NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput,

Suurus: px
Alustada lehe näitamist:

Download "NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput,"

Väljavõte

1 NUNAT AVANNARLIIT NORDEN PEQATIGIILLUTA NUKITTUVUGUT SAMMEN ER VI STÆRKERE INUUTEQ KRIGEL Nunanit Avannarlerni suleqateqartut Nunatsinni arlaliupput, aajukulu ilai/mange i Grønland arbejder med det nordiske samarbejde, her er et lille udpluk: Folketingimi ilaasortaq /Folketingsmedlem IA, Aaja Chemnitz Larsen Pilersaarusiami aqutsisoq Hallo Norden Vivi Vold Nuummi Norge Honorær generalkonsul, Kristian Lennert Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq/Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Doris Jakobsen Pisortaq/Direktør for Naturinstituttet, Klaus Nygaard Pilersaarusiami aqutsisoq /Projektleder Nuuk Nordisk Kulturfestival, Pipaluk Lind Pisortaptullersortaa/Souschef NAPA, Katja Vahl Pisortaq/Direktør NAPA, Mats Bjerde West Nordic Studies Ilinniartoq /Studerende, Arnajaaq Lynge. Nunat Avannarliit ukkataralugit Kalaallit Nunaat Agathe Fontain Nunani avannarlerni suleqatigiinneq Naalakkersuisut nunanut allanut attaveqarnerannut aammalu nunanut allanut tunngasunik politikkikkut suliaannut pingaaruteqaqaaq. Naalakkersuisuni ilaasortat tamarmik tassunga suleqataapput, assersuutigalugu Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivisa ataatsimiinnerannut aamma ataatsimeersuartitsinerannut peqataanikkut il.il. Atuagagdliutinut ilanngutassiamik saqqummersitsinikkut nunani avannarlerni suleqatigiinnernut assersuutinik Naalakkersuisut inuiaqatigiinnut takutitserusupput, tamannami qangali kissaataammat. Kalaallit Nunaanni paasissutissiineq annertusagaq Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivinit ukiuni aggersuni nanginneqarnissaa neriuutigaara. Nunat Avannarliit suleqatigiinnerat Nunarsuarmi immikkuullarissuuvoq, nunami avannarlernimi innuttaasut assigiinngitsutigut siunnersuisoqatigiit ataanni suleqatigiinnernut isumaqatigiissutit aq qu tigalugit namminneq peqataasinnaam mata. Nunani Avannarlerni suleqatigiinnermut ministerit Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivi anguniagassaanik 2014-imi aalajangersaapput.»nunat Avannarliit Peqatigiilluta nukittuvugut«tassaapput suleqatigiinnermut ministerit oqaatsit najoqqutaat. Politikkikkut anguniagaq tassaavoq Nunat Avannarliit killeqanngitsoq, Nunat Avannarliit nutaaliortoq, Nunat Avannarliit ersarissoq aammalu Nunat Avannarliit soqutigisalik. Tamanna uatsinnut, nunatta sinniisuinut, Nunani Avannarlerni Siunnersuisoqatigiinnut aammalu Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivini Naalakkersuisunut ilaasortanut pisussaaffiliivoq. Politikkerput aqqutigalugu peqataassaagut eqeersimaartumillu politikkikkut aalajangiinernut sunneeqataassalluta. Nunatsinni innuttaasut oqaloqatigissavagut, nunani avannarlerni politikkikkut oqaloqatigiinnerni innuttaasut kissaataat pisariaqartitaallu oqariartuutigisinnaaniassagatsigit. NAPA Kalaallit Nunaanni ukiorpassuarni tassaasimavoq Nunani Avannerlerni Piorsarsimassutsikkut Attaveqaat ersarissoq pingaarutilillu. Neriuutigaara aviisip matuma innuttaasut uagullu, tassa nunani avannarlerni pisortatigoortumik suleqatigiinnermi nunatta sinniisuisa akornanni oqaloqatigiinnerup nukittorsassagaa. Taamaalilluta Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivini sammisani tamani suleqatigiinnissamut periarfissat ukiuni aggersuni ineriartortissinnaassavagut.

2 2 ONSDAG 15. FEBUAR 2017 NORDEN SAMMEN ER VI STÆRKERE Norden i Fokus Grønland Af Agathe Fontain Det nordiske samarbejde spiller en stor rolle for Naalakkersuisuts forhold til andre lande, og er en vigtig del af det udenrigspolitiske arbejde. Det er et arbejde, som alle medlemmer af Naalakkersuisut aktivt tager del i f.eks. gennem deres deltagelse i Nordisk Ministerråds møder og konferencer mv. Med dette indlæg i Atuagagdliutit / Grønlandsposten opfyldes et længe næret ønske fra Naalakkersuisut om, at eksempler på indholdet af det nordiske samarbejde bliver tilgængeligt for alle borgere i hele landet. Det er mit håb, at denne styrkede informationsvirksomhed i Grønland kan fortsættes af Nordisk Ministerråd i de kommende år. Det nordiske samarbejde er et særligt internationalt samarbejde, fordi borgerne i de nordiske lande på en række områder selv aktivt kan deltage gennem de samarbejdsaftaler, som er etableret indenfor de forskellige ministerrådsområder. I 2014 vedtog de nordiske samarbejdsministre en vision for Nordisk Ministerråd.»Norden Sammen er vi stærkere«var samarbejdsministrenes motto. De politiske mål var: Et grænseløst Norden, Et innovativt Norden, Et synligt Norden og Et udadvendt Norden. Det stiller krav til os, der repræsenterer Grønland. Som parlamentarikere i Nordisk Råd og som medlemmer af Naalakkersuisut i Nordisk Ministerråd. Vi skal være tilstede og aktivt påvirke de politiske beslutninger med vores politik. Vi skal være i dialog med borgerne i vores lande, således at de politiske ønsker, som vi fremfører i den nordiske dialog, afspejler vores borgeres ønsker og behov. Nordens Institut i Grønland NAPA har i mange år været en vigtig synlig nordisk institution på kulturområdet i Grønland. Det er mit håb, at denne avis kan bidrage til at styrke dialogen mellem os, der repræsenterer Grønland i det officielle nordiske samarbejde, og borgerne i Grønland. På den måde kan vi udvikle samarbejdsmuligheder på alle Nordisk Ministerråds områder i de kommende år. Norgep aallartitaqarfiata Hallo Norden nuannaarutigaa Nuummi Norgep aallartitaqarfiata Hallo Nordenip Nunat Avannarliit killeqarfeqannginnissaanik suliniutaa iluaqutigisimavaa Allattoq: Kitte Witting Nuummi Norgep aallartitaqarfiani inuinnarnit norgemiunit passiminnik nutarteriniartunit aammalu umiartortunit umiartornissamut akuersissutsiminnik nutarteri niartunit ukiumut arlaleriarlutik saaffigineqartarput. Hallo Norden taamaattoqartillugu iluaqutaasaqaaq. Aammali suliat ilaat saaffiginnissutigineqartartut tassaapput pisortaqarfiit arlallit Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi Norgemilu akulerunnissaannik pisariaqartitsiffiit, taamaattoqartillugulu Hallo Nordenimut innersuuttarpakka. Taakkumi suliap sumi aallartinnissaa pillugu ilisimasaqarnerupput. Kalaallit Nunaanni Hallo Nordenip ammarneratigut piffissamik annertuumik sipaartarlissaagut«, norgemiit aallartitaq, Inuussutissarsiornermut Aningaasaateqarfimmi pisortaq, Inuplan A/S-imilu pisortaq Kristian Lennert oqarpoq. Kristianip nunat avannarlerni suleqatigiinneq nunatsinnut pingaarutilittut isigaa. Kalaallit Nunaanni aningaasaliinernut politikkikkut oqaloqatigiinnerup ammaassivoq Nunat avannarliit suleqatigiinnerat Kalaallit Nunaannut pingaaruteqarpoq Norgemiillu Kalaallit Nunaanni aallartitaqarfeqartariaqarluni«, Kristian Lennert naqissusiivoq nangillunilu: Sinaakkutissat inissippata aningaasaliisut aamma takkutissapput. Ilaannikkut quiasaarisaraluarpugut politikerit ataatsimeeruu saar nerarlugit oqaluinnarnerarlugillu. Politikkikkulli oqaloqatigiinnerit tassaapput inuussutissarsiornermi matunik ammaassinissamut sinaakkusersuisut. Assersuutigalugu sanaartortuusut Norgemeersut LNS-p rubinisiorfimmi akiliisinnaajun naarnermi pigisat tiguai, taavalu Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallineqareerpata Hurtigruten A/S akunnittarfinnut takornariaqarnerullu iluani attaveqaqatigiinnerup allanngortinnissaanut annertuumik aningaasaliinissamut pilersaarusiorlutik. Aatsitassarsiornerup takornariaqarnerullu iluani nunani avannarlerniit aningaasaliisunut pilerisaarinissaminut Kalaallit Nunaat annertuumik periarfissaqarpoq. Norsk konsul begejstret for Hallo Norden Hos det norske konsulat i Nuuk har de haft stor glæde af Hallo Nordens arbejde for et grænseløst Norden Af Kitte Witting På det norske konsulat i Nuuk får de en håndfuld private henvendelser om året om pasfornyelser for børn af herboende nordmænd og norske søfolk, der skal have fornyet eller godkendt søfartsbevis. Og her har Hallo Norden været en stor hjælp. Men vi får også henvendelser, som kræver inddragelse af flere myndigheder i både Grønland, Danmark og Norge, og der henviser jeg til Hallo Norden, som bedre kan finde det sted sagen skal starte. Vi kommer til at spare en del tid nu hvor Hallo Norden Grønland er åbnet, siger norsk konsul, formand for Erhvervsfonden og direktør for Inuplan A/S Kristian Lennert, som generelt finder, at det nordiske samarbejde er vigtigt for Grønland. Kristian Lennert. Den politiske samtale åbner dørene for investeringer i Grønland Det nordiske samarbejde er vigtigt for Grønland og deri hører tilstedeværelsen af et norsk konsulat i Grønland, pointerer Kristian Lennert og fortsætter: Når rammerne er tilstede kommer investorerne også. Vi spøger indimellem med, at politikerne holder møder og snakker i det uendelige. Men det er den politiske samtale, der skaber de rammer, der åbner dørene for erhvervet. F.eks. har den norske entreprenør LNS overtaget konkursboet i Rubinminen, og Hurtigruten A/S planlægger store investeringer i hoteller og anden infrastruktur indenfor turistindustrien, når landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat udvides. Grønland har rigtig gode muligheder for at tiltrække investeringer fra de øvrige nordiske lande indenfor mine- og turistområdet.

3 NUNAT AVANNARLIIT ATAATSIMOORLUTA NUKITTUNERUVUGUT PINGASUNGORNEQ FEBRUARIP 15-AT Hallo Norden aqqutissiuivoq Paasissutissiisarfik Hallo Norden tassaavoq nunat avannarliit killeqanngitsumut anguniakkap naammassinissaanut Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivisa sakkuat Allattoq Kitte Witting Hallo Norden ilaatigut innuttaasut nunat akorngini nuussinnaanissaanut ajornaallisaaneq siunertaavoq. Kalaallit Nunaanni Hallo Nordenimik aqutsisoq oqaluutereerlugu nuannaajummerpunga assut. Misigisimagama ilumut suliaq qaqinneqalersoq. PhD-tut ilinniartoq Ann Eileen Lennert oqarpoq. Norge mi ilinniareerluni meeqqanilu pingasut nunatsinnut uterniarnermi ajornartorsiornera ilaatigut Sermitsiami allaaserineqarnikuuvoq. Tassani nunatsinnut utilernermi nalorninartut nassuiarpai, meeq qammi ulluunerani paaqqinnittarfinnut atuarfinnullu allatsinnaanngillat. Nunatsinnut angerlarusukkaluarpugummi ilinniakkagut atorlugit, pingaartinneqanngingaarattali qunugaarput. Paasitinneqarpugut meeqqagut inissikkallarneqassasut, naak najugaqarfissarput nalunngereeraluaripput. Meeraq ataasiinnaasuuppat ajussanngikkaluarpoq, meeqqalli pingasut paaqqinnittarfinni atuarfinnilu utaqqiisaasumik inissinneqassappata nuutsinneqaqqillutillu oqimaappallaassaqaaq. Kingullermik qaammatit 5-t angerlarsimaannarsimavunga specialiga allaatigigakku, maannali tamatta suligatta ajornarnerussaaq. Taa maammat Hallo Norden siunnersuinermikkut kommuunit pitsaasumik oqaloqatigilernissaanut ikiormatigut nuannaarutigaara. Taamanikkullu Killeqarfinni Hallo Norden viser vej Informationstjenesten Hallo Norden er Nordisk Ministerråds praktiske redskab til at gennemføre visionen om det grænseløse norden Af Kitte Witting Hallo Nordens arbejde handler blandt andet om at fjerne grænsehindringer for borgernes mobilitet mellem landene. - Jeg var rigtig glad, da jeg lagde telefonen efter at have talt med Hallo Norden Grønlands projektleder. Jeg havde en meget klar fornemmelse af, at nu blev sagen taget op, fortæller PhD-studerende Ann Eileen Lennert, hvis frustrationer over problemerne med at flytte tilbage til Grønland med tre børn efter et uddannelsesophold i Norge blandt andet kom til udtryk i en kronik i Sermitsiaq. Her beskrev hun usikkerheden ved at vende tilbage til Grønland, når børnene ikke kan blive skrevet op på ventelister til daginstitution og skole. Vi vil jo gerne hjem til Grønland og bruge vores uddannelser, men er så langt bag i køen, at vi ikke tør. Vi fik at vide at vores børn ville blive anbragt på midlertidige pladser, selvom vi vidste, hvor vi ville komme til at bo. Med ét barn er det ok, men når tre børn skal fordeles i midlertidige børnehave og skoler og så flyttes igen, bliver det for tungt. Sidste gang gik jeg hjemme i fem akimmisaarutit pillugit Siunnersuisooqatigiinni sinniisup suliaq Nunat Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivisa Killeqarfinni akimmisaarutit pillugit allaffeqarfimmut nalunaarutigimmagu aamma nuannaarutigaara. Ajornartorsiummi nunatsinneersut nunami allami ilinniartunut tamanut atuuppoq. Pisortat ingerlatsinerat pillugu Hallo Norden ilitsersuisoq Annip Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivisa paasissutissiisarfiat Hallo Norden susinnaaneranik susarneranillu erseqqissumik oqaluttuaraa. Pingaarnertut paasissutissiisarfik nunat avannarlerni inatsisit periarfissallu pillugit annertuunik paasissutissanik uani allassimasuuteqarpoq aluu. Tassani allaqqasuut soorunami tassaapput paasissitissat naliginnaasut. Amerlasuut Hallo Norden oqarasuaatikkut imaluunnit nittartakkakkut immersuinikkut attaveqartarput, taamaalillutillu nunamut soqutigisamut attuumassusilik suliniummut aqutsisumut toqqaannartumik attaveqalertarlutik, Hallo Nordenimi suliniummut aqutsisoq Vivi Vold oqarpoq. måneder og skrev mit speciale samtidig, men denne gang, hvor vi begge er i job, er det svært. Derfor er jeg glad for at Hallo Norden hjalp os med at starte en positiv dialog med kommunens forvaltning, og at Grønlands daværende grænsehindringsrådsrepræsentant valgte at indberette sagen til Nordisk Ministerråds grænsehindringssekretariat. For det er en generel problematik, der berører alle, der vælger at studere i et andet land. Hallo Norden guider igennem bureaukratiet Anns historie fortæller ret præcist, hvad Nordisk Ministerråds informationstjeneste Hallo Norden kan og gør. Primært stiller informationstjenesten omfattende information om regler og muligheder i de nordiske lande til rådighed på Det er naturligvis generel information, og mange vælger at kontakte Hallo Norden direkte enten telefonisk eller gennem Hallo Nordens spørgeformular på netstedet og får ad den vej direkte adgang til den relevante projektleder i det land, man ønsker viden om, fortæller Hallo Nordens projektleder Vivi Vold. Killeqarfinni akimmisaarutit piissapput nuttarsinnaanerlu annertuneq Aammattaaq Hallo Nordenip makku suliassarai: killeqarfinni akimmisaarutit nassuiarlugillu Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivinut nalunaarutigalugillu, suliaq qaqinneqarnissaa anguniarlugu. Nunani avannarlerni killeqarfiit akimorlugit nuunneq, uteqqianneq, atuarneq suliffeqarfiuteqarnerlu inatsisinik malittarisassaniillu erserluttunik akimmiffeqarani periarfissaasariaqarpoq. Nunat avannarliit ammanerusut tamanut iluaqutaassaaq. Killeqarfinni akimmissaarutit piiarniarnerini nunat avannarliit akunnerminni ammanerulersinnissaat siunertaavoq. Kalaallit Nunaat ataatsimik ilaasortaatitaqarput, siunnersuisooqatigiinnilu ilaasortat tassaasarput politikerit atorfilitsitallu. Ukiut tamaasa suliat nalunaarutigineqartut pingaarnersiortarpaat nunallu attuumassusillit akorngini qaqittarlugit. Nunat akornanni killilersuutaasuni akornutaasut peerneqarnerini nunat akornanni suleqatigiinneq nukittorsarneqassaaq, inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik. Amerlasuutigut killilersuutit pinaatsoornikkut pinngortinneqartarput, taamaammallu akornutaasut siammasissumik iliuuseqarnikkut peerneqartariaqarput«folketingimi ilaasortaq Aaja Chemnitz Larsen, taama naqissusiivoq. Færre grænsehindringer mere mobilitet Det er også en af Hallo Nordens opgaver at identificere og indberette grænsehindringer til grænsehindringssekretariatet i Nordisk Ministerråd, så sagen kan tages op. Det skal være muligt at flytte, pendle, studere og drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne i Norden, uden at man risikerer at havne i en gråzone eller hindres af uklare love og regler. Et åbent Norden gavner alle parter. Arbejdet med at fjerne grænsehindringerne i Norden handler om at skabe et mere åbent Norden. Grønland har et medlem af Grænsehindringsrådet, der består af top-politikere og embedsmænd fra de respektive lande. Hvert år prioriterer de hvilke sager, der skal tages op mellem de relevante lande. Ved at fjerne de praktiske barrier ved grænsehindringerne landene imellem styrker vi samarbejdet mellem landene til gavn for befolkningen. Hindringer er ofte opstået utilsigtet, og der bør bred handling til for at fjerne barriererne, understreger Aaja Chemnitz Larsen, som er medlem af Folketinget for Grønland. Ann Eileen Lennertip Hallo Nordenimit ikiorneqarsimanini nuannaarutigaa. Ann Eileen Lennert som er glad for den hjælp der er givet hende igennem Hallo Norden. Haluu Nunat Avannarlii Avannarlerni nunamut allamut nuullutit sulerusuppit imaluunniit ilinniarusuppit? Imaluunniit nuunnerit pillugu oqaluttuarusuppit? Haluu Nunat Avannarliit Nunat Avannarlerni Piorsarsimassutsikkut Attaveqaatip iluani Nuummi Katuami allaffeqarpoq. Tamaani suliniummut aqutsisoq Vivi Vold naapeqatigisinnaavat, nunat avannarlerni nuunnissaq ilinniarnissarlu pillugu siun nersorneqarlutit, nuussinermaneq pillugu oqaluttuarlutit imaluunniit nunatta nunat avannarlernut sinnerinut qanoq attuumassuteqarnera pillugu oqaloqateqarsinnaallutit. nunat avannarlerni pissutsit pillugit paasissutissanik nassaarsinnaavutit, norden.org/apeqqut-kkullu immersuillutit apeqquteqarsinnaavutit, imaluunniit allallutit oqarasuaat sianerlutit allaffik ataasinngornermiit tallimanngornerup tungaanut nal ammasarpoq. Hallo Norden Vil du flytte til, arbejde eller studere i et andet nordisk land? Eller dele din flytteoplevelse? Hallo Norden Grønlands kontor ligger i Nordens Instituts lokaler Katuaq i Nuuk. Her kan alle få råd og vejledning om flytning, uddannelse i Norden, eller vil du dele din flytteoplevelse og tage en snak med projektleder Vivi Vold om hvordan Grønland hænger sammen med de øvrige nordiske lande. På finder du information om forholdene i alle de nordiske lande og du kan stille spørgsmål via en spørgeformular på norden.org/apeqqut skrive til ringe på telefon kontoret er åbent mandag fredag fra 9-12

4 4 ONSDAG 15. FEBUAR 2017 NORDEN SAMMEN ER VI STÆRKERE»Piffissami nunarsuaq tamakkerlugu akerleriissuteqartoqarsinnaaneranik pissanganartorsiorfiusumi, nuna tamat naliginnaasunngortillugu aningaasaqarnikkut niueqatigiinnikkullu killilersuutinik aalajangersaarrannerisa nalaani aatsaat tassa pingaaruteqalerpoq eqqisseqatigiinnissamik suleqatigiinnissamillu isumaqatigiissusiortarnissaq, soorlu nunani avannarlerni taamaaliortugut,«taama oqaaseqarpoq Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivini Issittoq pillugu siunnersorti, Kalaallit Nunaata Bruxellesimi Sinniisoqarfiani diplomatiusimasoq, cand. scient. pol. Nauja Bianco.»I en tid med internationale spændinger, hvor mange lande bliver mere og mere protektionistiske er det vigtigere end nogensinde at indgå i det freds- og samarbejdsprojekt, som det nordiske samarbejde også er,«udtaler arktisk rådgiver i Nordisk Ministerråds sekretariat og tidligere diplomat i Grønlands Repræsentation i Bruxelles, cand. scient. pol. Nauja Bianco. Mere Nordisk samarbejde i Arktis Mere nordisk samarbejde om udviklingen i Arktis, lyder opfordringen fra Arktisk Rådgiver i Nordisk Ministerråd Nauja Bianco Af Kitte Witting Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram har eksisteret siden Men det var da Rusland placerede sit flag på havbunden på den geografiske Nordpol i 2007, og det internationale samfund samtidigt satte politisk fokus på klimaforandringerne, at der kom rigtigt skub i det arktiske samarbejdsprogram. Nu har vi i 10 år haft en debat om, hvem der ejer Arktis. Nu er tiden kommet til at spørge, hvad vi kan gøre på det lokale niveau i Arktis for at sikre en bæredygtig udvikling, slår Nauja Bianco fast. De nordiske lande har en lang tradition for samarbejde, ikke kun om naturog miljøspørgsmål og flere nordiske lande har udfordringer, som ligner dem vi kender fra Grønland. Det er mit indtryk, at Grønland ofte orienterer sig mod Danmark i stedet for at gøre brug af det nordiske samarbejde. Nordkalotten i hhv. Norge, Sverige og Finland består af mange små-samfund i et stort, svært tilgængeligt geografisk område. Island har viden om bedre udnyttelse af fiskeressourcen blandt andet affødt af det islandske formandsskabsprojekt om bioøkonomi i Finland deler Grønlands problem med overrepræsentation af sæler, der æder sig ind på fiskeressourcen, samtidig med at der er et europæisk forbud mod salg af sælskind, fortæller Nauja Bianco. Hun mener desuden, at det arktiske samarbejdsprogram kan være med til udbrede viden om den nordiske bæredygtighedsvinkel, der opfatter naturen som et sundt og naturligt spisekammer. Og det er ikke kun på natur, miljø og bæredygtighedsområdet, at Grønland kan deltage i samarbejdet. På alle ti områder ministerrådet dækker har Grønland mulighed for at deltage på lige fod i erfaringsudvekslingen og søge midler til udviklingsprojekter. Det betyder muligheder indenfor social-, kultur-, erhvervs- og turisme-området, samtidig med at Grønland deltager i samarbejdet kvit og frit, understreger Nauja. Arktisk samarbejdsprogram støtter alle typer af projekter Det arktiske samarbejdsprogram støtter ca. 25 projekter om året. For eksempel har Inuit Silas kampagne for at imødegå forbuddet mod salg af sælskind på det europæiske marked fået støtte fra programmet. Grønland har især haft glæde af programmet igennem Grønlands Naturinstitut, senest med projektet»havbundens Biodiversitet«. Her modtager Naturinstituttet 1,5 millioner kroner fra til et tvær-arktisk samarbejde med deltagelse af en række internationale eksperter, der kortlægger havbundens dyresamfund i forbindelse med de nationale fiskeriundersøgelser. Projektet giver os vigtig viden til brug for den MSC-certificering (Marine Stewardship Council), der er nødvendig for fiskeindustrien på det internationale marked. Det projekt var ikke blevet til noget uden det Arktiske samarbejdsprogram. Naturinstituttet har i 2016 også fået nordiske støttekroner til kortlægning af fangst af havfugle og til et projekt om høst og brug af tang som ressource. Tang-projektet kan vise sig at skabe vigtig viden om udnyttelsen af en ny fødevareressource, og det kunne vi ikke selv bruge penge på, siger direktør for Grønlands Naturinstitut, Klaus Nygaard. Nyt program med fokus på børn og unge Det kommende arbejdsprogram for samler netop nu indput fra alle landenes repræsentanter. Bæredygtig udvikling i Arktis vil sandsynligvis fortsat være kernepunktet i samarbejdsprogrammet, og det forventes at FNs 17 bæredygtighedsmål indarbejdes, og at fokus på børn og unge i Arktis forøges. Der bliver i 2017 bestilt en kortlægning af, hvilke indsatser der bør prioriteres på børne- og ungeområdet i Arktis. NORDBUK Nordisk børne- og ungekomité afholder i november 2017 en konference om omsorgssvigtede børn og unge, og kortlægningen skal bidrage med en status for de nødvendige tiltag i det arktiske befolkningsområde. Mennesket er både den væsentligste ressource og bruger af ressourcerne, så børns og unges velfærd og uddannelse er det, der på sigt skal sikre en bæredygtig udnyttelse af naturen og skabe innovativ udvikling af de nordiske landes arktiske områder, slutter Nauja Bianco optimistisk.

5 NUNAT AVANNARLIIT ATAATSIMOORLUTA NUKITTUNERUVUGUT PINGASUNGORNEQ FEBRUARIP 15-AT Issittoq pillugu Nunat Avannarliit suleqatigiinnerussapput Issittumi ineriartorneq pillugu nunat avannarliit suleqatigiinnerulerlik, Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivini Issittoq pillugu siunnersorti, Nauja Bianco, kaammattuivoq Allattoq: Kitte Witting Pisortaq/Direktør for Naturinstituttet, Klaus Nygaard. Issittumi suliniutit pingaarutillit ilaat tassa»havbundens Biodiversitet«. Pinngortitaleriffiup kilisaataataa atorlugu misissuinerit ilaanni immap naqqani pupinnik uumasutut pissusilinnik. Nalunaarneqarneri pingaaruteqarput tamakku immap naqqata mianernarsinnaasoqarneranik uppernaarsaatinik katersuinermut tunngassuteqarput. (foto: Grønlands Naturinstitut)»Havbundens Biodiversitet«er et vigtigt arktisk samarbejdsprojekt. Her har Grønlands Naturinstituts trawler ramt et område med store dyriske svampe. Registreringen er vigtig for at kunne dokumentere eventuelt sårbare områder. Nunat Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivini Issittoq pillugu Nunat Avannarliit suleqatigiinneranni sammisassatut pilersaarusiaq 1996-imiilli atavoq. Aatsaalli 2007-mi Rusland Nordpolip imaata naqqani erfalasuliimmat, ilutigitillugu silaannap allanngoriartornera politikkikkut nunat tamalaat akornanni ukkatarineqalermat Issittoq pillugu Nunat Avannarliit suleqatigiinneranni sammisassatut pilersaarut iluamik aallunneqalerpoq, Kiap issittoq pigineraa ukiut 10-t oqallisigereerparput. Piffissanngorpoq aperissalluta issittumi sumiiffinni ineriartorneq piujuaannartitsinermik tunngavilik qanoq qulakkeersinnaanerlugu, Nauja Bianco naqissusiivoq. Nunat Avannarliit suleqatigiinnermik sungiusimasaqarluarput, apeqqutit pinngortitamut avatangiisinullu tunngasut piinnarnagit aammali ajornartorsiutinik Kalaallit Nunaanni siumortakkatsinnut assingusunik. Isumaqarpunga Kalaallit Nunaata Danmark sammivallaarlugu nunani avannarlerni suleqatigiinneq atorluanngikkaat. Nunat avannarliit qangali sutigut tamatigut suleqatigiinneq ileqqorivaat. Nunat avannarliit arlallit Kalaallit Nunaata unammilligassaasa assinginik unammilligassaqarput. Norgemi, Sverigemi Finlandimilu Nordkalotten tassaapput inuiaqatigiit mikisut avinngarusimasumiittut. Aalisakkap atorluarnerunissaa pillugu Island ilisimasaqarpoq, Islandimi siulittaasoqarfiup 2014-imi uumasunik atorluaaniarneq pillugu suliniuteqalernerata kingunerisaanik. Finlandimi nunatsinnituut puiseqarpallaarnera ajornartorsiutigineqarpoq, taakkuummata aalisakkanik nungusaaqataasut. Aamma puisip amia Europami tunisaaqqusaajunnaarnikuuvoq, Nauja Bianco oqarpoq. Isumaqarportaaq Issittoq pillugu Nunat Avannarliit suleqatigiinneranni sammisassatut pilersaarut nunani avannarlerni pinngortitaq peqqinnartunik nerisassanik pequusivittut isiginnittaaseq piujuaannartitsinermik tunngavilik pillugu paasissutissanik siammartereqataasinnaasoq. Pinngortitaq, avatangiisit piujuaannartitsinerlu pillugit Kalaallit Nunaat suleqataasinnaavoq, allarpassuartigulli aamma suleqataasinnaalluni. Sammivinni tamani ministerit siunnersuisooqatigiinnit quliusunit sammineqartuni Kalaallit Nunaat allat assigalugit misilittakkanik avitseqatigiinnermut ineriartortitsinissamillu siunertalinnut suliniutinut aningaasanik qinnuteqarnissaminut periarfissaqarpoq. Suliniutit pinngortitamut avatangiisinut piujuaannartitsinermullu tunngasuusariaqanngillat, makkununnga aamma tunngasuusinnaapput: inulerineq, piorsarsimassuseq, inuussutissarsiorneq takornariaqarnerlu. Suleqatigiinnermut peqataaneq akeqanngilaq, Nauja naqissusiivoq. Issittoq pillugu sammisassatut pilersaarummi suliniutit suulluunniit taperserpai Issittoq pillugu sammisassatut pilersaarutip suliniutit ukiumut 25-t tapersertarpai. Assersuutigalugu Inuit Silap europami puisit amiinik tunisisinnaajunnaarneq akiorniarlugu paasititsiniaanerat pilersaarummit aningaasaliiffigineqarpoq. Kalaallit Nunaat pilersaarut aamma Pinngortitaleriffik aqqutigalugu iluaqutigaa, kingullermik suliniut Immap naqqani uumasoqassuseq. Tassani Pinngortitaleriffik 2015-miit 2017-p tungaanut 1,5 mio. koruununik aningaasaliiffigineqarpoq nunat issittut akimorlugit suleqatigiillutit nunat tamalaaneersut immikkut ilisimasallit peqatigalugit immap naqqani uumassuseqarnerup ilisimasaqarifigilerniarlugu suliniuteqarput nunami aalisagaqassutsimik misissuinermut atatillugu. MSC-nik meqqilersuinissamut (Marine Stewardship Council) paasissutissat pingaarutillit suliniummiit pissarsiaraagut. Nunani tamalaani aalisakkanik niuernermi meqqilersuinissaq pisariaqarpoq. Issittoq pillugu Nunat Avannarliit suleqatigiinneranni sammisassatut pilersaarutip aningaasaliisimanngittuuppat suliniut piviusunngorsimanavianngikkaluarpoq. Aamma 2016-mi Pinngortitaleriffik Nunat avannarlerniit aningaasaliiffigineqarpoq, timmissat piniarneqarneri pillugit suliniummut aammalu qeqquat atorneqarneri pillugu suliniummut tapiiffigineqarpoq. Qeqquat pillugit suliniummi nerisassat isumalluutaasinnaasut nutaat pillugit pingaarutilinnik paasisaqarsinnaavugut, tamannalu nammineerluta aningaasartuutigisimasinnaanngilarput, Pinngortitaleriffimmi pisortaq, Klaus Nygaard oqarpoq. Pilersaarut nutaaq meeqqanik inuusuttunillu sammisalik mut pilersaarutissamut maannakkorpiaq nunat sinniisuinit paasissutissanik katersuisoqarpoq. Issittumi piujuaannartitsineq tunngavigalugu ineriartortitsinerup pingaarnertut sammineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, taamatullu Naalagaaffiit Peqatigiit (FN) piujuaannartitsinermut anguniagai 17-t ilanngunneqassapput issittumilu meeqqat inuusuttullu sammineqarnerulernissaat naatsorsuutigineqarluni. Issittumi meeqqat inuusuttullu pillugit suliniutit pingaarnersiorneqarnissaat 2017-mi suliakkiissutigineqassaaq. NORDBUK - Nordisk børn og ungekomité novembaari 2017-mi meeqqat inuusuttullu sumiginnakkat pillugit ataatsimeersuartitsissapput, ataatsimersuarnerlu issittumi inuiaqatigiit akornanni suliniutit pisariallit suunerinik erseqqissaaqataassaaq. Inuk tassaavoq isumalluut pingaarnerpaaq isumalluutinillu atuisoq pingaarnerpaaq. Taamaattumik meeqqat inuusuttullu atugarissaarnerat ilinniarnerallu tassaassapput piffissaq ungasinnerusumi pinngortitap piujuaannartitsinermik tunngavilimmik atorneqarnissaanik nunanilu avannarlerni issittoqarfinni nutaaliornikkut ineriartortitsinissamik qulakkeerinnittussat, isumalluarpalaartumik Nauja Bianco naggasiivoq. GRØNLANDS NATURINSTITUT

6 6 ONSDAG 15. FEBUAR 2017 NORDEN SAMMEN ER VI STÆRKERE Nunat Avannarlerni ilinniarneq ilisimatusarnerlu pillugit ataatsimuussuseq Nunat Avannarliit suleqatigiissutaasa ilagaat Nunani Avannarliit arlaanni sumiluunniit ilinniarnissamut periarfissaqarnera Allattoq: Vivi Vold Nunat Avannarliit akornanni ilinniarneq ilisimatusarnerlu pillugit suleqatigiinnerit Ilisimatusarfimmi annertuumik iluaqutigineqarput. Nordic Master programme nanginneqarmat nuannaarutigaara. Islandimi, Savalimmiuni Norgemilu Ilisimatusarfiit suleqatigalugit Governance and Sustainable Management-imi West Nordic Studies nammineerlunga aallartitseqataaffigaakka. Nunani Avannarlerni sumiiffiit mikinerit isorliunerusullu inuiaqatigiit ineriartorneranni assigiinnik ajornartorsiuteqarlutillu unammilligassaqarput, Tine Pars, Ilisimatusarfimmi rektori oqarpoq. Neriuutigaat ilinniarneq pillugu suleqatigiinnikkut piujuaannartitsineq ingerlatsinerlu qiteralugit imarsuup akiamiunut suleqatigiinneq nukittorsarneqarsinnaassasoq. Isumassarsioqatigiiffeqarnissaq Tine Pars. aaqqiissutissanillu nutaanik nassaarnissaq siunertaavoq. Pineqartumi Ilisimatusarfimmeersut tallimat ullumikkut ilinniarput. Peqataasut tamarmik iluaqutissaannik ilinniarnerup ineriartortinnissaanut suliniuteqartoqarpoq. Ilisimatusarfik Nunani Avannarlerni Ministerit Siun nersui soqatigiivinut suleqateqarluarpoq. Nordplus aqqutigalugu attaveqarfinnut assigiinngitsunut ilaasortaavugut, ilinniartullu paarlaateqatigiittarnerannut tunngatillugu Nordlys pingaarnertut attaveqarfiulluni imi ilinniartuutigut 13-it Nordplus aqqutigalugu aningaasaliiffigineqarnissaminnut akuerineqarput, rektori oqaluttuarpoq. Ilinniarfinni ingerlaqqiffiusuni pitsaassutsimik qulakkeerinninnermik anguniagalimmut nunani avannarlerni suleqatigiissitamut Ilisimatusarfik peqataavoq. Neriuutigaara suleqatigiissitap suliai Ilisimatusarfimmi ilinniarnerit akuersissummik tunineqarnissaannut anguniakkamut isumassarsiorfiullutillu iluaqutaassasut. Suleqatigiissitamittaaq ilinniagassatut sammisat minnerit pitsaassusaasa qanoq qulakkeerneqarsinnaanerinut eqqartuisinnaavugut, Tine Pars oqarpoq, nangillunilu. Nordforskimi peqataaninni nunani avannarlerni suleqatigiinneq pillugu ilsimasaqarlualersimavunga aamma»nordic added value«suli oqallisigineqartarpoq. Nunani avannarlerni suleqatigiinnerup suna iluaqutigivaa? Isumaga malillugu ukuupput: ataqatigiinneq, pitsaassuseq attaveqaqatigiinnerlu. Nunarsuarmioqataanerlu suli ineriartortillugu tamanna Kalaallit Nunaannut pingaartuusoraara. Suleqatigiinneq annertunerusoq aamma ilinniagassat amerlanerit Naalakkersuisut pingaartitaannut ilaapput. Naalakkersuisut nunat avannarliit suleqatiginerat assut nuannaarutigaat, professionsbacheloritullu ilinniarfinnik allanillu ilinniarfinnik pilersitsiortornermi nunat avannarliit akornanni suleqatigiinneq suli annertusarusullugu, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Doris Jakobsen erseqqissaalluni naggasii voq. JØRGEN CHEMNITZ Uddannelses- og forskningsfællesskab i Norden Der findes en række uddannelsesmuligheder i den nordiske samarbejde som studerende i alle de nordiske lande kan gøre brug af Af Vivi Vold På Ilisimatusarfik har de stor gavn af mulighederne indenfor det nordiske samarbejde om uddannelse og forskning. Jeg glæder mig over at det nordiske masterprogram (Nordic Master programme) fortsætter. Jeg har selv været med til at igangsætte West Nordic Studies i Governance and Sustainable Management i samarbejde med universiteter på Island, Færøerne og Norge. De små lande og yderområderne i Norden deler mange problematikker og udfordringer indenfor samfundsudviklingen, beretter Tine Pars Rektor for Ilisimatusarfik. Håbet er at man via uddannelsessamarbejdet, kan styrke det transnationale samarbejde indenfor bæredygtighed og forvaltning og på den måde være med til at inspirere hinanden og finde løsninger. Lige nu er der fem Ilisimatusarfik studerende på uddannelsen, og de arbejder på at videreudvikle uddannelsen til gavn for alle involverede parter. Ilisimatusarfik har også et rigtigt godt samarbejde med Nordisk Ministerråds uddannelsessamarbejde Nordplus. Igennem Nordplus er vi medlem af forskellige netværk, hvor Nordlys er den største i forbindelse med vores udveksling af studerende. I 2016 fik 13 af vores studerende bevilliget støtte via Nordplus, fortæller Rektoren. Ilisimatusarfik indgår også i en ny nordisk arbejdsgruppe om kvalitetssikring på videregående uddannelser. Jeg har forhåbninger til, at det arbejde vil inspirere og kvalificere Ilisimatusarfiks mål med akkreditering af vore uddannelser, ligesom vi kan komme med input til, hvordan man kan arbejde med kvalitetssikring på små fagområder, siger rektor Tine Pars og fortsætter: Som observatør i Nordforsk har jeg fået et godt indblik i, hvordan det nordiske samarbejde fungerer. Jeg synes at merværdien af det nordiske samarbejde er sammenhængskraft, kvalitet og netværk. Noget, som jeg mener, er vigtigt for Grønland i en stadigt mere og mere globaliseret verden. Også Naalakkersuisut bakker op om et større samarbejde og flere uddannelsesmuligheder i det nordiske: Naalakkersuisut sætter stor pris på det nordiske samarbejde, og vi ønsker at udvide samarbejdet om at oprette flere professionsbachelor-uddannelser og andre uddannelsesretninger på tværs af de nordiske lande, understreger Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Doris Jakobsen. Arnajaaq Lynge. INUUTEQ KRIGEL

7 NUNAT AVANNARLIIT ATAATSIMOORLUTA NUKITTUNERUVUGUT PINGASUNGORNEQ FEBRUARIP 15-AT West Nordic Studies Inuusuttut arlallit nunat avannarliit arlaanni ilinniarneq misilissimavaat. Ilinniakkat ilaat tassaavoq West Nordic Studies Allattoq: Vivi Vold Arnajaaq Lynge Islandimi West Nordic Studiesimi semesteri naammassigamiuk Nuummut utersimalerpoq. Arnajaaq Lynge studerer Wetst Nordic Studies og er i Nuuk efter end semesterophold i Island mi Savalimmiuni, Kalaallit Nunaanni, Islandimi Norgemilu ilisumatusarfiit suleqatigiinnermikkut nunani tamaalaani atorneqarsinaasumik ilinniarfiit akimorlugit nutaamik kandidatinngorniarluni ilinniarnermik pilersitsipput, West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management-imik taaguutilimmik. Kandidatimi nutaami siunertaavoq nunat NORA-mut ilaasut, Kalaallit Nunaat, Savalimmiut, Island aamma Norgep sineriaa, ilusilersueqataanissaamut ilinniartunut periarfissiissasut, ilinniartullu nunanut allanut ilinniariarnissaannut periarfissiinerussalluni. Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisoqatigiivisa nunani avannarlerni ilinniarnerup ilisimatusarnerullu tungaatigut pitsaasumik ataatsimuussuseqarnissaq pingaartippaat. Ilinniarnermut atatillugu nunat avannarliit suleqatigiinnerat iluatsilluartuuvoq Kalaallillu Nunaata tamanna annertuumik iluaqutigaa. Arnajaaq Lyngep, West Nordic Studiesimi ilinniaqqinnissaminut periarfissaq akorpaa ilinniarnermilu ilaa Akureyrimi nangillugu. West Nordic Studies pillugu sumi tusagaqaqqaarpit? Ilimmarfimmi mailikkut nassiussaq West Nordic Studies-imut tunngasoq tigugakku. West Nordic Studiesimut qinnuteqarusulernerpit suna peqqutigaa? Tuttut amiinit kitaani atisaliat Specialiliorninni sammillugit angalaartillunga oqaloqatigisamma inuit pisinnaatitaaffiisa ajornartorsiutaasarneri pillugit saniatigut sammisarivakka asulu soqutiginarneruteqalugit. ICC/MIPI aamma MIO-mi siornatigut sulinikuuvunga meeqqallu pisinnaatitaaffii immikkut sammisimallugit. Uanili suliami nunap inoq qaa visa pisinnaatitaaffii pillugit su liaqarpunga. Tamatuma kingunerisaanik Inuiaat Kulturiat Oqaluttuarisaanerallu pillugit ilinniarnermiit Inuiaqatigiilerinermut nuuppunga taannami aqqutigalugu Háskólinn á Akureyrimi inuit pisinnaatitaaffii pillugit ilinniarfiup immikkoortuisa ilaani MA Polar Law ingerlassinnaalersimavara. Tassani Specialiliannut tunngasut fagit ilinniarsinnaalersimavakka. West Nordic Studiesip ataani ilinniarnerpit sutigut pitsaaquteqarnersaava? Universitetini WNS-imi programiata ataani fagit periarfissaasut ilinniaraanni paasissutissat suulluunniit internettimi tigoriaannaasarneri ajunngeqaaq. Suna unamminarnerpaasimava? Ernerma annertuumik innarluutiliup qimannissaa uannut unamminarnerpaavoq, taannami autismerpoq saniatigullu ADHD-lluni. Qujanartumilli kommune ikiortigalugu marloriarlugu aasinnaasimavara, Namminersorlutillu Oqartussat klippekorsystemiat atorlugu akiliutitillunga juullisioriarsinnaasimallunga. Unamminartoq alla tassaavoq aningaasaqarniarneq. Ueqaraannimi arlalinnillu qitornaqarluni taava aningaasatigut ataqatigiissaariniarneq ilungersunarsinnaasaqaaq, naak Ilimmarfik aqqutigalugu inigisatsinnut akiliutigisartakkavut utertittaraluarivut. Uagummi tamakkiisumik akileeqqaarluta akiliutigisatta aatsaat utertinneqartarneri ajornartorsiutaavoq. Isertitavummi aningaasartuutigisartakkatsinnut inorsartarmata allatut ajornartumik aningaasanik atorniartariaqalersimavugut. West Nordic Studiesimi ilinnialernerpit kingorna suna ilikkagaqarnerpaaffigisimaviuk? Inuit pisinnaatitaaffii pillugit qanoq suleriaaseqarnissaq ilikkagaqarfiginerpaavara qanorlu oqaaseqaatiliortoqarsinnaa nersoq ilikkarlugu. Reykjavikimi Nuummilu Arctic Councilit arlallit peqataaffigaakka, saniatigullu ilinniariaaseq Model Arctic Council / MAC 2016 peqataaffigalugu. West Nordic Studiesimi ilinnialersussat ilinnialerusussinnaasulluunniit siunnersorsinnaagukkit qanoq siunnersussagaluarpigit? Aningaasaateqarfinnut qinnuteqarit, aamma ilinniagaqarsiuteqaraluaruilluunniit. Aningaasartuutissammi ilimagisamit annertunerulersinnaalluarput. Angallannermummi ilaqutariinnut aningaasartuuterpassuit saniatigut assartuinermut, atuagarsiassanut, inigisamut akiliutissat, hotelinut aningaasartuutit allallu piareersimaffigisariaqarput. Tassa ujartuillaqqissuusariaqarpoq. Periarfissat suulluunniit misissorsinnaasariaqarput, ilinniartoqatinut ammasuusariaqarluni attavissanillu nutaanik pilersitsiortuisariaqartarluni. Nunat pillugu ilisimasatit atorluakkit siaruaallugillu. Aamma akerlianik ilisimasanik nutaanik sapinngisat tamaat katersigit nunannullu apuullugit. Ilinniarnissarmi uannut toqqammaviuvoq, tassa inuiaqatigiinnut utertitsisinnaalerusuppunga sulliserusullugillu. Naggataagut: West Nordic Studiesip nunat avannarliit suleqatigiinnerannut qanoq ilassuteqarsinnaasoraajuk? Ilinniagara aallaavigalugu Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiinni allaffimmiutut maanna atorfeqarpunga. Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiinni Nunat avannarliit Issuttumilu nunat ilisimatusarfii isumalioqatigiisitaliallu allat suleqatigivaat, Namminersorlutillu Oqartussanut siunnersuisartutut inissisimasuulluni. Uanga allaffimmiutut ilisimatusarneq pillugu paasissutissiisartussaavunga, kisianni inuttut pisinnaatitaaffiit pillugit suliaqartarneq maqaasisarpara, tamannarpiarmi pillugu ilinniagarsimasuugama. Ilaatigut ICC-mut inuillu pisinnaatitaaffii pillugit sulliviusunut allanut qinnuteqartarsimagaluarpunga. Suliarali nuannareqaara, taannami aqqutigalugu ilisimatusarnermut inuiaqatigiilerinermullu tunngasunik assigiinngiiaaqisunik sulia qarsinnaagama. INUUTEQ KRIGEL

8 West Nordic Studies En række unge har prøvet kræfter med det at studere i et andet nordisk land. Blandt andet på West Nordic Studies Af Vivi Vold I 2015 udviklede Færøernes, Grønlands, Islands samt Norges universiteter et samarbejde om at lancere en ny international og tværfaglig kandidatuddannelse kaldet West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management. Denne nye kandidatuddannelse skulle give de studerende mulighed for at deltage i udformningen af den nye Nora region bestående af Grønland, Færøerne, Island og det kystnære Norge samt give de studerende en mulighed for at studere i et andet nordatlantisk land. På denne måde prioriterer Nordisk Ministerråd et godt uddannelses- og forskningsfællesskab i Norden. Det er blevet en succes, som Grønland har i dag stort udbytte af. Arnajaaq Lynge er en af dem, der har valgt at gøre West Nordic Studies til virkelighed. Hun har læst et semester i Akureyri. Hvor har du hørt om West Nordic Studies? Igennem mail fra Ilimmarfik, der blev sendt rundt specifikt om West Nordic Studies. Hvad gjorde at du fik lyst til at søge ind på West Nordic Studies? Jeg var på en rejse i forbindelse med mit speciale om rensdyrskind dragter i Vestgrønland, og fokus blev at informanterne kom med problematikker indenfor menneskerettigheder, som jeg i øvrigt var mere interesseret i. For eksempel har jeg arbejdet både i ICC/MIPI og MIO, der arbejder med børns rettigheder. Men her handlede det om de indfødtes rettigheder. På baggrund af dette, skiftede jeg fra Kultur- og Samfundshistorie til Samfundsvidenskab, for at kunn læse om menneskerettigheder i Háskólinn á Akureyri, under en afdeling der hedder MA Polar Law. Der tog jeg de fag som havde relationer til mit Speciale. Hvad var det bedste ved at studere under West Nordic Studies? Nærmest alt er tilgængeligt på internettet, og man kan tage fag i de universiteter, der er med i programmet WNS. Hvad var den største udfordring? Min største udfordring var at rejse væk fra min multihandikappede søn, som har autisme og ADHD. Dog havde jeg mulighed for at hente ham to gange vha kommunen, og fik betalt juleferie gennem Selvstyret (klippekortsystem). Det andet var økonomien. Når man havde mand og flere børn, var det meget svært økonomisk, selvom jeg fik tilbagebetalt 75% af vores husleje udgifter, gennem en ordning med Ilimmarfik. Hvad har været det vigtige, du har lært under West Nordic Studies? Jeg lærte mest om hvordan jeg skulle West Nordic Studiesimi ilinniarfik Háskólinn á Akureyri, University of Akureyri, Island-imiittoq. Introduktion for West Nordic Studies studerende på Háskólinn á Akureyri, University of Akureyri, Island. arbejde med menneskerettigheder og hvordan man lavede deklarationer. Jeg deltog i flere Arctic Council både i Reykjavik og Nuuk, samt en læringsprogram der hedder Model Arctic Council / MAC At deltage og få den erfaring det giver. Hvis du kunne give nogle råd til nye kommende studerende i West Nordic Studies eller, nogen som overvejer at tage studiet, hvilke råd ville du så give? Søg om fondsmidler, også selvom du får studiestøtte. Der kan komme flere udgifter end man tror. Alt fra transport udgifter for hele familien, fragt, bøger, husleje, hotel mv. Man skal være søgende. Undersøg alle muligheder, vær åben mod medstuderende og skab kontakt. Udnyt din viden om dit land og del den viden. Og modsat, saml al viden du kan og bring den tilbage til dit land. For mig er det grundlaget for at studere. At give noget tilbage og arbejde for dit samfund. Til slut, hvordan mener du West Nordic Studies kan bidrage i forhold til den Nordiske samarbejde? Jeg er nu ansat som sekretær i Grønlands Forskningsråd på baggrund af min uddannelse. Grønlands Forskningsråd samarbejder med de Nordiske og Arktiske lande/forskningsinstitutioner/øvrige råd, samt er et rådgivende organ overfor Selvstyret i Grønland. Som sekretær skal jeg formidle forskning, men kan selvfølgelig savne at arbejde med menneskerettigheder. For der det er jeg er uddannet til. Jeg har for eksempel ellers søgt til ICC og andre menneskerettighedsrelaterede stillinger. Men, jeg elsker mit arbejde. For jeg får muligheden for at arbejde med forskellige områder indenfor forskning og samfundet.

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97

Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 97 Kolofoni Qulequtaa: Inuit Innarluutillit Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaat Atuaruminarsagaq. Oplag: 1000 ISBN 978-87-970915-0-0 Allaaserisaq Inuit innarluutillit illersuisoqarfianit

Rohkem

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål

Eksamen FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Eksamen 19.05.2014 FSP5936/PSP5590 Estisk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Oppgåve 1 Svar på spørsmålet nedanfor med fem seks setningar på estisk. Mida sa tegid eelmisel

Rohkem

my_lauluema

my_lauluema Lauluema Lehiste toomisel A. Annisti tekst rahvaluule õhjal Ester Mägi (1983) Soran Alt q = 144 Oh se da ke na ke va de ta, ae ga i lust üü ri kes ta! üü ri kes ta! 3 Ju ba on leh tis lei na kas ke, hal

Rohkem

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018

Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 Nuummi Katersortarfimmi / Nuuk Forsamlingshus Sapaammi septembarip ulluisa 30-ianni 2018 / Søndag den 30. september 2018 2 Inuussutissarsiornermut Nukissiuteqarnermullu Naalakkersuisoq Aqqalu Jerimiassen

Rohkem

QINERSINEQ VALG

QINERSINEQ VALG QINERSINEQ VALG 2013 1 ioqatitsinnit sammi Nunarput silarsuarm iaqatigiittut nunarneqaraluttuinnarmat inu ssaassuseqarluta suarmioqataasullu akisu ut. pissuseqartariaqarpug aqatigiit kissaatitaamaammat

Rohkem

Report

Report Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi Grønlands Råd for Menneskerettigheder KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII KILLIFFIK 2016 KALAALLIT NUNAANNI INUIT PISINNAATITAAFFII

Rohkem

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa

Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussa Allagaq ammasoq Oqaatigineqartartut timitalerneqartariaqalerput! Asseq toqqorsivimmit Ukiut sisamat qaangiuppata Qaqortumi mittarfissaq atuutilertussatut pilersaarutaavoq, ukiullu tulliuttut pissanganartut

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 15. november 2016 kl. 08.15 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi

Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigi Narsarsuaq pillugu suleqatigiissitaq Januaarip qaammataani 2019 Kommune Kujallermi Borgmesterip Kiista P. Isaksenip aamma Ine-qarnermut Attaveqaqatigiinneermullu Naalakkersuisup Karl Frederik Danielsenip

Rohkem

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma

Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimiit nunatta kujataanut tikeraat Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger aamma Islandimi nunanut allanut tunngasunut naalakkersuisoq

Rohkem

Title

Title UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 6. marts 20181c1. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen i Upernavik Kredsdommer Elisabeth Kruse behandlede sagen. Reglerne

Rohkem

(rb

(rb EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 4. november 2016 kl. 9.00 holdt Sermersooq Kredsret i Nuuk offentligt

Rohkem

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe

ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhe ukiaq efterår 2010 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Inooqatigiiaani peqqissutsikkut naligiinngissuseq Tema Social ulighed i sundhed Kalaallit Nunaanni inooqatigiiaani peqqissutsikkut

Rohkem

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At

Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi Partii Siumut aamma Partii At Ass.: Kommune Kujalleq Matumuuna nalunaarutigissavarput Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsemut qinigaaffimmi 2017-2021 Partii Siumut aamma Partii Atassut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusioratta.

Rohkem

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio

University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document versio University of Southern Denmark Social ulighed i sundhed i Grønland Pedersen, Cecilia Petrine Published in: SILA Publication date: 2010 Document version Indsendt manuskript Citation for pulished version

Rohkem

(rb

(rb 9 Den 1. september 2016 kl. 1015 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq V2/I2 forklarede

Rohkem

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do

Den 31. juli 2018 kl holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. [ ] og [ ] var do Den 31. juli 2018 kl. 09.00 holdt Sermersooq Kredsret offentlig retsmøde i retsbygningen Kredsdommer Virna Kromann behandlede sagen. og var domsmænd. var tolk. Reglerne i retsplejelovens 42 og 52, stk.

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom 1 EQQARTUUSSISOQARFIMMI QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANNIK ALLASSIMAFFIUP ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 4. december 2017 kl. 09.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Aasiaat

Rohkem

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut.

Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Katsorsaaneq pillaatigalugu Asseq toqqorsivimmit Kinguaassiuutitigut atornerluineq akuerinngilarput, akiortuarnissaanullu periarfissarsiortuassaagut. Ilaatigut pinaveersaartitsinermik sulinermik annertusaajuarnikkut.

Rohkem

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT

ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR OG KIRKE ILINNIARTUT INAAT PILLUGIT IMMIKKOORTUMUT PILERSAARUT SEKTORPLAN FOR KOLLEGIER

Rohkem

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol

Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol Imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut Samtalevejledning om alkohol MANU imigassaq pillugu oqaloqatigiinnissamut ilitsersuut. MANU samtalevejledning om alkohol. Atortussiat suliarineqarput

Rohkem

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar

KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiar KUJATAA-niit nunap ilaanni nunalerinermi kultur pillugu nutaarsiassat august 2019 KUJATAA pillugu Kalaallit Nunaata kujataani UNESCO-p kingornutassiarfiit KUJATAA nunaminertat tallimaasut nunalerinermik

Rohkem

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn

Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amn Imigassaq pillugu angajoqqaanut paasissutissat - naartuneq, milutsitsineq ilaqutariinngorlaallu. Information om alkohol til forældre - graviditet, amning og den nye familie. MANU imigassaq pillugu angajoqqaanut

Rohkem

Sivdlek' Nr. 26

Sivdlek' Nr. 26 DLEK' Siut aviisiat ASIATISK BUFFET PÅ FARS DAG Ukiut 28-iat Nr. 22-30. maj 2018 28. årgang Bordbestilling TEL: 864700 5. JUNI Nal. 18-/ 245 kr. Mittarfiit Kangerlussuarlu oqallisaajuarsinnarput Lufthavnspakken

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Den 1. marts 2018 kl. 09:00 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Kredsdommer var Louise Skifte. Domsmænd var og. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS

Rohkem

NAP NYT - Oktober GL Final (Skrivebeskyttet)

NAP NYT - Oktober GL Final (Skrivebeskyttet) NO. 4 OKTOBER 2009 Kalaallit Nunaata Bruxelles-imi Aallartitaqarfia Ukiaq 2009 Paasiniaaqatigiissitsineq 2009 Nunat avannaarliit aallatitaasa ataatsimiinnerat Akileraartarnermut isumaqatigiissutit OLT-miit

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Naqqiut UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Berigtiget Ulloq 4. juli 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami

Rohkem

CV - MSSc ARNAJAAQ LYNGE Master of Social in Social Sciences CURRICULUM VITAE Ateqarpunga Arnajaaq Lynge, MSSc, 40-nillu ukioqarlunga, aappaqarpunga L

CV - MSSc ARNAJAAQ LYNGE Master of Social in Social Sciences CURRICULUM VITAE Ateqarpunga Arnajaaq Lynge, MSSc, 40-nillu ukioqarlunga, aappaqarpunga L CV - MSSc ARNAJAAQ LYNGE Master of Social in Social Sciences CURRICULUM VITAE Ateqarpunga Arnajaaq Lynge, MSSc, 40-nillu ukioqarlunga, aappaqarpunga Lars Vinterimik atilik ruujorilerisutut VVS-installatøritullu

Rohkem

Et sundt sexliv.indd

Et sundt sexliv.indd PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ ANGISOOQ / STORT SUNDHEDSTEMA Usuup puua atortaruk På med kondomet Aviisi paasissutissiissut Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmit saqqummersinneqartoq Informationsavis udgivet

Rohkem

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu

ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata p tapiata normu ILU 1200-C26 KPT ILU 1200-C26 "Ivigaasanik arsaattarfissaq nutaaq", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 54. Immikkoortortap ILU 1200-C26-ip pilersaarutaa.

Rohkem

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ

QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 Eqqaaveqarfik, Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ QNQ 1700-E08 KPT QNQ 1700 E08 "Eqqaaveqarfik", Qaanaaq Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014-26-p tapiata normua 38. Immikkoortortaq QNQ 1700 E08-ip pilersaarutaa. Immikkoortoq teknikkimut

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSISUT SULIAANIK ALLASSIMAFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 10. november 2017 kl. 0.00 holdt Qaasuitsoq Kredsret i Upernavik

Rohkem

Imm

Imm Inatsisartut Allattoqarfiat Bureau for Inatsisartut UKA 2016-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2016 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua:

Rohkem

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas

1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paas 1 Siunnersuut Kalaallit Nunaanni sulitilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit (Inuk pillugu paasissutissanik nunamut allamut nuussineq) 1 Kalaallit

Rohkem

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about

Miluumasut Pattedyr Mammals Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Umimmak allaaserikkit Skriv om moskusokse Write about Muskox Uunga paasissutissat: Umimmak Fakta om moskusokse Facts about Muskox Umimmak pillugu uanga oqaluttuassara Min fortælling om moskusokse My story

Rohkem

(rb

(rb 1 UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Den 7. marts 2017 kl. 9.00 holdt Qaasuitsup Kredsret i Ilulissat offentligt retsmøde på Hotel Icefjord mødelokale. Kredsdommer var Nicolaj Geisler. Domsmænd

Rohkem

ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE

ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE ATUAKKAT ATUARFINNUT BØGER TIL SKOLERNE 2019-20 www.milik.gl Asasakka ilinniartitsisut! Saqqummersitsivik milik publishingip atuakkanik pitsaasunik saqqummersitsisarnini ilisimaneqaatigaa, ukiullu ingerlanerini

Rohkem

Title

Title Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup EQQARTUUSSUT Nalunaarutigineqartoq Eqqartuussisociarfik Qaasuitsup ulloq 15. februar 2018 Eqqaartuussiviup no. 790/2017 Politiets nr. 5511-97377-00144-16 Unnerluussisussaatitaasut

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. april 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 244/16

Rohkem

ILINNIARTITAANERUP AAQQISSUUSSAANERA EQAATSOQ ATAQATIGIITTORLU NALILERSUINERMIK INERIARTORTITSINERMILLU SULINIUT - OQALLISISSIAQ ET SAMMENHÆNGENDE OG

ILINNIARTITAANERUP AAQQISSUUSSAANERA EQAATSOQ ATAQATIGIITTORLU NALILERSUINERMIK INERIARTORTITSINERMILLU SULINIUT - OQALLISISSIAQ ET SAMMENHÆNGENDE OG ILINNIARTITAANERUP AAQQISSUUSSAANERA EQAATSOQ ATAQATIGIITTORLU NALILERSUINERMIK INERIARTORTITSINERMILLU SULINIUT - OQALLISISSIAQ ET SAMMENHÆNGENDE OG FLEKSIBELT UDDANNELSESSYSTEM ANALYSE- OG UDVIKLINGSPROJEKTET

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 18. september 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K

Rohkem

Microsoft Word - LPC17_OB.doc

Microsoft Word - LPC17_OB.doc C17.1 Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat Ilulissani illoqarfiup qeqqa Lokalplan Ilulissat Kommune Ilulissat bymidte Illoqarfiiup ilaanut pilersaarut C17.1 28.05 2008-imi tamanut nalunaarutigineqarpoq Lokalplan

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx UPERNAVIK Upernavik TAPILIUT NR. 1 UPERNAVIK KOMMUNIP PILERSAARUTAA 2008-2015 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 1 KOMMUNEPLAN 2008-2005 FOR UPERNAVIK MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx UPERNAVIK Upernavik TAPILIUT NR. 1 UPERNAVIK KOMMUNIP PILERSAARUTAA 2008-2015 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 1 KOMMUNEPLAN 2008-2005 FOR UPERNAVIK MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_NEUTRAL_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem

Rb til dom

Rb til dom UDSKRIFT AF RETSBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Den 22. marts 2018 kl. 0900, holdt Qeqqata Kredsret i Maniitsoq offentligt retsmøde. Kredsdommer var Ib Lennert Olsen.. Retten behandlede sagl.nr. QEQ MAN KS 1078-2017:

Rohkem

Dombog

Dombog QEQQA EQQARTUUSSISOQARFIA EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQA KREDSRET Ulloq 15. november 2018 Qeqqata Eqqartuussisoqarfianit suliami sul.nr. QEQ-MAN-KS 0141-2018

Rohkem

EESTI KUNSTIAKADEEMIA

EESTI KUNSTIAKADEEMIA HIGHER EDUCATION INSTITUTIONS in Estonia (1990-2011) Estonian ENIC/NARIC 2012 1 The current document comprises a list of public universities, state professional higher education institutions, private higher

Rohkem

untitled

untitled TÄNA LEHES Kih nu tu letorn saab ka su tus loa Viiu li fes ti va li raa mes toi mub gur mee nä dal Va na Rand ma ajal oli nii! Mee leo lu kas reis folk loo rifes ti va li le Kree kas se Eve lin Il ves

Rohkem

(rb

(rb 1 Den 30. august 2016 kl. 13:30 holdt Qeqqata Kredsret i Sisimiut offentligt retsmøde. Retten behandlede sagl.nr. QEQ-SIS-KS 0020-2016 Anklagemyndigheden mod T/U Cpr.nr. 3920 Qaqortoq T/U forklarede på

Rohkem

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut

29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut 29. maj 2018 Nr. 623 Erhvervsstyrelsimi nalunaaruteqarneq, nalunaarsuineq, akitsuutit kiisalu tamanut saqqummiussisarneq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarut Aktie- aamma anpartsselskabit pillugit inatsimmi

Rohkem

Forslag til Lokalplan A26.1

Forslag til Lokalplan A26.1 A26.1 Pilersaarusiaq Aasiaat Kommuneat Killeqarfik nutaaq A26 Aasiaat Kujataani inissiaqarfik Lokalplan Aasiaat Kommune Nyt rammeområde A26 Boligområde i Aasiaat Syd Illoqarfiup ilaanut pilersaarut A26.1

Rohkem

ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilers

ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 Sermermiut aqqutaa, Ilulissat KPT ILU 1200-C21 Sermermiut aqqutaa, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilers ILU 1200-C21 KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat KPT ILU 1200-C21 "Sermermiut aqqutaa", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014- Kommuneplantillæg nr. 48 til Qaasuitsup

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQORTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. februar 2019 blev Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.nr.

Rohkem

SK-3MD

SK-3MD SK-MD KENWOOD CORPORATION COMPACT DIGITAL AUDIO TEXT B60-57-0 0 MA (J) FE 00 JA 57/0-/JA** Page.07.00, :6 amadobe PageMaker 6.5J/PPC JA JA 6 5 5 6 8 55 56 58 60 6 6 66 67 68 69 69 7 7 76 0 5 8 0 7 8 5

Rohkem

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa

ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 Kangiata illorsua, Ilulissat KPT ILU 1200-C12 Isfjordscenter, Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaa ILU 1200-C12 KPT ILU 1200-C12 "Kangiata illorsua", Ilulissat KPT ILU 1200-C12 "Isfjordscenter", Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunip pilersaarutaanut 2014- Kommuneplantillæg nr. 41 til Qaasuitsup 26-imut

Rohkem

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia

Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsinia Eqqakkanik ikuallaavittaassat 400 millionit koruunit pallillugit akeqassasut Asseq toqqorsivimmit Kommunit eqqaavilernermut tunngatillugu mumisitsiniarput". Sanaartornermullu aningaasartuutigineqartussat

Rohkem

MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isuma

MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isuma MEEQQAT INUUNERISSUT Naliliinissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuineq Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isumaat ilisimasaallu BEDRE BØRNELIV Naalisagaq Aaqqissuussamik

Rohkem

Microsoft PowerPoint - Tartu_seminar_2008_1 [Read-Only]

Microsoft PowerPoint - Tartu_seminar_2008_1 [Read-Only] Fundamentaalne analüüs Sten Pisang Tartu 2008 Täna tuleb juttu Fundamentaalse analüüsi olemusest Erinevatest meetoditest Näidetest 2 www.lhv.ee Mis on fundamentaalne analüüs? Fundamentaalseks analüüsiks

Rohkem

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2016 Imarisai Kisitsisit pingaarnerit pasissutissiissutillu 3 Siulersuisut siulequtsiussaat 4 Pisortat oqaaseqaataat 5 2017-mut ilimagisat 6 Kitaata imartaani uuliasiornermik

Rohkem

PRAKTIKOPSLAG TIL GRØNLANDS REPRÆSENTATION I WASHINGTON, D.C. Grønlands Repræsentation i Washington søger en studerende til en praktikantstilling Prak

PRAKTIKOPSLAG TIL GRØNLANDS REPRÆSENTATION I WASHINGTON, D.C. Grønlands Repræsentation i Washington søger en studerende til en praktikantstilling Prak PRAKTIKOPSLAG TIL GRØNLANDS REPRÆSENTATION I WASHINGTON, D.C. Grønlands Repræsentation i Washington søger en studerende til en praktikantstilling Praktiksted Praktikperiode Grønlands Repræsentation i Washington

Rohkem

ReportS412

ReportS412 Lessentabel opleiding 1GL bi Biologie Ja Ja Nee 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 ckv CKV Ja Ja Nee 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 en Engels Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 fa Frans Ja Ja Nee 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00

Rohkem

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx

Microsoft Word - KPT - Offshore - END_sig.docx AASIAAT Aasiaat TAPILIUT NR. 17 AASIANNUT KOMMUNIP PILERSAARUTAA 1993-2005 TAPILIUTIT ILANNGULLUGIT TILLÆG NR. 17 KOMMUNEPLAN 1993-2005 FOR AASIAAT MED TILLÆG Imm. ilaanut pilersaarutit pingaarnertut annikitsortalersukkanillu

Rohkem

Tusagassiuutinut nalunaarut Nalunaarusiaq Ajorpoq saqqumiunneqarnera ajorpoq Taama qulequtsiivugut, tusagassiuutini saqqummiussat ilisarisinnaannginna

Tusagassiuutinut nalunaarut Nalunaarusiaq Ajorpoq saqqumiunneqarnera ajorpoq Taama qulequtsiivugut, tusagassiuutini saqqummiussat ilisarisinnaannginna Tusagassiuutinut nalunaarut Nalunaarusiaq Ajorpoq saqqumiunneqarnera ajorpoq Taama qulequtsiivugut, tusagassiuutini saqqummiussat ilisarisinnaannginnatsigit. Ippassaq (20. april) Qanorooq-mi ilanngutassiarineqartoq,

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 4. novembari 2016 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami suliassat allattorsimaffiini

Rohkem

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a

Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, a Imigassaq naartunerlu, milutsitsineq angajoqqaajunerlu pillugit sulisunut paasissutissiissutit Information til fagpersoner om alkohol og graviditet, amning og forældreskab MANU imigassaq naartunerlu, milutsitsineq

Rohkem

Print\A4\LMergeQualify.PMT

Print\A4\LMergeQualify.PMT Sorted on Best Lap time WD NOORED - AJAD PEALE KOLMANDAT VOORU 0 Joonas PALMISTO Tom ADAMSON Andri KUTSAR Romet REISIN Karl-Kenneth NEUHAUS Marten PÕDER Sten IVANOV Oliver KURG Henri KUTSAR R. Best Tm

Rohkem

untitled

untitled detsember 2018 / nr. 11 (210) 2 Kih nu pi dut ses ma ja PUAEK KÕR GÕ, VAL GÕ NA GU JUÕES, NÄÜ TÄB KÄ DE, KUS OND KUÕES. LAE VAD, ET KÕIK JÕ VAKS RAN DA PAE LU NÄIN, KÕIK TULN TAL KAN DA! Män ni El me Vee

Rohkem

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus

Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisus Ulloq 12. juni 2018 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. K 37/2018 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Cpr.nr. [ ] Unnerluussisussaatitaasut journaliata nr. 5517-97431-00515-17 oqaatigineqarpoq

Rohkem

KPT ILU 1200-C17.6 " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuits

KPT ILU 1200-C17.6  Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq, Ilulissat KPT ILU 1200-C17.6 Ilullissat Bymidte Marralinnquaq, Ilulissat. Qaasuits KPT " Ilulissani illoqarfiup qeqqa Marralinnquaq", Ilulissat KPT "Ilullissat Bymidte Marralinnquaq", Ilulissat. Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutaata 2014-26-p tapiata normua 59. Immikkoortortamut

Rohkem

UDSKRIFT AF RETSBOGEN

UDSKRIFT   AF   RETSBOGEN 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 20. september 2016 Qaasuitsup Eqqartuussisoqarfik Kangaatsiaq suliami

Rohkem

EE-macbook-retina-12-early2015-qs.indd

EE-macbook-retina-12-early2015-qs.indd Kiirjuhend Tervita oma MacBooki. Alustame. Maci käivitamiseks vajuta toitenuppu ning rakendus Setup Assistant annab sulle mõned lihtsad juhised, kuidas arvuti töökorda seada. See aitab sul Wi-Fi võrku

Rohkem

29. oktober 2018 EM2018/21 Ilanngussaq 5 XM2018/21 EM2018/21 J.nr /18EM-LABU-21

29. oktober 2018 EM2018/21 Ilanngussaq 5 XM2018/21 EM2018/21 J.nr /18EM-LABU-21 29. oktober 2018 EM2018/21 Ilanngussaq 5 XM2018/21 EM2018/21 J.nr. 01.25.01/18EM-LABU-21 Deloitte Inuiaqatigiit aningaasagarnerannut sunniutaasussanik nalilersuineq Danskit Kalaallit Nunaanni mittarfiliassani

Rohkem

Vabariigi Valitsuse 18. detsembri a määruse nr 178 Kõrgharidusstandard lisa 3 (muudetud sõnastuses) [RT I , 17 jõust ] Õppe

Vabariigi Valitsuse 18. detsembri a määruse nr 178 Kõrgharidusstandard lisa 3 (muudetud sõnastuses) [RT I , 17 jõust ] Õppe Vabariigi Valitsuse 18. detsembri 2008. a määruse nr 178 Kõrgharidusstandard lisa 3 (muudetud sõnastuses) [RT I 05.07.2011, 17 jõust. 08.07.2011] Õppekavagrupid õppevaldkondades, nendes kõrgharidustaseme

Rohkem

(rb

(rb 1 Ulloq 25. juni 2015 nal. 0900 Qeqaani Eqqartuussisoqarfik tamanut ammasunik eqqartuussivoq. Eqqartuussivimmi sulisarineqarpoq Sul.nr. QEQ MAN KS 0088-2015 Unnerluussisussaatitaasut Akerleralugu Unnerluussaq

Rohkem

Print\A4\QualifyReduced.pmt

Print\A4\QualifyReduced.pmt Treeningsõit + kvalifikatsioonisõit - minutit /0/0 0: Sorted on Best time Practice started at 0:: Best Tm s In Class Entrant..0..... :0.0. I Optitrans Armin-Marlon MÄNGEL:0.0. Noored :0. 0. 0 Noored A

Rohkem

untitled

untitled SIVDLEK' Sisimiut aviisiat Ukiut 25-iat Nr. 20-13. Maj 2015 25. årgang Anorthosit piiarnissaa tuavi! Nipilersullammaat Perumiit Anorthosit-mine hurtigst muligt! Qupp. 6-7 Eksklusive musikere fra Peru (Ass./Foto:

Rohkem

Microsoft Word - VV191_lisa.doc

Microsoft Word - VV191_lisa.doc Vabariigi Valitsuse 18. detsembri 2008. a määruse nr 178 Kõrgharidusstandard lisa 3 (Vabariigi Valitsuse 23.12.2010. a määruse nr 191 sõnastuses) Õppekavagrupid õppevaldkondades, nendes kõrgharidustaseme

Rohkem

Print\A4\QualifyReduced.pmt

Print\A4\QualifyReduced.pmt Warm up - minutes 0.0.0 0: Sorted on Best time Practice started at :: Best Tm s In Class Entrant Make Mia-Mariette PANKRATOV 0. TARK Racing Birel 0 Reigo HUNT.0 0. Viljandi KEK Kosmic Marko LEOTOOTS..

Rohkem

Den blev af Grønlands Landsret i sagen

Den  blev af Grønlands Landsret i sagen NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 22. august 2017 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/16

Rohkem

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB

D1003_EXTERIOR_DOOR_UK_SE_NO_DK_FI_EE_LV_LT_RU_02_WEB UK SE NO DK FI EE LV LT RU EXTERIOR DOORS INSTALLATION INSTRUCTION MONTERINGSANVISNING YTTERDÖRRAR MONTERINGSANVISNING YTTERDØRER MONTAGEVEJLEDNING YDERDØRE ULKO-OVEN ASENNUSOHJE VÄLISUSTE PAIGALDUSJUHEND

Rohkem