PUBLIC SERVICE REDEGØRELSE 2018 INNUTTAASUNUT KIFFARTUUSSINEQ PILLUGU NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAATA RADIOA GREENLANDIC BROADCASTING CORPORATION

PUBLIC SERVICE REDEGØRELSE 2018 INNUTTAASUNUT KIFFARTUUSSINEQ PILLUGU NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAATA RADIOA GREENLANDIC BROADCASTING CORPORATION

Innuttaasunut kiffartuussineq pillugu nalunaarusiaq 2018 Public service redegørelse 2018 Kalaallit Nunaata Radioa Greenlandic Broadcasting Corporation 2019 Assiliisoq Fotos: Ole Møller I Love Coffee Ilusilersuisoq Layout: Ivalu Risager

IMARISAA INDHOLD 4 Aallaqqaasiut 4 Forord 6 KNR Nutaarsiassat 6 KNR Nyheder 8 KNR Radio 8 KNR Radio 10 KNR TV 10 KNR TV 13 Sulisut illuutillu 13 Medarbejdere og bygninger 16 KNR-ip onlinekkut saqqumiffii Web, SMS aamma TTV 16 KNRs online platforme Web, SMS og TTV 26 2018-imut naatsorsuutit 26 Regnskab for 2018 27 Ilanngussaq 1 27 Bilag 1

4 KNR Public service redegørelse 2019 Aallaqqaasiut Forord KNR Radiup Tv-llu aallakaatitassiornikkut ineriartortitsinini ingerlatiinnarpaa, tamatumunnga ilanngullugit teknikkikkut atortorissaarutit, tamannalu aallakaatitsisarnikkut assitigut nipitigullu pitsaassutsimut ukiuni aggersuni annertuumik sunniuteqassaaq. Tamatumunnga peqatigitillugu KNR-ip nittartakkamut tunngatillugu Web Firstimik periusissiani nukittorsaqqippaa nutaarsiassatigullu, oqallitsitsinikkut aliikkutassaqartitsinikkullu nutarsaanissamik pitsaasumillu qaffassaanissamik salliutitsilluni. 2018-imi iliuutsit suliniutillu pingaarnerit matumani allaaserivagut. Tv-kkut radiukkullu nammineq aallakaatitassiavut avataaneersullu aallakaatitassiaat 2018-imi malunnaatilimmik amerleriaateqarput. Amerleriaateqarnerat nunatsinni aallakaatitassiortartut oqalo qatigilluarnerinik KNR-imilu nutaanik aallakaatitassiornermut atortorissaaruteqaiernermik pissuteqarpoq, taamaaliornikkut atortorissaarutit pisoqqat pisariusullu sulisoqarnikkut annertuumik pisariaqartitsiffiusut apeqqutaajunnaarmata. KNR taamaalilluni radiukkut tv-kkullu nunatsinni aallakaatitassiortartut aallakaatitassiaannik 434 tiiminik aallakaatitsinerusinnaasimavoq, namminerlu radiukkut aallakaatitassianik nutaanik 3500 tiimingajannik tv-kkullu aallakaatitassianik nutaanik 800 tiimit sinnerlugit tunniussaqarsinnaasimalluni. Tusagassiutit pissuserisat allanngornerinit tatineqaraluttuinnarput, naalaartartut isiginnaartartullu internettikkut aallakaatitassianik kiffartuussivinnik siornatigumut naleqqiullugu ullumikkut atuinerulersimallutik, tamannalu Innuttaasunik Kiffartuussivinnik KNR-itut ittunut unammillernartuuvoq, tusagassiutit allat aqqutigalugit aallakaatitassiaminnik siunissaq eqqarsaatigalugu siammarterisariaqalersitsimmat. Inuusuttut radiumik tv-millu atuiunnaarlutik oqarasuaatitik angallattakkat atorlugit On-demandimik kiffartuussivinnik, nittartakkanik inuillu attaveqaqatigiittarfiinik atuipput. Tamatumalu malitsigisaanik amerliartuinnartut ulluinnarni ulapaarfimmi pisinnaaffimminni radiumik tusarnaarlutillu tv-mik isiginnaartarput. KNR-ip nittartagaata atorneqarnera, tassungalu ilaallutik nutaarsiassat aallakaatitsinerillu, ukiuni kingullerni annertuumik qaffariaateqarfiuvoq. Ineriartornerup malinnaaffiginissaa tusagassiutillu pigisami nukittorsarnissaat, tamatumunngalu ilutigitillugu isiginnaartartut naalaartartullu piumasaqaataat naammassiumallugit aallakaatitseriaatsit tusagassiutillu nutarsarnissaat KNR-ip pingaartippaa. KNR Radio og Tv er fortsat i gang med udvikling af programfladen, herunder også en modernisering af de tekniske udstyr, som i de kommende år vil have betydning for både afvikling af programmer samt kvalitet af både billede og lyd. Samtidig styrker KNR fortsat webplatformen med Web First strategien og prioriterer fornyelse og kvalitetsløft indenfor nyheder, debat og underholdning. Vi har i denne redegørelse oplistet de vigtigste handlinger og initiativer i 2018. I 2018 har der været en mærkbar stigning af egne- og eksterne produktioner i både i Tv og radio. Stigningen skal ses i lyset af en god dialog med de eksterne producenter i Grønland og nyt produktionsudstyr i KNR der gør, at man ikke længere er afhængig af gammelt og tungt udstyr som krævede mange personaleressourcer. KNR har således kunne levere 434 timer mere radio og tv leveret af eksterne producenter i Grønland, og en egenproduktion på næsten 3500 timers ny produceret radio og over 800 timer ny produceret tv. Medieverdenen er fortsat presset af et ændret adfærd, hvor lyttere og seere i dag anvender streamingtjenester via internettet i meget større stil end tidligere og det udfordrer Public Service stationer som KNR, der fremadrettet skal kunne distribuere deres produkter via andre platforme. De unge er ikke længere på radio eller TV, men på deres smartphones og anvender On-demand tjenester, webplatforme og sociale medier. Det gør at flere og flere hører radio eller ser TV når det passer dem, i deres travle hverdag. KNR har de seneste år haft en mærkbar stigning af anvendelse af websiden, herunder nyheder og streaming. For KNR er det vigtigt, at følge med i udviklingen og styrke de medieplatforme som stationen råder over, samtidig med at modernisere sendefladerne og platforme, for at imødekomme seernes og lytternes krav. Atuarluarina. Rigtig god læsning. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Karl-Henrik Simonsen Kalaallit Nunaata Radioani pisortaaneq Med Venlig Hilsen Karl-Henrik Simonsen Direktør hos Kalaallit Nunaata Radioa

KNR Public service redegørelse 2019 5

6 KNR Public service redegørelse 2019 KNR Nutaarsiassat KNR Nyheder Nutaarsiassat pisunillu tv-kkut aallakaatitassiorneq Innuttaasunik kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi nutaarsiassanut pisunillu tv-kkut aallakaatitassiornermut tunngatillugu anguniakkat KNR-ip tamakkiisumik naammassivai. Kisitsisit eqqorluarneqarput, tamannalu Qanoruup aallakaatinneqartarnerata piffissaq pineqartoq tamakkerlugu aalajangersimasumik sivisussuseqartarsimaneranik pissuteqarsinnaavoq, aallakaatitsinerit sivisussusissaat eqqorluarneqartarsimammata. Na lunaaquttap akunneri ilassutaasut amerlanngitsut aallakaatitassianut Qiviarfimmut Kassormullu tunngassuteqarput, taakku Inatsisartunut qinersinissap nalunaarutigineqarnera sioqqullugu pilersinneqarput aallakaatitassiallu unitsinneqartariaqalerlutik. Nutaarsiassat pisunillu radiukkut aallakaatitassiorneq Innuttaasunik kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi Radiumut anguniagaasut aamma naammassineqarput. KNR-ilu nutaarsiassanik pisunillu aallakaatitassianik annertunerusumik aallakaatitsivoq. Tamanna marlunnik pissuteqarsinnaavoq: Siullertut, Radioaviisi piffissap ilaani akunnikkuutaartumik nutaarsiassaqartitsisarpoq. Aappaattullu, KNR Radiop pisunik aallakaatitassiai allat aamma pineqarlutik. Radioaviisip akunnikkuutaartumik nutaarsiassaqartitsisarnini kingorna unitsippaa, tamannalu 2019-imut kisitsisini aamma takuneqarsinnaassagunarpoq. Nutaarsiassat nittartakkatigoortut Knr.gl-ip 2018-imi ukiup siulianianisulli qaffasissuseq pitsaasoq attatiinnarpaa. 2018-imi quppernerit atuarneqartut 11,7 millioniupput atuisullu 846.000-iullutik, 2017-imi kisitsisit assingajaat, taamanili tassaarsuaqarluni ajunaarnersuaqarnera pissutigalugu atuisut quppernerillu atuarneqartut immikkut ittumik amerlasuupilussuupput. Ullullu ilungersunartorsiorfiusut ilanngaatigigaanni ukiut pineqartut marluk qaffasissutsimikkut assigiingajapput. Assersuusioraannilu 2016-imi quppernerit atuarneqartut 6,2 millioniinnaapput, tamannalu ineriartornermik knr.gl-ip iluatsitsiffigilluarsimasaanik naqissusiivoq. Ukiuni kingullerni angusat kusanartut nittartakkatsinni annertune rusumik nutaarsiassiinissamik, videoqarnerunissaanik, tv-qarnerunissaanik radioqarnerunissaanillu pingaarnersiuisoqarneranik pissuteqarput. 2018-imili ineriartornerup aamma takutigunar paa ineriartorneq maanna inissisimaffimmit nukittorsaqqinneqassappat digitalikkut neqeroorutit amerlanerusut ineriartortinneqassasut KNR-imilu digitalikkut tusagassiortoqarnerusoqassasoq. Nyheder & Aktualitet i TV KNR har opfyldt målsætningerne i public servicekontrakten til fulde i forhold til nyheder og aktualitet i TV. Tallet er ramt rimeligt præcist, og det skyldes formodentligt, at Qanorooq gennem hele perioden har haft faste sendelængder, som samtidig er blevet overholdt rimeligt præcist. De få ekstra timer kan tilskrives de Qiviarfik- og Kassoq-udsendelser, som det blev til, inden valget til Inatsisartut blev udskrevet, og koncepterne måtte stoppe. Nyheder & Aktualitet i Radio I Radioen er målsætningerne fra public service kontrakten også opfyldt. Faktisk ender KNR i et større plus, hvad angår nyheder og aktualitet. Det positive tal skyldes formodentligt to ting: For det første har Radioavisen i en del af perioden lavet timenyheder. For det andet dækker tallet også KNR Radios andre programkoncepter med aktualitet. Radioavisen er siden gået væk fra timenyheder igen, hvilket formodentligt vil afspejle sig i tallene for 2019. Nyheder på web Knr.gl har i 2018 stort set fastholdt det flotte niveau fra sidste år. I 2018 blev det således til 11,7 millioner sidevisninger og godt 846.000 brugere, hvilket er næsten det samme som 2017, hvor flodbølgekatastrofen dog fik antallet af brugere og sidevisninger til at eksplodere helt ekstraordinært. Trækker man de dramatiske dages ekstraordinære tal fra, så er det de to år meget på niveau. Til sammenligning var antallet af sidevisninger I 2016 8,8 million og i 2014 kun 6,2 million, hvilket understreger den stærke udvikling, som knr.gl er lykkedes med. De sidste års flotte resultater skyldes en stadig større prioritering af flere nyheder, mere video, tv og Radio på vores hjemmeside. Men udviklingen i 2018 viser nok også, at skal udviklingen yderligere styrkes fra det nuværende niveau, så kræver det en udvikling af flere digitale produkter og mere digital journalistik i KNR.

KNR Public service redegørelse 2019 7

8 KNR Public service redegørelse 2019 KNR Radio KNR Radio Nammineq aallakaatitassiorneq KNR Radiomi ulluinnarni aallakaatitassiarineqartartut pingaarnerit pingasuupput, sapaatit akunneratalu naaneranut aamma sivisunerusunik aallakaatitassiortoqartarluni. Aallakaatitassiani taak kunani tamani sammisat eqqumiitsuliorneq kulturilu, Timersorneq, Nutaarsiassat pisunillu aallakaatitassiat, ilinniartitsineq peqqinnerlu sammineqartarput. KNR Radio aamma meeqqanut inuusuttunullu aallakaatitassiortarpoq sapaatit akunnera nullu ataasiarluni allamiut oqaasii atorlugit aallakaatitsisarluni, pingaartumik danskisut aallakaatitassiat aallakaatinneqartarlutik. Nunatsinni aallakaatitassiortut avataaneersut aallakaatitassiaat KNR Radio radiumut aallakaatitassianik sinerissami najukkami radioqarfinnit aallakaatitassiortartunillu sapaatit akunnikkuutaartumik pisiortortarpoq. Aallakaatitassiortut pingaarnerit Nuummeer suupput, Maniitsumeersuupput, Sisimiuneersuupput, Aasianneersuupput Qaqortumeersuullutillu. Pisiortorneqartut tamarmik Kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi sammisanut tamanut tunngassuteqarput aallakaatitassiortullu ilarpassui oqaluttuartuusarput, nipilersortartuullutik, timersornermik soqutigisaqartuullutik imaluunniit najukkami ilungersuussisuullutik. Meeqqat inuusuttullu KNR Radio meeqqanut mikinernut ullormut minutsini 30-ni aallakaatitsisarpoq inuusuttunullu nalunaaquttap akunnerani ataatsimi. Tamatumunnga ilanngullugu inuit attaveqaqatigiittarfiini ilanngutassiat ilanngussallu arlallit aamma suliarineqarsimapput. Meeqqanut radio inuusuttunullu radio immikkoortortaqarfimmit Wowowimit, radiumut, tv-mut, inuit attaveqaqatigiittarfiinut knr.gl-imullu aallakaatitassiortartumit suliarineqartarput. Eqqumiitsuliorneq kulturilu Immikkoortoq pineqartoq KNR Radiop aallakaatitassiaata amerlanersaanni nalinginnaasumik inissisimavoq sammineqartarlunilu. Aallakaatitassialli Puilasutut sapaatit akunneratalu naanerani aallakaatitassiat sivisunerusutut ittut kulturilerinermi pingaarnertut tunngavigineqartarput. Taakkunani inunnik kulturikkut suliaqartunik ilisarititsinernik suliaqarlutalu sineriak tamakkerlugu kulturikkut pisunut peqataaniartarpugut. Ilinniartitsineq Peqqinnerlu Immikkoortut assigiinngitsut tamatumani pineqarput, assigiissutigisaalli tassaavoq immikkoortut taakku ukioq tamakkerlugu ulluinnarni aallakaatitsisarnitsinni sammineqartarnissaat KNR Egenproduktion KNR Radio har tre primære fladeprogrammer i hverdagen og producerer også længerevarende udsendelser til weekenderne. Disse programmer har alle snitflader i kategorierne kunst & kultur, Idræt, Nyheder & aktualitet, undervisning og sundhed. KNR Radio producerer også indhold til børn & unge og har en ugentlig udenlandsk sendeflade, der primært sender dansksprogede produktioner. Eksternt produceret grønlandsk produktion KNR Radio købte ugentligt radioproduktioner fra lokale radiostationer og producenter langs kysten. De primære leverandører kommer fra Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Qaqortoq. Indkøbende er med til at dække alle kategorierne i PS kontrakten og mange af producenterne er enten historiefortællere, musikere, sportsentusiaster eller lokale ildsjæle. Børn & Unge I KNR Radio blev der sendt 30 minutter om dagen til de helt små børn og en times radio til de unge. Dertil blev der produceret en lang række indslag og opslag på sociale medier. Børneradio og ungdomsradio produceres af afdelingen Wowow der leverer indhold til både Radio, TV, sociale medier og knr.gl. Kunst & Kultur Kategorien har naturligt et hjerte og et snit i de fleste programmer KNR Radio producerer. Programmer som Puilasoq og de længerevarende udsendelser i weekenderne er dog primære kilder til kulturstoffet. Deri har vi forsøgt at skabe portrætter af kulturpersoner og være med til kulturelle begivenheder langs hele kysten. Undervisning & Sundhed Det er i virkeligheden to forskellige kategorier, men ens for begge er at KNR Radio har prioriteret at disse kategorier skulle have berøring

KNR Public service redegørelse 2019 9 Radiop pingaartimmagu. Kulturi pillugu aallakaatitassiavut, pisut pillugit aallakaatitassiavut aliikkutassianillu aallaakaatitassiavut ukioq tamakkerlugu oqaatsit, inooriaaseq, peqqinneq, perorsaaneq allarpassuillu pillugit sammisaqarfiupput. Timersorneq KNR Radio 2018-imi sapaatit akunneranut ataasiarluni timersorneq pillugu aallakaatitsisarpoq timersornermik soqutigisaqarluartunik marlunnik aallakaatitassiortoqarluni. Taakku, aallakaatitsisartut allat aallakaatitassiallu timersorneq siammasissumik, timersortartunik piginnaanilinnik timersuutini assigiinngitsuni nunatsinni pissartanngorniunnernik, Denegamesinik, Qaannamik pissartanngorniunnernik, qimussimik sukkaniunnernik allarpassuarnillu annertuumik sammisaqarput. Aallakaatitassiat danskisoortut KNR Radio marlunngornerit tamaasa allamiut oqaasii atorlugit radiukkut aallakaatitsisarpoq, pingaartumik danskit oqaasii atorlugit. Aallakaatitassiat ilarpassui oqalugiarnernit, universitetini saqqummiinernit oqallinnernillu inuiaqatigiinnut soqutiginaateqartuneersuupput. Nutaarsiassat Pisunillu aallakaatitassiorneq KNR Radiomi ullormut aallakaatitassiarineqartut tamarmik sammisanik nunatsinni ulluinnarni inuunermut pingaaruteqartunik tunngaveqartarput. Taamaammat sammisarisartakkatta amerlanersaat nutaajullutik pisunut tunngassuteqartarput. Ullaajuneranilu ualikkullu aallakaatitsinerni ullut tamaasa nutaarsiassanik politikkikkullu oqallisigineqartunik tamatigut sammisaqarfiusarput. Inuit attaveqaqatigiittarfiini nutaarsiassat KNR Radiomi aallakaatitassiat tamarmik facebookimi qupperneqarput naalaartartuminnik attaveqaqateqarumallutik. Taamaaliornikkut sammisassat ilaat nassaarineqarsinnaapput, ilaatigut videotigut, allaaserisatigut assitigulluunniit. Aallakaatitassiat facebookimi quppernerinik ullut tamaasa malinnaasut attaveqaqatigineqartullu 2018-imi 20.000-t sinnerpaat. Aallakaatitassiornermi pissutsit KNR Radio 2018-imi aallakaatitsivimmit pingaarnermit ataatsimit aallakaatitsineruvoq. Aallakaatitsivimmik sillimmateqartoqarpoq mikisunillu immiussisaqarfeqarluni pisariaqartitsineq naapertorlugu atorneqarsinnaasunik. Illut Radiuliornermut sanaajun nginneri ersarippoq, tamannalu nipip pitsaassusianut radiullu imarisaanut sunniuteqarpoq. med alle vores dagsflader hele året. Både vores kulturprogrammer, aktualitetsprogrammer og underholdningsprogrammer har hele året beskæftiget sig med emner som sprog, livsstil, sundhed, pædagogik og opdragelse og meget mere. Idræt I KNR Radio har der 2018 været en ugentlig sportsudsendelse med to stærke sportsentusiaster. De og andre værter og programmer har haft stor fokus på breddeidræt, elitesport, grønlandsmesterskaber i forskellige sportsgrene, Denegames og inuit games, Qajaq mesterskaber, hundeslædeløb og meget mere. Danske udsendelser KNR Radio sendte hver tirsdag udenlandsk radio som dog primært var dansksproget. Mange af udsendelserne var optagelser fra foredrag, oplæg på universiteter og paneldiskussioner med samfundsmæssig interesse. Nyheder & Aktualitet Alle dagsfladeprogrammer i KNR Radio tager som udgangspunkt i aktuelle historier med betydning for hverdagen her i landet. Derfor er en stor del af alle vores historier aktuelle med nyhedsværdi. Det er dog primært morgenfladen og eftermiddagsfladen der med sikkerhed dagligt har taget nyhedshistorier og politiske historier op at vende. Nyheder på sociale medier Alle fladeprogrammer i KNR Radio har en Facebook side til at skabe en dialog med deres lyttere. Derpå kan man finde dele af historier, enten i form af videoer, tekst eller billeder. Der var i 2018 dagligt dialog og kontakt med over 20.000 følgere fordelt på programmernes Facebook sider. Produktionsforhold KNR Radio sender primært Radio sendte i 2018 fra et enkelt hovedstudie. Der var et ekstra studie ved nødstilfælde og små indtalingsbokse som kunne bruges ved nødvendighed. Det er tydeligt at disse bygninger ikke er bygget til produktion af Radio og det går udover lydkvaliteten og indholdet i Radioen.

10 KNR Public service redegørelse 2019 KNR TV KNR TV KNR TV ukiumi qaangiuttumi rekordiliiffiuvoq, sulisut suleqatigisallu TV-kkut aallakaatitassianik aatsaat taama amerlatigisunik aallakaatitassiormata. Meeqqat inuusuttullu Meeqqanut radio tv-lu Wowowip aaqqissuisoqarfianit suliarineqartarpoq, meeqqanut inuusuttunullu tv-kkut aallakaatitassiat sisamat angullugit sapaatit akunnerannut tunniunneqartarlutik. Tamatumalu ilutigisaanik aamma inuit attaveqaqatigiittarfiinut nittartakkatigullu aallakaatitsivinnut allanut aaqqissuisoqarfik suliaqartarpoq. Pisunik aallakaatitassiorneq KNR TV pisunik aallakaatitassianik arlalinnik suliaqartarpoq, ilaatigut aallakaatitassiaq Avannamut sanilitsinnit Islandimiut tv-qarfiat N4 Akureyrimiittoq suleqatigalugu aallakaatitassiaasoq. Tamatuma saniatigut KNR-ip tv-kkut aallakaatitassiaq Sinerissatsinnit aallakaatitassiarisarpaa Qeqertarsuarmi, Aasianni Sisimiunilu najukkami aallakaatitassiortut KNR-illu Qaqortumi immikkoortoqarfia suleqatigalugit. KNR-ip aamma Inatsisartunut qinersineq illoqarfinnit assigiinngitsunit sisamanit 2018-imi aallakaatitassiaraa Nuummiillu aamma qinersineq pillugu aallakaatitassiat arlallit aallakaatillugit. DR2 pisunik aallakaatitassiornermut atatillugu KNR-ip teknikeriinik teknikkikkullu atortorissaarutaanik aamma atuivoq. Eqqumiitsuliorneq kulturilu KNR TV-p eqqumiitsuliorneq kulturilu 2018-mi annertuumik pingaartippaa. Ilaatigut aallakaatitassiaq nangittussiaq taa guuteqartoq Piorsarsimassuseq qanimut suliarineqarpoq, tassanilu eqqumiitsuliortunik ilisarititsinerit, tusarnaartitsinerit isiginnaartitsinermillu suliat immikkut aallakaatitassiarineqarput. ICC-p 13-issaanik ataatsimeersuarnera Alaskami Barrowimi inger lanneqartoq aamma aallakaatitassiaraa, aamma Peqatigiiffiup Inuit Vejlemit juullimi inuulluaqqusinera siullerpaamik toqqaannartumik aallakaatinneqarpoq kiisalu KNR-ip ukiunik 60-inngortorsiornera Katuamit aallakaatinneqarluni. Aammattaaq KNR TV Hans Egedep Oqaluffiani juullimi tusarnaartitsineq aamma nipilersortartut Nunattalu isiginnaartitsisarfia suleqatigalugit tusarnaartitsinerit toqqaannartumik aallakaatippai. Aallakaatitassiaq nuannarineqarluartoq Unnugiaq ukioq naallugu tallimanngornerit tamaasa aamma aallakaatinneqarpoq. Der er tale om et rekordår for KNR TV, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere har produceret flere TV-udsendelser end nogensinde. Børn og unge Produktionen af børneradio og TV leveres af Wowow redaktionen der i TV leverer op til fire programmer om ugen til børn & unge. De producerer samtidig indhold til de sociale medier og andre webplatforme. Aktualitet KNR TV leverer en lang række aktualitetsprogrammer, hvor blandt andet programmet Avannamut sanilitsinnit produceres i samarbejde den Islandske Tv-station N4 i Akureyri i Island. Derudover producerer KNR Tv-programmet Sinerissatsinniit i samarbejde med lokale producenter fra Qeqertarsuaq, Aasiaat, Sisimiut og vores KNRs afdeling i Qaqortoq. Derudover har KNR TV i 2018 dækket valget til Inatsisartut fra fire forskellige byer og sendt en lang række valgprogrammer fra Nuuk. DR2 har også benyttet KNRs teknikere og teknik i forbindelse med aktualitetsproduktioner. Kunst og kultur KNR TV har lagt stor vægt på kunst & kultur i 2018. Der er blandt andet produceret en programserie der hedder Piorsarsimassuseq qanimut der har haft fokus på portrætter af kunstnere, koncerter og teaterproduktioner. KNR TV dækkede også den 13. ICC-konference der blev holdt i Barrow Alaska, Foreningen Inuits julehilsen fra Vejle, der blev sendt Live for første gang og KNRs 60-års jubilæum i Katuaq. Derudover sendte KNR TV også julekoncert fra Hans Egedes Kirke og livekoncerter i samarbejde med musikere og Det Grønlandske Nationalteater. Det populære program Unnugiaq sendte også hver fredag hele året ud.

KNR Public service redegørelse 2019 11

12 KNR Public service redegørelse 2019 Ilinniartitsineq peqqinnerlu Inuit peqqinnerusumik inooriaaseqalernissaannut isumassarsiorfiusinnaasunik 2018-imi aallakaatitassiortoqarlunilu tv-kkut aallaakaatitsisoqarpoq. Tamannalu ullaakkut eqaarsaartitsinermik aallakaatitassiatigut Yogarnermillu ilinniartitsilluni aallakaatitassiatigut pivoq. Timersorneq Assammik arsaalluni Amerikap nunavittaani pissartanngorniunnerit 18-issaat Nuummi ingerlanneqartut KNR TV-p 2018-imi aallakaatippai. Tassungalu atatillugu unamminerit 34-nit amerlanerusut nunatsinni Amerikallu nunavittaani nunat ilaanni toqqaannartumik aallakaatinneqarput. Aammattaaq Tae Kwon Domik pissartanngorniunnerit, Avannaata Qimussersua, Assammik arsaalluni nunatsinni pissartanngorniunnerit, illup iluani isikkamik arsarluni pissartanngorniunnerit, silami isikkamik arsarluni pissartanngorniunnerit kiisalu Nunani avannarlerni pissartanngorniunnerni Herningimi ingerlanneqartuni unamminerit qulit toqqaannartunik aallakaatinneqarput. Aallakaatitassiornermi pissutsit Aallakaatitassiat Unnugiaq aamma Meeqqanut Inuusuttunullu aallakaatitassiat eqqaassanngikkaanni tv-kkut aallakaatitassiornerit amerlanersaat tv-qarfiup avataani suliarineqartarput. Aallakaatitassiorfik nutaarsiassanit aallakaatitassiornermillu avillugu atorneqarpoq, taamaammat allanik aallakaatitassiornissamut periarfissanut killiliivoq. TV-p illorsuaniippoq aamma båndinut toqqorsivik, illorsuarmili båndinik pisoqqanik uninngatitsinissamut pissutsit pitsaasuunngillat. Undervisning og sundhed Der blev i 2018 produceret og sendt TV der skulle være med til at inspirere seerne til en sundere livsstil. Dette blev gjort gennem programmer med morgengymnastik og udsendelser med undervisning i Yoga. Idræt KNR TV sendte i 2018 det 18. Panamerikanske mesterskab der blev afholdt i Nuuk. Der blev i den forbindelse sendt over 34 livekampe i Grønland og visse af de panamerikanske lande. Derudover sendt KNR Tae Kwon Do mesterskaber, Avannaata Qimussersua, GM i Håndbold og GM i udendørs fodbold samt ti direkte kampe fra Det nordiske futsal mesterskab i Herning. Produktionsforhold På nær programmerne Unnugiaq og Børn & Unge udsendelserne, bliver de fleste TV produktioner produceret udenfor huset. Produktionspladsen deles med nyhedsproduktionen og det begrænser dermed mulighederne for anden produktion. TV-bygningen huser også et båndarkiv der desværre ikke har optimale opbevaringsforhold af gamle historiske bånd.

KNR Public service redegørelse 2019 13 Sulisut illuutillu Medarbejdere og bygninger Sulisoqarnerup tamarmiusup nassuiarneqarnera KNR-imi aalajangersimasunik atorfiit 94-iupput. Sulisorineqartut 2018-imi 92-iupput, taakkulu immikkoortortaqarfinnut atorfigisanullu ima agguataarsimapput: Nutaarsiassaqartitsivik: Sulisut 32-t, tassaasut nutaarsiassaqartitsinermi pisortaq ataaseq, akisussaasuulluni aaqqissuisoq ataaseq, aaqqissuisut sisamat, producerassistenti ataaseq, nutserisut pingasut, tusagassiortunngorniat pingasut tusagassiortullu 18-it. Tusagassiortunit 19-init arfinillit danskisut oqaaseqartuupput. Radiumut immikkoortortaqarfik Sulisut 19-t, tassaasut Radiumi pisortaq ataaseq, aaqqissuisut marluk, suleqatigiinni aqutsisoq ataaseq, pilersaarusiortoq aallakaatitsinermilu aqutsisoq ataaseq, aallakaatitassiornermi sulisoq ataaseq, speakerit marluk tusagassiortullu qulit. TV Sulisut 33-t, tassaasut TV-mi pisortaq, pilersaarusiornermi pisortaq, suleqatigiinni aqutsisut marluk, aaqqissuisoq, tusagassiortoq, pilersaarusiortoq aallakaatitsinermilu aqutsisoq, suliniuteqarnermi pisortaq, serviceteknikerit marluk, teknikerinngorniat tallimat, IT-administratorit marluk, tv-mik aallakaatitsisoq, toqqorsivimmi sulisut pingasut, teknikerit 13-it. Allaffeqarfik/qullersaqarfik Pisortaaneq, qullersaqarfimmi allatsi, aningaasaqarnermut pisortaq, Sulisoqarnermut pisortaq, naatsorsuusiortoq, naatsorsuusiortuulluni tuniniaanermut siunnersorti, Sulisoqarnermut siunnersorti, Sullissinermillu suliaqartoq. MTU-mi kisitsisit pingaarnerit nassuiarneqarneri ( (+x) ukiup siulianut naleqqiullugu qaffariaataasoq). Ennova suleqatigalugu sulisut iluarisimaarinninnerannik ukiut aappassaanik misissuisoqarpoq. KNR-imut tamarmut KNR-imilu immikkoortortaqarfinnut arlalissuarnut misissuinermi angusat pigineqarput. KNR-imut tamarmut angusat makku takuneqarsinnaapput kisitsisit ungaluusikkat tassaapput misissuinerup siulia nut naleqqiullugu allaanerussutaasut: Misissuinermut qaaqqusanit 89-init 55-it MTU-mi apeqqutinut akissuteqarput. Beskrivelse af det samlede Medarbejderstab KNR har 94 faste stillinger. I 2018 var der 92 ansatte, fordelt på følgende afdelinger og stillinger: Nyhedsafdeling: 32 medarbejdere, fordelt på 1 nyhedschef, ansvarshavende redaktør, 4 redaktører, producerassistent, 3 versionister, 3 journalistelever og 18 journalist. Ud af 19 journalister er 6 dansksprogede. Radioafdeling 19 medarbejdere, fordelt på radiochef, 2 redaktører, 1 teamleder, 2 tilrettelægger & værter, 1 programmedarbejder, 2 speakere og 10 journalister. TV 33 medarbejdere, fordelt på TV-chef, planlægningschef, 2 teamledere, redaktør, journalist, tilrettelægger & projektleder, projektleder, 2 serviceteknikere, 5 teknikerelever, 2 IT-administratorer, TV-afvikler, 3 arkivar, 13 teknikere. Administration/direktion Direktør, direktionssekretær, økonomichef, hr-chef, bogholder, bogholder & salgskonsulent, hr-konsulent og servicemedarbejder. Beskrivelse af MTU nøgletal ( (+x) angiver stigning fra året før). For andet år i træk er der foretaget Medarbejdertilfredshedsundersøgelse i samarbejde med Ennova. Der foreligger resultater for hele KNR samt for adskillige underafdelinger i KNR. Af resultaterne for hele KNR kan følgende nøgle ligges for grund tal i parantes er forskellen fra forrige undersøgelse: 66 ud af 89 inviterede har svaret på MTU-en.

14 KNR Public service redegørelse 2019

KNR Public service redegørelse 2019 15 Sulinerup nuannissusia 78(+5), Tatiginassuseq 85(+5), Isigineqarneq 75(+10), Pisortat qullersaasut 77(+5), Pisortaq qaninneq 77(+9), Suleqatigiinneq 84(+7), Sulinermi pissutsit 72(+4), Suliap imarisaa 86(+4), akissarsianut atorfeqarnermullu pissutsit 73(+11) aamma ilinniarneq ineriartornerlu 76(+5). Illut illunilu pissutsit nassuiarneqarneri KNR Issortarfimmi illuni attartukkani marlunni inissisimavoq. Illup aappaa (Issortarfimmut 1) siornatigut inissianut/allaffeqarfinnut sisamanut immikkoortitigaasimavoq marlunnik majuartarfeqarluni. Illullu aappaa (Issortarfimmut 9) aqqusinikkut ungasinnerulaartumiittoq siornatigut naqiteriviusimavoq, taamaattumillu inersuaqarluni maannalu init alliup tulliini allaffeqarfeqarluni. Issortarfimmut 1-imi inini allermiipput nutaarsiassanut immikkoortortaqarfik Qanoruullu teknikereqarfia, radiumut immikkoortortaqarfik allaffeqarfillu init alliup tulliiniillutik. Illu radiumut immiussiffissatut sanaajunngilaq, taamaammat aallakaatitsivik allallu illup iluani sananeqartariaqarsimapput. Issortarfimmut 9-miippoq TV-mut immikkoortortaqarfik aliikkutassianullu aamma Qanoruumut aallakaatitsiviit. Illu aamma tv-mut immiussisarfittut sanaajunngilaq, taamaattumilu illup iluani immiussisarfimmik sanasoqartariaqarsimalluni. Illu normu 9 attartornerup aallartinneraniilli oqummik pingasoriarluni eqqugaavoq, sulisullu Issortarfimmut 1-imut utaqqiisaasumik nuunneqartariaqartarsimapput. Illup silataanit imermik isaasoqartuarnera pissutigalugu illup silataa tamakkerlugu maanna illersuuserlugu qallersorneqarsimavoq. Illup oqoqarsinnaaneranik aasaru misissuiffigeqqinnissaa pilersaarutaavoq. KNR-ip båndinut toqqorsivia aamma illumi tassaniippoq. Ini tamatumunnga atorneqartoq båndinik analogimit digitalimut nussukkanik ulikkaaveqqavoq. Båndit nussorneqartussat suli tuusinterpassuupput. KNR-ip illunut marlunnut avinneqarsimanera naleqqutinngilaq, sulisut suleqatigiittut illumi ataatsimi nalinginnaasumik suleqatigiinnerminni atassuteqarnerannut akornusersuutaammat. Tupinnanngitsumillu sulinermi initigut atugassarititaasut sulisut naammagisimaarinninnerannik ukiumoortumik misissuinerni appasissumik nalilerneqarput. Arbejdsglæde 78(+5), Loyalitet 85(+5), Omdømme 75(+10), Overordnet ledelse 77(+5), Nærmeste leder 77(+9), Samarbede 84(+7), Arbejdsforhold 72(+4), Jobindhold 86(+4), løn- og ansættelsesforhold 73(+11) og læring og udvikling 76(+5). Beskrivelse af bygninger og bygningernes forhold KNR har i huse i to lejede bygninger i Issortarfimmut. Den ene bygning (Issortarfimmut 1) er oprindeligt indrettet som fire separate lejligheder/kontorlokaler med indgang ad to opgange. Den anden bygning (Issortarfimmut 9) længere op ad vejen husede et trykkeri og er således indrettet med et stort hal og nu med kontorlokaler på 1. Sal. Issortarfimmut 1 huser nyhedsafdelingen og Qanorooq-teknik i stueetagen og radioafdelingen med afviklingsstudie og administrationen på 1 sal. Bygningen er ikke bygget til radiostudie og derfor måtte der bygges en afviklingsstudie samt afviklingsrum mv. inde i bygningen. Issortarfimmut 9 huser TV-afdelingen og afviklingsstudie for hhv. underholdning og Qanorooq. Bygningen er heller ikke bygget som tv-studie, hvorfor der måtte bygges studie inde i bygningen. Bygning 9 har siden lejens påbegyndelse været ramt af skimmelsvamp tre gange, hvor personalet midlertidigt har været nødsaget til at blive flyttet til Issortarfimmut 1. På grund af vedvarende vandindtrængning gennem yderbeklædningen er der nu lagt en klimaskærm rundt om bygningen. Det er planen at vi til sommer undersøger bygningen yderligere for evt. skimmelsvamp. Bygningen huser også KNR s arkivmateriale. Det afsatte rum er nu fyldt op til bristepunktet med overførte bånd fra analog til digital. Der ligger stadig flere tusinde bånd som mangler at blive overført. At KNR er del i to bygninger er uhensigtmæssig og forstyrrer den kontinuitet der normalt eksisterer, når samarbejdende medarbejdere arbejder i samme bygning/lokaler. Og ikke mærkeligt får fysiske arbejdsforhold lav karakter under de årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelser.

16 KNR Public service redegørelse 2019 KNR-ip onlinekkut saqqumiffii Web, SMS aamma TTV KNRs online platforme Web, SMS og TTV KNR digitalikkut saqqummerfiit ataaniittut atorlugit tamanut paasissutissiisarpoq: Nittartagaq KNR.gl nittartagaq nutaarsiassaqartitsiviusoq kiisalu tv-mut, radiumut, assinut allanullu toqqorsiviusoq. Inuit attaveqaqatigiittarfiini quppernerit annertunerusut arlallit, qitiunerusut tassaallutik: YouTube.com/KNRgreenland (On-Demand video) YouTube.com/nutaarsiassat (On-Demand video) YouTube.com/meeqqanut (On-Demand video) SoundCloud.com/KNRgreenland (On-Demand audio, podcast pisariunngitsoq) Facebook.com/nutaarsiassat Radiomut tv-mullu aaqqissuisoqarfinni aallakaatitassianut Facebookimi quppernerit arlalissuit Twitter.com/nutaarsiassat KNR1-imut, KNR2-mut KNR radiomullu toqqaannartumik aallakaatitsinermut kiffartuussiviit Tekst-tv nutaarsiassanik, aallakaatitassat tulleriiaarneqarnerinik, timmisartut aallarfissaannut tikiffissaannullu paasissutissanik allanillu imaqartoq. Oqarasuaatikkut angallattakkakkut kiffartuussivik SMS 1717, taasititsinernik, allaffissamik siammarterinermullu allattorsimaffinnik imaqartoq KNR-ip Nuup illoqarfiata qeqqani nutaarsiassanik sarsuatitsivia KNR leverer offentlig information på følgende digitale platforme: Hjemmesiden KNR.gl - et nyhedsite samt et mediearkiv for tv, radio, billeder m.m. Et større antal sociale sites, hvoraf de mest centrale er: YouTube.com/KNRgreenland (On-Demand video) YouTube.com/nutaarsiassat (On-Demand video) YouTube.com/meeqqanut (On-Demand video) SoundCloud.com/KNRgreenland (On-Demand audio, simpel podcast) Facebook.com/nutaarsiassat En lang række Facebook programsider fra både radio- og tv-redaktioner Twitter.com/nutaarsiassat Live streamingtjenester for KNR1, KNR2 og KNR radio Tekst-tv med nyheder, programoversigter, flyinformation, m.m. Mobiltjenesten SMS 1717, med polls, indbakke og distributionslister KNR s lysavis i bymidten af Nuuk

KNR Public service redegørelse 2019 17 KNR-ip nittartagaa KNR.gl KNRs hjemmeside KNR.gl 2018-imi ukiumoortumik atuisut 1 millionit missarluinnaaniipput. KNR.gl-ip oqaluttuarisaanerani siullerpaamik ikileriartorneqarneranik tamanna takutitsivoq. Antallet af årlige brugere i 2018 er knap 1 million. Det viser for første gang i KNR.gl s historie, et fald. KNR-ip nittartagaata, KNR.gl-ip, oqaluttuarisaanerani siullerpaamik ataasiartumik atuisut amerlassusaatigut ikileriaateqarfiuvoq, ukiumoortumik angusat 1 millionit missaanniimmata, 2017-ip tungaanut millioni sinnerneqartarni. Google Analyticsip nunarsuarmi nittartakkani tamani atuisunik kisitsisarnerminik sukaterisimalluni 2018-ip aallartinnerani nalunaaruteqarnera eqqarsaatigissagaanni, angusat ernumalersitsinngillat, taamali ingerlasoqarnera 2019-imi eqqumaffigineqassaaq. 2018-imi ataasiartumik atuisut 846.268-iupput. KNRs hjemmeside, KNR.gl, så for første gang i sin historie et fald i antal unikke brugere, hvor det årlige resultat lå på knap 1 mio. imod i 2017, hvor det lå over millionen. Set i lyset af, at Google Analytics i starten af 2018, har meldt ud, at man har skærpet sine metoder for optælling af aktive brugere på alle hjemmesider i hele verden, så er det ikke et resultat der giver grund til bekymring, men fordrer til at man er opmærksom på tendensen i 2019. Der var således 846.268 unikke brugere i 2018. Ukioq KNR.gl-imik ataasiartumik atuisut amerlassusaat 2018 * 846.268 2017 1.019.400 2016 730.465 2015 607.106 2014 501.080 * Google Analyticsip kisitsinermut periaatsini tamanut tunngatillugu allanngortippaa. Nunarsuarmi nittartakkanut tamanut atuuppoq angusanillu eqqornerusunik takutitsisussaalluni, aammali ataasiartumik atuisut siornatigut qaffasippallaamik tagginneqartarsimanerinik ersersitsivoq. År Antal unikke brugere på KNR.gl 2018 * 846.268 2017 1.019.400 2016 730.465 2015 607.106 2014 501.080 * Google Analytics har ændret optællingsmetode generelt. Det gælder alle hjemmesider i hele verden, og det skulle give et mere præcist billede, men også betyde at antallet af unikke brugere tidligere har været estimeret for højt.

18 KNR Public service redegørelse 2019 Nittartakkamut isernerit (sessionit) 2018-imi 4,8 millioniupput (eqqorluartumik 4.845.050-it). 2017: 4,9 mio. session 2016: 3,4 mio. sessions 2015: 2,8 mio. sessions 2014: 2,5 mio. sessions Quppernerit takuneqartut 2018-imi 11,7 millioniupput (eqqorluartumik 11.734.071-it). 2017: 12,0 mio 2016: 8,8 mio. 2015: 7,2 mio. 2014: 6,2 mio. Agguaqatigiissillugu ullormut atuisut 15.000-it missaanniipput. 2018-imi apriilip 25-ani amerlanerpaaffiat Inatsisartunut qinersisoqarneranik pissuteqarpoq (ataasiartumik atuisut 33.426-t). KNR.gl-imi immikkoortut Nittartagaq arlalinnik immikkoortoqarpoq, 2018-mi nutaanik aamma ilaneqarput, soorlu assersuutigalugu Inatsisartunut qinersineq knr.gl/kl/qinersineq/2018. Ataani assersuutitut takuneqarsinnaavoq knr.gl/panam Der var 4,8 mio. session i 2018 (nøjagtigt 4.845.050). 2017: 4,9 mio. session 2016: 3,4 mio. sessions 2015: 2,8 mio. sessions 2014: 2,5 mio. sessions Der var 11,7 mio. sidevisninger i 2018 (nøjagtigt 11.734.071). 2017: 12,0 mio 2016: 8,8 mio. 2015: 7,2 mio. 2014: 6,2 mio. Antallet af gennemsnitlige daglige brugere lå på ca. 15.000 brugere på hverdage. Det høje peak den 25. april 2018, skyldes valg til Inatsisartut (33.426 unikke brugere). Sektioner på KNR.gl Hjemmesiden indeholder et større antal sektioner, og nogle nye kom til i 2018, eksempelvis valg til Inatsisartut knr.gl/da/valg/kommune/2018. Her ses for eksempel knr.gl/panam

KNR Public service redegørelse 2019 19

20 KNR Public service redegørelse 2019 Angallattakkanut naleqqussaaneq KNR.gl mobile firstimik tunngaveqarpoq. Ilusiligaanera allanngor sinnaavoq, oqarasuaatillu angallattakkat qarasaasiaaqqallu skærmiisa angissusaat najoqqutaralugit ilusaa allangortarluni. Oqarasuaatinik angallattakkanik atuisut datamik atuinerat anikillisarniarlugu quppernerit ingerlaavartumik loaderneqartarput. Atortorissaarutinit sorlernit nittartakkamut isertoqartarnera 2018-imi aalaakkaasuuvoq. Atuisut 67,2 procentii oqarasuaat angallattagaq atorpaat 32,8 procentillu qarasaasiaq atorlugu. Mobilitet KNR.gl bygger på mobile first. Designet er responsivt og ændrer sig afhængigt af skærmstørrelser på mobiler og tablets. Siderne loades løbende så dataforbruget for mobilbrugeren begrænses. Fordelingen af tilgang fra typer af devices er i 2018 stabiliseret for nu. Således kom 67,2 % af brugerne fra en mobil enhed, og 32,8 % fra en desktop. Atuisut KNR.gl-imut isernerminni atugaat. Brugertilgangen til KNR.gl. TV-mik radiumillu toqqaannartumik qarasaasiakkut aallakaatitsineq aamma video on demand Radio live stream KNR Radio live streamimik 2018-imi ataasiartumik atuisut 2 millioningajaapput (eqqorluartumik 1.834.000). Båndbreddemik atuineq tamarmiusoq, tassalu data nassissuinerup annertussusia katillugu 140,7 TerraByteuvoq. TV og radio Live streams, samt video on demand Radio live stream KNR Radio live stream havde næsten 2 millioner unikke besøg i 2018 (nøjagtigt 1.834.000). Det samlede båndbreddeforbrug, altså den udsendte datamængde, var på 140,7 Terra Byte i alt. 49 procentit smartphone atorlugu radiumik tusarnaarput, 24 procentit unknown atorlugu, taakkulu Sonoriussangatinneqarput radiullu digitalit assingusut allat, 10 procentit tablet atorlugu tusarnaarput, 1 procentit phablet assingusullu atorlugit, 16 procentiinnaallu qarasaasiaq atorlugu tusarnaarlutik. 49 % lyttede til radioen fra en smartphone, 24% lyttede fra unknown hvilket konkluderes til at være Sonor og lignende digitale radioer, 10% fra tablet og 1 % fra phablet eller lignende, mens kun 16% af lytningen nu kommer fra en desktop. Ukiup ingerlanerani ataasiartumik atuisut 6.001-iupput, ullormullu radiumik toqqaannartumik tusarnaarlutik ataasiartumik atuisut agguaqatigiissillugit 4.740-llutik. Der var 6.001 unikke brugere i løbet af året og gennemsnitligt 4.740 unikke besøg om dagen, der lyttede til live radio.

KNR Public service redegørelse 2019 21 2018-imi ullormut ataasiartumik atuisut. Daglige unikke besøg i 2018. Radiumik onlinekkut tusarnaartartut amerliartuinnarput. Radio livestreamimut isernerit 2018-imi katillugit 1,8 millioniupput. Stigningen af online radiolytning fortsætter. Der var 1,8 mio. besøg på radio livestream i alt i 2018. Radiumik tusarnaartut nunanit 91-ineersuupput. 48 procentit Danmarkimit tusarnaarput, 26 procentit nunatsinnit tusarnaarput sinnerilu 26 procentiusut nunanit amerlasuuneersuullutik, pingaartumik USA-mit. Radiolytterne kom fra 91 lande. 48% lyttede fra Danmark, 26% fra Grønland og de sidste 26% fra mange lande, primært USA.

22 KNR Public service redegørelse 2019 TV live stream Live streamimik 2018-imi atuinerit 262.715-iupput, 2017-imut naleqqiullugu amerleriaateqarlutik, 2016-imi rekordiliiffiusoq anguneqanngilaq (Atuisorpassuit Amerikami avannarlermeersut Arctic Winter Games 2016-imik isiginnaarput). Minutsit tamarmiusut 5.445.709-upput. Atuisup ataatsip ullormut piffissamik atugaa ukioq tamakkerlugu agguaqatigiissillugu 21 minutsit missaanniippoq, ullormullu atuisut agguaqatigiissillugit 350-it missaanniipput, ullormi ataatsimi amerlanerpaaffigisaat 15.614-iullutik, tassalu Pan American Handball Tournament 2018-imi pissartanngorniutivittoqarnerani. TV live stream Live stream 262.715 visninger i 2018, en stigning i forhold til 2017, men stadig ikke oppe på rekordåret 2016 (mange nordamerikanske brugere så Arctic Winter Games 2016). Samlede minut antal var 5.445.709. Gennemsnittet af tiden pr. bruger pr. dag over hele året var på ca. 21 minutter, og gennemsnittet af daglige brugere var ca. 350, med et peak på 15.614 brugere på en dag, nemlig finalen i Pan American Handball Tournament 2018. KNR live streamip aamma on demandip nalunaarsornerat. Oversigt over KNR live stream og on demand. Livemik VOD-millu isiginnaartut 2018-imi 19.572.294-iupput, 2017-imi 14.997.845-llutik. Der var 19.572.294 visninger på live og VOD i 2018 imod 14.997.845 i 2017.

KNR Public service redegørelse 2019 23 AOD aamma VOD: Audio On Demand aamma Video On Demand Radiukkut aallakaatitassiat toqqorsivimmiittut 2018-ip naanerani 10.319-it missaanniipput. 100.430-riarluni AOD-mik tusarnaartoqarpoq audio on demand - Soundcloud aqqutigalugu tassuunaluunniit toqqaannartumik. Pulaarti juulip arfineq-aappaaneersoq tusarnaarneqarnerpaavoq, 8.635-riarlugu tusarnaarneqarluni. KNR-ip Youtubemi kanalianik pingaarnermik malinnaasut 6.060-iupput, KNR-ip nutaarsiassanut kanalianik malinnaasut 1.492-iupput KNR-illu meeqqanut kanalianik tusarnaartut 874-iullutik. Tv-kkut aallakaatitassiat toqqorsivimmiittut katillugit 8.830-upput. VOD-mik video on demand - 1.552.271-eriarluni ukiup ingerlanerani isiginnaartoqarpoq. Minutsit isiginnaarnermut atorneqartut 18.411.916-iupput (assingalugu ukiut 35-t ullullu marluk). Atuisut nunanut agguataarsimanerat tassaavoq nunatsinnit 54 procentit, Danmarkimit 32 procentit, sinnerilu tassaanerupput Chilemit, Brasiliamit, U.K.-mit, Colombiamit, USA-mit Canadamiillu. AOD og VOD: Audio On Demand og Video On Demand Der var ca. 10.319 radioudsendelser i arkivet i slutningen af 2018. 100.430 gange blev der afspillet AOD audio on demand via eller direkte på SoundCloud. Pulaarti fra d. 7. juli blev mest spillet med 8.635 afspilninger. På YouTube er der 6.060 abonnenter på KNR s hovedkanal, 1.492 på KNR s nyhedskanal og 874 på KNR s børnekanal. Der var i alt 8.830 tv-udsendelser i arkivet. Der blev afspillet VOD video on demand - 1.552.271 gange i løbet af året. Antal sete minutter var 18.411.916 (svarende til 35 år og 2 dage). Geografisk fordeler brugerne sig med 54% fra Grønland, 32% fra Danmark, resten primært fra Chile, Brasilien, U.K., Colombia, USA og Canada.

24 KNR Public service redegørelse 2019 SoMe, Inuit attaveqaqatigiittarfii Facebook KNR-ip Facebookimi quppernera 17.829-init malittarineqarpoq. Nunatsinni nittartakkanut allanut assersuussineq ataani takuneqarsinnaavoq. SoMe, Sociale Medier Facebook KNR s page på Facebook har 17.829 følgere. Her ses en sammenligning med andre sites i Grønland. twitter KNR-ip twitterimi quppernera 2018-imi followersinik 1.821-nik malittarineqarpoq. 66 procentit angutaapput 34 procentillu arnaallutik. Ukiumi tweeternerit impressionsinik 2,975 millioninik kinguneqarput. KNR TTV (tekst-tv) Tekst-tv-mut nutaarsiassanik ikkussuineq KNR-ip nittartakkamut atortorissaarutaatigut Drupalikkut toqqaannartumik pisarpoq. Nutaarsiassat kingulliit 25-t oqaatsini marlunni tekst-tv-kkut saqqummiunneqartarput. Aamma ilaatigut aallakaatitassat tulleriiaarneqarneri, timmisartut tikiffissaat aallarfissaallu, paasissutissallu allat tassani atuarneqarsinnaapput. Epinionip atuisartut isumaannik misissuinera naapertorlugu, isiginnaartartut 31 procentiisa tekst-tv ullut tamaasa tamangajaasaluunniit atortarpaat, 50 procentillu missaasa atunngisaannarlugu. twitter KNR s twitter side havde 1.821 followers i 2018. 66% mænd og 34% kvinder. Årets tweets førte til 2,975 mio. impressions. KNR TTV (tekst-tv) Redigering af nyhederne til tekst-tv foretages direkte i KNR s redigeringssystem, Drupal. Seneste 25 nyheder i begge sprog, vises på tekst-tv. Samt blandt andet programoversigter, fly- ankomster og afgange, og anden information. Ifølge Epinions brugerundersøgelser, anvendte 31% af seerne tekst-tv dagligt eller næsten dagligt, mens ca. 50% aldrig brugte det.

KNR Public service redegørelse 2019 25 KNR SMS 1717 KNR-ip oqarasuaatinut angallattakkanut kiffartuussivia tv-kkut radiukkullu toqqaannartumik taasinernut KNR-imullu atassuteqarnermut atorneqartarpoq, soorlu nutaarsiassanik ilisimatitsisarnermi aammalu nutaarsiassanut ilisimatitsinermi. KNR.gl-imi kiffartuussinerit allarpassuit KNR-ip nittartagaani kiffartuussinerit periarfissallu assigiinngitsorpassuupput. Silamik ilimasaarutit, aallakaatitassat tulleriiaarneqarneri, immikkoortut assiisivillu ilaannai taaginnarlugit. KNR-imi atuisut assiisiviannut assit atuisunit nassiunneqartut amerliartuinnarput, maannakkullu 17.000-it sinnerlugit. KNR SMS 1717 KNRs mobile tjeneste blev benyttet til live afstemninger i tv og radio samt til inddragelse af lyttere i radioprogrammer og til kontakt til KNR, for eksempel i form af tip, og i stigende grad anden feed back, til nyhedsafdelingen. Mange andre tjenester på KNR.gl Der var mange andre forskellige tjenester og features på KNRs hjemmeside. Fra vejrudsigter til programoversigter og til sektioner og billedgalleri for blot at nævne nogle af dem. Antallet af bruger indsendte billeder til KNRs brugerbilledgalleri stiger fortsat, og er nu på over 17.000. KNR.gl/assiisivik KNR.gl/billedgalleri

26 KNR Public service redegørelse 2019 2018-imut naatsorsuutit Regnskab for 2018 Isertitat Indtægter: 2018-imut naatsorsuutit Regnskab 2018 2018-imut missingersuutit Budget 2018 Nikingassutaasoq Afvigelse Aningaasaliissutit Bevilling -68.284.000-68.284.000 - Isertitat allat Andre indtægter -7.622.530-7.345.225-277.305 Isertitat katillugit: Indtægter i alt: -75.906.530-75.629.225-277.305 Aningaasartuutit: Omkostninger: Akissarsiat Løn 43.400.078 43.873.653-473.575 Honorarit Honorar 8.806.463 8.759.472 46.991 Sulisoqarnermut aningaasartuutit Personaleomkostninger 1.528.630 1.759.630-231.000 Aallakaatitassiornermut aningaasartuutit Produktionsomkostninger 3.153.861 3.113.305 40.556 Isumaqatigiissutit pisussaaffiillu Kontrakter og forpligtelser 3.694.165 3.898.544-204.379 Allaffissorneq Administration 1.685.697 1.798.992-113.295 Biilit taxanullu aningaasartuutit Biler og taxaomkostninger 481.840 299.555 182.285 Atortut & IT Materiel & IT 7.406.973 7.704.473-297.500 Illunik ingerlatsineq Bygningers drift 5.626.199 5.564.332 61.867 Aningaasartuutit katillugit: Omkostninger i alt: 75.783.905 76.771.955-988.049 Aningaasaliissutinut tunngasut Finansielle poster -38.798 49-38.847 Angusat (positivit) Resultat (positiv) -161.423 1.142.778-1.304.201 KNR-ip 2018-imut naatsorsuutai 161.423 kr.-inik sinneqartooruteqarfiupput, 1.142.778 kr.-inik amigartooruteqarnissaq naatsorsuutaagaluartoq, nikingassutaasoq 1.304.201 kr.-iuvoq pingaarnertullu makkuninnga pissuteqarluni: Tallimanngornikkut aliikkusersuinerni taasititsinerit amerlanerunerat pissutigalugu SMS-erutinit isertitat amerlanerusut 2018-ip ingerlanerani atorfiit inuttaqanngitsut pissutigalugit akissarsianut aningaasartuutit ikinnerusut Nextimik suliniutip kinguaattoorutigineqarnera pissutigalugu pikkorissaanermut aningaasartuutit ikinnerusut Isumaqatigiissutinut pisussaaffigisanullu aningaasartuutit ikinnerusut, aningaasat tamatumunnga missingersuutigineqartut amerlanaarneqarsimanerat pissutigalugu Nextimik suliniutip kinguaattoorutigineqarnera aatsaallu 01.06.19-imi naammassisussaanera pissutigalugu atortunut IT-mullu aningaasartuutit ikinnerusut KNRs regnskab for 2018 viser et overskud på 161.423 kr. imod et budgetteret underskud på 1.142.778 kr. Afvigelsen er 1.304.201 kr. og skyldes hovedsageligt følgende: Flere SMS-indtægter grundet flere afstemningsrunder til fredagsunderholdningerne Færre lønomkostninger grundet flere ej besatte stillinger i løbet af 2018 Færre kursusomkostninger grundet forsinkelse af NeXT-projektet Færre kontrakt & forpligtelsesomkostninger grundet for høj budgetteret beløb til dette Færre materiel & IT omkostninger grundet NeXT-projektet er forsinket og bliver først færdiggjort 01.06.19

KNR Public service redegørelse 2019 27 Ilanngussaq 1 Bilag 1 Aktivitetstal i timer for 2018 Kontrakt 2018 Realiseret Afvigelse Udsendelser fra andre producenter i Grl. Radio 70 129 59 Tv 105 305 200 KNRs egenproduktion i alt Radio 2.295 3.496 1.201 Tv 714 832 118 KNRs egenproduktion i alt RADIO Børn og unge 150 374 224 Kunst og kultur 1030 1685 655 Idræt 110 142 32 Nyheder og aktualitet 975 1264 289 Undervisning 20 21 1 Sundhed 10 11 1 Heraf danske udsendelser 320 384 64 I ALT 2.295 3.496 1.201 (Udsendelse i alt) 2.365 3.625 1.260 KNRs egenproduktion i alt TV Børn og unge 230 51-179 Kunst og kultur 115 218 103 Idræt 110 273 163 Nyheder og aktualitet 230 234 4 Undervisning 20 31 11 Sundhed 9 24 15 Danske (dansksprogede) udsendelser 17 5-12 Versioneret til dansk 80 97 17 I ALT 714 832 118 (Udsendelse i alt) 819 1136 317 Total (TV og RADIO) Radio 8.702 8.953 251 Tv 4.059 4.884 825

KALAALLIT NUNAATA RADIOA GREENLANDIC BROADCASTING CORPORATION