Udenlandsk arbejdskraft er ikke løsningen

Väljavõte

1 Dit abonnement er personligt! Denne e-avis må ikke deles eller kopieres. Er dette ikke din e-avis så kontakt venligst Sara Olsvig: Jes Olsen, Siulersuisuni Akilernerluisoqaratarsinnaanera amerlanernit Aarsleff: ilaasortat Sulisutta 40 procentii sissuissavarput nunatsinneersuupput avataaneersuupput Leiff Josefsen Vi skal passe på social dumping Leiff Josefsen Vi har 40 procent udenlandsk arbejdskraft Grønland dominerer de fleste bestyrelser PINGAARNERTUT ALLAASERISAQ LEDER 39 KR Leiff Josefsen GRUNDLAGT 1958 NR JULI 2016 UKIUT/ÅRGANG 58 SERMITSIAQ.AG Jens K. Lyberth: Leiff Josefsen Nikolaj Jeremiassen: Qeqertarsuup tunuani qaleralittassat tonsinngorlugit amerlineqassapput Nikolaj Jeremiassen: Hellefiskekvoten i Diskobugten skal hæves til tons 8-9 Udenlandsk arbejdskraft er ikke løsningen Jens K. Lyberth: Avaleraasartoorniarneq aallartilluartoq Polar Seafood Royal Greenlandilu nalunaarput Makrelfiskeriet er kommet godt fra start lyder det fra Polar Seafood og Royal Greenland Sulisartut avataaneersut aaqqiissutaanngillat 8-9 Leiff Josefsen Sommermenu hos Spisestedet Sarfalik I år har Spisestedet Sarfalik åben hele juli med en særlig sommermenu. SOMMERÅBNINGSTIDER: TIRSDAG-LØRDAG FRA KL Bordbestilling via eller Qasapermiut Paarnaqutit 2. Box Sisimiut Qasapermiut sulisunik pingasunik angallassisartumullu ikiortimik pissarsiorpoq Qasapermiut søger 3 medarbejdere og skibsassistent Paasissutissat sukumiinerusut: Takuuk job.sermitsiaq.ag / Se hele opslaget på job.sermitsiaq.ag

2 INDLAND Layoutet af Linda. L. Rachlitz Akilernerluisarneq IA-p mianersoqqussutigaa (KICKER: Inuiaqatigiinni oqallinnermi suliffissaaleqineq avataaniillu suliartortut taputartuunneqarajupput K TAAKKU UAGULLU Kurt Kristensen alaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik naapertorlugu Thailandimiut 175-it Filippinerineersullu 162-it Kalaallit Nunaanniipput, Kangianiit inuit katillugit 337-iullutik. Taamaakkaluartoq inuiaqatigiinnguit taakku (Nunatsinnit inuit 0,5 procentiisa missaanniittut) inuiaqatigiinni oqallinnermi inituupilussuupput, suliffissaaleqinerlu avataaniillu suliartortut sulinermik inuussutissarsiuteqartut kattuffiata SIK p qassimiuaartitsinerani initoqalutik. Kangiamiut akilernerlunneqartarnerat eqqumaffiginerusariaqarparput, Inuit Ataqatigiit siulittaasuat Sara Olsvig oqarpoq. Aamma taakku inissaqartariaqarput, sulisitsiuili alaatsinaattariaqarpavut akilernerluisoqartaqqunagu. Tamatuma nunatsinni tamarmi akissarsiat nalinginnaasut appartissinnaavai, inuiaqatigiinnguillu atugaat nunatsinni tamarmi sulinermik inuussutissarsiuteqartunik eqquisinnaavoq. Isumaqatigiissutit malinneqartut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut pisortaatut neriorsuutigisinnaaviuk ilaasortavit arlaanaataluunniit Thailandimiut Filippinerillu akilernerluttanngikkai? Taamatut neriorsuinissaq akisussaassuseqanngilaq, pisortaq Brian Buus Pedersen Sermitsiamut oqarpoq, sulisullu taakku suliassaqarfiit sisamat Sulitsisut SIK-llu akornanni isumaqatigiissusiorfiusimasut iluini sulippata taava ilaasortatta suliassaqarfimmi isumaqatigiissutaasut malittussaavaat. Pissutsit taamaapput! Sulisitsisut akilernerluisarneq pillugu SIK-mik oqaloqateqarsimappat? Naagga, isumaqatigiinniarnitsinni akilernerluineq oqaluuserineqartarsimanngilaq. Akilernerluisarneq Sulitsisut qanoq isumaqarfigaat? Sulisitsisutut suliffeqarnikkut torersunik aaqqissuulluakkanillu qulakkeerisuuvugut, Brian Buus Pedersen oqarpoq. Paasisinnaanngilarali akilernerluisarneq qanoq pilersinnaanersoq. Oqartussaasut avataaniit suliartortunik nakkutilliisuupput, isumaqatigiissutigineqartut akuerisarlugit, sulitsitsisut uppernarsartussaallugu atorfinitsitsinerni Kalaallit Nunaanni akissarsiatigut atorfininnermilu atugassat nalinginnaasut malinneqartut. Taamaattumik pisortat aamma akilernerluinermik akiuinissaminnut pisariaqartunik sakkussaqarput. Ajornanngippat nunaqavissumik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut ilaasortamik nunaqavissuniit avataanneersunik atorfinitsitserusunnerusarnerannik oqalunneq eqqunngitsuunerarpaat. Takornariaqarnikkut periusissiami nutaami Naalakkersuisut anguniagai angussagutsigik avataaniit sulisussarsiortariaqarpugut, Sulisitsisuni akunnittarfeqarnikkut, neriniartarfeqarnikkut takornariaqarnikkullu ataatsimiititaliami siulittaasoq Helge Tang Sermitsiamut oqarpoq. Suliffissaaleqisut iupput, nassuerutigisariaqarparpulli tamarmik takornarialerinerup iluani sulilersinneqarsinnaanngitsut oqaatsitigut allatigullu piginnaasaqartussaagamik. Naapertuuttuuvorli: Sulisitsisup nunaqavissoq sulisorerusunneruaa avataannit tikisitamit angalasussamik inissaqartussamillu. Suliami tassani upperiinnalerneqarsimasorpassuupput, aammali naapertuuttumik ingerlasoqarpoq, Helge Tang oqarpoq. Eqqorpa eqqunngilaluunniit Asiamiit suliartortut suliassaqarfimmi akissarsiakiffiusutut, sivisuumik sulisariaqarfiusutut, ineqarnermut akileerujussuarfiusutut angerlarnissaminnillu nammineq akiliisariaqarfiusutut upperiliinnakkanik ulikkaartumi sulipput, tassalu pissutsit akilernerlunneqarnermik kinguneqartut. Upperiliinnakkat allanngortikkuminaapput; immaqalu aamma sulisut akissarsiatik Kalaallit Nunaanni akissarsiat appasinnerpaaffissaannit ikinnerusut najukkaminnili akissarsianit qaffasinneroqisut naammagisimaarpaat. Sulisitsisut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisunut ilaasortaanngitsut sinnerlugit oqaaseqarsinnaanngilanga, namminerli ilaasortavut oqaloqatigigaangakkit paasisarpara akunnittarfeqarnikkut neriniartarfeqarnikkullu Thailandimiorpassuarnik Filippinererpassuarnillu sulisoqartumi avataaniit suliartortunut pissutsit atukkat ajunngilluinnartuusut, Brian Buus Pedersen oqarpoq. Aamma ilaasortavut Thailandimiunik Filippinerermiunillu sulisullit sulisutik taakku nuannarilluinnartarpaat, eqiasuillutillu aalajaatsuummata, sulisullu taamaattut ajortumik pineqarneq ajorput. Ataqqinninneq naleqquttorlu Ullumikkut Nunatsinni inik suliffissaaleqisoqarpoq, sulitsisullu suliffissaaleqisunik sulilersitsinissaminnut pikkorinnerusariaqarput naak soraarummeernermut allagartaqanngikkaluartut, Sara Olsvig oqarpoq. Ilisimasakka tusartakkakkalu tunngavigalugit upperinngilara sulitsisut nuna - qavissumik sulisussarsiorniarlutik iliuuseqanngip pallaartartut. Sanaartorfinni sulisussanik ilinniarsimanngitsunik amigaateqarpugut, maanili pissarsiarisinnaanngilavut. Taamaattumik inuiaqatigiinni aaqqissuussaanikkut ajornartorsiutit iliuuseqarfigisariaqarpavut, taakkumi atorfiit suliffissaa- IA advarer mod social dumping I den offentlige debat bliver ledighed og udefrakommende arbejdskraft ofte knyttet sammen I DEM OG OS Kurt Kristensen følge Grønlands Statistik bor 175 thailændere og 162 filippinere i Grønland i alt 337 mennesker fra Fjernøsten. Alligevel fylder denne relativt lille befolkningsgruppe (omkring en halv procent af den samlede befolkning i Grønland) meget i den offentlige debat, og ledigheden og den udefrakommende arbejdskraft fyldte da også meget på lønmodtagerorganisationen SIKs folkemøde Qassimiuaarneq. Vi skal være mere opmærksomme på social dumping hos østerlændinge, siger Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig. Der skal også være plads til dem, men vi må holde et vågent øje med arbejdsgiverne, så der ikke sker en social dumping. Det kan sænke det generelle lønniveau i hele Grønland, og vilkårene for en lille gruppe kan i sidste ende ramme alle landets lønmodtagere. Overenskomster fulgt Kan du som direktør i Grønlands Erhverv garantere, at ikke en eneste af dine medlemmer udsætter thailændere og filippinere for social dumping? Det vil være uansvarligt at udstede en sådan garanti, siger direktør Brian Buus Pedersen til Sermitsiaq, men hvis denne arbejdskraft er beskæftiget indenfor de fire områder, som er regulerede af overenskomst mellem GE og SIK, skal vore medlemmer følge overenskomsterne for det pågældende område. Sådan er det! Har GE drøftet social dumping med SIK? Nej, i vore forhandlinger har social dumping ikke været et punkt på dagsordenen. Hvad er GEs holding til social dumping? Som arbejdsgiver står vi for ordentlige og velregulerede forhold på arbejdsmarkedet, siger Brian Buus Pedersen. Men jeg kan slet ikke forstå, hvordan der skulle opstå social dumping. Myndighederne, som fører tilsyn med den udefrakommende arbejdskraft, godkender de indgåede kontrakter, hvor arbejdsgiverne skal dokumentere en ansættelse i henhold til de generelle løn- og ansættelsesvilkår i Grønland. Derfor har myndighederne også de nødvendige værktøjer til at slå ned på social dumping. Helst en lokal ansat Grønlands Erhverv afviser påstanden om, at dens medlemmer hellere vil ansætte udefrakommende end lokal arbejdskraft. Hvis vi skal nå målene i Naalakkersuisuts nye turismestrategi, skal vi hente arbejdskraft udefra, siger formanden for GE's brancheudvalg for hotel, restaurant & turisme Helge Tang til Sermitsiaq. Vi har arbejdsløse, men vi må erkende, at de ikke alle kan tage et arbejde i turistbranchen med de krav om sprogkundskaber og færdigheder, som det kræver. Men der er jo logik i tingene: En arbejdsgiver vil hellere have en lokal medarbejder end en udsendt medarbejder, som kræver rejse og bolig. Der er mange myter i denne sag, men der er også logik i tingene, siger Helge Tang.

3 NUNATSINNIT SIK-p qassimiuaartitsinerani suliffissaaleqineq avataaniillu suliartortarneq aamma annertuumik oqaluuserineqarpoq, IA-mi siulittaasup Sara Olsvigip akilernerluisarneq mianersoqqussutigalugu. Ledighed og udefrakommende arbejdskraft fyldte også meget på SIKs folkemøde Qassimiuaarneq, hvor IA's formand Sara Olsvig (i midten) advarede mod social dumping PAASISAT Suliffissarsiuussisarfik akimmisaarfiusoq leqisullu naapinnissaannik akornusiipput, Brian Buus Pedersen oqarpoq. Oqallinneq sakkortoqisoq Sara Olsvigip isumaqatigaa, Asiamiullu nunatsinneereersut atornerlunneqarnissaannut akilernerlunneqarnissaannullu illersortariaqarpavut. Avataaniit suliartortut nalinginnaasumik akissarsiaqartut sulinerminnilu atugassaqartut inuiaqatigiinnut naleqartunik pilersitsipput, Brian Buus Pedersen oqarpoq. Maani nunamiinngitsuuppata kiffartuussinitsitut kiffartuussisinnaanavianngikkaluarpugut sanaartornermi, akunnittarfeqarnikkut neriniartarfeqarnikkullu. Taamaattumik taakku eqqartoraangatsigik eqqarsarluaqqaartassaagut, ataqqinnittumik Leiff Josefsen naleqquttumillu eqqartorlugit pasillernagillu. Naalakkersuisut nunat allamiunut suliassaqarfik killeqarfinnillu nakkutilliineq aki - sus saaffilerlerusuppaat, suliallu taassuma ingerlanissaa ukiaanerani Inatsisartut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassaaq. Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinnerminni kommunini suliffissarsiuussisarfiit siunnersuisarfiit pikkorissaaviillu Piareersarfiit kattunnissaat akuersissutigaat. Tamatumani tunngaviusoq suliffissarsiuussisarnerup pitsaanngitsuunera, sumiiffiillu ilaanni suliffiqarnermut tunngasunik sullissinermi sapaatit akunneranut innuttaasumut ataatsimut agguaqatigiissillugu taamaallaat 6 minutsit atorneqarsinnaasarlutik, suut tamaasa ilanngullugit. Ukiorpassuit ingerlanerini misilittagaraarput kommunini suliffissarsiuussisarfiit suliffissaaleqisunik sulilersitsiniarlutik iliuuseqanngippallaartartut, saniatigullu kommunit inunnut suliffissaminnik innersuunneqaraluarlutik sulerusunngitsunut pillaanissaminnut periarfissaqaratik, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisuni pisortaq Brian Buus Pedersen Sermitsiamut oqarpoq. Aamma takusarparput suliffissarsiuussisarfiit inunnut sulinissaminnut piareersimanngitsunut suliffissanik innersuussisartut, isumaginninnerup iluaniittariaqartunik. Allat sulilersinnaagaluartut akiitsutoqqamik akissarsianit peerneqarnerat misigisarpaat, taamaalilluni isumaginninnikkut pilersorneqaannarnissaq akilersinnaanerulluni. Tamanna attaveqatigiinnikkut ajornartorsiutaavoq aaqqinneqanngitsoq, Brian Buus Pedersen oqarpoq. FAKTA Arbejdsmarkedskontoret en flaskehals Fup eller fakta Den asiatiske arbejdskraft er et område, som er fyldt med myter om lave lønninger, lange arbejdsdage, høje huslejer og egenbetaling af hjemrejsen til Fjernøsten alt sammen forhold, som slutter med social dumping på lønsedlens bundlinje. Det er svært at trænge gennem myterne; måske også fordi disse ansatte er tilfredse med en løn, som er mindre end den grønlandske mindsteløn, men væsentlig højere end den hjemlige løn. Jeg kan ikke tale på vegne af arbejdsgivere, som ikke er medlem af Grønlands Erhverv, men når jeg taler med vore egne medlemmer, har jeg indtryk af, at der indenfor hotel- og restaurationsbranchen, hvor mange thailændere og filippinere er ansat, hersker ganske ordnede forhold for den udefrakommende arbejdskraft, siger Brian Buus Pedersen. Og så er vore medlemmer, som har medarbejdere fra Thailand og Filippinerne, stjerneglade for denne arbejdskraft, fordi de er flittige og stabile, og sådan en arbejdskraft behandler man ikke dårligt. Respekt og rimelighed Der er ledige i dagens Grønland, og arbejdsgiverne skal være bedre til at aktivere de ledige, selv om de ikke har et eksamensbevis, siger Sara Olsvig. Med den viden, jeg har, og de historier, som jeg hører, køber jeg simpelthen ikke påstanden om, at arbejdsgiverne ikke gør en stor indsats for at skaffe lokal arbejdskraft. Vi mangler folk på byggepladserne til ufaglært arbejde, men kan ikke rekruttere dem i Grønland. Rekrutteringsproblemerne på fiskefabrikkerne er også velbekendte. Derfor er vi nødt til at tage fat på de strukturelle problemer i samfundet, som forhindrer jobs og ledige i at mødes, siger Brian Buus Pedersen. Tonen er meget hård, medgiver Sara Olsvig, men vi skal beskytte de asiater, der er allerede er i Grønland, mod udnyttelse og social dumping. Udefrakommende mennesker, som tager arbejde på de normale løn- og ansættelsesvilkår, tilfører samfundet værdi, siger Brian Buus Pedersen. Hvis de ikke var her i landet, ville vi ikke kunne yde den service, som skal løses i byggeriet og hotel- og restaurationsbranchen. Vi skal derfor tænke os godt om, når vi taler om denne gruppe af arbejdskraft, som i stedet for mistænkeliggørelse skal omgærdes med respekt og rimelighed. Naalakkersuisut ønsker at hjemtage udlændingeområdet og grænsekontrollen, og et oplæg til den kommende proces bliver fremlagt på Inatsisartuts efterårssamling. Inatsisartut vedtog på efterårssamlingen at lægge de kommunale arbejdsmarkedskontorer og vejlednings- og opkvalificeringscentrene Piareersarfiit sammen. Baggrunden var en ineffektiv arbejdsformidling, som visse steder kun kunne afsætte i gennemsnit seks minutter pr. borger om ugen til den arbejdsmarkedsrettede sagsbehandling - alt inklusiv. Vor erfaring gennem mange år er, at de kommunale arbejdsmarkedskontorer gør en meget svag indsats for at få de ledige i beskæftigelse, og samtidig har kommunerne reelt ikke sanktionsmuligheder overfor folk, som bliver anvist et arbejde, men som ikke taget det, siger Grønlands Erhvervs direktør Brian Buus Pedersen til Sermitsiaq. Vi ser også, at arbejdsmarkedskontorerne anviser folk, som helt tydeligt ikke er arbejdsmarkedsparate, men hører hjemme i det sociale system. Andre, som godt kan tage et arbejde, oplever til gengæld løntræk i forbindelse med gammel gæld, og så kan det bedre betale sig at forblive på social overførselsindkomst. Det er et vigtigt og uløst samspilsproblem, siger Brian Buus Pedersen. kurt@sermitsaiq.gl

4 ERHVERV Layoutet af Linda L. Rachlitz Udenlandsk arbejdskraft er ikke løsningen Manglende arbejdskraft skal løses på en anden måde, mener direktør Jens K. Lyberth i Royal Greenland V ARBEJDSSTYRKEN Dorthe Olsen dorthe@sermitsiaq.gl i har hørt det mange gange efterhånden: der er masser af fisk i farvandet, men fabrikkerne mangler arbejdskraft, så fiskerne må indhandle i begrænsede mængder. Halibut Greenland har været nødsaget til at hente udenlandsk arbejdskraft for at have stabile medarbejdere, men den idé ligger fjernt hos Royal Greenland. Vi oplever problemet hvert eneste år, og vi gør mange overvejelser og har også prøvet forskellige måder at løse det på. Men problemet opstår hvert eneste år uanset, hvilke tiltag vi gør. Min egen mening er, at der nu skal en holdningsændring til i samfundet og en reform indenfor fiskeriet, så problemerne kan løses på lang sigt, siger direktør for eksterne anliggender og HR ved Royal Greenland, Jens K. Lyberth. Ved SIK s folkemøde blev det nævnt af Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit og Per Rosing Petersen, Partii Naleraq, at løsningen på manglende arbejdskraft på fabrikkerne må være, at man giver dem en højere løn. Men den idé tror Jens K. Lyberth ikke på. Jeg har sagt det før og vil sige det igen, der skal en fiskerireform til. Vi har her på Royal Greenland selv undersøgt, hvor mange af vores medarbejdere, der har arbejdet over timer om året. Hvis man har arbejdet 40 timer om ugen hele året rundt, med ferier, så ville man have arbejdet omkring timer om året. Vi har haft cirka i arbejde og kun 400 af dem har arbejdet over timer. Vi har mange stabile medarbejdere, mens resten har arbejdet meget mindre. Det er meget tankevækkende, siger han. Da han i 1985 blev direktør ved GFI (Godthåb Fiskeindustri) havde man nøjagtig de samme problemer med manglende arbejdskraft, hvor det også blev diskuteret og debatteret heftigt i medierne. Da jeg begyndte at arbejde i Royal Greenland i 2013, begyndte jeg at tænke på, hvad grunden kunne være til, at vi stadig i dag har de samme problemer som i Derfor fik vi lavet en undersøgelse i Sisimiut, der skulle vise, hvordan arbejdskraften er. Vores undersøgelser viser, at der er nogle medarbejdere, der hurtigt bliver trætte af at arbejde på fabrik, og selvom vi giver dem ansvar for at oplære andre, så er der nogle. der hurtigt holder op, fordi de ved, at dem de oplærer, heller ikke vil holde længe. Vi har lavet nogle spørgeskemaer, som medarbejderne har besvaret og ud fra de svar, vi har fået, vil vi i tæt samarbejde med SIK, tillidsfolkene og lederne forsøge at løse problemet, siger Jens K. Lyberth. Politikerne må reagere Jens K. Lyberth mener ikke selv, at løsningen på problemerne er, at hente udenlandsk arbejdskraft. Royal Greenland har brugt mange penge på torskeproduktion i Maniitsoq, Paamiut, Nuuk og Sisimiut, og hvis selskabet skal tjene pengene hjem igen, har de brug for mange medarbejdere. Men at hente udenlandsk arbejdskraft er kun en kortsigtet løsning. Vi er nødt til at spørge politikerne, hvad de vil gøre for at løse problemerne. Jeg tror ikke længere på, at man kan løse problemerne fra år til år, der skal en langsigtet plan til. Vi er selv i gang med at undersøge, hvad det er vores medarbejdere ønsker. I gamle dage har man forsøgt at løse problemerne ved at lukke for spiritussen eller ved at stramme reglerne for at modtage socialstøtte, men de er også kun en kortsigtede løsninger, siger han. Holdningsændring Royal Greenland har forsøgt at finde medarbejdere ved at bruge Facebook, og har samarbejdet med kommunerne og SIK om at skaffe medarbejdere, men Jens K. Lyberth mener ikke, at problemerne bliver løst på lang sigt på den måde. Vi har mange stabile medarbejdere, men der er alt for mange, der ikke tager deres arbejde alvorligt og bare udebliver eller stopper med at arbejde. Det påvirker også de stabile medarbejdere meget. Lige nu er vi i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq ved at finde ud af, om vi kan vælge nogle erfarne medarbejdere til at oplære nye medarbejdere. Vi er allerede i gang med det i Sisimiut. Men efter min mening er det ikke nok. Der skal generelt en ændret holdning i samfundet til det at arbejde, for vi får også henvendelser fra andre arbejdspladser, som alderdomshjem, daginstitutioner, sygehuse eller rengøringsfolk, der fortæller, at de har samme problemer med at skaffe arbejdskraft, som os. Han mener, at hver enkelt nu må spørge sig selv, hvad der er det bedste, vedkommende kan bidrage til samfundet og ikke være afhængig af socialforsorgen, og at man er nødt til at spørge sig selv, hvordan man kan forsørge sig selv, hvordan man kan forsørge sin familie, og hvad man kan bidrage med til i samfundet. Derudover skal der laves en reform på fiskeriområdet. Der er mange, der kigger på, hvad der bliver gjort i andre lande, for eksempel Island, Norge eller Færøerne. Men det er vigtigt, at vi spørger os selv, hvordan vi løser vore egne problemer i stedet for at efterligne andre. Hvad er lykkedes i vort land, og hvad kan vi bruge igen. Men det vigtigste må være de politiske beslutninger, og hvad de vil give økonomisk støtte til. Der sker ikke en udvikling indenfor fiskeriet, hvis de spørgsmål ikke bliver besvaret, og der bliver gjort noget ved det. Derfor er det på tide med en fiskerireform, siger Jens K. Lyberth. Han mener ikke, at vi kan sammenligne os med andre lande, der ikke har samme Royal Greenlandimi avammut tunngasunut HR-imullu pisortaq Jens K. Lyberth isumaqarpoq suliffissuarnut sulisartunik nunat allamiunik piffissami sivikitsuinnarmi tikisitsisarneq aaqqiissutissaanngitsoq. Ajornartorsiut ukiut tamarluinnaasa atortarparput, isumaliuterpassuaqartarpugullu aaqqiissutissallu assigiinngitsut misiligartarsimallutigit. Ajornartorsiulli ukiut tamaasa atugaasarpoq, qanorluunniit suliniuteqaraluarutta. Uanga nammineq isumaqarpunga inuiaqatigiinni sulinermut isiginninneq allanngortariaqartoq aalisarnermilu aaqqissuusseqqittoqartariaqartoq, Jens K. Lyberth oqarpoq. Direktør for eksterne anliggender og HR ved Royal Greenland, Jens K. Lyberth mener, at en kortsigtet løsning med at hente udenlandsk arbejdskraft til fabrikkerne ikke er løsningen. Vi oplever problemet hvert eneste år, og vi gør mange overvejelser og har også prøvet forskellige måder at løse det på. Men problemet opstår hvert eneste år uanset, hvilke tiltag vi gør. Min egen mening er, at der nu skal en holdningsændring til i samfundet og en reform indenfor fiskeriet, siger Jens K. Lyberth. vilkår som os, da fiskeriet på Island, Norge og Færøerne er godt i gang i vinterperioden, mens fiskeriet her er på sit højeste om sommeren. Det er ikke så mærkeligt, at folk har lyst til at tilbringe sommeren udenfor, når vinteren er så lang her, især nordpå. Vore undersøgelser sammen med Grønlands Statistik viser, at de medarbejdere, der arbejder i vinterperioden er dem, der er mest stabile. Der er nogle, der arbejder 7 måneder om året, nogle 4 måneder, mens andre kun arbejder en uge hos os. Skatte- og Velfærdskommissionens rapport har vist, at boligsikring og anden støtte fra det offentlige får folk til at holde op med at arbejde. Derfor tror jeg ikke på, at man ved at forhøje lønnen kan Leiff Josefsen løse de problemer, vi står overfor. Der må en holdningsændring til. I 1990 var der rigtig mange trawlere, og dengang var der en reform, der tilpassede forholdene. Jens K. Lyberth foreslår, at man for eksempel kunne regne ud, hvor mange af de indtjente penge, der er gået til samfundet, og om man i dag kan gøre noget lignende for indenskærs fiskerne. Man har givet de små fiskere brændstofstøtte og der er givet mange penge til det indenskærs fiskeri. I 2007, 2008 og 2009 snakkede man meget om, at man skulle ændre på fiskeriet, men der er ikke sket noget. Vi ved ellers godt, at der er muligheder for forbedringer, men man tør ikke at tage det næste skridt, siger Jens K. Lyberth.

5 INUUSSUTISSARSIORNEQ Sulisartut nunani allaneersut aaqqissutaanngillat Sulisussaaleqineq allaanerusumik aaqqinniarneqassaaq, Royal Greenlandip pisortaa isumaqarpoq A SULISARTOQARNEQ Dorthe Olsen dorthe@sermitsiaq.gl rlalissuariarlugu tusartareersimavarput: imartavut aalisagarpassuaqarput, aalisakkanilli suliffissuit sulisussaaleqipput, taamaattumillu aalisartut tunisisinnaanerat killilersorneqarluni. Halibut Greenland sulisartunik nunat allamiunik tikisitsisariaqarsimavoq aalajaatsunik sulisoqarumalluni, tamannali Royal Greenlandip atorumanngilaa. Ukiut tamaasa tamanna ajornartorsiutigisarparput, isumaliutersortartorujussuuvugut aaqqiissutissanillu assigiinngitsunik misiliisarsimalluta. Ajornartorsiulli ukiut tamaviisa pilersarpoq, qanorluunniit suliniuteqaraluaraangaatta. Uanga nammineq isumaqarpunga inuiaqatigiinni isiginninneq maanna allanngortariaqartoq aalisarnerullu iluani aaqqissuusseqqilluni, taamaasilluni piffissaq ungasinnerusoq isigalugu ajornartorsiutit aaqqinneqarsinnaammata, Royal Greenlandimi avammut tunngasunut HRimullu pisortaq Jens K. Lyberth oqarpoq. SIK-p aaqqissuussaanik innuttaasut ataatsimiinneranni Aqqaluaq B. Egedep, Inuit Ataqatigiit, aamma Per Rosing Petersenip, Partii Naleqqameersup, oqaatigaat sulisussaaleqinermut aaqqiissutissaaq tassaasoq sulisartut akissarsiaasa qaffannerat. Isumassarsiarli tamanna Jens K. Lybertip upperinngilaa. Siusinnerusukkut oqaatigereersimavara, oqaatigeqqissavaralu. Pisariaqarpoq aalisarnerup iluani aaqqissuusseqqinnissaq. Royal Greenlandimi misissorsimavarput sulisuvut qanoq amerlatigisut ukiumut akunnerit t sinnerlugit sulisimanersut. Ukioq naallugu sapaatit akunneranut akunnerit 40-t sulisarsimagaanni, feeriarnerit ilanngullugit, taava ukiumut akunnerit t missaanni sulisoqassaaq. Sulisuvut t missaanniissimapput, 400-uinnaallu akunnerit t sinnerlugit sulisimapput. Aalajaatsunik amerlasuunik sulisoqarpugut, sinnerilu sulinikinnerujussuusarput. Tamanna eqqarsarnartoqartorujussuuvoq, taanna oqarpoq. Taamma 1985-imi GFI-mi (Godthåb Fiskeindustri) pisortanngormat sulisussaaleqinermik ajornartorsiut tamannarpiaq atugaasimavoq, taamanikkullu aamma tamanna tusagassiorfitsigut oqaluuserineqarlunilu sakkortuumik oqallisigineqarpoq mi Royal Greenlandimi sulilerama eqqarsaatigilerpara suna pissutaasinnaanersoq 1985-imi ajornartorsiutitta ullumikkut suli atugaanerannut. Taamaattumik Sisimiuni misissuisitsivugut, sulisartoqarnerup qanoq ittuuneranik takutitsisussamik. Misissuinitta takutippaat sulisartut ilaasa suliffissuarmi sulineq sukkasuumik qatsuttaraat, aammalu allanik ilinniartitsinissaannik akisussaaffilertaraluarlugit ilaat sukkasuumik suliunnaartarput, nalunnginnamikku ilinniartitatik aamma atavallaarnavianngitsut. Apeqqarissaarutinik immersugassanik sanasimavugut sulisut akisassaannik, akissutillu pissarsiarisavut aallaavigalugit SIK, sulisut sinniisaat qullersallu qanimut suleqatigalugit ajornartorsiut aaqqinniassavarput, Jens K. Lyberth oqarpoq. Politikerit qisuariartariaqarput Jens K. Lyberth isumaqarpoq sulisartunik nunat allamiunik tikisitsineq ajornartorsiutinut aaqqiissutissaanngitsoq. Royal Greenlandip Maniitsumi, Paamiuni, Nuummi Sisimiunilu saarullinnik tunisassiornerminut aningaasarpassuit atorsimavai, selskabillu aningaasat tamakkua utertissagunigit sulisut amerlasuut atorfissaqartippai. Sulisartunilli avataanit tikisitsineq piffissamut sivikitsuinnarmut aaqqiissutaavoq. Politikerit aperisariaqarpavut ajornartor siutit aaqqinniarlugit qanoq iliuuseqarniarnersut. Upperiunnaarpara ajornartorsiutit ukiumiit ukiumut aaqqinneqarsinnaasut, piffissamut sivisuumut pilersaarusiortoqartariaqarpoq. Uagut nammineq misissulereersimavarput sulisutta suut kissaatigineraat. Qanga ajornartorsiutit aaqqinniarneqartarsimapput imigassap matuneqarneratigut imaluunniit pisortanit isumaginninnermi tapiissutinik pisartunut malittarisassat sakkortusinerisigut, taakkuali aamma piffissamut sivikitsuinnarmut aaqqiissutaapput, taanna oqarpoq. Isiginninnermik allannguineq Royal Greenland Facebook atorlugu sulisussarsiortarsimavoq, sulisussarsiornerminilu kommunit SIK-lu suleqatigisarsimallugit, Jens K. Lyberthili isumaqarpoq ajornartorsiutit taamaasiornikkut aaqqinneqarsinnaanngitsut. Amerlasuunik aalajaatsunik sulisoqarpugut, amerlavallaaqaalli suliffimminnik pimoorussinngitsut, suliartunngitsuuinnartarlutik imaluunniit suliunnaaginnartarlutik. Tamanna aamma sulisunut aalajaatsunut sunniuteqartartorujussuuvoq. Maannakkorpiaq Kommuneqarfik Sermersooq suleqatigalugu paasiniarparput sulisunik misilittagalinnik toqqaasinnaanerluta, sulisunik nutaanik ilinniartitsisussanik. Suliniut tamanna Sisimiuni aallartereersimavarput. Isumagali malillugu tamanna naammanngilaq. Inuiaqatigiinni sulinermut isiginninneq allanngortariaqarpoq, tassami aamma suliffeqarfinnit allanit, soorlu utoqqaat illuinit, ulluunerani paaqqinnittarfinnit, napparsimmavinnit eqqiaasunilluunniit saaffigineqartarpugut oqaluttuartunik uagutsitulli sulisussaqarnikkut ajornartorsiuteqarlutik. Taanna isumaqarpoq kikkut tamarmik imminnut aperisariaqartut qanoq isilluni inuiaqatigiinnut pitsaanerpaamik ikiuussinnaanerluni inunnik isumaginniffik isumalluutiginagu, aammalu imminut aperisariaqartoq qanoq isilluni imminut pilersorsinnaanerluni, ilaquttat qanoq isilluni pilersorsinnaanerlugit aammalu inuiaqatigiinnut qanoq ikiuussinnaanerluni. Tamatuma saniatigut aalisarnermi aaqqissuusseqqittoqassaaq. Amerlaqaat nunani allani qanoq iliuuseqartarnermik isiginninniartut, assersuutigalugu Islandimi, Norgemi Savalimmiuniluunniit, pindgaaruteqarporli imminut aperissasugut nammineq ajornartorsiutivut qanoq isilluta aaqqissinnaanerivut, allat assiliniaannarnagit. Suut nunatsinni iluatsissimappat suullu atoqqissinnaavagut. Politikkikkulli aalajangiinerit pingaarnersaassapput, sunullu aningaasatigut tapiissutit tunniukkusunnerlulgit. Apeqqut tamanna akineqanngippat iliuuseqarfigineqarnanilu aalisarnerup iluani ineriartortoqarnavianngilaq, taamaattumilllu aalisarnermi aaqqissuusseqqinnissamut piffissanngorpoq, Jens K. Lyberth oqarpoq. Taanna isumaqarpoq nunanut allanut, uagut atugassarisatta assinginik atugassaqanngitsunut sanilliunneqarsinnaanngitsugut, tassa Islandimi, Norgemi Savalimmiunilu aalisarneq ingerlallualeruttortarmat ukiuunerani, maani aalisarneq aasaanerani ingerlalluarnerpaasartoq. Tupinnanngilaq inuit silami aasarsiorusuttarmata, maani ukioq taama sivisusartigimmat, pingaartumik avannaani. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik peqatigalugu misissuinitta takutippaa sulisut, ukiuunerani sulisartut, aalajaannerpaajusut. Ilaat ukiumut qaammatini 7-ni sulisarput, ilaat qaammatini 4-ni, allallu sapaatip akunnerinnaa uagutsinni sulisarlutik. Akileraartarnermut Atugarissaarnermullu Ataatsimiititaliarsuup nalunaarusiaata takutissimavaa ineqarnermut tapiissutit, pisortanillu tapiissutit allat pissutigalugit inuit sulerusussuseeruttartut. Taamaattumik ajornartorsiutitta maanna atukkatta aaqqinnissaanut akissarsiat qaffanneqarnissaat pisariaqartoq upperinngilara. Sulinermut isiginninneq allanngortinneqartariaqarpoq imi kilisaaterpassuaqarpoq, taamanikkullu pissutsinut naleqquttumik aaqqissuusseqqittoqarpoq. Jens K. Lyberthip siunnersuutigaa assersuutigalugu naatsorsorneqarsinnaasoq aningaasat isertitat ilaat qanoq amerlatigisut inuiaqatigiinnut tuttarnersut, ullumikkullu sinerissamut qanittumi aalisartunut taamatut ittumik iliortoqarsinnaanersoq. Aalisartuaqqat ikummatissamut tapiissummik tunineqarsimapput sinerissamullu qanittumi aalisartunut aningaasarpassuit atorneqarsimapput imi, 2008-m milu aalisarnerup allanngortinneqarnissaa oqaluuserineqartorujussuusimavoq, qanorli pisoqarsimanngilaq. Nalunngilluaraluarparput pitsanngorsaanissamut periarfissaqarpoq, alloriaqqinnissarli qunugineqarpoq, Jens K. Lyberth oqarpoq. Royal Greenlandip suliffissuisa sulisartut suliffimminnik paarsilluartut amigaatigaat, taamaattoq avataaneersunik sulisussarsinianngillat, akerlianilli nunatsinni sulisussanik nassaarnikkut ajornartorsiut aaqqinniarniarlugu. Royal Greenlands fabrikker mangler stabile medarbejdere, men vil ikke hente udenlandsk arbejdskraft, som de i stedet forsøger at løse, ved at finde medarbejdere i landet. Dorthe Olsen

6 ERHVERV Layoutet af Linda L. Rachlitz Umiarsualivissap sananerani nunaqavissut avataaneersullu sulisorineqarput. Sulinerlu nalunaaquttap akunneranut naatsorsoraanni, avataaneersut 40 procentiupput. Ved anlæggelsen af den nye havn bruges både lokale medarbejdere og tilkaldte medarbejdere. I forhold til arbejdstimer udgør den tilkaldte arbejdskraft omkring 40 procent. Leiff Josefsen 60 procent lokal arbejdskraft Vi mangler kvalificeret arbejdskraft siger, Jes Olsen fra Per Aarsleff Grønland, der står for havnebyggeriet i Nuuk UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Poul Krarup krarup@sermitsiaq.gl Containerersorluni umiarsualivik nutaaq Maanna talittarfimmut 100 meterimut sanillillugu talittarfik 310 meter Containereqarfik m 2 maanna atuuttumit 50 procentimik annertuneq TEU reefere Aningaasaliissuteqaqqinngikkaluarluni maannamut atuuttumut sanilliulluni containernik marloriaammik amerlassusilinnik passussiffiusinnaavoq Containereqarfiup allineratigut kraanimillu allamik pisinikkut pingasoriaammik sisamariaammilluunniit allineqarsinnaavoq Ny havneterminal 310 m kaj i forhold til nuværende 100 m m 2 containerterminal 50% større end den nuværende TEU reefere Kan uden yderligere investering håndtere dobbelt så mange containere som det nuværende 3- eller 4-dobling kan opnås ved udvidelse af containerterminalen og køb af ekstra kran P å en af de store byggepladser bruges omkring 40 procent af det samlede timetal til udenlandske medarbejdere. De kommer fra især fra Danmark og Island samt fra Færøerne, Polen og Litauen. Jes Olsen fra Per Aarsleff Grønland siger, at det er nødvendigt at hente arbejdskraft udefra. Det spiller også ind, at den ugentlige arbejdstid er 60 timer. Det er der mange lokale, som ikke kan klare, når de har familie, som skal passes. Der er tale om omkring 50 tilkaldte af en samlet arbejdsstyrke på 100. Der er ikke tilstrækkelig ledig, kvalificeret arbejdskraft. De bedste lokale håndværkere har i forvejen gode stillinger i de lokale entreprenørfirmaer. Så når der kommer store anlægsarbejder her i byen, er vi nødt til at hente medarbejdere udefra, siger Jes Olsen, der selv har været med på store anlægsprojekter i Grønland siden 1970 erne. Jes Olsen har således været med til at bygge lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt havne i Ilulissat og i Aasiaat. Havnebyggeri et specielt og kræver ekspertise. Det er ikke hver dag, der anlægges havne i Grønland. Også derfor er det nødvendigt at hente specialarbejdere udefra, forklarer Jes Olsen. Han understreger, at hvis den nødvendige arbejdskraft var i Grønland, ville man ikke tilkalde arbejdskraft udefra. Det er dyrere på grund af rejseomkostninger og indlogering med videre. Overenskomsterne er de samme for det samme arbejde, samme faggruppe, uanset hvor man kommer fra, tilføjer Jes Olsen men oplyser, at de tilkaldte har ret til to ugers frihed, når de har været på arbejdspladsen i otte uger. Det har de lokalt ansatte Jes Olsen: Umiarsualiviliornermi avataanit sulisussanik piukkunnartunik pissarsisariaqarpugut. Jes Olsen: Vi er nødt til at hente kvalificerede medarbejdere udefra til havnebyggeri. ikke. Han oplyser i den forbindelse, at Per Aarsleff Grønland har et glimrende samarbejde med kommunen omkring ledig arbejdskraft. Men det er ikke alle ledige, der har de nødvendige kompetencer. Ofte oplever vi, at de er ustabile, nogle dukker slet ikke op, andre er her kort tid og bliver væk. Derimod har vi flere lærlinge. I samarbejde med Råstofskolen i Sisimiut har vi for eksempel haft fem fra Entreprenør- og Minør-retningen. De startede på skolen og gjorde deres uddannelse færdig hos os. De har klaret det fint. Vi har også fire tømrerlærlinge og en mekanikerlærling i forbindelse med havnebyggeriet, oplyser Jes Olsen. Det har været en fordel, at de fire lærlinge fra Råstofskolen, startede på skolen og lærte helt almindelig ting som arbejdsdisciplin og mødetid. Det har vist sig at være en fordel. Det har vi kunnet mærke i det daglige arbejde, siger Jes Olsen. Entreprenørselskabet Per Aarsleff A/S overtog den 15. maj det islandske entreprenørfirma Istak Island ehf. Derfor er der en del Leiff Josefsen islændinge, som er tilknyttet Istak, med ved havnebyggeriet. Istak beskæftiger sig med anlægs- og byggearbejder på Island og Grønland og var ved overtagelsen i forvejen tilknyttet som konsortiesamarbejdspartner på Nuuk Havn Aarsleff Grønland skal være færdig med den nye havn den 15. november, men arbejderne er blevet forsinket på grund af undervandssprængningerne, hvor der skulle tages specielle miljøhensyn til blandt andre hvalerne og sælerne. Ved licitationen var Aarsleff over 100 millioner kroner billigere end nærmeste konkurrent. Baggrunden var blandt andet Aarsleff s viden om havnebyggeri, og den metode, man bruger er helt speciel. Aarsleff har lige vundet licitationen på designfasen af den nye bro til fastland. Byens Entreprenør vandt vejentreprisen. Senere kommer anlægsfasen af broen, der ventes færdig i Bådforeningen har protesteret imod broen, fordi man er bange for, at de store både ikke kan komme ud og ind til Iggia.

7 INUSSUTISSARSIUTIT 60 procentit nunaqavissuusut Sulisartunik piukkunnartunik amigaateqarpugut, Jes Olsen, Nuummi umiarsualiviliortunit Per Aarsleff Grønlandimeersoq oqarpoq S SULISARTUT NUNANIT ALLANEERSUT Poul Krarup krarup@sermitsiaq.gl anaartorfiit angisuut ilaanni nalunaaquttap akunneri suliffiusut 40 procentii nunanit allaneersut sulisinneqarnerannut atorneqartarput. Taakku ingammik Qallunaat Nunaanneersuullutillu Islandimeersuupput kiisalu Savalimmiunit, Polenimit Litauenimillu aggersuullutik. Sulisartunit nunanit allaneersunit pissarsisaqartoqartartoq, Jes Olsen, Per Aarsleff Grønlandimeersoq oqarpoq. Sapaatillu akunneranut nalunaaquttap akunneri suliffiusartut 60-iunerat aamma pingaaruteqarpoq. Tamanna nunaqavissut amerlasuut ilaquttaminni isumagisassallit naammassisinnaaneq ajorpaat. Sulisunit 100-nit tikisitat 50-it missaanniipput. Suliffissaaleqisut naammaginartunik piginnaasallit naammattut pigineqanngillat. Sanasut nunaqavissut pikkorinnerit, suliffeqarfinni maaniittuni atorfigissaareersuupput. Taamaammallu illoqarfimmi annertuumik sanaatugassaqalersillugu avataanit sulisussarsisariaqartarpugut, Jes Olsen 1970-ikkunili Kalaallit Nunaanni sanaartukkani annertuuni suleqataasartoq oqarpoq. Taamaalillunilu Jes Olsen Nuummi Ilulissanilu mittarfilioqataavoq kiisalu Ilulissani Aasiannilu umiarsualivilioqataalluni. Umiarsualivilioneq immikkullarissuuvoq, immikkullu ilisimasaqarnissamik pisariaqartitsilluni. Kalaallit Nunaanni Parnaarussivissaq Nuummi sanaartukkat annertuut aapparaat. Preben Kold Larsen Permagreenimersup sanaartukkanut annertuunut piukkunnartunik sulisussarsiniarneq ajornakusoortartoq uppernarsarpaa. Sanaartugassanik 800 million koruuninik nalilinnik illoqarfimmi aallartitsisoqartillugu, sulisussat nunaqavissut pisariaqartinneqartut pigineqarumaarnerat ilimagisinnaanngilarput, taanna oqarpoq. Taamattaaq Permagreen sulisussat pillugit kommunimik suleqateqarpoq. Ataatsimut isigalugu inuussutissarsiummi matumani nunaqavissut piginnaasallit pissarsiariniarnissaat ajornarnerulerpoq. Tamanna aamma sanaartugassani annikinnerni atuuppoq, Preben Kold Larsen oqarpoq. Den nye anstalt er det andet store anlægsprojekt i Nuuk. Preben Kold Larsen fra Permagreen bekræfter, at det er vanskeligt at få kvalificeret arbejdskraft til store anlægsarbejder. Derfor beskæftiger vi også tilkaldt arbejdskraft. Når der starter anlægsarbejder for 800 millioner kroner her i byen, kan vi ikke forvente, at der er den nødvendige lokale arbejdskraft, siger han. Også Permagreen samarbejder med kommunen omkring arbejdskraft. Generelt er det blevet sværere for branchen at få kvalificerede lokale medarbejdere. Det gælder også ved mindre anlægsopgaver, siger Preben Kold Larsen ullut tamaasa umiarsualiviliortoqarneq ajorpoq. Taamaammallu sulisartut immikkut iliarsimasut avataaneersut tikisinneqartariaqartartut, Jes Olsen nassuiaavoq. Sulisartullu pisariaqartinneqartut maani pissarsiarineqarsinnaasuuppata, avataanit tikisitsisoqarnavianngitsoq taassuma erseqqissaatiaa. Angalanermi, ineqartitsinermut il.il. aningaasartuutit pissutaallutik taamaaliorneq akisuneruvoq. Suminngaaneerneq apeqqutaatinnagu, sulianut ilinniakkanullu assigiinnut isumaqatigiissutit assigiiupput, Jes Olsen ilassusiivoq, taassumali tikisitat sapaatit akunnerini arfineq pingasuni sulereeraangamik, sapaatit akunnerini marlunni freernissamut pisinnaatitaaffeqarnerat erseqqissaatigaa. Nunaqavissullu taamatut pisinnaatitaaffeqanngillat. Tassungalu tunngatillugu Per Aarsleff Grønlandip suliffissaaleqisut pillugit kommunimik pitsaasumik suleqateqarnera oqaatigaa. Suliffissaaleqisulli tamarmik pisariaqartinneqartunik piginnaasaqanngillat. Akuttunngitsumik taakku aalaakkaasumik sulisannginnerat misigisarparput, ilaat takkunneq ajorput, allallu sivikitsuinnarmik maaniissinnarlutik takkuteqqinneq ajorput. Akerlianik arlalinnik ilinniartuuteqarpugut. Assersuutigalugulu Sisimiuni Aatsitassarsiornermik Ilinniarfik suleqatigalugu sanaartornermik qaartiterinermillu ilinniartut tallimat maaniissimapput. Ilinniarfimmi aallartipput ilinniarnertillu uatsinni naammassillugu. Ingerlalluarput. Taamattaaq sanasunngornianik sisamanik mekanikerinngorniamillu ataatsimik umiarsualiviliornermut atatillugu ilinniartoqarpugut, Jes Olsen oqarpoq. Aatsitassarsiornermut ilinniarfimmi ilinniartut sisamat atuarfimmi aallartillutik pissutsinik nalinginnaasunik, soorlu suliumassusermik suliartorsinnaanermillu ilinniaqqaanerat iluaqutaavoq. Tamanna iluaqutaasoq paasinarsivoq. Ulluinnarni sulinitsinni tamanna malugisinnaasarparput, Jes Olsen oqarpoq. Sanaartortitsiviup Per Aarsleff A/S-ip maajip 15-iani Islandimiut sanaartortitsiviat Istak Island eft. tiguaa. Taamaammallu Islandimiorpaasuit Istakimut attuumassuteqartut umiarsualiviliornermi sullipput. Istak Islandimi Kalaallillu Nunaanni sanaartornernik ingerlatsisuuvoq, tiguneqarnermilu nalaani Nuup Umiarsualiviani suliffeqarfinnut suleqatigiittunut ilaareerluni. Aarsleff Grønlandip umiarsualivittaaq novembarip 15-iani naammassereersimasussaavaa, sulialli immap naqqani qaartiterinerit pissutaallutik kinguaattooqqapput, tassanilu ilaatigut arferit puisillu immikkut avatangiisinut tunngatillugu isiginiarneqartussaapput. Suliariumannittussarsiuussinermi Aarsleff unammillertiminit qaninnermit 100 million koruunit sinnerlugit akikinneruvoq. Tassanilu ilaatigut Aarsleffip umiarsualiviliornermut immikkut ilisimasai, periutsillu atorneqartup immikkuullarissuunera patsisaapput. Aarsleff nunavimmut ikaartarfiliinerup ilusilerneqarneranut unammillernermi ajugaavoq. Illoqarfimmi sanaartortitsisut aqqusinniornissamut ajugaapput. Kingorna ikaartarfik 2018-imi naammassineqartussatut naatsorsuutigienqartoq sanaartorneqalissaaq. Umiatsiaatileqatigiit ikaartarfissamut Leiff Josefsen akerliliipput, taakkumi angallatit annerit Iggiaanut Iggiaanillu ingerlasinnaajunnaarnissaat aarleqqutigaat. FERIEFOND Sulinngiffeqarnermi aningaasaateqarfimmut 2017-imut qinnuteqarnissaq eqqaamallugu Annertunerusumik paasisaqarusukkuit: Qinnuteqarfissaq ulloq kingulleq 1. august 2016 Illoqarfinni S.I.K.-p immikkoortortaqarfia

8 INDLAND Layoutet af Linda L. Rachlitz Naalakkersuisut biologillu aporaateqqajaalersut Qeqertasuup tunuani qalerallit ikiliartorput Nikolaj Jeremiassenip pisassat tonsimut qaffanniarpai S NUNGUSAATAANNGITSUMIK AALISARNEQ Kurt Kristensen iullermik nutaarsiassaq nuannersoq: Kalaallit Nunaata imartaani qalerallit ataatsimut isigalugu amerleriarput, biologillu 2017-imut siunnersuinerminni Uummannami, Davis Strædimi, Qimusseriarsuarmi Tunumi, Islandimi Savalimmiunilu pisassanik siunnersuinertik qaffappaat. Upernavimmut siunnersuineq taamaaginnarpoq. Taavalu nutaarsiassamut nuanniitsumut. Tamannali Qeqertarsuup tunuanut tunngatillugu atuutinngilaq, tassani amerlassutsit qalerallillu angissusaat milliartorput, taamaammallu biologit 2017-imut siunnersuinertik tonsimik appartillugu tonsinngortippaat. Namminersorlutik oqartussat Qeqertasuup tunuanut, Uumannamut Upernavimmullu ukiumut marlunnut atuuttumik siunnersuinissamik kissaateqarnerat aallaavigialugu 2017-imut 2018-imullu suinnersuipput, taamaaliorneralli piffinnut pingasunut assigiiaartumik takutitsinngilaq: Qeqertarsuup tunua aappalaartumik, Upernavik sungaartumik Uummannarlu qorsummik. Aalisarnermullu, piniarnermut nunalerinermullu naalakkersuisusoq Nikolaj Jeremiassen allanngorartumik pissuseqartuunngilaq. Aqutsiveqarfinni pingasuni tamani, Qeqertarsuup tunuani, Uummannami Upernavimmilu pisassiissutit tonsimut aalajangerneqarnissaat isumassarsiatsialaasoq isumaqarpunga, Nikolaj Jeremiassen oqarpoq. Taassumalu aalisartut piniartullu kattuffiata KNAPK-p kaammattuutaa innersuussutigaa. Kattuffiup siunnersuutaa aalisartut kissaataannut naapertuuppoq, Nikolaj Jeremiassen tunngavilersuivoq. Peqatigisaanillu pisassiissutit biologit siunnersuinerannit aalisartullu kaammattuutaannik toqqammaveqarluni aalajangersarneqartarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat, kissaatilli taakku marluk imminnut naapitinniarnissaat ajornakusuussaaq. Assersuutigalugu Qeqertarsuup tunuani biologit siunnersuinerat tonsi aalisartullu kissaataat tonsit imminnut ungasipput eqqornerusumik assigiinngissut tonsiuvoq. Paasissutissat toqqammavissat pitsaanerusut pigineqartut Ukiut arlertut qaangiuttut Qeqertarsuup tunuanut siunnersuinerput appartipparput, 2017-imullu 2018-imullu siunnersuinerit siusinnerusumut sanilliullugu paasissutissanik pitsaanerusunik toqqammaveqartut, aalisakkanut qalerualinnullu immikkoortumi pisortaq Helle Siegstad Pinngortitaleriffimmeersoq Sermitsiamut oqarpoq. Misissuisarnivut sivitsoriartortumik ingerlappavut, misissuinerillu sorliit qissiminnerivut apeqqutaatillugu, ukiuni marlunnit sisamanut kingullerni peqassutsip appariartuinnarnera takusinnaavarput. Peqatigisaanillu aalisarnermit paasissutissat pissarsiarineqartut allat qalerallit qassutinik ningittakkanilluunniit pisarineqartut milliartuinnavinnerat takutippaa. Siusinnerusumut sanilliullugu allaanerusumik aalisarnertik pissutigalugu qalerallit milliartornerarlugit aalisartut oqaraluarput, taamaakkaluartoq Qeqertarsuup tunuani qaleralinnik angisuunik takuneq ajorpugut, aalisakkeriviillu aamma takuneq ajorput, Helle Siegstad oqarpoq. Pinngortitaleriffiup kilisaataa»paamiut«atorlugu misissuinerup 2005-ip kingorna peqassuseq appariartortoq takutippaa imit 2015 tikillugu misissuiffiusoq tamakkerlugu qiviaraanni, ukiuni kingullerni 2014-imi 2015-imilu peqassuseq appasinnerpaavoq. Pinngortitaleriffiup ukiuni kingullerni pingasunit qassutnik pisai, piffissami misissuiffiusumi 2001-imit 2015-imut agguaqatigiissillugu pisanit ikinnerupput. Aalisartut ningittakkami ataatsimi pisarisartagaat 2009-milli appariartuinnavipput ikkulli aallartimmata aalisartut pisarisartagaat milliartuinnavipput, ullumikkullu pisarineqartut ukiut quli matuma siorna pisatut oqimaatsigissaguni, marloriaammik amerlassuseqartariaqarput. Krusip allannerlutai nunguterneqarput Siusinnerusukkut aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu naalakkersuisuusimasoq Inatsisartut 2014-imi upernaakkut ataatsimiinnerani nunap assinganut titartaavoq, taamaalillunilu aqutsiveqarfinni Qeqertarsuup tunuani, Uummannami Upernavimmilu piffinni annertuuni qaleralinniarneq pisassiissutitaqanngitsumik ingerlanneqalerpoq. Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfiup naatsorsuinerata 2015-imi Kalaallit Nunaata avannaani piffinni pisassiissuteqarfiunngitsuni katillugit tonsinik qaleralittoqarnera takutippaa: Qeqertarsuup tunuani tons, Uummannami tons Upernavimmilu tons. Pisassiissutitaqanngitsumik pisat taakku tonsit siorna Kalaallit Nunaata avannaani pisassiissuteqarfiusuni qaleralittat tonsit qaavinut ilineqassapput ip ukiaani aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip isumaqatiginniassutigineqarnerata nalaani Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Ataatsimiititaliap piffiit pisassiissuteqarfiunngitsut piffinni pingasuni pineqartuni aalisarnerulernermik nassataqarsinnaanerat Naalakkersuisut qulakkeerlugu eqqunngitsuusoq oqaatigisinnaanerat apeqqutigaat. Naamik, siunissami aalisagartassiiner- Naalakkersuisut og biologerne på ny kollisionskurs Bestanden af hellefisk i Diskobugten falder Nikolaj Jeremiassen vil hæve kvoten til tons F BÆREDYGTIGT FISKERI Kurt Kristensen ørst en god nyhed: Bestandene af hellefisk i de grønlandske farvande er samlet set gået frem, og biologerne hæver rådgivningen for 2017 i Uummannaq, Davis Strædet, Baffin Bugten og området Østgrønland, Island og Færøerne. I Upernavik er rådgivningen uændret. Og så en dårlig nyhed: Det gælder dog ikke Disko-bugten, hvor både størrelsen af bestanden og størrelsen på hellefisk falder, og derfor sænker biologerne rådgivning for 2017 med tons til tons. Biologerne rådgiver efter anmodning fra selvstyret om Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik for en 2-årig periode, denne gang for 2017 og 2018, men de tegner altså ikke et entydigt billede af bestandene i de tre områder: Disko-bugten rødt, Upernavik gult og Uummannaq grønt. Men Naalakkersuisuts nye medlem for fiskeri, fangst og landbrug Nikolaj Jeremiassen er ikke nuancernes mand. Jeg mener, at det er en god idé, at kvoterne på hellefisk i hver af de tre forvaltningsområder Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik bliver fastsat til tons, siger Nikolaj Jeremiassen. Han henviser til en anbefaling fra fisker- og fangerorganisationen KNAPK. Sammenslutningens forslag falder i tråd med fiskernes ønske, argumenterer Nikolaj Jeremiassen. Det er samtidig Naalakkersuisuts ønske, at kvoterne fastsættes på grundlag af biologernes rådgivning og fiskernes anbefaling, men det bliver svært at få de to ender til at mødes. I Disko-bugten, for eksempel, er der langt fra biologernes rådgivning på tons og fiskernes krav på tons - helt præcis er forskellen tons. Bedre data tilgængelig Det er flere år siden, at vi har sænket rådgivningen i Disko-bugten, men anbefalingerne for 2017 og 2018 bygger på bedre data end tidligere, siger afdelingschef for fisk og skaldyr Helle Siegstad på Grønlands naturinstitut Pinngortitaleriffik til Sermitsiaq. Tidsserierne fra vore survey bliver længere og længere, og vi ser en fortsat nedgang i bestanden de seneste to til fire år alt efter hvilket survey, vi kigger på. Samtidig viser andre fiskerioplysninger, at hellefisken, som går i garnet eller på krogen, bliver mindre og mindre. Godt nok siger fiskerne, at hellefisken bliver mindre og mindre, fordi de fisker anderledes end tidligere, men vi ser slet ikke store hellefisk i Disko-bugten, og det gør fiskeindustrien heller ikke, siger Helle Siegstad. Undersøgelser med naturinstituttets trawler»paamiut«viser et fald i bestandens størrelse siden I hele undersøgelsesperioden fra 2005 til 2015 var bestanden mindst i de to seneste år 2014 og Naturinstituttets fangster med garn har i de tre seneste år ligget under gennemsnittet for undersøgelsesperioden fra 2001 til Fiskernes fangster pr. langline har været faldende lige siden 2009.

9 NUNATSINNIT Biologit Qeqertarsuup tunuani qaleralittassiissutissatut siunnersuinerat tonsimik appariarluni tonsinngorpoq. Biologernes rådgivning for hellefisk i Disko-bugten falder med tons til tons. PAASISAT 2017-imut 2018-imullu qaleralittassanik siunnersuineq mut kinguneqaateqarsinnaasumik aalisarpallaartoqannginnera qulakkeerlugu oqaatigisinnaanngilarput, Naalakkersuisut akipput. Pineqartumi naalakkersuisunngortup Nikolaj Jeremiassenip Karl-Kristian Krusip immap assinganut titartagai peerniarpai. Ullumikkut killeqanngitsumik aalisarfiusuni pisassissusiisoqassaaq. Tamanna ilaatigut aalisarnermik pitsaasunik nakkutilliisinnaaneq eqqarsaatigalugu, ilaatigullu nunarsuarmioqatigiit akornanni isigineqarnerput, pisassiissutitaqanngitsumik aalisartitsinitsinni innarlerneqarsinnaasoq, eqqarsaatigalugit pissapput. Killeqanngitsumillu qaleralinnik aalisartitsinerput Marine Stewardship Councilimik, ulluinnarni MSC-mik taaneqartartumik, meqqiliiniarnitsinnut periarfissatsinnut iluaqutaanngilaq, Nikolaj Jeremiassen oqarpoq. Killiligaanngitsumillu aalisartitsinerup, siorna qaleralinnik tonsinik pisaqarfiusup, atorunnaarsineranut avannaani Sermitsiaq aqutsisoqarfinni pingasuni tamani pisassanik annertuumik qaffaaneq kinguneraa. Biologit Kalaallit Nunaata avannaani 2017-imi pisassatut siunnersuinerat tonsiuvoq. Nikolaj Jeremiassenip pisassat katillugit tonsinik annertussusillit kissaatigai. Nikingassutillu tonsiusup killeqanngitsumik aalisartitsinerup atorunnaarsinnerani annaasat sinnerujussuarlugit taarserpai. Kalaallit Nunaanni qaleraleqassuseq qaffakkiartorpoq; Qeqertarsuup tunua kisimi kinguussaavoq. Tamanna atlantikorsuup avanaani aalisarnermik siunnersuisooqatigiit NAFOp kalaalit 2017-imut 2017-imullu qaleralittassiissutissanut siunnersuineranni qitiuvoq. Upernavimmut siunnersuineq taamaaginnarpoq, Ummannamullu, Davis Strædimut, Qimusseriarsuarmut Tunumilu piffinni, Islandimut Savalimiunullu qaffariarluni. Qeqertarsuulli tunuani qaleraleqassutsip appariarnera biologit misissuineranni aalisartullu nalunaarsugaanni takuneqarsinnaavoq, tamannalu biologinik aarlerilersitsivoq, mianersoqqusinermillu kinguneqarluni. Siunnersuisneq namminersorlutik oqartussat ukiunut marlunnut atuuttumik siunnersuinermik kissaateqarnerannut tunngavoq: Qeqertarsuup tunua tons (Appariaat tons). Uummannaq tons (Qaffariaat 500 tons). Upernavik tons (Taamaaginnarpoq). Davis Strædi tons, Canadamik avitseqatigiissutigineqartoq (Qaffariaat 150 tons). Qimusseriarsuaq tons, Canadamik avitseqatigiissutigineqartoq (Qaffariaat tons). Tunu, Island savalimmiullu Færøerne tons (Qaffariaat tons). FAKTA Hellefisk i fiskernes fangster er blevet mindre og mindre siden begyndelsen af 2000-tallet, og i dag skal en fisker fange mere end dobbelt så mange hellefisk som for 10 år siden for at opretholde den samme fangstmængde. Kruses kruseduller viskes ud Naalakkersuisuts tidligere medlem for fiskeri, fangst og landbrug Karl-Kristian Kruse slog på Inatsisartuts forårssamling 2014 nogle streger på søkortet, så fiskeriet efter hellefisk i store dele af forvaltningsområderne Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik kan foregå uden kvoter. En opgørelse fra Grønlands Fiskerilicenskontrol viser, at der i 2015 blev fanget i alt tons hellefisk i de kvotefrie områder i Nordgrønland: tons i Disko-bugten, tons i Uummannaq og tons i Upernavik. De tons i de kvotefrie områder skal lægges til de tons hellefisk, som sidste år blev fisket i de kvotebelagte områder i Nordgrønland. Finans- og Skatteudvalget spurgte under finanslovsforhandlingerne i efteråret 2015, om Naalakkersuisut med sikkerhed kan afvise, at de kvotefrie områder kan føre til et øget fiskeritryk i de tre områder. Nej, vi kan ikke med sikkerhed afvise, at der ikke vil finde en overfiskning sted med efterfølgende konsekvenser for den fremtidige kvotefastsættelse, svarede Naalakkersuisut. Det nye medlem på området Nikolaj Jeremiassen vil viske Karl-Kristians Kruses streger på søkortet ud. Der skal i stedet indføres kvoter i de områder, hvor man i dag fisker frit. Det sker dels af hensyn til mulighederne for at øve en effektiv fiskerikontrol, dels af hensyn til vor anseelse i omverdenen, som kan lide skade af det kvotefrie fiskeri. Og en tredje årsag er, at et frit fiskeri på en kvoteret fiskebestand ikke gavner vore muligheder for at opnå miljømærket Marine Stewardship Council, i daglig tale MSC, på vore hellefisk, siger Nikolaj Jeremiassen. Men prisen for at ophæve det kvotefrie fiskeri, som sidste år indbragte tons hellefisk, er ifølge Nikolaj Jeremiassen en stærkt forhøjet kvote på hellefisk i alle tre forvaltningsområder i Nordgrønland. Biologernes samlede rådgivning for Nordgrønland i 2017 er tons. Nikolaj Jeremiassen ønsker en samlet kvote på tons. Forskellen er tons, som så rigeligt opvejer tabet i de kvotefrie områder. Rådgivning for hellefisk i 2017 og 2018 Bestanden af hellefisk ved Grønland er i fremgang; kun bestanden i Disko-bugten halter. Det er essensen af den biologiske rådgivning fra den nordatlantiske fiskerikommission NAFO om den grønlandske hellefisk i 2017 og Rådgivningen for Upernavik er uændret, mens stigende for Uummannaq, Davis Strædet, Baffin Bugten og området Østgrønland, Island og Færøerne. Tilbagegangen i bestanden af hellefisk i Disko-bugten kan til gengæld ses både i biologernes undersøgelser og fiskernes logbogsoplysninger, og det bekymrer biologerne, som maner til forsigtighed. Rådgivningen gælder efter et ønske fra selvstyret for to år: Disko-bugten tons (Et fald på tons). Uummannaq tons (En stigning på 500 tons). Upernavik tons (Uændret rådgivning). Davis Strædet tons, som deles med Canada (En stigning på 150 tons). Baffin Bugten tons, som deles med Canada (En stigning på tons). Østgrønland, Island og Færøerne tons (En stigning på tons).

10 INDLAND Layoutet af Linda L. Rachlitz Avaleraasartoorniarneq aallartiinnaqaaq Tunumi immap kissassusaa siorna avaleraasartuut qaajulernerannut sanilliullugu kissarneruvoq U NUTAANIK AALISARNEQ Kurt Kristensen kioq manna Tunumi avaleraasartoortassanik tonsinik aalitsanneq aallartiinnaqaaq. Ukioq mannalu pinngortitaq siorna aalisarnermut pakatsiffiusorujussuarmut sanilliullugu aporfissiuussinngilaq. Piffissami aalisarfimmi sivikitsumi juunimit aggustip naanerata tunnganut ingerlasartumi, avannaq kangisimmik anorlerneruvoq. Tamatumalu imaq nillertoq Tunup sineriaanut naqippaa, avaleraasartuullu immamik nillertumik nuannarisalisuunngillat imi pisassanit tonsinit taamaallaat tons pisarineqarput. Angallatillu tamaaniittut ukioq manna immap siornamut sanilliullugu kissarnerunera oqaatigaat, aalisarfinnilli tusakkat siulliit aalitsalluartoqarnissaanik neriulluartitsipput tassa pinngortitap tungaanit. Umiarsuarnilu»Ilivileq«aalisartitseqatigiinnit Arctic Prime Fisheriesimeersoq annguteqqaartuuvoq, taannalu juunip naanerani aalisalerpoq. Aalisartitseqatigiiffiullu aalisariut»qavak«aamma angallataatigaa. Pisaqarluartut Aalisartitseqatigiiffik Polar Seafood sapaa tip akunnerani uani aalisarluni aallartippoq. Ukioq manna Tunup sineriaani avaleraasartoorniarnerput aallartilluartoq isumaqarpugut. Pisaqarluarpugut angallatinilu naammasissinnaasat tamakkerlugit sulisoqarpoq. Ulluni siullerni aalisarneq siornanit pitsaanerujussuuvoq, Polar Seafoodip siulersuisuini siulittaasoq Henrik Leth Sermitsiamut oqarpoq. Polar Seafood kilisaatinik sisamanik suliffeqarfinnit sisamanersumnit aalisartitsivoq: Qajaq Trawlimit»Markus«, Siggummit»Polar Nanoq«, Polar Pelagicimit»Polar Amaroq«kiisalu Polar Seafood Greenlandimit»Polar Princess«. Taakkulu saniatigut aalisartitseqatigiiffik russit umiarsuaannik marlunnik attartukkanik aalisartitsivoq. Tusarliussat pitsaasut Royal Greenland teknikikkut ajornartorsiuteqarnini pissutigalugu aatsaat sapaatip akunnerani uani aalisartitsilluni aallartippoq. Umiarsuaatitsinit tusakkat siulliit aalisarluartoqarneranik nalunaarutaapput, suliniummi ataqatigiissaarisoq Andrias Olsen Sermitsiamut oqarpoq. Royal Greenlandip suliffeqarfiit marluk umiarsuillu pingasut aalisartippai: Royal Greenland deltager med to selskaber og tre skibe: Qaleralimmit»Tuugaalik«kiisalu Pelagic Greenlandimit»Tasiilaq«aamma»Tuneq«.»Tuugaalik«siulliulluni annguppoq, ataasinngormallu 25 tonsinik amusivoq marlunngormallu 60 tonsinik amusilluni. Aalisariutit marluk allat»tasiilaq«aamma»tuneq«aalisaqataasutut peqataapput. Royal Greenland massakkuugallartoq aalisariutinik nunanit allaneersunit aalisartitasssanik attartugaqanngilaq. Paggatassiilluni aalisarneq Arctic Prime Fisheries ApS-ip aalisartitseqatigiiffissuillu marluk Royal Greenlandip Polar Seafoodillu saniatigut Sikuaq Trawl»Svend C«Nanoq Seafoodilu»Tasermiut«aamma»Timmiarmiut«aalisariutitalugit avaleraasartoorniarnermi kategori 1-mi, nammineq angallataatilinni, aalisarnermi peqataapput. Aalisartitseqatigiiffiit taakku avaleraasartoortassat tonsit paggataassiissutitut aalisarpaat. Ukioq manna Tunumi avaleraasartoorniarneq, tonsinik pisassaqarfiusoq aallartippoq. Årets makrel-fiskeri i Østgrønland med en samlet kvote på tons er skudt i gang. Jagten på makrellerne gået ind Vandtemperaturen på Østkysten er varmere end sidste år, da makrellerne fik kolde fødder F NYT FISKERI Kurt Kristensen iskeriet efter årets kvote på tons makreller på Østkysten er skudt i gang. Naturen spænder i år ikke ben for fiskeriet på samme måde, som det var tilfældet sidste år, hvor fiskeriet blev en stor skuffelse. Nordøst var den fremherskende vindretning en god del af den korte sæson fra juni til slutningen af august. Det pressede koldt vand ned langs Østkysten, og makrellerne brød sig ikke om de lave vandtemperaturer. Der blev i 2015 kun fanget tons af kvoten på tons. Fartøjerne i området melder i dag om varmere havtemperaturer end sidste år, og de første rapporter fra fiskefelterne tegner til et godt fiskeri i hvert fald fra naturens hånd. Første skib på plads var»ilivileq«fra selskabet Arctic Prime Fisheries, som indledte sit fiskeri i slutningen af juni. Selskaber råder også over»qavak«. Gode mængder Fiskerikoncernen Polar Seafood begyndte fiskeriet i denne uge. Vi synes, at vi er kommet godt fra start med årets makrel-fiskeri på Østkysten. Vi fanger gode mængder, og der er fuld produktion på skibene. Fiskeriet tegner efter de første dage væsentligt bedre end sidste år, siger Polar Seafoods bestyrelsesformand Henrik Leth til Sermitsiaq. Polar Seafood deltager med fire trawlere fra fire selskaber: Qajaq Trawl med»markus«, Sigguk med»polar Nanoq«, Polar Pelagic med»polar Amaroq«og Polar Seafood Greenland med»polar Princess«. Desuden har koncernen indchartret to russiske fartøjer til fiskeriet. Gode meldinger Royal Greenland er på grund af tekniske problemer først begyndt på fiskeriet i denne uge. De første meldinger fra vore skibe lyder på et godt fiskeri, siger projektkoordinator Andrias Olsen til Sermitsiaq. Royal Greenland deltager med to selskaber og tre skibe: Qaleralik med»tuugaalik«og Pelagic Greenland med»tasiilaq«og»tuneq«. Første skib på plads var»tuugaalik«, som i mandags fangede 25 tons og i tirsdag 60 tons makrel. De to andre skibe»tasiilaq«og»tuneq«deltager som partrawlere. Royal Greenland har på nuværende tidspunkt ikke inchartret udenlandske fartøjer til at deltage i fiskeriet. Olympisk fiskeri Foruden Arctic Prime Fisheries ApS og de to fiskerikoncerner Royal Greenland og Polar Seafood deltager Sikuaq Trawl med»svend C«og Nanoq Seafood med»tasermiut«og»timmiarmiut«i makrel-fiskeriet i kategori 1, som omfatter selskaber med egne fartøjer. Disse rederier fisker på en kvote på tons makrel efter det olympiske princip altså først til mølle.

11 NUNATSINNIT Nunatta karsia aamma avaleraasartuunik qinaasivoq Ludvig Hansen Aalisakkat nunat allamiut angallataataannik pisat qaffasissunik akitsuuteqarnerat isertitassatut naatsorsuutinut akornutaasinnaapput A alisanermik ingerlatseqatigiiffissuit marluk Royal Greenland aamma Polar Seafood assigiimmik nalunaarput: Avaleraasartuut nunat allamiut aalisariutaannik pisat akitsuutaat 1,50 koruunit ima qaffasitsigaat angallatinik attartorluni aalisarnissamik niuernikkut peqqittumik pilersitsinissaq ajornakusoorluni. Royal Greenland nunat allamiu taalisariutaataannik attartorsimanngilaq, pissutsilli utaqqimaarlugit. Polar Seafoodip Ruslandimiit angallatit marluk attartorsimavai, maannakkut avalaeraasartuunik pisami iluanaarfiginissaat isumalluarfigingaarnagu imut aningaasanut inatsimmi avaleraasartuut angallatinik nunatsinni angerlarsimaffeqartunik pisat kilomut 95 ørit akitsuuteqarput, angallatinik Danmarkimi, Savalimmiuni nunaniluunniit allani angerlarsimaffeqartunik pisat kilomut 1,50 koruuninik akitsuuteqarlutik. Nunatta karsianit naatsorsuutigineqarpoq avaleraasartuutigut akitsuutit katillutik 49 million koruuniussasut, akitsuutinut marlunnut avissilallutik: tonsit angallatinik nunatsinneersunik pisat 26,1 million koruuninik pissarsissutaassallutik. Avaleraasartuut tonsit nunanit allanit angallatinik pisat 22,5 million koruuninik isertitsissutaasussat. Naak nunatta karsiata pisaassat tonsiusut tamakkerlutik pisarineqarnissat naatsorsuutiginngikkaluaraa umiarsuaatilli qularaat nunat allamiut aalisariutaannik aalisarnikkut 22,5 million koruuninik anguniagaqarnerup anguneqarnissaa. Assigiinngitsut pingasut Avaleraasartoorniarneq immikkoortunut pingasunut avinneqarsimavoq. Immikkoortoq 1-imiipput tonsit nunatsinni aalisariutinut agguaanneqartut kilomut 95 ørinik akitsuuteqartut. Immikkoortoq 2-miipput pisaassat tonsit nunat allamiut aalisariutaataannut immikoortoq 1-mi suliffeqarfinnit attartorneqartunut agguaanneqarsimasut. Immikkoortoq 2-miipput pisaassat tonsit nunat allamiut aalisariutaataannut suliffeqarfinnit nammineq angallateqanngitsunit attartorneqarsimasunut agguaanneqasimasut. Nunat allamiut aalisariutaataannik pisaassat katillugit tonsiupput kilomut 1,50 koruuninik akitsuuteqartut, suliffeqarfiilli mikisut arlaqartut nammineq angallateqanngitsut suli nunat allamiut aalisariutaataannik Tunumi aalisarusuttunik nassaarsimanngillat, appasissumik akeqartumik qaffasissunillu akitsuuteqartunik. Suliffeqarfiit namminerisaminnik angallataateqanngitsut tassaapput Arsuk Food, Kitaa Seafood, Lilleholm Food, Malik Seafood, Sermilik aamma Rodebay Fish, taakkulu qinnuteqarut katillugit 12-it akornanni makitsinikkut toqqagaapput. Landskassen spejder også efter makreller FAKTA De første makreller i garnet Grønlands Fiskerilicenskontrol modtager hver dag fangstmeldinger og positioner fra de fartøjer, som deltager i sommerens fiskeri efter makrel på Østkysten. Der er foreløbigt fanget lidt over tons makreller, fortalte lederen af fiskerilicenskontrollen Mads Trolle Nedergaard til Sermitsiaq ved redaktionens slutning. Der deltager i øjeblikket 13 fartøjer - både grønlandske og indchartrede fartøjer fra udlandet i fiskeriet, og de ligger i denne uge alle sammen omkring det punkt, hvor den grønlandske, islandske og internationale zone støder sammen. Sidste år skabte det kolde vand, som blev blæst nordfra ned langs Østgrønland, vanskelige vilkår for fiskeriet, og der blev kun fisket tons af den samlede kvote på tons. Til sammenligning blev der fisket tons i 2014 og tons i Meldingerne fra skibene lyder i år på, at vandtemperaturen ved Østgrønland er gunstig for makrel-fiskeriet, siger Mads Trolle Nedergaard. Kvoten er igen i år på tons makreller. PAASISAT Avaleraasartuut siullit napittut Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ullut tamaasa aalisariutinit Tunumi aasaq manna avaleraasartoorniartunit pisanik sumiiffinnillu nalunaarutinik pissarsisarpoq. Manna tikillugu tons sinnilaarluigt pisaqartoqarpoq, Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfiup pisortaa Mads Trolle Nedergaard aviisip naqiterneqalinngitsiarnerani Sermitsiamut oqarpoq. Massakkut aalisariutit 13-it kalaallit aalisariutaat, aalisariutillu nunanit allanit attartukkat aalisarnermi peqataapput, sapaatillu akunnerani uani tamarmik kalaallit, islandimiut nunallu tamat killeqarfiata imminnut naapiffiisa eqqaaniipput. Siorna imartap nillernera, avannaanit Tunup sineriaa atuarlugu kujammut naqigunneqartoq aalisarnermi ajornartorsiortitsivoq, pisassanillu tonsinit tonsiinnaat aalisarneqarput imilu tonsinik kiisalu 2013-imi tonsinik pisaqarneq sanilliullugit taaneqassapput. Ukioq manna Tunumi immap kissassusaa avaleraasartoorniarfigissallugu pitsaasoq umiarsuarnit nalunaarutigineqartoq, Mads Trolle Nedergaard oqarpoq. Ukioq manna avaleraasartuut tonsit pisassiissutigineqarput. Den høje afgift på fisk, fanget af udenlandske fartøjer, kan spænde ben for de forventede indtægter M eldingerne fra de to fiskerikoncerner Royal Greenland og Polar Seafood er enslydende: Makrel-afgiften på 1,50 kroner for de fisk, som bliver fanget af udenlandske fartøjer, er så høj, at det er svært at skabe en sund forretning i fiskeriet med indchartrede både. Royal Greenland har ikke indchartret udenlandske fartøjer, men ser tiden an. Polar Seafood har indchartret to russiske fartøjer, men har ikke de store forventninger til at kunne skabe en forretning i denne del af sit makrel-fiskeri. På finansloven for 2016 er afgiften for makrel, fisket af fartøjer med hjemsted i Grønland, på 95 ører pr. kilo, og for makrel, fisket af fartøjer med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, på 1,50 kroner pr. kilo. Landskassen forventer en samlet makrelafgift på 49 millioner kroner, fordelt på de to afgiftstyper: tons makrel, fanget af grønlandske fartøjer, giver 26,1 millioner kroner tons makrel, fanget af udenlandske fartøjer, giver 22,5 millioner kroner. Selv om finansloven langtfra forventer en fuld opfisket kvote på tons, er rederierne ikke så sikre på, at fiskeriet med de udenlandske fartøjer når målet på de 22,5 millioner kroner. Tre kategorier Fiskeriet efter makrel er delt op i tre kategorier. Kategori 1 med en kvote på tons er fordelt på selskaber med grønlandske fartøjer, som betaler 95 øre pr. kilo i afgift. Kategori 2 med en kvote på tons er fordelt på udenlandske fartøjer, som er chartret af selskaber i kategori 1 som et supplement til deres egne fartøjer. Kategori 3 med en kvote på tons er fordelt på udenlandske fartøjer, som er chartret af selskaber uden egne fartøjer. De udenlandske fartøjer har således en samlet kvote på tons til 1,50 krone pr. kilo i afgift, men flere af de små selskaber uden eget fartøj har endnu ikke fundet et udenlandsk fartøj, som vil fiske i Østgrønland på en kombination af lave priser og høje afgifter. Selskaberne uden egne fartøjer er Arsuk Food, Kitaa Seafood, Lilleholm Food, Malik Seafood, Sermilik og Rodebay Fish, og de blev fundet ved en lodtrækning blandt i alt 12 ansøgere.

12 Ilulissat fylder 275 år Ilulissat 275-inngortorsiorpoq Qaasuitsup Kommunia suleqatigalugu Sermitsiap ulloq 29. juli, Ilulissat ukiunik 275-inngortorsiorluni nalliuttorsiornersuarmut atasumik aviisumut tapiliussamik saqqummersitsissaq. Nalliuttorsiornermut tunngasumik aviisi illoqarfiup oqaluttuassartaanik pissanganartumik, takornariartitsinermik, ilisarititsinernik kiisalu ulloq 3. august nalliuttorsiornermut tunngasunik imaqassaaq. Suliffeqarfiit tapiliussami takoqqusaarusiinikkut nalliuttorsiornermut peqataasinnaavoq, taamaalillunilu nunatsinni illoqarfiit alianaannersaasa ilaannik nalliusseqataalluni. aqqutigalugu takoqqusaarusiinissamut ulloq 21. juli killiliunneqarpoq Takoqqusaarummut tunngasumik oqaloqatiginninnissamut ilusiliinissamut nutserinissamullu pisariaqartitsisoqarnerani, Tusagassiiviup sulisui ikiuunnissamut soorunami piareersimapput. I samarbejde med Qaasuitsup Kommunia udgiver Sermitsiaq den 29. juli et særligt indstik omkring det store 275 års jubilæum i Ilulissat. Jubilæumsavisen vil omhandle byens spændende historie, turisme, portrætter og alt omkring jubilæet den 3. august. Din virksomhed kan også være med til at fejre jubilæet ved at tegne en annonce i udgivelsen og på den måde være med til at fejre en af landets absolut smukkeste byer. Der er deadline for annoncer den 21. juli via annoncer@sermitsiaq.ag Mediehusets medarbejdere står naturligvis til rådighed, såfremt der er behov for sparring, opsætning og tolkning. Inussiarnersumik / Med venlig hilsen Martin Møller Kristensen Salgschef Martin@Sermitsiaq.AG

13 INUUSSUTISSARSIUTIT ERHVERV Aningaasaqarnikkut sinnassaat inuerukkiartornermik kinguneqarsinnaasoq Nutaanik isertitaqalinngikkutta naalakkersuinermillu suliallit sipaarnianngippata nipaatsumik kigaatsumillu inuit allamut noorarsinnaapput soorlu Savalimmiuni taamatut pisoqarsimasoq, aningaasaqarnikkut ilisimatooq mianersoqqusivoq K ALLAMUT NUNASISARNEQ Mads Nyvold nyvold@sermitsiaq.gl alaallit Nunaanni aningaasaqarneq pitsaanerusinnaagaluarpoq, annertunngitsumilli. Grækenlandimullu assersuussinissaq kukkunerussaaq, Kalaallillu Nunaat aningaasaqarnikkut ajalusooraluttuanngilaq. Taama oqariartuuteqarpoq Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut siunnersusooqatigiinni siulittaasoq sulinngiffeqartoq Torben M. Andersen. Ulluinnarni Aarhusip ilisimatusarfiani aningaasaqarnermut ilisimatuutut sulivoq. Jyllandip avannaani aasaanerani sulinngiffeqarluni aallartimmat tusagassiuuteqarnikkut aalassattoqarpoq, Kalaallit Nunaannut tuniluuttumik.»kalaallit Nunaat ukiut pingasut qaangiup pata ajalusuussaaq«danmarkimi inuussutissarsiornikkut aviisip Børsenip ataasinngormat saqqaani allassimavoq aningaasaqarnikkut ilisimatuup oqaloqatigineqarneranik aallaaveqartoq. Aningaasatigut ajalusooraluttuarneq uaneerarsuarmiittoq Tamanna tusagassiuutini ingasattajaarneru soq ullumikkut Torben M. Andersenip nassuiarpaa. Aningaasaqarnikkut aaqqissuusseqqin nernik aallartitsinissap pingaassusaa qi tiuvoq naalakkersuinikkullu aalajangiisoqarluni aningaasatigut nammineq napatissinnaanissaaq kissaatigigaanni, Torben M. Andersen oqarpoq. Aningaasatigut ajalusoornissamut sillimmataapput Danmarkimi ataatsimoortumik tapiissutit 3,7 milliard koruuniusut. Naak aningaasat naleerukkiartornerat peqqutigalugit annertussusaat ukiumiit ukiumut nikerartaraluartut aningaasat amerlassusaat allanngortussaanngilaq, taamaattumillu aningaasatigut patiissut tunngaviusumik ingerlajuassaaq. Taakku saniatigut aalisarneq patajaatsumik isertitsiffiusarpoq. Taamaattorli aningaasaqarnermik ilisimasallit aningaasatigut ajalusooraluttuarnermik inissisimanitsitut taasagaat taakku marluk allanngortinngilaat. Tassaavorlu isertitat aningaasartuutillu imminnut avissaariartuinnarnerat. Akiitsut kinguneqartut Ukiumut 750 millionit aningaatigaavut. Nunatta karsiani ukiumut 750 million koruunit amigaataappput, inuerukkiartortoqarneratigullu isertitaqarnerulinngikkutta sipaarneq sungiuttariaqarparput. Toqqorsivimmit: Der mangler 750 millioner kroner om året i landskassen og med affolkning, skal vi enten tjene flere penge eller vænne os til at spare Leiff Josefsen Taa matut amigartoornerup kingunerissavaa akiitsutta amerliartuinnarnerat, tamannalu kinguneqartussaavoq. Juulimi Danmarkimi naalagaaffiup aningaaserivissuata nalunaarusiami erseqqissarpaa»inuussutissarsiornikkut ataasiinnaavallaartumik tunngaveqarnetoqarneratigut kalaallit aaqqissuussaanikkut ajor nartorsiutai siuariarfiungaarsimanngitsut«. Tamanna allamut nunasiortornermik kinguneqarsinnaavoq unittoortoqarlunilu soorlu 1980-ikkunni 1990-ikkunnilu Savalimmiuni taama pisoqartoq. Nuussorneq ajorluinnartoq Inuit allamut nunasiortortarnerat inu e- ruk kiartornerlu Torben M. Andersenip erummataasa annersaraat. Imatut pisoqartussaagaluarpoq inuit ikinnerusut ataatsimoortumik tapiissutinik pissarsisussaallutik. Tassalu aningaasanik amerlanerusumik pissarsissallutik. Naatsorsorneqartussaappulli aamma aningaasartuutit amerlanerusut, ingammik attaveqaatinut inuit ikinnerusut akiliisussaalissammata. Taamaalillutik inuuniarnermi aningaasartuutit tamakkiisut amerlissallutik. Ajornartorsiutip uumap iliuuseqarfigineqannginnerata kingunerissavaa Kalaallit Nunaani Nunat avannarliit sinnerinut naleqqiullugu inuunermi atukkat ajornerunerat ima annertutigilersinnaasoq inuussutissarsiorsinnaasorpassuit ilinniarluarsimasullu nunamit noorarlutik, Torben M. Andersen siulittuivoq. Imaassinnaavoq nipaatsumik kigaatsumillu inuerukkiartorneq takuneqarsinnaalereer soq. Ullumikkut inuit Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut sisamaagaangata ataaseq Danmarkimi najugaqartarpoq, januaarillu aallaqqaataani 2016-imi inuit it Kalaallit Nunaanni najugaqarput. Taamaalilluni ukiuni 20-ni kingullerni aatsaat taama inukitsigaluni. Økonomisk sovepude kan lede til affolkning Hitter vi ikke på nye indtægter og undlader politikerne at svinge sparekniven, risikerer vi stille og roligt at opleve en masseudvandring i stil med Færøerne, advarer økonomisk vismand G UDVANDRING Mads Nyvold nyvold@sermitsiaq.gl rønlands økonomi kunne sagtens se bedre ud, men så er den heller ikke værre. Sammenligninger med Grækenland er i hvert fald misvisende, og Grønland står ikke på kanten af et økonomisk kollaps. Sådan lyder budskabet fra en ferierende formand for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen. Til daglig er han økonomiprofessor ved Aarhus Universitet. Hans sommerferie i Nordjylland begyndte med mediemæssig tumult, som gav efterdønninger heroppe.»grønland er tre år fra kollaps«, udbasunerede den danske erhvervsavis Børsen på forsiden i mandags med afsæt i et interview med den økonomiske vismand. Dødens gab lurer En journalistisk overdramatisering forklarer Torben M. Andersen i dag. Kernen er, at det er vigtigt få sat gang i nogle økonomiske reformer og truffet nogle politiske beslutninger, hvis man ønsker en selvbærende økonomi, siger Torben M. Andersen. En buffer imod økonomisk kollaps er vores bloktilskud fra Danmark på 3,7 milliarder kroner. Selvom det årligt svinder ind på grund af inflation, og fordi beløbet er fastfrosset, så er det store økonomiske tilskud der grundlæggende fortsat. Oveni kommer fiskeriet som en stabil indtægt. Men de to forhold ændrer fortsat ikke ved, at vi stadig befinder os i det, som økonomerne kalder for dødens gab. Et misforhold hvor indtægter og udgifter kommer længere og længere fra hinanden, og hvor vi. Frem mod 2030 vil der mangle op imod 1 milliard kroner om året. Gæld med konsekvenser Finanspolitikken skal forbedres med 750 millioner kroner årligt frem til Underskuddet betyder, at vor gæld vokser og det er ikke uden konsekvenser. I juli understregede Nationalbanken i Danmark i en analyse, at»de store grønlandske strukturproblemer i form af et meget smalt erhvervsgrundlag ikke er kommet meget nærmere en løsning.«det kan resultere i fraflytning og et såkaldt stagnations-scenario i stil med udviklingen i eksempelvis Færøerne i 1980 erne og 1990 erne. Katastrofal fraflytning Fraflytning og affolkning er også Torben M. Andersens største bekymring. For umiddelbart vil de færre personer i landet være lig med færre til at få del i bloktilskuddet. Altså en større del af kagen til de tilbageblivende Men med i regnestykket hører tillige øgede udgifter, fordi færre skal betale for især infrastrukturen. Dermed vil de samlede leveudgifter stige. Konsekvensen ved ikke at tage hånd om det her problem er, at gabet mellem levestandarden i Grønland og resten af eksempelvis Norden vil blive så stort, at mange erhvervsaktive og veluddannede vil rejse fra landet, spår Torben M. Andersen Der er muligvis allerede spor af en stille og rolig affolkning. I dag er tæt på hver fjerde person, der er født i Grønland, bosiddende i Danmark, og den 1. januar 2016 boede der personer i Grønland. Dermed var folketallet på det tidspunkt det laveste i 20 år.

14 INDLAND Layoutet af Linda L. Rachlitz Siulersuisuni tamani Kalaallit Nunaat sunniuteqar Namminersorlutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiini siulersuisuni ilaasortat 58 procentii Kalaallit Nunaanneersuupput, 25 procentit Danmarkimeersuullutik N SUNNIUTEQARNEQ Kurt Kristensen amminersorlutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiini ataatsimeersuartarnerit naammassisutut oqaatigineqarsinnaapput, KNI A/S-ip aggustip 18-ani ataatsimeersuarnissaa kiserngorulluni. Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni Siumumiit ilaasortap Suka K. Frederiksenip sunnersuutigaa ingerlatseqatigiiffinni tamakkiisumik Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartuni siulersuisunut ilaasortat ataasiakkaat amerlanersaat Kalaallit Nunaanni najugaqartumik inuttalerneqassasut. Siulersuisut katitigaanerannik misissuinerup sulisunit toqqarneqartut ilanngullugit takutippaa Suka K. Frederiksenip piumasaqaataa siulersuisuni amerlanerni naammassineqareersimasoq. Ingerlatseqatigiiffinni quliusuni siulersuisunut ilaasortat minnerpaamik affai Kalaallit Nunaanni najugaqarput. Visit Greenland sallersaavoq ilaasortat 83 procentii Kalaallit Nunaanni najugaqarlutik. Tullersortigai Air Greenlandimi 80 procentiullutik (ilaasortat Namminersorlutik Oqartussanit sulisunillu toqqagaasut), Greenland Holdingimi 75 procentiullutik Tele Greenlandimi kiisalu Illuummii tamarmik 67 procentiullutik. Suliffeqarfinni pingasuni siulersuisuni ilaasortat affai ataallugit Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqarput. Greenland Oil Spill Response ikinnerpaaffiuvoq ilaasortat 33 procentii Kalaallit Nunaanneersuullutik. Tulleraa Sikuki Nuuk Harbourimi 40 procentit, Royal Greenlandimilu 44 procentit. Eqqartorneqarsinnaavoq naatsorsuinermi siulersuisuni ilaasortat sulisunit toqqagaasut ilaatinneqassanersut, taakkumi tamangajammik Kalaallit nunaanneersuummata, Inatsisartunili inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliami erseqqissarneqarpoq ilaasortat sulisunit toqqagaasut tamakkiisumik ilaasortaasutut naatsorsorneqasasut ilaasortammi allat assigalugit assigiimmik pisinnaatitaaffeqarput, pisussaaffeqarlutik akisussaaffeqarlutillu. Siulersuisut immikkut ilinniarsimasut Siulersuisunik ilinniarsimasunik piginnaasaqarluartunillu inuttalersuinissaq sulissutigiuarparput Kalaallit Nunaannit ilisimasat paasinninnerillu piginnaasaallutik pingaarutillit, Naalakkersuisut siulittaasuat Kim Kielsen Namminersorlutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiannik akisussaasoq nassuiaavoq taamaalillunilu siulersuisut katitigaanerat akisussaaffigalugu. Suliffeqarfiit pitsaasumik aqunneqarnissaannik ataatsimiititaliaq OECD-llu suliffeqarfinnik naalagaaaffimmit pigineqartunik pitsaasumik aqutsinissamut najoqqutassiaani innersuussutigineqarpoq siulersuisut tamatiguussusaat qulakkeerneqassasoq. Naalakkersuisut siulersuisuni tamatiguussuseq pingaartippaat taamaalilluni sapinngisamik suliffeqarfinnut ataasiakkaanut naleqassutsimik annertunerpaamik pilersitsoqarluni, Kim Kielsen erseqqissaavoq. Suka K. Frederiksenip siunnersuutaa Siumumit, Atassummit, Inuit Ataqatigiinnit Partiimillu Naleqqamit taperserneqarpoq Demokraatit attaviitsorlu Naaja H. Nathanielsen akerliullutik. Kim Kielsen aamma siunnersuummut akerliuvoq, partiimullu naalakkersuisooqatigiinnilu amerlanerussuteqartunut akerliulluni taasiumanani taaseqataanani. Ukioq manna Royal Greenlandimi ataatsimeersuarnermit: Pisortaanerup Mikael Thinghuusip siulersuisunut siulittaasumut Niels Harald de Coninck-Smithimut, Naalakkersuisunut siulittaasumut Kim Kielsenimut, Siulersuisoqarnermut allattoqarfimmi immikkoortortami pisortamut Lars Balslevimut aqutsisumullu eqqartuussissuserisumut Anders Kristiansenimut saqqummiuppai. Fra årets generalforsamling i Royal Greenland: Adm. direktør Mikael Tinghuus fremlægger regnskabet for bestyrelsesformand Niels Harald de Coninck-Smith, Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen, Bestyrelsessekretariatets afdelingschef Lars Balslev og dirigenten, advokat Anders Kristiansen. Grønland dominerer de allerfleste bestyrelser 58 procent af alle medlemmer af bestyrelserne i de selvstyreejede selskaber bor i Grønland 25 procent i Danmark G INDFLYDELSE Kurt Kristensen eneralforsamlingssæsonen for de selvstyreejede virksomheder er så godt som afsluttet tilbage mangler generalforsamlingen i KNI A/S den 18. august. På Inatsisartuts forårssamling foreslog Siumuts medlem Suka K. Frederiksen, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i hvert enkelt af de 100 procent selvstyreejede aktieselskaber skal udgøres af personer med fast bopæl i Grønland. En opgørelse over sammensætningen, inklusiv de medarbejdervalgte repræsentanter, viser imidlertid, at Suka K. Frederiksens krav allerede er opfyldt i de allerfleste bestyrelser. I 10 selskaber er mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer bosat Grønland. Visit Greenland topper listen med 83 procent medlemmer fra Grønland. På de følgende pladser kommer Air Greenland med 80 procent (af medlemmerne, udpeget af selvstyret og medarbejderne), Greenland Holding med 75 procent samt Tele Greenland og Illuut med hver 67 procent I tre selskaber er under halvdelen af bestyrelsens medlemmer bosat i Grønland Greenland Oil Spill Response ligger i bunden med 33 procent medlemmer fra Grønland. Derefter kommer Sikuki Nuuk Harbour med 40 procent og Royal Greenand med 44 procent. Man kan diskutere, om opgørelsen skal være med eller uden de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som næsten alle kommer fra Grønland, men Erhvervsudvalget i Inatsisartut understreger, at de medarbejdervalgte repræsentanter skal medregnes som fuldgyldige medlemmer, fordi de har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer. Professionel bestyrelse Vi arbejder målrettet på at sammensætte professionelle og kompetente bestyrelser, hvor viden og forståelse for det grønlandske samfund er en vigtig kompetence at besidde, forklarer Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen, som har de selvstyreejede selskaber og dermed også sammensætningen af bestyrelserne som sit ansvarsområde. Komiteen for god selskabsledelse og OECD s retningslinjer for god selskabsledelse i de statsejede virksomheder anbefaler, at bestyrelserne bliver sikret en mangfoldighed. Naalakkersuisut lægger vægt på mangfoldighed i bestyrelsen for at sikre bedst mulig værdiskabelse for det enkelte selskab, understreger Kim Kielsen. Suka K. Frederiksens forslag vandt tilslutning fra Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq, mens Demokraterne og løsgængeren Naaja H. Nathanielsen stemte imod. Kim Kielsen var også imod forslaget, men undlod at stemme for ikke at gå imod sit eget parti og flertallet i koalitionen.

15 NUNATSINNIT neruvoq FAKTA Mangfoldighed er en styrke Sammensætningen af en bestyrelse sker ud fra kompetencer og mangfoldighed, ikke blot ud fra nationalitet, forklarer Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen om retningslinjerne for de selvstyreejede selskaber. Otte nationaliteter er repræsenteret blandt de 72 medlemmer i de aktuelle bestyrelser. Grønland: 42 medlemmer - 58,33 procent. Danmark: 18 medlemmer - 25,00 procent. Norge: 4 medlemmer - 5,56 procent. England: 3 medlemmer - 4,17 procent. Island: 2 medlemmer - 2,78 procent. Tyskland: 1 medlem - 1,39 procent Finland: 1 medlem - 1,39 procent. Sverige: 1 medlem - 1,39 procent. Det er afgørende, at bestyrelsernes medlemmer besidder de rette kompetencer til at skabe de bedste forudsætninger for udviklingen af de selvstyreejede virksomheder og det grønlandske samfund, understreger Kim Kielsen. Et flertal i Inatsisartut har pålagt Naalakkersuisut senest på forårssamlingen 2017 at fremsætte en lov, som sikrer et flertal af bestyrelsesmedlemmer med fast bopæl i Grønland i alle selvstyrets virksomheder. PAASISAT Tamatiguussuseq nukiuvoq John David Eriksen, Royal Greenland Siulersuisut piginnaasat tamatiguussuserlu aallaavigalugit katitigaasarput, taamaallaat sumiuunerat pinnagu, Naalakkersuisut siulittaasuat Kim Kielsen Namminersorlutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiini najoqqutassat pillugit nassuiaavoq. Siulersuisuni atuuttuni ilaasortat 72-it nunanit arfineq pingasuneersuupput. Kalaallit Nunaat: Ilaasortat 42-it, 58,33 procentit Danmark: Ilaasortat 18-it, 25,00 procentit Norge: Ilaasortat sisamat, 5,56 procentit Tuluit Nunaat: Ilaasortat pingasut, 4,17 procentit Island: Ilaasortat marluk, 2,78 procentit Tyskland: Ilaasortaq ataaseq, 1,39 procentit Finland: Ilaasortaq ataaseq, 1,39 procentit Sverige: Ilaasortaq ataaseq, 1,39 procentit Namminersorlutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiini inuiaqatigiinnilu kalaallini ineriartornermik pitsaanerpaamik pilersitsiniarluni siulersuisut eqqortunik piginnaasaqarnissaat pingaarluinnartuuvoq, Kim Kielsen erseqqissaavoq. Inatsisartuni amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut piumaffigaat kingusinnerpaamik imi upernaakkut ataatsimiinnermi inatsimmik saqqummiissasut Namminersorlutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiini tamani siulersuisuni ilaasortat amerlanerit Kalaallit Nunaanneernissaat qulakkeerneqarluni. Ingerlatseqatigiiffiit siulersuisuisa allattorsimaffii Royal Greenland (100 pct.) Naalakkersusiut: Niels Harald de Coninck- Smith (siul.), Jan H. Lynge-Pedersen, Pernille Fabricius, Sara Heilmann, Tim Ørting Jørgensen, Åse Aulie Michelet. Sulisut qinigaat: Niels Ole Møller, Lars Berthelsen, Peter Korsbæk. Royal Arctic Line A/S (100 pct.) Naalakkersuisut: Kuno Fencker (siul.), Erik Østergaard, Tanja Nielsen, Amma Knudsen, Mai-Lill Ibsen. Sulisut qinigaat: Jens Peter Berthelsen, Finn Lindberg, Aningo Broberg. Air Greenland A/S (37,5 procent) Naalakkersuisut: Søren Lennert Mortensen (siul.), Bodil Marie Damgaard. Naalagaaffik: Claus Holstein, Bjarne Eklund. SAS: Benny Zakrisson, Leif Rasmussen. Sulisut qinigaat: Karl Andreassen, Jon Wilche, Henrik Maule Steinbacher. Grønlandsbanken A/S (8,4 procent) Ataatsimeersuarnermi: Gunnar Í Liða (siul.), Kristian Lennert, Frank Olsvig Bagger, Anders Brøns, Christina F. Bustrup, Lars Holst. Sulisut qinigaat: Allan Damsgaard, Yvonne Kyed, Arne G. Petersen. Visit Greenland A/S (100 pcrocent) Naalakkersuisut: Kenneth Høegh (siul.), Anette Lings, Erik Bjerregaard, Johanne Bech, Árni Gunnarson, Sakiko Daorana. Tele Greenland A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Stine Bosse (siul.), Maliina Abelsen, Ulrik Blidorf, Kim Søgård Kristensen, Malene Broberg. Sulisut qinigaat: Emil Kleemann, Svend Åge Olsen. Bestyrelsessammensætning Royal Greenland (100 pct.) Naalakkersusiut: Niels Harald de Coninck- Smith (formand), Jan H. Lynge-Pedersen, Pernille Fabricius, Sara Heilmann, Tim Ørting Jørgensen, Åse Aulie Michelet. Medarbejdervalgt: Niels Ole Møller, Lars Berthelsen, Peter Korsbæk. Royal Arctic Line A/S (100 pct.) Naalakkersuisut: Kuno Fencker (formand), Erik Østergaard, Tanja Nielsen, Amma Knudsen, Mai-Lill Ibsen. Medarbejdervalgt: Jens Peter Berthelsen, Finn Lindberg, Aningo Broberg. Air Greenland A/S (37,5 procent) Naalakkersuisut: Søren Lennert Mortensen (formand), Bodil Marie Damgaard. Den danske stat: Claus Holstein, Bjarne Eklund. SAS: Benny Zakrisson, Leif Rasmussen. Medarbejdervalgt: Karl Andreassen, Jon Wilche, Henrik Maule Steinbacher. Grønlandsbanken A/S (8,4 procent) Generalforsamlingen: Gunnar Í Liða (formand), Kristian Lennert, Frank Olsvig Bagger, Anders Brøns, Christina F. Bustrup, Lars Holst. Medarbejdervalgt: Allan Damsgaard, Yvonne Kyed, Arne G. Petersen. Visit Greenland A/S (100 pcrocent) Naalakkersuisut: Kenneth Høegh (formand), Anette Lings, Erik Bjerregaard, Johanne Bech, Árni Gunnarson, Sakiko Daorana. Tele Greenland A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Stine Bosse (formand), Maliina Abelsen, Ulrik Blidorf, Kim Søgård Kristensen, Malene Broberg. Medarbejdervalgt: Emil Kleemann, Svend Åge Olsen. Great Greenland A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Helle Mathiassen (siul.), As Øland, Erik Sivertsen, Annette Kreiner, Tommy Ege Kristensen. Boligselskabet INI A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Jette Larsen (siul.), Carsten Pietras, Karin B. Orgland, Kristian May. Sulisut qinigaat: Erik Jensen, Tukummeq E. Martinsen. NunaOil A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Stine Bosse (siul.), Per Wulf, Louise Langholz, Søren Lennert Mortensen. Naalagaaffik: Peter Helmer Steen. KNI A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Niels Thomsen (siul.), Jørn Esben Rosenberg,Bodil Nyboe Andersen, Annette Sadolin, Julia Pars, Høgni Hansen. Sulisut qinigaat: Inger Eriksen, Mikol Heilmann, Dorthea Isaksen. Sikuki Nuuk Harbour A/S (100 pct.) Naalakkersuisut: Lars Karlsson (siul.), Haukur Oskarsson, Berit Koertz, Lars Borris Pedersen, Christine Tønnesen. Greenland Oil Spill Response A/S (100 pct.) Naalakkersuisut: Steen O. Hansen (siul.), Oddbjørg Greiner, Hanne Berthels. Greenland Holding A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Christian Motzfeldt (siul.), Taitsiannguaq Olsen, Hanne Kristiansen, Vitta Motzfeldt Illuut A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Jukku Mølgaard (siul.), Birte Flæng Møller, Inge Bisgaard. Great Greenland A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Helle Mathiassen (formand), As Øland, Erik Sivertsen, Annette Kreiner, Tommy Ege Kristensen. Boligselskabet INI A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Jette Larsen (formand), Carsten Pietras, Karin B. Orgland, Kristian May. Medarbejdervalgt: Erik Jensen, Tukummeq E. Martinsen. NunaOil A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Stine Bosse (formand), Per Wulf, Louise Langholz, Søren Lennert Mortensen. Den danske stat: Peter Helmer Steen. KNI A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Niels Thomsen (formand), Jørn Esben Rosenberg,Bodil Nyboe Andersen, Annette Sadolin, Julia Pars, Høgni Hansen. Medarbejdervalgt: Inger Eriksen, Mikol Heilmann, Dorthea Isaksen. Sikuki Nuuk Harbour A/S (100 pct.) Naalakkersuisut: Lars Karlsson (formand), Haukur Oskarsson, Berit Koertz, Lars Borris Pedersen, Christine Tønnesen. Greenland Oil Spill Response A/S (100 pct.) Naalakkersuisut: Steen O. Hansen (formand), Oddbjørg Greiner, Hanne Berthels. Greenland Holding A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Christian Motzfeldt (formand), Taitsiannguaq Olsen, Hanne Kristiansen, Vitta Motzfeldt Illuut A/S (100 procent) Naalakkersuisut: Jukku Mølgaard (formand), Birte Flæng Møller, Inge Bisgaard.

16 INDLAND Layoutet af Linda L. Rachlitz Nunaminerals børsimit anisitaasoq Pigisanik Agguaassisarnermut Eqqartuussiviup akiliisinnaajunnaarnermik aalajangiinerata eqqartuussivimmut qaffasinnerusumut ingerlateqqinnissaanut piffissaq ullumi naavoq K PENGEJAGT Kurt Kristensen alaallit Nunaanni Pigisanik Agguaassisarnermut Eqqartuussiviup tallimanngornermi juulip aallaqqaataani aatsitassanik ujaasinermik selskabip NunaMinerals A(S-ip akiliisinnaajunnaarnera nalunaarutigaa, ullumilu tallimanngornermi juulip 15-ianni aalajangiinerup eqqartuussivimmut qaffasinnerusumut ingerlateqqinnissaanut selskabip piffissaa naavoq. Matuma allannerani suli ilisimaneqanngilaq selskabip ingerlatitseqqinnissamut periarfissaq tamanna atussaneraa imaluunniit akiliisinnaajunnaarneq akuerissaneraa. Børsilli Nasdaq OMX Copenhagenip, selskabip aktiaata nalunaarsorsimaffiata, aatsitassanik ujaasinermik selskabip siunissaqarnera upperiunnaarsimavaa. Tallimanngornermi juulip 8-anni Nasdaq nalunaarpoq NunaMineralsip niuerutiginera pisortatigoortumillu nalunaarsorsimanera ulloq ttaanna peerneqartoq, selskabip akiliisinnaajunnaarnerata kingunerisaanik. Selskabip siulersuisuisa siulittaasuat Christopher J. Williams ataasinngornermi juulip 4-aanni selskabip nittartagaani nalunaarutikkut allappoq ingerlatitseqqinnissamut piffissarititaq juulip 15-ianni naatinnagu selskabip qituariarnissaa pillugu annertunerusumik paasissutissiiumaarluni, sapaatilli akunnerani kingullermili oqaluttuarpoq eqqartuussiviup akiliisinnaajunnaarnermik aalajangernerata ingerlateqqinnissaa siulersuisut isumaliutigigaat. Siulersuisut siulittaasuat naapertorlugu tamatumunnga aalajangiivittoqarumaarpoq Københavnimi Nasdaq-børsi nutaamik oqaloqatigereerlugu, kisiannili suli tamanna pinngitsoq børsip selskabip aktiaanik niuerneq tamaat unitsippaa. Namminersorlutik Oqartussat amerlasuunik aktiaateqarput Selskabip aktiaasa niuerutiginerat 2015-imi februaarip 20-annili unitsinneqarsimavoq, taamanikkut paasineqarmat NunaMinerals aningaasaqarniarnikkut ajornartorsiortorujussuanngortoq. NunaMineralsip aktiaa taamanikkut 1,45 koruuninik naleqarpoq, tamannali ukiup affaannaanik sioqqullugu aktia naleqarnerpaagami 15 koruuninik naleqarsimavoq imi nobembarip 25-anni Nuummi ataatsimeersuarnermi selskabip aaqqissuuteqqinnerata ilaatut arlalinnik allannguuteeqartoqarnissaa piginneqataasut akuersissutigaat, ilaatigut akiligassat allanngortinneqassasut aktiallu tunniunneqassasut. Greenland Mining Management, 2015-imi januaarip 29-annili annaassiniarnissamut pilersaarummik piginneqataasunut saqqummiussisoq, ataatsimeersuarnerup kingorna Namminersorlutik Oqartussanik marloqiusamik isumaqatigiissuteqarpoq, tassa tuluit selskabiata 1) landskarsip NunaMineralsimut taarsigassarsiussai 4,5 millioner koruunit tigussagai, aamma 2) namminersorlutik oqartussat piginneqataassutai it koruunilerlugit pisiarissagai. (Pisiarineqarnerani aktia ataaseq 6 øreqassaaq eqqorluartumik 6, ørit). Isumaqatigiissuteqartoqarpoq ersarissumik piumasaralugu aningaasat katillugit 5 millioner koruunit kingusinnerpaamik 2016-imi januaarip 5-anni tunniunneqassasut. Taamaasiortoqanngilaq taamaasillunilu isumaqatigiissut piviususnngortinneqanngilaq, Namminersorlutillu Oqartussat NunaMineralsimi suli amerlasuunik aktiaateqarput. Piginneqataassutit t imatut agguataarsimapput Namminersorlutik Oqartussat (33,31 procentit), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (16,89 procentit), Nykredit Bank (9,71 procentit) annikitsumillu piginneqataasut t. Akiligassaqarfippassuit aningaasat ikittuinnaat Selskabi piffissami 2015-imi maajip 15-ianniit 2016-imi maajip 15-iannut akilersuinerup unitsinneqarneranik illersorneqarsimavoq, maajilli 15-iata kingorna akiligassaqarfiit arlallit pisassanik tigorusussimavaat. Siullermik selskabip sulisunut marlunnut koruunit nassaarai, aappassaanilli pisortaasimasup Ole Christiansenip akissarsiassani 2,4 millioner koruunit piumammagit akiliisinnaasimanngilaq. NunaMinerals smidt af børsen I dag udløber selskabets frist for at appellere Skifterettens konkurs S PENGEJAGT Kurt Kristensen kifteretten i Grønland tog fredag den 1. juli det grønlandske mineralefterforskningsselskab NunaMinerals A/S under konkursbegæring, og i dag, fredag den 15. juli, udløber selskabets frist for at appellere rettens afgørelse. I skrivende stund vides ikke, om selskabet gør brug af denne appelmulighed eller accepterer konkursen. Men børsen Nasdaq OMX Copenhagen, hvor selskabets aktier er noteret, har tabt troen på en fremtid for mineralefterforskningsselskabet. Fredag den 8. juli meddelte Nasdaq, at NunaMinerals samme dag blev slettet fra handel og officiel notering som følge af konkursen. Selskabets bestyrelsesformand Christopher J. Williams skrev i en erklæring på NunaMinerals' hjemmeside mandag den 4. juli, at han inden appelfristens udløb i dag den 15. juli vil vende tilbage med yderligere oplysninger om selskabets reaktion, men han kunne allerede i sidste uge fortælle, at bestyrelsen overvejer at kære rettens konkursafgørelse. Den endelige beslutning vil ifølge bestyrelsesformanden blive truffet efter fornyet drøftelser med Nasdaq-børsen i København, men børsen er kommet ham i forkøbet ved at slette selskabets aktier fra al handel. Selvstyret stadig storaktionær Handlen med selskabet aktier har været suspenderet siden den 20. februar 2015, da det stod klart, at NunaMinerals var løbet ind i svære økonomiske vanskeligheder. Kursen på en aktie i NunaMinerals var på det tidspunkt 1,45 kroner, men blot et halvt år tidligere toppede kursen på 15 kroner. På generalforsamlingen 25. november 2015 i Nuuk godkendte aktionærerne som led i en rekonstruktion en række ændringer i selskabet, blandt andet konvertering af gæld og overdragelse af aktier. Greenland Mining Management, som allerede den 29. januar 2015 havde præsenteret aktionærerne for en redningsplan, indgik efter generalforsamlingen en dobbeltaftale med Grønlands Selvstyre om, at det engelske selskab 1) overtager landskassens lån til NunaMinerals på 4,5 millioner kroner og 2) køber selvstyrets aktiepost på aktier til en pris af kroner. (Købsprisen svarer til en aktiekurs på 6 øre helt præcis 6, øre). Aftalen blev indgået under den klare betingelse, at pengene i alt fem millioner kroner faldt senest den 5. januar Det gjorde de ikke, og dermed blev aftalen ikke effektueret, og selvstyret er fortsat storaktionær i NunaMinerals. De aktier er fordelt mellem Grønlands Selvstyre (33,31 procent), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (16,89 procent), Nykredit Bank (9,71 procent) og småaktionærer. Mange kreditorer få penge Selskabet var i perioden 15. maj maj 2016 beskyttet af en betalingsstandsning, men efter 15. maj har flere kreditorer krævet deres tilgodehavende. Det lykkedes i første omgang selskabet at finde kroner til to medarbejdere, men i anden omgang, hvor den tidligere direktør Ole Christiansen krævede sit løntilgodehavende på 2,4 millioner kroner, gik det galt. Retten i Grønland indrykkede i sidste uge en konkurs-annonce i A/G. Retten har udpeget advokat Niels Hansen Damm som kurator, og der er således ikke berammet møde til valg af kurator eller nedsættelse af kreditorudvalg. I annoncen opfordrer Retten i Grønland enhver, der har en fordring eller andet krav mod NunaMinerals til inden tre måneder at melde kravet til kuratoren.

17 NUNATSINNIT Pigisanik Agguaassisarnermut Eqqartuussiviup akiliisinnaajunnaarnermik aalajangiinerata eqqartuussivimmut qaffasinnerusumut ingerlateqqinnissaanut NunaMineralsimut piffissarititaq ullumi, tallimanngornermi, naavoq. NunaMinerals' frist for at appellere skifterettens afgørelsen om konkurs udløbet i dag, fredag. Nuna Minerals Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfia annoncimi kajumissaarivoq kikkut tamarmik NunaMineralsimi pisassallit allanilluunniit piumasaqaatillit qaammatit pingasut qaangiutsinnagit piumasaqaatitik pigisanik ingerlatsisumut nalunaarutigeqqullugit. NunaMinerals A/S Nuummi Issortarfimmi illuuteqarpoq akiitsoqanngitsumik, Toyotanik pisoqqanik marlunnik biiliuteqarluni, allaffimmi atortuuteqarluni assigiinngitsunik, databaseqarluni naleqarunanngitsumik, 20-nik containeriuteqarluni imalinnik, illuutileqatigiiffimmi Posthuset piginneqataalluni koruuninik nalilinnik aammalu ujaasinermi atorunik laboratoriamilu atortunik peqarluni. TAssa akiliisinnaajunnaartup pigisaasa suliarineqarnissaannut selskabi naammattunik peqarpoq, naammaqqaannartunilli. Annerpaamik akiligassaqarfiit tassaapput Grønlandsbanken, Greenland Holding A/S, aatsitassarsioqatigiiffik Sydkoreap naalagaaffianit pigineqartoq KORES, tuluit aatsitassarsioqatigiiffiat Greenland Rare Earth Projects Ltd., eqqartuussissuserisutut ingerlatsivik Gorrisen & Federspiel kiisalu siulersuisutoqqat NunaMinerals A/S-imilu qullersat. Akiligassaqarfiit katillugit 55-it pisassatik katillugit 40 millioner koruunit piumasimavaat. Siunertaat nalunartoq NunaMinerals ullumi akiliisinnaajunnaavissappat suli apeqquterujussuaqarpoq akissutissaqanngitsumik: Tuluit niuertut ani ngaasaatillit kalaallit aatsitassanik ujaasinermik selskabiannik sunaana siunertarisimagaat? Sermitsiap tamanna tulunnut paasiniarsimagaluarpaa, kinguneqanngitsumik. Akissutaasinnaasoq NunaMineralsip 2014-imut ukiumoortumik nalunaarutaani allassimavoq. Tuluit niuertut Patrick Newman siuttoralugu selskabi Greenland Mining Management Ltd. pilersippaat ataasiinnavimmik siunertaqarlutik, tassalu NunaMineralsip tigunissaa ip ingerlanerani tuluit NunaMinralsimut 8 millioner koruuninik aningaasaliissuteqarput, aningaasalli aatsitassanik ujaasinermut atorneqanngillat, atorneqarlutilli eqrqartuussissuserisut kukkunersiuisullu akissarsiaannut, piffissami aalassassimaarfiusumi, selskabip akilersuineranik uninngatitsinerata sivitsorneqaqattaarfiani. Ukiumoortumik nalunaarut naapertorlugu pilersaarutaasimavoq piginnittut nutaat NunaMinerals atorniaraat nunani allani aatsitassanik piiaaffinnik pisiortornermut, piviusuulluinnartumillu eqqaaneqarpoq USA-mi Alabamami Virginiamilu aamaruutissaqarfiit pisiarineqarnissaat. Taavalu nunani allani sammisanit sinneqartoorutit atorneqartussaassapput Kalaallit Nunaanni aatsiassanik ujaasinerup annertusarneranut. Pilersaarutit tamakkua ullumikkut maangaannarput. NunaMinerals A/S ejer en ejendom på Issortarfimmut i Nuuk, hvor der ikke er friværdi, to ældre Toyota-biler uden pant, diverse kontorudstyr, en database, som næppe har værdi, 20 stk. containere med indhold, en aktiepost i ejendomsselskabet Posthuset med en friværdi på kroner, og diverse efterforskningsudstyr og laboratorieudstyr. Der er således tilstrækkelige midler i selskabet til boets behandling, men så heller ikke meget mere. De største kreditorer er Grønlandsbanken, Greenland Holding A/S, det statsejede sydkoreanske mineselskab KORES, det engelske mineralselskab Greenland Rare Earth Projects Ltd, advokatfirmaet Gorrissen & Federspiel samt den gamle bestyrelse og ledelse i NunaMinerals A/S. I alt 55 kreditorer har anmeldt et samlet krav på 40 millioner kroner. Uklart motiv Hvis NunaMinerals kaster håndklædet i ringen i dag, vil der stadig være et stort, ubesvaret spørgsmål tilbage: Hvad ville en Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfia sapaatip akunnerani kingullermi akiliisinnaajunnaarneq pillugu A/G-mi annonciliivoq. Eqqartuussiviup eqqartuussissuserisoq Niels Hansen Damm pigisanik ingerlatsisussatut toqqarpaa, taamaasillunilu pigisanik ingerlatsisussamik toqqaanissamut imaluunniit akiligassaqarfinnut ataatsimiititaliamik pilersitsinissamut ataatsiminnissamik ulluliisoqanngilaq. gruppe engelske forretningsmænd med et grønlandsk mineralefterforskningsselskab? Sermitsiaq har forsøgt at få et svar hos englænderne, men foreløbigt forgæves. Et muligt svar står i NunaMinerals' årsberetning De engelske forretningsfolk med Patrick Newman i spidsen stiftede selskabet Greenland Mining Management Ltd. med det ene formål at overtage NunaMinerals. I løbet af 2015 skød englænderne otte millioner kroner i NunaMinerals, men pengene blev ikke brugt til mineralefterforskning, men til advokat- og revisionssalærer i en turbulent tid, præget af hyppige forlængelser af selskabets betalingsstandsninger. Ifølge årsberetningen var det planen, at de nye ejere ville anvende NunaMinerals i forbindelse med opkøb af minevirksomheder i udlandet, og der blev helt konkret talt om at købe kulminer i Alabama og Virginia i USA. Overskuddet fra disse oversøiske aktiviteter skulle derefter anvendes til eb forstærket mineralefterforskning i Grønland. Disse planer er i dag faldet til jorden. FAKTA En lottokupon NunaMinerals konkurs demonstrerer med al tydelighed, at en aktie i et grønlandsk mineralefterforskningsselskab er en lottokupon: Der er få milliongevinster og mange nittere. Grønlands Hjemmestyre etablerede NunaMinerals som et 100 procent hjemmestyreejet selskab den 24. september 1998, og selskabet overtog 1. januar 1999 de mineralaktiviteter, der tidligere blev drevet af Nunaoil A/S. Derefter var Nunaoil et rent olieselskab, mens NunaMinerals var et rent mineralselskab. I 2001 begyndte en delvis privatisering af NunaMinerals, hvis aktier blev noteret på internetbørsen Dansk Autoriseret Markedsplads A/S og fra 2008 på Nasdaq OMX Copenhagen. NunaMinerals har i årenes løb brugt mange penge på mineralefterforskning, men endnu er ingen projekter endt med en mine. Selskabet har kastet 195 millioner efterforskningskroner i de seks nuværende licenser, mens tre andre licenser, som alle er opgivet, har kostet 151 millioner kroner: Storøen 118 millioner, Fiskefjorden 25 millioner og Ammassalik-området otte millioner kroner. PAASISAT Lottomi eqquniarnertut NunaMineralsip akiliisinnaajunnaarnerata ersarilluinnartumik takutippaa Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ujaasinissamik ingerlatseqatigiiffimmik piginneqataaneq lottimik eqquniaanertut ittoq: Eqqugassat millionilikkaat ikittuinnaapput, eqquinngitsoortorpassuullutik. Namminersorlutik Oqartussat septembarip 24-ani 1998-imi suliffeqarfik tamakkiisumik Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartoq NunaMinerals pilersippaat, januaarillu aallaqaataani 1999-mi suliffeqarfiup aatsitassarsiornermik ingerlatsinerit siusinnerusukkut Nunaoil A/S-imit ingerlanneqarsimasut ingerlatilerpai. Kingorna Nunaoil tamakkiisumik uuliasiornermik suliaqalerpoq, NunaMinerals tamakkiisumik aatsitassarsiornermik ingerlatsinerluni ip aallartinnerani NunaMineralsip ilaa namminersortunngorsarneqarpoq, piginneqataassutai interneimi børsenimi Dansk Autoriseret Markedsplads A/S-imi nalunaarsugaalerlutik 2008-miillu Nasdaq OMX Copenhagenimi. Ukiut ingerlanerini NunaMineralsip aatsitassanik ujaasinermi aningaasarpassuit atorsimavai, sulili aatsitassarsiornermik suliniuteqartoqarani. Suliffeqarfiup maannakkut akuersissuteqarfinnut arfinilinnut 195 million koruunit ujaasinermut atorsimavai, akuersissuteqarfiit pingasu tamarmik taamaatinneqartoq 151 million koruuninik akeqarsimallutik: Qeqertarsuarmi 118 million koruunit, Niaqunnguami 25 million koruunit, Ammassallillu eqqaani 8 million koruunit.

18 INDLAND Layoutet af David Petersen Mikisunik ingerlatsisut atugarissaarnerulissapput Takornariat siunissami sissami ujaqqanik kusanartunik tigusisinnaalissapput, Kalaallit Nunaannit tammajuitsussaminnik S AATSITASSAT Kurt Kristensen uliniussuit koruuninik milliardilinnik akillit piiaaffillu Kiinamiunik tusintilinnik sulisulik oqaluuseriuaannarpavut, suliniutilli mikisut, nunaqavissut annikitsumik aningaasaliillutik ajornanngitsunillu atortulerlutik inuuniutigisinnaasaat, puigorlugit. Taamatut oqarpoq Inuit Ataqatigiit siulittaasuat Sara Olsvig, juunip naalernerani sulinermik inuussutissarsiutillit kattuffiata SIK-p aaqqissuussaanik Nuummi innuttaasut ataatsimiinneranni partiit siulittaasuisa naggataajusumik oqaaseqartinneqarneranni. Suliniussuillu sanaartornerat 5 milliarder koruunit sinnerlugit akillit utaqqilussinnarpavut. Alcoap Maniitsumi aluminiumik aatsitsivimmik pilersaarutai maangaannareersimapput, Nuullu Kangerluata qinngua n i Isukasiani saviminermik piiaaffissaq ilimanarunnaarsimavoq. Suliniutit allat sivikitsumik nutaarsiassaasarput, Kalaallil li Nunaat piiaaffeqarsimanngilaq 2013-imi Napasorsuup Qooruani kuultisiorfik matummalli. Aatsitassanulli inatsisip allannguutissaatut siunnersuutikkut, Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni Naalakkersuisut saqqum miussassaanni, mikisunik suliniutillit periarfissarissaarnerulersinneqassapput. Soqutigineqaleriartortoq Suliniutit mikisut ukiuni makkunani soqutigineqaleraluttuinnarput, amerligaluttuinnartullu mikisumik ingerlatsinermut akuersissummik tunineqartalerput, sumiiffimmi kvadratmeterimik ataatsimik annertussusilimmi kisermaassisutut, imaluunniit kommunimi pineqartumi sumiiffimmut kisermaassiviunngitsumut. Tamakkua sukkasuumik amerliartorput, ukiullu ataatsip ingerlanerani akuersissutit 10-niit 50-inut amerleriarsimapput, amerlanerpaat Kommuneqarfik Sermersuumi tun niunneqarsimallutik, Jens-Christian Overgaard, Aatsitassanik Aqutsisoqarfiup akuersissuteqarnermut immikkoortoqarfianeersoq, oqaluttuarpoq. Naalakkersuisut 2015-imi novembarimi Nuummi isumasioqatigiissitsipput, tassanilu ingerlatanit mikisunit misilittakkat aatsitassanut inatsisip ingerlatanut mikisunut ma littarisassartaasa nutarterneqarneranni atorneqarput. Allannguutissatut siunnersuummut oqaa seqaatini allassimavoq Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni suliassaqartitsineq siu arsarusukkaat, aamma mikisunik suliniutitigut. Taamaattumik isumasioqatigiinnermi siunnersuutit saqqummiunneqartut Naalakkersuisut periarfissaqartillugu sapinngisaminnik malinniarsaraat. Isumasioqatigiinnerup kingunerisaata aappaatut De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland-ip, ulluinnarni GEUS-ip, Nuummi immikkoortoqarfia ukiunut marlunnut suliniuteqarnissaminut Geocenter Danmarkimit koruuninik tunineqarpoq. Misissorniarparput nunap immikkoortui sorliit takornarianut ujaralerisunut naleqqunnerpaanersut, peqarfiillu suut mikisumik ingerlatsivimmit aningaasarsiutigalugu piiaaffittut ingerlatsivigissallugit naleqqunnerpaanersut, ujarassiooq Majken Djurhuus Poulsen oqarpoq. Nuna pigineqarsinnaanngilaq, kisianneqarporli Kalaallit Nunaanni nunamik piginnittoqarsinnaanngilaq, nuna kikkut tamarmik pigimmassuk. Taamaattumik ajornartorsiutaavoq aatsitassarsioqatigiiffiit nunanit allaneersut maanna aatsitassanut inatsit naapertorlugu kisermaassilluni ujaasinermut atuinissamullu akuersissutinik tunineqartarmata, tamannalu peqatigalugu nunap nammineq inui sumiiffinnut tamakkununnga mattunneqartarlutik. Tamanna rubininik ujarlertut misigaat, 2007-imi aggustip 16-ianni nunaqarfiup Qeqertarsuatsiaat eqqaaniillutik, canadamiut selskabiata True North Gemsip ujaasinissamut akuersissuteqarfiani. Taakkua politiinit helikopterimik tamaannga peersikkiartorneqarput. Aatsitassanut inatsimmi allannguutissatut siunnersuut naapertorlugu inuit kisermaassisuunngitsutut mikisumik ingerlatsinissamut akuersissutillit, sumiiffinni, kisermaassilluni aatsitassanik (radiop qinngornerinik ulorianartunik akoqanngitsunik) ujaasinissamut piiaanissamulluunniit akuersissute qarfigeriikkani, sulininissaminnut pi sinnaatinneqassapput. Taamaassappalli sumiiffimmut kisermaassinissamut akuersissutilik allakkatigut akuersissuteqaqqaassaaq. Leiff Josefsen Ujaqqat kusanartut tammajuitsutut Kalaallit Nunaanni takornariap ujaqqamik kusanartumik sissami nassaaminik annisseriarnera nunamut hashimik eqqussinertulli pinerlunneruvoq pineqaatissinneqaataasinnaasoq. Aatsitassanut inatsisikkut 2010-meersukkut takornariat pisinnaatinneqarput ujaqqanik kiilumik ataatsimik annissinissaminnut, ujaqqat eriagisassatut naleqanngippata imi ukiakkut ataatsimiinnermi taamanikkut aatsitassanut naalakkersuisoq Ove Karl Berthelsen mikisunik ingerlatsinermut akuersissutit nukittorsarniarlugit allannguutissanik arlalinnik siunnersuute- Friere hænder til småskala-folket Turister må i fremtiden lægge flotte strandsten i kufferten som en souvenir fra Grønland V RÅSTOFFER Kurt Kristensen i snakker hele tiden om storskalaprojekter til milliarder af kroner med tusinder af kinesere i minen, men vi glemmer småskala-projekterne, hvor lokalbefolkning med en beskeden investering og enkle midler kan skabe sig en levevej. Det sagde Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig under den afsluttende partilederrunde på lønmodtagerorganisationen SIKs folkemøde i slutningen af juni i Nuuk. Og storskala-projekterne med en anlægssum over fem milliarder kroner lader da også vente på sig. Alcoas planer om en aluminiumssmelter i Maniitsoq er smeltet, og jernminen i Isukasia i bunden af Godthåbsfjorden er rustet. Andre projekter stjæler overskrifterne for en stund, men Grønland har ikke været et mineland siden lukningen af guldminen i Kirkespirdalen i Men et ændringsforslag til råstofloven, som Naalakkersuisut fremlægge på Inatsisartuts efterårssamling, giver småskala-folket øgede muligheder. Stigende interesse Interessen for småskala-projekter er stigende i disse år, og flere og flere får tildelt en småskala-licens, enten med eneret til et område på en kvadratkilometer eller uden eneret til et område, svarende til den pågældende kommune. Det er et område i hastig udvikling, og på et år er vi gået fra 10 til 50 tilladelser, hvor de fleste er tildelt i Kommuneqarfik Sermersooq, fortæller Jens-Christian Overgaard Skov fra Råstofstyrelsens licensafdeling. Naalakkersuisut holdt i november 2015 en workshop i Nuuk, hvor udveksling af erfaringerne indenfor småskala-aktiviteterne bidrog til den aktuelle opdatering af råstoflovens regler om småskala-projekter. I bemærkningerne til ændringsforslaget står at læse, at Naalakkersuisut ønsker at fremme beskæftigelsen i Grønland, også indenfor småskala-projekterne. Naalakkersuisut forsøger derfor at imødekomme de konkrete forslag, der blev fremsat på workshoppen, i det omgang, det er muligt. Som en anden konsekvens af workshoppen har Nuuk-afdelingen i De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, i daglig tale GEUS, modtaget kroner fra Geocenter Danmark til et 2-årig projekt. Vi vil undersøge, hvilke områder, der er bedst egnet til geo-turisme, og hvilke forekomster, der er bedst egnet til en kommerciel brydning som et småskala-projekt, siger geolog Majken Djurhuus Poulsen. Ingen kan eje jord, men... I Grønland kan ingen eje jord, som er alle mands eje. Derfor er det problematisk, at udenlandske mineselskaber efter den nuværende råstoflov får tildelt efterforsknings- og udnyttelsestilladelser med eneret, som samtidig udelukker landets egen befolkning. Det fik en gruppe rubinjægere at mærke den 16. august 2007, da de befandt sig i et område ved bygden Qeqertarsuatsiaat, hvor det canadiske selskab True North Gems

19 NUNATSINNIT Aatsitassanut inatsisip allanngortinneqarneratigut nunaqavissut ujaqqanik tamanik, pinngortitami tigoriaannarnik, assersuutigalugu tugtupit-inik katersisinnaapput, aammattaarli aatsitassanik nalilinnik soorlu diamantinik, safirinik, rubininik, smaragdinik, crysoberylinik opalinillu. En ændring af Råstofloven vil betyde, at den fastboende befolkning kan indsamle alle mineraler, der ligger løs i naturen, for eksempel tugtupit, men også værdifulde mineraler som diamant, safir, rubin, smaragd, crysoberyl og opal. PAASISAT Siumut ataatsimik alloriarluni kingumut marlunnik allorluni qarpoq; ilaatigut takornariat ujaqqanik 5 kiilunik (naleqanngitsunik) annissisinnaalissapput. Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap siunnersuut itigartippaa. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq takornariat ujaqqanik nassaaminnik annissinissaminnut akuerineqassanngilluinnartut, taarsiulluguli takornarianut pisiniarfinni pisiarisariaqaraat. Taamaattumik aatsitassanut inatsit ilaneqarpoq assortuussutaasumik:»nunaqavissuunngitsut takornariallu ujaqqanik annissassanik katerseqqusaanngillat». Tamanna amerlasuut ileqimisaartorpaat. Aatsitassanut inatsisip allannguutissaatut siunnersuutikkut takornariat siunissami ujaraaqqanik katillugit 500 gramminik oqi maassusilinnik Kalaallit Nunaannit tammajuitsussatut katersisinnaapput, tamakkulu 500 koruunit qaangerlugit naleqassanngillat. Oqartoqarnera naapertorlugu Ægypten aamma Kalaallit Nunat, ullumikkut nunarsuarmi nunani kisiartaapput takornarianik ujaqqanik kusanartunik sissami qaqqamiluunniit nassaaminnik, feeriarnerminni tammajuitsussatut annisseqqusaaffiunngitsut. Igivtinimiut ersissutigaat pyramidit milliartornissaat, takornariat millionit arlallit, ukiut tamaasa Faraot nunaannukartartut, ujaqqamik angerlaassisassappata. Naalakkersuisut takornariaqarnermut periusissamik saqqummiusseqqammerput, tassuunalu anguniagaavoq 2040-mi nunakkut takornariat unngorsimanissaat, umiarsuarnillu takornariat inngorsimanissaat. Takornariat tamakkua tamarmik ujaqqanik 500 gramminik annissippata ukiumut anninneqartartut 56,7 tonsiussapput. Taava ukiorpassuit qaangiutinngitsut Kalaallit Nu naat nunarsuarmi qeqertat ujaraqarfiit annersariunnaassavaat. Inatsisartut 2012-imi ukiakkut ataatsimiinnerminni akuersissutigaat aatsitassanut oqartussaaffik avinneqassasoq aatsitassanut aqutsisoqarfimmut avatangiisinullu aqutsisoqarfimmut, taamaasilluni oqartussaaffeqarfiup ataaasiinnaap aatsitassat avatangiisillu nakkutigisariunnaarpai. Maanna Naalakkersuisut aatsitassanut inatsisip allannguutissaanik siunnersuuteqarput, taamaasilluni avissaartitsineq atorunnaarsinneqarsinnaalluni, pinngitsooranili atorunnaarsinnagu. Naalakkersuisut naapertorlugit allannguutikkut oqartussaasut suliarinninnerat eqaannerulissaaq, tunngavilersuulli tamanna kattuffiit arlallit upperinngilaat. Inatsisissatut siunnersuummut Naalakkersuisut tunngavilersuutigaat oqartussaasut suliamik suliarinninnerat ersarinngitsuusoq eqaatsuunngitsorlu, siunnersuummili allannguutissat misilittakkanik uppernarsaatilinnik imaluunniit paasissutissanik piviusunik tunngaveqanngillat, oqaasiinnarnilli tunngaveqarlutik, Transparency International Greenlandip siulittaasua Anita Hoffer oqarpoq. Taamaattumik ersarinngilaq ajornartorsiutit suut Naalakkersuisut aaqqinniarneraat. Akerlianik ersarippoq ammasuuneq, takunnissinnaaneq inatsisitigullu isumannaatsuuneq inatsisikkut tassuuna annikillisarneqassasut. Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuut Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiutissavaat. FAKTA Et skridt frem og to tilbage havde en efterforskningstilladelse. De blev hentet af politiet, som i helikopter var fløjet ind i området for at fjerne dem. Ændringsforslaget til råstofloven vil give folk med en småskala-licens uden eneret lov til at arbejde på et område, hvor der allerede er udstedt en eneretstilladelse til efterforskning eller brydning af mineralske råstoffer (undtaget radioaktive råstoffer). Det kræver dog en skriftligt tilladelse fra den, der har eneretstilladelsen til området. Smukke sten som souvenir I Grønland er det for en turist lige så kriminelt at smugle en flot strandsten ud af landet som det er strafbart at smugle en klump hash ind i landet. Råstoflover fra 2010 gav turister lov til at tage et kilo mineraler med hjem i kufferten, hvis stenene ikke repræsenterer andet end affektionsværdien. Naalakkersuisuts daværende medlem for råstoffer Ove Karl Berthelsen foreslog på efterårssamlingen 2012 en række ændringer for at styrke småskala-licenserne; blandt andet skulle turister kunne tage op til fem kilo (værdiløs) sten med hjem. Erhvervsudvalget underkendte forslaget. Udvalget fandt, at turister slet ikke skal have lov til at udføre løsfundne sten, men i stedet burde købe dem i turistforretningerne. Derfor kom en omstridt tilføjelse med i Råstofloven:»Ikke-fastboende og turister må ikke indsamle mineraler med henblik på udførelse«. Det har fået mange til at ryste på hovedet. Den foreslåede ændring af råstofloven betyder, at turister i fremtiden må tage småsten på i alt 500 gram, som ikke repræsenterer en værdi over 500 kroner, med hjem som en souvenir fra Grønland. Ægypten og Grønland er efter sigende de to eneste lande i verden, hvor turister i dag ikke må tage en flot sten, fundet på stranden eller i fjeldet, med hjem som et ferieminde. Ægypterne er bange for, at pyramiderne skrumper, hvis de flere millioner turister, som hvert år besøger Faraoernes land, tager en sten med hjem. Naalakkersuisut har netop fremlagt en turismestrategi, hvor målet er landbaserede turister og krydstogtturister turister i Hvis hver af disse turister taget 500 gram sten med hjem, svarer det til 56,7 tons om året. Der vil således gå mange år, før Grønland ikke længere er Verdens største klippeø. Inatsisartut vedtog på efterårssamlingen 2012 at adskille råstofområdet i en råstofstyrelse og en miljøstyrelse, så det ikke længere er en og samme myndighed, som vogter råstofferne og miljøet. Nu foreslår Naalakkersuisut en ændring af råstofloven, så denne adskillelse kan, men ikke skal bringes til ophør. Ændringen vil ifølge Naalakkersuisut medføre en mere smidig myndighedsbehandling, men dette argument køber en række organisationer. Naalakkersuisut begrunder lovforslaget med manglende klarhed og smidighed i myndighedsbehandlingen, men ændringerne i forslaget er ikke baseret på dokumenterede erfaringer eller faktuelle oplysninger, men blot på løse udsagn, siger formanden for Transparency International Greenland Anita Hoffer. Derfor står det ikke klart, hvilke problemer Naalakkersuisut søger at løse. Til gengæld står det klart, at såvel åbenheden, gennemsigtigheden som retssikkerheden indskrænkes med denne lov. Naalakkersuisut fremlægger ændringsforslaget på Inatsisartuts efterårssamling.

20 ERHVERV Layoutet af Linda L. Rachlitz North American Nickel Nunarsuup iluani nikkilimik ujarlerneq Ullorissat anai silaannarsuullu saviminii T AATSITASSAT Ole Christiansen, ujarassiooq arfvedsonit@gmail.com aamaariarluni silaannarsuarmeersut mikisut angisuullu nunamut tuttarput. Ullorissallu anai ima sukkatigisumik ingerlasarput, allaat kissaateqarnissatsinnilluunniit suli piffissarsinngitsugut tamaareertarlutik. Silaannarsuatsinnut annguttartut amerlanerit pujoralattut angissuseqarput, ujaraaraasinnaallutillunniit silaannartartsinni aallutik nunguttartut. Silaannarsuarmeersut annerusut qaqutigoortuupput, nunarsuarmulli tunnerminni taakku annertoorujussuarmik aseruisarput. Dinosaurit uumasorpassuillu allat ukiut 65 millionit matuma siorna nungutaanerat ujaqqap silaannarsuarmeersup 10 kilometerisut angissusillit tunneranik patsiseqartinneqartarpoq. Taassuma nunarsuatsinnut tunnera ima sakkortutigisimatigaaq, allaat piffimmi kilometerinik untritilinnik marlussunnik ungasitsigisoq tikillugu ujaqqat sananeqaataannik ajortitsilluni. Ullorissat anaasa ilaat saviminissanik qaqutigoortumik iridiumimillu, nunarsuatta qaavani qaqutigoortumik akoqartarput, taakkulu nunarsuarput tamakkerlugu marrammi kalkinnguunernilu taamak pisoqaatigisuni annertusisamik siumugassaapput, taamaammallu dinosaurit nungutitaanerat avataanit ullorissap anaanik patsiseqartinneqartarpoq. Ullorissap anaa nunarsuami uumassutsimik taamak annertutigisumik allannguisoq, Mexicomi Yukatanip qeqertaasaanut, Chicxulub strukturimik taaneqartumut nakkartoq ujarassiuut isumaqarput. Nunarsuarmi ullorissap anaasa nakkarfii arlallit uppernarsaasersorneqareerput. Ilaatigut Vredesfort Afrika Kujallermiittoq Sudburylu Canadami Ontariumiittoq. Nunallu ilusaanut taamaattunut ujarannguunnerit immikkuullarissut malittaasarput. Nunarsuatsinnut tunneq ima sakkortutigisarpoq, allaat ujaqqat tuffimmiittut aalannguuttaluartik, sinai aattarlutik atortussiallu tuffimmeersut piffimmut annertoorujussuarmut siaruaattarlutik. Qisuariarnerit ingerlanerinnaanni itersinerit 10 kilometerisut ititigisut pilersinneqartarput, puugutaasannguuttarlutillu. Sajuppillannersuillu nunarsuup qaava ammut itisooq tikillugu qullortarpaat. Sudbury Structure Sudburymi nunap sajuppillannersuata ujaqqat aannerit nunarsuatta qaavata iluani itisoorsuarmeersut nunap qaavanut anngullutik nillorlutik ujarannguunnerat nassataraa. Nunarsuup qaavanut aqqut narluinnartuunngilaq, taamaalillutillu puillaakkiartortut taakku quleriiaanik assigiinngitsunik akuukkanik pilersitsisinnaanerat periarfissaavoq. Ujaqqat issortut annertunersaat nor-itinik taaneqartarput, taakkulu qaamasunik (plagioklas) taartunillu (pyroxen) sannaqartut taratsutut qasilitsutullu isikkulinnik qaarsortaqartarput. Malitsigisaatut olivin kiisalu nikkel- kobber- platinilu svovlimik (sulfid) attavillit kissarnerullutik issortarput, taamaalillutillu aannerni oqimaannerunertik pissutigalugu naqqaniikkajunnerusarput. Soorunami Sudburymi annertuumik nikkeleqarpoq, kobbereqarluni platineqarlunilu. Taakkulu aatsitassarsiorfinni arlalinni 60 kilometerisut takitigisumi, 30 kilometerisut silitsigisumi 15 kilometerisullu ititigisumi, ullorissap anaata tunneratigut pinngorutmi siumugassaapput. Aatsitassat taamaalillutik nunarsuarmi nikkeleqarnersaapput ullorlu manna tikillugu ukiut 100-t sinnerlugit qallorneqarput. Ulloq manna tikillugu ujaqqat 1,6 millard tonsit sinnerlugit oqimaassusillit, nikkelimik 1,2 procentimik akoqartut peqqarfinnit 50-init amerlanerusunit qallorneqarput. Maniitsoq Structure? Naak ullorissap anaata 30 kilometerinik angitigisup, sekuntimut 10 kilometerinik sukkassuseqarluni Kalaallit Nunaata kitaani Napasup eqqani Sulussugummut ukiut 3000 milliuunit matuma siorna nakkarnera ilisimatuut akornanni suli apeqqusersorneqaraluartoq, taamaattoq tamatuma ilumut pinera tamaani nikkeleqarneranik platineqarneranillu ilisimasaqarnermik akullugu, aningaasaliisut manna ukiut arfinilissaanni Napasup kangiani nikkelimik ujarlerneranut toqqammavittut naammappoq. Ullorissallu anaata tunnera ukiut 3 milliartit matuma siorna pimmat, Kalaallit Nunaata nunataata pisoqaanersai nunavissuarnut siullernut ilaapput, taamanikkullu nunarsuaq allarluinnartut isikkoqarpoq. Piffissap ingerlanerani Kalaallit Nunaata nutataa allanngorpoq, neriorneqarluni kiisalu nunataa kivisarlunilu qaffaqqittarpoq. Nuna qaqqallu ullumikkut isigisinnaasavut taamanikkut nunap naqqaraa. Taamanikkut ullorissap anaata tuffiata 10 kilometerinik ataaniippoq. Taamaalillutalu tuffiup naqqa kisiat takusinnaavarput. Maniitsumi ullorissap anaata tuffiani nikkeleqarfik Sudburymi peqarfimmit nunamut siaruaassimanervoq. Taamaalillunilu piffik nunarsuarmi nikkeleqarfinni annerpaanngornissamut periarfissaqarpoq. Ukiunilli 3000 milliuuninik pisoqaatiginermigut piffik ukiut ingerlaneranni ujarattatigut akornusersorneqarneruvoq. North American Nickel North American Nickel Inc. Canadamiut aatsitassarsiorfeeraraat Vancouverimi angerlarsimaffeqartoq, Torontomilu venture-børsimi nalunaarsorsimasoq (TSX-V:NAN). North American Nickel nunami 2985 km2 annertussusilimmi Niaqunngunap Isortullu akornanni nikkelimik aatsitassanullu taassuma ilaqutaanik ujarlernermik ingerlartsivoq. Suliffeqarfiup ulluinnarni aqunneqarnera Keith Morrisonip Mark Fedikowillu avillugu isumagaat. Taakku tamarmik ujarassiutut ilinniarsimasuupput. Keithip periusissiorneq, aningaasalersuineq ujarlernernerillu misilittagaqarneq tunuliaqutarai Canadamiullu suliffeqarfiinik iluatsittunik arlalinnik aallarneqqataavoq. Mark geokemi Napasup kangiani qaqqat annikitsumik nikkeleqarfiit amerlasuut ilisimaneqarput. North American Nickelillu ( NAN ) piffimmi imminut akilersinnaasumik aatsitassarsiorfeqalersinnaaneranut naammattumik aatsitassanik nassaassaqarnersoq apeqqutaavoq. Aana ujarassiooq Claus Østergaard Quassummiittoq. Mange små nikkel-førende klipperformationer er kendt i indlandet ved Napasoq. Spørgsmålet er om North American Nickel (»NAN«) kan finde tilstrækkeligt med malm til at det kan betale sig at etablere minedrift i området. Her står geolog Claus Østergaard på den såkaldte»quassuk«-lokalitet. P.Engimi PhD-uvoq Canadamiullu piumasaqaataannut sanilliulluni piginnaanertuujulluni. John Sabine siulersuisuni siulittaasuuvoq. John inatsisilerituujuvoq ukiunilu qulikkaani aatsitassarsiornermik ingerlatsinermik misilittagaqartuulluni. Siulersuisuni ilaasortat sinneri tassaapput Keith Morrison, Gilbert Clark, Douglas E. Ford, James Clucas kiisalu Christopher Messina. Suliffeqarfik juulip arfineq aappaani 252 milliuunini aktiaqarpoq (optionit warrantillu ilanngullugit) Canadamiullu dollariinik 16,6 milliuuninik (qallunaat koruuninik 86 milliuuninik) nalitittut nalunaarsorsimavoq. Suliffeqarfik aningaasaatiminik annertusilerileruttorpoq, tassa aktiat 160 milliuunit, ataaserlu 7,5 centimik akeqarpoq, taamaaliornikkullu suliffeqarfiup aningaasaatai Canadamiut dollariinik 12 milliuuninik annertusineqassapput. Suliffeqarfiup ani ngaasaliisuini annerpaaq, The Sentient Group aktiat 49 procentiinik piginnittuusoq, aningaasaleqqinermut peqataavoq, taamaalillunilu piginneqataassutai annikinnerulissanngillat. Aningaasaliissutit qaffanneqarnerat 12. juli 2016-imi naammassineqartussatut ilimagineqarpoq. Nikkelimik ujarlerneq Maniitsup eqqaani ullorissap anaata nakkarfigisinnaasaanik tusatsiakkat siulliit John Fergusonip saqqummiuppai, taanna imi Ilimmaasamik misissuisussatut GGUmit aggersarneqarnermi kingorna Kalaallit Nunaanniittarpoq, taassumalu Maniitsup eqqaani nikkeleqarsinnaanermut periarfis-

21 INUUSSUTISSARSIUTIT NAN-ip Puiattumi tammaarsimaffiani tupeq igaffeqarfiulluni nerisarfiusoq Wetherhavenip toqqisa aapparaat 20 x 72 fodinngorlugu katitigaasoq. Tupeq taanna nunatsinni toqqit annersaat Xploration Services A/S-ip Nuummeersup pigalugulu ingerlataraa. Køkken og kantinetelt i NAN s feltlejr ved Puiattoq er en to Weatherhaven telte, som er sat sammen til 20 x 72 fod. Dette Grønlands største telt ejes og serviceres af Xploration Services A/S, Nuuk. Ole Christiansen Ole Christiansen Ole Christiansen Tammaarsimaffiup pisortaata ujarassiup Rasmus Christensenip NAN-imi tammaarsimaffimmi errorsisarfik errorsivinnik panersiivinnillu sisamanik tyskit sanaavinit atortulik takutippaa. Lejrchef, geolog Rasmus Christensen fremviser vaskeriet i NAN camp som består af 4 vaskemaskiner og 4 tørretumblere af tysk oprindelse. saq siuartilertorpaa. North American Nickel qisuariapallappoq pingaarnertullu aningaasaliisumik The Sentient Groupip ungasissumik sammisumik aningaasaliineratigut, suliffeqarfiup maanna ukiut arfinilissaat Maniitsup eqqaani nikkeleqarsinnaanera misissorpaa. Misissuinerlu Canadamiut nassaassanut taamaattunut misissueriaasiat naapertorlugu pivoq. Ukiut siulliit ( ) helikopteri atorlugu nunarujussuaq uuttortarneqarpoq. Nunap kajungerisaqassusai innaallagissamillu aqqusaarneqarsinnaassusai uuttortarneqarput. Saviminissat svolvlitallit innaallagissamik aqqusaaruminartuupput mineraanilillu kajungerisartunut akuukkajuttarlutik. Taamaaliornermi qilleriffigineqarsinnaasunik sumiissusersinissaq siunertaavoq. Piffissami 2011-mit 2015-imut qilleriffinni 103-ni katillugu meterisut takitigisumik qillerisoqarpoq. Qilleriffiit taakku nunarujussuarmi siaruarsimapput. Qilleriffigineqartunut tamanut uuttortaat innaallagissap aqqusaarsinnaassusiata allanngorarneranik uuttuisartoq suliffeqarfiup ningittarpaa, tamannalu qilleriffissap tulliup sumut pitsaanermut inissisinnaaneranut ikiortaasarpoq. Taamaalilluni suliffeqarfiup aatsitassaqarfiit killingi ujarpai. Canadamilu børsip malittarisassai naapertorlugit suliffeqarfiup suliani attuumassuteqanngitsumit teknikikkut nalunaarusiamik taaneqartumik sanatitsinermigut uppernarsaraasersorpai. Suliffeqarfiullu maanna piffimmi 50 kilometerisut isorartutigisumi ujarlerfissat arfineq pingasunit qulinut amerlassusillit sumiiffissivai imi ujarlernermi piffinni taakkunani arfineq pingasunit qulinut amerlatigisumi periarfissaasinnaasut misissorniarlugit meterisut annertutigisumik qillerisoqassaaq. Qillerinerillu taakku nunap qaanit IP-mik uuttortaanernik kiisalu nunap sananeqaataanik misissuinernik ilapittorneqassapput. Aarlerinaatilimmik aningaasaliissutit Aatsitassanik ujarlerneq ungasissumik sammisumik aningaasaliinermik piffissamillu pisariaqartitsivoq. Ukioq mannalu misissuinernut North American Nickelip 190 million koruunit atorpai. Misissuinerillu iluatsissappata, tamanna suliffeqarfiup ukikuni aggersuni aatsitassanik pissamaatit annertussusilerumallugit amerlanerungaartunik qillerineranik tamanna kinguneqassaaq, ujarlernerullu ingerlateqqinnissaanut aningaasat sulia amerlanerujussuit atorneqassapput, tamannalu aatsitassanik pissamaatit imminut akilersinnaassutsimik missuinermik toq - qammaviunerannik kinguneqassasoq neriunarpoq. Misissuineq iluatsitsiviunngippat aningaasaliissutigineqartut annaaneqassapput. Taamatu suliaqarneq taama atugassaqarfiusarpoq. Kalaallit Nunaannut aningaasaliissutit affaat Air Greenlandimut Xploration Servicesimullu atorneqarput. Suliffeqarfiup suliffiit maani angerlarsimaffeqartut uajrlernermini annertuumik atugarai; 2016-imi sulisorineqartut 60 procentiisa missaat maani najugaqartuupput.

22 ERHVERV Layoutet af Linda L. Rachlitz North American Nickel Jagten på nikkel fra jordens indre Stjerneskud og meteorer D RÅSTOFFER Ole Christiansen, geolog arfvedsonit@gmail.com et sker med mellemrum at små og store himmellegemer rammer jorden. Et stjerneskud passerer så hurtigt, at vi ikke når at tænke vore ønsker færdige, før de er passé. De fleste indtrængende legemer er støvpartikler eller relativt små sten, som brænder op i atmosfæren. Større himmellegemer er sjældne, men forårsager betydelig skade ved sammenstødet med jorden. Dinosaurernes og mange andre arters uddøen for 65 millioner år siden tilskrives nedslaget af en meteor med en diameter på 10 kilometer. Nedslaget var så kraftigt, at det har forstyrret geologien inden for en radius på et par hundrede kilometer. Nogle meteorer indeholder sjældne metaller, og metallet iridium, som er sjælden på jordens skorpe, er fundet i forhøjede koncentrationer jorden rundt i ler og kalkaflejringer af netop den alder, hvilket er et af argumenterne for, at dinoerne uddøde på grund af udefra kommende meteorer. Geologer mener, at det mest sandsynlige nedslagssted for den meteor, som ændrede så meget på livet på jorden, fandt sted på Yukatan-halvøen i Mexico, den såkaldte Chicxulub struktur. Adskillige andre meteornedslag på jorden er dokumenteret. Blandt de mest kendte er Vredesfort strukturen i Sydafrika og Sudbury strukturen i Ontario, Canada. Et særligt kendetegn for sådanne strukturer er, at de ofte følges af særlige geologiske formationer. Selve nedslaget er så kraftigt, Napasup kangiata assinga NAN-ip misissugassaanik pingaarnernik nalunaarsuiffiusoq. Oversigtskort for området øst for Napasoq med angivelse af de væsentligste efterforskningsmål for NAN. Arkiv foto at geologien i nedslagsområdet fordamper, randzonen smelter og materialer fra sammenstødet spredes over et stort område. Inden for sekunder dannes der mere end 10 kilometer dybe kraterstrukturer med en central dome. Og chokbølger skaber frakturer dybt ned i jordens skorpe. Sudbury Structure I Sudbury i Canada førte chokbølgerne til, at smeltede stenmasser fra de dybere dele af jordens skorpe trængte op mod overfladen, hvor smelterne blev afkølet og størknede under overfladen. Transportvejene opad er irregulære, og der er mulighed for, at disse intrusioner danner flere etager med variationer i sammensætningen. De dominerende størknede sten kaldes for norit er, der primært består af lyse mineraler (plagioklas) og mørke mineraler (pyroxen), som danner salt og peber-agtige bjergarter. Følgemineraler som olivin samt nikkel-, kobber- og platin bundet med svovl (sulfider) størkner først, da de har højere smeltepunkt og har en tendens til at søge mod bunden af smelterne, da de er tungere end smelten. Følgelig er der i Sudbury intrusionen store forekomster af nikkel, kobber og platinmetaller. De findes i adskillige miner indenfor den 60 kilometer lange, 30 kilometer brede og 15 kilometer dybe struktur, som blev dannet af meteorsammenstødet. Forekomsterne danner samlet set en af verdens største forekomster af nikkel, som til dato har været i produktion i mere end 100 år. Til dato er der brudt mere end 1,6 milliarder tons malm med indhold af 1,2 procent nikkel fra flere end 50 forekomster. Maniitsoq Structure Selvom der i de akademiske kredse fortsat stilles kritiske spørgsmål om dokumentationen af den meteor, som med en diameter på 30 kilometer og en hastighed i størrelsesordenen 10 kilometer i sekundet ramte Vestgrønland omkring Finnefjeldet ved Napasoq for omkring 3000 millioner år siden, er muligheden for, at dette virkelig skete kombineret med den kendte geologiske viden om nikkel- og platin i området tilstrækkelig til, at investorer nu for sjette år jagter nikkel i baglandet til bygden Napasoq. Da meteornedslaget skete for 3 milliarder år siden, udgjorde de ældste dele af Grønland en del af et tidligt kontinent, og verden så da helt anderledes ud. Gennem tiderne er Grønland blevet deformeret, eroderet ned og landet har hævet sig. Det land og de fjelde, vi ser i dag, er rod-zonen til det land, som var engang. Vi er i størrelsesordenen 10 kilometer nede under den overflade, hvor meteoren slog ned. Vi ser altså kun de dybe eftervirkninger af nedslaget. Nikkelbæltet ved den såkaldte Maniitsoq meteor struktur har en større geografisk udbredelse end Sudbury strukturen. Derfor kandiderer området til at kunne indeholde en af de største forekomster af nikkel globalt. Men med en alder på 3000 millioner år har området gennemlevet mange geologiske forstyrrelser gennem årene. North American Nickel North American Nickel Inc. er et lille, canadisk efterforskningsselskab med base i Vancouver og børsnoteret i venture-børsen i Toronto (TSX-V:NAN). North American Nickel udfører efterforskning efter nikkel og beslægtede metaller indenfor et 2985 km2 stort landområde beliggende mellem Fiskefjorden og Søndre Isortoq. Selskabet daglige ledelse er delt mellem Keith Morrison og Mark Fedikow. Begge er professionelle geologer. Keith har en baggrund indenfor strategi, finansiering og efterforskning og har været medstifter af flere canadiske successelskaber. Mark har en PhD i geokemi P.Eng og kvalificeret person i henhold til de canadiske standarder. Bestyrelsens formand er John Sabine. John har en juridisk baggrund og årtiers erfaring fra minebranchen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Keith Morrison, Gilbert Clark, Douglas E. Ford, James Clucas og Christopher Messina. Selskabets har pr. 7. juli 252 millioner aktier (inklusive optioner og warrants) og en børsværdi på 16,6 millioner canadiske dollars (86 millioner kroner). Selskabet er i gang med en kapitaludvidelse på op til 160 millioner aktier til en pris af 7,5 cent pr. aktie, hvilket vil kunne tilføre selskabet yderligere op til 12 millioner canadiske dollars. Selskabets hovedinvestor, The Sentient Group, som ejer 49 procent af aktierne, deltager i kapitaludvidelsen således, at deres ejerandel ikke udvandes. Kapitalforhøjelsen forventes afsluttet 12. juli Jagten på nikkel Da de første rygter om et muligt meteor-

23 INUUSSUTISSARSIUTIT Ukiormannattaaq NAN Air Greenlandimit sullinneqarpoq. Helikopteri nalunaaquttap akunneranut Jet A1-inik 180 liiterinik atuisarpoq, taamaalillunilu qammatit pingasut ingeralneranni nappartanik 200-t missaannik amerlassusilinnik atuisarpoq. Taakkulu saniatigut dieseli nappartat 100-t qillerinernut atorneqarput. Igen i år serviceres NAN af Air Greenland. Helikopteren forbruger 180 liter Jet A1 i timen, hvilket giver et forbrug i størrelsesordenen 200 tromler over 3 måneder. Herudover anvendes omkring 100 tromler diesel til kerneboringer. Ole Christiansen nedslag ved Maniitsoq forelå i 2010 var promotor John Ferguson, som har haft sin gang i Grønland siden han blev inviteret af GGU til at kortlægge Ilimmaasaq-intrusionen i 1958, hurtig til at markedsføre nikkelpotentialet ved Maniitsoq. North American Nickel slog hurtigt til og med tålmodig finansiering fra deres hovedinvestor The Sentient Group, gennemfører selskabet nu for sjette år efterforskning efter nikkel ved Maniitsoq. Efterforskningen er sket på traditionel canadisk vis for denne type forekomster. De første år ( ) var der fokus på detaljeret geofysisk opmåling fra helikopter dækkende meget store landområder. Jordens magnetiske egenskaber og elektriske ledningsevne blev kortlagt. Svovlførende metalforekomster er gode elektriske ledere og findes oftest sammen med magnetiske mineraler. Målet var at lokalisere mulige mål til boretestning. I perioden er der i alt gennemført meter boringer fordelt på 103 huller. Disse huller er fordelt over et stort landområde. I hvert eneste borehul nedsænker selskabet et måleinstrument, som måler variationer i den elektriske ledningsevne, hvilket hjælper med at definere den bedste placering for næste borehul. På den måde søger selskabet en første afgrænsning af malmzoner. Selskabet har dokumenteret sine aktiviteter ved at lade en uafhængig tredjepart udarbejde en såkaldt teknisk rapport i henhold til de canadiske børsregler. Selskabet har nu defineret 8-10 efterforskningsmål indenfor en strækning på omkring 50 kilometer. Efterforskningen i 2016 har fokus på et ca meter boreprogram for at teste potentialet i de 8-10 mål. Disse boringer vil blive understøttet af geofysisk opmåling (IP) fra overfladen samt kortlægning af geologien. Risikovillig kapital Mineralefterforskning kræver tålmodig kapital og tid. Med dette års program har North American Nickel anvendt 190 millioner kroner i efterforskning. Hvis efterforskningen er succesfuld vil det betyde, at selskabet kommer til at bore betydeligt mere i de kommende år for at definere malmressourcer, og mange flere midler vil blive anvendt i den fortsatte efterforskning, som forhåbentlig vil kunne definere malmressourcer, som vil kunne danne grundlag for lønsomhedsstudier. Hvis efterforskningen ikke er succesfuld er investeringen tabt. Det er vilkårene for denne type aktiviteter. Op mod halvdelen af disse investeringer er anvendt i Grønland med Air Greenland og Xploration Services som største leverandører. Selskabet gør i stor grad brug af lokale folk i efterforskningen; godt 60 procent af staben på omkring 45 personer i 2016 er lokale. Tunguarnitsoq (lychnis alpina) piffimmi takussaaqaaq. Naasoq nikkeleqarneranik kobbereqarneranillu takussutissatut ilisimaneqarpoq. Alpe-tjærenellike (lychnis alpina) ses hyppigt i området. Planten er kendt som indikator for forekomster af nikkel og kobber. Ole Christiansen PILIVIK Kantiina inunnut 46-nut ataatsikkut nerisitsinissamut piareerpoq. Tamaarsimaffillu aamma Aatsitassaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup Maniitsoq kortblad -imik taasamik aatsitassanik nalunaarsuineranut atatillugu atorneqassaaq. Kantinen er klargjort til at bespise 46 personer på 1 skift. Lejren vil også i et mindre omfang blive anvendt af Råstofdirektoratet i forbindelse med direktoratets kortlægning af det geologisk såkaldte»maniitsoq kortblad«. Ole Christiansen Asasagut angajoqqaagut Marie & Ado Andersen, København 3. juli 2016 ukiuni 50- ni katiffissiornissinni uummatitsivugt najorlusi pilluaqqungaarpatsigit, qujanarlu asanninnermik takutitsivigiuartaratsigut, ullorsiorluarisi. Tikereerussi nalliussiumaarpatsigit, asavatsigit. Qitornasi kinguaasilu ilaallu

24 ERHVERVSNOTER Redaktion: Kurt Kristensen Layoutet af Linda L. Rachlitz Masilik siullermeerluni usingiarpoq Ningittagarsuut nutaaq Masilik Tunup imaartaani saarullinnik tinguttuunillu aalisartoq siullermeerluni Islandimi usingiarpoq. Aallaarnermi siullermi majip 18-ianiit junip qulingiluaata tungaanut pisumi tinguttuunik pisaqarpallaanngilagut; kisiannili aalisakkanik assiginngitsunik soorlu suluppaakkanik, qaleralinnik, nataarnanik, imminnguanik aammalu annertuallanngikkaluanik tinguttuunik pisaqarpugut. Junip aallaqqaataata kingorna aatsaat saarullinniarsinnaatigaatatta naggataatigut aamma saarullinnik pisaqalaarpugut, Masiliup naalagaa Hans Peter samuelsen oqarpoq. Umiarsuup naalagaa oqarpoq tulannermi siullermi umiarsuarmi atortorissaarutit naleqqussarneqartariaqarsimammmata Islandimi tulaqqanerminni Tunullu imartaani aalisariaqinnginnerminni atortorissaarutinik nutaanik ikkussuisoqarsimasoq. Maannakkorpiaq tinguttuunik aalisarneq ingerlalluarneruvoq aamma ingerlalluannarnissaanik isumalluarpunga. Ningittagarsorluni aalisarneq kilisalluni aalisanermiit allaanerujussuummat inuttat ningittagarsorluni aalisarnermut naleqqussaqqaartariaqarput, kisiannili siunissami ningitagarsorluni aalisarnerup ingerlallualeraluttuinnarnissaanik neriuuteqarluarpunga, umiarsuup nalagaa savalimmiormiut ningittagarsuutaanni ukiuni 20-ini misilittagaqartoq oqarpoq. Masilik umiarsuaq kusarnarlunilu pitsaalluinnartuuvoq, taamaattumik aalisarfinni annertuuni aalisarfigalugu pissanganarluinnarpoq. Aamma Kalaallit Nunaanaata oqaluttuarisaanerani nutaajunerusumi ningittagarsuutit nutaajunersaanni aalisarnissaq pissanganaqaaq, Hans Peter Samuelsen oqarpoq. Masilik Islandimut tulaassisarluni saarullinnik tinguttuunillu pisassiissutigineqartut nungunissaasa tungaanut Tunup imartaani aalisarnini ingerlatiinnassavaa. Nutatta Kitaata imartaani annertunngikkaluartunik sarullinnik pisassinneqarnikuugami Masilik Kitaani aalisaleruni Royal Greenlandip tunisassiorfiinut tunisisartusssaavoq. Masilik Ice Trawl Greenland A/S imit pigineqarpoq, taassumalu aamma kilisaat raajarniut Nataarnaq pigaa. Ice Trawl Royal Greenlandimit aalisartunillu arlalinnit aveqatigiilluni pigineqaerpoq. (Paasisaqarfik: Royal Greenland). Aallartitsisunut tapiissutit amerlanerusut Tunisassiornerup ineriartortinneranut, avammut tuniniaanerup siuarsarneranut, siunnersortimit ilisimasalimmit ikiortinnermut (klippekorti), sikunik imermillu suliniutinut takornariaqarnermillu suliniutinut tapiissutinut nalunaarut nutaaq Namminersorlutik Oqartussat saqqummiuppaat, taannalu juulip aallaqqaataani atuutilerpoq. Nalunaarutikkut kalaallit aallartitsisut sinaakkutassatigut atugassarisaat pitsanngorsarneqassapput, suliniutit, nalunaarut naapertorlugu inuussutissarsiornermi atituumik, assigiinngisitaartumik imminullu napatittumik siuarsarnissaat, taamalu aningaasarsiornermik siuarsaaqataasinnaasut, Naalakkersuisut tapersersorumammatigit. Nalunaarummi pineqarput tapiissuteqarnermut aaqqissuussinerit tallimat, aningaasartai ungaluuserlugit: Klippekorti ( koruunit), tunisassianikineriartortitsineq ( koruunit), suliniutit avammut tuniniaanermik siuarsaasut ( koruunit), kalaallit nerisassaataannik siuarsaaneq ( koruunit), sikumik imermillu suliniutit takornariaqarnermillu suliniutit ( koruunit). (Paasisaqarfik: Tusagassiivik). Takornariaqarneq 2016-imissaaq siuariartorpoq 2015-imi Kalaallit Nunaanni takornariaqarneq nutaamik pitsaasumik ineriartulersimavoq. Siorna ukiup affaani kingullermi Visit Greenlandip siullermeersumik eqqorluartumik naatsorsorsimavaa aasaanerani angallatileruttornermi takornariat qanoq amerlatigisimanersut, ukiunullu siuliinut aasaanerani angallatileruttornermut sanilliullugu qanoq amerleriartigisimanersut imi kvartalit 3-anni 4-aannilu imi piffissamut tassunga sanilliullugu timmisartumik takornariat 23,4 procentimik amerleriarsimapput imilu qaammatini siullerni sisamani takusinnaavarput timmisartumik takornariat 33 procentimik amerleriarsimasut, Visit Greenlandimi seniorkonsulent Mads Lumholt oqarpoq. Siuariarnerulli qaqutigoortumik taama annertutigineranut pisooqataanersaavoq Arctic Winter Gamesip ingerlanneqarnera, tamatumani marsimi nunat allamiut t Nuummut tikimmata. Tunngavilersuutaasinnaavoq Arctic Winter Games ataasiaannarluni pisimasuummat tassunga tikittut ilanngunneqartariaqanngitsut. Unammiuaarnernili Nuummut tikittut taakkua t ilanngaatigalugilluunniit siuariaat 15 procentiuvoq. Tamannalu ukiuunerani takornariaqarnermut pitsaasorujussuuvoq, Mads Lumholt oqarpoq. Kalaallit Nunaannut takornariartartut amerlanerpaartaat aasaanerani qaammatini juunimi, juulimi, aggustimi septembarimilu tikittarput. Taamaattumik 2016-imut tamarmut ta - kor nariaqarnerup ineriartorneranut eqqornerusumik oqaaseqarsinnaanissatsinnut qaammatini taakkunani paasissutissat utaqqisariaqarpavut. Paasissutissalli pissarsiarineqarsinnaasut tamarmik tikkuussipput 2015-imi takornariaqarnikkut siuariartorsimaneq ukioq manna nangeqqittoq, soorunami aningaaasatigut pitsaanngitsumik kinguneqarsinnaagaluartoq Tuluit Nunaanni EU-mut taasinerup kingorna, Mads Lumholt oqarpoq. Kalaallit Nunaata Naatsorsueqqissaartarfianit kisitsisit kingulliit takutippaat imi maajimi timmisartunut ilaasut 2015-imi maajimut sanilliullugu 9,9 procentimik amerleriarsimasut. Nunarsuaq tamakkerlugu takornariaqarneq 4,8 procentimik siuariarsimavoq. Takornariaqarneq inuussutissarsiuteqarfiit annersaasa ilagaat, nunarsuarmilu tamarmi atorfiit 11-ugaangata ataaseq takornariaqarnermik suliaqartuuvoq. (Paasisaqarfik: Visit Greenland). Nipiliortoqarpallaarpa? Kommunitut qanoq iliiortoqartarpa illuliortoqarnerani sanaartortoqarneranilu nipiliortoqarpallaarpat? Ulloq manna tikillugu illuliortoqartillugu sanaartortoqartillugulu kommunit nipinut tunngasunik aaqqiisinnaatitaaneq ajorput. Kommuniniilli kissaateqarsimaneq malillugu Pinngortitamut, Avatangiisinut Nukissiuuteqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit tassunga tunngasumik nalunaarusiortoqarpoq nutaamik. Nalunaarusiap uuma kommunit illuliortoqartillugu sanaartortoqartillugulu nipiliortoqarnerani malittarisassat malinneqarnerisigut aaqqiisinnaanngortinneqarput. Tamanna isumaqarpoq kommunit piffissani aaliangersimasuni nipiliortoqarnissaanut tunngassusilinnik piumasaqaateqarsinnaasut. Kisiannili pingaaruteqarpoq erseqqissaatigissallugu kommunit nammineerlutik aaliangissagaat malittarisassiortoqassanersoq. Uanga suliaq una iluarisimaarpara, kommunimmi namminneerlutik nalunngilaat aaqqiissut qanoq ittoq pisariaqartinnerlugu, taama oqarpoq Pinngortitamut, Mala Høy Kúko. Nipiliorpallaanermut nalunaarusiaq 1. august 2016 aallarnerfigalugu atuutilissaaq. Kommunininngaanniit nipiliorpallaarnermut tunngasunut malittarisassat suliarineqartut Naalakkersuisoqarfimminngaanniit akuerineqassapput inatsisitigut atuutsilinnginnerini. Malittarisassallu minnerpaamik paasissutissanik ukunannga imaqassapput: Nipiliorpallaarnerup killissaa, nipiliornerit assigiinngitsut immikkoortiterneqassapput, piffinnut assigiinngitsunut killiliinerit, piffissanut assigiinngitsunut killiliinerit. Nalunaarusiap atuutilertup Avatangiisinut Sunniutaasussanik Nalilersuisartut (Vurdering af Virkning på Miljøet VVM) naapertorlugit suliffeqarfiit imaluunniit illuliornissamut sanaartortoqarnissaanulluunniit avatangiisini suliaqarsinnaanissamut akuersissummik peqqaartussaatitaaneranut allannguinngilaq. (Paasisaqarfik:Tusagassiivik). Talittarfiit pitsaanerusut, qujanaq Umiarsuit takornariartaatit tikeraleruttorput, tamannalu pissutigalugu oqallisigineqaqqilerpoq umiarsuarnut takornariartaatinut talittarfiit amerlanerpaartaasa ajorpallaarnerat. Tamanna peqatigalugu selskabip namminersorlutik oqartussanit pigineqartup Sikuki Harbour A/S-ip Nuummi umiarsualiviit ingerlanneqarnerat tigusimavaa. Siunissami atuisut tamarmik akitsuummut akiliisalissapput, aamma Nuutoqqami talittarfimmik atuinermi, Ivik Knudsen-Ostermannilli, incoming-selskabimit Greenland Cruises-imeersup, nuutoqqami talittarfimmi pissutsit naammaginngilai. Umiarsualivik ulikkaaraangat umiarsuit takornariartaatit Nuutoqqap avataanut kisartariaqartarput, takornariallu talittarfeeqqamut puttasumut sila qanorluunniit ikkaluaraangat ikaanneqartarput. Imaassinnaavoq sila ajorpallaaraangat takornariartaatit ikaartaataat talittarfeeqqamut puttasumut talissinnaanngitsut. Tamanna suli misigisimanngilara, siornali taamaattoqangajavippoq, tassa umiarsuup takornariartaatip Nuummukarnissani taamaatiinnartariaqarmagu, Nuutoqqami mallerpallaaernera pissutigalugu, Ivik Knudsen-Ostermann oqarpoq. Ilulissani puttasunik talittarfeqarpoq marlunnik umiarsuit atorsinnaasaannik: Talittarfik aalisakkanik suliffissuup Halibut Greenlandip eqqaaniittoq, talittarfillu umiarsualiviup ilorpasissuaniittoq. Umiarsuit mikinerit, gummibådinik imaluunniit zodiacs-inik ikaartaatillit, talittarfik umiarsualiviup ilorpasissuaniittoq atorsinnaavaat, ikaartaatit tamakkua mikisunnguummata aqukkuminartuullutillu. Umiarsuilli takornariartaatit angisuut angisuunk, nik ilaasoqarsinnaasunik ikaartaatillit, talittarfik umiarsualiviup ilorpasissuaniittoq atorsinnaanngilaat. Umiarsualiviup pulammagiaani talittartik puttasoq, angalatitsisartut angallataat allarpassuit peqatigalugit atortariaqarpaat. Taamaasilluni kinguleriiaartoqartarpoq, tamannalu angallatit akornanni aporaatsitsisarpoq kina tikeqqaarnersoq ilaasullu qanoq sukkatigisumik taarsersinnaaneraat. Angalatitsisartutut talittarfinnik anginerusunik isumannaannerusunillu pilersitseqataarusuppunga, isumaqarpungali pisortat akitsuuteqartitsisut sallersaasariaqartut ajornartorsiullu iliuuseqarfigalugu, Ivik Knudsen-Ostermann oqarpoq. Paasisaqarfik: Greenland Cruises). SIK nersorlugu Sulinermik inuussutissarsiuteqartut kattuffiat SIK ukiunik 60-iliilluni nalliuttorsioqqammerpoq, pilluaqqusisullu ilagaat Enhedslistenip Kalaallit Nunaannut oqaaseqartartua Christian Juhl. Nalliuttorsiorneruvoq Kalaallit Nunaata tamarmi nuannaarutigisinnaasaa. Piffissami allanngorfiusorujussuarmi inuiaqatigiinni annertuumik sunniuteqarsimavusi, minnerunngitsumik sulisartut ineriartornermut tunuliaqutaasimallutik. Naligiinnerulernissamik sorsuutiginninnersi, pisuut piitsullu aammalu angutit arnallu akornanni, aalajangiisuusimavoq. Ullumikkut inissisimanersi ukiut 60-it matuma siornatigutulli pingaaruteqartigaaq. Kikkut tamarmik suliassaqartinneqassapput, kikkut tamarmik iluamik ilinniagaqassapput, suliffeqarfinnilu tamani sulinermi avatangiisit isumannaatsuunerlu pingaarnersaatinneqassapput. Suliassanut ornitassinnut iluatsitrsilluarnissassinnik kissaappassi. Ataqatigiinneq, suliatigut ataatsimoorneq nunanilu tamalaani akaareqatigiinneq siuarsarlugit, Christian Juhl SIK-mut inuulluaqqussummini oqarpoq. (Paasisaqarfik: Enhedslisten). Ishavimi inerteqqut putulerujussuaq Silap pissusiata allanngoriartornera pissutigalugu aalisakkat avannamukaapput

25 INUUSSUTISSARSIORNERMIT NAATSUT Ilulissani takornarianudt talittarfiit naammanngillat, tamannalu kinguleriiaarnernik angalatitsisartullu aaqqiagiinnginnerannik pilersitsisarpoq. Landgangsforholdene for turisterne i Ilulissat er ikke optimale, og det skaber både kø og gnidninger mellem turoperatørerne. Qalasersuullu eqqaani immap sikua aakkiartortillugu, taamaasillunilu Ishavimi imaani sikuerussimasumi aalisartoqarsinnaalersillugu imi juulimi naalagaaffiit issittumut sineriallit tallimat Danmark, Norge, Canada, USA Ruslandilu aalisarnermut isumaqatigiissuteqarput, tassuunakkut Ishavip avannaa tungaani aalisarnissaq inerteqqutigineqalerluni. Isumaqatigiissut sumiiffinni sunnertiasuni aalisarnerup inerteqqutigineqavinnissaanik imaqanngilaq, nunalli taarsiullugu imminnut pisussaatipput imaani sikuerussimasumi aatsaat aalisalissallutik paasineqareerpat nungusaataanngitsumik suut aalisarneqarsinnaanersut, aammalu ullumikkut, assersuutigalugu Atlantikup avannaanut aalisarnermut isumaqatigiissutitut ittumik, isumaqatigiissuteqartoqareerpat, tamaani pisassat aalajangersarneqartarmata peqatigiillu akornanni agguarneqartarlutik. Nunat Avannarliit Siunnersisoqatigiivini Socialdemokratit, tamakkua ilagalugu Siumumeersoq Ineqi Kielsen, Ishavimi aalisarnermut inerteqqut pillugu nunani avannarli naalakkersuisunut apeqquteqarsimapput. Uagutsinnit isigalugu ajornartorsiut tassaavoq isumaqatigiissummi naalagaaffiit allat tamarmik ilanngunneqarsimannginnerat. Naalagaaffiit aalisarnermik ingerlatsivissuit Japan Kinalu kiisalu Spania, Tuluit Nunaat nunallu allat EU-mut ilaasortaasut Issittup imartaani sikoqanngitsumi suli aalisarsinnaatitaapput. Sumiiffiit ilaat sunnertiasorujussuupput aalisarfiginissaannut illersorumasavut. Taamaattumik nunani avannarlerni naalakkersuisut aperaavut isumaqatigiissummi nunat amerlanerusut peqataatinniarneraat, qanorlu isillutik taamaasiussanersut, Ineqi Kielsen oqarpoq. Nunalli issittormiut aalisarnermut isumaqatigiissutaat 2015-imi juulimeersoq nangaanartoqartitsivoq, tassa Ishavimi aalisarsinnaaneq kingusinnerusukkut ammarneqarsinnaasoq, ilisimaneqalerpat tamanna qanoq isilluni nungusaataanngitsumik ingerlanneqarsinnaanersoq, aammalu ersarissumik aalisarnermut isumaqatigiissuteqartoqareerpat pisassanik agguataarinertalimmik. Apeqquterujussuuvormi isumaqatigiissut siornameersoq naammattumik pitsaassuseqarnersoq. Taamaattumik soqutiginassaaq tusassallugu Nunani Avannarlerni naalakkersuisut isumaqatigiissut naammagisimaarneraat, imaluunniit immaqa Greenland Cruises piffissaq ungasinnerusoq isigalugu inerteqquteqavinnissaq sulissutiginiarneraat, taamaattumik naalakkersuisut taamatut aperisimavagut, Ineqi Kielsen oqarpoq. Socialdemokratit Nordisk Ministerrådimut apeqqutaat marluk ima nipaqarput: Nordisk Ministerrådip nunanilu avannarlerni naalakkersuisut Issittumi sumiiffinni sunnertiasuni aalisarnermut isumaqatigiissummut nunat tamarmik peqataanissaat sulissutiginarpaat, taamaassappallu qanoq isillutik? Nordisk Ministerrådkip nunanilu avannarlerni naalakkersuisut Issittumi sumiiffinni sunnertiasuni aalisarnerup inerteqqutigineqavinnissaa sulissutiginiarpaat, imaluunniit isumaqarpat isumaqatigiissut 2015-imi juulimeersoq naammaginartuusoq? Apeqqutit saqqummiunneqarpoq juunip 27-anni Vestmannaøerne-mi ataatasimiinnermi, sulilu akissuteqartoqanngilaq. Paasisaqarfik: Nnunani Avannarlerni Siunnersuisoqatigiit). Nunalerinermik Siunnersuisoqatigiit: Savaatillit ESU-mit taarsigassarsiaat isumakkeerneqarlik Savaatillit ESU-mit taarsigassarsiatoqqatigut landskarsimut akiligassaat 26 millioner koruuniupput, savaateqarfiillu arlallit akiligassat erniaat akilersugassartaallu akilersoruminaatsippaat. Nunalerinermik Siunnersuisoqatigiit, nunalerinermut tunngasuni Naalakkersuisunut nunalerinermut apeqqutinut siunnersuisartuusup, kingullermik Narsami ataatsimiinnermini savaatillit akiligassaat oqaluuserisimavaat. Nunalerinermik Siunnersuisoqatigiit siusinnerusukkut piumasaqaatsik nangeqqippaat, tassa ESU-mut taarsigassarsiatoqqat isumakkeerfigineqarnissaannut Naalakkersuisut sukkanerpaamik aalajangissasut, siulittaasoq Niels Lund oqarpoq. Akiligassat isumakkeerfigineqarnissaannik piumasaqaat aamma Nunalerinermut Ataatsimiititaliarsuup inassuteqaataasa pingaarnerpaat ilagisimavaat. Nunalerinermik Siunnersuisoqatigiit nalunngilaat taamaasiortoqassappat inatsit allanngortittariaqartoq, taamaattumillu inassutigaarput Inatsisartut kingusinnerpaamik 2017-imi ukiakkut ataatsimiinneranni inatsisip allannguutissaanik siunnersuuteqartoqassasoq, Niels Lund oqarpoq. ESU-mut akiligassatoqqat isumakkeerfiginerisigut savaatillit akiligassaqarnerpaat tulliisalu aporfissatik erloqinartut aningaasaqarnikkullu ajornartorsiutitik annertuumik annikillisissavaat, tamannalu peqatigalugu ineriartornissamut aalajaallisarnisamullu inissaqalissaaq. Aamma naatsorsuutigaarput akiligassat isumakkeerfigineqarnerisigut kinguaariit ajornannginnerusumik nikissinnaassasut, taamaasilluni nukiit nutaat nunalerinermik ingerlatsilissallutik, Niels Lund oqarpoq. Kujataani savaatilinnit katillugit 37-nit 27-it naatsorsuutaat misissoqqissaareerlugit ESU-p nassuiaataani apriilimeersumi takuneqarsinnaavoq savaateqarfiit marluk aappaa 1,5 millioner koruuninik aappaalu 2,0 millioner koruuninik ESU-mut akiligassaqartut. Savaatillit amerlanerpaartaat, katillugit 15-it, ESU-mut akiligassaat millionip affaaniit millionimut ilivitsumut amerlassuseqarput, 12-illu 0 koruunimiit millionip affaanut akiligassaqarlutik imi savaateqarfinni agguaqatigiissillugu isertitat naatsorsorneqarsimapput savaateqarfimmut ataatsimut koruuniusut, taakkunannga pisortat savaateqarfinnut toqqaannartumik tapiissutaat agguaqatigiissillugu koruuniusimallutik tassa isertitat 19 procentii tapiissutaasarsimallutik. Isertittakkat assigiinngitsorujussuupput, koruunit aamma koruunit akornanniillutik. Isertittakkat nikerarnerujussuat pissutigalugu savaateqarfiit isertittagaat ataatsimut takujuminaapput. Nunalerinermik Siunnersuisoqatigiit isu - maqarput nunalerisut ESU-mut akiligassatoqqaminnik ajornartorsiuteqarnerat oqartussaasut nipaatsumik akuersaaraat, tamannalu toqqaannartumik pissutaasoq ineriartornermut periarfissaqannginnernermut, aammalu aalajaallisaanissamut aserfallatsaaliinissamullu mattussisoq. Tamatuma saniatigut Nunalerinermik Siunnersuisoqatigiit siunnersuutigaat nunalerinermut immikkut aningaasaaliissutit 6 millioner koruunit akiligassat nungusarneqarnissaannut atorneqassasut. Aningaasat 2015-imi tamakkiisumik atorneqarsimanngillat, aammalu naatsorsuutigineqarpoq ukioq manna tamakkerneqarnavianngitsut. Nunalerinermi inuussutissarsiornermut tapiissuteqartarfitsigut savaateqarfiit ullumikkut aningaasaleeriaatsinik assigiinngitsunik marlunnik neqeroorfigineqartarput. Taarsigassarsiat aalajangersimasumik 4 procentimik erniallit. Taakkuninnga taarsigassarsiniartoqarsinnaavoq inuussutissarsiornermi illuutinik sananermut, allilerinermut imaluunniit tigusinermut, ingerlatsinermut, atortunut, uumasuutinut piaqqiortitassanut iluarsaassinernullu. Taarsigassarsiat erniaqanngitsut taarsersugassaanngitsullu tapiissutiviupput, taakkualu pissarsiarineqarsinnaapput nunap naleqqussarneranut aammalu illuutinik inuussutissarsiutinik sananermut namminerlu illulianut. (Paasisaqarfik: Tusagassiivik). Illuut A/S nutaanik siulersuisortaarpoq Illuutileqatigiiffik Illuut A/S juunip 9-anni immikkut ittumik ataatsimeersuarmat inatsisit allanngortinneqarput, taamaasilluni siulersuisut qullersallu tassaajunnaarlutik Namminersorlutik Oqartussat allattoqarfissuanneersut. Immikkut ittumik ataatsimeersuarnermi siulersuisunit tunuarput naalakkersuisoqarfinni pisortat Olafur P. Nielsen, Søren Hald Møller aamma Nikolai Christensen, taakkualu taarserneqarput Jukku Mølgaardimit (siulittaasoq, Birthe Flæng Møllerimit (siulittaasup tullia) aamma Inge Bisgaardimit (siulersuisunut ilaasortaq). Selskabip, tamakkiisumik Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartup, Namminersorlutik Oqartussat inissiaataasa allaffiisalu ilaat sanaartorlugillu, pigalugillu, attartortillugillu siunnersuisuuffigai. Selskabimi siuttut siulersuisunik qullersanillu ilisimasalinnik piginnittup nukittorsarusussimavai, Jukku Mølgaard oqarpoq. Siulersuisut Søren Lennert Mortensen pisortaagallartutut atorfinitsippaat, pisortamik namminersorlutik oqartussat allattoqarfiannut attuumassuteqanngitsumik, atorfinitsitsivinnissap tungaanut. Inissiaqarnikkut suliniutit nutaat aaqqissuusseqqinnerillu pilersaarusiornerannut ingerlanneqarnerannullu ni peqataanissarput siulersuisuni qilanaaraarput. Ingerlatsivik mikisunnguuvugut inuiaqatigiinni pingaarutilimmik sulialik, siulersuisullu suliamut pissanganartumut peqataanissaminnut piareersimapput, Jukku Mølgaard oqarpoq. Jukku Mølgaard siusinnerusukkut Namminersorlutik Oqartussat inissiaatileqatigiiffianni INI A/S-imi pisortaasimavoq. Birthe Flæng Møller Helsingørimi inissiaatileqatigiiffiit annersaanni Boliggårdenimi pisortaavoq, Illussanik titartaasartoq Inge Bisgaard Nunatrta Katersugaasiviani Allagaateqarfianilu illuutinut immikkoortoqarfimmi katersugaasivimmi pisortatut atorfeqarpoq. Søren Lennert Mortensen, ullumikkut Nuummi illunik tuniniaasartuusoq, ukiuni kingullerni unatta radioqarfiani tv-qarfianilu KNR-mi Tele Greenlandimilu pisortaagallartutut atorfeqartarsimavoq. Illuut A/S illuuteqarpoq 1,3 milliarder koruunit missaannik nalilinnik, tamakkualu tassaapput inissiat nunaat pisoqqallu t kiisalu Namminersorlutik Oqartussat Nuuk Centerimi allaffeqarfiat napasuliaq imi naatsorsuutitigut angusat 16,8 millioner koruuniupput, namminerlu aningaasaatit 124,4 millioner koruuniullutik. (Paasisaqarfik: Illuut A/S).

26

27 INUUSSUTISSARSIORNERMIT NAATSUT Nuna tamakkerlugu sullissineq akeqanngitsoq 27 Royal Greenland og lykke i arbejdet, der ligger foran jer. Fremad for sammenhold, fagligt fællesskab og international solidaritet, siger Christian Juhl i sin hilsen til SIK. (Kilde: Enhedslisten). Forbud i Ishavet er hullet som en si Klimaforandringerne driver både fiskestrømme nordpå og får havisen omkring Nordpolen til at smelte, og dermed er der skabt mulighed for fiskeri på åbent hav i Ishavet. I juli 2015 valgte de fem arktiske stater, Danmark, Norge, Canada, USA og Rusland, at tegne en fiskeriaftale, som freder det nordlige Ishav. Aftalen rummer ikke et totalforbud mod fiskeri i de sårbare områder, men landene har i stedet forpligtet sig til, at de først vil begynde at fiske på åbent hav, når de er sikre på, hvad der er bæredygtigt, og når der er lavet en fiskeriaftale i stil med den, der findes i dag i for eksempel Nordatlanten, hvor fiskekvoter fastsættes og fordeles mellem parterne. Socialdemokraterne i Nordisk Råd, som også tæller Siumuts Ineqi Kielsen, har stillet spørgsmål til de nordiske regeringer om forbuddet mod fiskeri i Ishavet. Set med vores øjne er problemet, at alle andre stater ikke er omfattet af aftalen. Store fiskerinationer som Japan og Kina samt Spanien, Storbritannien og andre lande i EU har stadig retten til at fiske på det åbne hav i Arktis. Det er nogle meget sårbare områder, som vi gerne vil beskytte mod fiskeri. Derfor har vi spurgt de nordiske regeringer, om de vil få flere lande med i aftalen, og hvordan de vil gøre det, siger Ineqi Kielsen. I fiskeriaftalen mellem de arktiske lande fra juli 2015 er der dog det forbehold, at man vil åbne op for fiskeri i Ishavet senere, når man ved, hvordan det kan ske på en bæredygtig måde, og når man har en tydelig fiskeriaftale med en kvotefordeling. Det store spørgsmål er jo så, om aftalen fra sidste år er god nok. Derfor er det interessant at høre, om regeringerne i Norden Umiatsuaq ningittagarsuut nutaaq Masilik kilisaallu raajarniut Nataarneq sap. Ak. 23-mi Reykjavikimi ataatsikkut usingiarput. Umiarsuit marluk Ice Trawl Greenland A/S-imit pigineqarput, taannalu aamma Royal Greenlandimit aalisartunillu arlalinnit aveqatigiillugu pigineqarpoq. Det nye langlineskib Masilik og rejetrawleren Nataarnaq lodsede samtidig i Reykjavik i Uge 23. Begge skibe er ejet af Ice Trawl Greenland A/S, som igen er ejet ligeligt af Royal Greenland og en række private aktører i fiskeriet. er tilfredse med aftalen, eller om de måske vil arbejde for et totalforbud på sigt, så det har vi også spurgt regeringerne om, siger Ineqi Kielsen. Socialdemokraternes to spørgsmål til Nordisk Ministerråd lyder: Vil Nordisk Ministerråd og de nordiske regeringer arbejde for, at alle lande bliver omfattet af aftalen om fiskeri i de sårbare områder i Arktis, og i så fald hvordan? Vil Nordisk Ministerråd og de nordiske regeringer arbejde hen imod et totalforbud mod fiskeri i de sårbare områder i Arktis, eller mener de, at aftalen fra juli 2015 er tilfredsstillende? Spørgsmålene blev stillet på et møde på Vestmannaøerne den 27. juni, og svaret er endnu ike indløbet. (Kilde: Nordisk Råd). Landbrugsrådet: Slet fåreholdernes ESU-lån Fåreavlernes gæld til landskassen på gamle ESU-lån beløber sig til 26 millioner kroner, og en række fåreholdersteder har vanskeligt ved betale renter og afdrag på gælden. Landbrugsrådet, som rådgiver Naalakkersuisut i spørgsmål knyttet til landbrug, har på sit seneste møde i Narsaq drøftet gældsbyrden i landbruget. Landbrugsrådet gentager sit tidligere krav om, at Naalakkersuisut hurtigst muligt træffer beslutning om gældsanering af gamle ESU-forhold, siger formanden Niels Lund. Kravet om en gældssanering var også en af Landbrugskommissionens vigtigste anbefalinger. Landbrugsrådet er bekendt med, at et initiativ af denne karakter kræver lovændring, og vi appellerer derfor til, at der senest på Inatsisartuts efterårssamling 2017 fremsættes et forslag om lovændring, siger Niels Lund. Ved at sanere gammel ESU-gæld vil alvorlige forhindringer og økonomiske problemer hos de svageste og mellemste fåreholdere blive væsentligt minimeret, og det vil samtidig give rum til udviklingsmulighed og konsolidering. Ved en gældssanering forventer vi også, at der nemmere kan ske et generationsskifte, så nye kræfter komme til i landbrugserhvervet, siger Niels Lund. En ESU-redegørelse fra april, som har nærlæst driftsregnskaberne fra 27 af de i alt 37 fåreholdersteder i Sydgrønland, viser, at to fåreholdersteder har en ESU-gæld på 1,5 til 2,0 millioner kroner. Otte fåreavlere har en ESU-gæld på 1,0 til 1,5 millioner kroner. De fleste fåreavlere, 15 i alt, har en ESUgæld på en halv til en hel million kroner, mens 12 har en gæld på 0 til en halv million kroner. I 2014 udgjorde den gennemsnitslige indtægt pr. fåreholdersted kroner, heraf udgjorde direkte offentlige tilskud til fåreholderstederne i gennemsnit kroner eller 19 procent af indtægterne. Der er en stor spredning på indtægterne, der varierer imellem og kroner. Den store variation betyder, at det ikke er muligt at tegne et entydigt billede af fåreholderstedernes indtægter. Landbrugsrådet mener, at myndighedernes stiltiende accepterer landbrugserhvervets problemer med den gamle ESU-gæld, og det er den direkte årsag til manglende udviklingsmulighed, og det blokerer for konsolidering og vedligeholdelsesmuligheder. Landbrugsrådet foreslås desuden, at de ekstra afsatte seks millioner kroner til landbrugserhvervet anvendes til gældsanering. Midlerne blev ikke fuldt udnyttet i 2015 og forventes heller ikke at blive fuldt udnyttet i år. Erhvervsstøtteordningerne på landbrugsområdet tilbyder i dag fåreholderstederne to forskellige former for finansiering. Rentebærende lån er en fastforrentet lån med en rente på fire procent. Lånet kan ydes til opførelse, udvidelse eller overtagelse af erhvervsbygninger, driftsmidler, anlæg, avlsdyr og reparationer. Rente- og afdragsfrie lån er reelt et tilskud, som kan ydes til forbedring af jorden samt overtagelse og opførelse af erhvervsbygninger og selvbyggerhuse. (Kilde: Tusagassiivik). Ny bestyrelse i Illuut A/S På en ekstraordinær generalforsamling 9. juni har ejendomsaktieselskabet Illuut A/S ændret vedtægter, så bestyrelsen og direktion ikke længere skal bestå af embedsfolk fra Selvstyrets centraladministration. På den ekstraordinære generalforsamling udtrådte departementscheferne Olafur P. Nielsen, Søren Hald Møller og Nikolai S. Christensen af bestyrelsen, og de blev erstattet af Jukku Mølgaard (formand), Birthe Flæng Møller (næstformand) og Inge Bisgaard (bestyrelsesmedlem). Selskabet, som er 100 procent ejet af Grønlands Selvstyre, opfører, ejer, udlejer og rådgiver omkring dele af Selvstyrets boligmasse og kontorer. Ejeren har ønsket at styrke ledelsen i selskabet med en professionel bestyrelse og direktion, siger Jukku Mølgaard. Bestyrelsen har ansat Søren Lennert Mortensen som midlertidig direktør i perioden frem til ansættelsen af en endelig direktør, som er uafhængigt af selvstyrets administration. Jeg ser frem til, at vi i bestyrelsen kan deltage i planlægningen og gennemførelsen af nye initiativer og reformer på boligområdet. Vi er en lille organisation med en vigtig samfundsopgave, og bestyrelsen er klar til at deltage i dette spændende arbejde, siger Jukku Mølgaard. Jukku Mølgaard har tidligere været direktør i Selvstyrets boligselskab INI A/S. Birthe Flæng Møller er direktør for Helsingørs største boligselskab, Boliggården. Arkitekt Inge Bisgaard er ansat som museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum & Arkivs bygningsafdeling. Søren Lennert Mortensen, der i dag er ejendomsmægler i Nuuk, har i de senere år været midlertidig direktør for den nationale station KNR og Tele Greenland. Illuut A/S ejer ejendomme med en værdi på godt 1,3 milliarder kroner, som rummer nye og ældre boliger samt Selvstyrets kontortårn i Nuuk Center. Regnskabet for 2015 viste et driftsresultat på 16,8 millioner kroner og en egenkapital på 124,4 millioner kroner. (Kilde: Illuut A/S). Landsdækkende gratisservice ATTAVIK Imminut toquttarnerup pitsaaliornissaanut inuunermilu ajornartorsiutit pillugit oqarasuaat Telefon linje vedrørende forebyggelse af selvmord og personlig krise Ullut tamaasa Alle ugens dage 19:00 21:00 Oqar. Tlf. 146 QANIGISARIITTUT SIUNNERSUIFFIK ANONYM FAMILIERÅDGIVNING Ullut tamaasa Alle ugens dage 19:00 21:00 Oqar. Tlf MEEQQAT INUUSUTTULLU OQARASUAATAAT BØRN OG UNGE TELEFONEN Ullut tamaasa Alle ugens dage 19:00 21:00 Oqar. Tlf. 134 NUNATSINNI NAPPAATEQARTUT PEQATIGIIFFIAT PATIENTFORENINGEN I GRØNLAND Oqar. Tlf Mail: ashanuna@gmail.com NERIUFFIIT KATTUFFIAT KRÆFTENS BEKÆMPELSE Ulluinnarni Alle hverdage 8:00 16:00 Oqar. Tlf Mail: neriuffik@greennet.gl SMS 1899 Meeqqat inuusuttuaqqallu akeqanngitsumik saaffissaat ulluinnarni 16:.00 18:00 SMS 1899 gratis børn- og ungerådgivning alle hverdage 16:00 18:00. INATSISITIGUT SIUNNERSUISARFIK IKIU RETSHJÆLPEN IKIU Ataasinngornermiit sisamanngorneq ilanngullugu Mandag til torsdag kl. 09:00 15:00 Oqar. Tlf.: ikiu@ikiu.gl INERSIMASUNUT KINGUNERLUTITSISUNUT SIUNNERSUISOQARFIK Oqarasuaat Inersimasunut meeraanermi kinguaassiutitigut atornerlunneqarsimasunut 141 pilersinneqarpoq. Oqarasuaat ammasassaaq ulluni marlunngorneq & sisamanngorneq nal aamma arfininngorneq nal TELEFONRÅDGIVNING FOR VOKSNE MED SENFØLGER Telefonlinjen 141 er for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Tirsdag & torsdag kl. 19:00 21:00 & Lørdag kl. 15:00 til 17:00. MAANNAKKUMIIT PUJORTARTARUNNAARIT! Peqqik.gl-imi SMS-ikkut tapersersortillutit pujortartarunnaarnissat aallartiguk! BLIV RØGFRI NU! Få støtte til dit rygestop med SMS-servicen Røgfri Nu! Tilmeld dig på peqqik.gl Sermitsiaq atuartartutsinnut kiffartuussissutitut kiffartuussinerit akeqanngitsut allattorsimaffiannik ilanngussisalerniarpoq. Suliaqar - fimmi pineqartumi kiffartuussinernik akeqanngitsunik taaneqaartariaqartunik siunnersuutissaqaruit paasissutissanik nassissinnaavatsigut uunga: annoncer@sermitsiaq.ag Som en service overfor vore læsere, bringer Sermitsiaq en oversigt over gratis services. Har du forslag til gratis services i samme genre, der bør nævnes, er du velkommen til at sende os praktiske oplysninger til annoncer@ Sermitsiaq.AG

28 INDLAND Layoutet af Linda L. Rachlitz Qaasuitsoq 2017-imi avinniarpoq Avannaata kommuniata aningaaasaqarnini aqullualersimavaa, kommunillu nutaat marluk akiligassatoqqanik kinngornussissanngillat Q KOMMUNIT AJORNARTORSIORTUT Kurt Kristensen aasuitsup Kommuniani borgmesterip Ole Dorphip, Siumut, neriuutigaa Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerminni, tallimanngornermi septembarip 16-ianni aallartittussami, inatsimmut allannguutissat, nunarsuarmi kommunit annersaata kommuninut mikinerusunut marlunnut avinneqarnissaanut pisariaqartut, akuersissutigeriissagaat. Kommunimut tullianik qinersisoqassaaq 2017-imi apriilimi marlunngornermi siullermi qaammatit 8 ½-iinnaat qaangiuppata. Kommunip avinnissaa Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerminni akuersissutigissappassuk 2017-imi apriilimi qinersinermi qinersisartut kommunalbestyrelsinik nutaanik marlunnik qinersisinnaassapput, Ole Dorph Sermitsiamut oqarpoq. Kommunip avinneqarneranut atatillugu 2008-mi apriilimi kommunimut qinersineq assigalugu pisariaqarsinnaavoq ikaarsaariarnermi ataatsimiititaliamik pilersitsinissaq, ukiut nikinnerannit tulliuttumit kommunip killeqarfiisa allanngortinneqarnissaanik piareersaasussamik. Pisariinnerpaassaaq ukiup naatsorsuusiorfiusup nutaap aallartinneranit kommunip avinneqarnissaa. Kommunip avinneqarnera 2018-imi ataasinngornermi januaarip aallaqqaataani piviusunngorsinnaavoq, Ole Dorph oqarpoq. Aggulullugu Naalakkersuisut siulittaasuat Kim Kielsen juunimi Qeqertarsuup Tunuani angalavoq, Qaasuitsullu Kommuniani kommunalbestyrelsi qinnuigaa kommunip avinneqarnissaanut saqqummiusseqqullugu. Kommunalbestyrelsip pingasunngornermi juunip 29-anni Kangaatsiami ataatsimiinnermini kommunip kommuninut mikinerusunut marlunnut avinneqarnissaa akuersissutigaa: Qeqertarsuup kommunia Aasiaat pingaarnertut illoqarfigalugu, tassungalu atassapput Kangaatsiaq, Qasigiannguit Qeqertarsuarlu innuttaasut katillugit t. Kommuni qaleraleqarfik Ilulissat pingaarnertut illoqarfigalugu, tassungalu atassapput Uummannaq, Upernavik Qaanaarlu innuttaasut katillugit t. Aalajangiisuusumik ataatsimiinnissaq sioqqullugu kommunip avinneqarnissaanik kommunalbestyrelsimi isumaqatigiinngitsoqarpoq. Oqartussaaqataanermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa kommuni mikinerusunut pingasunut avinneqassasoq, tamarmik nik inulinnut. Kommunilli kommuuneeqqanut, siunissami kommunit suliassarpassuarnik nutaanik tigusippata ajornartorsiulersussanut, aggulunneqarnissaa sianigissavarput, Ole Dorph mianersoqqusivoq. Kommunip marlunngorlugu avinneqarnissaanik Aningaasanut Ataatsimiititaliap siunnersuutaa kommunalbstyrelsimit isumaqatigiissumit akuersissutigineqarpoq, kissaatigisarlu tamanna Kim Kielsenimut nassiunneqarpoq. Siunnersuutikkut kommuninik nukittuunik marlunnik pilersitsiniarpugut, aaqqiissutissarlu taannarpiaq innuttaasut amerlasuut partiillu arlallit, ilaatigut Siumup, kissaatigaat, Ole Dorph oqarpoq. Inatsisartut naggataatigut aalajangigassaraat kommuni avinneqassanersoq. Innuttaasunik nutaamik taasisitsisoqassanngilaq 2014-imi marsip 25-anni najoqqutassiisumik innuttaasunik taasisitsinermi kommunip avinneqarnissaanut taasisut 81 procentii isumaqataallutik taasipput, 19 procentiilu akerliullutik taasillutik. Kim Kielsenip, kingullermillu Inuit Ataqatigiit siulittaasuata Sara Olsvigip, innuttaasunik taasisitsineq isornartorsiornikuuaat sanngiippallaamik paasissutissiinikippallaamillu tunngavilimmik ingerlanneqarsimasutut, tamatumani kommunit nutaat aqqi imaluunniit avitsinikkut aningaasatigut kinguneqaatissat paasissutissiissutigineqearsimanatik. Isornartorsiuineq Ole Dorphip akerlilerpaa. Naatsorsuinissarsuarmut tunngavissaqarsimanngilaq, innuttaasut kommuni maanna atuuttoq pigiinnarusussappassuk. Innuttaasulli kommunip avinneqarnissaanut ersarissumik akuersipput, tamatumalu kingorna illoqarfiit arfineq-pingasut tamaasa tikeraarpavut sumiiffimmi sinniisoq peqatigalugu, kommunip avinneqarnissaa innuttaasunik oqaloqatigiissutigiartorlugu. Isorinnittut aamma tikkuarnikuuvaat taasisitsinermi peqataasut 52 procentiinnaammata kommunimi avitsinissamik akuersisut amerlanerussuteqavinngitsut. Tamanna aamma Ole Dorphip akerlilerpaa. Qinersisartut isummaminnik saqqummiussisinnaasimapput, taasinissaannulli pinngitsaalisinnaanngilagut. Amerlanerussuteqartut amerlanerussuteqartuupput, matumanilu akuersisut amerlanerujussuusimapput, tamannalu kommunalbestyrelsip tusaatissatut tiguvaa. Qinersisartullu avirtsinissamut akuersinertik uppernarsarpaat Kim Kielsen juunimi Qeqertarsuup Tunuani angalanermini Ilulissani, Qeqertarsuarmi Aasiannilu innuttaasunik ataatsimiititsimmat. Qaninnerusumik Illumikkut Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani illoqarfiit pingaarnersaraat, Uummanamilu, Upernavimmilu Qaanaamilu innuttaasut maalaarutigaat akulerutsinneqartannginnertik sumiiffimmilu oqartussaaqataanerup sanngiinnerulersimanera. Kommunip avinneqarnissaanik kommunalbestyrelsip siunnersuutaa akuersissutigineqassappat kommunimi Uummannap, Upernaviup Qaanaallu peqataaffigisaanni Ilulissat suli illoqarfiit pingaanersaattut inissisimaannassaaq. Qanoq isillutit innuttaasut akulerutsittarnissaat sumiiffimmilu oqartussaaqataaneq qulakkeersinnaavigit, pissutsit taamaaginnartussaaneranni? Qaasuitsoq satser på en deling i 2017 Nord-kommunen har fået styr på økonomien, så de nye kommuner ikke arver gammel gæld B KOMMUNER I KRISE Kurt Kristensen orgmesteren i Qaasuitsup Kommunia Ole Dorph, Siumut, håber, at Inatsisartut allerede på efterårssamlingen, som åbner fredag den 16. september, vedtager de lovændringer, som er nødvendige for en deling af Verdens største kommune i to mindre kommuner. Det næste kommunalvalg finder sted den første tirsdag i april om blot 8 1/2 måned. Hvis Inatsisartut blåstempler en deling på efterårssamlingen, kan vælgerne udpege to nye kommunalbestyrelser ved valget i april 2017, siger Ole Dorph til Sermitsiaq. I forbindelse med en deling kan det blive nødvendigt, at der i lighed med kommunalvalget i april 2008 vælges overgangsudvalg, som forbereder ændringerne af kommunegrænserne fra det efterfølgende nytårsskifte. Det vil alt andet lige være meget nemmere at dele en kommune ved et nyt regnskabsårs begyndelse. En kommunedeling kan være en realitet mandag den 1. januar 2018, siger Ole Dorph. Splittet i atomer Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen var i juni på rundrejse i Diskobugten, og han bad kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia om et konkret udspil om en kommunedeling. Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde i Kangaatsiaq onsdag den 29. juni at dele kommunen i to mindre kommuner: En Disko-kommune med Aasiaat som hovedstad sammen med Kangaatsiaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq - ialt indbyggere. En hellefisk-kommune med Ilulissat som hovedstad sammen med Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq i alt indbygere. Der var op til det afgørende møde uenighed i kommunalbestyrelsen om den konkrete deling. Demokratiudvalget ønskede tre mindre kommuner med hver indbyggere. Men vi skal passe på, at vi ikke splitter kommunen i atomer, som får svært ved at klare sig i fremtiden, hvor kommunerne får mange nye opgaver at løse, advarer Ole Dorph. Økonomiudvalgets forslag om en deling i to kommuner blev vedtaget af en enig kommunalbestyrelse, og ønsket er sendt til Kim Kielsen. Vi vil med dette forslag skabe to stærke kommuner, og det er netop en løsning, som mange borgere og flere partier, blandt andet Siumut, ønsker, siger Ole Dorph. Det er i sidste ende op til Inatsisartut at slå de nye streger på det kommunale landkort. Nej til ny folkeafstemning Ved en vejledende folkeafstemning den 25. marts 2014 sagde 81 procent af de afgivne stemmer ja til en deling, 19 procent sagde nej. Kim Kielsen og senest Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig kritiserer folkeafstemningen for at være holdt på et for svagt og uoplyst grundlag, hvor der hverken var sat navne på de nye kommuner eller økonomiske konsekvenser af en deling. Ole Dorph afviser kritikken. Der var ingen grund til at lave de helt

29 NUNATSINNIT Qinersisartut kissaatigippassuk Avannaani kommunimi nutaami siuttuunissannut piumassuseqarlungalu nukissaqarpunga, Ole Dorph oqarpoq. Hvis vælgerne ønsker det, har jeg mod og kræfter til at stå i spidsen for en ny kommune i Nordgrønland, siger Ole Dorph. PAASISAT Politikeri misilittagartooq Avannaani ungasissutsit allanngortissinnaanngilagut, kommunersuarmili kommunitoqqanik sisamanik peqataaffigineqartumi qanimut oqartussaaqataanerup nukittorsarnissaa ajornannginnerussaaq, kommunersuarmi kommunitoqqanik sisamanik peqataaffigisaminngarnit, Ole Dorph oqarpoq. Nunarsuarmi kommunit annersaat affaannanngortinneqassaaq, innuttaasunullu qaninnerulissaagut pissutigalugu kommunini arfineq-pingasuni soqutigisat isumaginiarunnaassagatsigit, taamaallaalli kommunini sisamani soqutigisat isumagisalissallutigit. Aningaasaqarneq aqunneqarpoq Qaasuitsup Kommunia sakkortusisamik nakkutigineqarunnaaqqammerpoq mi januaarip aallaqqaataani kommunit kattunnerisa kingorna ukiuni siuliini naggataajusumik naatsorsukkat misissornerisigut, Qaanaamilu akileraarutinut A-nut akilinngitsuukkat ilangullugit, paasineqarpoq kommunerujussuaq nutaaq akileraaruseriffimmut 52,7 millioner koruuninik akiligassaqartoq mi Qaasuitsup Kommunia Grønlandsbankimi kassekredit-iliorpoq taannalu 2015-imi akilerneqareersimasussaavoq, Leiff Josefsen kommunilli siorna qinnutigaa akiliinissami kinguartinneqarnissaa, aningaasaqarnikkut ingerlanerliornini pissutigalugu. Namminersorlutik Oqartussanik isumaqatigiissutip ilaatut kommuni sakkortusissmik nakkutigineqalerpoq. Kommunip aningaasaqarnini aqulersimavaa, siunertaraarpullu kommunit nutaat marluk aallartissanngitsut akiligassatoqqanik kingornussaqarlutik, soorlu 2009-mi Qaasuitsoq pilersinneqarmat taamaassimasoq, Ole Dorph Sermitsiamut oqarpoq. 61-inik ukiulik Ole Dorph politikeritta misilittagaqarnerpaat ilagaat, kommunimi politikeritut nunalu tamakkerlugu politikeritut. Siumukkormiu Ole Dorph Ilulissat kommunitoqaanni borgmesteriusimavoq, aammalu naalakkersuisunut inatsisartunullu ilaasortaasimalluni. Takornariaqarnermik inuussutissarsiortutut sulereerluni 2009-mi apriilimi politikkimut uterpoq, Qaasuitsullu Kommuniani kommunimut qinersinermi 413-inik taaneqarlluni. Kingorna nunarsuarmi kommunit annersaanni borgmesteritut toqqarneqarpoq. Kommunimi nutaami Ilulissat, Uummannap, Upernaviup Qaanaallu peqataaffigisaanni qinigaaffimmut nutaamut qinigassanngorteqqissavit? Tamanna qinersisartut aalajangissavaat, Ole Dorph oqarpoq, isertuutinngilaali Avannaani kommunip nutaap piffik pissanganartoq ornikkaa. Ullullu tamaasa pissanganarsiartuinnarpoq! Kommunalbestyrelsip Naalakkersuisunut inassutigaa Qaasuitsup Kommunia avinneqassasoq Qeqertarsuup kommunianut nik innuttalimmut (Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit) kommunimullu qaleraleqarfimmut nik inulimmut (Ilulissat, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq). FAKTA En garvet politiker store regnestykker, hvis befolkningen ønskede at bevare den nuværende kommune. Nu blev resultatet et klart ja, og vi besøgte derefter alle otte byer sammen med den geografiske repræsentant for at drøfte den konkrete kommunedeling med borgerne. Kritikerne peger også på, at den lave valgprocent på 52 betød, at ja-sigerne ikke udgjorde et reelt flertal i kommunen. Igen afviser Ole Dorph. Vælgerne havde muligheden for at tilkendegive deres mening, men vi kan ikke tvinge dem til at stemme. Et flertal er et flertal, og i dette tilfælde er der tale om et massivt flertal, og det har kommunalbestyrelsen taget til efterretning. Og vælgerne bekræftede deres ja til en deling, da Kim Kielsens på sin rundrejse i Diskobugten i juni holdt borgermøder i Ilulissat, Qeqertarsuaq og Aasiaat. Tættere på hinanden I dag er Ilulissat hovedstad i Qaasuitsup Kommunia, og borgerne i Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq klager over en manglende borgerinddragelse og et svækket lokaldemokrati. Hvis kommunalbestyrelsens forslag om en deling bliver gennemført, vil Ilulissat fortsat være hovedstad i en kommune med Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Hvordan vil du sikre bedre borgerinddragelse og lokaldemokrati, når afstandene til Ilulissat er de samme? Vi kan ikke lave om på afstandene i Nordgrønland, men alt andet lige er det nemmere at styrke nærdemokratiet i en storkommune, beståedne af fire gamle kommuner, end i en storkommune, bestående af otte gamle kommuner, siger Ole Dorph. Verdens største kommune bliver halveret, og vi rykker tættere på befolkningen, fordi vi ikke skal varetage interesserne for otte kommuner, men kun for fire kommuner. Styr på økonomien Qaasuitsup Kommunia er netop kommet fri af det skærpede tilsyn. Efter kommunesammenlægningen den 1. januar 2009 viste en gennemgang af tidligere års slutopgørelser sammen med manglende indbetalinger af tilbageholdt A-skat fra Qaanaaq, at den nye kommune skyldte skattevæsenet 52,7 millioner kroner. I 2009 optog Qaasuitsup Kommunia en kassekredit i Grønlandsbanken, som skulle være afviklet i 2015, men kommunen bad sidste år om at udskyde tilbagebetalingen på grund af dårlige økonomi. Som en del af en aftale med selvstyret blev kommunen underlagt skærpet tilsyn. Kommunen har fået styr på sin økonomi, og det er vort mål, at de to nye kommuner ikke skal starte deres tilværelse med at arve gammel gæld, som det var tilfældet med Qaasuitsoq i 2009, siger Ole Dorph til Sermitsiaq. 61-årige Ole Dorph er en af vore mest erfarne politikere, både i lokalpolitik og landspolitik. Siumut'eren Ole Dorph var borgmester i den gamle Ilulissat kommune, og han har både været landsstyre- og landstingsmedlem. Efter en erhvervskarriere indenfor turisme vendte han i april 2009 tilbage til politik, og han fik ved kommunalvalget I Qaaasuitsup Kommunia 413 personlige stemmer. Efterfølgende blev han valgt til borgmester i Verdens største kommune. Stiller du op til en ny valgperiode for den nye kommune, hvor Ilulissat alene får selskab af Uummannaq, Uernavik og Qaanaaq? Det bestemmer vælgerne, siger Ole Dorph, men han lægger ikke skjul på, at en ny Nord-kommune står overfor en spændende tid. Og det bliver mere spændende for hver dag, der går! Kommunalbestyrelsen har indstillet til Naalakkersuisut, at Qaasuitsup Kommunia deles i en Disko-kommune med indbyggere (Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit) og en hellefisk-kommune med indbyggere (Ilulissat, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq).

30 INDLAND Layoutet af David Petersen Siusinaartumik pensionisiallit sulisinnaassusiat nalilerneqartassaaq Qanga siusinaartumik soraarnerussutisiaqalerneq inuunerup sinneranut atuuttarpoq. Maanna siusinaartumik soraarnerussutisiallit tamarmik ukiut tallimakkaarlugit sulisinnaassusiat nalilerneqartalissaaq Leiff Josefsen S AAQQISSUUSSEQQINNEQ Dorthe Olsen Sequasim illatius aut facepudi recum iusinaartumik soraarnerussutisiat aaqqissuuteqqinneqarnissaat siullermik Inatsisartunut saqqummiunneqarpoq 2015-imi ukiakkut ataatsimiinnermi. Ukioq manna juulip aallaqqaataanit taanna atuutilerpoq, naatsorsuutigineqarporlu siusinaartumik soraarnerussutisialinnut atorfilinnullu inatsimmik atuutsitsisunut, annertunerusunik allannguuteqartitsissasoq. Aaqqissuusseqqinneq sioqqullugu kikkut tamarmik siusinaartumik soraarnerussutisiallit, qanorluunniit ukioqaraluarunik, naatsorsuutigisinnaavaat inuunermik sinnerani taanna atussallugu. Maannali tamanna allanngortinneqarpoq, tassa siusinaartumik soraarnerussutisiallit tamaasa sulisinnaassusiat ukiut tallimakkaarlugit nalileqqinneqartalissammat. Aallaaviatut isumaqarpunga siusinaartumik soraarnerussutisialinnut inatsit nu taaq pitsaasorujussuusoq. Maanna siu si naartumik soraarnerussutisiallit sulisinnaassusiat ukiut tallimakkaarlugit nalilerneqarsinnaalerpoq, taamaasillunilu inuiaqatigiinniilernissaannik ikiorlugit. Ilaat suli inuusoqalutik siusinaartumik soraarnerussutisiaqalernikuupput»inissinneeqarlutillu«, isumagalu malillugu inunnut ataasiakkaanut pingaaruteqartorujussuuvoq imminut ataqqineq imminullu naleqartinneq, takusinnaallugulu aamma inuiaqati giinnut arlaatigut ikiuussinnaallutik, Kom muneqarfik Sermersuumi Oqartussaaffinnut immikkoortoqarfimmi pisortaq Anna á Dalbø oqarpoq. Siusinaartumik soraarnerussutisianik aaqqissuusseqqinnermikkut Naalakkersuisut siunniuppaat kikkut tamarmik 60-iniit qummut ukiullit siusinaartumik soraarnerussutisianut qaffasinnerpaamut nuunneqassasut, kikkut tamarmik 18-iniit 59-inut ukiullit sulisinnaassusiat nalilerneqartassa soq, tamakkualu 2015-imi 2112-iupput, naatsorsuutigineqarporlu siusinaartumik soraarnerussutisiallit 15 procentii, 2015-imi 317-iusut, sulilerseqqinneqarsinnaanngitsut, naatsorsuutigineqarlunilu 30 procentii (inuit 95-it) sulilerumaartut. Siusinaartumik soraarrnerussutisiallit katillugit it sinneri imatut agguataassasut naatsorsuutigineqarpoq: 70 procentii soraarnerussutisianik annerpaanik pisassapput (inuit it), 20 procentii akunnattumik annertussusilinnik pisassapput (inuit 359-it) 10 procentiilu mikinerpaamik pisassapput (inuit 180-it). JVO-centerit suleqatigalugit Kommunit ingerlatseriaasiorlutik aallartissapput. Innuttaasoq siusinaartumik soraarnerussutisiaqalerniarluni saaffiginnippat pappiaqqanik nakorsamit piniartoqassaaq, taakkualu siusinaartumik soraarnerussu tisiaqalernissamik qinnuteqaammi ilaassapput. Kingorna inuk siusinaartumik soraarnerussutisiaqalernissaminik saaffiginnippat taassuma piginnaasaqarnera misissorneqassaaq, susinnaanersoq nappaatip suussusersineranut suna tunngaviunersoq, taavalu JVO Aallaaviatut isumaqarpunga siusinaartumik soraarnerussutisialinnut inatsit nutaaq pitsaasorujussuusoq. Maanna siusinaartumik soraarnerussutisiallit sulisinnaassusiat ukiut tallimakkaarlugit nalilerneqarsinnaalerpoq, taamaasillunilu inuiaqatigiinniilernissaannik ikiorlugit. Ilaat suli inuusoqalutik siusinaartumik soraarnerussutisiaqalernikuupput»inissinneeqarlutillu«, isumagalu malillugu inunnut ataasiakkaanut pingaaruteqartorujussuuvoq imminut ataqqineq imminullu naleqartinneq, takusinnaallugulu aamma inuiaqatigiinnut arlaatigut ikiuussinnaallutik, Kommuneqarfik Sermersuumi Oqartussaaffinnut immikkoortoqarfimmi pisortaq Anna á Dalbø oqarpoq. Med den nye førtidspensionslov har man nu mulighed for at vurdere førtidspensionisternes arbejdsevne hvert femte år og dermed hjælpe dem til at få en plads i samfundet. Som udgangspunkt synes jeg, det er meget positivt med den nye førtidspensionslov, da det efter min mening er vigtigt for hvert enkelt menneske, at man har en selvrespekt og selvværd og kan se, at de også kan bidrage til noget i samfundet, siger afdelingsleder for Myndighedsområdet ved Kommuneqarfik Sermersooq, Anna á Dalbø. Førtidspensionister skal revurderes Når man før i tiden fik tilkendt førtidspension var det for altid. Nu skal hver enkelt førtidspension revurderes hvert femte år I NY REFORM Dorthe Olsen dorthe@sermitsiaq.gl natsisartut blev første gang præsenteret for førtidspensionsreformen ved efterårssamlingen juli trådte den i kraft og forventes at medføre større ændringer for førtidspensionisterne og de embedsfolk, der udfører loven. Før reformen kom til, kunne alle, uanset alder, der fik tilkendt førtidspension forvente, at skulle være på førtidspension resten af deres liv. Men nu ændrer det sig, i og med at alle førtidspensionister nu skal have en arbejdsevnevurdering hvert femte år. Som udgangspunkt synes jeg, det er meget positivt med den nye førtidspensionslov. Nu har man mulighed for at vurdere førtidspensionisternes arbejdsevne hvert femte år og dermed hjælpe dem til at få en plads i samfundet. Der er nogle, der i en meget ung alder bliver tilkendt førtidspension og ligesom bliver parkeret, og efter min mening er det meget vigtigt for hvert enkelt menneske, at man har en selvrespekt og selvværd og kan se, at de også kan bidrage til noget i samfundet, siger Anna á Dalbø, der er afdelingsleder for Myndighedsområdet ved Kommuneqarfik Sermersooq. Med reformen om førtidspension har Naalakkersuisut lagt op til, at alle 60+ årige overføres direkte til højeste førtidspension, at alle årige skal arbejdsevnevurderes, som i 2015 talte 2112 personer, og at 15 procent af førtidspensionister, som i 2015 talte 317, forventedes at falde helt ud af revalidering, mens man forventede, at 30 procent (95 personer) kommer i arbejde. De tilbageværende af de i alt 2936 førtidspensionister, forventedes at fordele sig på 70 procent på højeste ydelse (1257 personer), 20 procent på mellemste ydelse (359 personer) og 10 procent på laveste ydelse (180 personer). Samarbejde med JVO-centre Kommunerne skal i gang med, at have et

31 NUNATSINNIT Siusinaartumik soraarnerussutisianut inatsit nutaaq naapertorlugu siusinaartumik soraarnerussutisiaqalersitsinissamik aalajangiisoqartinnagu periarfissat tamarmik misissorneqassapput, qulaajarnirlougu qinnuteqartup sulisinnaassutsimi ilaa tigoqqissinnaaneraa. Med den nye førtidspensionslov skal der forinden der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension, og alle relevante muligheder skal undersøges først, for at afklare om ansøgeren kan genvinde yderligere af arbejdsevnen. centerit (Najoqqutassiuisarfiit piginnaanngorsarfiillu) suleqatigalugit nalilerneqassaaq taassuma suliffigisinnaasaanik suliffeqarnersoq. Inunnut ataasiakkaanut tamatigut naleqqussagassaqarsinnaassaaq. Unammilligassami tamatumani pissanganartoq tassaavoq sulisartoqarnermi illua tungeriit suliassamik kivitseqataassammata. Inunnut qitiluttunut allamilluunniit ajuutilinnut, oqaatigineqarsinnaasunut una akunnerni 20-ni sulisinnaavoq, suliffinnik ujarlertoqartassaaq. Inummut qajassuuttariaqakkat tamatigut eqqarsaatigineqartassapput, Anna á Dalbø oqarpoq. Siusinaartumik soraarnerussutisiallip sulisinnaassusia ukiut tallimakkaarlugit nalileqqinneqartassaaq. Inuk 25-nik ukiulik assersuutigalugu qaratsamigut aanaartoorsimappat siusinaartumillu soraarnerussutisiaqalersimalluni, akunnialunnguanilu jævnligt system op af stå. Når en borger henvender sig for at få tilkendt førtidspension, skal der indhentes lægepapirer, som skal være med til, at man kan søge om førtidspension. Når personen efterfølgende har søgt om førtidspension, skal man ind og se, hvad vedkommendes ressourceprofil er, hvad personen kan, hvad for en diagnose, der foreligger, og så skal man i samarbejde med JVO centrene (Vejlednings- og opkvalificeringscentre), gå ind og vurdere, om der er en arbejdsplads, hvor vedkommende kan være. Det skal hele tiden være noget, der kan tilpasses den enkelte person. Det, der bliver den spændende udfordring er, at det er arbejdsmarkedsparterne, der skal være med til at løfte opgaven. Man skal finde nogle arbejdspladser, hvor der vil være plads til nogle, der har en dårlig ryg eller andet, hvor man kan sige, at her er der en person, der kan arbejde i 20 timer. Der skal hele tiden blive taget hensyn til de skånehensyn, som den her person nu engang har, siger Anna sulisarusulluni, nalilerneqartassaaq taanna soraarnerussutisianik akunnattunik pisalissanersoq. Inatsisikkut nutaakkut inuk sulilersinneqaannarsinnaanngilaq oqarlunilu inuunermilu sinnerani sapaatip akunneranut akunnerni 20-ni sulisassasoq, inulli ukiut tallimakkaarlugit nalileqqinneqartassaaq, tunngaviatigummi imaassinnaavoq taanna peqqinnerulersimasoq ajornerulerluniluunniit. Immaqa taanna soraarnerussutisiat annersaannik pisartagaqalertariaqarpoq, tassami immaqa nappaamminik nangitsisimavoq ajornerulerlunilu. Isumaqarpunga tamanna innuttaasumut pineqartumut toqqissisimanarluartuusoq. Pissutsit ullumikkutut itsillugit inuit siusinaartumik soraarnerussutisiaqalersullu isumakkiiginnarneqartarput. Soorlu nalileqqittariaaruttutut, Anna á Dalbø oqarpoq. á Dalbø. Førtidspensionistens arbejdsevne skal revurderes hvert femte år. Hvis en person på 25 år for eksempel har fået en hjerneblødning og er på førtidspension, og gerne vil have nogle timer på arbejdsmarkedet, skal det vurderes om vedkommende evt. skal have den mellemste førtidspension. Med den nye lovgivning må ikke bare sætte vedkommende i arbejde og sige, at så kører de 20 timer om ugen resten af deres liv, i stedet for skal man hvert femte år revurdere vedkommende, for i princippet kan vedkommende godt have fået det bedre, eller værre. Vedkommende skal måske have den højeste førtidspension i stedet, for der er måske nogle følgesygdomme, som har gjort, at vedkommende har fået det værre. Det synes jeg er rigtig betryggende for den her borger. Som det er i dag, så får du en førtidspension og så er det det. Så er du ligesom færdigvurderet, siger Anna á Dalbø. FAKTA Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Leiff Josefsen Kapitel 3 Ansøgning om førtidspension, afklaringsforløb og revalidering 8. Forinden der kan træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension, skal alle relevante muligheder undersøges for at afklare om ansøgeren kan genvinde yderligere af arbejdsevnen. Stk. 2. Ansøgeren gennemgår et afklaringsforløb. Afklaringsforløbet skal fastlægge ansøgerens ressourcer, om ansøgeren kan genvinde hele, eller dele af arbejdsevnen, ved at gennemgå et revalideringsforløb. 9. Personer med midlertidig nedsat arbejdsevne gennemgår ikke et revalideringsforløb, når afklaringsforløbet viser, at et revalideringsforløb på nuværende tidspunkt er udsigtsløs og ikke vil kunne forbedre arbejdsevnen. Stk. 2. Revalideringsforløbet udelades for personer, hvor det er dokumenteret, eller hvor det på baggrund af ganske særlige forhold er åbenbart, at vedkommende ingen arbejdsevne har og ikke på sigt vil kunne udvikle arbejdsevnen. Kapitel 6 Pensionsbeløbet 15. Laveste førtidspension tilkendes ansøgere med en arbejdsevne mellem 51 pct. og 75 pct. Stk. 2. Laveste førtidspension efter stk. 1 udgør årligt op til ½ af højeste førtidspension efter 17, stk Mellemste førtidspension tilkendes ansøgere med en arbejdsevne mellem 26 pct. og 50 pct. Stk. 2. Mellemste førtidspension efter stk. 1 udgør årligt op til 2/3 af højeste førtidspension efter 17, stk Højeste førtidspension tilkendes ansøgere med en arbejdsevne mellem 0 og 25 pct. Stk. 2. Højeste førtidspension efter stik. 1 udfør årligt op til kr. Kilde: PAASISAT Siusinaartumik soraarnerussutisiat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 40, 9. december 2015-imeersoq Kapitali 3 Siusinaartumik soraarnerussutisiaqalernissamik qinnuteqarneq, qulaajaaneq sungiusartitsinerlu 8. Siusinaartumik soraarnerussutisiaqalersitsinissamik aalajangiisoqannginnerani periarfissat pisariaqartut tamarmik misissorneqassapput qulaajarniarlugu taassuma sulisinnaassusi tigoqqissinnaaneraa. Imm. 2. Qinnuteqartup piginnaasai qulaajarneqassapput. Qulaajaanikkut qinnuteqartup piginnaasai aalajangersarneqassapput, qinnuteqartoq sungiusartinneqarnermigut sulisinnaassutsini tamaat ilaannaaluunniit tigoqqissinnaaneraa. 9. Inuit sulisinnaassusiat annikillagallarsimasoq sungiusartinneqartassanngillat, piginnaasaanik qulaajaanerup takutippagu sungiusartitsinissaq maannangaaq siunertassaqanngitsoq inuullu sulisinnaassusianik pitsaanerulersitsinaviarani. Imm. 2. Inuit sungiusartinneqartassanngillat uppernarsarneqarsimappat, imaluunniit pissutsit immikkut illuinnartut tunngavigalugit ersarippat inuk sulisinnaassuseqanngitsoq kingornalu sulisinnaassutsiminik ineriartortitsisinnaanngitsoq. Kapitali 6 Soraarnerussutisisat amerlassusiat 15, Annikinnerpaamik siusinaartumik soraaranerussutisiaqartinneqassapput qinnuteqartut sulisinnaassutsimik 51 pct.-ata aamma 75 pct.-ata akornanni pigisallit. Imm. 2. Siusinaartumik soraarnerussutisiat annikinnerpaat 17, imm. 2 naapertorlugu ukiumut siusinaartumik soraarnerussutisiat annertunerpaat affai angullugit amerlassuseqarput. 16. Akunnattumik siusinaartumik soraarnerussutisiaqartinneqassapput qinnuteqartut sulisinnaassutsimik 26 pct.-ata aamma 50 pct.-ata akornanni pigisallit. Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu akunnattumik siusinaartumik soraarnerussutisiat 17, imm. 2 naapertorlugu ukiumut siusinaartumik soraarnerussutisiat annertunerpaat 2/3-ii angullugit amerlassuseqarput. 17. Annertunerpaamik siusinaartumik soraarnerussutisiaqartinneqassapput qinnuteqartut sulisinnaassutsimik 0 pct.-ata aamma 25 pct.-ata akornanni pigisallit. Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu annertunerpaamik siusinaartumik soraarnerussutisiat ukiumut koruuniupput. Paasisaqarfik:

32 TUSAKKAT Redaktion: Kurt Kristensen Layoutet af David Petersen Privat Nammineq piumassutsiminnik suliniaqatigiit juulip qaammataani pingasunngornerit tamaasa Sisimiuni iliveqarfiup kusassarnissaa isumagissallugu naapittarput. En gruppe frivillige mødes hver onsdag i juli for at forskønne kirkegården i Sisimiut. Oprydning på kirkegården Onsdag den 6. juli mødtes en gruppe mennesker på kirkegården i Sisimiiut med den fælles vision at gøre stedet smukkere. Kirkegården har gennem nogle år været udsat for en hurtig smeltning af permafrosten, som har gjort den skæv og rodet at se på. Endvidere er mange af de ældre grave blevet så gamle, at de ikke har familie til at passe dem. Nogle af de fremmødte samlede affald, nogle klippede de efterhånden mange buske, nogle malede de slidte kors og andre smed gamle brædder væk. Flere har haft tanker om at gøre noget ved kirkegården, og det er forståeligt, fordi den vedrører mange af os, fortæller koordineringsgruppen for en smukkere kirkegård Paninguak Lennert, Else Marie Clasen, Kristine Poulsen, Erna Rosing-Zethsen, Inger Eriksen og Arnajaraq Støvlbæk. Opgaven fortsætter i hele juli, og de frivillige mødes hver onsdag klokken 19 på kirkegården. En del af opgaverne kræver stærke kræfter, og vi håber at se flere mænd næste gang, siger koordinationsgruppen. Iliveqarfimmik saliisut Pingasunngornermi juulip arfernanni inuit qassikattaat Sisimiut iliveqarfianni kateripput, taamaaliornerminnilu taassuma alianaannerulernissaa siunertaraat. Iliveqarfik nunap qeriuaannartup aakkiartulertornerani allanngoriartupallappoq, taamaattoqarnerantalu tamanna uingasutut tukattutullu isikkoqalersippaa. Ilaatigullu aamma ilerrit pisoqaanerit ima pisoqaatigilersimapput, allaat isumagineerussimallutik. Takkuttut ilaat eqqakkanik katersipput, orpikkallu amerlisimasut killorlugit, ilaasa sanningasut pisoqalisimasut qalipappaat allallu qisukunik eqqaallutik. Arlallit iliveqarfik iliuuseqarfigissallugu eqqarsaatigisarpaat, tamannalumi paasinarpoq, uatsinnummi arlalinnut kalluuppoq, iliveqarfiup kusassarnissaanut ataqatigiissaari soqatiinni suleqataasut Paninguak Lennert, Else Marie Clasen, Kristine Poulsen, Erna Rosing-Zethsen, Inger Eriksen Arnajaraq Støvlbækilu oqaluttuarput. Suliaq juuli naallugu ingerlanneqassaaq, namminerlu piumassutsiminnik sulisut pingasunngornermi unnukkut arfineq marlunut iliveqarfimmi naapittarput. Suliassat ilaat nukersorfiusariaqartarput, taamaammallu tulliani angutit amerlanerujumaarnerat neriuutigaarput, ataqatigissaarisoqatigiit oqarput. Stephen sulisartoq aalajaatsoq Piffissami aalisakkerivinni sulisut tamatikkarnerisa nalaanni, Royal Greenlandip Qasigiannguani tunisassiorfiani toqqorsivimmi sulisoq Stephen Hansen ukliunik 40-nngortorsiorluni nalliuttorsiorpoq. Stephen Hansen 16-iinnarnik ukioqarluni Qasigiannguani aalisakkerivimmi taamanikkut KGH-mit ingerlanneqartumi, kingorna Proeksimi, KTU-mi kingornalu RoyalRoyal Greenlandingortumut suliartorpoq. Stephenillu taamaalilluni Qasigiannguani aalisakkerivit kisiat inuunermini suliffigaa. Taamanikkut raajaleriffiusumi sulilerpunga. Taamanikkut inuit sineriammit Qasigiannguanut suliartortarput. Taamanikkut sulinermi atugassarititaasut allaapput, sulinitsinni kukkugaangatta tamanna ilinniarfigisarparput, Stephen Hansen eqqaamasalikkersaarpoq. Qasigiannguit raajarniarnerup nalaani 1982-imi nik inuuttaqarluni innuttaqanerpaavoq. Ullumikkullu inuit it illoqarfimmi tassani najugaqarput. Stephen Hansen toqqorsivimmi suliuarsimavoq, tassanilu raajat qerisut suliassamaatit isumagisarai. Taassumalu saniatigut aatsitsinerup malittarisassat naapertorlugit pinera nakkutigisaraa. Ullumikkut Qaleralilerinermik suliaqarnermi suli toqqorsivimmi sulisuuvoq, tassanilu ilaatigut puussamaatit atisassamaatillu nakkutigisarai. (Allattoq assiliisorlu: Royal Greenland). Stephen en stabil arbejdskraft Royal Greenland Stephen Hansen Qasigiannguani aalisakkerivimmi ataannavissumik ukiuni 40-ni sulivoq. Stephen Hansen har arbejder uafbrudt i 40 år på fiskefabrikken i Qasigiannguit. I en tid med debat om ustabil arbejdskraft på fiskefabrikkerne har lagermedarbejder på Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit Stephen Hansen haft 40 år jubilæum. Stephen Hansen var kun 16 år, da han begyndte at arbejde på fabrikken i Qasigiannguit under det daværende KGH, som senere fik navneændring til Proeks, KTU og til sidst Royal Greenland. Stephen har således haft fabrikken i Qasigiannguit som sin eneste arbejdsplads hele sit liv. Jeg begyndte at arbejde på den daværende rejefabrik. Dengang rejste folk fra kysten til Qasigiannguit for at få arbejde. Arbejdsforholdene var anderledes dengang, og begik vi fejl i vores arbejde, ja, så lærte vi af det, husker Stephen Hansen. Qasigiannguit toppede under rejefiskeriet i 1982 med indbyggere. I dag bor der i byen. Stephen Hansen har altid været lagerarbejder, hvor han skulle holde styr på råvarelageret med frosne rejer. Ved siden af skulle han også sørge for at holde opsyn med, at optøningen foregik efter reglerne. I dag, hvor der bliver produceret hellefisk på fabrikken, arbejder han fortsat som lagermedarbejder, hvor han holder styr på beholdningen af emballage og arbejdstøj. (Tekst & Foto: Royal Greenland).

33 TUSAKKAT Guernsey 2021-imi qaaqqusisuussaaq, saamimmiit Brian Allan aamma Mary Perkins, tassaasut Guernseymi siulittaasoq aaqqissuussinermilu pisortaq, kiisalu Jörgen Pettersson aamma James Johnstin, tassaasut Island Games Assiciationimi siulittaasoq tullialu. Guernsey skal være vært i 2021, fra venstre Brian Allen og Mary Perkins, henholdsvis formand og arrangementschef for Guernsey, og Jörgen Pettersson og James Johnston, henholdsvis formand og næstformand for Island Games Association. Sisimiuni arnat kinguaariit tallimat naapittut. Fem generationer af kvinder samlet i Sisimiut. Island Games Association Privat Kalaallit pikkorinnerusariaqartut Island Games Associationimi ataatsimeersuarnermi aalajangerneqarpoq unammiuaarnerit taamaattut annermik inuiaqatigiinnut qeqertarmiunut sammitinneqartut 2021-mi Guernseymi ingerlanneqassasut. Tuluit Nunaata ikerani qeqertaq aamma 1983-imi 2003-ilu ingerlatsiffiuvoq. Ataatsimeersuarnermi aalajangerneqarpoq timersuutit marluk nutaat 2019-imi Gilbraltarimi ilanngunneqassasut: Beachvolleq aamma nunaannarmi sikkilerneq. Siullermilli Gotlandimi 2017-imi Island Gamesit ingerlanneqassapput. Kalaallit timersortartut Gotlandimut, Gilbraltarimut Guernseymullu bilitsisitinnatik pikkorinneruleqqaartariaqarput. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiata siulersuisuni Island Gamesit sammineqarput. Siulersuisut siuliani siulersuisut ataatsimiinnerannili kissaatigisimavaat Island Gamesip angusat kisitsisitalerneqaqqaassasut: Island Gamesini peqataasarneq naleqassutsimik naammattumik pissarsissutaasarpa imaluunniit sinnassaataannaava? Tamatigut Kalaallit Nunaat peqataatitaqartarpoq timersortartunik 100-t tungaannoortunik, taamaalilluni peqataaneq akisulluni. Kingumut qivialaaraanni Island Gamesini peqataanerni kingullerni pingasuni kalaallit annertunerusumik ujaminnattarsimanngillat: 2011-mi, 2013-imi 2015-imilu ujammit katillugit 7-usimapput. Ingerlaqqittariaqarpugut peqataaginnarnissaq naammagiinnarnagu. Nunat tamat akornanni sorusunnersut kattuffiit ataasiakkaat aperinissaannut piffissanngorpoq, Timersoqatigiit kattuffiani siulittaasoq Nuka Kleemann oqarpoq. Kalaallit 1989-imi Savalimmiuni Island Gamesini peqataapput. Katillugit inuiaqatigiit qeqertarmiuusut 24-it peqataatitaqartarput. Kinguaariit tallimat naapittut Sisimiunit kuisitsinermi siullermeertumik arnat kinguaariit tallimat katersuupput. Assimiippoq aanaqqeeqqii Theodora Johansen, 1931-imi Saqqarlerni inuusoq, aanaqqii Augustine Møller Nielsen, 1951-imi Sisimiunit inuusoq, aanaa Krista Lindenhann, 1967-imi Sisimiuni inuusoq, anaanaasoq Ivalu Lindenhann, 1992-imi Qeqertarsuarmi inuusoq, meerannguarlu Thora Lindenhann Lennert, 2016-imi ullormi siullermi Næstvedimi inuusoq. Aatsaat siullermeertumik arnat tallimat katersuussimapput, Sisimiut oqaluffiani Thorannguup kuisinneranut atatillugu. Arnaalluni tallimaalluni naapinneq anaanaga suli anersaakkut peqqilluni, nuannerluinnarpoq, Krista Lindenhann Sermitsiaq.AG-mut oqarpoq. Fem generationer mødes En barnedåb i Sisimiut har samlet fem generationer af kvinder for første gang På billedet ser man tipoldemor Theodora Johansen, født i Saqqarliit 1931, oldemor Augustine Møller Nielsen, født i Sisimiut 1951, bedstemor Krista Lindenhann, født i Sisimiut 1967, mor Ivalu Lindenhann, født i Qeqertarsuaq 1992, og lille, nye Thora Lindenhann Lennert, født i Næstved på årets første dag Det er første gang, at de fem kvinder er samlet, og den glædelige anledning var dåben af lille Thora i Sisimiut kirke. At mødes som fem kvinder, hvor min mormor stadigvæk er åndsfrisk, er virkelig en lykkelig dag, siger Krista Lindenhann til Sermitsiaq.AG. Grønland skal oppe sig Generalforsamlingen i Island Games Association har besluttet, at dette sportsstævne, specielt for ø-samfund, skal foregår på Guernsey i Den engelske kanal-ø var også vært for stævnet i 1983 og På generalforsamlingen blev det besluttet, at to nye sportsgrene bliver optaget i 2019 i Gibraltar: Beachvolley og landevejscykling. Men først gælder det Island Games i 2017 på Gotland. Inden de grønlandske sportsfolk booker billet til Gotland, Gibraltar og Guernsey, skal de oppe sig. Grønlands Idrætsforbunds bestyrelse har haft Island Games på dagsordenen. Bestyrelsen havde på forrige bestyrelsesmøde et ønske om at få nogle tal på effekten af Island Games på bordet: Skabes der nok værdi ved at deltage ved Island Games, eller er det bare blevet en sovepude? Grønland deltager hver gang med et forholdsvist stort hold på knap 100 sportsfolk, og det gør det dyrt at deltage. Et kort tilbageblik på de tre seneste Island Games fortæller, at Grønland ikke har været den store medaljesluger: I alt syv medaljer i 2011, 2013 og Vi skal videre og ikke stille os tilfredse med bare at være med. Det er på tide, at vi udfordrer vores specialforbund med hensyn til, hvad de vil internationalt, siger GIFformanden Nuka Kleemann. Grønland har deltaget ved Island Games siden 1989 på Færøerne. Organisationen tæller i alt 24 ø-samfund.

34 TUSAKKAT Redaktion: Kurt Kristensen Layoutet af David Petersen Marti Marti Anda Kuitse Varste Berndtssonilu uaajeerput. Anda Kuitse og Varste Berndtsson optrådte med maskedans. Anda Kuitse utoqqaat illuanni nuannarineqarluarpoq. Anda Kuitse fik stor succes på alderdomshjemmet. Vest møder Øst møder Vest Kulturudvekslingsprojektet Greenland Spirit har besøg Tasiilaq. Gennem sang, maskedans og trommedans samt video, debat og udstilling blev kultur udvekslet i mødet mellem folk fra Vest- og Østgrønland. De deltagende kunstnerne var den kendte trommedanser fra Kulusuk Anda Kuitse og skuespiller, maskedanser og leder af skuespiluddannelsen Varste Berndtsson samt de to musikere Ole Kristiansen og Jorsi Sørensen. Anda Kuitse og Varste Berndtsson arbejdede med maskedans og trommedans, som blevet vist i børnehjemmet, handicapcentret, alderdomshuset og anstalten for domfældte. Ole Kristiansen holde en akustisk koncert i idrætshallen med sange, der udspringer af Villads Villadsens digte fra Nalusuunerup Tarnerani (på dansk: I uvidenhedens mørke). Som et særligt indslag deltog Tasiilaq-koret Ingeratsiler i nogle af numrene på koncerten. Kitaa kangialu naapittut Kulturikkut paarlaateqartigiinnermik suliniut Greenland Spirit Tasiilamut tikeraarpoq. Erinarsorneq, uaajeerneq qilaatersornerlu kiisalu video, oqallinneq saqqummersitsinerlu aqqutigalugit kitaamiut tunumiullu kulturii paarlaateqatigiiffigineqarput. Eqqumiitsuliortunilu peqataasunut qilaatersortartoq Kulusummiu tusaamasaq Anda Kuitsi isiginnaartitisartorlu, uaajeertartoq isiginnaartitsisartunngorniarfiullu pisortaa Varste Berndtsson kiisalu nipilersortartut Ole Kristiansen Jorsi Sørensenilu ilaapput. Anda Kuitse Varste Berndtssonilu uaajeernermik qilaatersornermillu, meeqqat angerlarsimaffianni, innaarluutillit illuanni, utoqqaat illuanni pineqaatissinneqarsimasunullu inissiisarfimmi suliaqarput. Ole Kristiansen timersortarfimmi sakkortusaasernagu tusarnaartitsivoq, ilaatigullu erinnanik Villads Villadsenip Nalusuunerup Taarnerani taalliaaneersunit. Tusarnaartitsinermilu Tasiilamiut erinarsoqatigiit Ingeratsiler aamma erinarsorput. Nyhavnimit Kalaallit Nunaannut pisummik Talittarfiit akimorlugit ikaartarfik, Københavnimi Nyhavnimik Den Kongelige Grønlandske Handels Pladsimillu atassusiisoq, ukiunik arlalinnik kinguaattoorluni kiisami atorneqalerpoq. Ikaartarfik aamma»kyssebroen«-tut ilisimaneqartoq, Købehavnimi piffinnik Nordatlantens Bryggep, pisiniarfiup Tranhusetip, Arktisk Institutip, Københavnip Universitetiata Eskimologi og Arktiske Studiermut immikkooruanik kiisalu neriniartarfiup Normap inissisimaffigisaata amerlanernik orninneqarsinnaalerneranik kinguneqassaaq. Piffik Grønlandskajip, qanga Kalaallit Nunaannut aallartarfiullunilu tikittarfiusup eqqaaniippoq, tamaani KGH quersuaqarfeqarsimavoq. Inderhavnsbroen tallimanngornermi aggustip 19-iani atoqqarfissiorneqassaaq, tassanilu umiarsualivimmi københavnimiut nuannatissasut, Københavnip Kommunia allappoq. Tørskoet fra Nyhavn til Grønland Inderhavnsbroen, som forbinder Nyhavn med Den Kongelige Grønlandske Handels Plads i København, er endelig åbnet - efter flere års forsinkelse. Broen, der også er kendt som»kyssebroen«, vil betyde langt flere besøgende i det område af København, som huser Nordatlantens Brygge, butikken Tranhuset, Arktisk Institut, Københavns Universitets afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier samt restaurant Noma. Kvarteret ligger omkring den gamle Grønlandskaj, hvorfra trafikken til Grønland udgik før i tiden, og hvor KGH havde sine pakhuse. Der er officiel åbning af Inderhavnsbroen fredag den 19. august, hvor der holdes»en festlig københavnerbegivenhed på begge sider af havnen«, skriver Københavns Kommune. Maanna Nyhavnimit Kalaallit Nunaannut pisuttoqarsinnaalerpoq. Nu kan man gå tørskoet fra Nyhavn til Grønland. Sermitsiaq

35 TUSAKKAT Assammik arsartartoq golfertoq 26-nik ukiulik Akutaaneq Kreutzmann klubbinimi GOG-mi nunatsinniillu nunanut allanut unammisartutut ukiumi assammik arsarfiusumi unammeqattaarluataavissimavoq, unamminerillu akornisigut golferluni qasuersaartarpoq. Danmarkimi assammik arsartartuni pikkorinnerpaani sungiusareerlutalu unammereeraangatta arlaliulluta qasuersaatigalugu golferiartarpugut, Aku taaneq Kreutzmann oqaluttuarpoq. GOG-mi unammisartut arlaqartut pe qa tigalugit ukiup ataatsip matuma si ornagut golfertalerpoq: Pingaarutilimmik unammisussaatilluta sungiusarnermut piffissarujussuaq nukippassuillu atortarpavut. Taamaattumik sakkortuumik unammereerluni allamut saassaatigalugu golferneq pitsaasuuvoq. Tupaallaatigeqisannik annertuumik golfertalersimavunga. Ungasinngitsukkut Akutaaneq Kreutzmann Nuummi golfertarfimmi golferpoq. Nuummi Golfklubbi ullut tamaasa inuussutissarsiutigalugu assammik arsartartumik pulaartoqarneq ajorpoq, golfklubbi Facebookimi allappoq. Inuussutissarsiutigalugulju golfertartoq nersualaarneqarpoq naak ajugaanngikkaluartoq. Danmarkimi golfertarfiit maani Nuummiittumiit ajornannginnerupput, neriorsussavassili aappaagu golfillaqqinnerulersimassagama. Taava uterlunga ajugaaffigissavassi, qilanaalereerpu ngalu, assammik arsartartup Nuummi golfillammaat neriorsorpai. Akutaaneq Kreutzmann ungasinngitsukkut Fynip kujataani klubbimit GOGmit Ribe/Esbjerg HH-mut nuuppoq. Akutaaneq Kreutzmann ungasinngitsukkut Nuummi golfertarfimmi unammivoq. Akutaaneq Kreutzmann tog forleden en runde på golfklubbens bane i Nuuk. Håndboldspiller svinger golfkøllen 26-årige Akutaaneq Kreutzmann har haft en hæsblæsende håndboldsæson med både sin klub GOG og det grønlandske landshold, og mellem kampene slapper han af med en runde golf. Når vi har trænet og spillet i den bedste danske håndboldliga, er vi mange klubkammerater, som bruger golfspillet til at slappe af, fortæller Akutaaneq Kreutzmann. Han begyndte at spille golf for et år siden sammen med flere GOGspillere: Vi bruger masser af tid og kræfter på at træne før en vigtig kamp. Derfor er det godt at spille golf til en afveksling efter en hård kamp. Og til min store overraskelse er jeg begyndt at holde rigtig meget af at spille golf. Og forleden tog Akutaaneq Kreutzmann en runde på golfbanen i Nuuk. Det er ikke hver dag Nuuk Golfklub får besøg af en professionel håndboldspiller, skriver golfklubben på Facebook. Og der er ros til den professionelle håndboldspiller, selv om det ikke var Akutaaneq, som løb med sejren. Golfbanerne i Danmark er nemmere at spille på end her i Nuuk, men jeg lover jer, at jeg til næste år er blevet bedre til at spille golf. Så kommer jeg tilbage og vinder over jer, og det glæder jeg mig allerede til, lover håndboldspilleren de rutinerede Nuuk-golfspillere. Akutaaneq Kreutzmann skiftede for nylig fra den sydfynske klub GOG til Ribe/Esbjerg HH. Apollo Jeremiassen) Nanortalimmi tammaarsimaarneq Peqatigiiffik Kalaallit Meeraartaat Mellemfolkelig Samvirke/ActionAid Denmark suleqatigalugu, nammineq piumassutsimik peqataasut nunarsuarmit tamarmeersut peqatigalugit pingajussaanneerluni aasaaneranik tammaarsimaanermik Camp Nuanimik aaqqissuussivoq. Ukioq mannalu Nanortalimmittoqassaaq, tassanilu illoqarfiup meerartai inuusuttortaalu aasaanerani qaammatip ataatsip missaanik sivisutigisumik aasaanerani sammisassaqartitsinermi peqataanissamut periarfissaqassapput. Asaaneranik tammaarsimaffik Camp Nuanimik ateqarpoq, tassanilu nammineq piumassutsimik suleqataasut 17-it Canadameersut, Ruslandimeersut, Tyrkiameersut, Frankrigimeersut, Tuluit Nuananneersut aammali Kalaallit Nunaanneersut Qallunaallu Nunaanneersut juulip arfineq aappaannit aggustip sisamaanut illoqarfiup atuarfiani sammisassaqartitsissapput. Piffissa mi tassani ataasinngornermit tallimanngornermut ullup qeqqanit unnukkut ar fernup tungaanut illoqarfiup meerartai inuusuttaalu akeqanngitsumik sammisassaqartinneqassapput. Illoqarfiup meerataanit 450-init amerlasuunit orninneqarnissarput neriuu tigaarput. Namminermi piumassutsimik suliumasut meeqqanik taakkulu angajoqqaavinik naapitsillutik pinnguaatinik, nipilersornermik timersornermillu meeqqat peqatigalugit ingerltaserusuttunik peqarpugut, Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaanni suliniummik ingerlatsisoq Gunver Justesen oqarpoq. International sommerlejr i Nanortalik For tredje gang sender Foreningen Grønlandske Børn i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid Denmark frivillige fra hele verden til sommerlejr i Grønland. I år går turen til Nanortalik, hvor byens børn og unge får mulighed for at deltage i en måneds gratis sommeraktiviteter. Camp Nuan hedder sommerlejren, hvor 17 frivillige fra Canada, Rusland, Tyrkiet, Frankrig, England, men også fra Grønland og Danmark, sætter gang i aktiviteter på byens skole fra 7. juli til 4. august. I denne periode vil der være gratis aktiviteter for alle byens børn og unge mandag-fredag fra klokken 12 til 18. Vi håber, at vi får besøg af rigtig mange af byens 450 børn. Vi har i hvert fald et hold af frivillige, som glæder sig til at møde børnene og deres forældre og sætte gang i lege, musik og sport sammen med børnene, siger projektleder i Foreningen Grønlandske Børn Gunver Justesen. Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaat Nanoartalimmi asaanerani tammaarsimaartitsinermik ingerlatsivoq. Asseq siorna Ittoqqortoormiini aasaanerani tammaarsimaffeqartitsinermeersuuvoq. Foreningen Grønlandske Børn holder sommerlejr i Nanortalik. Billedet er fra sidste års sommerlejr i Ittoqqortoormiit. Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaat

36 TUSAKKAT Redaktion: Kurt Kristensen Layoutet af David Petersen Ole G. Jensen Katersugaasiviup saavani nalliuttorsiorfimmi kaffillernermi kalaallit, qallunaat amerikamiullu erfalasui erfalapput. Det grønlandske, danske og amerikanske flag vajede ved kaffemikken smukt på festpladsen foran museet. Narsarsuaq ukiunik 75-inngortorsiortoq Nunaqarfik mittarfeqarfik Narsarsuaq pingasunngornermi juulip arfernanni ukiunik 75-inngortorsiorpoq. Anori qatsoqqammisoq katersugaasiviup silataani kaagitalerlugu kaffillertoqarpoq. Nunat pingasut (USA-p, Qallunaat Nunaata Kalaallillu Nunaata) erfalasui erfalapput, Narsarsuarmiullu amerlanersaat takornariallu arlalialuit kaffisoriakaapput. Katersugaasiuvip pisortaata Ole Guldagerip oqalugiareerluni ullormut pisussat saqqummiuppai, tassanilu kaagiliullaqqinnequsaanneq ilaavoq, tassungalu atatillugu kaagit kusanartut nalilerneqartussanngorlugit tunniunneqarput. Isertortumillu taasinerup kingorna ajugaasoq suaarutigineqarpoq, kaagiliullammallu tassaavoq Kristine Lund. Ulu Arctic Sunimeersoq kusanaqisoq akissarsiaritinneqarpoq. Sikullernerlu soorunami DMI-p sikunik alapernaarsuiffiata isumagaa, tannalu meerarpassuit sikunngersullu nuannaarutigeqaat. Ullorlu nalliuttorsiorpalaartumik nereqatigiinnermik naggaserneqarpoq. (Allattoq assiliisorlu Ole G. Jensen) Narsarsuaq fyldte 75 år Lufthavnsbygden Narsarsuaq fejrede onsdag den 6. juli sit 75 års jubilæum. Føhnvinden havde netop lagt sig, da der blev inviteret til kaffebord med kager foran museet. De tre landes (USA, Danmark og Grønland) flag vajede flot i vinden, og hovedparten af Narsarsuaqs befolkning plus et par turister havde fundet vej til kaffebordet. Museumsleder Ole Guldager præsenterede efter en tale dagens program, som indebar kagebagningskonkurrence, hvortil der var indleveret flotte kager. Vinderen blev efter hemmelig afstemning udtrukket, og den dygtige kagebager var Kristine Lund. Præmien var en flot ulu fra Arctic Sun. Isserveringen stod DMI-ispatruljen naturligvis for til glæde for de mange børn og isglade sjæle. Dagen sluttede med festmiddag. (Tekst & fotos. Ole G. Jensen) Kaagiliullaqqusaanermi ajugaasoq Kristine Lund kiisalu katersugaasiviup pisortaa Ole Guldager julumik kusanaqisumik Arctic Sunimeersumik tunissuteqartoq. Vinderen af kagekonkurrencen blev Kristine Lund, og museumsleder Ole Guldager overrakte præmien, en smuk ulu fra Arctic Sun. Ole G. Jensen Ilinniakkaminik naammasserlaaq: Navarana Davidsenip Silkeborg Business Collegemi HHX-imi niuernikkut ilinniarnertuunngorniarnini naammassivaa. Nyuddannet: Navarana Davidsen har afsluttet HHX på Handelsgymnasiet Silkeborg Business College. Det grønlandske Hus i Århus

37 TUSAKKAT Siumut Lars Nielsenip Kim Kielsen, Mette Frederiksen taassumalu angutaataa Bo Tengbert Kangerluarsorujummik oqaluttuuppai. Lars Nielsen fortæller Kim Kielsen, Mette Frederiksen og hendes kæreste Bo Tengberg om wfåreholderstedet Kangerluarsorujuk. Qullersat savaateqarfimmi ataatsimiittut Siumup aasaanerani Qaqortumi ataatsimiinneranut atatillugu partiip siulittaasuata Kim Kielsenip Socialdemokratillu siulittaasuata Mette Frederiksenip savaateqarfik Kangerluarsorujuk, aappariinnit Lars aamma Makkak Nielsenimit ingerlanneqartoq pulaarpaat. Savaateqarfinnut pulaartarneq tamatigut nalinginnaanngitsumik misigisaqarfiusarpoq, Mette Frederiksenilu kujataani kangerlunni savaateqarfinni inuunermik alakkaasissinnaagakku nuannaarutigaara, Kim Kielsen oqarpoq. Lars aamma Makkak savaateqarfimmik muteerniusumik nunalerinermillu ingerlataqarput, taannalu takornariartunit ornissallugu pilerigineqarpoq. Savaat piaqqiortut 500-t saniatigut aappariit naatitanik, soorlu naatsiianik, ruuanik salatinillu naatitisarput. Larsip Makkaallu eqiasuinnerat inuppassuarnut nuannaarutaavoq. Maani eqqissisimaneq illoqarfinni muteerniusuni tammarsimasoq, pinngortitarsuaq nerisassallu mamarluinnartut nunatsinni maani pilersitavut misigisassaallutillu nerisassaapput, Kim Kielsen oqarpoq. Mette Frederiksenilu Facebookimini ima allappoq: - Kalaallit Nunaannut angalalluataareerlunga angerlamut apuuppunga. Tikilluaqquneqarluarnera qujamasuutigaara. Ilisimasaqarnerulerpunga. Issittup pingaarutaanik. Silaannaap kissatsikkiartornerata kinguneranik. Naalagaaffeqatigiinnitsinnik. Nukiit meeqqat atornerlunneqarnerinik sumiginnarneqarnerannillu akuersaanngitsut illersortuassavakka. Kim Kielsenillu meeqqat pisinnaatitaaffiinik pingaartitsinera nuannaarutigaara. Tamanna pingaarnersaavoq, Mette Frederiksen erseqqissaavoq. Mette Frederiksen Kommuneqarfik Sermersuumilu kommunalbestyrelsimut ilaasortaq Ane Egede Mathæussen Kangerluarsorujummi Lars aamma Makkak Nielsenikkunni kaffisortut. Mette Frederiksen og kommunalpolitikeren i Sermersooq Ane Egede Mathæussen til kaffemik hos Lars og Makkak Nielsen i Kangerluarsorujuk. Siumut Topmøde på fåreholdersted I forbindelse med Siumuts sommermøde i Qaqortoq besøgte partiets formand Kim Kielsen og Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen fåreholdstedet Kangerluarsorujuk, som drives af ægteparret Lars og Makkak Nielsen. Besøg på fåreholdersteder er altid en oplevelse udover det sædvanlige, og jeg er glad for at kunne give Mette Frederiksen et indblik i fåreholderlivet i Sydgrønlands fjorde, siger Kim Kielsen Lars og Makkak driver et moderne fåreholdersted og landbrug, som også er et populært udflugtsmål for turister. Udover en bestand på 500 får dyrker parret grønsager som kartofler, majroer og salat. Lars og Makkaks flid er til glæde for mange mennesker. Her kan man opleve den ro, som er forsvundet fra de moderne byer, den store natur og noget af den fantastiske mad, som vi producerer her i landet, siger Kim Kielsen. Mette Frederiksen skriver på Facebook: - Er hjemme igen efter en fantastisk rejse til Grønland. Er taknemmelig over en enorm gæstfrihed. Og er ganske enkelt blevet klogere. På betydningen af Arktis. På konsekvenserne af den globale opvarmning. På vores rigsfælleskab. Jeg vil altid støtte de kræfter, der ikke vil acceptere misbrug af børn og omsorgssvigt. Og er glad for at Kim Kielsen brænder for børns rettigheder. Intet er vigtigere, understreger Mette Frederiksen. NORDSTAR 26 årg Fabriksny 315 HK Yanmar 6LP Duoprop kørt 280 timer Garmin 1020XS med ekkolod og kort Garmin VHF Ankerspil 40 meter kæde(8mm) 15 kg. M-anker Alcantara betræk El-styret søgelys (Golight) Varmt og koldt vand Oliefyr 4 KW bowpropel Sprinkler til forrude Radio/CD AM/FM Stødabsorberende styrestol Pris Kr ,00 Pris ved hurtig handel kr ,00 (Pris 2014 kr ) Henvendelse: Sven Erik Holst eller L.P. Marine Service ApS

38 AVIISI nammineq pigisumit Sermitsiamit naqitertinneqartarpoq tallimanngornerit tamaasa saqqummertarluni. Naalakkersuinikkut aningaasatigulluunniit immikkut soqutigisalinnut attuumassuteqanngilaq. Aaqqissuisoqarfiup ilanngussassat namminerisamik nassiunneqarsimasut utertinnissaat akisussaaffigisinnaanngilaa. AVISEN udgives af den selvejende institution Sermitsiak, og udkommer hver fredag. Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. Redaktionen påtager sig intet ansvar for returnering af stof, der uopfordret er fremsendt til bladet. Sipisaq Avannarleq 10B Postboks Nuuk Telefon Telefax CVR.reg.nr: ER GER nr. og SE.nr. : AAQQISSUISOQARFIK/REDAKTION: redaktion@sermitsiaq.gl tlf Poul Krarup, administrerende chefredaktør krarup@sermitsiaq.gl mobil Kurt Kristensen, journalist mobil Dorthe Olsen, journalist dorthe@sermitsiaq.gl mobil Thora H. Nielsen, journalist thorahn@sermitsiaq.gl mobil Mads Pedersen, journalist madsp@sermitsiaq.gl mobil Gâbanguak Johansen, tolk gaba@sermitsiaq.ag telefon Benedikte Thorsteinsson, tolk bendo@sermitsiaq.ag telefon Elisa Isaksen, tolk elisa@sermitsiaq.ag telefon Gâbanguak Bidstrup, tolk bidstrup@sermitsiaq.ag telefon Leiff Josefsen, fotograf leiff@sermitsiaq.ag mobil Takornartat tamaasa tikilluaqqusariaqarpavut. Tamatiguussuseq qunugisariaqanngilarput akerlianilli tikilluaqqul lugu. Pigissaasanik periarfissanillu nutaanik ammaassivoq. Ajornartorsiutitta angisuut ilagaat maani nunami ikippallaarnerput, inuillu aallararmata ikiliartortutut isikkoqarluta. Isumaginninnikkut qimaasuusinnaapput Danmarkimut nuuttut, isumaginninnikkut peqqinnissaqarnikkut neqeroorutit pitsaanerummata, imaluunniit piginnaanillit aallararlutik, nunani allani suliassat anginerusut ineriartorfiginiarlugit. Sinnerilu aapparisap suliffia imaluunniit meeqqat atuarnerat peqqutigalugit allanik misilittagaqarniarlutik aallarlutik. Taamaattumik allat nunatsinnut nuunnissaat pisariaqartipparput. Inuit piusuussutaapput pingaarnerpaat. Sutigut tamatigut piorsaanissami sulisussanik piginnaasalinnik amigaateqarpugut. Taamaattumik maani nunatsinni suliniartut pitsaanerpaanik atugassaqartittariaqarpavut akunnittarfinniuppat neriniartarfinnilu imaluunniit aalisakkerivinni imaluunniit aallarnisaasuullutik pisortaniluunniit sulillutik. Filippinerineerpata, Thailandimiit, Polenimiit allamiilluunniit tikulluaqqusaapput. Pigissaasaminnik assigiinngitsu nik sulinermigullu tunniussaqartarput. Nukiit tamasaa akileraartartut inuiaqatigiinnilu atuisut tamaasa atorfissaqartippavut. Soorunami tamarmik inissaqartariaqarput, soorlu takornartat aamma sutigut tamatigut pisortat kiffartuussinerat atorsinnaasariaqarlugu. ISUMAQARPOQ MENER Avataaniit suliartortut Inuit amerlanerulernerat nalinginnaasumik inuiaqatigiinni kaaviiaartitsinerulissutaassaaq amerlanerillu atuisuugunik assersuutigalugu atortulersuuteqarnermut assigisaannullu aaningaasartuutinik akileeqataassapput. Akilernerluisoqartarnera ernummatigisariaqanngilarput, suliffeqarnikkut isumaqatigiissutit pisortallu nakkutilliinerisa taamaattoqannginnissaa qulakkiissammagu. Nunarsuarmit tamarmit inuit ilinniarluarsimasut nutaamik angerlarsimaffissarsiorput, eqqissisimallutik erniuuteqaratillu najugaqarfissaminnik meeqqamillu pitsaasumik ineriartorfissaanik. Tamanna Kalaallit Nunaata neqeroorutigisinnaavaa. Allaat Danmark ikiorsinnaavarput qimaasunut najugassiani assigiinngitsunik qimaasut ilinniarluarsimasut ilaannik tigusilluta, ilinniakkaminnik suliaqaqqusaanngitsut naak Danmark aamma sulisussanik ilinniarsimasunik amigaateqarluartoq. Ullumikkut ilarpassuit ilinniagaqarsimanngitsutut sulipput, Kalaallilu Nunaannukarusussapput ilinniarsimasartik suliffiginnaallugu. Ilinniagaat, piginnaasaat sulisinnaassusaallu atorfissaqartippavut, soorlu aamma aallarnisaasutut isumassatsilaqaqqunaqalutik namminerlu suliffeqarfimmik aallartitsillutik. The more the better amerlanerunissaq pitsaaneruvoq. ALLATTOQARFIK/ ADMINISTRATION administration@sermitsiaq.ag telefon , telefax Repse H. Larsen, mobil Saalat Geisler, Thora Petersen, Nahome Kreutzmann Pedersen ANNONCER: annoncer@sermitsiaq.ag mobil Martin Møller Kristensen, salgschef martin@sermitsiaq.ag Mobil: Peter S. Rasmussen, salgskonsulent peter@sermitsiaq.ag Mobil: Neqeroorutinik sapaatip ak. tullermi ilanngutassanik tunniussivissaq kingulleq: Tallimanngorneq. nal Sidste indleveringsfrist for annoncer er fredag kl MARKETINGAFDELINGEN: Nicolai J. Nissen, marketingchef nicolai@sermitsiaq.ag mobil IlUSILERSUISUT/GRAFISK AFDELING: Linda Rachlitz, mediegrafiker, afdelingsleder linda@sermitsiaq.ag Telefon: David Petersen, grafiker david@sermitsiaq.ag Telefon: Malene Kuitse Christensen, grafiker malene@sermitsiaq.ag Telefon: PISARTAGARALUGU AKIA: Pisiarallugu akia 35,00 + nassiunnera. Online takuuk: immersuiffissaq AMMASARFII: Ataasinngorneq-tallimanngorneq nal Arfininngorneq sapaallu matoqqasarpoq. ABONNEMENT: Løssalgsprisen 35,00 kr. + porto Bestil online på eller via mail til abonnement@sermitsiaq.ag ÅBNINGSTIDER: Mandag-fredag kl Lørdag/søndag lukket. NAQITERNEQARFIA / TRYKT HOS Trykkeriet Nordvestsjælland Udenlandsk arbejdskraft Vi bør byde alle fremmede velkommen. Vi skal ikke være bange for mangfoldigheden, men tværtimod byde den velkommen. Den åbner op for nye kompetencer og nye muligheder. Et af vore største problemer er, at vi er for få mennesker her i landet, og tilsyneladende bliver vi færre, fordi folk rejser. Enten er de sociale flygtninge, der søger til Danmark, fordi det sociale netværk og de sundhedsmæssige tilbud er bedre, eller også er der tale om braindrain dygtige mennesker, som hellere vil arbejde i udlandet, hvor udfordringerne er større. Og så er der alle de andre, som enten på grund af kærestens arbejde eller børnenes skolegang eller for at få erfaring søger andre steder hen. Vi har derfor brug for, at andre flytter her til landet. Mennesker er det vigtigste råstof og den vigtigste ressource. Vi er ikke nok mennesker til at finansiere det velfærdssamfund, som vi gerne vil videreudvikle. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft til vor udbygning på alle områder. Derfor skal vi skabe de bedst mulige rammer for de, der vil yde en indsats her i landet, hvad enten det er på hoteller og i restauranter eller på fiskefabrikken eller som iværksættere eller i det offentlige system. Om de kommer fra Philippinerne, Thailand, Polen eller andre lande, er de velkomne. De bidrager med deres mange forskellige kompetencer og deres arbejdskraft. Vi har brug for alle gode kræfter, der yder en indsats, som betaler skat, og som er forbrugere her i samfundet. Men der skal selvfølgelig være boliger til dem, ligesom de fremmede selvfølgelig også skal kunne bruge den offentlige service på alle områder. Alt andet lige skulle flere mennesker betyde større omsætning i samfundet og flere, der som brugere, er med til at betale vore udgifter til for eksempel infrastruktur og lignende. Vi behøver ikke at frygte for social dumping, da både arbejdsmarkedets aftaler og det offentliges kontrolforpligtelser skal sikre, at dette ikke kan foregå. Masser af veluddannede mennesker fra hele verden søger nye hjem, hvor de kan bo fredeligt og uden frygt, og hvor deres børn kan få en god opvækst. Det kan Grønland tilbyde dem. Vi kan endda hjælpe Danmark af med nogle af de veluddannede flygtninge, som lige nu befinder sig i diverse lejre, og som ikke må beskæftige sig med deres profession, selv om Danmark også mangler uddannet arbejdskraft. Mange af dem beskæftiger sig i dag med ufaglært arbejde, og de vil sikkert gerne til Grønland og beskæftige sig med det, de er uddannede til. Vi har brug for deres kvalifikationer, kompetencer og arbejdsdisciplin, ligesom de meget gerne må komme med gode iværksætterideer og starte egne virksomheder. The more the better. Leiff Josefsen

39 OQALLINEQ Tele-Post kukkusinnaava All.: Christian Jervelund, Partner Copenhagen Economics Kalaallit Nunaanni mobiltelefonimi unammillertoqalerneratigut Tele-Postip atuisuminit nalinginnaasumit annertunerusumik im minut iluanaarutissittanera peerneqarsimasinnaagaluarpoq. Taamaaliornikkut Tele-Post siunissami at taveqaatinut imminut akilersinnaasunik siunissami aningaasaliisarnissamut pinngitsaalineqarsimassagaluarpoq. Suliffeqarfik ullumikkut pisariaqavissuunngikkaluartunik aningaasaliissuteqartartoq tunngavilersuutigaarput; taakkumi atuisut naliliinerannit akisunerupput. Aningaasat taakku akerliani inuiaqatigiinni allanut iluaqutaanerusunut atorneqarsinnaagaluarput. Unammilleqatigiittoqartinnagulu politikkerit pisariaqanngikkaluartunik atuinerit al latigut annikillisartariaqassavaat. Ukiuni qulinngulersuni Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartarnikkut unammilleqatigiilernissaq sulissutigisimavara. Ukiuni tallimani siullerni Tele-Postimi. Inuit Tele-Postimi suleqatigisimasakka pikkorissorujussuusimallutillu suleqatikkumartupilussuusut erseqqissaatigerusuppara. Taamaakkaluartorli inuit kukkujuitsuun nginnerput tamatta nalunngilarput. Tamatta taamaariarluta kukkusarpugut. Siulianilu taaneqartumut akissut tassaa voq»naamik Tele-Post kukku sinnaanngilaq«. Taamaanneranilu mianersor to qartariaqarnera erngertumik paa si neqartariaqarpoq. Tassanilu Tele-Postip aningaasaliissutaa»imminut akilersinnaasutut ilaanngippat, taamaakkaluartoq taanna»inuiaqatigiinnut Kan Tele-Post begå fejl kalaallinut iluaqutaanera«pissutigalugu pitsaasutut taaneqarsinnaasarpoq. Taamaaliornikkulli inuiaqatigiinni aningaasaliissutaasut pitsaanerpaamik atorneqarnatik atorneqaannartarnerat kisimi qulakkeerneqartarpoq! Ullumikkut Tele-Post mobiilinik ingerlatsinermini nalinginnaasumit annerujussuarmik iluanaaruteqartarpoq. Aningaasallu iluanaarutaanerusut taakku Tele-Postip sakkortusaaviit sukkanerusunngortillugit annertusarnerannut, akileraasitsinermut atortorissaarummut kiisalu maanna avannamut søkabeliliiniarnermut aalajangernermut ilaatigut atortarpai. Aningaasaliissutit taakku arlallit imminut akilersinnaasuunngillat. Allatut oqaatigalugu, Tele-Postip atuisut aningaasaliissutit annertoqqataanik akiliinissaat Tele-Postip naatsorsuutiginngilaa. Aalaavittut aningaasaliinerit ilaat pisariaqanngitsuupput, atuisummi taakku akilissanngilaat. Tamannalu pitsaasuunngitsunik aningaasaliisarnerup qiteraa. Aningaasaliinerli inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut iluanaarutit aningaasaliinerup pisariaqanngitsortaa matussusersinnaappagu suli isumassarsiatsialaasinnaavoq. Ani ngaasaliinerit tamaasa inuiaqatigiit ani ngaasarsiornerannut sunniutaanik naatsor suisoqartannginnerisa saniatigut, aningaasaliissutinut naatsorsukkat ingerlanneqartut annertuumik nalorninartoqartarput. Taamaammallu aningaasaliinerit»kalaallit Nunaannut iluaqutaasutut«assigisaanilluunniit toqqammavilersorlugit ingerlanneqartarput. Taamaakkaangallu tassa aalajangerneq pitsaasuusarpoq. Taamaalillunilu tassa Tele-Post kukkusinnaaneq ajorpoq: aningaasaliinerit ingerlatsinikkut imminut akuerisinnaanngikkaluaraangamik pitsaasuusarput. Pisarneq malillugu ingerlatsinermi kukkusinnaanngikkaanni, taava nutaamik eqqarsartoqarlunilu oqarasuarnerulernissamut nutaamik eqqarsarluni allaanerusumik aaqqiissutinik misileraaneq ingerlanneqarneq ajornerat takorlooruminartuuvoq. Mobiilini unammillernermi annertuallaamik iluanaaruteqartarneq peerneqarsimasinnaagaluarpoq, taamaalillunilu Tele-Posti atuisut akilerusutaannit amerlanerusunik atuisinnaajunnaassagaluarpoq. Taamaalillunilu mobiilini unammilleqatigiilerneq Tele- Postip eqaannerusumik ingerlatsinissaanut matuersaatinngussagaluarpoq. Aningaasat saniatigut pissarsiarineqartartut Tele-postip pissarsiarinngitsoorpagit, pissutsit qanoq allanngorumaarnissaat soorunami takorlooruminaappoq. Tamatuma mi suliffeqarfimmi pissusilersorneq al lanngortivissinnaagaluarpaa kisermaassisuusimasut unammillilernermi taamak eqqorneqararput. Savalimmiuni mobilini oqalunnerit akii 30 procentinik apparput. Tamatuma Føroya Telemi sinneqartoorut appartippaa, ukiulli qulit qaangiunneranni kaaviaartitanut sanilliullugu iluanaarutit pissusissamisooqqilerput. Tamannalu Føroya Telep pisariillisaanermik ingerlatsineranut ersiutaavoq. Tele-Posti mobiilini aningaasartuutiminik 30 procentinik annikillisaasuuguni, tamanna ukiumut 70 million koruuninik naleqassagaluarpoq (Tele-Postip 2014-imi naatsorsuutaanit). Tele-Postili taamak annertutigisumik pisariillisaasinnaanngippat, kisitsit minnerusinnaavoq. Aammali annerusinnaavoq, pisariillisaanerimmi Tele-Post tamakkerlugu ingerlanneqartussaapput. Internetimilu unammilleqatigiittoqalereernerani mobiilini unammilleqatigiilernikkut nalunaarasuartarnerup annertunersaa unammillerfiulissaaq. Tassanilu 70 mil lion koruunit Tele-Postip aningaasartuutaasa tamarmiusut 10 procenteriinnarpaat. Savalimmiuni Kalaallillu Nunaanni kisitsiserpassuit imminnut sanillersuunneqarsinnaagaluarput, assersuutigalugu ullumikkut Føroya Tele 160-inik sulisoqarpoq, Tele-Postilu 485-inik sulisoqarluni (2014-mi kisitsit). Assigiinngissutsilli pisariillisaasinnaanermi periarfissanik takutitsisuunerpat? Taamaattunilli assersuussinerit pissusissamisoorpallaanngillat, nunammi taakku mar luk assigiinngissutaat annertuallaarput. Taamaalillunilu kisermaassilluni ingerlatsisoq, kukkusinnaanngitsoq annertuumik iluanaaruteqarnermik iluaquteqarsinnaasarpoq, taamaalillunilu annertuumik pisariillisaaviginissaa periarfissaqarpasittarpoq. Qanorlu tamatuma annertutiginera ilisimaneqarpianngilaq. Uagut akit apparnerisigut atuisut atornerusinnaaligaattut 70 million koruunit missingiuppagut, taamaaliornikkullu inuiaqatigiit aningaasarsiornerminni iluanaarutaat 112 million koruuniussapput. Taavani Inatsisartut mobiilini unammillertoqannginnissaannik aalajangernerisigut, politikkerit telemi aningaasaliissutit eqaat suunissaannut allatigut qulakkeeriniartariaqarput. Tamanna ersarinnerusumik ingerlatsinikkut killiliinikkullu Tele-Postip unammillerfiusumi ingerlatsineranut sa pinngisamik assingusumik ingerlatsiniarnerussaaq. Af Christian Jervelund, Partner Copenhagen Economics Liberalisering af mobiltelefoni i Grønland ville have fjernet den overnormale profit, som Tele-Post i dag indkasserer fra sine kunder. Det ville tvinge Tele-Post til fremover at investere i infrastruktur, der kan tjene sig selv ind. Vi argumenterer for, at virksomheden i dag foretager investeringer, som indeholder et element af overflødighed; de koster nemlig mere end, hvad brugerne værdisætter dem til. De penge kan i stedet for bruges andre steder i samfundet, hvor de gør mere gavn. I fravær af en liberalisering, bør politikerne sørge for at reducere overflødigheden ad andre veje. Jeg har igennem snart 10 år haft æren af at arbejde med teleliberalisering i Grønland. De første 5 år for Tele-Post. Lad mig sige med det samme, at alle de personer, jeg har arbejdet med i Tele-Post, har været meget kompetente og i øvrigt yderst sympatiske. På trods heraf ved vi jo, at ingen mennesker er fejlfrie. Vi begår alle fejl fra tid til anden. Men svaret på ovenstående spørgsmål er faktisk Nej Tele-Post kan ikke begå fejl. Og så bør advarselslamperne blinke. Forklaringen er, at selv hvis en investering hos Tele-Post ikke er såkaldt privatøkonomisk rentabel, det vil sige, at den tjener sig selv ind, så kan den alligevel siges at være god, fordi den kommer det grønlandske folk til gode. Men på den måde kan man aldrig sikre sig, at pengene i et samfund bliver brugt bedst muligt kun at de bliver brugt! Tele-Post har i dag en overnormal stor profit på mobilforretningen. De ekstra penge bruger Tele-Post blandt andet til at udbygge radiokæden til stadig højere hastigheder, investere i nyt billingsystem, og nu er der også truffet beslutning om at bygge et nordgående søkabel. Mange af disse investeringer er ikke privatøkonomisk rentable. Det vil sige, at Tele-Post ikke forventer, at deres kunder lægger penge hos Tele-Post svarende til det, investeringen koster. Som udgangspunkt betyder det, at en del af investeringerne er unødvendig, fordi kunderne ikke vil betale for den. Det er kernen i ineffektive investeringer. Investeringen kan imidlertid fortsat være en god idé, hvis de samfundsøkonomiske gevinster kan dække den unødvendige del af investeringen. Udover at der ikke gennemføres samfundsøkonomiske beregninger af hver investering, er beregningerne for de investeringer, hvor det gennemføres helt naturligt behæftet med meget stor usikkerhed. Derfor bliver investeringer ofte gennemført på baggrund af et argument om, at det»gavner hele Grønland«eller lignende jargon. Og så er det underforstået en god beslutning. Altså kan Tele-Post faktisk ikke begå fejl: hvis investeringerne ikke er driftsøkonomisk rentable, så er de alligevel gode. Det kræver dog ikke stor fantasi at forestille sig, at når man ikke kan begå fejl ved at fortsætte med at gøre, som man plejer, så satser man heller ikke meget på at tænke nyt og afprøve nye løsninger med henblik på at få mere telefoni for pengene. En mobilliberalisering ville have fjernet den overnormale profit på mobilforretningen og dermed ikke gøre det muligt for Tele-Post at bruge flere penge end, hvad kunderne vil betale for. Dermed var mobilliberalisering nøglen til et mere effektivt Tele-Post. Det er selvsagt meget svært at forestille sig konsekvensen af en ændret adfærd i Tele-Post, hvis de ekstra penge forsvandt. Det ville totalt ændre adfærden i virksomheden sådan virker en liberalisering på den tidligere monopolist. På Færøerne faldt mobilpriserne med 30%. Det fik overskuddet til at falde i Føroya Tele, men efter ti år var andelen af overskuddet i forhold til omsætningen kommet tilbage på samme niveau. Det er et billede på de effektiviseringer, som Føroya Tele kunne gennemføre. Hvis Tele-Post kan effektivisere svarende til 30% af omkostningerne i deres mobilforretning svarer det til omkring 70 millioner kroner om året (offentlige tal, Tele-Posts regnskab 2014). Det tal kan være mindre, hvis ikke Tele-Post kan effektivisere i det omfang. Dog kan det også være større, da effektiviseringer jo slår igennem i hele Tele- Post. For med liberaliseret mobiltelefoni ud over det allerede liberaliserede Internetområde, ville de store dele af telekommunikation være liberaliseret. I den kontekst udgør 70 millioner kroner blot 10% af Tele-Posts samlede omkostninger. Man kunne sammenstille mange nøgletal mellem Færøerne og Grønland, for eksempel, at der i dag er godt 160 ansatte i Føroya Tele mod Tele-Posts 485 (begge 2014-tal). Afspejler forskellen effektiviseringspotentialet? Med sådanne sammenligninger kommer man dog hurtigt til kort, da der er åbenlyse forskelle mellem de to lande. Derfor står tilbage, at en monopolist, der nyder godt af en ekstraordinær profit, og som ikke kan begå fejl, simpelthen må have et betydeligt effektiviseringspotentiale. Hvor stort det er ved vi ikke præcist. Vi har estimeret op til 70 millioner kroner, som med afledte fald i prisen øger forbruget hos kunderne, hvorved den samlede samfundsøkonomiske gevinst kommer op på 112 millioner kroner. Hvad nu Med Inatsisartuts beslutning om ikke at gennemføre mobilliberaliseringen, bør politikerne finde på andre måder at sikre effektive tele-investeringer. Det vil være øget gennemsigtighed og en regulering, der så vidt muligt spejler vilkårene for Tele-Post i et liberaliseret markedet.

40 DEBAT Layoutet af David Petersen Periarfissat tamarmik malersorneqassapput All.: Jørgen Wæver Johansen, Borgmester i Kommune Kujalleq Aatsitassarsiorfissat piujuaannartitsinissamik piumasaqaammik naammassinninnersut pillugit siumoortumik isummereersiman ngilanga. Paarlattuanilli suliani taama ittuni aalajangiiniarnermi aqqutissat Inatsi sartut aalajangersarsimasaat tunngavigalugit isummerusuppunga. Taamaammat oqallinnermut peqataarusun ngilanga misigissutsillu taamaallaat tunngavigalugit isummannik aalajangiinissara kissaatiginagu. Isumaqarpunga ilisimasanik katersuilluarnissamut inissaqartuartariaqartoq. Aatsitassarsiorfik inunnut avatangiisinullu annertunerusumik kingunerlunngitsumik ingerlanneqarsinnaaguni nunatsinni inuussutissarsiutitut allatulli ingerlanneqarsinnaasariaqarpoq. Inatsisivut sukangasut malillugit aatsitassanik inuussutissarsiuteqarnerup ingerlanneqarnissaa soorunami pissusissamisoorpoq, aammalu periaatsit nakkutilleeriaatsillu pitsaanerpaat nunat tamalaat akornanni atorneqartut malittariaqarpavut. Inuussutissarsiutinik nutaanik aallartitsinissatta pisariaqarluinnassusia assortorneqarsinnaanngilaq. Pingaartumik kujataamiut suliffissanik nutaanik pisariaqartitsipput taamalu ilaqutariit imminnut pilersornissaminnut periarfissanik pitsaanerusunik pisariaqartitsillutik. Aatsitassarsiorfiusinnaasut qassiit piareersarneqarput, piviusunngortinniarlugillu tamatta iliuuseqartariaqarpugut. Nunap sananeqaataata qaffakarfia Ilimmaasaq immikkuullarilluinnarluni qasseer passuarnik assigiinngitsunik aatsitassa qarpoq. Aningaasatigut immitsinnut na patinnerunissarput neriuutigisinnaassagutsigu aningaasarsiornitsinni amerlanerusunik isaatitsivissaqartariaqarpugut. Aam ma taamaalilluta aningaasaqarneq patajaannerulersissavarput. Aatsitassanik iluaquteqarnerup sukutsitaani tamani innuttaasut aatsitassarsiorfiit eqqaanni najugaqartut naammaginartumik sunniuteqaqataasinnaasariaqarput. Kalaallit kalaallillu suliffeqarfiutaat aatsitassarsiorner mut peqataalluartariaqarput. Kisiannili aatsitassarsiorfinnik aallartittoqanngippat misilittagaqalernavianngilagut, aammalu inuiaqatigiit inuuniarnikkut nammaqatigiiffiusut ullumikkut inuuffigisavut siunissami illersorniarnissaat ineriartortinnissaallu ajornakusuulissaaq. Aatsitassarsiorfissaq TANBREEZ maani Ku jataani Killavaat Alannguani aatsitassanik qaqutigoortunik piiaaffissamik piareersaasi mavoq. Piiaaneq pilertukannersorujussuarmik aallartinneqarsinnaavoq. Oqartussaqar fiit aatsitassarsiorfillu pitsaanerusumik suleqatigiilerpata pitsaasumik angusaqarsinnaassaagut, kujataanilu ilaqutariit amerlaqisut pitsaasunik isaatitsivissaqalersinnaassallutik. Aatsitassarsiorfissamut qassiinik Kommune Kujallermiit piumasaqaateqarpugut, ki si an nili piiaaffissap piviusunngortinneqarnissaanut aamma peqataassaagut, taamaalillutalu suliffissanik pilersitseqataassalluta inuiaqatigiittut pisariaqarteqisatsinnik. Aatsitassat qallorneqartut avammut nioqqutigineqalersinnatik sapinngisamik annerpaamik suliareqqinneqarnissaat aatsitassanut inatsimmi piumasaqaatigineqarpoq, tamannalu silatusaarneruvoq. Inatsisilli aamma eqaatsuliaapput, tassami aatsitassarsiorfiup aatsitassarsioqatigiiffimmut akilersinnaanissaa aammalu inuiaqatigiit naammaginartumik pissarsiaqarnissaat qularnaarniarlugu piviusorsiortunik tunngaveqarluni isumaqatigiinniarnissamut periarfissaqarmat. Tamatuma saniatigut avatangiisit naleqquttumik mianerineqassapput, aammalu kulturerput ileqqutoqqavullu illersorneqassallutik. Suliffissanik nutaanik pilersitsisoqarnissaa, aammalu isertitanit naammaginartumik pissarseqataanissarput Kommune Kujallermi kommunalbestyrelsitut pisussaaffittut isigaarput. Taamaammat ataatsimoorluni anguniakkat anguneqarnissaat siunertaralugu oqartussaqarfiit ingerlatseqatigiiffiillu suleqatigiittariaqarput suullu isumaqatigiinngissutigisatik naapeqatigiiffiginiartariaqarlugit. Pisariaqanngitsumik kinguarsaanata maani Kujataani suliffissanik nutaanik ataavartunillu aammalu piujuartitsiviusunik pilersitsiniarta. Bogholder Grønlands største el-installations virksomhed, Arssarnerit A/S, søger med reference til økonomichefen, en fuldtidsbogholder til vores hovedkontor i Nuuk. Primære arbejdsopgaver: Generel registrering og bogføring af kreditorer, debitorer samt finans Likviditetsstyring og betalinger Timeregistrering og lønadministration for timelønnede Fakturering Afstemninger, herunder deltagelse i udarbejdelse af periode- og årsregnskab Lejlighedsadministration for selskabets udlejningslejligheder Telefonpasning Diverse ad hoc kontor- og økonomiopgaver Dine kvalifikationer: Erfaring fra lignende job Rutineret bruger af MS Office-pakken Solide kommunikationsevner Indgående kendskab til økonomisystemer Som person er du: Proaktiv, opsøgende og initiativtagende I stand til at samarbejde med alle niveauer i organisationen Kvalitetsbevidst og evner at gå i dybden, når det er nødvendigt Dobbeltsproget er ikke et krav, men vil blive foretrukket Vi tilbyder: Løn efter aftale og kvalifikationer Pensionsordning Årlig feriefrirejse Skriftlig ansøgning samt CV (vedlagt referencer) sendes til: jeh@arssarnerit.gl Arssarnerit A/S Postboks Nuuk Da vi gennemgår ansøgningerne løbende, bedes ansøgning sendt hurtigst muligt. Tiltrædelse er snarest muligt. For yderligere oplysninger kontakt: Økonomichef Jesper Hansen, Om Arssarnerit Arssarnerit A/S er et grønlandsk aktieselskab, der har afdelinger i Qaqortoq, Sisimiut, Kangerlussuaq samt i Nuuk, hvor virksomheden også har hovedkontor. Virksomheden beskæftiger omkring 100 medarbejdere i alt og udfører service- og entrepriseopgaver overalt i Grønland. Alle muligheder skal forfølges Af Jørgen Wæver Johansen, Borgmester i Kommune Kujalleq Jeg har ikke nogen forudbestemt mening om, hvorvidt kommende mineprojekter lever op til krav om bæredygtighed. Jeg ønsker derimod at danne mig en mening på basis af de beslutningsprocesser, som Inatsisartut har fastsat for sådanne projekter. Jeg ønsker således ikke at deltage i debatten og fastsætte mine holdninger på følelser alene. Jeg mener, der altid skal være plads til systematisk indsamlet viden. Hvis en mine kan drives uden for store negative konsekvenser for mennesker og miljø - bør en mine kunne drives her i landet som andre erhverv. Det er en selvfølge, at mineindustrien skal drives indenfor rammerne af den stramme lovgivning, vi har, og vi bør følge internationale standarder for bedst praksis og kontrol. Det er uden for enhver tvivl, at vi har et stort behov for at igangsætte nye erhverv. Især i Sydgrønland har befolkningen behov for, at der etableres nye arbejdspladser og dermed forbedrede muligheder for, at familier kan forsørge sig selv. Der er flere mineprojekter under forberedelse, og vi bør alle gøre en indsats for at realisere projekterne. Ilimmaasaq-intrusionen byder med sin helt særlige beskaffenhed på en lang række forskellige mineraler. Hvis vi skal gøre os håb om at blive mere økonomisk selvhjulpne, skal vores økonomi bygges på flere indtægtskilder. Dette vil også stabilisere vores økonomi. Lokalsamfundet bør ved alle aspekter af råstofudnyttelse have adgang til en rimelig indflydelse. Grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder skal aktivt indgå råstofaktiviteterne. Men hvis ikke der bliver igangsat mineprojekter, får vi ingen erfaringer, og det bliver vanskeligt fremover at forsvare og videreudvikle det velfærdssamfund, som vi har i dag. TANBREEZ-projektet har over en årrække forberedt en udnyttelse af sjældne jordarter ved Kringlerne her i Sydgrønland. Der er mulighed for at starte en udvinding relativt hurtigt. Hvis der blev etableret et bedre samarbejde mellem myndighederne og mineselskabet, ville vi alle kunne opnå et positivt resultat, og mange lokale familier vil kunne få et godt indkomstgrundlag. Vi har i Kommune Kujalleq en række krav til projektet, men vi vil også medvirke aktivt og konstruktivt til en realisering af projektet, og derved være med til at skabe arbejdspladser, som vort samfund har så hårdt brug for. Der er i råstoflovgivning et krav om at udvundne mineraler forarbejdes i så høj grad som muligt, før de eksporteres, og det er klogt. Men lovgivningen er også fleksibel, idet der er mulighed for at forhandle på et realistisk grundlag med henblik på at sikre, at projektet er økonomisk rentabelt for mineselskabet og samtidigt giver et rimeligt afkast til samfundet. Derudover skal der tages behørigt hensyn til miljøet, og vores kultur og traditioner skal forsvares. I kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq ser vi det som vores pligt at sikre, at der skabes nye arbejdspladser, og at vi får en rimelig andel af de indtægter, der måtte blive skabt. Derfor må myndighederne og selskaberne arbejde sammen for at realisere de mål, de er fælles om, og åbent søge kompromisser om de forhold, der ikke er enighed om. Lad os nu uden unødvendige forsinkelser få skabt nye varige og bæredygtige arbejdspladser her i Sydgrønland.

41 OQALLINEQ tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuussineq Nuuk, piffimmi 4A6-imi Pinguaqqami sanaartorfissagissaaneq Suliffeqarfiit assigiinngitsut akornanni sulisussanik pissarsiuminaatsoortarnerit All.: Brian Buus Pedersen Direktør Rekrutteringsproblemer i flere brancher Af Brian Buus Pedersen Direktør Leiff Josefsen Sulisitsisut tungaannit SIK-mi siulitaasup Jess G. Berthelsen-ip ilasortami suliffissaqarnissaat anguniarlugu tamaviaaruteqarnera ataqqilluinnarparput. Kisianni isumaqarpugut siulittasoq kukkusoq suliffissaaleqinerujussuup qaffasinneranut atatillugu akisussaaffik kommuninut ataasiakkaanut, branche-nut suliffeqarfinnullu avataanit sulisussarsiorsimasunut tutsinniaramiuk. Suliffeqarfiit nunanit allanit sulisussar sio raangamik tamatigut aningaasartuuteqarnerulersarput, najugaqavissunik sulisussarsinermut sanilliullugu. Allatut oqaatigalugu nunatta iluani pisariaqartitsinermut naa pertuuttunik ilinniarsimasunik allatullu piginnaaneqartunik sulisinnaasunik pissarsiassaqarpat, tamanna suliffeqarfimmut iluaqutissartaqarnerpaajusarpoq. Nalunngilarpullu tamanna iluatsinniarlugu assut amaviaartaraluartut. Maanna aasaanerani minnerunngitsumik illuliortartut allatullu sanaartornermik suliaqartuusut aammalu aalisakkeriviiit akornanni sulisussanik tigusassaaleqineq annertuumik ajornartorsiutaavoq aammalu sumiiffinni ataasisakkaani suliassaqartit siga luartut sulisuminnik tigumminniinnaru minaatsitsillutik. Taamaattumik suliffeqarfiit ilaannut, isumaqatigiisuteqarnikkut akisussaaffiit aammalu aalisakkanik ti g ooqqaanerit tunisassiornerillu nammassisinnaajumallugit, Danmark-imit nunanillu allanit sulisussanik tigusisariqartarnerat pisariaqarsinnaalersarpoq. Ajornartorsiutit taaneqartutut ittut ukiut tamaasa naammattuugassaasarput ilaatigut soorlu oqartussaaffiit sanaartugassat illuliortitsinissallu iluini pilersaarusiornerlunnerat aammalu Kalaallit Nunaanni suliffissaasup iluani suleqatigiinnerlunnerit aaqqissuussaanerlunerillu peqqutigalugit. Sulisitsisut ajornartorsiutit taaneqartutut ittut akuttunngitsumik saqqummiuttarpai akisussaaffiillu ilarpassui Naalakkersuisuniillutillu Inatsisartuniipput. Amerlasuutigut sulilernissaq akilersinnaasunngortillugu sinaakkusiortoqartinnagu suliffissanillu tigusiumannginnerit akuerineqarsinnaatillugit, suliffissaasumi tunngaviusumik ajornartorsiutaasut taaneqartutut ittut takkuttuassapput. Taamaattumik pisariaqartinneqarpoq suliffissaqartitsiviit isumaginninnerillu ilui ni nutarterisoqarnissaa isumannaarinnittumik, imminut akilersinnaajuassammat sulineq. Grønlands Erhverv har stor sympati for SIK-formand Jess G. Berthelsens kamp for at skaffe arbejde til sine medlemmer. Men formanden skyder ved siden af, når han placerer ansvaret for den høje ledighed hos enkelte kommuner, brancher og virksomheder, som har været nødt til at rekruttere arbejdskraft i andre lande. Når en virksomhed ansætter udenlandsk arbejdskraft, medfører det altid større omkostninger, end hvis virksomheden ansætter hjemmehørende arbejdskraft. Hvis det er muligt at finde arbejdskraft med relevant uddannelse og andre nødvendige kompetencer her i landet, er det med andre ord altid det mest fordelagtige for virksomhederne. Og vi ved, at de gør en kæmpestor indsats for, at det skal lykkes. Ikke mindst her i sommerperioden har bl.a. bygge- og anlægsbranchen og fiskefabrikkerne meget svært ved at rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft lokalt. Derfor kan flere virksomheder være tvunget til at ansætte arbejdskraft fra Danmark og andre lande, for at opfylde deres byggekontrakter og for at opretholde indhandling og produktion af fisk. Der er tale om årligt tilbagevendende problemer bl.a. pga. alt for dårlig planlægning af de offentlige bygge- og anlægsaktiviteter samt store samspils- og strukturproblemer på det grønlandske arbejdsmarked. Grønlands Erhverv har ofte påpeget disse problemer, og en stor del af ansvaret hører hjemme hos Naalakkersuisut og Inatsisartut. Så længe det i mange tilfælde ikke kan betale sig for en ledig at tage et job, og det ingen konsekvenser har at sige nej til et job, vil de grundlæggende samspils- og strukturproblemer på arbejdsmarkedet fortsætte. Derfor er der behov for en gennemgribende arbejdsmarkeds- og socialreform, som skal sikre, at det altid kan betale sig at arbejde. Kommuneqarfik Sermersuup Qinngutsini kommunimut pilersaaruteqarfimi 4A6-imi suliassat tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuuppai. Suliat fagentreprisi atorlugu, hovedentreprisitullu suliarineqarnissaat periarfissaatillugu, suliarineqartussatut suliariumannittussarsiuunneqarput suliassallu makkuupput: - Suloqqami kaajallattarfiup inaarsarnissaa - Aqqusinermik, biilit unittarfiannik pisuinnaat aqqutaannik tummeeqanillu 530 meterit missaannik takitigisumik sananeq - Erngup kiassaateqarfimmullu aqqutit 590 meterit missaanni takitigisut sananeri - Kuuffissuit 1000 meterit missannik takitisisut sananeri - Innaallagissap oqarasuaatillu aqqutaasa 590 meterit missaannik takissusillit sananeri - Netimut, telemut naqitsinermullu sakkortusaavimik sananeq. Suliassat fagentreprisinut ukununnga agguarlugit suliariumannittussarsiuunneqarput: - Nunalerineq betonilerinerlu - Ruujorilerisut suliassaat - Innaallagisserisut suliassaat Hovedentreprisimik suliaqarsinaaneq periarfissaassaaq. Suliassaq august 2016-ip oktober 2017-illu akornanni suliarineqartussatut ilimagineqarpoq, inaarutaasumillu asfalterineq 2018-imi ingerlanneqassaaq. Aki appasinnerpaaq agguaassinermi toqqammavigineqassaaq. Neqerooruteqarnerup ilaanissaa qulakkeerniarlugu, neqerooruteqartup neqeroorumminut ilanngutissavaa akileraartarnermut aqutsiveqarfimmiit uppernarsaat. Tassani uppernarsarneqarsimassaaq neqerooruteqartup akiliisitsiniartarnermut oqartussanut kr.-it sinnerlugit akiligassaqannginnera kiisalu aningaaserivimmiit sillimmasiisarfimmiilluunniit uppernarsaat suliassap tunniunneqannginnerani neqerooruteqartumut qularnaveeqqusiisinnaanermut uppernarsaat. Suliariumannittussarsiuussinerup qaqugu sumilu ingerlanneqarnissaa, suliariumannittussarsiuussilluni allakkami atuarneqarsinnaassaaq. Suliariumannittussarsiuussinermi atortussiat uani inniminneerneqarsinnaapput: Inuplan A/S, Postboks 1024, 3900 Nuuk, inuplan@inuplan.gl. Taamaalioreernermi neqerooruteqartussaq Inuplanip Projectwebianut isertaammik pissarsissaaq, tassanilu suliariumannittussarsiuussinermut atortussiat aaneqarsinnaapput imaluunniit naqiterititsinermut nassiussinermullu matussutissanik akiliuteqarnikkut suliariumannittussarsiuussinermi atortussiat pappiaranngorlugit allakkatigut pissarsiarineqarsinnaapput Offentlig licitation Nuuk, Byggemodning af omr. 4A6 - Pinguaraq Kommuneqarfik Sermersooq udbyder i offentlig licitation udførelsen af følgende arbejder i Qinngorput kommuneplanområde 4A6. Arbejdet udbydes i fagentreprise med mulighed for hovedentreprise og omfatter i hovedtræk: - Færdiggørelse af rundkørsel ved Suluraq - Udførelse af ca. 530 lbm vej, p-pladser stier og trapper. - Udførelse af ca. 590 lbm vand- og fjernvarmeledninger - Udførelse af ca lbm kloakledninger - Udførelse af ca. 590 lbm el og telekabler - Udførelse af net-, tele- og trykforøgerstation. Arbejdet udbydes i følgende fagentrepriser: - Jord, terræn og beton - VVS - El Der vil være mulighed for en hovedentreprise. Arbejdet forventes udført i perioden august 2016 til oktober 2017 med afsluttende asfaltering i Tildelingskriteriet er laveste pris. For at få sit tilbud taget i betragtning skal tilbudsgiver vedlægge sit tilbud en erklæring fra skattemyndigheden, hvori det bekræftes at inddrivelsesmyndigheden ikke har krav over kr. mod tilbudsgiver for forfalden gæld, samt en erklæring fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab om hans mulighed for garantistillelse, inden arbejdets overdragelse. Tid og sted for licitationen vil fremgå af udbudsbrevet. Udbudsmaterialet kan bestilles hos: Inuplan A/S, Postboks 1024, 3900 Nuuk, inuplan@inuplan.gl. Tilbudsgiveren vil herefter modtage en adgangskode til Inuplan s Projectweb, hvorfra udbudsmaterialet kan downloades eller, mod betaling for tryk og fragt, modtage udbudsmaterialet i papirformat med postopkrævning Inuplan A/S Postbox 1024, 3900 Nuuk Telefon: Mail: inuplan@inuplan.gl

42 DEBAT Layoutet af David Petersen Sooq kalaallit All.: Nikolaj Heinrich, Nuuk Leiff Josefsen Kalaallit Nunaata inuit ikiliartortut nalunaa rutigineqartarput,tassamigooq amerliartuinnartut pingaartumik Qallunaat Nunaannut nutsermata.tamanna sumit tungaveqarnersoq paasiumallugu paasiniaasoqarnissaa isummiunneqartoq tusarpara. Matumani atsiortunga ukiorpanngortuni politikkimik malinnaaninni isumaqarpunga sooq kalaaleqatitta nunartik qimagarneraat akissutissaqartsissoraara 1930 kut ingerlaneranni inunngortuusugut ilisimasarfigaarput taamanikkut Danmarkip Naalagaaffiata ataa ni ingerlatsiviit KGH, GTO lu aqqutigalugu ingerlatsinermini ullumernit pitsaanerulluinnartumik pingaartumik inuutissarsiornerup iluani ingerlatikkaatigut. Silattorlualernitta nalaani 40 kut ingerlaneranniit kingornalu ukiut ingerlanerini KGH p nunaqarfiit illoqarfiillu aalisagaqarluartut tamarluinnangajaasa tunisassiorfiler sorpai.taamaliornermigut pilersinniarpaa inuup suliffeqarnikkut,piniarnikkut aalisarnikkullu pinngitsoorani aningaasarsiorfeqarnissaa.ingerlatseriaatsip taamaat- Hvorfor forlader grønlændere deres land Af Nikolaj Heinrich, Nuuk Vi har indtil flere gange hørt, at der bliver færre mennesker i Grønland. Vi hører flere gange,at flere og flere grønlændere rejser til andre lande, specielt til Danmark, for at bosætte sig. Jeg erfarer, at man vil nu vil undersøge årsagerne til denne fraflytning. Undertegnede har fulgt med i det politiske liv her i Grønland i adskillige år. På den baggrund mener jeg, at jeg muligvis kan finde nogle af årsagerne til denne fraflytning. Vi, der er født i 1930 erne, ved udmærket,at daværende KGH og GTO, der var drevet af staten Danmark, kørte tingene langt bedre, end man gør i dag. Dette gælder specielt driften af forskellige erhverv. I 1940 erne, da vi kunne begynde at huske tingene, indsatte daværende KGH fiskeindhandlingsudstyr alle de steder, hvor der var gode muligheder for at fiske. Dette gjaldt både byer og bygder. På denne måde ville man skabe muligheder for at tjene til føden enten gennem arbejde, fangst eller fiskeri. Denne måde at drive tingene på resulterede i, at alle fik mulighed for at tjene penge. Dengang var der ikke arbejdsløshed eller mangel på boliger. Alle, der ønskede at forøge deres aktiviteter, fik mulighed for at låne penge til det gennem ESU-lån. På denne baggrund oprettede man BSU. Formålet med dette var at give folk mulighed for at bygge et hus, også de, der ikke har så mange penge. Det var lykkelige tider. Der blev ikke opstillet en masse begrænsninger. Kun menneskets evner satte grænserne. Årene går jo, og 1979 kom Grønland ind i hjemmestyrets År. Det sagde man ja til blandt folk i Grønland, i hvert fald for flertallets vedkommende. Vi, der sagde ja til hjemmestyre, må i dag erkende, at vi havde sagt ja alt for tidligt. Undertegnede vil endda påstå, at dette er sket 100 år for tidligt, hvis vi skal vurdere tingenes tilstand. Da den meget vigtige afgørelse skulle til at ske, var der ingen, der tænkte, om vi som grønlændere var klar til denne ændring af tingenes tilstand. Vi havde ikke tænkt grundigt over, at vi var ganske få her i landet.vi havde heller ikke tænkt på, at vi som et folk ikke havde mange resurser. Når vi i dag tænker på de reelle forhold, er dette meget tydeligt. For at realisere hjemmestyret måtte man tilkalde arbejdskraft udefra, endda i forholdsvis stor stil. Man måtte tilkalde arbejdskraft fra resten af rigsfællesskabet. Dette forhold ændrede os tydeligt som et folk. Der opstod tilstande, som man ikke havde regnet med. Denne ændring af tingenes tilstand påvirkede grønlændere, der ikke havde god uddannelse, endda således at folk følte sig fortabte med hensyn til deres liv og følelser. Vi har ikke kunnet rette op på de forhold den dag i dag. Man sætter begrænsninger næsten for alt. Som følge af disse begrænsninger opstod der ændrede forhold for fangere og fiskere.man stoppede med at udvikle disse erhverv.fangererhvervets betydning blev mindre ret hurtigt. Med hensyn til fiskeriet er der mange begrænsninger. Fiskeriets forhold er således i dag, at man ikke udnytter de mange fisk, der findes. Der sker ingen innovation inden for fiskeriet. Erhvervet står i stampe. Trods disse forhold kommer der overskud på fiskefabrikkerne. Trods disse overskud sker der ingen udvikling inden for indhandlingsstederne. Sådan er tingenes tilstand, selv om vi kan læse i rigsfællesskabets Grundlov, at overskuddet fra indhandslingsstederne skal tilfalde de fiskere, der har indhandlet fisk, eller at overskuddet skal bruges til forhøjelse af fiskepriserne. Men der er ikke overskudsdeling. Nej, overskuddet bruges til at rose cheferne med. De retter ryggen og fryder sig. I disse år er der mange fisk i vores have. Overskuddet fra disse fisk kunne bruges til fornyelse af indhandlingsstederne, så der kan skabes mange flere arbejdspladser. På denne måde vil der også ske en forbedring af landets okønomi. Vi er ikke mange mennesker i dette land, men vi bor meget spredt. Vi har familiemedlemmer, der bor langt væk fra os. Dem vil vi gerne besøge en gang imellem. Men rejsernes priser er høje og gør besøgene til dyre affærer. For et stykke tid siden meddelte formanden for Air Greenlands bestyrelse, at selskabet havde haft et pænt overskud. Vedkommende meddelte yderligere,at noget af overskuddet skulle sendes til Danmark. Dette skete, selv om der findes mennesker her i landet, der har et ønske om at besøge familie, men som ikke kan grundet de høje priser. Så sidder folk her og hænger med hovedet. Nu er vi endelig kommet til de perioder, hvor oliepriserne falder, endda drastisk. Er vi det eneste land i verden, der ikke mærker olieprisernes fald? Hvad er det, der egentligt sker? I løbet af vinteren meddelte landets landsstyremedlem for økonomi, at olieprisens fald bør også kunne mærkes her i landet. Det var vi selvfølgelig rigtig glad for. Mens vi glædede os over meddelelsen, fik vi at vide, at omtale af olieprisernes fald og dets evtuelle følger er et område for landsstyremedlemmet for erhverv. Vedkommende medlem af landsstyret, som kom med det glædelige budskab, har nu ansvaret for de forskellige erhverv. Der er ikke blevet sagt et ord om oliepriserne. Hvad sker der egentlig? Hvis Pilersuisoq har købt sin olie for 1 krone pr. liter og sælger den til os for kroner 5,93, må dette være tyveri i fuldt dagslys? Når tingenes tilstand er sådan,er det tydeligt, at forbrugerne bør have en plads i virksomhedernes bestyrelser. Dette bør kunne høres af de, der har ører at høre med. I tiden før hjemmestyrets indførelse havde vi mulig for at have grundige drøftelser med Ministeriet for Grønland og handelsorganisationen KGH og den tekniske organisation GTO. Under disse drøftelser med de ovennævnte organisationer hørte man ofte henvisninger til Danmark Riges Grundlov. Der var særligt en paragraf i Grundloven, der blev fremhævet ofte, nemlig denne: Staten kan ikke opkræve så meget som en krone fra en borger,uden at denne borger har givet sit samtykke. Ud fra dette synspunkt havde daværende KGH en ordning med bonus. Når en fisker eller fanger indhandler sin fangst,sælges den. Hvis salget af dette har givet overskud, giver man overskuddet til fiskeren eller fangeren. Dette kaldte man bonus. Der var mange glædelige overraskelser den gang. Denne paragraf i Grundloven har stor betydning. Grundloven og dens paragraffer er gældende inden for rigsfællesskabet. Denne paragraf har betydning for mange forhold. Vi kan nævne lejeboliger som et eksempel. Hvis en familie har boet som lejer løbende og uafbrudt i en bestemt bolig, bør man have mulighed for at overtage sin bolig som ejerbolig. Mennesket i centrum er den rigtige styreform. I dag arbejder landsstyret og dets virksomheder udenlukkende udfra tanker omkring landets kasse. En af de dygtige danske politikere, Søren Espersen, som har sin meningers mod, siger, at de grønlandske politikere for det meste arbejder fra tankerne om Grønlands selvstændighed. Politikerne overser det allervigtigste: Styrkelsen af økonomien. Økonomien og stabiliteten i landet skal være i orden før selvstændighed, ellers er det bare utopia. Det er på baggrund af de ovennævnte ting, at landets befolkning flygter ud af landet. Hvis tingenes tilstand ikke ændres radikalt, følger vi nok efter.

43 OQALLINEQ 43 nunartik qimagarpaat tup kinguneraa kikkut periarfissallit ta marmik aningaasarsiorsinnaalernerat. Taamanikkut suliffissaaleqisoqaranilu inissaaleqisoqanngilaq,kikkut annertunerusumik inuutissarsiornikkut ingerlatserusuttut ESU miit aningaasalersugaasumik periarfissinneqarput,tamannalu peqatigalugu BSU aamma pilersinneqarpoq,allaat inuit aningaasarissaanngikkaluartut illutaarsinnaanissaat siunertarineqarmat. Taamanikkut ulluvut pilluarnaqaat.sunik tamanik killilersuisoqanngilaq.inuup piginnaasaa kisimi naalagaavoq. Ukiulli ingerlammata 1979 mi nunarput namminersornerulernissaminut pulavoq. Tamanna innuttaasut amerlanerussuteqarlu tik akuersaarpaat.akuersaartunut ilaa sugut maanna nassuerutigisinnaalerparput pisoq piaarpallaamik akuersaarsimallutigu. Ilami atsiortunga maanna naliliissaguma ukiunik 100 nik siusinaartumik tamanna pisimagunarpoq. Aalajangigaq pingaartorsuaq pisussanngormat annerusumik eqqarsaatigineqarsimanngilaq kalaallit inuiattut inuttullu qa noq piareersimatiginersugut.inuiannguit qa noq ikitsiginerput inuiattullu ilinniarsimassutsikkut qanoq piginnaasakitsiginerput, annerusumik eqqarsaatigineqarsimanngillat.tamanna ullutsinni pissutsit piviusut takorluuleraangakkit ersarilluinnartumik takusinnaallugu oqarsinnaavunga. Aalajangiineq piviusunngortikkumallugu allatut ajornavissumik naalagaaffeqatigiinnerup aqqa atorlugu sulisussanik ava taaniit annertuumik atuisariaqalersimavugut.tamanna annertuumik malunnartu millu kalaallit inuiaassutsitsinnik al lannguivoq. Pissutsit ilimaginngisagut atuutilerput,tamannalu ima kalaallinut ilinniarluarsimanngeqisunut sunniuppoq allaat annertuumik inuuniarnikkut misigissutsikkullu katataanermik mi si gif fi u ler luni,ullumikkut aaqqissinnaanngisatsinnik. Suut tamarluinnangajammik killi lersu gaa lerput,aammalu tamatuma peqatigi saanik aalisarnikkut piniarnikkullu pe ri arfissat allanngorput,piorsaasuerulluni lu. Piniartutut inuuniuteqarneq sukkasuu mik malunnaataarukkiartulerpoq, aalisarnikkullu killiffiit eqqarsaatigalugit killilersuinersuup piorsaajunnaarnerullu aalisagarpassuaqalernitsinnut sanilliullugu annikitsuinnarmik aalisarnikkut ingerlatsivugut.taamaakkaluartoq aalisakkanik suliffissuaatigut sinneqartoortalerput, ta makkuli kingunerisaannik tunitsivitsigut piorsaasoqarani, naak Danmarkip Tunngaviusumik Inatsisaa malissagaanni sinneqar toorutit tassaagaluartut aalisartunut utertitassat imaluunniit aalisakkat akiisa qaf fannissaannut atugassaagaluit.taamaaliorusunngillalli, imminneq pisortatut ner sor neqaatiginiassagamikkitt, qiviimiaannguarlutik huuhoorutigaat Naak ukiuni makkunani aalisartut ooriussui sinneqartoorutaasut atorlugit imartartsinni aalisagarpassuaqalernerata nalaani tunissarsiorfitsigut piorsaagaluarunik suliffippassuarnik pi lersuisinnaagaluarlutik, taamaasillutillu nunap aningaasarsiornera qaffakkiartortissinnaalissagaluarlugu. Inuiaat ikittunnguugaluarluta sineriapput isorartooq siammarluta inoqartikkatsigu ilaa tigullu ungasissumi ilaqutaqarfigalugu angalajumasaraluarpugut, tamannali angallannerup akersuisa ajornakusoortittarpaat. Qanittumi silaannakkut angalatitsiviutitta siulersuisuisa siulittaassuata tusagassiuutitigut nalunaarutigigaa tusarpara ingerlatsivik Airgreenland ooriuteqarpallaartorooq, ilami allaat Qallunaat Nunaanniit piginneqataasut iluanaarutisiassaat milliuunerpassuit nunatsinniit annittariaqartut oqaatigineqarluni.aajuku inuiannguit ikeqisut ilaquttaminnut tikeraarusukkaluarlutik timmisartuussinerup akersuisa pisinnaajunnaarsitaat nakangaannalersut. Ukiut kiisami nalaakkaluarpagut oliep akiata appapiloorfii,aammali tamanna nunatsinni immaqa silarsuarmi kisiartaalluta maluginatigu. Ila susoqartoq una? Ukioq nuannaarutigieqisatsinnik Aningaasanut Naalakkersuisutta tusagassiuutitigut nalunaarutigaa oliep akiata appapiloornera malunaatilimmik aamma nunatsinni malugineqartariaqartoq. Nipi tusagaq nuanneruttortoq aamma tusarlerneqarpugut ta mannaannagooq Inuutissarsiornermut Naa lakkersuisup suliassaa.maanna inuk taanna pisussaagaluamik soraarutiginnittoq Inuutissarsiornermut Naalakkersuisup issiavianiippoq, maannamulli nilleqqigani. Susoqartoq una? Maanna Pilersuisup oliep nunarsuarmi akia malissimaguniuk liiterimut 1 kronilerlugu pisiarisimassavaa, uatsinnullu atuisunut tunisarlugu 5,93 kronilerlugu.(tillinniarneq?) Pissutsit taamaattut ersarilluinnarmik oqariartuutigaat ingerlatsiviit siulersuisuini atuisut sinniiseqarnissaasa qanoq pisariaqartigigaluarneri. Tamanna tusarsinnaasunik siutillip tusartariaqarpaa. Namminersornerulernerput sioqqullu gu assigiinngitsutigut Danmarkip Nunatsinnut Ministereqarfia, taamalu niuernikkut ingerlatsivia,kgh,teknikikkullu ingerlatsivia,gto, ilaatigut annertuumik oqaloqatigisarpagut.tamannalu pigaangat illuatungitta assut Danmarkip Tun ngaviusumik Inatsisaa illersuutitut atorumasarpaat,pingaartumik uku oqaaseqatigiit: Sukkulluunniit inuit ataasiakkaarlugit namminneq akuersinermikkut at si unngippata 1 kronimilluunniit tigutsivigineqassanngillat.tamannarpiaq tunngavigalugu aalisartut piniartullu tunisassiaat KGH p iluanaaruteqarfigigaangamigit iluanaarutini pineqartunut bonusinngorlugit utertittarpai. Ila taamanikkut takulluarnartaqaat. Tunngaviusumik Inatsit matumani eqqaasara imartoqaaq, aamma Inatsit taanna Naa lagaaffeqatigiinnerup aqqani Nunatsinnut atuuppoq.inatsisip taassuma sorpassuit kalluarpai,allaat inissiat Naalagaaffimmit pigineqartut ingerlaannartumik ukiuni 30 ni inuup aalajangersimasup attartorsimappagit attartortumut pigisassanngortitaasarsimapput. Naalakkersuineq eqqortoq,inuk qiteralugu sullissineq taamaappoq, naamik Naalakkersuisut imminnut, imaluunniit ingerlatseqatigiiffiit atiminniittut, aammalu nunap karsia kisiat eqqarsaatigalugit sulipput.qallunaammi politikikkut pikkorissortaasa ilaat,søren Espersen,Nunarput pillugu alapernaatsoq eqqortumillu oqartartoq oqarpoq kalaallinngooq Naalakersuisuisa suliaat tassaaneruinnarpoq nunamik namminiilivinnissaa,pingaarnersaasorli sumik eqqarsaatiginagu,tassaasoq nunap aningaasarsiornikkut nukittorsarneqaqqaarnissaa, tamannami pereersinnagu isumannaassuser lu iserfigereersinnagu namminiilivinnissaq sinnattulikkersaarneruinnarpoq. Ta mannarpiaq una pissutaalluni kalaaleqatigut nunanut allanut qimarrattut. Pissutsit allanngorluinnanngippata qularnanngilaq malitassagut. Tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuussineq Narsaq-mi Blok C-p ingutserneqarnera naalakkersuisut government of greenland Sanaartortitsisut, Namminersorlutik Oqartussat, Ineqarnermut, Sanaartornermut Attave- toq tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuunneqarpoq. Suliassap imaraa pinngortitamut ulorianaatilinnik piiaaneq, ingutserineq, ingutsikkanik eq- rineq. Suliassaq pineqartoq tassaavoq B-710 Narsaq-mi, angissusia tamakkerlugu 1000 m 2 -ip missaaniippoq. Suliassaq ataatsimoortumik suliariumannittussarsiuunneqarpoq. Suliassap tunniunneqarnissaanut»appasinnerpaamik akeqartitsineq«tunngavigineqassaaq. Neqeroorut neqeroorutinut ilaatinneqassappat, neqerooruteqartup uku ilanngutissavai: 1) Akileraaruserivimmit nalunaarut, neqerooruteqartup pisortanut koruunit sinnerlugit akilinngitsuukkaminik akiitsoqannginneranut uppernarsaataasussaq. - Suliassaq naatsorsuutigineqarpoq aallartinneqarnissaa august 2016, naammassineqarnissaalu naatsorsuutigineqarpoq juli Neqerooruteqarnissamut najoqqutassat 15. maj 2016-miit mail-ikkut inniminnerneqarsinnaapput, uunga: INUPLAN A/S, Postboks 145, 3920 Qaqortoq Telefon og/eller mail til inuplan@inuplan.gl Tamatuma kingorna neqerooruteqartut Inuplan-p Projektwebianut isissutissaminnik nassinneqassapput, tassanngualu suliariumannittussarsiuussinermi atortussat aasinnaallugit. Offentlig licitation Nedrivning af Blok C i Narsaq På vegne af bygherren, Grønlands Selvstyre, Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur, udbydes hermed ovennævnte opgave i offentlig licitation. Arbejdet omfatter miljøsanering, nedrivning, affaldsbortskaffelse og genetablering af terræn samt omlægning af VVS og el forsyningsledninger. Opgaven omhandler B nr. 710 i Narsaq, der har et samlet etageareal på ca m 2. Arbejdet udbydes som hovedentreprise. Arbejdet vil blive tildelt efter kriteriet»den laveste pris«for at få sit tilbud taget i betragtning skal tilbudsgiver vedlægge: 1) Erklæring fra skattevæsenet der dokumenterer at tilbudsgiver ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over kr. 2) Erklæring fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab om hans mulighed for garantistillelse, inden arbejdets overdragelse. Arbejdet forventes påbegyndt august 2016 og forventes afsluttet juli Fra den 15. juli 2016 kan udbudsmaterialet pr. mail bestilles hos: INUPLAN A/S, Postboks 145, 3920 Qaqortoq Telefon og/eller mail til qaqortoq@inuplan.gl Tilbudsgiveren vil herefter modtage en adgangskode til INUPLAN s ProjectWeb, hvorfra udbudsmaterialet kan downloades. Inuplan A/S Postbox 1024, 3900 Nuuk Telefon: Mail: inuplan@inuplan.gl

44 DEBAT Layoutet af David Petersen Mimi Karlsenip inuttarsiuilluni saassussinera aamma SIK-mit ajortisaarinera iluatsinngilaq All.: Kasper Larsen Siulittaasup tullia Vicepresident GRØNLANDS Mimi Karlsen tusagassiuutitigut Jess G. Ber thelsenimit pisuutitsiniarluni tamanna tassaasorinarpoq SIK-p siulittaasuanit Jess G. Berthelsenimit inuttarsiuilluni saassussineq, imaanngitsoq piviusorsiortumik tunngaviler suilluni Nunatsinni kattuffinnit annersaasumik SIK-mit isornartorsiuineq. Partiit tamarmik Qassimiuaarnermut qaaqqusaapput kiisalu IA partii tassaavoq saqqummersitsiveqartoq imaassorinarporlu partii taannaasoq Qassimiuaarnermi peqataatitaqarnerpaajusoq. Tamaanga Nunarput tamakkerlugu aggersarneqarpoq uranimut akerliusut aamma tapersersuisut ilanngullugit. SIK aaqqissuussinermik ingerlatsivoq, tassunga saqqummiukkumasat assigiinngit sut aamma isumaqatigiinngissutit piu sinnaasut tusariaqqusaallutik, kiisalu Mimi Karlsen aammattaaq qaaqqusaavoq allarpassuartullumi periarfissaqarsimalluni ullormut oqaluuserisassanik saqqummiussinissaminut.»taamaattumik uniuinerujussuuvoq SIK pisuutissallugu illuinnaasiortutut taamaattumillu SIK-p naleqartitaanut aamma pi ngaartitaanut akerliulluinnarluni inunnik arlaannut pinngitsaaliinissaq, tamatullu isornartorsiuineq ingasappallaarujussuaqaaq isumaqarpugullu piviusorsiornanilu tunngavilersugaanngitsoq.«taamatut oqaaseqarpoq SIK-mi siulittaasup tullia Kasper Larsen. Qassimiuaarnermi tassarpiaq qitiutinneqartoq sulisartut illersorniarlugit qanoq iliortoqarnissaa, taamaattumik sinniisuutitat marluk qaaqquneqarsimapput, indianerisut, kisianni aammattaaq aatsitassarsiornermik suliffissuaqarfimmi sulisuusut aamma kattuffilerisut sulisartunillu illersuisuusut Canadami uranisiorfinni sulisunik. Phil Morin, Canadami Steel Workers Union imi siulittaasoq qassarissumik erseqqissumillu oqarpoq:»atorfik sunaluunniit ima pingaaruteqartiginngilaq taassuma isumannaatsuunissaanut piffissamik atuinngitsoorsinnaalluta«, Phil Morinip erseqqissaatigaa aningaasarsiatigut atukkat naammaginartut, tamakkiisumik soraarnerussutisiassaqarput aamma ilaqutariit peqqissutsimut iluaqutissaminnik pineqarput soorluttaaq annertuumik qitiutinneqartoq, qanoq iliornikkut Canadami uranimik piiaaffinnik ilinniartitaanerut aamma sungiusarnerup qulakkeerneqarnissaa. Tamaani ukiut tamaasa sapaatit akunne ranni ataatsimik sivisussuseqartumik suliffeqarfiit kattuffiit suuneri apeqqutaatinnagit isumasioqatigiittoqartarpoq, sulisartut isumannaatsuunissaat qulakkeerniarlugu aamma suliffeqarfiit ataavartumik eqqaasinneqartuartarlutik sulinerup isumannaatsumik aamma pitsaasumik atugassaqarluni ingerlanneqarnissaanik. Phil Morin nammineq ukiuni arlaqartuni uranisiorfimmi sulisuusimavoq.»sik-mi isumaqarluinnarpugut sulisartut sissuerneqartariaqartut tamannalu pissutigerpiarlugu inunnik qaaqqusivugut, uranisiorfinni sulisartunik aaqqissuussinermik misilittagaqartunik. Aammattaaq aku eraarput politikkerit ilaasa immaqa isu maqatigiinnanngikkaatigut. Kisianni pis susissami suunngilaq siulitaasutsinnik kat tuffitsinnillu toqqartaarilluni saassussineq, taannaavormi annertuumik aallartitsisuusimasumik Nunatsinni tamannersunik oqallinnissamut aggersaasoq, tassanilumi isumaqatigiittoqarlunilu aamma isumaqatigiinngittoqarpoq.«kasper Larsen SIK-mi siulittaasup tullia oqaaseqarpoq. Taamaattumik isornartorsiuineq ullumikkut tusagassiuutit aqqutigalugit saqqummersoq SIK-mut tuffeqanngilaq kiisalu Mimi Karlsenip SIK-p siulittaasuanut unammillerniaruni tikilluakutsoorili, kisianniuna SIK-p ilaasortaasa aamma SIK-p siulersuisuunerisa qinikkat tamanna aalajangertussaagaat Mimi Karlseniunngitsup. Mimi Karlsen peqqissutsimut, isumannaallisaanermut aamma indianerit Canadamiullu amerlasuut Canadami uranisiorfinni sulisunut atugarisai pillugit immikkuullarissunik apeqqutissaqaruni, taava SIK-mit inassutigissavarput Mimi Karlsen ilanilu Canadami sumiiffimmut tikeraaqqullugit piviusunillu paasisaqarlutik qunusaaralutik ersisaarillutillu pinnatik, maani piffissami tusagassior finni nutaarsiassanik amikkisaarnerup nalaani. Mimi Karlsens personangreb og negative kampagne på SIK virker ikke Leiff Josefsen Politiit angallataanni SISAK III (OZQT)-mi Politiit angallataat SISAK III Qaqortumi angerlarsimaffeqartoq 1. september 2016-imi samik aquttussarsiorpoq. Aquttutut bedstemanditut, aalisariutiniluunniit bedstemanditut sønæringsbevisimik atuuttumik pigisaqassaatit. Aquttutut 4. Graditut, kystskipperitut aalisariutiniluunniit skipperitut 3. Gradimik sønæringsbeviseqaruit iluaqutaassaaq. nik/uppernarsaatinik makkuninnga pigisaqassaaq: sorluunniit Røgdykkeritut kursusersimanermut allagartaq Umiartornermut allattaavimmik søfartsbogi- imalimmik nutartersimasumik peqarneq ki ngorna 16 naapertorlugu pikkorissarsimanngikkuni, kingorna umiartortunut peqqissut simik uppernarsaamminik (blå bogimik) nutarterisinnaavoq, tamannalu politiit ilinniartitsinermut pilersaarutaat aqqutigalugu pisinnaa voq. Aningaasarsiaqartitsineq Finansministereqar- ni angallatit naalagaannut aquttunullu Kalaallit isumaqatigiissut pillugu kaajallaasitaq 15. april 2009-imeersoq naapertorlugu pissaaq. Isumaqatigiissut naapertorlugu angallatip naalagaa aquttualu, piginnaasai immikkuullarissut taamaaliornissamut tunngavissiippata, aningaasarsianut tunngaviusunut tapertatut inuttut tapisiaqartinneqarsinnaapput. naavoq, tassungalu tunngatillugu malittarisassat sukkulluunniit atuuttut naapertorlugit qularnaveeqqummut ineqarnermullu akiliummut angalanermut pigisallu nassiunneqarnerannut akiliussisoqassaaq. Marluinnik oqaasillit piumaneqarnerupput, tamannali piumasaqaataanngilaq. sarititaasut allat pillugit paasissutissat sukumiinerusut Kujataani politiini Laila Thomassen Fleischerimut oqarasuuatip normua sinnaapput. Qinnuteqaat mailimut ataani allassimasumut, 29. juli 2016-imi tiguneqareersimasussanngorlugu nassiunneqassaaq. Ilinniagaqar- massuteqartut nuutinneri qinnuteqaammut ilanngunneqarsimassapput. Kalaallit Nunaanni Politimesteri Postboks 1006, 3900 Nuuk SERMITSIAQ.AG 2016 Af Kasper Larsen Næstformand / Vicepresident Når Mimi Karlsen nu går i pressen med beskyldninger mod Jess G. Berthelsen, så ligner det mere et personangreb på formanden for SIK Jess G. Berthelsen end det ligner en saglig kritik af SIK, der er Grønlands største fagforbund. Alle partier var inviteret til at deltage ved Qassimiuaarneq og IA var det parti, der havde den stand og nok også det parti, der var repræsenteret bedst ved Qassimiuaarneq. Her var hele Grønland inviteret og både tilhængere og kritikere af uran. SIK har lavet et arrangement, hvor man inviterer alle de forskellige argumenter og uenigheder der måtte være, og Mimi Karlsen var også inviteret og havde ligeså meget mulighed for at sætte en dagsorden som så mange andre.»så det falder helt ved siden af at beskylde SIK for at være partisk og det er stik imod SIK s værdier og mærkesager at tvinge folk til noget, så det er simpelthen bare for langt ude at komme med sådan en kritik, som vi mener er direkte usaglig.«sådan udtaler næstformand for SIK Kasper Larsen På Qassimiuaarneq havde man netop fokus på, hvad der skal til for at beskytte arbejder, hvorfor man havde valgt at invitere to repræsentanter, som er indianere, men som også arbejder med mineral industri og organiserer og beskytter de arbejdere, som arbejder i uranminer i Canada. Phil Morin, der er President for Steel Workers Union i Canada sagde højt og tydeligt:»intet job er så vigtigt, at vi ikke kan tage tiden til at gøre det sikkert«, Phil Morin understregede at lønforhold er rimelige, de får fuld pension og familierne får sundhedslfordele, ligesom der er stort fokus på, hvordan man sikrer uddannelse og træning i uranminerne i Canada, hvor man på en uge lang konference hvert år mødes på tværs af organisationerne for at sikre arbejdernes sikkerhed og at virksomhederne konstant bliver holdt op på, at arbejdet skal ske under sikre og gode forhold. Phil Morin har selv gennem flere år arbejdet i en uranmine.»i SIK mener vi bestemt man skal passe på arbejderne, og det er jo netop derfor, at vi inviterer folk, der har disse erfaringer med at organisere arbejdere i uranminer. Vi anerkender også, at nogle politikere måske ikke er enige med os. Men det er upassende at gå i et frontalt angreb på vores formand og organisation, som har taget et stort initiativ og inviteret hele Grønland til debat, hvor der både har været enigheder og uenigheder.«udtaler næstformand i SIK Kasper Larsen. Den kritik, der nu i dagens medieomtale er nævnt preller således af på SIK, og hvis Mimi Karlsen vil udfordre formanden for SIK, så er hun da mere end velkommen, men det er altså medlemmer af SIK og SIK s valgte ledelse, der afgør dette og ikke Mimi Karlsen. Har Mimi Karlsen nogle specifikke spørgsmål vedrørende sundhed, sikkerhed og forholdene for mange af de indianere og canadiere, der arbejder i uranminer i Canada, så anbefaler SIK Mimi Karlsen og andre til at besøge stedet derovre og få reel viden frem for at føre en skræmmekampagne her midt i agurket iden.

45 SULINNGIFFEQARNERMI ISUMA FERIEKLUMME Qallunaap allaffianiit Maanna inuuneq»inuulluni ajornakusooqaaq«, angut oqarpoq Storm P.-p titartagaasa ilaanni nuliatalu akivaa:»aap, misilikkaluarniarulli!«tamangajattami taamaasiorpugut. Tamatsin nut immikkut ajornakusoortitsineq as sigiinngitsorujussuusinnaavoq inuillu inuunerminni atugarisaat ataatsimut nalilerneqarsinnaagunanngillat. Misiliigaluassaangali pissutsit arlallit taakkartorlugit, ataatsimoorlutik imaluunniit tamarmik immikkut inuit inuunerannik sunniisartut, ataasiakkaallu isummernissaan nik iliuuseqarnissaannillu sunnertarlugit ukkunnit 1989-imi Berlinip qarmarsu ata peersinneqarnerata tungaanut peroriartorlunilu inuusimagaanni ersarissumik takuneqarsinnaavoq sorsunnerup nillertup inuunerput qanoq isilluni sunnersimagaa nuanninngitsumik, aap, piffissap ilaani al laat amiilaarnartumik, soorlu 1961-imi Cuba erloqinartorsiortitsileraluarmat. Amerlanerpaalli nalunngilaat qanoq piso qarnersoq. Nunarsuaq marlunngorluni avissimavoq kitaamiut aningaasarsiornermik tunngavillit, taavalu kommunistit. Inuttullu tamanna malinniaannartariaqarpoq, ajornarpallaarsimanngilaq, inuttullu sunniuteqarpiartoqarani; Taavalu neriuutigi uartarlugu Kremlimi Washingtonimilu Fra Qallunaq ens skrivebord At være menneske i disse tider»det er svært at være menneske«, siger en mand - i en af Storm P. s fluer - og konen svarer,»ja, men prøv alligevel!«og det gør vi jo så næsten allesammen. For hver af os kan det med, at det er svært, være vidt forskelligt - og det er næppe muligt at sætte menneskenes livsforhold på en fælles formel. Men jeg vil dog godt alligevel vove et forsøg ved at opremse en række forhold, som sammen eller hver for sig, er karakteriseret ved, at de påvirker menneskers tilværelse, og tvinger den enkelte til at mene og gøre noget. Er man vokset op og har levet i perioden fra slutningen af 40 erne indtil Berlinmurens fald i 1989, har man en klar bevidsthed om, hvordan den kolde krig påvirkede vores liv - det var ikke behageligt, ja i perioder ligefrem uhyggeligt, som under Cubakrisen i Men for de fleste gjaldt det, at man vidste, hvad det gik ud på. Verden var delt i 2 - en vestlig, kapitalistisk blok og en kommunistisk blok. Og som menneske indrettede man sig på dette, det var egentlig ikke så svært, og indflydelse på det havde man ikke rigtigt; og så håbede man iøvrigt på, at de røde telefoner mellem Kreml og Washington ville kunne afværge en atomkrig. I dag - i det jeg vil kalde en verden i opbrud - er menneskenes vilkår helt anderledes. Vi er blevet rigere i materiel forstand, vi er nok blevet klogere på verden som et mangfoldigt sted, blandt andet fordi rejsemulighederne og informationsstrømmen er uovertrufne, og mange af os - flere end tidligere - lever i samfund, hvor det er muligt at tænke og tale frit. Men de»fredens år«, som de første år efter Berlinmurens fald er blevet kaldt, ser ud til at være forsvundet, og verden er blevet et sted, hvor den kendte orden er blevet afløst af trusler, terror og krig i Europa; men måske allerværst af det tab af tillid og tro på den livsform, som udgør grundlaget for vores demokrati. Store dele af befolkningerne siger, at de lider af politikerlede og ikke har tillid til de politikere, de selv har valgt. Vælgerne søger frem og tilbage, og især nyopdukkede politiske formationer - hvis visioner ofte begrænser sig til enkeltsager - er trækplaster for mange. Og som om det ikke var nok, så er tilliden til, at den internationale orden er baseret på fællesskab og samarbejde, ikke længere i særlig høj kurs. I det omfang politik overhovedet interesserer, indskrænker det sig ofte til blot at være negativ overfor samfundets institutioner, fremfor at bidrage med konkrete holdninger til, hvordan samarbejdet skal udmønte sig til konkret politik. Jeg tænker her blandt andet på Brexit i Storbritannien, hvor hovedtendensen har været en følelsesmæssig negativt motiveret holdning, og så mistænkelighed overfor»de fremmede«. Eller i USA hvor det kommende præsidentvalg nok i meget betydelig grad kommer til at handle om at holde de fremmede ude og ophæve frihandelsaftaler. Eller i Rusland, hvor man også er ved at lukke sig om sig selv, samtidig med at man i en eller anden form er grebet af paranoia overfor sine naboer og den vestlige verden, og følgelig optræder truende, også i Arktis. Mistilliden oplever man også i Grønland, hvor fænomenet især kommer til udtryk i form af - ofte uberettiget - kritik af Danmark, og uden forståelse for de vilkår og hensyn til interessemodsætninger, hvorunder beslutninger skal træffes. Jeg siger ikke, at kritik og politisk debat ikke er ønskeligt, tværtimod. Men kritikken - allevegne - er i stigende grad præget af populisme og nationalisme og foragt for fakta. Det er skræmmende, fordi det på et tidspunkt kan føre til sammenbrud af vore grundlæggende værdier og dermed den samfundsorden, vi når alt kommer til alt, foretrækker. Politik er godt, men husk, at den skal tjene alle mennesker, ikke kun enkeltpersoner og særinteresser. Husker vi ikke det, kan det blive rigtig svært at være menneske! GRØNLANDS ISUMA / KLUMME Michael Keldsen, Advokat MK@kromannreumert.com telefonit aappalaartut atomit atorlugit sorsunnersuaqalernissaa pinngitsoortissinnaagaat. Ullumikkut nunatsuup allanngulerfiatut taarusutanni inuit atugarisaat allaanerujussuanngorsimapput. Atortorissaarutitigut pisuujunerulersimavugut, nunarsuaq assigiinngisitaartutut ilisimasaqarfiginerulersimavarput, ilaatigut pissutigalugu angalanissamut periarfissat paasissutissanillu tuniorartinneq nalissaqanngitsuummata, ilarpassuavullu siusinnerusumit amerlanerusut inuiaqatigiinni inuummata killilersugaanani eqqarsarlunilu oqaaseqarfiusinnaasuni.»eqqissinerulli ukiui«, Berlinip qarmarsuata peersinneqarnerata kingorna ukiut siulliit t taamatut taaneqartarsimasut, qaangiussimagunarput nunarsuarlu ilisimasarput allaanerulersimavoq qunusaarinernik, pinerliinernik Europamilu sorsunnernik taarserneqarluni; immaqali ajornerpaamik inooriaatsimut, oqartussaaqataanitsinnut tunngaviusumut, tatiginninneq upperinninnerlu annaasimavagut. Innuttaasut ilarpassui oqarput politikerit akaariunnaarsimallugit, politikerillu nammineq qinikkatik tatiginagit. Qinersisartut siumut utimullu ujarlertuarput, pingaartu millu politikkikkut saqqummiussat nu taat takorluugartaat amerlanertigut ataasiinnarnut tunngasartut amerlasuunik ussatsitsisarput. Soorlulu tamanna naammanngitsoq nunani tamalaani peqatigiinnermut, ataatsimuussutsimik suleqatigiinnermillu tunngavilimmut, tatiginninneq annertuvallaarunnaarsimavoq. Politikkimik soqutiginnittoqaraangat tassaaginnarajuttarput inuiaqatigiit ingerlatsiviinik isiginninnerlunnerit, isummanik piviusunik saq qummiussinani politikkimi pineqartuni suleqatigiinneq qanoq ittuusariaqarnersoq. Matumani ilaatigut eqqarsaatigaakka Tuluit Nunaata EU-mit aninera, tassani pingaarnerusumik takussutissaalluni misigissutsikkut tunngavilimmik pitsaanngitsumik isiginninneq, aammalu»takornartanik«pasisaarineq. Imaluunniit USA-mi, tassani præsidentimut qinersinissami qularnanngitsumik sammineqartorujussuussallutik takornartat nu namut isitsaaliorneqarnissaat akitsuuteqanngitsumillu niueqatigiinnermik isumaqatigiissutit atorunnaarsinneqarnissaat. Imaluunniit Ruslandimi, taakkua imminnut mattutilersut, tamannalu peqatigalugu nunanit sanilerisanit kitaamiunillu arlaatigut malersorneqartutut isumarujullutik, tamannalu pissutigalugu sakkortusaarniartutut pissusilersorlutik, aamma Issittumi. Tatiginninnginneq aamma Kalaallit Nu naanni naammattuugassaavoq, tamatumunnga pingaartumik takussutissaasarluni Danmarkimik amerlasuutigut tunngavissaqanngitsumik isorinninneq, aammalu aalajangiinerni soqutigisat akerleriinneranni atugassarisat eqqarsaatigisassallu paasinngivillugit. Oqanngilanga isornartorsiuisarneq po litikkikkullu oqallinneq kissaatiginanngit suusut, naamivik. Isornartorsiuinermili sumi tamani annertuneruleraluttuinnartumik pineqalersimapput eqiterineq nunagisamillu pingaartitsivallaarneq, pissusiviusut asis sorlugit. Tamanna annilaarnarpoq, pissutigalugu tamanna piffissap ilaani tunngaviusumik naleqartitatsinnik ajalusoortitsi sinnaammat, taamalu inuiaqatigiit ingerlaasiannik, suut tamaasa katikkaanni, piumanerusatsinnik. Politikki pitsaasuuvoq, eqqaamajulli ta manna inunnut tamanut iluaqutaassaq, inunnut ataasiakkaaginnarnuunngitsoq immikkullu soqutigisanuinnaanngitsoq. Tamanna eqqaamanngikkutsigu inuulluni aatsaat ajornarnerulissaaq! Stilling som styrmand til politikutteren SISAK III (OZQT) Politikutteren SISAK III der har base i Qaqortoq, søger en styrmand med forventet ansættelse den 1. september 2016 eller efter nærmere aftale. Som styrmand skal du som minimum være i besiddelse af gyldigt sønæring bevis som Det vil være en fordel såfremt du har sønæringsbevis som styrmand af 4, grad, Herudover skal ansøgeren have følgende Røgdykker kursus Søfartsbog opdateret med tidligere Vores nye styrmand kan efter ansættelse få fornyet sit sundheds bevis for søfarende (Blå bog) og såfremt ansøgeren ikke har været på 16 kursus kan dette erhverves gennem politiets uddannelses program. indgået mellem Finansministeriet og Ator- i Grønland af 15. april I henhold til overenskomsten er det muligt at give skibsføreren og styrmanden et personligt tillæg som supplement til bruttolønnen, såfremt den pågældendes specielle kvali- Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilket der betales depositum regler hos boligselskabet. Der ydes tiltræ- Dobbelt sproget ansøgere foretrækkes, men er ikke nogen krav. Nærmere oplysninger om stillings indhold og øvrige ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til fungerende regionsleder Ansøgningen skal være indsendt til nedenstående mail adresse således, at den er Politimesterembedet i hænde senest være ilagt dokumentation for uddannelse, tidligere beskæftigelse og kopi af relevante Politimesteren i Grønland Grl-personale@politi.dk SERMITSIAQ.AG 2016

46 Se de fulde opslag på JOB.Sermitsiaq.AG

47 Atorfiit inuttassarsiuunneqartut JOB.Sermitsiaq.AG-mi tamakkiisumik takukkit

48 Aviisip tunua»skjoldungen«-ip kujataani kangerlunni tingerlaatersorluni assinganik kusanartumik ilanngusserusukkaluarpoq, umiarsuulli naalagaa Ole Sand inuttaalu tingerlaatersornissaminnut anorissaaleqisimapput ipuinnartariaqarlutillu. Qanittukkut Narsarsuarmi Sikunik Alapernaarsuiffiup vikingit umiarsuaat timmisartumik qulaakkamiu aana assilisaa. Iscentralen Bagsiden ville gerne have bragt et flot billede af»skjoldungen«for fulde sejl gennem de sydgrønlandske fjorde, men vinden har ikke været med skipper Ole Sand og hans besætning, som i stedet har måttet slide ved årerne. Forleden fløj Ispatruljen fra Narsarsuaq over vikingeskibet og tog dette billede.»skjoldungen«nuummut ingerlaarpoq Inui Kujataani angalanerup ilarujussua iputtariaqarsimapput VIKINGIT AQQUTAAT ATUARLUGU) Ihiliquam hilibuscimpe volo bla Sequasim illatius aut facepudi recum S ialussuup ataani ulloq naallugu iporeerluta»skjoldunge«nunaqarfimmi Qassimiuni unnuivoq. Vikingit umiarsuaat»skjoldungen«, sapaatip akunnerini makkunani Nanortalimmiit Nuummut ingerlaartoq, marlunngormat ullaakkut taamatut nalunaaruteqarpoq. Angalanerup immikkoortuani siullermi vikingit umiarsuaat anorissaaleqisimavoq, umiarsuullu naalagaa Ole Sand inuttaalu Roskildemi Vikingeskibsmuseetimeersut iputtuartariaqarsimapput. Holdikkaarlutik sinnersaraallutik iputtarsimapput.»skjoldungen«arfineq-pingasunik inuttaqarpoq, iputtullu arfiniliusarput. Minutsit 15-it tamaasa marluk taarserneqartarput. Tassa imaappu, inuttat tamarmik minutsini 45-ni iporiarlutik minutsini 15-ini qa suer sertarput. Qassimiunit nutaarsiassaq Angalaneq Kujataani soqutigineqarluarluni malinnaaffigineqarpoq qallunaatsiaqarfimmi kujallermi, vikingillu umiarsuaat arlaannut tikikkaangat tikilluaqquneqarluartarpoq. Qassimiuni angalanermi tikitatsitut allatulli umiarsuaq tikilluaqquneqarluaqaaq. Inuttat neqeroorfigineqarput aalisakkanik suliffissuakumi unnuinissaannik, sivitsunngitsorlu inini tamani atisat atortullu panerserlugit nivinngartiterneqarput. Taamaattumik unnuk nuannisarfiuvoq, inuttallu pisartik siulleq mamarsaatigaat saarullik angisooq mamavissoq, Vikingeskibsmuseetimeersoq Lisbeth Wechel oqaluttuarpoq. Tamannalu peqatigalugu naalagaat Ole Sand nutaarsiassatsialammik oqaluttuassaqar poq: Qassimiuni unnuiffitsinnik, aalisakkanik suliffissuarmik, piginnittup qanittukkut suliffissuaq illullu arlallit pisiarisimavai. Pilersaarutaavoq suliffissuup ammaqqinnissaa, sulisartunillu nutaanik nunaqarfimmut tikisitsisoqarnissaa. Naatsorsuutigineqarpoq nunaqarfimmiut 40-t missaannik amerleriassasut, Nuummukarpoq Angalaneq avannamut ingerlaqqippoq aq qusaarneqassallutik Arsuk, Paamiut Qeqertarsuatsiaallu.»Skjoldungen«Nuummut tikereersimassaaq kingusinnerpaamik pinga sunngornermi aggustip 10-anni.»Skjoldungen«vikingit umiarsuaat ukiunik nik pisoqaassusilik Skuldelev 6, Roskildemi Vikingeskibshallenimi saqqummersinneqartoq, assilillugu sanaqqitaavoq. Angalaneq uani malinnaaffigineqarsinnaavoq på dk/fagligt/skibenes-togter/skjoldungen-isydvestgroenland-2016/»skjoldungen«med kurs mod Nuuk Mandskabet har måttet ro en stor del af turen i Sydgrønland E I VIKINGERNES KØLVAND Kurt Kristensen fter en lang dag ved årerne med særdeles meget regn har»skjoldungen«tilbragt natten i bygden Qassimiut. Sådan lød meldingen tirsdag morgen fra vikingeskibet»skjoldungen«, som i disse uger er på sejlads fra Nanortalik til Nuuk. Vinden har ikke været med skibet på den første del af turen, og skipper Ole Sand og besætningen fra Vikingeskibsmuseets bådelaug i Roskilde har måtte slide ved årene. Roningen foregår i et holdskifte. Der er otte mand ombord på Skjoldungen, og der er til enhver tid seks, som ror. Hvert kvarter er der skifte, hvor to mand afløses. Det betyder, at hver mand ror i 45 minutter og derefter har 15 minutters pause. Nyhed fra Qassimiut Rejsen er fulgt med stor interesse i Sydgrønland - nordboernes Østerbygd, og vikingeskibet bliver budt velkommen, hvor den lægger til kaj. I Qassimiut som alle andre steder på turen blev skibet varmt og hjerteligt modtaget. Besætningen blev tilbudt ly i byens nedlagte fiskefabrik, og inden længe hang tøj og grej til tørre i alle rum. Det blev derfor en hyggelig aften, hvor besætningen også kunne nyde deres første egenfangst - en stor, lækker torsk, fortæller Vikingeskibsmuseets Lisbeth Wechel. Og skipper Ole Sand kunne samtidig fortælle en god nyhed: Ejeren af den nedlagte fiskefabrik i Qassimiut, hvor vi fik lov at overnatte, har for nyligt købt fabrikken og flere huse. Det er planen, at fabrikken skal genåbne, og at nye arbejdskræfter skal hentes til byen. Forventningen er cirka 40 nye indbyggere. Endemål Nuuk Turen fortsætter nordpå med anløb af Arsuk, Paamiut og Qeqertarsuatsiaat.»Skjoldungen«skal være i Nuuk senest onsdag den 10. august.»skjoldungen«er en rekonstruktion af Skuldelev 6 - et af de år gamle vikingeskibe, som er udstillet i Vikingeskibshallen i Roskilde. Rejsen kan følges på