ILINNIARTITAANERUP AAQQISSUUSSAANERA EQAATSOQ ATAQATIGIITTORLU NALILERSUINERMIK INERIARTORTITSINERMILLU SULINIUT - OQALLISISSIAQ ET SAMMENHÆNGENDE OG

Suurus: px
Alustada lehe näitamist:

Download "ILINNIARTITAANERUP AAQQISSUUSSAANERA EQAATSOQ ATAQATIGIITTORLU NALILERSUINERMIK INERIARTORTITSINERMILLU SULINIUT - OQALLISISSIAQ ET SAMMENHÆNGENDE OG"

Väljavõte

1 ILINNIARTITAANERUP AAQQISSUUSSAANERA EQAATSOQ ATAQATIGIITTORLU NALILERSUINERMIK INERIARTORTITSINERMILLU SULINIUT - OQALLISISSIAQ ET SAMMENHÆNGENDE OG FLEKSIBELT UDDANNELSESSYSTEM ANALYSE- OG UDVIKLINGSPROJEKTET - 5 DISKUSSIONSOPLÆG ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK 2019 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE 2019

2 Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu Nalilersuinermik ineriartortitsinermillu suliniut - oqallisissiaq Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem. Analyse- og udviklingsprojektet - 5 diskussionsoplæg Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 2019 Ilusilersuisoq Layout: irisager.gl

3 IMARISAA INDHOLD Aallarniut Indledning Pisut ingerlaasiat Processen Perorsaaneq/Ilinniartitsineq Pædagogik/læring Ilitsersuisarneq/siunnersuisarneq/ isumassuineq Vejledning/ rådgivning/ omsorg Aaqqissuussineq/ aaqqissuussaaneq Organisering/struktur Ilinniartitaaneq/ilinniaqqittarneq Uddannelse/efteruddannelse Nukissat Resurser

4 4 Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu Aallarniut 0.0 Indledning Asasagut suleqatigiissitani ilaasortat tamassi. Matumuuna nassiunneqarput oqallisissiat tallimat 2018-ip aallartisimalernerani Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup aallartsippaa nalilersuinermik aamma ineriartortitsinermik suliniut, siunissami ilinniartitaanernik aaqqissuussinissat pillugit. Suliniummut ukiut marluk atugassiissutigineqarput, maannalu ukioq siulleq ingerlareerpoq. Tulliuttuni aallarniutigalugu allaaserineqassapput maannamut ingerlatsineq (immikkoortoq siulleq), tulliullugulu siunissamut sammisortaa (immikkoortut aappaat). Ingerlatsinissaq Suleqatigiissitamit kissaatigineqartoq susassaqartunit assigiinngitsu nit amerlasuunit peqataaffigineqartussatut. Tulliutissapput oqallisissiat tallimat. Neriuutigaarput saqqummiussat atorluarneqarumaartut, tamatumunngalu atatillugu isumassarsianik nutaanik takkuttoqartarumaartoq, aammalu siunnersuutaasunut pioreersunut isumaliutersuutinik allanissaaq. Isumassarsiat aamma isumaliutersuutit gruppit ingerlatsisuusut tamarmik suliniummi aqutsisumut Poul Klitgaard-imut nassiutassaat ), kingornagullu Suleqatigiissitap inaarutaasunik suliaqarnerani ilanngunneqartussanik. Pingaaruteqarpoq malugissallugu oqallisissiat pilersitaammata suliniutinik aallartitsinermi. Tamanna isumaqarpoq inaarutaasunik aalajangiinernik pisoqarsimanngitsoq, oqallisissiallu imarisaat suli oqallisissaasut aammalu nalilersorneqassallutik. Kære medlemmer af alle aktørgrupper. Hermed fremsendes fem diskussionsoplæg I begyndelsen af 2018 igangsatte Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke et analyse- og udviklingsprojekt vedrørende et fremtidigt uddannelsessystem. Der blev afsat to år projektet, hvoraf det ene nu er gået. I det følgende beskrives indledningsvis den hidtidige proces (fase 1) og efterfølgende den fremadrettede proces (fase 2). En proces hvor Arbejdsgruppen ønsker en lang række aktørers deltagelse. Herefter følger de fem diskussionsoplæg. Det er vores håb, at oplæggene vil blive brugt aktivt, og at der i den forbindelse vil fremkomme nye ideer og yderligere perspektiver på de eksisterende forslag. Ideer og perspektiver som alle aktørgrupper bedes tilsende projektleder Poul Klitgaard ), og som efterfølgende vil indgå i Arbejdsgruppens afsluttende arbejde. Det er vigtigt at bemærke, at diskussionsoplæggene er et produkt af et indledende arbejde. Det betyder, at der ikke er truffet endelige beslutninger og at indholdet i oplæggene fortsat er til debat og skal analyseres.

5 Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Pisut ingerlaasiat 0.1 Processen Immikkoortoq siulleq (1. januar 31. december 2018) Piffissaliisoqarpoq nalilersuinissamut ineriartortitsinissanullu ukiunik marlunnik, Piffissallu affaa ingerlareerpoq. Ileqquusuni atuuttuni misilittakkat aallaaviunissaannik siunnerfeqartumik ilinniartitaanerni allannguutissanik siunnersuusiornissami Suliniummut Suleqatigiissitap 2018-ip aallartisimalernerani pilersippai suliniutinut suleqatigiissitat arfineq pingasut. Suliniutinut assigiinngitsunut suleqatigiissitat inuttalersorneqarput atuartunik /ilinniartunik, angajoqqaanik, ilinniartitsisunik aamma aqutsisunik, meeqqat atuarfianniit, ilinniarnertuunngorniarfinniit, inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerniit, Majoriamiit, Ilinniartitsinermik Ilisimatusarfimmiit, suliffeqarfinnit sungiusartunik ilinniartoqartuniit aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmiit ilaasortaqartunik. Sulianut taakkununnga isumasioqatigisakkatut pilersinneqarpoq Malinnaatitatut Suleqatigiissitaq, inuttalersugaasoq sulisut kattuffiinit, inuussutissarsiortuniit, ingerlatsivinnit suliamut naleqquttuniit, soqutigisaqaqatigiinniit aammalu Namminersorlutik Oqartussani Naalakkersuisoqarfinnit allaniit. Immikkoortoq tullia (1. januar 31. december 2019) Seminareqartitsinerit marluk aamma ataatsimiititsisarnerit arla qartut kingorna suleqatigiissitat siuliani pineqartut maanna tunniussimalerpaat isumassarsiat arlaqartut aamma siunnersuutit, aaqqissuussaanermut aamma imarisaanut tunngasuni, siunissami ataqatigiissumik eqaatsumillu ilinniartitaanernik aaqqissuussaalernissamut atatillugu. Isumassarsiat tamakkua aamma siunnersuutit suliniummik Nuummi ingerlanneqartumiit misilittakkat ilanngullugit, aammalu ilisimatusarnermiit naammassisat pigineqartut ilanngullugit, nalilersuinerit, nalunaarusiat il.il. aamma ilanngullugit atorneqassapput ingerlaqqittumik paasiniaanermik ingerlatsinermi (analyse) aammalu ineriartortitsinermi. Qularnaarumallugu annertunerpaamik akimut ersittuuissaat aammalu piginnittuuneq 2019-imi suliani susassaqartut assigiinngitsut suleqatigiinnerlu tunngaviussapput: Suliniutini suleqatigiissitat sinniisaat Malinnaatitatut suleqatigiissitaq (tamatumanissaaq inuussutissarsiortut aamma kattuffiit suliamut naleqquttut) Kommuni atuartitaanermut ingerlatsiviit Meeqqat atuarfianni aqutsisut (aamma ilinniartitsisut, siulersuisut atuartullu sinniisaat) 1. fase (1. januar 31. december 2018) Der blev afsat to år til analyse- og udviklingsprojektet, hvoraf det ene nu er gået. Med henblik på i første omgang at lade praksiserfaringer danne udgangspunkt for forslag til ændringer i uddannelsessystemet, etablerede Arbejdsgruppen primo 2018 otte projektgrupper. Projektgrupperne blev bemandet med elever, forældre, lærere og ledere fra både folkeskolen, gymnasierne, erhvervsuddannelserne, Majoriaq, Institut for læring, arbejdspladser med praktikpladser og Uddannelsesstyrelsen. Som sparring for dette arbejde etableredes en referencegruppe bestående af repræsentanter fra både de faglige organisationer, erhvervs livet, relevante institutioner, interessegrupper og andre departementer i Selvstyret. 2. fase (1. januar 31. december 2019) Efter to seminarer og en række møder har ovenstående projektgrupper nu overdraget en række ideer og forslag til både struktur og indhold af et fremtidigt sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem. Disse ideer og forslag skal sammen med erfaringerne fra et gennemført pilotprojekt i Nuuk og tilgængelige forskningsresultater, evalueringer, rapporter med videre indgå i det videre analyse- og udviklingsarbejde. For at sikre så høj grad af transparens og ejerskab som muligt, vil arbejdet igennem 2019 inkludere et samarbejde med en række aktørgrupper: Repræsentanter fra projektgrupperne Referencegruppe (herunder erhvervs livet og de relevante faglige organisationer) De kommunale skoleforvaltninger Folkeskolelederne (herunder lærerne, bestyrelserne og elevrådene)

6 6 Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu 2019 Ilinniarnertuunngorniarfinni rektorit, ilinniartitsisut aamma ilinniarnertuunngorniat. Qitiusumik ilinniarfiit ataatsimut siunnersuisoqatigiivi (aamma ilinniartitsisut ilinniagaqartullu) Ilinniartitsinermik Ilisimatusarfik Majoriaq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik, aamma Naalakkersuisoqarfiillu allat Utimut nalunaaruteqarnissat Ingerlatsisut tamakkua akulerunneqarneri ilaatigut pisassaaq aaqqissuussaanerit pioreersut iluanni, aammali immikkut ataat simiinnertigut. Ingerlatsisut assigiinngiiaarnerisa kingunerissagunarpaat aaqqissuussinerit assigiinngittarnissaat. Taak kualu ilaat Naalakkersuisoqarfimmiit aaqqissuunneqartassapput/ suliniutigineqassapput. Suliat isumaliutaavoq inaarsarneqassasut junip naanerani. Kingusinnerpaamik taamaasinerani Suleqatigiissitap neriuutigaa ) gruppit ingerlatsisut ataasiakkaat suliaan nik tigusaqareersimanissaq. Suliat tamakkua assigiin ngiiaartorujussuusinnaapput. Ilaatigut tassaasinnaapput inassuteqaatinik ersarissaaneq aaqqissuussinerlu, isumassarsianik nutaanik allaaserinninnerit, periarfissat, unammilligassat, pissutsit killiliisut imaluunniit tassaasinnaallutik pissutsit Suleqatigiissitap eqqumaffigisariaqagai, nalilersuinerit ineriartortitsinerillu ingerlateqqinneranni. Sulilluarisi. Rektorerne på gymnasierne, gymnasielærerne og eleverne Brancheskolernes Fællesråd (herunder erhvervsuddannelseslærerne og eleverne) Institut for læring Majoriaq Uddannelsesstyrelsen og andre departementer Tilbagemelding Inddragelsen af disse aktørgrupper vil dels ske gennem en eksisterende organisation og dels gennem særligt etablerede møder. Aktørgruppernes forskellighed medfører sandsynligvis forskellige processer. En del af dem tages der initiativ til fra Departementets side. Arbejdet tænkes færdiggjort ved udgangen af juni måned. Senest på dette tidspunkt håber Arbejdsgruppen ) at modtage produktet af de enkelte aktørgruppers diskussioner. Disse produkter kan være mangeartede. Det kan både være nuanceringer af anbefalingerne i diskussionsoplæggene, beskrivelser af nye ideer, muligheder, udfordringer, begrænsninger eller blot noget som Arbejdsgruppen skal være særligt opmærksomme på i det videre analyse- og udviklingsarbejde. God arbejdslyst. Suleqatigiissitaq sinnerlugu. Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta Siiva Fleischer, Suleqatigiissitami siulittaasoq & Poul Klitgaard, Suliniummi aqutsisoq På Arbejdsgruppens vegne. Venlig hilsen Siiva Fleischer, Formand for Arbejdsgruppen & Poul Klitgaard, Projektleder

7 Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Tunngaviusumik atuarfik (ukiut 8) Grundskole (8-årig) klasse Atuaqqinneq (ukiut 4) Overbygning(4-årig) Ukiuni sisamani ataqatigiittumik ingerlatsineq 4-årigt sammenhængende forløb GUX (Ukiut 3) GUX (3-årig) GUX piginnaasat nalinginnaasut GUX generel studiekompetence Ilinniartitaanerit allatut ittut Andre former for ungdomsuddannelser Tunngaviusumik ilinniarfiit aamma inuussutissarsiornermut ilinniarfiit naatsut Grunduddannelser og korte erhvervsuddannelser EUD (Ukiut4) EUD (4-årig) klasse klasse Ukiuni aqqaneq marluni atuartussaatitaaneq 12-årigt obligatorisk skolegang GUX-ilassutitut GUX supplering Allakkiaq: GUX (ukiut 3) imal. EUD (ukiut 4) aatsaat ukiuni 13-ini 14-inilu atuareerluni naammassineqassapput. Inuussutissarsiornermut ilinniarfiit ilinniarqqinneq Erhvervsuddannelser overbygning Note: En GUX (3-årig) eller EUD (4-årig) afsluttes først efter hhv. 13 og 14 års skolegang. 13. klasse Ingerlaqqiffiusumik ilinniarneq Videreuddannelser

8 8 Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu Perorsaaneq/ Ilinniartitsineq 1.0 Pædagogik/ læring 1.1 Oqallinneq aamma katersineq Suliat ingerlaqqinnerat pitsaassusilerumallugu Suleqatigiissitap neriuutigaa gruppit peqataasut tamarmik suliniutinut suleqatigiissitat inassuteqaataat oqallisigissagaat, aammalu ilassutissanik katersanut inassuteqaateqassasut. Aallaavigalugit gruppit peqataasut inissisimaffigisaat ilinniartitaanerni, gruppit peqataasut ilisimasaat aamma misilittagaat, kissaatigineqarpoq apeqqutit tulliuttut akineqarnissaat: 1. Suliniutinut suleqatigiissitap inassuteqaatai periarfissanik aamma unammilligassanik qanoq ittunik kinguneqarpat? (gruppit peqataasut tamarmik inassuteqaatinut tamanut isummersuuteqarnissaat) 2. Perorsaanermi aamma ilinniartitsinermi iliuusissat ilassutit qanoq ittut tapersersuisinnaappat naalakkersuinikkut anguniakkanik, ataqatigiissumik aamma eqaatsumik ilinniartitaanernik aaqqissuussinissamut? 1.2 Inassuteqaatit Suliniutinut suleqatigiissitap siunnersuutai ineriartortitsinissamik perorsaanermi aamma ilinniartitsinermi ilinniartitaanerit iluanni imaqarput ilinniartitaanerit immikkoortuinut tunngasunik (Atuarfik tunngaviusoq, Ilinniarnertuunngorniarfik aamma Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit, kiisalu inuusuttuaqqanut ilinniartitaanerit allat) aamma siunnersuutit peqataatitsisuusut amerlanerusunik imaluunniit ilinniartitaanerni tamakkiisuni. Ilanngullugulu eqqaaneqassaaq perorsaaneq /ilinniartitsineq aaqqissuussaanerlu /aaqqissuussineq imminnut atalluinnarmata, kisiannili inassuteqaatit aaqqissuussaanermut aamma aaqqissuussinernut immikkut oqallisissiami allami sammineqassallutik. Inassuteqaatit assigiinngisitaartut amerlasuujupput, taamaattumillu qulequttami siammasinnerusumi atuartitsineq ilaallutik. Suli itinerusumik sammisaqarneq paasissutissanik pineqartuni / sammisani nassaarineqarsinnaapput suliniutinut suleqatigiit nalunaarusiaanni, eqikkakkamik ataatsimut allatatut gruppinut peqataasunut tamanut nassiunneqartuni. 1.1 Debat og input For at kvalificere det videre arbejdet, er det Arbejdsgruppen forhåbning, at alle involverede aktørgrupper vil debattere projektgruppernes anbefalinger og komme med nuancerende input til anbefalingernes indhold. Med udgangspunkt i aktørgruppens position i eller omkring uddannelsessystemet, aktørgruppens viden og erfaringer ønskes følgende spørgsmål besvaret: 1. Hvilke muligheder og udfordringer indebærer projektgruppernes anbefalinger? (alle aktørgrupper behøver ikke nødvendigvis forholde sig til alle anbefalingerne) 2. Hvilke yderligere pædagogiske og læringsmæssige tiltag kan støtte op omkring den politiske målsætning om et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem? 1.2 Anbefalinger Projektgrupperens forslag til udvikling af pædagogik og læring i uddannelsessystemet omhandler både elementer, der alene vedrører et delområde af uddannelsessystemet (Grundskolen, Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesområdet samt Andre former for ungdomsuddannelser) og forslag som inkluderer flere eller alle områder af uddannelsessystemet. Det skal ligeledes nævnes at pædagogik/læring og organisation/struktur i høj grad hænger sammen men at anbefalinger vedrørende organisation og struktur så vidt muligt bliver behandlet særskilt i et andet diskussionsoplæg. Anbefalingerne er mangeartede og indgår derfor under den mere brede term Undervisning Yderligere uddybende oplysninger om de nævnte elementer/emner kan findes i projektgruppernes rapporter, som i sammenskrevet form er udsendt til alle aktørgrupper.

9 Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Atuartitsineq Suliniutinut suleqatigiissitat tamarmik inassuteqaatinik saqqummiussaqarput ilinniartitaanerni tamarmiusuni atuartitsisarnerup / ilinniartitsinerup ineriartortinnissaanut. Ungalusani eqqaaneqartarput suliniutinut suleqatigiissitat taaguutaat, kisiannili inassuteqaatit annertuutigut aamma ilaasarsinnaapput ilinniartitaanernik aaqqissuussinerit ilaanni allani, taamaattumillu oqallinnerni ilaasariaqarlutik. Ilaatigut inassutigineqarput: Atuartitsineq ajornartorsiutinik isiginiaaviusumik aaqqissuussariaqarpoq / suliniutinik ingerlatsinermi suleriaaseq (Atuarfik tunngaviusoq) Fagit assigiinngitsut akimorlugit aaqqissuussineq nukittorsarneqassaaq (Atuarfik tunngaviusoq) Atuartitsineq perorsaasuussaaq aammalu ilinniarfiullunilu (Atuarfik tunngaviusoq) Pillugu: oqaatsinik ilinniartitsineq: Oqaatsit sakkuupput oqaatsinut politikkilerinerunngitsut Ilinniartut aallussisinneqartassapput allattariarsornermi aamma ilinniagasserinermi kulturimik kiisalu ilinniakkerinermi teknikkimik / periaatsinik (GUX) eqqarsaatersorfiusumik tunngaveqarneq ilinniartitsinermi aallaaviussaaq (GUX) Atuartitsinermi assigiinngisitaartitsineq aallunneqartassaaq aamma Portfolio (GUX) Ilinniartitsineq ersarissuussaaq, tamat ilisimasariaqagaannik ilinniartitsinerussalluni, nammineersinnaalersitissalluni ilinniartuni namminerni ataasiakkaani, aammalu atuartumik ikaarsaartitsissalluni ilinniartuunermut (GUX) Aallullugit siuariartortitsineq / siumukarneq aamma ataqatigiinneri fagit ilinniakkat (GUX) Inassutigineqarpoq inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni suli annertunerusumik oqallisigineqassasut perorsaaneq aamma ilinniartitseriaatsit pillugit ilinniakkat (EUD) Annertusisamik qarasaasiatigut ilinniartitsinermik E learning atuartitsinermi atuisarneq (EUD) ( Klassini aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni). Atuartitsineq tassaassaaq paasinarsisitsisarneq, piareersaaneq aamma piginnaasanik tunioraaneq (Inuusuttuaqqanut ilinniartitaaneerit allat) Perorsaaneq/ilinniartitseriaatsinik ilinniarneq naleqqussagaassaaq siunertanut atuartitsinerit ingerlanneqarneranni (Inuusuttuaqqanut ilinniartitaaneerit allat) Piviusumik atuartitsinermi assigiinngisitaartitsineq (Inuusuttuaqqanut ilinniartitaaneerit allat) Inassutigineqarpoq suliniutit maanna piusut misissorluarneqassasut: Qaqisa (Ingerlaqqiffik) Undervisning Alle projektgrupperne fremkommer med anbefalinger til udviklingen af undervisningen i hele uddannelsessystemet. I parentes er nævnt projektgruppens navn, men anbefalingerne kan i vid udstrækning ligeledes indgå i andre dele af uddannelsessystemet og bør derfor indgå i diskussionerne. Der anbefales blandt andet: Undervisningen skal være problemorienteret/projektarbejdsform (Grundskolen) Tværfagligheden bør styrkes (Grundskolen) Undervisningen skal både være dannende og uddannende (Grundskolen) Vedr. sprogundervisning: Sprog er et redskab ikke en sprogpolitisk arena Eleverne skal udsættes for en skrive- og lektiekultur samt studieteknik/metodik (GUX) Mind-set-baseret undervisning (GUX) Fokus på variation i undervisningen og Portfolio (GUX) Læring skal være synlig, almendannende, skabe selvstændighed hos den enkelte og transformere eleven til en studerende (GUX) Fokus på progression og sammenhæng i fagene (GUX) Det anbefales, at man i erhvervsuddannelsesområdet i højere grad diskuterer pædagogik og didaktik (EUD) Yderligere brug af E-learning i undervisningen (EUD) (både i klasse og som en del af de eksisterende erhvervsuddannelser). Undervisningen skal være afklarende, forberedende og kompetencegivende (Andre former for ungdomsuddannelse) Pædagogik/didaktik skal tilpasses de formål, der er med undervisningsforløbene (Andre former for ungdomsuddannelse) Reel undervisningsdifferentiering (Andre former for ungdomsuddannelse) Det anbefales at se nærmere på det eksisterende tiltag: Qaqisa (Overbygningen)

10 10 Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu 2019 E-learning nunaqarfiit atuarfiini atuartitsinerup ilaatut inissisimalertariaqarpoq illoqarfimmi atuariartornissamut piareersaatitut (Ingerlaqqiffik) Ilikkagassanut anguniakkat aamma pilersaarutit IT-mi, fagini /ilikkagassani assigiinngitsuni Atuarfimmi tun ngaviusumi nutarterneqassapput (Ingerlaqqiffik) Suliaqarneq aamma atuineq flipped-classroom-imi ingerlatsinermik (Ingerlaqqiffik aamma E-learning) Qarasaasiakkut atuartitsineq E-undervisningimaqartariaqarpoq ingerlatsinernik ataatsikkoortunik aamma ataatsikkuunngitsunik (E-learning) Atuartitsinermi ilanngunneqarsinnaapput periaatsit Blended learning, E-Twinning aamma Virtual Reality (E-learning) OBS. Suliniutinut suleqatigiissitap suliaanik tamakkiisumik ataatsimut katersatut allaaserinnilluni nalunaarusiami nassaassaapput itisilerinerit pineqartunut Flipped-classroom, ataatsikkoortumik aamma ataatsikkuunngitsumik atuartit seriaatsinut, Blended Learning, E-Twinning aamma Virtual Reality. E-learning bør inddrages i undervisningen på bygdeskolerne som forberedelse til bylivet (Overbygningen) Læringsmål og planer for IT, fag og fagområder i Grundskolen revideres (Overbygningen) Udarbejdelse og brug af flippedclassroom-forløb (Overbygningen og E-learning) E-undervisningen bør indeholde både synkrone og asynkrone elementer (E-learning) I undervisningen bør inddrages Blended learning, E-Twinning og Virtual Reality (E-learning) OBS. I den fulde sammenskrivning af projektgruppernes rapporter findes uddybende beskrivelser af Flipped-classroom, synkron og asynkron undervisning, Blended Learning, E-Twinning og Virtual Reality.

11 Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Ilitsersuisarneq/ siunnersuisarneq/ isumassuineq 2.0 Vejledning/ rådgivning/ omsorg 2.1 Oqallinneq aamma katersineq Suliat suli annerusumik pitsaassusilerumallugit Suleqatigiissitap neriuutigaa gruppit peqataasut tamarmik suliniutinut suleqatigiissitat inassutigisaat oqallisigissagaat, inassutigineqartunullu assigiinngisitaartunik imarisaanut inassuteqaateqassasut. Gruppit suleqatigiissitat ilinniartitaanerni imaluunniit ilinniartitaanerit eqqaanni qanoq inissisimaneri, gruppit peqataasut ilisimasaat aamma misilittagaallu aallaavigalugit kissaatigineqarpoq apeqqutit tulliuttut akineqarnissaat: 3. Periarfissat qanoq ittut aamma unammilligassat qanoq ittut suliniutinut suleqatigiissitat inassuteqaataasa kingunerissavaat? (pisariaqanngilaq gruppit peqataasut tamarmik inassuteqaatinut tamakkiisumik isummersuuteqarnissaat) 4. Ilitsersuisarnermi, siunnersuisarnermi aamma isumassui nikkut suliniutit iliuusissat qanoq ittut tapertaasinnaappat politikkikkut inassuteqaatit naammassiniarnissaannut, meeqqat aamma inuusuttuaqqat suli maannamiit amerlanerusut ilinniartitaanerni ingerlalluarnissaan nut ilinniakkaminnillu naammassisaqartarnissaannut? 2.2 Inassuteqaatit Suliniutinut suleqatigiissitap siunnersuutai ilitsersuisarnermut, siunnersuisarnermut isumassuinermullu suliniutissanut imaqar poq ilaatigut taamaallaat ilinniartitaanerni immikkoortut ilaannut sammititaasunik (atuarfimmut tunngaviusumut, ilinniarnertuunngorniarfimmut aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut) aamma siunnersuutinik ilinniartitaanerni ingerlatsivinnut suli amerlanerusunut imaluunniit ilinniartitaanernut tamarmiusunut sammititaasunik. Ilassutitut itisilerutaasunik paasissutissanik pineqartut / sammisat pillugit suliniutinut suleqatigiissitat nalunaarutaanni nassaassaapput, ataatsimoortillugit katersatut allanneqartumi gruppinullu peqataasunut nassiunneqarsimasumi. Ilitsersuisarneq /Siunnersuisarneq pioreersoq Paasissutissat Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfimmiit: Kissaatiginarpoq suleqatigiissitamik pilersitsisoqarnissaa, peqqissaartumik nalilersuisinnaasumik ilitsersuisarnermik suliassaqarfimmi. Pisariaqarpoq aaqqissuussaanerup allanngortinnissaa. Tamatumunngalu ilassutitut Ilinniarner 2.1 Debat og input For at kvalificere det videre arbejdet, er det Arbejdsgruppen forhåbning, at alle involverede aktørgrupper vil debattere projektgruppernes anbefalinger og komme med nuancerende input til anbefalingernes indhold. Med udgangspunkt i aktørgruppens position i eller omkring uddannelsessystemet, aktørgruppens viden og erfaringer ønskes følgende spørgsmål besvaret: 3. Hvilke muligheder og udfordringer indebærer projektgruppernes anbefalinger? (alle aktørgrupper behøver ikke nødvendigvis forholde sig til alle anbefalingerne) 4. Hvilke yderligere vejledning- rådgivnings- og omsorgsmæssige tiltag kan støtte op omkring den politiske målsætning om, at et større antal børn og unge trives i hele uddannelsessystemet og gennemfører en ungdomsuddannelse? 2.2 Anbefalinger Projektgrupperens forslag til udvikling af vejlednings-, rådgivnings- og omsorgsmæssige tiltag omhandler både elementer, der alene vedrører et delområde af uddannelsessystemet (Grundskolen, Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesområdet samt Andre former for ungdomsuddannelser) og forslag som inkluderer flere eller alle områder af uddannelsessystemet. Yderligere uddybende oplysninger om de nævnte elementer/emner kan findes i projektgruppernes rapporter, som i sammenskrevet form er udsendt til alle aktørgrupper. Den eksisterende vejledning Input fra Center for National Vejledning: Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som foretager en grundig analyse af vejledningsområdet. Der er behov for at ændre strukturen. I forlængelse af dette

12 12 Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu 2019 tuunngorniarfimmik ingerlatsiviusuniit (GUX) siunnersuutigineqarpoq ilitsersuisarneq tamarmi Nuna Tamakkerlugu Ilitsersuisarfimmut katersorneqassasoq. Oqaatigiumasaq: Ilitsersuisarnermik ingerlatsivimmut atatillugu nalilersuinermik aallartitsisoqarnikuuvoq, tassanilu aamma Majoriaq ilaavoq. Kalaallit Illuini Danmark-imiittuni ilitsersuisarneq nukittorsartariaqarpoq. Isumaliutersuutaasariaqarpoq qanoq Ilinniartitaanerit pillugit angalatitat Uddannelseskaravanen siunissami ilanngunneqassanersoq. Suliniutit nutaat ilinniartitaanernut ilitsersuisarneq pillugu. Suliniutinut suleqatigiissitat Atuarfimmut tunngaviusunut, Ilinniarnertuunngorniartarnermut (GUX), Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut (EUD), Inuusuttuaqqanut ilinniartitaanerit allat aamma Ingerlaqqiffik inassuteqaateqarput suliniutissanik assigiinngitsunik, ilitsersuisarnermut, siunnersuisarnermut aamma isumassuinermut sammisunik. Assersuutigalugit: Atorfinititsineq isumaginninnermi siunnersortinik / allatigut isumassuinermik inunnik suliaqartartunik, atuartut tamarmik ornissinnaasaannik. Siunnersorteqartarnermik aaqqissuussineq mentoreqarneq ilinniartitaanerni tamakkiisumik pilersinneqassasoq. Suliffeqarnikkut qaffakkiartuaarfiusussamik siunnersorneqartarneq / pilersaaruteqarneq meeqqerivimmiit ilinniakkamik naammassisaqarnermut. Atorlugu Mind-up-program-i. Isumannaarisoq inuusuttuaqqat ulluinnarni nukissaqarnerullutik ingerlatsisinnaanerannik. Atuartut angerlarsimaffii Elevhjem-it ulloq unnuarlu sulisoqassapput, angerlarsimaffippalaartumillu aaqqissuussaallutik klassini fagit nutaat: Inuttut ineriartorneq & Kalaallit Nunaanni suliffeqarneq. Atuartunik tapersersuisarnerni aamma ilitsersuisarnerni MIO -p akulerunneqartarnissaa. Ineriartortitseqataaneq suliffeqarfinnik aningaasarsiornikkut isumaginninnikkullu siunertallit atuartunut sanngiinnerusunut sammititat. foreslår projektgruppen Gymnasieområdet (GUX), at al vejledning samles i Center for National vejledning. Bemærkning: Der er igangsat en evaluering af vejledningsområdet, hvilket også omhandler Majoriaq. Vejledningen i de grønlandske huse i DK bør styrkes. Det bør overvejes, hvordan Uddannelseskaravanen integreres i fremtidige forløb. Nye initiativer omhandlende vejledning Projektgrupperne Grundskolen, Gymnasieområdet (GUX), Erhvervsuddannelsesområdet (EUD), Andre former for ungdomsuddannelse og Overbygningen anbefaler på forskellig vis tiltag, som omhandler vedledning, rådgivning og omsorg. Eksempelvis: Ansættelse af socialrådgivere/andre omsorgspersoner, som alle elever har adgang til. En mentorordning etableres hele uddannelsessystemet. Karrierevejledning/planer fra børnehave til endt uddannelse Brug af Mind-up-programmet. Sikrer unge et større mentalt overskud i hverdagen. Elevhjemmene skal være døgnbemandede og indrettes hjemligt Nye fag i klasse: Personlig udvikling & Arbejdsmarkedet i Grønland. Inddragelse af MIO i forbindelse med støtte og vejledning af elever. Medudvikling af socialøkonomiske virksomheder til den svageste gruppe af eleverne.

13 Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Ikaarsaartarfiit Suliniutinut suleqatigiissitat Ilinniarnertuunngorniartarnermut (GUX), Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut (EUD) aamma Ingerlaqqiffik pillugu inassuteqarput suliniutissanik assigiinngitsunik, ilitsersuisarnermut, siunnersuisarnermut aamma isumassuinermut sammiveqartunik. Ilaatigut inassutigineqarput: Inuusuttuaqqamiit inuusuttuaqqamut suliniutit, GUXimi ilinniartut misigisartakkaminnik / misilittakkaminnik meeqqat atuarfianni atuartunut ingerlatitseqqittarneri. Suliaqartoqassaaq video-mik ilisarititsissutaasumik Ilinniarnertuunngorniarfinniit. Ingerlatsinerni peqatigiinnermi inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit, inuussutissarsiortut aamma meeqqat atuarfiata akoranni ilannguttariaqarpoq ilitsersuisarneq. Nunaqarfimmiit illoqarfimmut nuunnermut atatillugu nalilersuisoqartariaqarpoq atuartut perorsimassusiannik. Atuartunullu angerlarsimaffiit paasisimasaqassallutik atuar tunut ataasiakkaanut tunngasuni, taakkua illoqarfimmi atuartut angerlarsimaffiannut isertilinnginnerini. Ikaarsaarfimmi Atuarfiup tunngaviusup aamma Atuarfiup ingerlaqqiffiusup akornanni pilersinneqartassaaq periarfissaq sungiusaammik najugaqartarnermut atuartunut angerlarsimaffimmi, immaqa angajoqqaanik peqateqarluni. Angajoqqaat inissisimaneri Suliniutinut suleqatigiissitat Atuarfik tunngaviusoq, Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit (EUD) aamma Ingerlaqqiffik tamarmik inassuteqarput (assigiinngitsutigut) angajoqqaat akulerunneqartassasut meeqqami atuarneranni. Taamaattut ersersinneqarput inassuteqaatitsigut makkunuuna: Nunamut tamarmut atuuttussanik suliniutissanik suliaqartarnerni angajoqqaanut inassuteqaateqarfiusuni Angajoqqaanut isumaqatigiissutinik pilersitsisarneq Ilinniarnertuunngorniarfinnit misilittakkat (GUX) (angajoqqaanut attaveqartarneq pillugu) immaqa Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut (EUD) atugassiissutigineqarsinnaasoq Tunngaviusumik atuarfiup aamma atuarfiup ingerlaqqiffiusup akoranni ikaarsaartarfimmik aaqqissuussinermi periarfissaqartoq sungiusaammik ingerlatsisarnermut pilersitsisoqarsinnaasoq atuartut angerlarsimaffianni elevhjem-ip aamma atuarfiup akornanni. Atuartut angerlarsimaffiini ersarissunik akisussaaffiit agguataarsimanerannik ersittumik pilersitsisoqassasoq, angajoqqaat, atuartut angerlarsimaffiata aamma atuarfiup akornanni. Atuartut suliniummut suleqatigiinni Ingerlaqqiffik peqataasut ersersippaat angajoqqaanit tapersersorneqarneq annertunerusinnaasoq. Brobygning Projektgrupperne Gymnasieområdet (GUX), Erhvervsuddannelsesområdet (EUD) og Overbygningen anbefaler på forskellig vis tiltag, som omhandler vedledning, rådgivning og omsorg. Blandt anbefales: Ung-til-ung -initiativer, hvor GUX-elever formidler deres oplevelser til folkeskolelever. Der skal udarbejdes præsentationsvideoer af gymnasierne. I samspillet af aktiviteterne omkring erhvervsuddannelserne, erhvervslivet og folkeskolen bør indgå vejledning I forbindelse med flytning fra bygd til by bør der foretages en vurdering af elevernes modenhed. Og elevhjemmene skal have indsigt i de enkelte eleverne inden flytningen. I brobygningsarbejdet mellem Grundskolen og Overbygningen skabes en mulighed for et praktikophold på elevhjemmet eventuelt sammen med forældrene. Forældrenes rolle Projektgrupperne Grundskolen, Erhvervsuddannelsesområdet (EUD) og Overbygningen anbefaler alle (på forskellig vis) inddragelse af forældrene i og omkring deres børns skolegang. Dette kommer til udtryk gennem følgende anbefalinger: Udarbejdelse af national indsats med anbefalinger til forældrene Etablering af forældrekontrakter At erfaringerne fra gymnasieområdet (GUX) (vedrørende kontakten til forældrene) måske overføres til erhvervsuddannelserne (EUD) At der i brobygningsarbejdet mellem Grundskolen og Overbygningen skabes en mulighed for et praktikophold på elevhjemmet eventuelt sammen med forældrene. At der på elevhjemmene skal være en klar ansvarsfordeling mellem forældre, elevhjem og skole De elever der deltog i projektgruppen Overbygningen gav udtryk for et ønske om mere forældrestøtte

14 14 Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu Aaqqissuussineq/ aaqqissuussaaneq 3.0 Organisering/ struktur 3.1 Oqallinneq aamma katersineq Suliat ingerlaqqinnerat pitsaassusilerumallugu Suleqatigiissitap neriuutigaa gruppit peqataasut tamarmik suliniutinut suleqatigiissitat inassuteqaataat oqallisigissagaat, aammalu ilassutissanik katersanut inassuteqaateqassasut. Aallaavigalugit gruppit peqataasut inissisimaffigisaat ilinniartitaanerni, gruppit peqataasut ilisimasaat aamma misilittagaat, kissaatigineqarpoq apeqqutit tulliuttut akineqarnissaat: 5. Suliniutinut suleqatigiissitap inassuteqaatai periarfissanik aamma unammilligassanik qanoq ittunik kinguneqarpat? (gruppit peqataasut tamarmik inassuteqaatinut tamanut isummersuuteqarnissaat) 6. Aaqqissuussaanikkut / aaqqissuussinikkut iliuusissat ilassutit qanoq ittut tapersersuisinnaappat naalakkersuinikkut anguniakkanik, ataqatigiissumik aamma eqaatsumik ilinniartitaanernik aaqqissuussinissamut? 3.2 Inassuteqaatit Suliniutinut suleqatigiissitap siunnersuutai ineriartortitsinissamik aaqqissuussaanermut / aaqqissuussinermut ilinniartitaanerit iluanni imaqarput ilinniartitaanerit immikkoortuinut tunngasunik (Atuarfik tunngaviusoq, Ilinniarnertuunngorniarfik aamma Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit, kiisalu inuusuttuaqqanut ilinniartitaanerit allat) aamma siunnersuutit peqataatitsisuusut amerlanerusunik imaluunniit ilinniartitaanerni tamakkiisuni. Aallarniutigalugu allaaserineqassapput siunnersuutit ilinniartitaanerni immikkoortunut eqqaaneqartunut tunngasut. Ilanngullugulu aamma eqqaaneqassaaq aaqqissuussaanermut / aaqqissuussinermut aamma atuartitsinerit imarisaat annertuumik imminnut atammata, taamaattumillu aamma tulliuttuni imarisassaannut tunngasumik isumaliutit sammineqassammata. Suli itinerusumik sammisaqarneq paasissutissanik pineqartuni / sammisani nassaarineqarsinnaapput suliniutinut suleqatigiit nalunaarusiaanni, eqikkakkamik ataatsimut allatatut gruppinut peqataasunut tamanut nassiunneqartuni. 3.1 Debat og input For at kvalificere det videre arbejdet, er det Arbejdsgruppen forhåbning, at alle involverede aktørgrupper vil debattere projektgruppernes anbefalinger og komme med nuancerende input til anbefalingernes indhold. Med udgangspunkt i aktørgruppens position i eller omkring uddannelsessystemet, aktørgruppens viden og erfaringer ønskes følgende spørgsmål besvaret: 5. Hvilke muligheder og udfordringer indebærer projektgruppernes anbefalinger? (alle aktørgrupper behøver ikke nødvendigvis forholde sig til alle anbefalingerne) 6. Hvilke yderligere organisatoriske/ strukturelle tiltag kan støtte op omkring den politiske målsætning om et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem? 3.2 Anbefalinger Projektgrupperens forslag til udvikling af organiseringen/strukturen af uddannelsessystemet omhandler både elementer, der alene vedrører et delområde af uddannelsessystemet (Grundskolen, Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesområdet samt Andre former for ungdomsuddannelser) og forslag som inkluderer flere eller alle områder af uddannelsessystemet. Indledningsvis beskrives de forslag, som omhandler de nævnte delområder af uddannelsessystemet. Det skal ligeledes nævnes at organisering/ struktur og undervisningens indhold i høj grad hænger sammen og at der derfor i den efterfølgende også vil indgå indholdsmæssige overvejelser. Yderligere uddybende oplysninger om de nævnte elementer/emner kan findes i projektgruppernes rapporter, som i sammenskrevet form er udsendt til alle aktørgrupper.

15 Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Atuarfik tunngaviusoq (1.-8. klassit) Qitiusumi katersuuttitsineq & akisussaaffik Pingaarnertut Atuarfimmut tunngaviusumut tunngatillugu suleqatigiissitap inassutigaa suliassaqarfimmut tamatumunnga akisussaaffik nuunneqassasoq kommuniniit Namminersorlutik Oqartussanut. Taamatut qitiusumik ingerlatsinermut tunngavilersuutaavoq kommunini atuarfeqarnermut ingerlatsiviit perorsaanikkut aamma ilinniartitseriaatsit pillugit ilinniakkatigut piginnaanernik pisariaqartunik peqannginneri, aalajangiisarnerni pisariaqartunik, atuarfiup ulluinnarni iluatsittumik ingerlasinnaaneranut tunngaviusussanik. Suliassaqarfimmik qitiusumi katersuuttitsineq suliniummut suleqatigiissitaq naapertorlugu aamma imaqartariaqarpoq ilitsersuisarnikkut suliniutinik. Tamatuma qularnaassavaa atuartut it missaannaannik amerlassuseqartut ilitsersorneqartarnikkut assigiissumik sullinneqalernissaat. Alloriarnerit aamma ilikkagassat Aallaavittut suliniummut suleqatigiissitap inassutigaa pingasunut avitsisimanerup atorunnaarnissaa, aamma atuartut qanoq inerisimatigineri ilikkagassatigullu piginnaasaat tunngavigalugit ukioqatigiiaanut agguisarneq akimorlugu atuartinneqartalernissaat. Atuartut ilikkagassamiit ilikkagassamut atuartinneqarsinnaassapput klassimi atuartup piginnaaneqarfigisaani. Suliniut taanna ilassuserneqassaaq eqaallisakkamik pilersaarusioriaatsimik (eqaatsumik skema-mik aaqqissuussisarnermik) aamma ilikkagassanik neqeroorutaasunik klassini minnerni annikillisaanermik. Aallaavigalugu nal. ak. atuarfimmi tunngaviusumi atuartitsiviusartut, ataatsimut isigisumik ileqqunik tunngaveqannginnissaat, kisiannili atuartut qanoq ittunik pisariaqartitsinerannik, ilikkagassat fagit ikinnerusut ukiuni siullerni peqataassapput atuartut ullormik immikkoortitaagaannginnerisumik misigisaqartarnissaannut. Atuartitsineq ataatsimut suliniutinut sammititaanerusumik aaqqissuussaasariaqarpoq, suliassaqarfiit akimorlugit aamma modul-ikkaartunik aaqqissuussaalluni. Kingulliup taarsissavai maanna lektionit 45/90 -inik minutsinik sivisussusillit. Tamatumunngalu tapiliullugu suliniutinut suleqatigiissitap siunnersuutigaa ilitsersuisarneq aamma siunissami suliassanut sammivilimmik pilersaarusiortarneq fagitut immikkoortutut pilersinneqassasoq, periarfissaassasorlu atuartut faginik ilikkagassanik toqqaasinnaasarnissaat immikkut soqutigisarisaminnik. Atuartitsinermi assistentimik atuinerup annertusisap saniatigut suliniummut suleqatigiissitap siunnersuutigaa ilinniartitsisut tamarmik atuartitsissutini itisilerlugit ilinniarsimasaminni annerusumik atuartitsisalernissaat. Tamatumunnga atatillugu suliniummut E-learning suleqatigiissitap siunnersuutigaa meeqqat atuarfiisa ataasiakkaat atuartitsisussaminnik amigaateqarfigisaanni ilikkagassani Grundskolen (1.-8. klasse) Centralisering & ansvar Overordnet set anbefaler projektgruppen Grundskolen, at ansvaret for dette område flyttes fra kommunerne til Selvstyret. Argumentet for en sådan centralisering er, at de kommunale skoleforvaltninger ikke har de pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, som er nødvendige for at træffe de beslutninger, der får en skolehverdag til at fungere. En centralisering bør ifølge projektgruppen ligeledes omhandle vejledningsindsatsen. Dette skal sikre, at alle de kun ca folkeskoleelever får adgang til det samme niveau af vejledning. Trin og fag Som udgangspunkt anbefaler projektgruppen, at trindelingen ophører og at eleverne i forhold til modenhed og faglig formåen i højere grad skal kunne undervises på tværs af årgange. Eleverne skal fra fag til fag kunne undervises på det klassetrin, han/hun har kompetencerne til. Dette tiltag skal kombineres med øget brug af fleksibel planlægning (fleksibel skemalægning) og en minimering af fagudbuddet på de mindske klassetrin. Med udgangspunkt i at antallet af undervisningstimer i grundskolen som helhed ikke skal baseres på tradition, men på hvad eleverne har brug for skal færre fag i de første skoleår medvirke til, at eleverne oplever dagen mindre fragmenteret. Undervisningen bør generelt være mere problemorienteret (projektarbejdsform), tværfaglig og modulopbygget. De sidste skal erstatte de eksisterende lektioner af 45/90 minutter. I forlængelse af dette forslår projektgruppen, at vejledning og karrierelæring etableres som et selvstændigt fag og at det skal være muligt for eleverne at vælge fag, som de har en særlig interesse i. Ud over et forslag og øget brug af undervisningsassistenter, foreslår projektgruppen, at alle lærere i højere grad underviser i deres linjefag. I den forbindelse foreslår projektgruppen E-learning, at der i den udstrækning den enkelte folke-

16 16 Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu 2019 fagini aalajangersimasuni, atuartut atuartinneqarsinnaasariaqartut ungasissumiit atuartitseriaaseq atorlugu, ilinniartitsisoq pisariaqartunik piginnaaneqartoq sumiiffimmi allami inissisimaffigisaminiit atuartitsisoralugu ingerlanneqartartumik. skole mangler undervisere til bestemte fag bør eleverne kunne undervises gennem fjernundervisning, hvor den pågældende kvalificerede lærer fysisk befinder sig et andet sted. Ilinniarnertuunngorniarfik (GUX) Campus aamma aaqqissuussinerit Ilinniarnertuunngorniartarnermut suliassaqarfimmut suliniummut suleqatigiissitap tamatuma saniatigut siunnersuutigaa, siunissami GUX-it pingasunngorlugit aaqqissuussaanissaat. Taakkua taagorneqarput Classic, Basic aamma Basic-3. Classic pisarneq malillugu aaqqissuussaq, 11., 12. aamma 13. klassini inissisimasoq. Anguniagaq tassani tassaavoq ilinniarnertuunngorniartup kingornagut ilinniakkamik akunnattumik sivisussusilimmik aamma qaffasinnerusumik ilinniakkamik takisuumik aallartitsivigisaligassaa. Basic taamaallaat 11. Aamma 12. Klassini atuutissaaq, isaaffiussallunilu naatsumut aamma akunnattumik takissusilinnut qaffasinnerusunik ilinniakkanut. Kiisalu Basic-3 imarisamigut Basic-imut assingusoq, 11., 12. aamma 13. klassini inissisimasoq. Siunnerfiusut tassani tassa ilinniartut piffissamik annertusisamik pisariaqartitsisartut ilinniarnertuunngorniarnermi Basic tunngavigalugu soraarummeernermik tigusiniarnerminni. Tassani pineqartut tassaapput ilinniarnertuunngorniartut ilikkagaqarniartarnerminni ajornartorsiuteqartartutut nalilerneqarsimasut. Ilinniarnertuunngorniartut taakkua pisariaqartitsisarnerat aallaavigalugu tamatuma saniatigut neqeroorutigineqassaaq ukioq ataaseq fagini ilassutitut ilinniagaqartarneq. Sammiviit aamma ilikkagassat fagit Ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaaneq neqeroorutaassaaq sammivinni aalajangersimasumik amerlassusilinni. Ukiuni 3-ini ingerlanneqartussamik: Pinngortitalerinermi fagit, silaqassutsimut tunngasunik ilinniakkat, inuiaqatigiilerineq aamma isumassarsiorsinnaassuseq /nutaaliorsinnaassuseq. Ukiunik 2-nik sivisussusilimmik: Perorsaaneq, tusagassiorneq aamma isumaginninneq. Sammiviit tamarmik minnerpaatut fagit makkua imarisaria qarpaat: Kalaallisut A, Tuluttut B, Matematikki B aamma inuiaqatigiilerineq C. E-learning-ip annertusisamik atorneqaleriartorneranut atatillugu atorfinititsisoqassaaq immikkut ilinniagalinnik, aammalu ilinniartitsisunik ilinniaqqititsisoqarluni. E-learning atorneqarsinnaavoq immikkut modul-ikkaartumik aaqqissuussanik ilinniartitsinernik ingerlatsisarnerni ilinniagaqartunut fagini sanngiitsunut imaluunniit immikkut ilin niartunut pikkorissunut. E-learning aammattaaq atorneqarsinnaavoq suleqatigiit (atorfeqaqatigiit) suleqatigiittut feedback-eqartarneranni nalilersuisarnerannilu. Gymnasieområdet (GUX) Campus og former Projektgruppen Gymnasieområdet foreslår derudover, at der fremover skal udbydes 3 former for GUX. Disse benævnes Classic, Basic og Basic-3. Classic er den traditionelle, som strækker sig over 11., 12. og 13. klassetrin. Målet med denne er, at de studerende efterfølgende kan påbegynde de mellemlange og lange videregående uddannelser. Basic strækker sig alene over 11. og 12. klassetrin og skal give adgang til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Og endelig skal Basic-3 hvis indhold ligner Basic strække sig over 11., 12. og 13. klassetrin. Målgruppen er de elever, der har brug for ekstra tid for at erhverve sig en studentereksamen som Basic. Dette gælder f.eks. studerende med diagnoser og indlæringsvanskeligheder. I den udstrækning de studerende har brug for det, skal der derudover udbydes 1-årige suppleringsfag/enkeltfag. Retninger og fag Gymnasieuddannelsen skal udbydes i et antal retninger. Med en udstrækning på 3 år: Naturfaglig, humanistisk, samfundsfaglig og kreativ. Med en udstrækning på 2 år: Pædagogik, journalist og social. Alle retninger bør som minimum indeholde fagene: Grønlandsk A, Engelsk B, Matematik B og Samfundsfag C. I forbindelse med øget brug af E-learning skal der både ansættes specialister og ske en efteruddannelse af lærerene. E- learning kan benyttes i særlige modulopbyggede undervisningsforløb til fagligt svage eller særligt dygtige studerende. E-learning kan ligeledes benyttes i forbindelse med kollegialt feedback og evaluering.

17 Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem Ilinniartut ineqarfii Suliniummut suleqatigiissitap inassutigaa annertusisamik ilinniartut ineqarfiinut atatillugu eqaallisakkamik periaaseqartoqalernissaa. Ilaatigut aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqassaaq (sulisutigut aamma aningaasaliissutitsigut) qularnaarumallugu inuusuttuaqqat suli amerlanerusut inersimasunut sunngiffimmini attaqartarnissaasa periarfissaqarnissaa piffissami sunngiffigisaminni, aamma imaqartumik ilinniartunut ukioqqortunerumaanut tapersersuinikkut ingerlatsisoqarnissaanik. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit (EUD) Tunngaviusumik ingerlatsineq, ilinniarfimmiittarneq aamma sungiusaammik suliffiit Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut tunngasumik suliniutinut suleqatigiissitap (EUD) inassutigaa pilersitsisoqarnissaa tunngaviusumik aaqqissuussinermik ukiumik ataatsimik sivisussusilimmik, inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni nalinginnaasuni ukiunik 4-nik sivisussuseqartartuni tunngaviusumik ingerlatsiviusanngitsuni. Pissutigalugu aarlerinaateqarnera ilinniakkamik taamaatitsiinnartarnerup annertunerulersinnaanera suliniummut suleqatigiissitap nangaasaarutigaa inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit ukiunik 4-nik sivisussusillit aggulunneqarnissaat ilinniarfimmi atuartarnermut ukiunik 3-nik sivisussusilimmut aammalu sungiusaammik ukiumi ataatsimi suliffeqartarnermut. Aatsitassanut ilinniarfimmi misilittakkat takutippaat ilinniarfimmi atuartarneq takisooq unammilligassanik pilersitsisartut ilinniartut tigummiinnarniartarneranni. Ilinniarfimmi namminermi sungiusaammik suliffeqarsinnaanerup ammatiinnarnerata saniatigut suliffeqarfinni sungiusaammik suliffeqarsinnaaneq annertusarneqassaaq. Inuussuttuaqqanut ilinniartitaanerit allatut aaqqissuussat Suliniutinut nutaanut taakkununnga aallaaviupput kissaateqarneq pilersitsiumanermik isaaffinnik ilinniakkanillu arlaqarnerusunik inuusuttuaqqanut pilersitsinissamik, taamalu inuusuttu aqqat amerlanerusunut inuusuttuaqqanut ilinniakkamik aallartitsisalernissaat. Naalakkersuinikkut anguniagaasoq tassaavoq kissaatigisaq atuartut 9. klassimi aallartinnerminniilli ilinniartitaanerni ilaasarnissaat, fagit ilikkagassat pioreersut saniatigut, aamma ilinniarnertuunngorniartarnermi aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni ingerlanneqartartut ilaannik ingerlatsisarnissaat. Immikkoortut taakkua pineqartut isumaliutaavoq modul-ikkaartutut sanarfineqassasut, 12. klassillu naammassinissaata tungaanut annerusumik nipilersoqataanissaat assilissami tamarmiusumi. Ilutigisaanillu aamma periarfissaassaaq 11. klassip nalaaniit inuusuttuaqqanut ilinniakkanik pioreersunik aallartitsisarsinnaaneq. Kollegier Projektgruppen anbefaler, at der udøves en større grad af fleksibilitet på kollegieområdet. Der skal dels afsættes resurser (personalemæssige og økonomiske) til at sikrer, de stadig flere unges mulighed for voksenkontakt i fritiden og som også indebærer understøttende aktiviteter for de ældre og mere modne studerende. Erhvervsuddannelsesområdet (EUD) Grundforløb, skoleophold og praktik Projektgruppen Erhvervsuddannelsesområdet (EUD) anbefaler at der etableres 1-årige grundforløb på de gængse 4-årige EUD-uddannelser, hvor der ikke eksisterer grundforløb. På grund af øget risiko for frafald på uddannelserne fraråder projektgruppen, at der på de 4-årige EUD-uddannelser opdeles i tre års skoleophold og 1 års praktikophold. Erfaringer fra Råstofskolen viser, at det lange skoleophold skaber udfordringer i forhold til fastholdelse af eleverne. Samtidig med at muligheden for skolepraktik opretholdes skal muligheden for en rigtig erhvervspraktik optimeres. Andre former for ungdomsuddannelser Udgangspunktet for disse nye tiltag er et ønske om, at skabe flere indgangsmuligheder og uddannelsesveje for de unge, således at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Den politiske vision indebærer et ønske om, at eleverne allerede fra begyndelsen af 9. klassetrin indgår i et uddannelsessystem, som ud over de eksisterende almene fag ligeledes inddrager elementer fra gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet. Disse elementer tænkes modulopbygget og vil frem mod afslutningen af 12. klasse spille en større og større rolle i det samlede billede. Det skal stadig være muligt at påbegynde en af de eksisterende ungdomsuddannelser på 11. klassetrin.

18 18 Ilinniartitaanerup aaqqissuussaanera eqaatsoq ataqatigiittorlu 2019 Aqutsineq Suliniutinut suleqatigiissitap Ingerlaqqiffik inassutigaa inuusuttuaqqanut ilinniartitaanerit allatut aaqqissuussaq aqunneqarnermikkut, aningaasaqarnermikkut inatsisitigullu ingerlatsivimmi inissisimanissaat, ingerlatsinissaallu naammassisaqartarnermik aaqqissuussinermik tunngaveqartumik. Atuartitsineq Suliniutinut suleqatigiissitaq E-learning, klassini fagini ilikkagassani aalajangersimasuni atuartitsisussanik amigaateqarpoq (minnerunngitsumik illoqarfinni inuusuttuaqqanut ilinniartitaanernik ingerlatsiviunngitsuni) atuar tullu ungasissumiit atuartitseriaaseq atorlugu atuartinneqartarnissaat kissaatiginarluni, ilinniartitsisoq atuartitsisoq piginnaanernik pisariartinneqartunik pigisaqartoq allami inissisimalluni ingerlatsisarluni. Tamanna ingerlanneqarluarsinnaavoq ataatsimiititsisarnermut atortorissaarutit taaguuteqartut flipped-classroom-forløb aamma flipped-learning atorlugit Suliniutinut suleqatigiissitaq Inuussuttuaqqanut ilinniartitaanerit allatut aaqqissuussat erseqqissaavoq inuusuttuaqqat ukiut atuarfiusut 12.-issaannik ingerlatsisartut periarfissaqartariaqartut piginnaaneqalersimanissamik suliffeqarnermi peqataasinnaalersitsisunik atuareernermi pisussatut, ilinniagaqaqqinnissaminnullu ilinniariikkaminnik nassarsinnaasassasut. Atuartitsineq tassaasassaaq akuleriissitaq teorii aamma sulisaatsit qulaajaaviussallunilu, piareersaaviussallunilu piviusumillu piginnaasassanik tunioraaviussalluni. (immikkut sammivilersorfiusoq/modul-ikkaartut). Ilisimatusarneq aamma ataatsimut isiginninneq Suliniutinut suleqatigiissitaq Inuusuttuaqqanut ilinniartitaanerit allatut aaqqissuussat inassutigaat pilersitsisoqassasoq ingerlaavartumik ilisimatusarnermik, inuusuttuaq qat siunnerfiusut pillugit, aammalu nutaaliorfiusumik eqqarsartoqassasoq aaqqissuussaanikkut perorsaariaatitsigullu. Suleqatigiissitap aamma siunnersuutigaa pisariaqartoq annertusisamik eqaallisakkamik (taamalu inuusuttuaqqat ilinniakkanik qinigassaanni assigiinngisitaarnerusumik aaqqissuussineq) pisariaqartoq IT-mik aaqqissuussinikkut, tamakkiisumik takussutissiisinnaasumik atuartunut ataasiakkaanut aammali tamarmiusunut atatillugu. Suleqateqarneq namminersortunik aamma pisortani inuussutissarsiutinik Suliniutinut suleqatigiissitaq Inuusuttuaqqanut ilinniartitaanerit allatut aaqqissuussat inassutigaat inuussutissarsiortunik suleqateqarneq pisussaaffilersuiffiunerusumik aaqqissuunneqassasoq, inuttut atukkanut piumasa qaasersuinikkut aammalu inuiaqatigiinni aningaasarsiorner Styring Projektgruppen Overbygningen anbefaler at Andre former for ungdomsuddannelser ledelsesmæssigt, økonomisk og lovgivningsmæssigt forankres i en institution og at den opererer ved hjælp af leverandørmodellen. Undervisningen Projektgruppen E-learning, at der på klassetrin mangler undervisere til bestemte fag (særligt i byer som ikke er ungdomsuddannelsesinstitutioner) bør eleverne kunne undervises gennem fjernundervisning, hvor den pågældende kvalificerede lærer fysisk befinder sig et andet sted. Dette kunne foregå via et konferencesystem, flipped-classroom-forløb og flipped-learning Projektgruppen Andre former for ungdomsuddannelser pointerer, at unge, der gennemfører 12 års skolegang både skal have opnået kvalifikationer, der sætter dem i stand til at indgå i det arbejdsmarked, der følger efter og skal kunne opnå merit med henblik på yderligere uddannelse. Undervisningen skal være skal være en blanding af teori og praksis og være både afklarende, forberedende og reelt kompetencegivende (specialiseringsforløb/moduler). Forskning og overblik Projektgruppen Andre former for ungdomsuddannelser anbefaler, at der etableres en løbende forskning vedr. ungemålgruppen og at der både strukturelt og pædagogisk nytænkes. Gruppen foreslår ligeledes, at det på grund af den øgede grad af fleksibilitet (og dermed en større diversitet i de unges uddannelsesvalg/vej) er nødvendigt med et IT-system, som kan skabe et overblik både hvad angår den enkelte elev og den samlede elevgruppe. Samarbejdet med det private og offentlige erhvervsliv Projektgruppen Andre former for ungdomsuddannelser anbefaler, at samarbejdet med erhvervslivet gøres forpligtende for alle parter gennem sociale klausuler og etablering af socialøkonomiske virk

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Eksamen 19.05.2014 FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Oppgåve 1 Svar på spørsmålet nedanfor med fem seks setningar på estisk. Mida sa tegid eelmisel

Rohkem

QINERSINEQ VALG

QINERSINEQ VALG QINERSINEQ VALG 2013 1 ioqatitsinnit sammi Nunarput silarsuarm iaqatigiittut nunarneqaraluttuinnarmat inu ssaassuseqarluta suarmioqataasullu akisu ut. pissuseqartariaqarpug aqatigiit kissaatitaamaammat

Rohkem

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT IMMIKKOORTUMUT PILERSAARUT SEKTORPLAN FOR KOLLEGIER

Rohkem

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussatut pilersaarutaavoq, ukiullu tulliuttut pissanganartut

Rohkem

NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput,

NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput, NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput, aajukulu ilai/mange i Grønland arbejder med det nordiske

Rohkem

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigiinneermullu Naalakkersuisup Karl Frederik Danielsenip

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 4. november 2016 kl. 9.00 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 2 Inuussutissarsiornermut Nukissiuteqarnermullu Naalakkersuisoq Aqqalu Jerimiassen

Rohkem

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol MANU imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut. MANU samtalevejledning om alkohol. Atortussiat suliarineqarput

Rohkem

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97 Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 978-87-970915-0-0 Allaaserisaq Inuit innarluutillit illersuisoqarfianit

Rohkem

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 Eqqaaveqarfik, Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014-26-p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ 1700 E08-ip pilersaarutaa. Immikkoortoq teknikkimut

Rohkem

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut.

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Ilaatigut pinaveersaartitsinermik sulinermik annertusaajuarnikkut.

Rohkem

my_lauluema

my_lauluema Lauluema Lehiste toomisel A. Annisti tekst rahvaluule õhjal Ester Mägi (1983) Soran Alt q = 144 Oh se da ke na ke va de ta, ae ga i lust üü ri kes ta! üü ri kes ta! 3 Ju ba on leh tis lei na kas ke, hal

Rohkem

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amning og den nye familie. MANU imigassaq pillugu angajoqqaanut

Rohkem

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi 2017-2021 Partii Siumut aamma Partii Atassut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusioratta.

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx UPERNAVIK Upernavik TAPILIUT NR. 1 UPERNAVIK KOMMUNIP PILERSAARUTAA 2008-2015 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 1 KOMMUNEPLAN 2008-2005 FOR UPERNAVIK MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut

Rohkem

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 54. Immikkoortortap ILU 1200-C26-ip pilersaarutaa.

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Naqqiut UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Berigtiget Ulloq 4. juli 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami

Rohkem

Imm

Imm Inatsisartut Allattoqarfiat Bureau for Inatsisartut UKA 2016-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2016 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua:

Rohkem

Report

Report Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi Grønlands Råd for Menneskerettigheder KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII KILLIFFIK 2016 KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII

Rohkem

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 Kangiata illorsua, Ilulissat KPT ILU 1200-C12 Isfjordscenter, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaanut 2014- Kommuneplantillæg nr. 41 til Qaasuitsup 26-imut

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 15. november 2018 Qeqqata Eqqartuussisoqarfianit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0141-2018

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

Title

Title UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 6. marts 20181c1. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen i Upernavik Kredsdommer Elisabeth Kruse behandlede sagen. Reglerne

Rohkem

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimi nunanut allanut tunngasunut naalakkersuisoq

Rohkem

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas 1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paasissutissanik nunamut allamut nuussineq) 1 Kalaallit

Rohkem

Microsoft Word - LPC17_OB.doc

Microsoft Word - LPC17_OB.doc C17.1 Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat Ilulissani illoqarfiup qeqqa Lokalplan Ilulissat Kommune Ilulissat bymidte Illoqarfiiup ilaanut pilersaarut C17.1 28.05 2008-imi tamanut nalunaarutigineqarpoq Lokalplan

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 15. november 2016 kl. 08.15 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom 1 EQQARTUUSSISOQARFIMMI QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 4. december 2017 kl. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Aasiaat

Rohkem

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhed Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx UPERNAVIK Upernavik TAPILIUT NR. 1 UPERNAVIK KOMMUNIP PILERSAARUTAA 2008-2015 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 1 KOMMUNEPLAN 2008-2005 FOR UPERNAVIK MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut

Rohkem

Microsoft Word - AAS1000_KPT_16_A21_OB.docx

Microsoft Word - AAS1000_KPT_16_A21_OB.docx QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 30.06.2011 Offentligt bekendtgjort den 30.06.2011 Tapiliut nr. 16 Aasiaanut Kommunip Pilersaarutaa 1993-2005 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Rohkem

ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilers

ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 Sermermiut aqqutaa, Ilulissat KPT ILU 1200-C21 Sermermiut aqqutaa, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilers ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014- Kommuneplantillæg nr. 48 til Qaasuitsup

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQORTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. februar 2019 blev Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.nr.

Rohkem

KPT ILU 1200-C17.6 " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuits

KPT ILU 1200-C17.6  Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq, Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 Ilullissat Bymidte Marralinnquaq, Ilulissat. Qaasuits KPT " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 59. Immikkoortortamut

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do Den 31. juli 2018 kl. 09.00 holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. og var domsmænd. var tolk. Reglerne i retsplejelovens 42 og 52, stk.

Rohkem

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document version Indsendt manuskript Citation for pulished version

Rohkem

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU000003 ACU000005 ACU000006 ACU000012 ACU000014 ACU000016 ACU000017 ACU000019 ACU000020 ACU000024 ACU000025 ACU000026 ACU000028 ACU000029 ACU000035 ACU000037 ACU000038 ACU000040 ACU000041 ACU000043 ACU000046

Rohkem

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiarfiit KUJATAA nunaminertat tallimaasut nunalerinermik

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx AASIAAT Aasiaat TAPILIUT NR. 17 AASIANNUT KOMMUNIP PILERSAARUTAA 1993-2005 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 17 KOMMUNEPLAN 1993-2005 FOR AASIAAT MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut annikitsortalersukkanillu

Rohkem

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut 29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarut Aktie- aamma anpartsselskabit pillugit inatsimmi

Rohkem

Sivdlek' Nr. 26

Sivdlek' Nr. 26 DLEK' Siut aviisiat ASIATISK BUFFET PÅ FARS DAG Ukiut 28-iat Nr. 22-30. maj 2018 28. årgang Bordbestilling TEL: 864700 5. JUNI Nal. 18-/ 245 kr. Mittarfiit Kangerlussuarlu oqallisaajuarsinnarput Lufthavnspakken

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANIK ALLASSIMAFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 10. november 2017 kl. 0.00 holdt Qaasuitsoq Kredsret i Upernavik

Rohkem

Et sundt sexliv.indd

Et sundt sexliv.indd PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ ANGISOOQ / STORT SUNDHEDSTEMA Usuup puua atortaruk På med kondomet Aviisi paasissutissiissut Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmit saqqummersinneqartoq Informationsavis udgivet

Rohkem

ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE

ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE 2019-20 www.milik.gl Asasakka ilinniartitsisut! Saqqummersitsivik milik publishingip atuakkanik pitsaasunik saqqummersitsisarnini ilisimaneqaatigaa, ukiullu ingerlanerini

Rohkem

EESTI STANDARD EVS-EN 1790:1999 This document is a preview generated by EVS Teemärgistusmaterjalid. Kasutusvalmid teekattemärgised Road marking materi

EESTI STANDARD EVS-EN 1790:1999 This document is a preview generated by EVS Teemärgistusmaterjalid. Kasutusvalmid teekattemärgised Road marking materi EESTI STANDARD EVS-EN 1790:1999 Teemärgistusmaterjalid. Kasutusvalmid teekattemärgised Road marking materials - Preformed road markings EESTI STANDARDIKESKUS EESTI STANDARDI EESSÕNA NATIONAL FOREWORD Käesolev

Rohkem

Title

Title Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup EQQARTUUSSUT Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisociarfik Qaasuitsup ulloq 15. februar 2018 Eqqaartuussiviup no. 790/2017 Politiets nr. 5511-97377-00144-16 Unnerluussisussaatitaasut

Rohkem

(rb

(rb 9 Den 1. september 2016 kl. 1015 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq V2/I2 forklarede

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 18. september 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K

Rohkem

EESTI STANDARD EVS-EN :2000 This document is a preview generated by EVS Terastraat ja traattooted piirete valmistamiseks. Osa 4: Terastraadist

EESTI STANDARD EVS-EN :2000 This document is a preview generated by EVS Terastraat ja traattooted piirete valmistamiseks. Osa 4: Terastraadist EESTI STANDARD EVS-EN 10223-4:2000 Terastraat ja traattooted piirete valmistamiseks. Osa 4: Terastraadist keevitatud võrkpiire Steel wire and wire products for fences - Part 4: Steel wire welded mesh fencing

Rohkem

MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isuma

MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isuma MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isumaat ilisimasaallu BEDRE BØRNELIV Naalisagaq Aaqqissuussamik

Rohkem

Microsoft Word - ILU1200_KPT-38_A26_ENDELIG.docx

Microsoft Word - ILU1200_KPT-38_A26_ENDELIG.docx QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 10.05.2010 Offentligt bekendtgjort den 10.05.2010 Tapiliut nr.38 Ilulissanut Kommunip Pilersaarutaa 1994-2004 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Den 1. marts 2018 kl. 09:00 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Kredsdommer var Louise Skifte. Domsmænd var og. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS

Rohkem

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqartoq Sermersuup Eqqartuussivianit ulloq 11. juuli 2018 Eqqartuussiviup no. 54/2017 Politiit no

E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqartoq Sermersuup Eqqartuussivianit ulloq 11. juuli 2018 Eqqartuussiviup no. 54/2017 Politiit no E Q Q A R T U U S S U T oqaatigineqartoq Sermersuup Eqqartuussivianit ulloq 11. juuli 2018 Eqqartuussiviup no. 54/2017 Politiit no. 5508-98610-00104-14 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U1 in.no.

Rohkem

(rb

(rb 1 UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 7. marts 2017 kl. 9.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Ilulissat offentligt retsmøde på Hotel Icefjord mødelokale. Kredsdommer var Nicolaj Geisler. Domsmænd

Rohkem

SK-3MD

SK-3MD SK-MD KENWOOD CORPORATION COMPACT DIGITAL AUDIO TEXT B60-57-0 0 MA (J) FE 00 JA 57/0-/JA** Page.07.00, :6 amadobe PageMaker 6.5J/PPC JA JA 6 5 5 6 8 55 56 58 60 6 6 66 67 68 69 69 7 7 76 0 5 8 0 7 8 5

Rohkem

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, amning og forældreskab MANU imigassaq naartunerlu, milutsitsineq

Rohkem

Kujataa ilisimatusarfigineqartussanngorpoq Asseq toqqorsivimmit Danmarks Nationalmuseum aamma Nunatta Katersugaasivia suleqatigiillutik Sisimiut eqqaa

Kujataa ilisimatusarfigineqartussanngorpoq Asseq toqqorsivimmit Danmarks Nationalmuseum aamma Nunatta Katersugaasivia suleqatigiillutik Sisimiut eqqaa Kujataa ilisimatusarfigineqartussanngorpoq Asseq toqqorsivimmit Danmarks Nationalmuseum aamma Nunatta Katersugaasivia suleqatigiillutik Sisimiut eqqaanni kujataanilu najugaqarfiusimasunik ilisimatusartussanngorput.

Rohkem

untitled

untitled A15c Pilersaarusiaq Immikkoortoq inissiaqarfik, ilinniartut inaat ulluuneranilu paaqqinnittarfimmut Lokalplan Område til boligformål, kollegie og daginstitution A15c Kommunip pilersaarutaanut 1992-2005

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. april 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 244/16

Rohkem

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisussaatitaasut journaliata nr. 5517-97431-00515-17 oqaatigineqarpoq

Rohkem

Tusagassiuutinut nalunaarut Nalunaarusiaq Ajorpoq saqqumiunneqarnera ajorpoq Taama qulequtsiivugut, tusagassiuutini saqqummiussat ilisarisinnaannginna

Tusagassiuutinut nalunaarut Nalunaarusiaq Ajorpoq saqqumiunneqarnera ajorpoq Taama qulequtsiivugut, tusagassiuutini saqqummiussat ilisarisinnaannginna Tusagassiuutinut nalunaarut Nalunaarusiaq Ajorpoq saqqumiunneqarnera ajorpoq Taama qulequtsiivugut, tusagassiuutini saqqummiussat ilisarisinnaannginnatsigit. Ippassaq (20. april) Qanorooq-mi ilanngutassiarineqartoq,

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 4. novembari 2016 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami suliassat allattorsimaffiini

Rohkem

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsiniarput". Sanaartornermullu aningaasartuutigineqartussat

Rohkem

E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 5. januar 2018 Eqqaartuussiviup no. 1270/2017 Politiets nr

E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 5. januar 2018 Eqqaartuussiviup no. 1270/2017 Politiets nr E Q Q A R T U U S S U T Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisoqarfik Sermersooq ulloq 5. januar 2018 Eqqaartuussiviup no. 1270/2017 Politiets nr. 5505-97431-00518-17 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu

Rohkem

ReportS412

ReportS412 Lessentabel opleiding 1GL bi Biologie Ja Ja Nee 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 ckv CKV Ja Ja Nee 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 en Engels Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 fa Frans Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00

Rohkem

Forslag til Lokalplan A26.1

Forslag til Lokalplan A26.1 A26.1 Pilersaarusiaq Aasiaat Kommuneat Killeqarfik nutaaq A26 Aasiaat Kujataani inissiaqarfik Lokalplan Aasiaat Kommune Nyt rammeområde A26 Boligområde i Aasiaat Syd Illoqarfiup ilaanut pilersaarut A26.1

Rohkem

(rb

(rb 1 Den 30. august 2016 kl. 13:30 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq T/U forklarede på

Rohkem

(Microsoft Word - KNR Public Service redeg\370relse 2010_KAL)

(Microsoft Word - KNR Public Service redeg\370relse 2010_KAL) KALAALLIT NUNAATA RADIOA INNUTTAASUNIK KIFFARTUUSSINEQ PILLU- GU NASSUIAAT 2010 NUUK, SEPTEMBARI, 2011 1. KINGUMUT QIVIARNEQ TV-p immiussisarfissuata qilaava (Asseq: Deluxus Studio) Kulturi Innuttaasunik

Rohkem

EESTI KUNSTIAKADEEMIA

EESTI KUNSTIAKADEEMIA HIGHER EDUCATION INSTITUTIONS in Estonia (1990-2011) Estonian ENIC/NARIC 2012 1 The current document comprises a list of public universities, state professional higher education institutions, private higher

Rohkem

II Tallinna Bachi nimeline muusikafestival jaanuar 2013 Festivali korraldajad: Ars Musica Estonica Tallinna Linnavalitsus Eesti Kunstimuuseum 1.

II Tallinna Bachi nimeline muusikafestival jaanuar 2013 Festivali korraldajad: Ars Musica Estonica Tallinna Linnavalitsus Eesti Kunstimuuseum 1. II Tallinna Bachi nimeline muusikafestival 1. 7. jaanuar 2013 Festivali korraldajad: Ars Musica Estonica Tallinna Linnavalitsus Eesti Kunstimuuseum 1.-7. jaanuaril 2013. toimub II Tallinna Bachi nimeline

Rohkem

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016 Imarisai Kisitsisit pingaarnerit pasissutissiissutillu 3 Siulersuisut siulequtsiussaat 4 Pisortat oqaaseqaataat 5 2017-mut ilimagisat 6 Kitaata imartaani uuliasiornermik

Rohkem

Microsoft Word - polkaudio 2010 hinnakiri

Microsoft Word - polkaudio 2010 hinnakiri polkaudio 2010 hinnakiri HINNAKIRI 2010 Kirjeldus Viimistlus Hinna Hind EEK Hind ühik 20%km 20%km naturaalne LSi SEEERIA spoon LSi 15 Põrandakõlar või kirss tk. 11344 725 LSi 9 Riiulikõlar või kirss paar

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 4. oktober 2018 Eqqartuussisoqarfik Qeqqatamit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0110-2017

Rohkem

Slide 1

Slide 1 TÖÖTUBA: ÕPIRÄNDE TUNNISTUSE TÄITMINE Margit Paakspuu 5163 Töötoa ülesehitus 1. Kellele ja milleks me õpirände tunnistusi väljastame? 2. Õpirände tunnistuse väljastamise protseduur 3. Õpirände tunnistuse

Rohkem

Lääne-Virumaa noorte kergejõustiku lõppvõistlus Jõuluvõistlus Rakveres Tulemused Tüdrukud m Koht Nimi Sünniaeg Kool Tulemus 1 Laura O

Lääne-Virumaa noorte kergejõustiku lõppvõistlus Jõuluvõistlus Rakveres Tulemused Tüdrukud m Koht Nimi Sünniaeg Kool Tulemus 1 Laura O Lääne-Virumaa noorte kergejõustiku lõppvõistlus Jõuluvõistlus 13.12.13 Rakveres Tulemused Tüdrukud 2000 1 Laura Ong 8.4.00 RRG 8,60 2 Kirke Külmhallik 5.1.00 Kadrina KK 8,66 3 Elisabeth Eiche 22.2.00 RRG

Rohkem

Microsoft Word - CEN_ISO_TR_15608;2013_et

Microsoft Word - CEN_ISO_TR_15608;2013_et TEHNILINE ARUANNE Avaldatud eesti keeles: märts 2014 KEEVITAMINE Juhised metalsete materjalide rühmitamiseks Welding Guidelines for a metallic materials grouping system (ISO/TR 15608:2013) EESSÕNA TEHNILISE

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 31. oktober 2018 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.nr. K 175/16

Rohkem