af 1. Delområde K71 skal anvendes til aasarsiortarfiillu inissikkusutamut inissitat af fritliggende fritidshytter og atorlugit. sommerhuse. 2. Sumiiffimmi sanaartukkat tamani issapput illoqarfimmisut isikkunitsinneqaratik. 2. Delområdets bebyggelse skal placeres fritliggende, så området ikke får karakter af bydannelse. 3. Sumiiffimmi teknikkikkut iluaqutit pilersinneqarsinnaapput sumiiffimmi pilersuuti- etableres til delområdets forsyning. 3. Mindre tekniske anlæg kan tut. Tamakku pilersinneqarpata atugaanermikkut eqqaamiorisanut ajornusersuutaas- anvendelse ikke er til gene for Disse skal etableres så de ved sanngillat nipiliornikkut, pujuliornikkut, tipiliornikkut, sajukulaartitsinikkut allatul- eller på anden vis. naboer med støj, røg, lugt, rystelser luunniit akornusersuillutik. 4. Nunaminertat sanaartornermutaamma teknikkikkut atortulersuutinut il.il. atugassiissutigineqarsimanngitsut, sanaartorfiusussaanngitsutut atorneqassapput. 4. Arealer der ikke anvendes eller er udlagt til bebyggelse og tekniske anlæg o.l. skal anvendes som friarealer. 14. Sanaartukkat annertussissaat inissisimaffiilu 14. Bebyggelsens omfang og placering 1. Sanaartugaq inissinneqassaaq nunap ilusaa ataqqillugulu malissavaa pissusaa por- respekterer og følger terrænets 1. Bebyggelse skal placeres, så de tussuseq malillugu. naturlige og varierende højder. 2. Illuaqqat aasarsiortarfiillu sanaartorneqassapput minnerpaamik 60 meterimik sa- opføres med minimum 60 meter til 2. Fritidshytter og sommerhuse skal nilerisanut qanitsigalutik. nærmeste nabobebyggelse. 3. Illuaqqat aasarsiortarfiillu sanaartorfissat iluini sanassapput illuliat tamarmik isik- udlægges inden for byggefelterne, 3. Fritidshytter og sommerhuse må kivii qulakkeerniarneqarlutik tapiliussaq 1- således at gode udsigtsforhold for misut. alle bygninger sikres, som vist på bilag 1. 4. Illuaqqat aasarsiortarfiillu sissap killinganut 50 meterimik qaninnerussanngillat. 5. Sanaartukkat quleriik ataasiussaaq 4 m sinnissanngilaa qummut. Taamaattoq pujoorfik sullullillu 4 m qaangersinnaavaat. 4. Fritidshytter og sommerhuse må ikke placeres nærmere end 50 m fra kystlinjen. 5. Bebyggelse må opføres i en etage og må ikke gives en højde der overstiger 4 meter. Dog må skorstene og rør gerne være højere end 4 meter. 6. Takuuk tapiliussaq 2, sanaartukkap annerpaamik qanoq atsigisussaasoq. Aamma maksimal størrelse på bebyggelse. 6. Se bilag 2, for oversigt over illulioriaaseq qanoq isikkulik sanaartugassatut akuerineqaqqaartariaqartoq. Samt hvilke hustyper der kræver byggetilladelse. "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 10
Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser QNQ 1700-K71 15. Sanaartukkap silatimigut isikkua 15. Bebyggelsens ydre fremtræden 16. Aqquserngit aqqusineeqqat biilinullu uninngasarfiit 16. Veje, stier og parkering 17. Nunaminertat sanaartorfiusussanngitsut kiisalu suli sanaartorfigineqanngitsut 17. Friarealer og ubebyggede arealer 18. Sanaartukkat avatangiisillu allanngutsaaliorneqarneri 18. Bevaring af bebyggelse 19. Ledninginut tunngassuteqartut kiisalu teknikikkut atortorissaarutit 7. Toqqaviit pisariaqartinneqartumit portunerussanngillat, tassa imaappoq, nunamiit uuttorlugu toqqaviup pukkinnerpaaffiata 1 m-eri qummut qaanngersimassanngilaa. 8. Toqqaviit beton-iusut nunamiit 1 m- erimit portunerusut, illup silataatut qallerneqassapput imaluunniit allatut iliorluni uppernarsarneqassaaq, toqqavik illup tamakkiisuusumik isikkuanut sunniivallaanngitsoq. 9. Illumik piusumik allanngortiterinermi ilasinermilu, illup qaliaata portussusia nutaaq illup pingaarnerup portussusiatut appasinnerusumilluunniit portussusilerneqassaaq. 10. Illuaqqat minnerit soorlu sakkortussaaviit, teknikkikkut atortulersuutit assigisaallu, kommunip pilersaarutaanut tapiliussap immikkoortuata iluanni sananeqarsinnaapput, avatangiisinut taakku naleqqussarneqarsinnaagunik. 1. Nutaamik sanaartukkat qisunnik, ujaqqanik, issumik aamma/igalaaminermik igalaaminermilluunniit qallerneqartassapput. Immikkoortortat minnerusut allanik atortoqarluni qallerneqarsinnaapput. 2. Illup silataa qisuusoq qalipaammik tamakkiisuusumik qalliutaasinnaasumik qalipanneqassaaq imaluunniit allatut iliorluni suliarineqassalluni. 7. Fundamenter må ikke gives en større højde end nødvendigt, dvs. at fundamentets mindstehøjde ikke må overstige 1 m over oprindeligt terræn. 8. Betonfundamenter, der er højere end 1 m over terræn, skal således beklædes som ydervægge, eller det skal på anden måde dokumenteres, at fundamentet ikke bliver dominerende for bygningens helhedsindtryk. 9. Ved om- og tilbygning af eksisterende bebyggelse skal den nye tagrygs højde holdes som hovedhusets eller under hovedhusets. 10. Mindre bygninger som transformerstationer, tekniske anlæg og lignende kan opføres inden for kommuneplantillæggets område, såfremt de tilpasses omgivelserne. 1. Ny bebyggelse skal fremtræde med facader i træ, natursten, tørv og/eller glas, mindre dele kan fremstå i andre materialer. 2. Ydervægge i træ skal males med heldækkende maling eller gives anden lignende overfladebehandling. 1. Aqqusinermik assakaasulluunniit aqqutaanik sumiiffimmi pilersitsisoqassanngilaq. kørespor inden for området. Der må 1. Der må ikke anlægges veje og Illuaqqamut biilertoqarsinnaavoq kisiannili gerne køres til og fra hytten, men en aqqusinermik pilersitsinissaq akuerineqanngilaq. Sumiiffik ammasutut sanaartor- ikke. Området skal fremstå som egentlig etablering af vej tilladelse fiunngitsullu sunilluunniit ilitsiviussanngillat åbent og friholdt, de steder hvor der ikke ligger bebyggelse. 1. Nunaminertat sanaartorfigineqanngitsut pinngoqqaarnermisut isikkoqartinneqassapput, taamaattoq issiavinnik takisuunik assigisaannillu inissiisoqarsinnaavoq. 2. Sanaartorfigissaanerup sanaartornerullu nalaani nuna sapinngisamik mianersuunneqassaaq. Nuna aserugaq iluarsaateqqissaaq. 1. Immikkut ittumik aalajangersagaqanngilaq. 1. Ubebyggede arealer skal fremtæde i naturtilstand, men kan indrettes med bænke og lignende. 2. Terrænet skal skånes mest muligt under byggemodning og byggeriet, beskadiget terræn skal retableres. 1. Ingen særlige bestemmelser. 1. Nutaamik tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit imminnut pilersortuutinneqas- delvist være selvforsynende ved egne 1. Ny bebyggelse kan helt eller sapput, kiassarnermut innaallagissamullu tekniske installationer til varme og atortulersuutit nukissiuutinik avatangiisinut elbaseret på miljørigtige energikilder. "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 11
Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser QNQ 1700-K71 19. Ledningsforhold og tekniske anlæg akornutaanngitsut ikkussornerisigut. 2. Til natrenovation kan anvendes 2.Anartarfilerissutit tassaasinnaapput anartarfiit imai suujunnaarsinniarsinnaapput ima komposteres eller bortledes på en toiletspande, hvor indholdet Luunniit ima iginneqassapput allanut pinngortitamulluunniit avatangiisaasumut in- for andre eller det omgivende miljø. sådan måde, at det ikke er til gene narliinani. Illut pioreersut anartarfillit ernga For eksisterende huse, der er igittagaq aamma taamatut peerneqassapput. spildevandet bortskaffes forsynet med kloset, skal tilsvarende. 3. Eqqagassat angerlaanneqassapput ikuallanneqassallutilluunniit.ikuallaanerup sanaartukkanut allanut pinngortitamullu navianartorsiortitsiviunnginnissaa allanullu akorngutaannginnissaa nakkutigineqassaaq. 3. Fast affald skal enten forbrændes eller tages med. Afbrændingen skal foretages på en sådan måde, at den ikke indebærer gener for omkringliggende bygninger eller natur eller er til gene for andre. 4.Ledningit pilersuinermi atorneqartartut sapinngissamik ataqqineqassapput aamma qallerlugit sanaartorfigeqqusaanngillat imaluunniit qajannaarsoqqusaanatik. Illuatungeriit pingajorisinnaata ledningit allanngortitersinnaavai ledninginik piginnittumut aningaasartuutaanngitsumik aamma ledninginik piginnittoq isumasioqqaarlugu aatsaat taman-na pisinnaavoq aamma ledninginik piginnittup innersuussutai malittarisassaataalu naapertorlugit allanngortiterisoqarsinnaalluni. 4. Forsyningsledninger skal så vidt muligt respekteres og må ikke overbygges eller befæstes. En evt. tredjeparts omlægning af ledningsanlæg er uden udgifter for ledningsejer, og må kun ske i samråd med ledningsejer og skal følge ledningsejers anvisninger og regler. 5. Immikkoortortap iluani teknikkikkut atortorissaarutit inissinneqarsinnaapput; immikkoortortap pilersorneqarnerani sakkortusaaviit ilanngullugit. Kalaallit Nunaanni nukissiuutinik pilersuisut, Nukissiorfiit, isumasioqatigalugu sakkortusaavinnik inissiisoqassaaq aamma immikkoortortap tamarmi takussunarsinnginnissaa isikkussuinermi taamaalilluni eqqarsaatigineqassaaq. 5. Inden for området kan der placeres tekniske anlæg, herunder transformerstationer til områdets lokale forsyning. Placering af transformerstationer skal ske i samråd med Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, og de placeres, så de ikke kommer til at virke skæmmende for området som helhed. 20. Pinngortitaq, avatangiisit kiisalu silaannaap pissusaanut tunngassuteqartut 20. Natur-, miljø- og klimaforhold 1. Nunaminertamik immiineq nunagissarneralu pinngortitap pii kisiisa atorlugit pissaaq akuutissaqarsinnaasunik akullit mingutitsisinnaasut avatangiisinullu akornutaasinnaasut atornagit. Immersuutissatut atortut ass. beton-imik ilaqarpata oqartussanut akuersissummik piniartoqaqqaassaaq. 1. Opfyldning og retablering af terræn må kun ske med organiske materiale og materiale, som ikke indeholder stoffer, der kan forurene og være til gene for omgivelserne. Indeholder opfyldningsmaterialet f.eks. beton, må godkendelse indhentes hos relevante myndighed. 2. Immikkoortortap Qaasuitsup Kommuniata eqqaavilerinermik aaqqissuussineri eqqakkallu pillugit malittarisassai qaqugukkulluunniit atuuttut ilaaffigai. 3. Qaartiterinermi sanaartorfigissaanermilu issoq naasullu pioreersut sapinngisamik allanngutsaalineqassapput imaluunniit suliarineqarlutik aamma toqqortaatigineqarlutik, taamaalilluni sanaartorneq naammassippat nunaminertamut utertinneqaqqisinnaanngortinneqassallutik 2. Området er omfattet af Qaasuitsup Kommunias til enhver tid gældende renovationsordninger og affaldsregulativ. 3. I forbindelse med brydning og byggemodning skal den eksisterende muld og flora, så vidt det er muligt, bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan lægges tilbage i forbindelse med afslutning af byggeri. 4. Arealer omkring bebyggelser skal holdes rene og ryddelige "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 12
Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser QNQ 1700-K71 21. Illuutileqatigiit kiisalu aningaasanut tunngassuteqartut 21. Ejerforening og økonomiske forhold 22. Atugaalernissaannut piumasaqaatit 22. Betingelse for ibrugtagning 4. Nunaminertat sanaartukkat eqqaanniittut saligaatsuutillugillu eqqiluitsuutinneqassapput. sanaartorfigissaaner- 1. Finansiering af byggemodning skal finansieres af ansøger/bygningsejer. 1.Sanaartorfissamik mi aningaasalersuineq qinnuteqartup/sanaartortup akilissavaa. 1.Sanaartugaq nutaaq atulerneqassanngilaq 1. Ny bebyggelse må ikke tages i sunngiffimmi illuararinikkamut qinnuteqartoqaqqaartinnagu nunaminertamillu tuni- en arealtildeling for fritidshytter. For brug, før der er ansøgt og modtaget sinngikkaanni. Aasarsiortarfiliornermi nunaminertamik tunisinnerup saniatigut sanaar- arealtildelingen gives en sommerhuse skal der udover tornermut akuersissummik tunineqaqqaasssaaq. byggetilladelse. "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 13
Atuutussanngortitsinermi atsiorneq Vedtagelsespåtegning QNQ 1700-K71 Kommunimut pilersaarutip tapiatut nr. 24-tut siunnersuut 14.12.2017-mi Sanaartornermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap akueraa. Siunnersuut ulloq 15.12.2017-imi tamanut saqqummiunneqarpoq. Pilersaarut ullormit tassanngaanniit inatsisitigut atuukkallalerpoq. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 er vedtaget af Udvalg for Anlæg og Miljø den 14.12.2017. Forslaget er offentliggjort den 15.12.2017. Fra denne dato har planen midlertidige retsvirkninger. Sakio Fleischer Attaveqaatinut, Sanaartornermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap siulittaasua Formand for Udvalg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø Nick Nielsen Attavaqarnermut, Sanaartornermut, Avatangiisinullu pisortaanerugallartoq Fungerende direktør for Infrastruktur, Anlæg og Miljø "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 14
Inatsisitigut sunniutit Retsvirkninger QNQ 1700-K71 Siunnersuutip aamma pilersaarutip qanoq ittuuneri aamma atuuffiisa qanorittuuneri apeqqutaallutik inatsisitigut sunniutaat aalajangersarneqartarput. Tassa imaappoq: immikkoortortami siunnersuusiorfiusumi suut atuutsinneqassanersut aamma pilersaarut inaarutaasumik akuerineqareeruni qanoq atuutilissanersoq apeqqutaasarpoq. Kommunimut pilersaarummut inatsisitigut sunniutit atuuttut assingi kommunimut pilersaarutit tapiisa atuuffigissavaat. Retsvirkninger handler om, hvilken status og gyldighed, forslaget og planen har. Det vil sige, hvad der gælder, når der er lavet et forslag for et delområde, og hvad der gælder når planen er endeligt vedtaget. Der gælder de samme retsvirkninger for selve Kommuneplanen som for Kommuneplantillæggene. Kommunimut pilersaarutip piviusunngortinneqarnissaa kommunalbestyrelsip akuerisartussaavaa, nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissutit ilanngullugit akuerisartussaavai. Kommunimut pilersaarutip tapia akuersissutigineqareeruni aamma tamanut nalunaarutigineqareeruni, kommunimut pilersaarutip tapiani aalajangersakkat akerlianik imaluunniit nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissuteqartarnermi piumasaqaatinut atuuttutunut akerliusunik pilersitsisoqaqqusaanngilaq. Taamaattoq immikkut ittumik pisoqartillugu aalajangersakkat immikkuualuttunit nikingassutit minnerit, kommunimut pilersaarutip tapiani aalajangersakkanut taakkua naapertuussimappata, akuersissutigineqarsinnaapput. Aalajangersakkani immikkuualuttunit nikingassutit anginerusut imaluunniit immikkut ittumik aalajangersakkanit nikingasoortoqarpallaartillugu aalajangersakkanik nutaanik suliaqarnissaq pisariaqartassaaq. Inatsisit malillugit nunaminertamik atuisinnaanerni malittarisassat suli atuupput. Tassa imaappoq: nunaminertamik atuinerit, illut sanaartukkallu kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuutip (imaluunniit kommunimut pilersaarutitut siunnersuutip) tamanut saqqummiunneqannginnerini pilersinneqartut, allanngoratik atuutissapput aamma piginnittut allanngoraluarpata atuutissallutik. Paarlattuanik nunaminertamik atuinerit allannguinerit imaluunniit nutaamik sanaartornerit kommunimut pilersaarutip tapiani (imaluunniit kommunimut pilersaarummi) aalajangersakkanut akerlioqqusaangillat. Kommunimut pilersaarutip tapia (imaluunniit kommunimut pilersaarut) immini nunaminertanik atugassanik, illunik sanaartukkanillu, pilersaarummi ilanngunneqartunik, pilersitsinissaminik kinguneqassanngilaq. Kommunalbestyrelsi illunik sanaartukkanillu pilersitsinissaminut pisussaatitaanngilaq, kommunimulli pilersaarutip piviusunngortinneqarnissaanik suliaqartuusussaalluni. Tamanna ima aamma paasineqassaaq:kommunimut pilersaarummut qinnuteqaat naapertuutinngippat kommunalbestyrelsi nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissummik tunniusseqqussanngitsoq. Tunngaviusumik pilersaarummi immikkoortortami nunaminertamik aalajangersimasumik atusinnaanermut akuersissut imaluunniit sanaartornissaq periarfissaqaraluartoq kommunalbestyrelsip 32 atorlugu inerteqqutaagallartoq atussallugu Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved tildeling af arealer. Når det vedtagne kommuneplantillæg er offentligt bekendtgjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplantillæggets bestemmelser, eller vilkår for arealtildeling. Under visse omstændigheder kan der dog dispenseres fra mindre væsentlige afvigelser i de detaljerede bestemmelser, hvis de er i tråd med principperne for kommuneplantillæggets bestemmelser. Videregående afvigelser i de detaljerede bestemmelser eller afvigelser fra de overordnede bestemmelser kræver, at der laves nye bestemmelser for området. Reglerne for fortsat lovlig anvendelse gælder. Det vil sige, at hidtidig lovlig brug af arealer, bygninger og anlæg, som er etableret før offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg (eller kommuneplanforslag), kan fortsætte som hidtil også efter ejerskifte. Derimod må f.eks. ændret anvendelse eller opførelse af ny bebyggelse ikke være i strid med kommunetillægget (eller kommuneplanen). Kommuneplantillægget (eller kommuneplanen) medfører ikke i sig selv, at arealer, bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen, skal etableres. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at etablere bygninger og anlæg, men skal arbejde for kommuneplanens virkeliggørelse. Det betyder også, at kommunalbestyrelsen ikke må give arealtildeling, såfremt det ansøgte strider imod kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at nedlægge et midlertidigt 32-forbud mod konkret brug af areal eller etablering af byggeri i et delområde, selvom det gældende plangrundlag muliggør brugen. Kommunalbestyrelsen skal derefter inden for et år fremlægge et nyt forslag til "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 15
Inatsisitigut sunniutit Retsvirkninger QNQ 1700-K71 aalajangersinnaavoq. Tamatuma kingorna immikkoortortami tassani nutaamik kommunimut pilersaarutip tapissaatut siunnersuummik kommunalbestyrelsi ukiup ataatsip iluani saqqummiussissaaq. Nunaminertaq naammaginanngitsumik tunngaviusumik pilersaarummik peqanngippat 32 atorlugu inerteqqutaagallartoq aamma atuutilersinneqarsinnaavoq, taamaattoq qinnuteqaat akuerisinnaajumallugu itigartissinnaajumalluguluunniit aalajangersakkanik immikkuualuttunik suliaqartoqartariaqassaaq. Kommunimut pilersaarut, kommunimut pilersaarutip tapia imaluunniit nunaminertamik atuisinnaanermut qinnuteqaatip suliarineqarnera il.il. pillugu kommunalbestyrelsip aalajangernera Naalakkersuisunut naammagittaalliutigineqarsinnaapput. Naammagittaalliorsinnaatitaasoq tassaavoq suliap inernerata namminerminut eqquisutut misigisimatitsineranik aamma pingaarutilimmik soqutiginnittoq kinaluunniit aalajangernermi eqqugaasoq. Naammagittaalliutit kommunalbestyrelsip aalajangernerminit nalunaarneranit kingusinnerpaamik sapaatipakun-neri arfineq-pingasut iluini tunniuneqareersimassapput. Naammagittaalliuutit Qaasuitsup Kommunianut, suliap kommunimi suliarineranik oqaaseqaasilioriarlutik Naalakkersuisunut ingerlatitseqqittussat imaluunniit naammagittaalliuutit toqqaannartumik Naalakkersuisunut nassiunneqarsinnaapput. Naalakkersuisut aalajangernerat eqqar-tuussivimmut suliareqqitassanngortinneqarsinnaapput. Naammagittaalliuutit Qaasuitsup Kommunianut nassiunneqartut uunga nassiunneqassapput: Qaasuitsup Kommunia Postboks 1023 3952 Ilulissat Naammagittaalliuutit Naalakkersuisut nassiunneqartut uunga nassiunneqassapput: Naalakkersuisut Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks 1015 3900 Nuuk kommuneplantillæg for delområdet. Der kan også nedlægges et 32-forbud for et areal, hvis der for et område ikke er tilstrækkeligt plangrundlag, men skal udarbejdes detaljerede bestemmelser for enten at imødekomme eller afvise en ansøgning. Kommunalbestyrelsens afgørelse i forbindelse med Kommuneplan, Kommune plantillæg eller arealsagsbehandling mv. kan ankes til Naalakkersuisut. Klageberettiget er den, til hvem afgørelsen er rettet, enhver, der skønnes at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Klager skal indgives senest 8 uger efter, at kommunalbestyrelsen har meddelt sin afgørelse. Klager kan enten indsendes til Qaasuitsup Kommunia, der videresender klager til Naalakkersuisut med bemærkninger om sagens behandling i kommunen eller klager kan indsendes direkte til Naalakkersuitsut. Naalakkersuisuts afgørelse kan indbringes for domstolene. Klager, der indsendes til Qaasuitsup Kommunia indsendes til: Qaasuitsup Kommunia Postboks 1023 3952 Ilulissat Klager, der indsendes til Naalakkersuisut indsendes til: Naalakkersuisut Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks 1015 3900 Nuuk "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 16
Najoqqutassiaq Vejledning QNQ 1700-K71 Kommunimut pilersaarutip tapia tassaavoq kommunimut pilersaarutip atuuttup tapia. Kommunimut pilersaarutip tapia kommunimut pilersaarummi ilassutinik allannguutinillu imaqarsinnaasarpoq, siunertap sorpiaanera apeqqutaalluni. Kommunimut pilersaarutip tapiani immikkoortortaq ataaseq kisimi nalinginnaasumik pineqartarpoq, tassa imaappoq; soorlu assersuutigalugu illoqarfiup, nunaqarfiup imaluunniit pinngortitami nuaminertap aalajangersimasup killigi aalajangersimasut aalajangersaavigineqartarput. Taamaattumik Kommunimut pilersaarutip tapiata atuarnerani kommunimut pilersaarut tamarmiusoq tamatigut attuumassuteqartillugu atuarneqartassaaq. Kommunimut pilersaarutip tapiani ataatsimi nunaminertap pineqartup sumut atorneqarnissaanik nassuiaateqartarpoq aamma aalajangersakkanik imaqartarluni. Kommunimut pilersaarutip tapiata atuutilinnginnerani kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuut naalakkersuinermik sulialinnit akuerineqaqqaassaaq aamma inuit tusarniaaffigineqaqqaassallutik. Tamatuma kingorna kommunimut pilersaarutip tapiata inaarutaasumik akuersissutigineqarnissaanik suliaqartoqartarpoq, taannalu naalakkersuiner mik sulialinnit akuerineqassaaq tamanullu nalunaarutigineqassalluni. Ataani allassimasut itinerusumik makkua atuarsinnaavatit: Kommunimut pilersaarut sunaava? Kommunimut pilersaarutip tapia sunaava? Aalajangersakkat qanorittut piuppat? Pilersaarusioriaaseq qanorittuua? Tamanik tusarniaaneq qanoq pisarpa aamma tusarniaanermi akissutinik nassiussisarneq qanoq pisarpa? Kommunimut pilersaarutip tapia qaqugukkut atuutilertarpa? Kommunimut pilersaarut tassaavoq Qaasuitsup Kommuniani tamarmi illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani innuttaasut suliffeqarfiit il.il. kommunalbestyrelsip siunissami ineriartortitsinissamik pilersaarutaanik paasisaqarsinnaanerinik pilersaarut. Kommunimi illoqarfiit nunaqarfiillu tamarmik aamma kommuni tamaat ataatsimut isigalugu kommunimut pilersaarut aqqutigalugu anguniakkat pingaarnertullu aaqqissuussinerit aalajangersarneqartarput. Kommunimut pilersaarut aqutsinermi sakkutut isigineqarsinnaavoq aamma kommunalbestyrelsip pisussaatitaaffigaa kommunimut pilersaarusiap suliarineqarnissaanik qulakkeerinninneq. Tamanna aningaasanik immikkoortitsisariaqarnermik aamma pilersaarummi allaaserisat naapertorlugit sanaartortariaqarnermik toqqaannartumik pisussaaffeqartitsinngilaq. Kommunalbestyrelsip kommunimi nunaminertamik atuinerit pilersaarusiorneqarnissaanik aqqutissiuussisussaatitaavoq. Inatsimmi kommunimut pilersaarut immikkoortunik sisamanik makkunannga imaqarnissaa aalajangersagaavoqt: Et kommuneplantillæg er et tillæg til den gældende kommuneplan. Kommuneplantillægget kan både indeholde tilføjelser og ændringer af kommuneplanen, afhængigt af, hvad formålet er. Som regel omhandler et kommuneplantillæg kun ét delområde, det vil sige fx et afgrænset område af en by, bygd eller det åbne land. Kommuneplantillægget skal derfor altid læses i sammenhæng med kommuneplanen som helhed. Et kommuneplantillæg består af en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Før et kommuneplantillæg gælder, skal et forslag til kommuneplantillægget godkendes politisk og sendes i borgerhøring. Derefter udarbejdes det endelige kommuneplantillæg, som vedtages politisk og offentligt bekendtgøres. Du kan nedenfor læse mere om: Hvad er en kommuneplan? Hvad er et kommuneplantillæg? Hvilken slags bestemmelser findes? Hvordan er planprocessen? Hvordan foregår offentlig høring og indsendelse af høringssvar? Hvornår gælder et kommuneplantillæg? En Kommuneplan er kommunalbestyrelsens plan for den fremtidige fysiske udvikling, hvor borgere, virksomheder m.fl. kan orientere sig om planlægningen for hver by og bygd og for Qaasuitsup Kommunia som helhed. Kommuneplanen fastsætter mål og hovedstrukturer for hver by og bygd og for hele kommunen. Kommuneplanen er et slags styringsredskab, og det er Kommunalbestyrelsens forpligtelse at arbejde for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører dog ikke direkte pligt til at afsætte midler og gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en plan for arealanvendelsen i kommunen. Lovgivningen fastslår, at kommuneplanen skal indeholde følgende fire afsnit: "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 17
Najoqqutassiaq Vejledning QNQ 1700-K71 Kommunimi ineriartornerup tunngaviisa anguniagaasalu nassuiarneqarneri Kommunimi tamarmi kiisalu illoqarfinni, nunaqarfinni pinngortitamilu pingaarnertut ilusilersuineq. Immikkoortortani ataasiakkaani nunaminertamik atuisinnaanermut aamma sanaartornermut akuersissutit immikkut ittumik aalajangersagartaqarnissaat Kommunimut tamarmut atuuttumik nunaminertamik atuisinnaanermut aalajangersakkat aamma assigiiaartumik sullissinerup qulakkeerneqarnera. Immikkut ittumik aalajangersakkat iluini sanaartukkat, aqquserngit pisuffissiat, pilersuiffiit, asiariartarfiit il.il. aalajangersakkanik immikkuualuttunik taperneqarsinnaasarput. Inatsisit allat, soorlu assersuutigalugu avatangiisinut inatsit, pinngortitamik illersuiniarluni inatsit, aatsitassanut inatsit, sanaartornermut inatsit il.il., nalinneqartuartartussaapput, naak kommunimut pilersaarummi (imaluunniit kommunimut pilersaarutip tapiini) taakkua aalajangersimaqqissaartumik taaneqanngikkaluartut. Kommunimut pilersaarut kommunip iluani illunut sammisanullu pituttuisuuvoq. Taamaattumik pissutsit kommunimut pilersaarummut (aamma kommunimut pilersaarutip tapiinut ataasiakkaanut) akerliusut pilerseqqusaanngillat. Sanaartukkat atorneqarneri, silatimikkut qalipaataat imaluunniit ungasissutsimik piumasaqaatit assersuutigalugit matumani pineqarsinnaapput. Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaa 2014-26 atuuttoq qarasaasiaq atorlugu suliarineqareertoq nittartakkami qaasuitsup.odeum.com.-i atuarneqarsinnaavoq. Nittartakkami tassani kommunimi immikkoortortani aalajangersakkat atuuttut nassaariuaannarsinnaavatit. Taassuma saniatigut Sullissivinni tamani pappiliatigut pigi-sat nutarterneqartuaannartut pissarsiarineqarsinnaapput. En redegørelse for forudsætninger og mål for kommunens udvikling En hovedstruktur for hele kommunen samt for alle byer, bygder og det åbne land. Overordnede bestemmelser for areal anvendelse og bebyggelse i de enkelte delområder Bestemmelser for arealtildeling, der gælder for hele kommunen og sikrer ensartet behandling. De overordnede bestemmelser kan suppleres med detaljerede bestemmelser for bebyggelse, veje og stier, forsyning, friarealer mv. Anden lovgivning, fx miljølov, naturbeskyttelseslov, råstoflov, byggelov mv., skal stadig overholdes, selvom Kommuneplanen (eller kommuneplantillæggene) ikke konkret omtaler dette. Kommuneplanen er bindende for ejendomme og aktiviteter inden for kommunen. Der må dermed ikke etableres forhold i strid med kommuneplanen (og med de enkelte kommuneplantillæg). Det kan fx dreje sig om anvendelse af bygninger, facadefarve eller afstandskrav. Qaasuitsup Kommuneplan 2014-26, der er den gældende kommuneplan, er en digital plan, som kan læses på hjemmesiden qaasuitsup.odeum.com. Her kan du altid finde det, der gælder for hvert område i kommunen. Desuden vil der ligge et papireksemplar i hver Sullissivik, som opdateres jævnligt. Kommunimut pilersaarut naak akuerineqareeraluartoq kommunimut pilersaarusiorneq ingerlaavartumik suliarineqartarpoq. Taamaattumik kommunalbestyrelsi pisariaqartitsineq naapertorlugu kommunimut pilersaarummik nutarterissalluni pisussaatitaavoq, taamaalilluni pilersaarut tunngaviusoq pisoqalisinneqassanngilaq imaluunniit amigaateqartinneqassanngilaq. Immikkoortortami naammaginartumik tunngaviusumik pilersaarummi naammaginanngitsumik peqartoqarnera peqqutigalugu nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissut itigartinneqarsinnaanngilaq. Kommunimut pilersaarutip tapia nutaaq aqqutigalugu tamanna pisinnaavoq, kommunimut pilersaarummik allannguilluni imaluunniit ilassusiilluni aamma nunaminertap atorneqarnissaanut sanaartorfigineqarnissaanullu aalajangersakkanik aalajangersaaneq amerlanertigut tamanna pisarpoq. Kommunalbestyrelsip kommunimut pilersaarutip tapianik suliniuteqarnissaq nammineq suliutigisinnaavaa. Soorlu assersuutigalugu kommunalbestyrelsip sanaartortoqarnissaanik imaluunniit nutaamik Selvom Kommuneplanen er vedtaget, er kommuneplanlægning dog en løbende proces. Kommunalbestyrelsen er derfor forpligtet til at ajourføre kommuneplanen efter behov, så plangrundlaget ikke fremstår forældet eller mangelfuldt. Der kan ikke gives afslag på en arealansøgning, fordi der ikke er tilstrækkeligt plangrundlag for et område. Dette gøres gennem nye kommuneplantillæg, der enten ændrer eller tilføjer noget til Kommuneplanen, og som oftest fastsætter nærmere bestemmelser for arealers anvendelse og bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan selv tage initiativ til at udarbejde et kommuneplantillæg. Det kan fx være tilfældet, hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre et anlæg eller ønsker at ændre plangrundlaget i forbindelse med nye målsætninger. "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 18
Najoqqutassiaq Vejledning QNQ 1700-K71 anguniagaqarnermi tunngaviusumik pilersaarutip allanngorneqarnissaanik kissaatigisimagaa tamatumalu kingorna suliaqarneq aallartikkumallugu. Taakkua saniatigut kommunimut pilersaarutip tapiani aa lajangersakkat immikkuullarissut suliarineqartariaqassapput, ima pisoqartillugu: Nuna tamakkerlugu pilersaarutit aamma kommunimut pilersaarutip piviusunngorinniarneqarnerani pisarialimmik qulakkeerinninniarneq. Sanaartugassat imaluunniit sanaartukkat anginerusut imaluunniit pingaarutillit nunaminertamik atuisinnaanerannik akuersissuteqarfigineqarnissaat pisinnaalerniassammat. Sanaartukkat anginerit imaluunniit pingaarutillit ingutserneqarnissaat sioqqullugu suliaqartoqartariaqarneranik peqquteqarneq. Kommunimut pilersaarutip tapia marlunnk immikkoortortaqartarpoq: Nassuiaat: Pilersaarutip siunertata aamma aalajangersakkat imai, inatsisitigut atuuttut aamma pilersaarummut allamut tunngassuteqartut allaaserineqarneri. Aalajangersakkat: Inatsisitigut pituttuiffiit, pilersaarutip iluani sanaartornianermi imaluunniit sammisaqartitsiniarnermi malinneqartussaatitaasut. Aalajangersakkat immikkut ittumik aamma aalajangersakkanut immikkuualuttunut agguataarneqatarput. Aalajangersakkat Soorlu qulaani allaaserneqareersoq aalajangersakkat immikkoortunut marlunnut agguataarneqartarput. Immikkut ittumik aalajangersakkat: Siunertaq, nunaminertap atorneqarnera, sanaartukkat, piujuartitsineq, nunaminertaq atorneqanngitsoq, immikkoortortap iluani nunaminertaq immikkut ittumik aalajangersakkat il.il. imarisarpai. Immikkut ittumik aalajangersakkani immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaanngilaq. Aalajangersakkat immikkuualuttut: sanaartukkat inissisimaffissaat, silatimikkut isikkui il.il., angallanneq, asiariartortarfiit, pilersuineq, pinngortitaq avatangiisillu, aningaasaqarnermut pissutsit il.il. imarisarpai. Pissutsilli tamarmik allaaserineqarnissaat piumasaqaataanngilaq. Aalajangersakkani immikkuualuttuni pisut ilaat immikkut ittumik akuersissutigineqarsinnaasarput. Taakkua saniatigut kommunimi tamarmi immikkoortortani tamani aalajangersakkat tamanut atuuttut arlallit aalajangersarneqartarput. Immikkoortortani ataasiakkaani aalajangersakkani allatut allassimasoqarsimassanngippat taakkua immikkoortortani tamani malinneqartussaapput. Aalajangersakkat tamanut atuuttut sukaterneqarsinnaapput aamma aalajangersimaqqissaartuni aalajangersakkani qasuterneqarsinnaasarput. Aalajangersakkat tamanut atuuttut naapertorlugit immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaanngilaq. Derudover skal der laves kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser i følgende tilfælde: Når det er nødvendigt for at sikre landsplanlægningens og kommuneplanens virkeliggørelse. Inden der kan gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder. Inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse. Et kommuneplantillæg består af to dele: Redegørelsesdel: Beskrivelse af planens formål og bestemmelsernes indhold, retsvirkninger og forhold til anden planlægning. Bestemmelsesdel: juridisk bindende bestemmelser, der skal følges, når man vil bygge eller lave aktiviteter inden for planens område. Bestemmelserne er delt op i overordnede og detaljerede bestemmelser. Bestemmelserne Som beskrevet ovenfor, består bestemmelserne af to niveauer. Overordnede bestemmelser: Omhandler formål, anvendelse, bebyggelse, bevaring, restrummelighed, klausulerede zoner mm. Der kan ikke dispenseres fra de overordnede bestemmelser. Detaljerede bestemmelser: Omhandler bebyggelsens placering, ydre fremtræden mm., infrastruktur, friarealer, forsyning, natur og miljø, økonomiske forhold mm. Det er dog ikke et krav, at alle forhold skal beskrives. Der kan under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Derudover er der fastsat en række generelle bestemmelser for alle delområder i kommunen. Disse skal overholdes for alle delområder, med mindre der er beskrevet andet i bestemmelserne for det enkelte delområde. De generelle bestemmelser kan både strammes og løsnes i de specifikke bestemmelser. Der kan ikke dispenseres fra de generelle bestemmelser. Kommunimut pilersaarutip tapianik nutaamik suliaqarneq inatsisinik tunngaveqarluni aalajangiinermik Udarbejdelsen af et nyt kommuneplantillæg følger en lovmæssig beslutningsog høringsproces, som er "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 19
Najoqqutassiaq Vejledning QNQ 1700-K71 aamma tusarniaanermik malitseqartarpoq, taakkualu piffissartornartarput aamma peqqissaartumik suliaqarnissamik piumasaqaatitaqartarlutik. Suleriaaseq aallartittarpoq kommunip nammineerluni suliaqarnissamik aallartitsineratigut imaluunniit kommuni apeqquteqaammik aalajangersimasumik tigusaqarneratigut imaluunniit sanaartugassatut imaluunniit sammisaqartitsiniarluni akuersissummik qinnuteqammik tigusaqarneratigut. Tunngaviusumik pilersaarummi atuuttumi pilersaarut periarfissaqartinneqanngikkaangat aamma immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaanngikkaat nutaamik tunngaviusumik pilersaarusiortoqarsinnaasarpoq. Nutaamik tunngaviusumik pilersaarusiortoqassanersoq, tassa imaappoq nutaamik kommunimut pilersaarutip tapianik suliaqartoqassanersoq, kommunalbestyrelsi (imaluunniit ataatsimiititaliaq ataavartoq) aalajangiisarpoq. Naalakkersuinermik suliallit anguniagaannut pilersaarut aalajangersimasoq naapertuutinngitsoq periarfissiuunniarlugu kommunimut pilersaarutip allanngorneqarnissaanik kommunalbestyrelsip kissaateqarnissaa qularnarpoq. Immikkoortortami immikkut ittumik aalajangersakkat kisiisa atuutsillugit aamma anginerusumik imaluunniit pingaaruteqartumik sanaartortoqarniarneq peqqutigalugu kommuni qinnuteqaammik tigusaqarsimatillugu inatsimmi piumasaqaataavoq immikkoortortami pineqartumi aalajangersakkat immikkuualuttut suliarineqassasut. Tamatuma kingorna suliaq aallartissaaq; paasissutissanik katersuineq aamma immikkoortortami pineqartumi nutaamik suliassat periarfissinniarlugit kommunimut pilersaarutip tapissaanik siunnersuusiorneq. Pissutsit amerlasuut kommunimut pilersaarutip tapianik suliaqarnermi eqqarsaatigineqartariaqartarput, soorlu assersuutigalugu sanaartugassap inissisimaffissai, avatangiisit asiartarfissat, teknikkikkut atortulersuutit, aqquserngit, massakkut atuuttut il.il. Kommunimut pilersaarutip tapiata imartussusaa aamma immikkuualuttunik misissugassat amerlassusaat apeqqutaalluni taamatut suliaqarneq apeqqutaasarpoq. Kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuut ingerlatsiviup suliareeruniuk kommunalbestyrelsimit akueriteqqaariarlugu tusarniutitut tamanut saqqummiuttarpaa. Tamatuma kingorna sivikinnerpaamik sapaatip-akunnerini arfinilinni tusarniutigineqassaaq. Kikkut tamat siunnersuummut akerliunissaminnut imaluunniit oqaaseqarnissaminnut periarfissinneqassapput. Tusarniaanerup nalaani innuttaasunik ataatsimiisitsisoqassanersoq assigisaannilluunniit periuseqartoqassanersoq assigiinngissinnaasarpoq. Tusarniaaneq naappat kommunimut pilersaarutip tapiata kommunalbestyrelsimit inaarutaasumik akueritinnginnerani tusarniaanermi akissutigineqartut tamarmik suliarineqassapput. Kommunimut pilersaarutip tapia inaarutaasumik akuerineqareeriaruni tamanut nalunaarutigineqassaaq, tamatumalu kingorna atuutilissalluni. Kommunimut pilersaarutip tapia nutaamik tidskrævende, og som kræver et grundigt forarbejde. Processen starter enten ved at Kommunen selv tager initiativ til udarbejdelsen, eller ved at Kommunen modtager en konkret forespørgsel eller ansøgning til et byggeri,anlæg eller en aktivitet. Hvis det eksisterende plangrundlag ikke muliggør projektet, og der ikke kan gives dispensation, kan der udarbejdes nyt plangrundlag. Hvorvidt der skal laves nyt plangrundlag, dvs. om der skal udarbejdes nyt kommuneplantillæg, besluttes af Kommunalbestyrelsen (eller stående udvalg). Det er altså ikke sikkert, at kommunalbestyrelsen ønsker at ændre kommuneplanen for at muliggøre et konkret projekt, hvis det ikke stemmer overens med de politiske målsætninger. Hvis der i et delområde kun er overordnede bestemmelser, og kommunen modtager en ansøgning om større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder, er det et lovkrav, at der også udarbejdes detaljerede bestemmelser til delområdet. Derefter begynder selve arbejdet med at indsamle oplysninger og udarbejde et forslag til kommuneplantillæg, der muliggør nye aktiviteter i et delområde. Der er mange forhold, der skal tages i betragtning, når der udarbejdes kommuneplantillæg, fx placering af byggeri, omgivelser og friarealer, teknisk forsyning, vejforhold, eksisterende brug osv. Hvor lang tid det tager, afhænger af kommuneplantillæggets omfang og detaljeringsgrad. Når forvaltningen har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det godkendes af kommunalbestyrelsen, før det kan sendes i høring. Derefter skal det sendes i høring i minimum 6 uger, hvor alle har mulighed for at komme med indsigelser og kommentarer til forslaget. Det er forskelligt, om der i høringsperioden afholdes borgermøde eller lignende. Når høringsperioden er slut, behandles de indkomne høringssvar, inden det endelige kommuneplantillæg vedtages af Kommunalbestyrelsen. Snarest efter kommuneplantillægget endelige vedtagelse skal det offentligt bekendtgøres, hvorefter det er gældende. "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 20
Najoqqutassiaq Vejledning QNQ 1700-K71 sanaartornissamik imaluunniit nutaanik sanaartorfissanik periarfissiissappat, soorlu inissianik imaluunniit inuussutissarsiortut atugassaannik, taakkua sapaatip-akunnerini pingasuni imaluunniit arfinilinni tamanut nalunaarutigineqassapput. Qinnuteqaatit tamarmik, piffissami tassani tiguneqartut, ataatsikkut tiguneqartutut isigineqartarput. Nunaminertamik atuinissamik akuersissuteqartarneq kommunimut pilersaarutip aalajangersagartaani allaaserineqareerpoq. Hvis et kommuneplantillæg skaber mulighed for nyt byggeri eller nye elter til for eksempel boliger eller erhverv, skal dette annonceres i henholdsvis 3 eller 6 uger. Alle ansøgninger, der modtages i denne periode betragtes som indkommet samtidig. Det er yderligere beskrevet i Kommuneplanens bestemmelser for arealtildeling. Kommunalbestyrelsi kommunimut pilersaarutip tapianik suliaqareeruni taanna sivikinnerpaamik sapaatipakunnerini arfinilinni tusarniutigissavaa. Piffissami tassani kikkut tamarmik innuttaasut, suliffeqarfiit, paaqqinnittarfiit, peqatigiiffiit il.il. akerliunerminnik, oqaaseqaamminnik aamma allannguutissatut siunnersuumminnik tusarniaasumut nassiussisinnaapput. Tusarniaanermi akissutit kommunimut pilersaarutip nittartaagaa aqqutigalugu toqqaannartumik nassiunneqarsinnaapput. Najukkami sullissivimmut imaluunniit kommunimut nassiunneqarsinnaapput. Tamatuma kingorna kommunalbestyrelsip oqaaseqaatit aamma tusarniaanermi akissutit qanoq pineqassanersut naliliissaaq aamma kommunimut pilersaarutip tapia inaarutaasumik akuerineqarsinnaalissaaq. Akerliulluni oqaaseqaatit tiguneqartut imaluunniit nammineq kissaateqarneq tunngavigalugu kommunalbestyrelsi malunnaatilinnik allannguissaguni, tunngaviusumik pilersaarut matumani pineqartillugu, siunnersuut nutaamik tusarniutitut nassiuttariaqassavaa. Kommunimut pilersaarutip tapia inaarutaasumik akuerineqareeruni tamanullu nalunaarutigineqareeruni qarasaasiaq atorlugu kommunimut pilersaarummut, http://qaasuitsup.kommuneplania.gl-mut aamma nuna tamakkerlugu qarasaasiaq atorlugu paasissutissiivimmut (gis), www.nunagis.gl. Ilanngunneqassaaq. Tamatuma kingorna kommunimut pilersaarutip tapia Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaanut 2014-26-mut tamarmiusumut ilaasutut isigineqalissaaq. Sullissiviit ataasiakkaat kommunimut pilersaarutip tapianik imaluunniit kommunimut pilersaarutip nutarterata paasissutissartaanik aamma nassinneqassapput, taamaalilluni najukkami sulisut kommunimut pilersaarut atuuttoq pappilianngorlugu peqarnissaat qulakkeerneqassaaq. Taamaattoq innuttaasut ataasiakkaat kommunimut pilersaarut atuuttoq piginerlugu namminneq qulakkerinnissallutik akisussaaffigaat. Når Kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det i offentlig høring i mindst 6 uger. I denne periode kan alle borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag. Høringssvar kan afgives direkte ennem kommuneplanens jemmeside, til den lokale Sullissivik eller sendes til Kommunen. Høringssvar skal være afgivet inden for høringsperioden. Herefter vurderer kommunalbestyrelsen, hvordan indsigelser og høringssvar skal behandles, og derefter vedtages kommuneplantillægget endeligt. Hvis Kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, sendes et forslag i høring på ny. Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget og bekendtgjort, indarbejdes det i den digitale kommuneplan, http://qaasuitsup.kommuneplania.gl, og på det landsdækkende digitale geografiske informationssystem (GIS), www. nunagis.gl. Herefter betragtes kommuneplantillægget som en del af den samlede Qaasuitsup Kommuneplan 2014-26. De enkelte Sullissivik-afdelinger vil også få tilsendt Kommuneplantillægget eller de relevante opdateringer af kommuneplanen, som de lokale medarbejdere kan sikre adgang til en papirversion af gældende kommuneplan. Det er dog borgerens eget ansvar at sikre sig, at en eventuel papirversion også er faktisk gældende. "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 21
Ilanngussaq Bilag QNQ 1700-K71 ILANNGUSSAQ 1 Atorneqarnissaa K71 BILAG 1 Anvendelse K71 "Illuaraqarfik aasarsiortarfiillu", Qaanaaq 22