ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe

Suurus: px
Alustada lehe näitamist:

Download "ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe"

Väljavõte

1 ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhed Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Social ulighed i sundhed i Grønland Peqqissumik inuunissaq pingaartippaat Det er vigtigt for dem at leve sundt Savaatillit peqqinnartunik nerisassiortarput Fåreholderne laver sund mad Kikkut tamarmik inoqatigiit akornanni toqqissisimasinnaatitaapput Enhver har ret til social tryghed Timersorneq aamma tarnimut peqqinnarpoq Idræt er også sundt for sjælen Ajornartorsiutit siusissukkut iliuuseqarfigalugit inuuniarneq pitsaanerulersinneqarsinnaavoq Holdningsændring og forebyggelse kan forbedre levevilkår

2 SILA Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersin ne qartarpoq. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput su minngaanneer suu ne rat erseqqissumik nalunaarneqarpat. Apersuinermi atuartartulluunniit allaaserisaanni isummat saq qum miunneqartut, atsiorneqarsimasut atsior ne qarsimanngitsulluunniit aaqqissuisoqarfiup PAARISA-lluun niit akisussaaffigisinnaanngilaat. SILA ilaqutariinnut atuagassiamut ateritin neqarpoq; sila isu maqartin ne qarpoq i nuup siluarsuaanik, silamik ava ti ngii si gi satsinnik aamma silaqassutsitsinnik ersernerullunilu kime qas sutsitsinnut. Silap ersersittarpai silarsuarput aamma avatangii sitsinni sila, aammali oqaaseq i suma qar poq isumassutsimik silaqassutsimillu. Allaffigitigut: SILA atuagassiaavoq atuartartut peqa tiga lugit ineriar tor tikku sutar put. Taamaattumik pisariaqartipparput atuar tar tut isu maannik tusarlerne qar tarnis sarput. SILA-p ilusaa, imai siunissamilu imarisinnaasai pillugit allaffigisinnaavat sigut uunga: SILA Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA. Magasinet udgives to gange årligt. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i inter views eller i læser- indlæg, signerede, er ikke nødvendigvis redaktionens eller PAARISAs opfattelse, og disse derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. SILA er navnet på familiemagasinet; sila betyder både universet, vejret og forstand og er udtryk for energier. Sila både ud tryk ker verden og vejret omkring os, samtidig med at betydning af ordet også går indad mod vores forstand og intellekt. Skriv til os: SILA er et magasin, som vi gerne vil udvikle i dialog med læserne. Derfor vil vi opfordre jer til at skrive til os om magasinets form, indhold og hvad det kan tage op i de næst kommende numre. Skriv til redaktionen på Kontakt SILA attaveqarfigisinnaavat Tlf Fax: SILA PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Aaqqissuisut Redaktion Nukaraq Eugenius, tlf Sofie Jessen, PAARISA Akisussaasoq Ansvarshavende Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu Layout og tilrettelægning Tegnestuen TITA v. Nina S. Kreutzmann Naqinneqarfia Tryk Naqitat A/S ImaiIndhold 4 Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq 7 Social ulighed i sundhed i Grønland 10 Peqqissumik inuunissaq pingaartippaat 11 Det er vigtigt for dem at leve sundt 12 Savaatillit peqqinnartunik nerisassiortarput 13 Fåreholderne laver sund mad 14 Kikkut tamarmik inoqatigiit akornanni toqqissisimasinnaatitaapput 15 Enhver har ret til social tryghed 16 Timersorneq aamma tarnimut peqqinnarpoq 18 Idræt er også sundt for sjælen 20 Ajornartorsiutit siusissukkut iliuuseqarfigalugit inuuniarneq pitsaanerulersinneqarsinnaavoq 22 holdningsændring og forebyggelse kan forbedre levevilkår Amerlassusii oplag ISSN Pisartagaqarneq Abonnement Kalaallit Nunaat/Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni/ Norden 95 kr. SAQQAATA ASSITAA / FORSIDEFOTO: Assi namm. pigisaq / Privat foto SILA aamma nittartagaqarpoq SILA har også en hjemmeside Piareersimasut / Beredskabstelefonen Imminornissamik pinaveersaartitsineq Selvmordsforebyggelse Nuuk Ullut tamaasa ukioq naallugu nal ammasarpoq / Åbningstid hverdag året rundt kl Qarajaq Aasiaat / AIDS-IMIK PAASINIAAVIK AIDSLINIEN Ammasarpoq ataa. sisa.-rlu nal Åbent man. og tors. kl Qanigisariittut siunnersuiffik Anonym familierådgivning Nuuk Ammasarpoq marl. nal , sisa. nal Sianerneq akeqanngilaq. Sinerissamit tamarmit sianerfigineqarsinnaavoq Åben for rådgivning tirs. kl , tors. kl Det er gratis for dig. Mulighed for opkald fra hele kysten Attavik 146 Oqarasuaatikkut siunnersuineq akeqanngilaq kinaassuserlu isertor ne qar sinnaalluni. Ajornartorsiu teqa ruit, imminut toqunnissamik eq qar saa teqa ruit imminulluunniit toqussimasu mik nalaataqarsimaguit. Ataa. nal Ping. nal Gratis anonym telefonrådgivning for dig, som har en personlig krise eller er berørt af selvmord. Mandag Onsdag

3 Nunarsuatsinni sumiikkaluaruttaluunniit naapitassat malunnarnerpaat ilagisarpaat inuit atugarisaatigut i nuuniarnikkullu assigiinnginnerat. Inuiaqatigiilluunniit pigissaar nerpaat tikikkaluarutsigit malugisarpavut inuit piitsut qanoq atugarliorne rutigisartut pisuunut naleqqiullugit. Piitsut atugarliornerusarnerat aamma peqqiinnerusumik i nuune qarnermik kingu neqar tar poq, tassaavorlu tamanna uani SILAmi sammine qartoq. Cecilie Petrine Petersenip inuit atugaannik peqqissusaannillu ukiuni kingullerni misissuisarsimanerit tunngavigalugit allaaserisaa atuarneqarsinnaavoq. A llaaserisaq ilisimatoorpalaarumik qulequtarineqartup samminerani inuia qatigiit peqqinnerannut sunniutigisartagaanik sukumiisumik ersersitsivoq. Uanset hvor vi kommer hen i verden, kan vi ikke und gå at lægge mærke til de meget forskelligartede forhold, som menneskene lever under. Selv i de mest velha vende lande op lever vi, at der er stor forskel på rige og fattiges livsvilkår. Fattige har det som regel svært og det smitter af på deres sundhedstilstand. I denne udgave af SILA sætter vi fokus på de s ociale forholds indflydelse på folks sundhed. Inuit Kalaallit Nunaanni atugarissaarnermikkut assigiinngiiaaraluartik pitsaasumik peqqinnartumillu inuuneqarsinnaanerat takutinneqarpoq allaaserisani tulleriinni pingasuusuni. Med udgangspunkt i undersøgelser befolkningens livsvilkår og sundhedstilstand skriver Cecilie Petrine Petersen en spændende artikel. Artiklen giver temaet perspektiv og giver læseren en grundig indføring i de sociale forholds indflydelse på sundheden. Ilaqutariit piniarnermik inuuniuteqartut ilungersunartorsiortaraluarlutik Aronsenikkut Kullorsuarmiut, peqqissumik nuannersumillu i nuuneqarput. I tre på hinanden følgende artikler vises, at nogle folk i Grønland ikke altid påvirkes af svære livsvilkår, og at de faktisk formår at leve et sundt og godt liv. Savaatillit Nielsenikkut ilaatigut silap pissusaata allan ngoriartorneranik eqqugaasaraluartik peqqissuupput ullut tamaasa timertik atorlugu suliaqartuugamik peq qinnartunillu nerisarlutik. Fangerfamilien Aronsen fra Kullorsuaq klarer sig godt og har et sundt liv trods de svære kår, som fangerlivet byder dem. Utoqqaliortoraluarluni peqqilluinnartumik qiimasu millu i nuusoqarsinnaanera Charlotte Rasmussen pillugu allaaserisami aamma atuarneqarsinnaavoq. Fåreholderne Nielsen udfører hårdt fysisk arbejde dag ligt, men lever og spiser sundt, selv om de har svære betingelser, som blandt andet skyldes vejr- og klimaændringer. Inuiaqatigiit kalaallit akornanni inuuniarnikkut inooqatigiinnikkullu atugassarititat imaannaanngikkaluartut inuit tunniutiinnarumanngitsut nukittuullu ikittuinnaagunanngillat. At ældre mennesker sagtens kan have et sjovt og s undt liv beskrives i artiklen om Charlotte Rasmussen. Atuarluarisi. Selv om livsvilkår og sociale forhold kan være svære, er der mange mennesker i det grønlandske samfund, som ikke vil give sig og henter styrke i de udfordrin ger, som livet giver dem. God læselyst. 3

4 Nutserisoq / Oversat af: Marianne Jensen Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq sunaava? Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiin ngissuseq pineqartillugu eqqarsaatigineqartarpoq, innuttaasut akornanni atugarissaartigissuseq apeqqutaatillugu nappaatit nappaateqarnermullu peqqutaasut atugaasarnerisa equngassuteqarnerat. Nunarsuaq tamakkerlugu eqqortoq unaavoq, inuunermi aningaasaqarniarnikkullu atugassarititat ilungersunarnerujartortillugit aamma peqqissuserput ajorneruleriartortarmat. Aamma Kalaallit Nunaanni tamanna atuuppoq. Silarsuaq tamakkerlugu misissuinerit takutippaat, innuttaasut akornanni peqqinneq nappaateqarnerlu atuunnermikkut assigiinngissuteqartut. Taaguut inooqatigiiaani peqqissutsikkut assigiinngissuseq atorneqartillugu maluginiagassaq pingaartoq unaavoq, tamatumani pineqartarmata assigiinngissutsit naapertuilluanngitsutut isigisat aammalu innuttaasut akornanni inuunermi atukkatigut aningaasaqarniarnikkullu isumalluutit agguagaanerisa assiginngissuseqarnerannut attuumassuteqartut. Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseqartoqarneranut assersuut Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiin ngissuseqarneq paasissallugu ajornaatsuinnaanngilaq, tassami aallaaviusinnaasut pissutsillu inuit ataasiakkat peqqissusaannut sunniuteqartut arlalippassuummata. Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinnginnermik pilersitsisinnaasut amerlapput, ilaatigut makkuusinnaallutik inuunermi atugassarititaasutigut assigiinngissutsit - soorlu i neqarnermut tunngasut, peqqinnissaqarfimmi periarfissat, suliffeqarneq i linniagaqarnerlu, kisianni aamma inooriaaserput peqqissuunissatsinnullu iliuuserisartakkavut apeqqutaaqataapput. Sooq qanorlu inuunermi atukkatta aningaasaqarniarnikkullu inissisimanitta assigiinnginnerisa peqqissusitsinnut assigiingitsumik sunniuteqartarnerat suli akissutissaaleqissutaavoq. Taamaakkaluartoq Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiin nginnerup atuunnera uppernarsereerparput. Kalaallit Nunaanni inuttaasut akornanni peqqissutsip illuatungaanilu inuunermi atukkatigut aningaasaqarniarnikkullu pissutsit imminnut ataqatigiiffeqarnerat assigiinngitsutigut takussutissaqartinneqarpoq, ukiuni kingullerni qulikkaani arlariinni meeqqat inersimasullu akornanni peqqinneq pillugu ilisimatuussutsikkut misissuisitsisarnerit arlallit tunngavigalugit. Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq nassuiarneqaleraangat amerlasuutigut tunngavigineqartarpoq innuttaasut inuttut atugarisaat aallaavigalugit immikkoortitaarneqarnerat - ilinniarsimassusaasigut, suliffeqarnerisigut aningaasatigullu isertitaqqortussusaasigut. Kalaallit Nunaanni inuuniarnermi atukkat annertuumik assigiinngissuteqarnerat peqqutaalluni innuttaasut aamma immikkoortitaarneqartarput sumi najugaqarnerat tunnga viga lugu, illoqarfimmi najuga qarnersut imaluunnit nunaqarfimmi najugaqarnersut apeqqutaatillugu. 4

5 90% 80% 70% 60% 50% 40% Piitsuunerpaat 15% Pisuujunerpaat 11% Kisitsisit innuttaasunik misissuisitsinermi ki ngul lerpaamiittut takutippaat, innuttaasut ta marmiusut akornanni 1993-p kingorna ataat simut isigalugu pujortartartut amerlassusaat appariarsimasoq, kisianni aamma soorlu ta kussutissiami ersittoq pisuut piitsullu akornanni annertoqisumik nikingassuteqarpoq, niki ngassullu tamanna allaat 1993-p kingorna suli annertuseriaannarsimalluni. Taamatorpiaq aamma ippoq imminut toqunnissamut eqqarsaateqartartut aammalu imminut toqoriaraluarsimasut amerlassusaat eqqarsaatigalugit. 30% 20% 10% 0% Pujortartarneq Peqqiitsutut imminut Imminoriarneq/ Sivisuumik Pualasoorujussuuneq nalilerneq imminorusunneq nappaateqarneq Figur: 2005-mit 2009-mut Kalaallit Nunaanni pigissaarnerpaat pissakinnerpaallu akornanni peqqissutsikkut assigiinngissuseq. Issuaaffik: Atugassarititat, inooriaaseq peqqinnerlu mut Kalaallit Nunaanni I nnutaasunik misissuisitsineq. Peter Bjerregaard aamma Ea Cecilie Aidt, Pujortartarnermut paasissutissat erseqqissumik takutippaat pujortartartut katillugit qa noq amerlatiginerannut allannguut kisiat na lilersuutigissallugu naammanngitsoq, kisianni aamma pingaaruteqartoq suli pujortartartut akornanni sutigut assigiinngissuteqarnersoq maluginiassallugu. Kisitsisit innuttaasunik misissuisitsinermeersut aamma ersersippaat, ilinniagartuunerpaat taakkuusut akunnerminni pujortartartukinnerpaallit aammalu pujortartartoqarnerpaat nassaassaasut inuit suliffeqanngitsut akornanni. Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq aamma ersersinneqar sinnaavoq innuttaasut pigissaarnerpaa nut pissakinnerpaanullu immikkoortiternerisigut miit 2009-mut in nuttaasu nik misissuisitsinermit nalu naaru siami saqqummiunneqaqqammersumi takuneqarsinnaavoq, inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngitsoqartoq ilaatigut pujortartartuunerup aammalu imminut qanoq peqqitsigisutut naliliinerup tungaasigut. Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinnginnginneq tassaaginnanngilaq pisuut piitsullu akornanni naligiinngissuseq Nunarpassuit assigiinngitsut akornanni innuttaasut peqqissusaanni assigiissutaavoq, inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissutsimi nikingassut innuttaasut tamarmiusut akimorlugit annertusiartuaartarmat. Tassami inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissutsimut taamaallaat uuttuutaanngillat inuiaqatigiinni pissarissaarnerpaat pissakinnerpaallu akornanni peqqissutsikkut aammalu peqqissuunissamut pinnguutitigut assigiinngissutsit. Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseqarnermi aamma atuuppoq, ulluinnarni akunnattumik isertitalittut taasartakkavut aammattaaq innuttaasuni pissarissaarnerpaasunut naleqqiullugit peqqinnginnerusarmata. Tassa imaappoq, inuiaqatigiit iluini inuunermi atugassarititatigut aningaasaqarniarnikkullu pissutsit ilungersunarsiartuinnarnerat ilutigalugu aamma peqqinnikkut inissisimanerup ajorneruleriartornissaa ernumagisariaqarpoq. Tamanna taaguuteqarpoq inooqatigiiaat iluanni peq qinnikkut nappaatitigullu equngassut. Innuttaasut peqqissusaat qiviarutsigu aamma inuiaqatigiinni immikkoortukkuutaaqarpugut nappaatinut immikkuullarissumik qaninnerusunik, soorlu angerlarsimaffeqanngitsut aanngajaarniutinillu atornerluisut, taakkulu innuttaasut sinnerinut naleqqiullugit peqqissutsimikkut ajorneroqisumik inissisimapput. Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq annikillisarneqassaguni pisariaqarpoq innuttaasuni tamarmiusuni peqqissutsikkut nikingassutsit arlalitsigut iliuuseqarfigissallugit, aammali ilutigitillugu pisariaqarluni suliniuteqarnissaq immikkut inuiaqatigiinni navianartorsiortunut sammititanik. Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq inuup inuunerani siusissukkulli tunngavilerneqartarpoq Nunani assigiinngitsuni misissuinerit arlallit takuttippaat, meerannguugallarnermi inuuniarnikkut atugassarititaasut kingusinnerusukkut qanoq peqqissuutiginermut pingaaruteqartuusut aammalu pissutsit inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissusermut pingaarutilimmik sunniutillit meeqqap inuunerani siusissukkulli tunngavilerneqartartut. Inuunerup ingerlanera tamaat inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq pi lersinneqarsin naasarpoq piujuartussanngortussatullu ineriartortinne qarsinnaasarluni. Paasissagaanni innuttaasut kingusinnerusukkut peq qissusaannut suut pingaaruteqartuu sut, taava pingaaruteqarpoq inuune rup ingerlarnga tamaat qiviassallugu. Qiviarneqartariaqarput pissutsit suut innuttaasut inuunermi atugari- 5

6 saannut inooriaasiannullu sunniuteqar tuunersut - inunngunngik kallarnit sin niilli meeqqatut peroriartornitsinnut, inuusuttuunitsinnut inersima sunngornitsinnullu. Piitsuunermik annikillisaaneq, ilinniagaqarnissamut periarfissaqarnermut toqqissisimallunilu peroriartorsinnaanermut periarfissarissaarneq ilaatigut tamakkuupput piffissaq sivisunerusoq isiga lugu innuttaasut peqqinnerannik pitsaanerulersitsisinnaasut innuttaasullu akornanni naligiinngissutsinik millisaasinnaasut. Innuttaasut peqqissusaannik pitsaanerulersitsineq tamatigut isumaqartanngilaq kikkut tamarmik peqqinnerulersut Innuttaasut peqqinnerannik misissuisitsisarnernerni ersersinneqarpoq, innuttaasut arlalitsigut agguaqatigiisillugu peqqinneruleriartoraluartut allatigut peqqinnermikkut nikingassutaat anneruleriartortoq. Politikerit aalajangiisartullu allat nalinginnaasumik tamatigut nuannaartarput takuneqarsinnaagaangat pissutsit innuttaasut peqqissusaannut sunniinerluttut appariaateqarfiusut, soorlu pujortartarneq eqqarsaatigalugu. Kisianni pingaaruteqarpoq eqqumaffigissallugu assersuutigalugu pujortartartut ikileriarnerat isumaqartariaqanngimmat inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinnginnerup annikilleriarneranik. Akerlianik imaappasippoq innuttaasuni eqimattakkaat ilaat siornatigutulli annertutigisumik imaluunnit suli annertunerusumik pujortartartut illua-tungaanilu eqimattakkaat allat siornatigornit annikinneerarsuarmik pujortartartut. Tassa takuneqarsinnaavoq pujortartartut akornanni nikingassuseq annertusisoq, tamannalu ungasinnerusoq isigalugu eqimattaakkaat taakku marluk akornanni inooqatigiiaani peq qissut sikkut naligiinngissutsip annertussuseriligassaanut pingaaruteqarsinnaanera ilimanaateqarsinnaavoq. Innuttaasut tamarmiusut peqqissusaasa annertusarnissaat peqqissutsikkut naligiinnissaq akigalugu suliniutigineqassanersoq imaluunnit peqqissutsik kut naligiinnerulernissaq anguniarneqassanersoq taamaaliornikkullu innuttaasunik ataatsimut isiginnilluni peqqinnerulernermik minnerusumik angusaqarfiusoq perusunneqarne runersoq apeqqutaavoq ima initutigisoq matumani naammattumik sammineqarsinnaanani. Kisianni pingaarnersiuinerit nalituut anguniassagaanni pisariaqarpoq kisitsisit qimerloorluarnerunissaat aammalu innuttaasut akornanni eqimattakkaanut assigiinngitsunut peqqissutsimut sunniutaasartut nikerarfiisa misissorluarnissaat. Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq pillugu paasisassat ilaneqarsinnaapput ukunani Meeqqat peqqissusiat inooqatigiinnikkut isigalugu Innuttaasut peq qissuunissaannik suliniut aallaavigalugu Innuttaasut peqqissuunissaannik suliniut. Allattoq: Birgit V. L. Niclasen. Saqqummersitsisoq MIPI Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik aamma Inuu neritta Folkesundhedsprogrammet, Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat, Atugassarititat, inooriaaseq peqqinnerlu mut Kalaallit Nunaanni Innuttaasunik misissuisitsineq. Allattut: Peter Bjerregaard, Statens Institut for Folkesundhed aamma Ea Cecile Aidt, Peqqissut si mut Naalakkersuisoqarfik, Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat, Kalaallit Nunaanni innuttaasunik misissuisitsineq , Atugassarititat, inooriaaseq peqqinnerlu. Aaqqissuisut: Peter Bjerregaard aamma Inger Katrine Dahl-Petersen, Statens Institut for Folkesundhed, Naatsumik ilisarititsineq Cecilia Petrine Pedersen. Københavnip Universitetianiit inuit peqqissusiat pillugu ilisimatusarnermut kandidatinngorpoq. Kalaallit Nunaanni Peqqinissap qitiusumik ilisimatusaatigineqarnerani Videnskabelig assistenti, Syddansk Universi te timi Statens Institut for Folkesundhed. Suliai Kalaallit Nunaanni innuttaasunik mut misissuineq paasissutissa nik katersuineq paasissutissanik suli a rinninneq misissueqqissaarnerlu. Kalaallit Nunaanni inuusuttut atugaannik misissuineq pilersaarusiorneq, paasissutissanik katersineq, suliarinninneq misissueqqissaarnerlu. Sulinikkut sammisat Sianissutsikkut peqqissuseq atukkallu, tassunga ilaatillugu imminut toqut tarnermi pissutsit. Inuuniarnikkut atukkat nappaatitut sunniuttar ne rat, tassunga ilaatillugu Kalaallit Nunaanni inuuniarnikkut atukkat assigiinngissusiat pissutigalugit nappaateqalersarneq. Attavigisassaq Cecilia Petrine Pedersen 6

7 Hvad er social ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed handler om, at sygdom og årsagerne til sygdom er socialt skævt fordelt i befolkningen. Det er en global realitet, at jo dårligere sociale og økonomiske vilkår mennesker lever under, des dårligere helbred har vi. Grønland er ingen undtagelse. Over hele verden har undersøgelser vist, at sundhed og sygdom ikke er ligeligt fordelt i befolkningen. Hvad er social ulighed i sundhed? Et vigtigt aspekt ved begrebet social ulighed i sundhed er, at det refererer til forskelle, som man vurderer, er uretfærdige og som hænger sammen med den ulige fordeling af sociale og økonomiske ressourcer i befolkningen. Eksempel på social ulighed i sundhed i Grønland Social ulighed i sundhed er ikke simpelt at forstå, der er mange komplekse mekanismer og forhold, der påvirker det enkelte menneskes helbred. De bagvedliggende årsager til den sociale ulighed i sundhed er mange og kan eksempelvis skyldes forskelle i levevilkår som boligforhold, adgang til sundhedsvæsenet og uddannelse, men vores livsstil og sundhedsvaner har også betydning. Hvorfor og hvordan forskelle i sociale og økonomiske forhold påvirker vores helbred forskelligt rummer stadig mange ubesvarede spørgsmål. Men ikke desto mindre kan vi konstatere at der eksisterer sociale uligheder i sundhed i Grønland. Sammenhængen mellem befolkningens helbred og sociale og økonomiske forhold i Grønland er blevet dokumenteret på forskellig vis i flere sundhedsvidenskabelige undersøgelser blandt både børn og voksne gen nem de sidste årtier. Social ulighed i sundhed beskrives ud fra en inddeling af befolkningen i sociale grupper baseret på uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. Pga. de store forskelle i levevilkår i Grønland, inddeler man også ofe befolkningen i grupper på baggrund af geografiske forhold såsom byer og bygder. Én måde at anskue den sociale ulighed i sundhed på, er at inddele befolkningen i den mest velhavende del af befolkningen og den mindst velhavende del af befolkningen. Den netop offentliggjorte rapport baseret på befolkningsundersøgelsen har vist, at der er store sociale uligheder i sundhed blandt andet i forhold til rygning og selvvurderet helbred. Social ulighed i sundhed er ikke kun en ulighed mellem rig og fattig Et gennemgående træk ved befolkningens sundhed i mange lande er, at den sociale ulighed ses som en gradvis ulighed på tværs af hele befolkningen. Social ulighed i sundhed handler nemlig ikke kun om forskelle i helbred og sundhedsfaktorer mellem de mest velhavende og de dårligst stillede i sam- 7

8 Tal fra den nyeste befolkningsundersøgelse har vist, at der samlet set er sket et fald i andelen af r ygere i hele befolkningen siden 1993, men som figuren viser, er der en meget skæv fordeling mellem rig og fattig og denne forskel i befolkningen er faktisk øget siden Det samme gælder for andelen med selvmordstanker og selvmordsforsøg. Rygning er et ganske klart eksempel på, at det ikke er nok kun at se på ændring i den samlede andel af rygere, men at det også er vigtigt at se på de relative forskelle i andelen, der ryger i befolkningen. Tal fra befolkningsundersøgelsen har også vist, at den laveste forekomst af rygere er blandt de højst uddannede og den højeste forekomst blandt gruppen uden for erhverv. Figur: Forskel i helbred mellem de mest velhavende og de mindst velhavende i Grønland Kilde: Levevilkår, livsstil og helbred. Befolkningsundersøgelsen i Grønland Peter Bjerregaard og Ea Cecilie Aidt, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fattigste 15% Rigeste 11% Rygning Dårligt selvvurderet Selvmordsforsøg/ Langvarig sygdom Svær overvægt helbred selvmordstanker fundet. Social ulighed i sundhed handler også om, at den gruppe, som man ofe omtaler som middelklassen, også har et dårligere helbred end de mest velhavende i befolkningen. Det vil sige, ar risikoen for at have et dårligere helbred stiger jo dårligere man er stillet socialt og økonomisk i samfundet. Dette kaldes den sociale gradient i sundhed og sygdom. Når man ser på befolkningens sundhedstilstand, er der også nogle sociale grupper, der er særligt udsatte, såsom hjemløse og rusmiddel misbrugere, som har markant dårligere helbred end resten af befolkningen. Hvis man vil mindske den sociale ulighed i sundhed kræver det derfor både brede indsatser, der tager hensyn til den skæve fordeling af sundhed i hele befolkningen, men også indsatser, der er målrettet de udsatte grupper i samfundet. Social ulighed i sundhed grundlægges tidligt i et menneskes liv Flere internationale studier har vist, at levevilkår helt tidligt i barndommen har betydning for sundheden senere i livet og at vilkår med betydning for social ulighed i sundhed allerede grundlægges tidligt i et barns liv. Social ulighed i sundhed skabes, udvikles og fastholdes igennem et helt liv. For at se hvad der har betydning for befolkningens sundhed senere i livet, er det vigtigt at se på hele livsforløbet. Man må derfor se på de forhold, der påvirker befolkningens levevilkår og livsstil helt fra før vi fødes, op igennem barndommen og ungdommen til voksenalderen. Reducering af fattigdom, adgang til god uddannelse og tryg opvækst er eksempler på faktorer, der på lang sigt kan være medvirkende til at forbedre befolkningens sundhed og mindske den sociale ulighed. En forbedring af befolkningens sundhed er ikke altid en forbedring for alle Befolkningsundersøgelserne har vist, at til trods for at folkesundheden i gennemsnit forbedres på nogle områder, vokser uligheden i sundhed på andre områder. Politikere og beslutningstagere er som regel altid glade, når man kan se et samlet fald i nogle af de forhold, der påvirker befolkningens sundhed i en negativ retning, som eksempelvis rygning. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at eksempelvis et fald i antallet af rygere ikke nødvendigvis betyder mindre social ulighed i sundhed. Tværtimod ser det ud som om, at der er en gruppe i befolkningen, som ryger mere eller lige så meget som tidligere, mens der er en gruppe, der ryger meget mindre end tidligere. Vi kan altså se en stigning i uligheden i andelen af rygere, hvilket på længere sigt godt kan formodes at få betydning for den sociale ulighed i sundhed mellem de to grupper. Diskussionen om man skal satse på at øge sundheden for hele befolkningen på bekostning af lighed i sundhed eller om man skal satse på lighed i sundhed og dermed risikere at opnå mindre sundhedsfremme for hele befolkningen kræver dog meget mere nuancering end hvad der er plads til her. Men for at være i stand til at træffe nogle kvalificerede prioriteringer, er det vigtigt, at vi ser nærmere på tallene og undersøger de relative ændringer i helbredsfaktorer mellem forskellige grupper af befolkningen. 8

9 Kort CV Cecilia Petrine Pedersen Kandidat i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Videnskabelig assistent ved Center for Sundhedsforskning i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Læs mere om social ulighed i sundhed i Grønland Børns sundhed i et socialt perspektiv med udgangspunkt i Inuuneritta Folkesundheds-programmet. Forfatter: Birgit V. L. Niclasen. Udgivet af MIPI Videnscenter om Børn & Unge og Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet, Grønlands Selvstyre, Levevilkår, livsstil og helbred. Befolkningsundersøgelsen i Grønland Forfattere: Peter Bjerregaard, Statens Institut for Folkesundhed og Ea Cecile Aidt, Departementet for Sundhed, Grønlands Selvstyre, Befolkningsundersøgelsen i Grønland , Levekår, livsstil og helbred. Redigeret af: Peter Bjerregaard og Inger Katrine Dahl-Petersen, Statens Institut for Folkesundhed, Anda Hansen Arbejdsopgaver Befolkningsundersøgelsen i Grønland dataindsamling, oparbejdning af data og analyse. Undersøgelsen Unges Trivsel i Grønland planlægning, dataindsamling, oparbejdning og analyse. Arbejdsområder Mental sundhed og trivsel, herunder selvmordsadfærd. Social epidemiologi, herunder social ulighed i sundhed i Grønland. Kontakt Cecilia Petrine Pedersen 9

10 Atukkagut erloqinarsiartoraluarput. Kisianni tunniutiinnan ngikkaanni isertitat inooriaaserlu taamaatiinnarneqarsinnaapput, piniartoq aalisartorlu oqarpoq. Abel Aronsen Upernaviup nunaqarfiisa ilaanni Kullorsuarmi najugaqarpoq. Nuliaqarpoq, tallimanillu meeraqarput. Aali sartuullunilu piniartuuvoq, nunaqarfimmilu aalisartut piniar tullu peqatigiiffianni siulittaasuulluni. - Silap pissusaata allanngoriartornerata malitsigisai pissu tigalugit, kiisalu piniagassat pisassiissutigineqartartut killiler neqartarneri tunngavigalugit ukiuni kingullerni aalisartunut piniartunullu atugassarititaasut erloqinarsiartortutut oqaatigineqarsinnaapput. Kisianni nakkaannarata ataatsimoorluta periarfissanik nutaanik ujarlerniartarpugut, Abel Aronsen oqarpoq. Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen Naatitat asiusut Kullorsuaq nioqqutissanik pajunneqakulanngilaq. Naatitallu tikiunneqartut amerlanersaat asiulereersut apuunneqartarput. - Peqqinnissarput pingaartipparput. Naatitanillu asiusimanngitsunik naammattuuigaangatta pisisarpugut. Tassami meeqqat aamma peqqinnartutornissaat pingaartipparput, Abel Aronsen oqarpoq. - Piniagassat peqqinnarluartutut isigisarpagut. Uumasut imarmiut; puisit, arferit, aalisakkallu nerisarilluartuuagut. Nammitsinnik pisarisaratsigit akisuutut oqaatigisinnaanngilakka, aamma isertitakikkaluaraanni pissarsiassaajuartarput, Abel Aronsen oqarpoq. Ukiunili kingullerni silaannaap allanngoriartornerata ilutigisaanik sikusarnera sivikilliartorpoq, sikulu assut saattarluni. Taassuma kingunerisaanik piniartut ukiukkut ungasiliassaarput. Aalisartut namminneq tunitsivimmik ammaanissaat periarfissaavoq - Aamma pisassiissutigineqartut killilersorneqarnerisa kingunerisaanik piniartut aalisartullu erloqinartorsiorne- rulerput. Taamaakkaluartorli ataatsimoorluta periarfissanik nutaanik ujaarlertuarpugut. Eqqarput qaleralinnik ulikkaarpoq, taakkulu tunisaalluarput. Aamma puisit amii tunisaalluarput. P i niartoqatikka sinnerlugit oqarsinnaanngikkaluarpunga, uangali isertitakka annikilliartoratik taama isikkoqaannarput. - Eqqarpulli aamma qeeqqanik ulikkaarpoq. Taakku tuni saalersinnaasuuppata iluassagaluaqaaq. Eqqarsaataa sinnaavorluunniit aalisartut namminneq tunitsivimmik ammaanissaat. Tamanna periarfissaalluarpoq, tassami aamma taamaaliornikkut inooriaatsip apparnissaa pinaveersaarneqarsinnaammat, Abel Aronsen oqarpoq. 10

11 Abel Aronsen bor i Kullorsuaq, som er en af Upernaviks bygder. Han har en kone, og de har fem børn. Han er både fanger og fisker, og han er formand for bygdens fanger- og fiskerforening. - Følgerne af klimaforandringerne og de begrænsede kvoter har gjort, at leveforholdene for fiskere og fangere er blevet meget vanskeligere i løbet af de sidste år. Men i stedet for bare at give op prøver vi at arbejde i fællesskab om at finde nye muligheder, siger Abel Aronsen. Af Aminnguaq Dahl Petrussen Assi namm. pigisaq/privat foto Dårlige grønsager Det er ikke ofe, at der kommer nye forsyninger af varer til Kullorsuaq. Og de fleste grøntsager er allerede ved at være dårlige, når de når frem. - Det er vigtigt for os at leve sundt. Og vi køber friske grøntsager, når det er muligt at få dem. Det er jo vigtigt for os, at børnene også får noget sundt at spise, siger Abel Aronsen. - Vi opfatter kød af fangstdyr og fisk som sund mad. Vi er glade for at spise havets dyr; sæler, hvaler og fisk. Og fordi vi fanger dem selv, synes jeg jo ikke, at det er dyrt, og hvis man kun har en lille indtægt, er det jo altid en mulighed, siger Abel Aronsen. De sidste års klimaforandringer har dog betydet, at isen på havet smelter hurtigere end tidligere, og den er også blevet meget tyndere. Derfor er fangerne også holdt op med at tage langt væk på fangstture om vinter en. Forholdene er godt nok blevet vanskeligere for os. Men bare man ikke giver op, kan det lade sig gøre både at tjene lige så meget som før og også at leve som før, siger fiskeren og fangeren. Fiskerne kunne åbne et eget salgssted - De begrænsede kvoter har også gjort det vanskeligere for fiskerne og fangerne. Alligevel prøver vi hele tiden på at hjælpe hinanden med at finde nye muligheder. Der er mas ser af hellefisk i nærheden, og de sælger godt. Det er heller ikke svært at sælge sælskind. Jeg kan ikke tale på vegne af andre fangere og fiskere, men mine indtægter er ikke faldet, de er på samme niveau som før. - Der er dog også masser af havkat i havet i nærheden. Det ville være godt, hvis det blev tilladt at sælge dem. Man kunne da også forestille sig, at fiskerne åbnede et eget salgssted. Det ville være en meget god mulighed, og det ville samtidigt forhindre en nedgang i denne levevis, siger Abel Aronsen. 11

12 Assi namm. pigisaq/privat foto Foto Sika Frederiksen Savaatillit nerisassiornerminni nunatta pissarititaanik atui nerminni nerisamik akuisa suunissai namminneq aquttarpaat, taamaalillutillu ulluinnarni pisiniarfinni pisiassanik assigiingitsunik akuukkanit nerisassaataat peqqinnarnerusartut, savaatillip nulia isumaqarpoq. Allaaserinnittoq Sika Frederiksen Makkak H. Nielsen Maniitsumi inunngortoq Qaqortup eq qaani savaate qarfimmi Kangerluarsorujummi uinilu Lars Nielsen nunaqarput. Pingasunik qitornaqarput, savaate qar nerlu Larsip 1972-imiilli ingerlatarilerpaa. - Ukiuni tulleriinni sialoqanngittarne rujussua, nunap panerpallaarneranik sunniuteqartarpoq uumasunut, min ne run ngitsumillu naatsitsiniarnermut, ivigartarniarnermut malunnartoru jus suu sarpoq. Savaateqarfin nili amerlasuunik naat sit siniartunut imer teri nerujussuaq atuuttartoq malunnartarpoq, savaaq qat aamma kiilumikkut oqileriarsima nerat ma lunnarpoq, 1976-imili Kangerluarsorujummi nunaqalersoq Makkak H. Nielsen oqarpoq. Nerisassat akui naluneq ajorpavut - Soorunami annermik nammitsinnik piniakkavut isumagisarpavut, isumaqarpungalu savat allallu uumasut neqaannik nammitsinnik nerisassiarisartakkavut, soorlu tinguaraliaralugit, spegepølsiliaralugit allatulli suliaralugit, niuertarfinni pisinermiit ajunnginnerusoq, nalunnginnatsigu sunik akoor nerlugit. Assersuutigalugit makkua pisiassat eqqarsaatigalugit, immaqa nalusatsinnik akoorneqartarput akuutissanik assigiingitsunik, timitsinnut iluaqutaarpianngitsunik. Aammalu ilai isikkussaannaa pillugu, soorlu qalipaasersugaasarput. Illoqarfimmiunut naleqqiulluta nammitsinnik sananerujussuuvugut, eqqarsaatigalugu iffiukkat, immitsinnik pilersorneruvugut, naatitatigut, neqitigut aalisakkatigut soorlu piniakkatigut assigiingitsutigut, Makkak H. Nielsen nassuiaavoq. Nerisassat peqqinnangitsut - Ukiuni kingullerni niuertarfinni ineriikkat illoqarfinni pisiassat amerlatsikkiartornerat malunnarpoq. Assersuutigalugu qallersuutissat imaluunniit neqit pisiassat, soorlu igaasat nalunngilara nitritsinik akoqartartut, allassima saraluarpoq annikitsuaraasoq, annikikkaluaraangalluunniit nerivallaa raan ni timitsinni annertusiartortarput, tassa uagut tamakku ninnga akoorneq ajorpavut nammineq sanaavut. Isuma qarpungalu savaatillit peqqissusaannut taanna aallaaviulluarsinnaasoq, makkuninnga ineriigaangitsunik immitsinnik piler so ratta, nammitsinnik akoorlugillu pisaratsigik, Makkak H. Nielsen oqarpoq. Timi aalatillugu - Savaatillit timi atorlugu nukiit aalatillugit sulisuugamik, qularnanngilaq aamma peqqissutsimut tunngaveqarluarsinnaasoq, Makkak H. Nielsen oqarpoq. - Kalaalimerngit soorlu panertut peqqinnartuusut nalun ngilagut, neriuppungalu inuusuttut ullumikkut ineriikkanik niuertarfimmi pisinermiit illuatungiliutilaarlugit nunatta pi ssarititaat atorluarnerussagaat. Qujanartumik aamma nunatta naasui atorneqaleriartortut tusarsaasalerpoq, neriuppungalu krydderiitut suli atorneqarlualeriartussasut, Makkak H. nielsen naggasiivoq. 12

13 Af Sika Frederiksen Når fåreholderne bruger grønlandske råvarer i deres madlavning, styrer de selv indholdet i deres madvarer, og derfor bliver deres fødevarer sundere end varer med forskellige tilsætningsstoffer, som kan købes i dagligvarebutikker, mener fåreholderens kone. Makkak H. Nielsen er født i Maniitsoq, og hun bor sammen med sin mand Lars Nielsen på fåreholderstedet Kangerluarsorujuk i nærheden af Qaqortoq. De har tre børn, og Lars har arbejdet som fåreholder siden De sidste års forfærdelige mangel på regn har betydet, at jorden er blevet alt for tør, og det har fået store følger for dyrene og ikke mindst for jordbruget og høhøsten. Det kan også mærkes, at de fåreholdere, som forsøger at dyrke mange afgrøder, har været nødt til at vande meget, og man mærker også på lammene, at de ikke vejer så meget som tidligere, siger Makkak H. Nielsen, som flyttede til Kanger luarsorujuk i Vi ved, hvad vores madvarer indeholder - Det er klart, at vi tager os mest af vores egne produkter, og jeg tror da også, at det er sundere, når vi laver vores egne fødevarer fra kødet af dyr som for eksempel får og lam, ligesom når vi laver leverpostej, spegepølse og andre ting, end de fødevarer man køber i butikkerne, fordi vi ved, hvad vi selv kommer i fødevarerne. Når man for eksempel tænker på alle de fødevarer, som man køber, så er der måske tilsætningsstoffer i, som vi ikke kender noget til, og som ikke er særligt gode for kroppen. Og nogle af stofferne, som for eksempel farve, er blandet i for at få maden til at se godt ud. I sammenligning med folk i byerne laver vi mange flere ting selv, vi er blandt andet meget mere selvforsynende med brød, grønsager, kød og fisk og altså med forskellige fangstprodukter, forklarer Makkak H. Nielsen. Usunde madvarer - Man kan mærke, at der er kommet mange flere færdigretter i byernes butikker i de sidste år. Jeg ved, at der er tilsat nitrit i for eksempel pålæg og kød, og selv om der står, at det kun er tilsat i meget små mængder, så bliver det ophobet i kroppen, hvis man spiser meget af det, og vi tilsætter ikke den slags, når vi laver vores madvarer selv. Og jeg tror, at det kan være grunden til, at fåreholdere har et godt helbred, fordi vi holder os fra færdigretter og laver vores egne madvarer, hvor vi også selv blander ting i, siger Makkak H. Nielsen. At holde kroppen i bevægelse - Fåreholdere bruger kroppen og deres muskler, når de ar bejder, og det er helt sikkert godt for helbredet, siger Makkak H. Nielsen. - Vi ved, at grønlandsk mad som for eksempel tørret kød, er sundt, og jeg håber, at unge mennesker, som nu køber færdigretter i butikkerne, vil erstatte noget af den med den mad, som findes i Grønland og også bruge mere af den. Nu kan man til alt held høre, at grønlandske planter bruges mere og mere, og jeg håber, at de i langt højere grad vil blive brugt som krydderier, afslutter Makkak H. Nielsen. Assi namm. pigisaq/privat foto Assi namm. pigisaq/privat foto 13

14 Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen FN-ip inuit pisinnaatitaaffii pillugit nunarsuarmut nalunaarutaa ileqqorissaarnissamut maligassi uutaavoq aammalu nunarpassuarni politikkikkut inatsisitigut maligassiuisuulluni. FN-ip inuit pisinnaatitaaffii pillugit nunarsuarmut nalunaarutaa allagaavoq inuit pisinnaatitaaffii pillugit ilisimaneqarnerpaaq annertunerpaamillu nunarsuarmi siaruarsimasoq. Nalunaarut inatsiseqarneq eqqarsaatigalugu naalagaaffinnik pituttuinngilaq, piffissalli i ngerlanerani ileqqorissaarnikkut maligassiuisutut sunniuteqarluni, ilaatigut FN-imut, politikikkullu inuttut pissinnaatitaaffiinut tunngatillugu ineriartornikkut iliuuseqarnermi tunaartaalluni. FN-p inuit pisinnaatitaaffii pillugit nunarsuarmut nalunaarutaa inuit inuiaqatigiillu ataatsimut anguniagassaattut atorneqarpoq, imaalillugu inuup kialuunniit anguniartariaqagaatut, ilinniartitsinikkut perorsaanikkullu, pisinnaatitaaffiit tamakkua kiffaanngissutsillu ataqqineqarnissaat annertusarniarlugu. Nalunaarut inatsisitigut pituttuinngilaq, tunaartatulli atorneqarluni, tamanilu malinneqarlunilu sunniute qar tinneqassalluni. Nalunaarummit aamakkua tigulaakkat paasiuminarsakkat: Artikel 22. Kinaluunniit inoqatigiit akornanni toqqissisimasinnaatitaavoq nunaminilu periarfissat malillugit kiffaanngissuseqarluni kiffaanngissuseqarluni ineriartorsinnaassalluni. Artikel Kinaluunniit sulisinnaasussaavoq, kiffaanngissuseqarluni nammineq suliassaminik aalajangiisinnaassalluni sulinermi pissutsit naapertuilluartut, inummik ineriartortitsisut toqqammavigalugit suliffissaarunnissamullu illersorneqassalluni. 2. Kinaluunniit suliani assigiinni assigiimmik akilerneqartussaatitaavoq. 3. Kinaluunniit sulisoq naapertuilluartumik iluaqutaasumillu akissarsiaqartussaatitaavoq nammineq ilaquttamilu inuppalaartumik inuussutigisinnaasaannik. Taamatuttaaq aaqqissuussinernut inuit akornanni illersuiniutaasunut, pisariaqartitsiguni periarfissaqassalluni. 4. Kinaluunniit sulisut kattuffiinik pilersitsisinnaallunilu ilaasortaasinnaavoq soqutigisani illersorsinnaajumallugit. Artikel 24. Kinaluunniit qasuersaartussaatitaallunilu sulin ngiffeqarsinnaatitaavoq, tassungalu atatillugu piffissaq suliffia naammaginartumik sivisussuseqartussaalluni, aammalu akissarsiaqarluni sulinngiffeqarsinnaatitaalluni. Artikel Kinaluunniit peqqillunilu inuulluataarsinnaatitaavoq, nerisassaqarluni, atisassaqarluni, inissaqarluni inuttullu ajunngitsorsiassanik pisariaqartitaminik pisinnaatitaalluni. Kinaluunniit suliffissaaleqinermut, napparsimanermut, sulisinnaajunnaarnermut, uillarnermi nuleernermiluunnit, utoqqalinermi allamilluunniit nammineq pisuussutiginngisamik akissarsiorsinnaajunnarsimagaanni. 2. Anaanat meeqqallu immikkut isumassorneqarnissamik ikiorneqarnissamillu pisariaqartitsipput. M eeqqat tamarmik, angajoqqaaqarunik uersagaagunilluunniit assigiimmik inunnik isumassuinermit illersorneqartussaapput. Artikel Kinaluunniit atuartinneqartussaavoq. Atuartitaaneq akeqassanngilaq, minnerpaamik meeqqat atuarfianni atuarnermulluunnit aallarnisarfiusuni. Nalinginnaasumik atuartinneqarneq pinngitsoorani pisussaavoq. Teknikkikkut sammisanillu aalajangersunik ilinniagaqarneq kikkunnilluunniit peqa - taffigineqarsinnaasuutinneqassaaq, piginnaasallu apeqqutaatillugit kikkut tamarmik qaffasinnerusumik ilinniaqqinnissamut periarfissaqartinneqassapput. FN-ip inuit pisinnaatitaaffii pillugit nunarsuarmut nalunaarutaa atuarneqarsinnaavoq uani: Aammalu inuit pisinnaatitaaffi, immikkut meeqqanut pissutsinullu kalaallit atugaannut sammisitat atuar neqarsinnaapput: 14

15 Af Aminnguaq Dahl Petrussen FN s verdenserklæring om menneskerettigheder fungerer som en slags moralsk rettesnor, samt politisk handlingsplan for en lang række landes love. FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder er det menne skerettighedsdokument der er mest kendt og har den største udbredelse i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne i blandt andre FN. FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder bruges som et fælles mål for alle folk og alle nationer, med det formål, at ethvert menneske skal stræbe efter, gennem undervisning og opdragelse, at fremme respekt for disse rettigheder og friheder. Erklæringen er ikke juridisk bindende, men bruges som rette snor, og skal overholdes overalt og effektivt. Her er et forenklet udpluk fra erklæringen: Artikel 22. Enhver har ret til social tryghed og har krav på at udvikle sig frit i overensstemmelse med sit lands hjælpekilder. Artikel Enhver har ret til at arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige arbejdsvilkår, der udvikler én, og til beskyttelse mod arbejdsløshed. 2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige a rbejde. 3. Enhver, der arbejder, har ret til en retfærdig og gun stig løn, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig til værelse. Samt til sociale beskyttelsesforanstaltninger, hvis der virkelig er brug for det. 4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til be skyttelse af sine interesser. Artikel 24. Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk f erie med løn. Artikel Enhver har ret til at leve i sundhed og velvære, hvor der er adgang til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødven dige sociale goder. Enhver har ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt. 2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse. Artikel Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning. FN s verdenserklæring om menneskerettigheder kan læses på: Desuden kan man læse om menneskerettigheder, specielt foku seret på børn og grønlandske forhold, på: 15

16 Charlotte Rasmussen, 56, Qaqortormiu, ukiup ingerlanerani, sila qanorluunniit ikkaluarpat timersortuartarpoq. - Uigalu arpattaqaagut, ukiukkullu sisorartarluta. Ilaqutariiulluta kujataani arlaannik unammisoqaleraangat ilaaniartuaannarpugut, oqarpoq. Ilaqutariit sutigut tamatigut peqqissumik inuunissaq pingaarteqaat. - Tallimanik meeraqarpugut, angajulleq 32-inik ukioqarpoq, nukarlerlu 17-inik. Tamarmillu timersortartuupput. Arpanneq, sulorartarneq, qajartorneq, arsarneq ingerlataraat. Timersorneq ila qutariinnitsinni atortuarparput, meeq qallu isigisatik malillugit timersuutinik aallutaqalerput, Charlotte oqarpoq. Nuannaarneq pilersarpoq - Timersornerup nuannequtiginerpaasaasa ilagaat timimut peqqinnarami, kiisalu nuannaalernarluni. Arlaannik nuannaanngissuteqarluni timersoraanni nuannaalerneq pilersarpoq. Kisianni aamma inuttut ammarneq takkuttartoq uppernarsisarpara. Meeqqama ilaat uigaluunniit timersoqatigisimagaangakku, iluaallattarpugut ilorrisimaarluta immitsinnullu ammaffigaluta oqaloqatigiilertarluta. Qularinngilara timersornerup tamanna pilersittaraa, tassami oqiliallalluta nuannaaleraangatta ammartaratta, Charlotte oqarpoq. Timersoreerluni inuttut qanilaarne rusutut misigilertarneq peqqutigalugu, Charlottep ilaatigut meeqqani kammalaatigisutut isigilertarpai. 16

17 Ilaqutariit Rasmussenikkut tamarmik timersortuartarput, uppernarsarsinnaavaallu timersorneq timimuunnaanngitsoq aammali tar nimut peqqinnartorujussuusoq. Assi namm. pigisaq - Timersoqatigeereeraangatta qaninnerusutut pilersarpugut, immitsinnut ammaffigaluta pisaratta. Taamaammat uppernarsarsinnaavara timersornerup aamma tarnimut iluaqutaanera, Charlotta oqarpoq. Oqaloqatigiinneq Charlottep nunamiinneq aamma nuannarisaqaa, tarnimut nukkassaatitut isigigamiuk. - Nunamiittaqaagut, sivisuumillu qaqqanik takusimanngikkaangama qaq qanik takorusulertarpunga. Nunamiikkaangama qaqqat qanillugit, inuppassuit qimallugit timikkut tarnikkullu ilivitsuusutut misigisarpunga. Pinngortitarsuarput qimerloorlugu najorlugulu nukittornartaqaaq, nassugiaruminaappoq sooq taamaannersoq, kisianni tassa taamaappoq, Charlotte oqarpoq. Charlottep ilaqutariittut tarnikkut timikkullu peqqinnissaq pingaarteqaa meeqqanilu tapersersorusuttaqai, siunnersorusuttaqalugillu. - Timersorneq tarnimut peqqinnarpoq. Kisianni aamma ilaqutariittut ammaqatigiinneq tapersersoqatigiinneq pingaaruteqaqaaq. Meeqqakka arlaannik pissuteqarlutik saaffiginnikkaangata pinngitsoornanga ammallunga soqutiginnillungalu oqaloqatigerusuttarpakka. Ammaguma aamma ammaffigissammannga. Ammaqatigiinneq toqqissinartarpoq, taamaammat inuunerminni aqqutissaminnik nalornileraangata siunnersorusuttarpakka tapersersorlugit, Charlotte oqarpoq. Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen 17

18 Charlotte Rasmussen, 56, fra Qaqortoq, dyrker sport året rundt, uanset hvordan vejret er. - Min mand og jeg løber meget, og om vinteren står vi på ski. Når der er sports stævner eller konkurrencer i Sydgrønland, prøver hele familien at deltage, siger hun. Det er vigtigt for familien at leve sundt på alle måder. - Vi har fem børn, hvor den ældste er 32 år gammel, og den yngste på 17 år. De laver al slags idræt. De dyrker løb, badminton, kajakroning, hånd- og fodbold. Vi har altid brugt meget tid på idræt i familien, og børnene er vokset op med sport, siger Charlotte. Det skaber glæde - Noget at det bedste ved sporten er, at det er sundt for kroppen, og at man også bliver glad af det. Hvis man er ked af et eller andet, opstår der glæde ved at dyrke sport. Jeg har dog også fået bevist, at man åbner sig som menneske. Når jeg har dyrket sport med et af mine børn eller min mand, så får vi det godt og hygger os, og vi taler åbent med h inanden. Jeg er sikker på, at det er sporten, der skaber den åbenhed vi har overfor hinanden. Det letter og vi bliver glade, siger Charlotte. På grund af det nærvær, som idræt s kaber, anser Charlotte til tider sine børn som sine kammerater. - Når vi har dyrket sport sammen føler vi, at vi kommer tættere på hinanden og åbner os mere over for hinanden. Derfor kan jeg også bevise, at sporten også gavner sjælen, siger Charlotte. Samtale Charlotte er også glad for at være ude i naturen, hvor hun føler, at hun henter styrke til sjælen. - Vi er meget ude i naturen, og hvis vi ikke har set fjelde i længere tid, vil vi være ude i fjeldene. Når jeg er i fjeldene, langt fra menneskene, føler jeg, at jeg bliver hel på både kropsligt og sjæleligt. At være i vores skønne natur giver én styrke; det er svært at forklare, hvorfor det er sådan, men sådan er det bare, forklarer Charlotte. Det er meget vigtigt for Charlotte, at familien er sund i sjælen og kroppen og vil meget gerne støtte sine børn og vil også meget gerne rådgive og vejlede dem. - Idræt er sundt for sjælen. Men det også meget vigtigt, at man som familie er åben over for hinanden og støtter h inanden. Når mine børn henvender sig til mig om noget, vil jeg tale med dem åbent og med interesse. Når jeg er åben, vil de også være åbne over for mig. Åbenhed gør os trygge ved hinanden. Jeg giver gerne mine børn råd og støtte på deres vej i livet, slutter Charlotte. Privat foto Af Aminnguaq Dahl Petrussen 18

19 Hele familien Rasmussen har altid dyrket sport, og de kan bevise, at idræt er meget sundt ikke kun for kroppen, men også for sjælen Privat foto 19

20 Meeqqat ilaqutariillu atugarissaarnerulernissaat pitsanngorsassagaanni ukiut qulikkaat ingerlasinnaapput, aporfiilli unammilligassaapput. Pinaveersaartitsineq ileqquliutiinnakkanillu allanngortitsiniarneq suliniutitut atorneqartariaqassapput - Iliuusissatut aaliangiussamik pilersaa rutip isumaginninnerup iluani anigorniagassat imaaliallaannaq naammassinavianngilai, tassami isumaginninnerup iluani ajornartorsiuterpassuit ukiut qulikkaat ingerlaneranni amerliartorsimapput. Taamaattumik aamma naammassillugit suliarineqarnissaat ukiunik qulikkaanik sivisussuseqarumaarpoq, kiisalu piffissami aggersumi unammilligassat nutaat takkukkumaarput, taama aallaqqaasiummi allappoq Isumaginninnermut Naalakkersuisoq Maliina Abelsen Meeqqat ilaqutariillu atugarissaarnissaat pillugu innersuussutit -ni Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfimmit 2009-mi oktobarimi saq qum miunneqartumi. Kalaallit Nunaanni meeqqat - Meeqqat 0-imiit 14-it ilanngullugit ukiullit ilagutariillu atugarissaarnerannik misissuineq -rup kinguneranik nalunaarusiortoqarpoq, tassanilu malunnarsivoq meeqqat amerlavallaat atugarliorpallaartut. Ajornartorsiutit tikkuartorneqartut tassaapput: Sumiginnaanerit, kinguaassiuutitigut atornerluinerit, ilaqutariinni imigassamik atornerluinerit, timikkut tarnikkullu ilaqutariit iluanni annersaasarneq, inuuniarnikkut atukkat pitsaanngitsut aammalu niviarsiaqqat meerartaajaarpallaartarnerat mi apriliugaa Isumaginninnermut Naalakkersuisup saqqummiuppaa ajornartorsiutit qanoq iliuuseqarfiginissaannut 2010-mi pilersaarutit. Tassani qitiutinneqarluinnarpoq inuiaqatigiit pinngitsoqaratik inooqatigiinnerup iluani akisussaaffimmik tigusinissaat. Nalunaarusiaq tunngavigalugu innersuussusiortussanik su sassaqartunik kattuffinnillu assigiinngitsuneersunik pilersitsi soqarpoq. Innersuussutini suliniutigineqartussanut pingaar nernut ilaatinneqarpoq siusissukkut iliuuse qar tarnissaq. Anaanannanngujaartartut tamarmik sumiginnaasanngikkaluartut misilittakkani takutinneqartut ilagaat amerlasuut ikiorneqarnissamik pisariaqartitsi sut. Tamanna pinaveersaartinniarlugu suliniutit ingerlanneqalereersut ilagaat inuusat meeraaqqatut pissusilersortartut, Real care dukker -nik taaguutillit, meeqqat atuarfianni atuartunut paari tittaler nissaat. Taakku meeraaqqatut paarisassaagamik inuusuttu aqqanut takutittarpaat meerartaarneq akisussaafferujussuarmik tigusiffiusartoq. Sumiginnaasarneq akiorniarlugu meeqqat atuarfii inanneqarput atuartunik paarsisussamik atorfinitsitsissasut. Atuartunik paarsisoq tassaassooq inuk meeqqat ikiorneqarnissamik pisariaqartitsileraangamik saaffigisartagaat. Meeqqat paarsisaata meeqqat inuusuttullu artorsaateqartut ikiorneqarnissamillu pisariaqartitsilersinnaasut ujartortassavai, piffissaqarfigalugillu oqaloqatiginissaannut aammalu allamut saasaatigisinnaasaannik sammisaqartillugit. Nunatsinni imigassamik ajornartorsiute qarneq amerlasuunik tusarneqartareerpoq ilisimaneqarlunilu. Misissuine rulli takutikkaluaraa nunanut allanut saniulliullugu nunatsinni inuu suttuaq qat imigassamik ussiiniartalernerat siusinnerunngitsoq aanngajaarniutinut tunngasunut suliniutissanik pilersitsisoqassaaq. Meeqqat atuarfianni atuartunut aanngajaarniutit pillugit paasisimasa qarnerulernissaq siuarsarniarlugu siusissumik suliniutissatut inassutigine qartut ilagaat aanngajaarniutinut tun ngasut skemanut ilanngunneqarnissaat. Meeqqalli atuarfianni aanngajaarni utit pillugit kisimi suliniuteqartoqassanngitsoq innersuusiami atuarneqar sin naavoq. Ilagaalli aamma angajoq qaat meeqqallu ajornartorsiutaasa qaa nger neqarnissaat periarfissinniarlugu imigassamut politikkiliortoqarnissaanik. Ila qutariinnimi imigassamik ajornar torsiu te qartuni eqqorneqartussat qaninnerpaat tassaasut meeqqat, angajoq qaat atornerluinerat paarsinerlunnermik kingune qar sinnaammat. Ajuusaarnartumik meerarpassuit inuusuttuararpassuit inersimasullu nunatsinniittut kinguaassiutimikkut atornerlunneqarsimapput. Ajornartorsiut suliniu teqarfiginiarlugu suliniutillit ukiuni ki ngullerni amerliartuinnavipput, nunat sinnilu kinguaassiutitigut atornerluisar neq pillugu eqqartuineq ammaffigine qaleraluttuinnarpoq paqumigineralu annikilliartorluni. Suliniutit saniatigut innersuussutigineqarpoq Nuummi m eeqqat illussaannik sanasoqarnissaanik. Illumi meeqqat kinguaassiuu titigut atornerlunne qarsimasut sullin neqartarnissaat siunertarineqarpoq. Aammalu meeqqap atornerlunneqarsimasup politeeqarfimmiit napparsima veqarfimmut allanulluunniit suliassa qartunut kaaviianngikkaluarluni, illup ataatsip iluani qajassuunneqartumik sullinneqartarnissaa. 20

21 Suliniutissat qulaani allaaserineqartut saniatigut kommuneni sisamaasuni borgmesterit naalakkersuisullu 2010-mi maajimi ataatsimut suliniuteqarnissamik atsioqatigiipput. Ataatsimeersuarneq Ataatsimut kivitseqatigiinneq -mik taaneqartumi borgmesterit naa lakkersuisullu saniatigut peqatigiiffiit meeqqanut suliniuteqartut, kommuneni isumaginninnermi susassaqartut, i nuussutissarsiornermik ingerlataqartut allallu susassaqartut peqataapput. Ataatsimeersuarnermi immersueqatigiiffiusumi siunertarineqartoq tassaalluni meeqqat siunissaat pitsaane rusoq pillugu suleqatigiinnissaq, kiisalu suliniutigineqartut ataqatigiissaakkamik pisortaneeraluarpat namminerlu piumassutsiminnik suliniuteqartunee raluarpat suliarineqartalernissaat anguniarneqarluni. Paasisaqarnerorusukkuit Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfiup saq qum miussai atuakkit: Meeqqat ilaqu tariillu atugarissaarnissaat pillugu innersuussutit aamma Nalunaarusiaq - Meeqqat ilaqutariillu atugarissaarnissaat pillugit inassuteqaatit. Taakku tamarmik Allaaserinnittoq Arnaq Nielsen 21

22 Det kan tage årtier at forbedre vilkårene for børn og familier, men problemerne skal ses som udfordringer. Både holdningsændring og forebyggelse er nødvendigt - En strategi vil ikke med et snuptag løse samtlige udfordringer, da mange af problemerne indenfor det sociale område har ophobet sig gennem årtier. Det vil derfor også tage årtier at løse dem, og nye udfordringer vil med tiden komme til. Det skriver medlem af Naa lakkersuisut for Sociale anliggender Maliina Abelsen i forordet til Anbefa linger angående børns og familiers trivsel, som blev fremlagt i oktober 2009 af Departement for Sociale Anliggender. I undersøgelsen Børn i Grønland En kortlægning af 0 14 årige børns og familiers trivsel, der førte frem til rapporten, viste det sig, at alt for mange børn lever under dårlige forhold. De anførte problemer var: Omsorgssvigt, seksuelt misbrug, alkoholmisbrug indenfor familien, fysisk og psykisk vold i nærrelationer, dårlige levevilkår og piger, der får børn i meget tidlig alder. Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender fremlagde i april 2010 sin strategi for den særlige indsats i Helt centralt her fremgår betydningen af, at alle i samfundet tager et socialt ansvar. På grundlag af rapporten blev der nedsat arbejdsgrupper med deltagere, der arbejder indenfor disse områder og personer fra forskellige organisationer, der skulle komme med anbefalinger. En af de vigtigste opgaver i udarbej delsen af anbefalingen var at finde frem til forebyggende foranstaltninger. Erfaringen med meget unge mødre viste, at selv om de ikke alle risike rede at udsætte deres børn for omsorgssvigt, så havde mange af dem alligevel brug for støtte. For at forebygge dette er man blandt andre metoder allerede begyndt at arbejde med de såkaldte Real care dukker, som har samme opførsel som små babyer. Elever i folkeskolen prøver at passe disse dukker, der skal passes som små børn. Herved får de unge et indblik i det store ansvar, der følger med, når man får børn. For at forebygge omsorgssvigt blev anbefalet at folkeskolerne ansætter en såkaldt skolefe. En skolefe er en person, der er til rådighed for børn, som har brug for hjælp. Skolefeen skal være opsøgende i forhold til børn og unge, der har det svært og have ressourcer til at give de pågældende børn et frirum, med aktiviteter og samtaler. Vi har hørt meget og ved meget om alkoholproblemerne i Grønland. Undersøgelser viser godt nok, at helt unge mennesker i Grønland ikke er hurtigere til at eksperimentere med alkohol end i andre lande, men alligevel blev det anbefalet, at der skal gøres en indsats i forhold til eufori serende stoffer. For at fremme skoleelevernes viden om euforiserende stoffer blev det blandt andet anbefalet, at man som et forebyggende tiltag skal arbejde for at få sat emner som vedrører euforiserende stoffer på skemaet. Ud fra anbefalingen kan man dog læse, at der ikke kun skal gøres et arbejde omkring euforiserende stoffer i folkeskolen. Der bør også laves en alkoholpolitik for at skabe mulighed for at løse børns og familiers problemer. Fordi det er børnene, der først rammes i familier med alkoholproblemer, når der opstår omsorgssvigt på grund af forældrenes misbrug. Desværre er mange børn, unge og voksne i Grønland blevet udsat for seksuelt misbrug. Igennem de senere år er der blevet arbejdet mere og mere med at løse disse problemer, og i dag er der nu voksende 22

23 mulighed for at tale åbent om seksuelt misbrug, da emnet ikke længere er så tabubelagt. Det blev anbefalet, at der ved siden af det eksisterende ar bejde skal oprettes et børne hus i Nuuk. Formålet skal være at arbejde med seksuelt misbrug af børn. Samtidigt skal der skabes mulighed for at ar bejde skån somt med disse problemer indenfor husets vægge, uden at de seksuelt misbrugte børn skal rundt til politiet, sygehuset og andre steder. Ved siden af de ovenfor nævnte ar bejdsområder underskrev borg mes tre ne for de fire kommuner og Medlem af Naalakkersui sut for Sociale Anliggender i maj 2010 en arbejdserklæring. Ved stormødet, som blev kaldt At løfe i flok, deltog borg- mestrene og medlemmer af Naalakkersuisut. Derudover var også organisationer, som arbejder med børn, medarbejdere fra kommunernes socialkontorer, be rørte erhvervsorga ni sationer og andre med berøringsflader til emnerne. Formålet med dette stormøde var at arbejde sammen for at forbedre børns fremtidige vilkår, og endelig, at Sikre fælles styring for de forskellige arbejdstiltag, uanset om de stammer fra myndighederne eller fra andre, der arbejder med disse emner. Vil du vide mere, kan du læse følgende udgivelser fra Departement for Sociale Anliggender: Anbefalinger angå ende børns og familiers trivsel, Rapport med anbefalinger angående børns og familiers trivsel og Tryg Barndom Alle disse findes på Af Arnaq Nielsen 23

24 Atugassarititat, inooriaaseq peqqinnerlu Levevilkår, livsstil og helbred Kalaallit Nunaanni innuttaasut peqqissu saata killiffia pillugu nalunaarusiaq nutaaq Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfiup saqqummersippaa Ukiuni innuttaasunik misissui neq nalunaarusiamut tunngaviuvoq. Allattuupput professor Peter Bjerregaard aamma paasissutissiisartoq Ea Cecilie Aidt. Misissuinermi nalunaarusiap tunngavigi saani inersimasut it apersorneqarput peqqissusaannullu paasissutissat nalunaarsorneqarlutik. Misissuineq illoqarfinni 8-ni nunaqarfinnilu 10-ni ingerlanneqarpoq. Sammineqartut tassaapput innuttaasut ileqqui peqqissutsimut attuumassutillit, inooriaasiat, peqqissu saat namminnerlu peqqissutsiminnik naliliinerat. Aammattaaq misissuinermut sanilliunneqarput siusinnerusukkut innuttaasut peqqissu saannik misissuisarnernit paasisat. Ny rapport om den grønlandske befolk nings sundhedstilstand er udgivet af Departementet for Sundhed Rapporten er udarbejdet på baggrund af en befolkningsundersøgelse lavet i perio den Den er skrevet af professor Peter Bjerregaard og informationsmed arbejder Ea Cecilie Aidt. Undersøgelsen, som rapporten bygger på, omfatter interviews og helbredsdata af voksne personer fra 8 byer og 10 bygder. Der sættes fokus på befolk ningens sundhedsvaner, livsstil, helbred og selvop levede helbred. Undersøgelsen beskriver også udviklingen i befolkningens sundhed i forhold til tidligere befolkningsundersøgel ser. Nalunaarusiaq 100 kr-lerlugu pisiarine qarsinnaavoq uunga saaffiginninnikkut: Rapporten kan købes for 100 kr. ved henvendelse til: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Box Nuuk Tlf.: Fax:

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document version Indsendt manuskript Citation for pulished version

Rohkem

my_lauluema

my_lauluema Lauluema Lehiste toomisel A. Annisti tekst rahvaluule õhjal Ester Mägi (1983) Soran Alt q = 144 Oh se da ke na ke va de ta, ae ga i lust üü ri kes ta! üü ri kes ta! 3 Ju ba on leh tis lei na kas ke, hal

Rohkem

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Eksamen 19.05.2014 FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Oppgåve 1 Svar på spørsmålet nedanfor med fem seks setningar på estisk. Mida sa tegid eelmisel

Rohkem

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97 Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 978-87-970915-0-0 Allaaserisaq Inuit innarluutillit illersuisoqarfianit

Rohkem

Title

Title UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 6. marts 20181c1. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen i Upernavik Kredsdommer Elisabeth Kruse behandlede sagen. Reglerne

Rohkem

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussatut pilersaarutaavoq, ukiullu tulliuttut pissanganartut

Rohkem

QINERSINEQ VALG

QINERSINEQ VALG QINERSINEQ VALG 2013 1 ioqatitsinnit sammi Nunarput silarsuarm iaqatigiittut nunarneqaraluttuinnarmat inu ssaassuseqarluta suarmioqataasullu akisu ut. pissuseqartariaqarpug aqatigiit kissaatitaamaammat

Rohkem

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigiinneermullu Naalakkersuisup Karl Frederik Danielsenip

Rohkem

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amning og den nye familie. MANU imigassaq pillugu angajoqqaanut

Rohkem

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 2 Inuussutissarsiornermut Nukissiuteqarnermullu Naalakkersuisoq Aqqalu Jerimiassen

Rohkem

Et sundt sexliv.indd

Et sundt sexliv.indd PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ ANGISOOQ / STORT SUNDHEDSTEMA Usuup puua atortaruk På med kondomet Aviisi paasissutissiissut Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmit saqqummersinneqartoq Informationsavis udgivet

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom 1 EQQARTUUSSISOQARFIMMI QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 4. december 2017 kl. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Aasiaat

Rohkem

NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput,

NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput, NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput, aajukulu ilai/mange i Grønland arbejder med det nordiske

Rohkem

(rb

(rb 9 Den 1. september 2016 kl. 1015 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq V2/I2 forklarede

Rohkem

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do Den 31. juli 2018 kl. 09.00 holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. og var domsmænd. var tolk. Reglerne i retsplejelovens 42 og 52, stk.

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 4. november 2016 kl. 9.00 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol MANU imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut. MANU samtalevejledning om alkohol. Atortussiat suliarineqarput

Rohkem

untitled

untitled detsember 2018 / nr. 11 (210) 2 Kih nu pi dut ses ma ja PUAEK KÕR GÕ, VAL GÕ NA GU JUÕES, NÄÜ TÄB KÄ DE, KUS OND KUÕES. LAE VAD, ET KÕIK JÕ VAKS RAN DA PAE LU NÄIN, KÕIK TULN TAL KAN DA! Män ni El me Vee

Rohkem

MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isuma

MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isuma MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isumaat ilisimasaallu BEDRE BØRNELIV Naalisagaq Aaqqissuussamik

Rohkem

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi 2017-2021 Partii Siumut aamma Partii Atassut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusioratta.

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 15. november 2016 kl. 08.15 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimi nunanut allanut tunngasunut naalakkersuisoq

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Naqqiut UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Berigtiget Ulloq 4. juli 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami

Rohkem

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiarfiit KUJATAA nunaminertat tallimaasut nunalerinermik

Rohkem

Report

Report Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi Grønlands Råd for Menneskerettigheder KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII KILLIFFIK 2016 KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII

Rohkem

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut.

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Ilaatigut pinaveersaartitsinermik sulinermik annertusaajuarnikkut.

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS detsember 2012 nr. 10 (143) TÄNA LEHES Lõp pev aas ta val la ma ja poolt vaa da tes Kih nu uus pe rearst Kat rin Sih ver teeks mee lel di väi ke lae va - kap te ni pa be

Rohkem

untitled

untitled TÄNA LEHES Kih nu tu letorn saab ka su tus loa Viiu li fes ti va li raa mes toi mub gur mee nä dal Va na Rand ma ajal oli nii! Mee leo lu kas reis folk loo rifes ti va li le Kree kas se Eve lin Il ves

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS detsember 2017 nr. 11 (199) Tai vi Ve sik, abi val la va nem Mi da põ ne vat tõi lõp pev Kih nu kul tuu ri ka lend ri kohta ar mas tan öel da, et see on kir ju na gu Kih

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 15. november 2018 Qeqqata Eqqartuussisoqarfianit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0141-2018

Rohkem

untitled

untitled Nr. 3 (176) / märts 2011 Palju õnne, lauluvõistlus! 18. märt sil toimus Tõs ta maa rah va ma jas to re juu be li hõn guli ne 15. val la noor te so listi de kon kurss Muu si ka meid kõi ki seob... Laul

Rohkem

untitled

untitled Nr. 2 (175) / veebruar 2011 Tõstamaa valla 2011. aasta vapimärgi kavalerid Eili Oks tub li ja töö kas va nae ma, kes on suu re pa nu se and nud seits me oo tama tult va ne mad kao ta nud lap se lap se

Rohkem

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisussaatitaasut journaliata nr. 5517-97431-00515-17 oqaatigineqarpoq

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANIK ALLASSIMAFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 10. november 2017 kl. 0.00 holdt Qaasuitsoq Kredsret i Upernavik

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS juuni 2015 nr. 6 (170) Õpe ta ja Er le Oad ja tä na vu sed lõ pe ta ja jad Lo vii sa Laa rents, Me ri lin Saa re, Kel li Mä tas, Car men Laos, Ar let Tam mik, San der Saa

Rohkem

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT IMMIKKOORTUMUT PILERSAARUT SEKTORPLAN FOR KOLLEGIER

Rohkem

untitled

untitled NR 3 2019 (305) Nr 3/4 (116) 2019 Ajakiri Meremees on Eesti Mereakadeemia, merendusettevõtete ja -organisatsioonide toel ilmuv ajakiri. Sisukord Meremees on Eesti merendusajakiri, mida antakse välja 1989.

Rohkem

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsiniarput". Sanaartornermullu aningaasartuutigineqartussat

Rohkem

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, amning og forældreskab MANU imigassaq naartunerlu, milutsitsineq

Rohkem

Print\A4\RaceLandscape.pmt

Print\A4\RaceLandscape.pmt Heat laps. start.. : Race ( ) started at :: Start Janno LIGUR Škoda Fabia :....97.97 Arvo KASK Ford Ka :....79..9 Arnis ODINŠ TT Motorsport :7.. 7.99 7..9. Martin JUGA CUEKS Racing :..7 7..9.9 9. Romet

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS märts 2011 nr. 3 (125) TÄNA LEHES Kihnlased, tulge üldkogule Saare preemia sai Reene Leas Pillilaagris alustati lõõtsaõppega Kihnu on taas meretagune maa Muuseumis koolitati

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Den 1. marts 2018 kl. 09:00 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Kredsdommer var Louise Skifte. Domsmænd var og. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS

Rohkem

ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE

ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE 2019-20 www.milik.gl Asasakka ilinniartitsisut! Saqqummersitsivik milik publishingip atuakkanik pitsaasunik saqqummersitsisarnini ilisimaneqaatigaa, ukiullu ingerlanerini

Rohkem

(rb

(rb 1 Den 30. august 2016 kl. 13:30 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq T/U forklarede på

Rohkem

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas 1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paasissutissanik nunamut allamut nuussineq) 1 Kalaallit

Rohkem

3. Laskevõistlus "Aasta lühim päev" ÕHKRELVADEST LASKMISES Toetajad: OÜ Masinateenus ja Laskur.ee Ülenurme Õhupüss 20l Poisid Koht Nimi

3. Laskevõistlus Aasta lühim päev ÕHKRELVADEST LASKMISES Toetajad: OÜ Masinateenus ja Laskur.ee Ülenurme Õhupüss 20l Poisid Koht Nimi Õhupüss 20l Poisid Sünd. Klubi Seeriad Kokku 10* I Karel UDRAS 2003 Ülenurme GSK 89 86 175 II Manfred KUKK 2003 Ülenurme GSK 80 87 167 III Markus Jasper LASSEN 2004 Ülenurme GSK 71 75 146 4 Kalev KIVIOJA

Rohkem

untitled

untitled TÄNA LEHES Pat riarh üt les kõi gi le kihn las te le ter vi tus toos ti Koo li juht rää gib uue koo liaas ta oo tus test Pil liõ pe on pai su nud pä ri muskoo liks Suiaeg sai lä bi Ter vi se - kes ku ses

Rohkem

untitled

untitled Nr. 12 (142) / Detsember 2007 TÄNA LEHES: Juhtkiri lk 2 Vallavanema mõtisklus lk 2 Muuseumi sünnipäev lk 3 Kadrikarnevalist lk 4 Uus kord prügimajanduses lk 5 Lasteaiast lk 6 Vana pilt lk 8 Eakate jõulupidu

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS aprill 2019 nr. 4 (214) Käib töö ja naer koos! Met sa maa pä ri mus talus pee ti ap ril li viima sel nä da la va hetu sel ku du mis fes ti va li, kus paar küm mend kä si

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS september 2015 nr. 8 (172) Oh kooliaeg, oh kooliaeg... Kihnu Kooli 1. klassis alustab tänavu kuus koolilast: Rasmus Reier, Mattias Laos, Marten Vesik, Mia Vesik, Anna- Liidia

Rohkem

Sivdlek' Nr. 26

Sivdlek' Nr. 26 DLEK' Siut aviisiat ASIATISK BUFFET PÅ FARS DAG Ukiut 28-iat Nr. 22-30. maj 2018 28. årgang Bordbestilling TEL: 864700 5. JUNI Nal. 18-/ 245 kr. Mittarfiit Kangerlussuarlu oqallisaajuarsinnarput Lufthavnspakken

Rohkem

untitled

untitled 20 aastat Tõstamaa valda ERI Nr. 5 (187) / juuni 2012 Armastatud koduvallale mõeldes juu nil 2012 möö dub 20 aas tat Tõs ta maa 17. val la oma va lit sus liku staa tu se taas kehtes ta mi sest. Aja loos

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS oktoober 2011 nr. 9 (131) TÄNA LEHES Pil di võist lu se Kih nu aas ta rin pa re mi kust sai sü dam lik ka len der Val la va nem sel gi tab pi ka le ve ni nud tee dee hi tu

Rohkem

Imm

Imm Inatsisartut Allattoqarfiat Bureau for Inatsisartut UKA 2016-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2016 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua:

Rohkem

ReportS412

ReportS412 Lessentabel opleiding 1GL bi Biologie Ja Ja Nee 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 ckv CKV Ja Ja Nee 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 en Engels Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 fa Frans Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00

Rohkem

Microsoft Word - E4 Damer

Microsoft Word - E4 Damer Results U6 Cycle Tour 2014-07-10 Stage 4 Trimtex Criterium Class Damer Distance: 14 laps x 2,3 kms = 32,2 kms., Average speed: 38,0 kms/h. Plc No Name Club Time Diff Po 1 564 Nina Schultz Team Rytger 50:47

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQORTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. februar 2019 blev Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.nr.

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS mai 2019 nr. 5 (215) TÄNA LEHES Meenesaak oli muljetavaldav Eakate kodu eskiisprojekt sai kaante vahele Kihnu Keretäüs kostitab külalisi Tuuleroos näitas head taset Silvia

Rohkem

Print\A4\RaceLandscape.pmt

Print\A4\RaceLandscape.pmt Heat laps. start //9 : Race ( ) started at :: th Last Tm rd Last Tm nd Last Tm Last Tm Joker Start Comment Mihhail SIMONOV RUS Peugeot TT Motorsport :.,..9. Arnis ODINS Lada Samara TT Motorsport :..,9

Rohkem

sander.indd

sander.indd Simmaniduo ja Kandlemees Sander LAULIK 43 laulu sünnipäevadeks, pulmadeks ja muudeks pidudeks 2016 ISMN 979-0-54002-301-0 Kirjastaja: RAFIKO Kirjastus OÜ, 2016 Postiaadress: Staadioni 38, 51008 Tartu www.rafiko.ee;

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 4. oktober 2018 Eqqartuussisoqarfik Qeqqatamit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0110-2017

Rohkem

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU

ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU ACU000003 ACU000005 ACU000006 ACU000012 ACU000014 ACU000016 ACU000017 ACU000019 ACU000020 ACU000024 ACU000025 ACU000026 ACU000028 ACU000029 ACU000035 ACU000037 ACU000038 ACU000040 ACU000041 ACU000043 ACU000046

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Den 22. marts 2018 kl. 0900, holdt Qeqqata Kredsret i Maniitsoq offentligt retsmøde. Kredsdommer var Ib Lennert Olsen.. Retten behandlede sagl.nr. QEQ MAN KS 1078-2017:

Rohkem

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Muskox Umimmak pillugu uanga oqaluttuassara Min fortælling om moskusokse My story

Rohkem

Title

Title Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup EQQARTUUSSUT Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisociarfik Qaasuitsup ulloq 15. februar 2018 Eqqaartuussiviup no. 790/2017 Politiets nr. 5511-97377-00144-16 Unnerluussisussaatitaasut

Rohkem

untitled

untitled VÄLJAANDJA KIHNU VALLAVALITSUS juuni 2011 nr. 5 (127) TÄNA LEHES Üks õige ja hää tradistioon sai loodud Pillilapsed kesk Kaunase festivalimelu Kihnu Jõnn jäi Pärnu jahtklubisse ankrusse Laulupeole ja II

Rohkem

2011_koolinoorte_paar

2011_koolinoorte_paar Põhikool POISID Põhikool TÜDRUKUD Oliver Orav - Gustav Saagpakk Katleen Kangur - Hanna-Loore Õunpuu Taavi Arula - Sander Kulp Gertrud Alatare - Karin Lassi Oscar Leemets - Aleksander Eerma Mariliis Karro

Rohkem

Lastevõistlus 6. juuni a., Tartu Ülikooli staadion Nimi Sünniaeg Klubi Tulemus TE 60m jooks 1. Elsa Puu 2005 TÜ ASK 10,0 2. Petra Räbin 2005 TÜ

Lastevõistlus 6. juuni a., Tartu Ülikooli staadion Nimi Sünniaeg Klubi Tulemus TE 60m jooks 1. Elsa Puu 2005 TÜ ASK 10,0 2. Petra Räbin 2005 TÜ Lastevõistlus 6. juuni 2014. a., Tartu Ülikooli staadion Nimi Sünniaeg Klubi Tulemus TE 60m jooks 1. Elsa Puu 2005 TÜ ASK 10,0 2. Petra Räbin 2005 TÜ ASK 10,1 3. Karmen Tugedam 2006 TÜ ASK 10,2 4. Maia

Rohkem

Kujataa ilisimatusarfigineqartussanngorpoq Asseq toqqorsivimmit Danmarks Nationalmuseum aamma Nunatta Katersugaasivia suleqatigiillutik Sisimiut eqqaa

Kujataa ilisimatusarfigineqartussanngorpoq Asseq toqqorsivimmit Danmarks Nationalmuseum aamma Nunatta Katersugaasivia suleqatigiillutik Sisimiut eqqaa Kujataa ilisimatusarfigineqartussanngorpoq Asseq toqqorsivimmit Danmarks Nationalmuseum aamma Nunatta Katersugaasivia suleqatigiillutik Sisimiut eqqaanni kujataanilu najugaqarfiusimasunik ilisimatusartussanngorput.

Rohkem

(rb

(rb 1 UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 7. marts 2017 kl. 9.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Ilulissat offentligt retsmøde på Hotel Icefjord mødelokale. Kredsdommer var Nicolaj Geisler. Domsmænd

Rohkem

II Tallinna Bachi nimeline muusikafestival jaanuar 2013 Festivali korraldajad: Ars Musica Estonica Tallinna Linnavalitsus Eesti Kunstimuuseum 1.

II Tallinna Bachi nimeline muusikafestival jaanuar 2013 Festivali korraldajad: Ars Musica Estonica Tallinna Linnavalitsus Eesti Kunstimuuseum 1. II Tallinna Bachi nimeline muusikafestival 1. 7. jaanuar 2013 Festivali korraldajad: Ars Musica Estonica Tallinna Linnavalitsus Eesti Kunstimuuseum 1.-7. jaanuaril 2013. toimub II Tallinna Bachi nimeline

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 18. september 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K

Rohkem

Relatsiooniline andmebaaside teooria II. 6. Loeng

Relatsiooniline andmebaaside teooria II. 6. Loeng Relatsiooniline andmebaaside teooria II. 5. Loeng Anne Villems ATI Loengu plaan Sõltuvuste pere Relatsiooni dekompositsioon Kadudeta ühendi omadus Sõltuvuste pere säilitamine Kui jõuame, siis ka normaalkujud

Rohkem

Print\A4\QualifyReduced.pmt

Print\A4\QualifyReduced.pmt Treeningsõit + kvalifikatsioonisõit - minutit /0/0 0: Sorted on Best time Practice started at 0:: Best Tm s In Class Entrant..0..... :0.0. I Optitrans Armin-Marlon MÄNGEL:0.0. Noored :0. 0. 0 Noored A

Rohkem

Saaremaa Sügis '97

Saaremaa Sügis '97 3x20 lasku 29/Sep/2018 Põlvelt Lamades Püsti Sünd. Klubi I II I II I II Kl. 1. Tuuli KÜBARSEPP 1994 Elva LK 97 94 191 97 98 195 88 95 183 569 M 2. Sigrit JUHKAM 2000 KL MäLK 93 88 181 96 98 194 94 96 190

Rohkem

Lisa 2 KÕRGE ÕPIMOTIVATSIOONIGA ÕPILASTE VÄIKERÜHMADE GRAAFIK I poolaasta 2018/2019 Rühm Õpetaja Tunni toimu mi-se aeg Ruum Rüh mas osale va õpilas e

Lisa 2 KÕRGE ÕPIMOTIVATSIOONIGA ÕPILASTE VÄIKERÜHMADE GRAAFIK I poolaasta 2018/2019 Rühm Õpetaja Tunni toimu mi-se aeg Ruum Rüh mas osale va õpilas e Lisa 2 KÕRGE ÕPIMOTIVATSIOONIGA ÕPILASTE VÄIKERÜHMADE GRAAFIK I poolaasta 2018/2019 Rühm Õpetaja Tunni toimu mi-se aeg Ruum Rüh mas osale va õpilas e klass Millise tunni arvelt Märkused IV kooliaste Inglise

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 20. september 2016 Qaasuitsup Eqqartuussisoqarfik Kangaatsiaq suliami

Rohkem

RAPLA MAAKONNA MEISTRIVÕISTLUSED MK JUHAN LAHTISED MEISTRIVÕISTLUSED Kivi-Vigala, 14. märts a sündinud ja nooremad 2004a sündinud ja nooremad

RAPLA MAAKONNA MEISTRIVÕISTLUSED MK JUHAN LAHTISED MEISTRIVÕISTLUSED Kivi-Vigala, 14. märts a sündinud ja nooremad 2004a sündinud ja nooremad RAPLA MAAKONNA MEISTRIVÕISTLUSED MK JUHAN LAHTISED MEISTRIVÕISTLUSED Kivi-Vigala, 1. märts 215 199a sündinud ja nooremad 2a sündinud ja nooremad 27a sündinud ja nooremad 3kg 3kg 22kg 1 Kaarel Tamm (SK

Rohkem

Print\A4\LMergeQualify.PMT

Print\A4\LMergeQualify.PMT Sorted on Best Lap time WD NOORED - AJAD PEALE KOLMANDAT VOORU 0 Joonas PALMISTO Tom ADAMSON Andri KUTSAR Romet REISIN Karl-Kenneth NEUHAUS Marten PÕDER Sten IVANOV Oliver KURG Henri KUTSAR R. Best Tm

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

Microsoft PowerPoint - Tartu_seminar_2008_1 [Read-Only]

Microsoft PowerPoint - Tartu_seminar_2008_1 [Read-Only] Fundamentaalne analüüs Sten Pisang Tartu 2008 Täna tuleb juttu Fundamentaalse analüüsi olemusest Erinevatest meetoditest Näidetest 2 www.lhv.ee Mis on fundamentaalne analüüs? Fundamentaalseks analüüsiks

Rohkem

Botniaring Grand Race ja Endurance Cup Sorted on Laps Kaikki kilpailijat BTC1/TC/BMW R1 Botniaring 4,014 km :20 Race started at 12:31:23 P

Botniaring Grand Race ja Endurance Cup Sorted on Laps Kaikki kilpailijat BTC1/TC/BMW R1 Botniaring 4,014 km :20 Race started at 12:31:23 P /TC/BMW R 5..0 :0 Race started at :: Julius Skirmantas 0 :5.0 :58. Honda civic 88 Marius Miskunas 0 8. 0:.5 :5.5 Civic TypeR Andrius Keblys 0. 0:. :00.0 Honda Civic Type-R 5 5 Sari's racing team 5 0 :.5

Rohkem

Markina

Markina EUROOPA NOORTE ALKOHOLITARBIMISE PREVENTSIOONI PRAKTIKAD JA SEKKUMISED Anna Markina Tartu Ülikool Meie ülesanne on: Tuvastada ja välja valida erinevaid programme ja sekkumist, mida on hinnatud ja mille

Rohkem

1 Keskkonnamõju analüüs Rääsa Koostajad Koostamise aeg metsaparandusspetsialist Madi Nõmm bioloogilise mitmekesisuse spetsialist Toomas Hir

1 Keskkonnamõju analüüs Rääsa Koostajad Koostamise aeg metsaparandusspetsialist Madi Nõmm bioloogilise mitmekesisuse spetsialist Toomas Hir 1 Keskkonnamõju analüüs Rääsa Koostajad Koostamise aeg metsaparandusspetsialist Madi Nõmm 10.01.2017 bioloogilise mitmekesisuse spetsialist Toomas Hirse 24.10.2017 Tabel 1. Objekti üldandmed Ida-Virumaa

Rohkem

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 Eqqaaveqarfik, Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014-26-p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ 1700 E08-ip pilersaarutaa. Immikkoortoq teknikkimut

Rohkem