Optimisme. Isumalluarneq. Godt nytår. Erhvervslivet vil blomstre i Ukiortaami pilluaritsi. Inuussutissarsiorneq 2016-imi ingerlallualissaaq

Väljavõte

1 ammineq pigisaq / Privat Ilulissanut 2016-imi aalisariut nutaaqt Air Icelandimit timmisartut nutaat anginerillu yt fiskefartøj til Ilulissat i 2016 ye og større fly med turister fra Air Iceland 6 itartagaq / Illustration: Fiskeriforum 15 itartagaq / Illustration: Air Iceland nr januar 2016 Uge 02 DAKIO@AMAU.GL lf Godt nytår Optimisme Leiff Josefsen rhvervslivet vil blomstre i Ukiortaami pilluaritsi Isumalluarneq Inuussutissarsiorneq 2016-imi ingerlallualissaaq tamanut_avannaani_kujataani_forsideannonce_74x87,5mm.indd 1 29/01/

2 VV og Oliefyrs vagten kan kontaktes udenfor arbejdstid på: Pinngussat, kamiit, timersuutit atisat, mersungassat, tipigissaatit. lf PA A P / J A O@PP A IF. AD CHMI V KO GL Kontor/Værksted Brøndum kontortid på telefon: BOX 31 ILUL I Kontor: Vvs vagttelefon: l vagttelefon: upaarnaq s hudplejeklinik Ansigtsbehandling Manicure Voks pilering lektrokosmetik Vipper Bryn andblegning Kussangajaannguaq 17b 3952 Ilulissat tupaarnaqs@hudpleje.gl alg til private (Kun Ilulissat) Arbejder både i Vi laver alt vedr. malerarbejde. uuk og Ilulissat Afhøvling og slibning af gulve. ØMM PILMAD iels rik Bro mobil Jens Bro mobil Mail: malbro@greennet.gl LF knudpilemand@greennet.gl Ukiuunerani 2016-mi piffissaliussat piniarfiusussat tuttutassiissutit umimmattassiissutillu. Matumuuna ukiuunerani 2016-imi piffissaliussat piniarfiusussat, tuttutassiissutit kiisalu umimmattassiissutit AP-imiit nalunaarutigineqarput. uttut 1. Piniarfik 1 (aternaq), Piniarfik 2 (isimiut- Kangerlussuaq), Piniarfik 4 (Ameralik), Piniarfik 5 (Qeqertarsuatsiaat), Piniarfik 6 (Qassit) kiisalu Piniarfik 7 (eria): Inuussutissarsiutigalugu piniartut piniarfinni pineqartuni piffissami 18. februaarimiit 10. martsi ilanngullugu ukiuunerani tuttunniarnissamut 100-nik tuttutassinneqarsimapput. 2. Piniarfik 8 (uussuaq): Inuussutissarsiutigalugu piniartut Piniarfik 8-mi piffissami 18. februaarimiit 10. martsi ilanngullugu ukiuunerani tuttunniarnissamut 150-inik tuttutassinneqarsimapput. 3. Piniarfik 9 aamma 10 (Kangerluarsorujuk, una Prudhoe kiisalu una Inglefield): Allannguutaasinnaasut ukiukkullu piffissami nunaminertamilu killilikkami tuttunniarneq piniartut kommunillu akornanni eqqartorneqarsinnaapput. unngavilersuutit: Piniarfimmi 1-imi, Piniarfik 2-mi, Piniarfik 4-mi, Piniarfik 5-imi, Piniarfik 6-imi, Piniarfik 7-mi kiisalu Piniarfik 8-mi inuussutissarsiutigalugu piniartut ukiuunerani killilimmik tuttutassinneqarsimapput. Biologinit inassutigineqaraluarpoq Piniarfik 8-mi taamaallaat ukiuunerani tuttunniarniartoqassasoq. Umimmaat 4. Aqutsiveqarfik Maniitsoq: Piniarfik 3-mi ukiuunerani 2016-mi inuussutissarsiutigalugu umimmanniarneq 10. januaarimi aallartissaaq 10. martsi ilanngullugu ingerlassalluni. Inuussutissarsiutigalugu piniartut ataasiakkaat 45-nik umimmattassinneqarput. Piffissaliussami tassani ukiuunerani sunngiffimmi umimmanniarneq Piniarfik 1-mi periarfissaassaaq. 5. Ittoqqortoormiit: Ukiuunerani inuussutissarsiutigalugu sunngiffimmilu umimmanniarneq martsi naallugu ingerlassaaq. 6. Ivittuut umimmaqarfiani: Ukiuunerani inuussutissarsiutigalugu umimmanniarneq martsi naallugu ingerlassaaq angutivissanillu imaluunniit arnavissanik amerlavallaanik pisaqartoqartarnera pillugu ajornartorsiutip aaqqinnissaanut immikkut suiaassusilikkanik umimmanniarneq ingerlateqqinneqassaaq. unngavilersuutit: Kangerlussuup eqqaani Piniarfik 2-mi inuussutissarsiutigalugu sunngiffimmilu umimmanniarneq matoqqatinneqarallarpoq pissutigalugu umimmaat piniarfimmut pineqartumut uteqqinnissaat anguniarneqarmat. rseqqissaatigineqarpoq qamuteralaat, AV-t kiisalu qamutit motoorinik ingerlatillit allat tuttunik umimmannillu malersuinermi piniutigissallugilluunniit inerteqqutaammat. Qamuteralaat, AV-t kiisalu qulimiguullit atorlugit umimmannik ungoorinissaq AP-imut qinnutigineqarsinnaavoq. Paasissutissat sukumiinerusut takuneqarsinnaapput. ØMM PILMAD Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter. LF knudpilemand@greennet.gl Hermed meddeles fra AP fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter. AVAAAI uliffeqarfiit uani amigaataava? uniniaanermut siunnersorti rine Birch Larsen attaveqar figiuk oqarasuaatit / aqqutigalugit imaluunniit mailikkut trinebl@tamanut.gl amanut Avannaani qupperneq 2 mi ussassaaruteeqqamik neqeroortitsillutit. Mangler dit firma her? Kontakt salgskonsulent rine Birch Larsen på / eller trinebl@tamanut.gl for et godt tilbud på en rubrikannonce på side 2 i amanut Avannaani. ensdyr 1. egion 1 (aternaq), egion 2 (isimiut-kangerlussuaq), egion 4 (Ameralik), egion 5 (Qeqertarsuatsiaat), egion 6 (Qassit) samt egion 7 (eria): rhvervsfangere er tildelt en kvote på 100 rensdyr i hver af de nævnte regioner til vinterfangst med fangstperiode fra 18. februar til og med 10. marts. 2. egion 8 (uussuaq): rhvervsfangere er tildelt en kvote på 150 rensdyr i egion 8 til vinterfangst med fangstperiode fra 18. februar til og med 10. marts. 3. egion 9 og 10 (Olrik Fjord, Prudhoe Land og Inglefield Land): ventuelle ændringer og kvotesat vinterfangst i en afgrænset periode og i et afgrænset område kan diskuteres i samråd mellem fangerne og relevant kommune. Begrundelser: rhvervsfangere i egioner 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 er tildelt en begrænset kvote til vinterfangst. Det er dog kun vinterfangsten i egion 8, der har baggrund i biologisk anbefaling. Moskusokser 4. Maniitsoq-bestanden : Vinterfangst af moskusokser 2016 i Jagtområde 3 for erhvervsfangere starter 10. januar og forløber til og med 10. marts og de enkelte erhvervsfangerne er tildelt en kvote på 45 moskusokser. Der vil i denne periode være mulighed for fritidsjagt på moskusokser om vinteren i Jagt område Ittoqqortoormiit: Vinterfangsten for erhvervsfangere og fritidsjægere forløber i hele marts-måned. 6. Ivittuut-bestanden: Vinterfangsten for erhvervsfangere forløber i hele marts-måned og der fortsættes med selektiv fangst for at undgå problemet med skævskydning mellem hanner og hunner. Begrundelser: rhvervs- og fritidsfangst af moskusokser i Jagtområde 2 ved Kangerlussuaq er fortsat lukket med det formål at få moskusokserne tilbage til det pågældende område. Det understreges, at det er forbudt at anvende snescootere, AV er samt andre motoriserede køretøjer til forfølgning og fangst af rensdyr og moskusokser. Der kan til AP ansøges om tilladelse til drivning af moskusokser vha. snescootere, AV er eller helikopter. ærmere information kan ses på 2 Uge ÅGAG 5

3 Borgmester Ole Dorph-ip 2016-imi ukiortaami oqalugiaataa Isumalluarnissamut tunngavissaqarpoq Kommunimi inuussutissarsiutinik nutaanik pinngorartoqassaaq pioreersunillu ingerlalluartoqalissalluni All. Ole Dorph, borgmesteri Qaasuitsup Kommunia amassi Qaasuitsup Kommunianiittusi aamma ilis si tamassi inissinni isiginnaarlusilu tusarnaartusi, ukiortaami pilluaritsi. eriuutigaara tamassi juullisiorluarsimassasusi ukiumilu nutaami tamassi pitsaanerpaamik angusaqarnissassinnik kissaappassi. Ukiumi qaanngiuttumi innuttaasut sulisullu toqukkut qimagussimasut qimataat pingaartumik eqqarsaatinniipput. Inuk kinaluunniit kommunitsinnut sunniuteqarsimasoq inuulluaqqussallugu tamatigut alianarlunilu tussunngunartarpoq. eriuutigaara qimagaasut kommunitsinni ataatsimooqatigiinnermit qanilaarnermillu nukissaminnik tunineqarumaartut. Piffissaq ingerlalertormat ukioq naareerpoq, taamaammat maanna kommunimut piffissaq pissanganartoq ornitarput aallarnerlugulu, unammillernartorpassuarneq kinguneqartussaq. Periarfissaq una atorlugu kommunimi sulisut, illoqarfinni nunaqarfinnilu, tamakkerlugit qujaffigiumavakka, ukiumi qaanngiuttumi allaffissornikkut aamma politik-ikkut suliassiissutinik isuma ginnissinnaasimammata naak piumasaqaatit sakkortusinnaasaraluartut. Pingaartumik kulturimut aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut kiisalu pinaveersaartitsinermut tunngassuteqartuni nammineq piumassutsiminnik suliaqartartut eqqaajumavakka, qujaffigissavassilu kommunimi sunniuteqarluartumik sulinermik ingerlatsisimanissinnut. Kommuni siamasissunik najugaqarfippassuaqartoq kultureqartorlu, tamatigut unammillernartunik naammattuiffiusarpoq ni aamma taamaassimavoq. Qaasuitsup Kommunia isiginiarneqarsimaqaaq, pingaartumik meeqqanut inuusuttunullu tunngassuteqartut pillugit. Unammillernartut taakku pimoorullugit isummersorfigisarsimavagut, ajornartorsiutit pitsaanerpaamik aaqqiissutigisinnaasaannik nassaarumalluta. aamaammat naju gaqarfinni assigiinngitsuni sulisuvut aamma aalakkersuisullu periarfissaq una atorlugu qujaffigiumavakka, unammilligassat ataatsimoorussamik aaqqiiviginissaannut kivitsiviginissaannullu tapersersuisarsimammata. Assigiinngisitaarneq kommunimi nukissatut isigaara, piffissami kommunimut tamarmut inuussutissarsiornikkut inerisaanissamut pilersaarummik kommunip suliaqarfigisassaani suliaqarfigisaanilu, Ilulissani mittarfiup tallineqarnissaa pillugu aalakkersuisut pilersaarutaat aallaaveqarpoq. aamaammat kommuni tamakkerlugu isiginiartariaqarparput, assigiinngisitaarneq qitiutillugu, takornariartitsinermi periarfissat illoqarfinnut nunaqarfinnullu allanut siammarterlugu. assunga sulinermut atatillugu aningaasaqarneq aalaakkaasoq annertusiartortorlu kommunip atorfissaqartippaa imi kommunip missingersuutinik kukkunersiuinerisa tikkuuppaat, kommuni aningaasaqarnikkut isumalluarnissaminut pissutissaqartoq. Aningaasanik atuinermik killilersimaariumalluni kommunip sipaarniarsimanera aqutsisimaneralu patsisaallutik, naatsorsuutit 62 mio. kr.-inik karsimiittuutillit pigalugit kommunip 2015 anigorpaa. amaattumik aningaasaqarnikkut tunuarsimaanissamik pisariaqartitsinermut sulisut innuttaasullu paasinnissimanerannut qujaniarnera ersersikkumavara. Ukioq nutaaq aningaasaqarnikkut isumalluarnissamik pilersitsivoq. Akileraarutinit isertitat qaffariaateqassapput taamaalillunilu sanaartornikkut suliassanut aningaasat amerlanerusut illikartinneqassapput, matumani sanaartornermik suliassanut 80 mio. kr.-it aamma suliassaqarfinni allani suliniutissanut allanut 2016-imi missingersuutiniinnissaat Kommunalbestyrelsip isumaqagiittup aalajangerpai. Kommuni imminut napatittumik aningaasaqarnissaa pillugu takorluugaqarpunga, tamatumani kommuni nalimmassaanermik aaqqissuussinermik isumalluuteqassanngimmat, tassungami atatillugu isumalluutinik agguataarineq naapertuutinngitsutut nalilersinnaagakku. Kommunimi innuttaasut tamakkerlugit naligiisinneqarnissaat kissaatigaara aammalumi kommunit tamakkerlutik akornanni. amminersorlutik Oqartussat suliffeqarfiinik kommuninut nuussinissaq, piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu Kalaallit unaanni isumalluutinik eqqornerusumik kommuninut agguataarinermik tunniussisussaq Qaasuitsup Kommuniata utaqqilussinnarsimavaa. aamaammat ukiup nutaap ingerlanerani kommuniniit siunnersuutit saqqummiunneqassapput politik-ikkut isummerfiusussat. amatumalu tungaanut naapertuuttuunerusumik nalimmassaanermut aaqqissuussinerup pigineqalernissaa kommunip kissaatigaa. Kommunimi isumalluarnissamut tunngavissaqartoqarpoq. Ilulissani mittarfiup tallineqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiinerat, Kalaallit unaannut tamarmut aningaasaqarnikkut annertuumik sunniuteqartussaavoq. Attaveqaqatigiinnikkut allannguinerit inooriaatsitsinnik alannguilluinnartussaapput aammalu angalanermi piffissamik atuinermik aningaasartuutinillu appartitsinermik malitseqartussaallutik. Inuussutissarsiutit nutaat pinngorartussaapput aammalu inuussutissarsiutit pioreersut ingerlalluarnerulissapput, illoqarfinni nunaqarfinnilu kiisalu nunap sinnerani. Mittarfiup tallineqarneranik tamakkiisuusumik pissarsiaqarnissaq eqqarsaatigalugu, inuussutissarsiutinut inerisaanissamut pilersaarutit aamma takornariartitsinermi periusissap ataqatigiissarnissaannik suliassanut tunngatillugu Qaasuitsup Kommunia piffissami aggersumi piareersassaaq. Ilulissat kangerluata Kangiata illorsuassaa pillugu suliniummi aamma Ilimanaq pillugu suliniummi imminut akilersinnaassuseq aamma suliniutit allat aallartinneqareersut soorlu Ilulissani qallikkamik ivigaarasalimmik arsaattarfissaq, mittarfiup tallineqarnerata tapersiiffigissavai. uliniutit assigiinngitsut sanaartorneqarnerisa nalaanniinnaq, kommunimi suliffiit 1200-t pilersinneqassapput sanaartornerullu pereernerata kingorna suliffiit amerlanerusut suli pilersinneqassapput, kommunimi attaveqarnikkut aaqqissuussinerit allat annertusineqarpata. aama alloriarneq kommunimi aamma Kalaallit unaanni pisarsimasut annerpaartaraat illoqarfillu sukkasuumik alliartortussaassaaq. Kommunitsinni ineriartorfissatut periarfissat atorneqanngitsorpassuit pigineqarput, kommunip amminersorlutik Oqartussallu misissuiffigisariaqaraluagaat soorlu Qimusseriarsuaq tassanilu uumasut pisuussutit kiisalu pinasuartumik aalisarnermik nakkutilliisoqarfiup amminersorlutik Oqartussaniit Qaasuitsup Kommunianut nuunneqarnissaa. Piffissami aningaasaqarnerup qaffatsinnissaanik pisariaqartitsinermi kommunitsinni aalisakkanik pisassiissutit tamakkerlugit atorsinnaasannginnerat eqqortuusinnaanngilaq, aalajangiisartut kigaappallaarujussuartumik ingerlatsisarnerat pissutigalugu. aamaammat ukioq aggersoq isumalluarfigaara neriutigaaralu, aningaasaqarnerup qaffatsinnissaa kiisami aallartissinnaassallutigu. aamaammat kommunip inuit sulisinnasut tamaasa atorfissaqartippai, suliassanut pilersinneqartussanut kivitseqataasinnaasut. aamaattumik kikkunnut tamanut kaammattuutigiumavara, aningaasaqarnerup ilor raap tungaanut aallartinnissaa eqqarsaatigalugu ataatsimoorluta kivitseqatigiissasugut. Aammaarlunga ukiortaami pilluaqquassi neriuu tigaaralu ukioq iluanaarfiusoq unammilligassarpassuaqartorlu atorumaarissi, Qaasuitsup Kommuniani aningaasaqarnerup ineriartornissaa eqqarsaatigalugu ataatsimoortumik kivitseqatigiiffiujumaartoq. ap. akunn UKIOQ 5 3

4 Borgmester Ole Dorphs nytårstale 2016 Der er grund til optimisme ye erhverv vil skyde til vejrs og eksisterende erhverv vil blomstre i kommunen Af Ole Dorph, borgmester Qaasuitsup Kommunia Godt nytår til jer alle i Qaasuitsup Kommunia og alle jer der sidder rundt omkring i stuerne og ser og lytter. Jeg håber, at alle har fået julen veloverstået og ønsker for alle, at I får et godt år i møde. Især går mine tanker til de efterladte af kære borgere og medarbejdere, der er afgået ved døden i den forgange år. Det er altid trist og vemodigt at skulle sige farvel til én, der har sat præg på vores kommune, og jeg håber, de efterladte finder styrke i det fællesskab og nærvær, der præger vores kommune. Inden, vi har set os om, er året gået, og vi ser derfor nu fremad for at indlede en spændende tid for kommunen med mange udfordringer. Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle ansatte i kommunen, såvel i byer og bygder, der til trods for svære betingelser løfter de arbejdsopgaver, der administrativt og politisk er blevet pålagt udført i det forgangne år. Især vil jeg fremhæve den frivillige arbejdskraft på kultur- og fritidsområdet samt forebyggende arbejde og takke jer for jeres arbejdsindsats, der har gjort en forskel i kommunen. n kommune med mange spredte bosætninger og kulturer byder altid på udfordringer. Dette har også været tilfældet i Der har været stor fokus på Qaasuitsup Kommunia især på børne- og unge området. Disse udfordringer har vi taget seriøst op for at finde den optimale løsning på problemerne. Jeg skal derfor benytte anledningen til at takke vore ansatte rundt omkring og aalakkersuisut for deres opbakning for at løse og løfte udfordringerne i fællesskab. Jeg ser mangfoldighed som en ressource i kommunen i en tid, hvor kommunen skal i gang og er i gang med at udarbejde en erhvervsudviklingsplan for hele kommunen ud fra aalakkersuisuts planer om udvidelse af llulissat lufthavn. Derfor er vi nødt til at se kommunen som en helhed, med mangfoldighed som den røde tråd, med at sprede turistmulighederne ud som ringe i vandet ud til andre byer og bygder. il dette arbejde har kommunen behov for en stabil og voksende økonomi. Kommunens budgetrevisioner i 2015 pegede på, at kommunen havde grund til økonomisk optimisme. Kommunens sparsommelighed og administrativt at kunne sætte grænser for forbruget var årsagerne til, at kommunen kunne komme ud af 2015 regnskabet med en kassebeholdning på 62 millioner kroner. Jeg vil derfor udtrykke min tak til de ansatte og borgerne for deres forståelse for behovet for økonomisk tilbageholdenhed. Det nye år indgyder til økonomisk optimisme. Der bliver flere skatteindtægter og deraf flere midler til anlægsopgaver, hvor en enig kommunalbestyrelse har vedtaget et budget for 2016 med 80 millioner kroner til anlægsopgaver og andre tiltag i andre fagområder. Jeg har en vision om en kommune med en selvbærende økonomi, hvor kommunen ikke skulle være afhængig af en udligningsordning, som jeg vurderer ikke værende retfærdig fordeling af ressourcerne. Jeg ønsker en ligeværdig fremtid for alle i kommunen men også mellem alle kommunerne. Qaasuitsup Kommunia har ventet forgæves på udflytning af selvstyrets arbejdspladser til kommunerne, der på sigt vil give kommunerne en mere retfærdig fordeling af Grønlands økonomiske ressourcer. Forslag fra kommunerne vil derfor foreligge til politisk stillingtagen i løbet af det nye år. Ind til da har kommunen derfor ønske om en mere retfærdig udligningsordning. Der er grund til optimisme i kommunen. Landstingets beslutning om at udvide landingsbanen i Ilulissat vil have enorm samfundsøkonomisk betydning for hele Grønland. Infrastrukturændringer vil ændre på hele vor måde at rejse på og vil medføre besparelser i rejsetid og udgifter. ye erhverv vil skyde til vejrs og eksisterende erhverv vil blomstre i kommunen såvel i byer og bygder samt i resten af landet. Qaasuitsup Kommunia må i den kommende tid ruste sig til at kunne løfte denne opgave med at koordinere erhvervs- udviklingsplaner og turismestrategi for at få optimal afkast af lufthavnsudvidelsen. Lufthavnsudvidelsen vil støtte op omkring lønsomheden i projekterne Isfjordcenteret og Ilimanaq-projektet samt andre projekter, der er i gang såsom en overdækket kunststofgræsbane i Ilulissat. Alene under byggefasen i de forskellige projekter vil der komme 1200 flere arbejdspladser i kommunen, og der vil være behov for flere efter, at byggefasen er tilendebragt, når den øvrige infrastruktur udbygges i kommunen. Dette skridt er den største af sin art for kommunen og for Grønland, og byen vil vokse hastigt. Der er masser af uudnyttede udviklingspotentialer rundt omkring i vor kommune, som kommunen sammen med selvstyret bør have afdækket såsom Melvillebugten for dens levende ressourcer samt en hurtigt udflytning af Fiskerilicenskontoret fra selvstyret til Qaasuitsup Kommunia. Det kan ikke være rigtigt i en tid med behov for økonomisk vækst ikke at kunne udnytte alle fiskekvoter i vor kommune på grund af langsommelighed hos beslutningstagerne. Derfor sidder jeg her og er fortrøstningsfuld over året, der kommer, med håb om, at vi endelig får gang i den økonomiske vækst. Derfor har vi i kommunen brug for alle hænder, der kan være med til at løfte de opgaver, der kommer. Derfor er min opfordring til alle at løfte i flok for at få gang i økonomien. Igen godt nytår med håb om en indbringende år med masser af udfordringer, der kan være med til at løfte den økonomiske udvikling i Qaasuitsup Kommunia. 4 Uge ÅGAG 5

5 UMIAUAKKU AIUA AKIAU ILAAUAAAPOQ Prisen er altid inkl. skibsfragt omance lænestol læder Limbo lænestol og fodskammel Kvalitets stol fra HAG ort læder Pisisami Vores pris 2.999,- Pisisami Vores pris 4.999,- Madrid stol Anna lænestol ew York chaiselong ort, hvid & antik læder etro lænestol ort & lysegrå Pisisami Vores pris Pisisami Vores pris 4.299, Pisisami Vores pris 2.799,- Issiaviit kusanartut alutornartullu Flotte og retro lænestole Umiarsuakkut nassiunnera akianut ilaareertuaannarpoq Internetsikkut isumannaatsumik niuerfiuneranik ilisarnaatilik Oqaaseqatigivatsigit mut sianerit Prisen er altid inkl. skibsfragt Godkendt af -mærket Grønlandsk kundeservice, ring Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer Pisiarineqarsinnaapput / Gælder 8/1-22/ pilersuisoq_pisisa_tamanut_kujataani_uge _230x301_mm.indd 1 ap. akunn UKIOQ :29:22 5

6 Angallatip naalagaanut inuusuttumut angallat nutaaq All. aaqqissuisoqarfik Ilulissani angallatip naalagaa 26-nik ukiulik Haansi Ortu andgreen Hvide andemi Vestværftetimik isumaqatigiissuteqarpoq nunatsinni qaleralinniarnissami saarullinniarnissamilu autolinerilimmik qassutinullu atugassamik angallammik nutaamik sananissamik. aama allappoq aviisi Fiskeriforum Vestværftet aamma Haansi Ortu andgreen issuaavigalugit. Angallat 14,99 meteriussaaq 5,50 meterinik silissuseqarluni 31,9 bruttoregistertonsiulluni, angallammilu sulinissami pitsaanerpaamik inissaqarniarluni angallat shelterdækeqarpoq. Ullumikkut Haansi Ortu andgreen angallat Awi-boat 33 fodseq atorlugu aalisarpoq taannalu 2011-mi pisiaraa qaleralinnillu 180 tonsinik pisaassaqarluni. Angallat nutaaq inunnut arfinilinnut naatsorsuusaavoq tassalu tamakkiisumik inuttaasussanut autolineri atorlugu aalisartoqartillugu. Angallat tamakkiisumik inik qarsorsalimmik Mustad Coastal Autolinemik atortorissaaruteqarpoq, taannalu akunnerit arfinilikkaarlugit angutinit pingasunit atorneqartussaavoq akunnerni tullerni arfinilinni pingasunik nutaanik inuttalerneqarluni. Qassusersornermi angutit sisamaassapput, taakkulu pisanik immikkoortiterissapput saliillutillu, poortuillutik, sikulersuillutik nillataartitsillutillu kiisalu qassutinik piareersaallutik. Angallat sikusiornissamut sakkortusigaavoq. aatsorsuutigineqarpoq aggustimi 2016-imi angallat nunatsinni aalisalissasoq. (Aallerfik: Fiskeriforum) Kalaallit unaanni aalisariutaatilik inuusuttoq Hvide andemi Vestværftimi aalisariummik nutaamik sanatitsivoq. ybygning til ung grønlandsk reder fra Vestværftet i Hvide ande. Illustration: Fiskeriforum Leiff Josefsen yt fartøj til ung skipper Af redaktionen Den 26-årige fiskeskipper i Ilulissat, Haansi Ortu andgreen, har indgået en aftale med Vestværftet i Hvide ande om byggeri af et nyt autoline- og garnfartøj til fiskeri efter hellefisk og torsk i Grønland. Det skriver bladet Fiskeriforum med Vestværftet og Haansi Ortu andgreen som kilde. Båden bliver 14,99 meter lang og 5,50 meter bred med en tonnage på 31,9 bruttoregistertons, og for at skabe de mest optimale arbejdsforhold ombord er skibet næsten med fuldt shelterdæk. Haansi Ortu andgreen fisker i dag med en 33 fod Awi-boat, som han købte tilbage i 2011, og han råder over en kvote på 180 tons hellefisk. ybygningen får en aptering til seks mand, som er fuld bemanding, når der fiskes med autoline. Fartøjet bliver udstyret med et komplet krogs Mustad Coastal Autoline system, der betjenes af tre mand pr. vagt i seks timer, hvorefter et nyt hold på tre mand overtager de næste seks timer. Ved garnfiskeriet er det en fire mands besætning, der udfører arbejdet om bord med at sortere og rense fisken, få den pakket, iset og på køl, samt få klargjort garnene. kibet er bygget med forstærket skrog og isspanter. Det forventes, at fartøjet indsættes i fiskeriet i Grønland omkring august (Kilde: Fiskeriforum) 6 Uge ÅGAG 5

7 Upernavimmi innaallagissap akia akit minnerpaaffitoqaannit 1,56 koruuniniit akit annerpaaffissaannut nutaamut 3,27 koruuninut marloriaatinngussaaq, innaallagissiorfimmit mit ikuallattumit immikkut ittumik isertitaqartoqarunnaarmat. Leiff Josefsen I Upernavik fordobles prisen fra den gamle minimumspris på 1,56 kroner til den nye maksimalpris på 3,27 kroner, da der ikke længere er ekstraordinære indtægter fra branden på elværket i Upernavimmi kallerup innerata akia marloriaatinngorpoq All. aaqqissuisoqarfik Januaarip aallaqqaataani Upernavimmi atuisut inuinnaat, ingerlatsiviit inuussutissarsiuteqartullu marloriaammik kallerup inneranut akiliisalerput, asiilami atuisut 20 procentimik qaffaavigineqarlutik. unatsinni sumiiffiit sinnerini amerlanerpaani ukissiorfiit kallerup innerata kilowattimut akia 10 ørimik qaffappaat. Kallerup innerata, erngup kiassarnerullu akiisa assigiittussaanerat 2005-mi taamaatinneqarpoq sumiiffinni innaallagissiorfiit, imeqarfiit kiassaateqarfiillu tunisassiorneranni akiviit atorneqalerlutik, ullormiilli ullormut akit qaffapiloornerannik tupatsitsinissaq pinngitsoorniarlugu akit appasinnerpaaffissalerneqarlutillu qaffasinnerpaaffissalerneqarput. Akit appasinnerpaaffissalerneranni atuisut akiliivallaartinneqarneranni sinneqartoorutip akit qaffasinnerpaaffissalerneranni atuisut akivinnik akiliinngiffiini amigartoorut matussertussaallugu. aamaalilluni annertuumik tapiiffigeqatigiittoqartarpoq ingammik uummi atuisut sinerissami akit qaffapiluunnginnissaannut akiliisarlutik. Ukiortaamiit akit qaffasinnerpaaffissaat 10 ørimik qaffanneqarpoq kilowattimut 3,27 koruuneqalerluni. amatumani ukissiorfit atuisuisa 60 procentingajaat illoqarfinni nunaqarfinnilu 65-iniittut eqqorneqarput. umiiffinni taakkunani tunisassiornermi aningaasartuutiviit akit qaffasinnerpaaffissaanniit qaffasinnerupput, taamaattumillu ukis siorfiit kallerup inneranik tunisassiornerminni amigartooruteqarput. Ilami nunaqarfiit ilaanni ikittuararsuarnik atuisulinni akit qaffasinnerpaaffisaata sumiiffimmi tassani kallerup innerata tunisassiarinerani aningaasartuutit pingajorarterutaat ataassimavaa. Akilli qaffanerat aamma allanik peqquteqarpoq. Upernavimmi akit minnerpaaffissarisimasaat 1,56 koruuniusoq akit qaffasinnerpaaffissaannut marloriaatinngortinneqarpoq 3,27 koruuninut, 2009-mi elværkip ikuallanneraniit immikkut ittumik isertitaqartoqarunnaarsimammat. asiilami aki 2,72 koruuniusimasoq akit qaffasinnerpaaffissaattut 3,27 koruuneqalerpoq. 20 procentimik qaffanneranut peqqutaavoq erngup nukinganik nukiliorfiup aserfallatsaaliorneranut ilimagisamit annertunernik aningaasartuuteqarsimaneq. Kinguaattoorneq anguneqarpat asiilami aki akit qaffasinnerpaaffissaat ataallugu akeqalissaaq. Akit appasinnerpaaffissaat 5 ørimik qaffappoq kilowattimut 1,61 koruuneqalerluni. amanna taamaallaat uummi isimiunilu erngup nukinganik nukissiorfilinnut atuuppoq, atuisut kallerup inneranut tunisassiarineqartumut akiliivallaartarlutik. Kallerup inneranut akit kingullermik naleqqussarneqarput juulip 1-ani 2015-imi. l-prisen fordoblet i Upernavik Af redaktionen Fra 1. januar blev det dobbelt så dyrt for private kunder, institutioner og erhverv at tænde for lyset i Upernavik, mens forbrugerne i asiilaq oplevede en prisstigning på 20 procent. De fleste andre steder i landet hævede det grønlandske energiforsyningsselskab ukissiorfiit prisen på el med 10 øre pr. kilowatt-time. nsprissystemet på el, vand og varme blev ophævet i 2005 til fordel for kostægte produktionspriser på de lokale el-, vand- og varmeværker, men for at undgå et prischok fra den ene dag til den anden blev der indført minimumspriser og maksimumspriser. Overskud fra minimumspriserne, hvor forbrugerne betaler en overpris, dækker underskud på maksimumspriserne, hvor forbrugerne ikke betaler den kostægte pris. Der sker således en voldsom krydssubsidiering, hvor ikke mindst forbrugerne i uuk betaler for at holde priserne på kysten i ave. Maksimalprisen på el steg fra nytår med 10 øre til 3,27 kroner pr. kwh. Det rammer knap 60 procent af ukissiorfiits kunder, spredt over 65 byer og bygder. På disse steder er de kostægte produktionsomkostninger højere end maksimalprisen, og ukissiorfiit har derfor underskud på sin el-produktion. Ja, i nogle bygder med meget få kunder udgør maksimalprisen under 1/3 af de reelle omkostninger ved at producere lokal elektricitet. Men prisstigningerne skyldes også andre forhold. I Upernavik fordobles prisen fra den gamle minimumspris på 1,56 kroner til den nye maksimalpris på 3,27 kroner, da der ikke længere er ekstraordinære indtægter fra branden på elværket i I asiilaq stiger prisen fra 2,72 kroner til maksimalprisen på 3,27 kroner. tigningen på 20 procent skyldes på kort sigt højere udgifter end forventet til vedligeholdelse af vandkraftværket. år efterslæbet er indhentet, ventes prisen i asiilaq at falde til under maksimalprisen. Minimalprisen på el stiger med fem øre til 1,61 kroner per kwh. Det gælder alene de to vandkraftbyer uuk og isimiut, som er de eneste steder, hvor forbrugerne betaler for meget for den producerede el. l-prisen blev senest reguleret 1. juli ap. akunn UKIOQ 5 7

8 Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu aalakkersuisoqarfiup timmissat pillugit nalunaarutip 2001-meersup nutarternera tusarniaassutigaa, siunnersuullu akuerneqassappat tamanna appat piaqqiortut piniarneqarnerulernerannik kinguneqassaaq. Pinngortitaleriffik mianersoqqusivoq eqqissisimatitsinissamillu siunnersuuteqarluni. Departementet for fiskeri, fangst og landbrug har haft en revision af fuglebekendtgørelsen fra 2001 i høring, og hvis forslaget bliver vedtages, vil det medføre et øget jagttryk på den grønlandske ynglebestand af lomvier. Det grønlandske naturinstitut Pinngortitaleriffik advarer - og foreslår i stedet en totalfredning. Leiff Josefsen usaaniarneqanngitsoq All. aaqqissuisoqarfik Ukiuni kingullerpaani Pinngortitaleriffimmit mianersoqqussutigineqartarpoq 2001-imit timmissat pillugit nalunaarutip sukaterneqarnera maannamut siunertarineqartutut appaqassutsimut sunniuteqarsimanngitsoq. Misissuinerugallartut takutippaat nunatta kitaani suli piniarneqarnerat annertuallaartoq, naak 2001-imi pisat ikilineqarsimagaluartut. Qaanaap eqqaani appaqasseseq eqqaassanngikkaanni Kalaallit unaanni appaqarfiit tamangajammik piffissami tassani kinguariarujussuarsimapput. aamaattumik 2013-imit appanut tunngatillugu uumassusilerisut siunnersuinerat suli 2016-imut atuuppoq: Piffissami sivisuumi nunatsinni appat eqqissisimatilluinnarneqartariaqartut. qqissisimatitsineq naalakkersunikkut pisinnaanngippat periarfissaavoq piniagaanerat qaammammut ataatsimut naalineqassasoq novembarip 15-aniit decembarip 15-anut. Pinngortitaleriffilli tusaaniarneqanngilaq. Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu aalakkersuisoqarfiup timmissat pillugit nalunaarutip 2001-meersup nutarternera tusarniaassutigaa, siunnersuullu akuerneqassappat tamanna appat piaqqiortut piniarneqarnerulernerannik kinguneqassaaq. unatsinni appaqarfiit amerlanerit ilungersunartumik inissisimapput, 2013-imiit siunnersuinermi erseqqissarneqarpoq nunatsinni appaqarfinni sinneruttuni 19-ini 13-it kinguariarsimasut, ukiunilu aggersuni appaqarfik ataaseq nungutitaariaannaalluni. assalu Ilulissat eqqaani Innaq 1980-imiit 2012-mut 72 procentimik kinguariarsimasoq imiilli ukiumut kinguariarneq 7 procentiusarpoq annerulluniluunniit. Pinngortitaleriffimmi ilisimatuut nalilerpaat erngerluni akuliuttoqanngippat Innami appaqarfik annaanneqarnavianngitsoq. (Aallerfik: Pinngortitaleriffik). aler for døve øren Af redaktionen Det grønlandske naturinstitut Pinngortitaleriffik har de seneste år advaret om, at stramningen af fuglebekendtgørelsen fra 2001 hidtil ikke har haft den tilsigtede virkning på bestanden af lomvier. Foreløbige analyser tyder på, at det eksisterende jagttryk stadig er for højt i Vestgrønland til trods for, at fangsten blev reduceret i På nær bestandene i Qaanaaq-området er næsten samtlige lomvie-kolonier i Grønland gået markant tilbage i perioden. Den biologiske rådgivning for lomvier fra 2013 gælder derfor fortsat i 2016: Lomvier i Grønland bør totalfredes i en længere periode. Hvis en totalfredning er politisk uladsiggørligt, bør jagttiden alternativt forkortes til en måned fra 15. november til 15. december. Men naturinstituttet taler for døve øren. Departementet for fiskeri, fangst og landbrug haft en revision af fuglebekendtgørelsen fra 2009 i høring, og hvis forslaget bliver vedtaget, vil det medføre et øget jagttryk på den grønlandske ynglebestand af lomvier. De fleste lomviekolonier i Grønland befinder sig i en alvorlig situation. ådgivningen fra 2013 understregede, at 13 af de resterende 19 lomviekolonier i Grønland er i tilbagegang, og én koloni er i overhængende fare for udryddelse i de kommende år. Det er kolonien Innaq ved Ilulissat, der er gået tilbage med 72 procent i årene mellem 1980 og Den årlige tilbagegang vurderes til syv procent eller mere siden Forskere fra naturinstituttet vurderer, at hvis der ikke øjeblikkeligt foretages gennemgribende forvaltningsindgreb, vil Innaq-kolonien ikke længere være til at redde. (Kilde: aturinstituttet). 8 Uge ÅGAG 5

9 AOQ POO Pisavit nalunaarsornissaat eqqaamallugu All. aaqqissuisoqarfik 2016-imut piniarnermut allagartartaassagaanni 2015-imi pisanut ukiumut immersugassaq immersorneqassaaq, ukiortaalersorli Aalisarnermut, Piniarnermut unalerinermullu aalakkersuisoqarfimmit sunngiffimmi piniarnissamut allagartat atuuttut tamarmik taamaallaat 46 procentii inuussutissarsiutigalugulu piniarnermut allagartat atuuttut 75 procentii tiguneqarsimapput. assalu sunngiffimminni piniartut it inuussutissarsiutigalugulu piniartut 500-t ukiumi pisaminnut nalunaarsuisimanngillat imut naleqqiullugu aqutsiveqarfiit amerlanersaanni nalinginnaasumik pitsaanerusumik nutarterisoqarsimavoq sulili inuit ilarparujussuisa piniarnissaminnut allagartaq tigusinnaassanngilaat ukiut naatsorsuutit naalakkersuisoqarfimmi tiguneqartinnagit imaluunniit nammineq nalunaarsorsimatinnagit (Aallerfik: usagassiivik) Husk at afrapportere dine fangster Af redaktionen t udfyldt årsskema af fangst i 2015 udløser en fornyelse af jagtbeviset for 2016, men kort før nytår havde Departementet for fiskeri, fangst og landbrug kun modtaget 46 procent af alle gyldige fritidsjagtbeviser og 75procent af alle gyldige erhvervsjagtbeviser. Det betyder, at fritidsjægere og 500 erhvervsjægere mangler at indsende deres årsskema. Departementet ser en generel forbedret fornyelsesrate i hovedparten af forvaltningsområderne sammenlignet med 2014, men det er stadig en ret høj andel af folk, der ikke vil kunne få deres jagtbevis tilsendt, før årsskema er modtaget i departementet eller indtastet i selvbetjeningen på (Kilde: usagassiivik) G Pisatit tamaasa nalunaarutigisariaqarpatit, taamaanngippat piniarnermut allagartamik nutaamik pissarsinngitsuussaatit. Du skal rapportere alle dine fangster ellers får du ikke nyt fangstbevis. nescootereq utaaq? Kalaallit unaata AIGAAIVIAA akeqanngitsumik oorinik atukkissavaatit nescooteritaarnissarnut. aarsigassarsianik pilersitsineq akeqanngilaq, allakkianik pilersitsineq akeqaranilu. Qularnaveeqqusiinermut atatillugu taamaallaat pisortatigoortumik akiliutinut akiliissaatit. Attavigitsigut qaamatini november, december, januarimilu neqeroorut akeqannginnerani. Arctic Winter Games Aningaaserivimmi siunnersortit atassuteqarfigiuk imaluunniit uunga mail-erfigitigut banken@banken.gl lf ap. akunn UKIOQ 5 9

10 Qaasuitsup Kommuniani kultureqarnermut pisortaq nutaaq All. aaqqissuisoqarfik ivso Dorph Qaasuitsup Kommunia Kultureqarnermut, Atuartitaanermut unngiffimmullu pisortaanertut atorfinitsinneqarpoq. aanna atorfittaamini 1. april 2016 aallarnerfigalugu sulilissaaq. aama kommunip pisortaanera Hans riksen kommunip nittartagaatigut paasissutissiivoq. Qaasuitsup Kommuniata suliaminik piginnaasaqarluartumik meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit kommunimilu ilinniarsimassutsip qaffassarnissaanut kivitseqataasinnaasumik suleqateqalernissani qilanaaraa, Hans riksen oqarpoq, paasissutissiillunilu, ivso Dorph, Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianeersut Kattuffianni, IMAK-imi siulittaasutut, ilinniartitsisutut, tatigisaallunilu sulersuisuni assigiinngitsuni suliaqarnermigut misilittagaqarluartoq. ivso Dorph ilinniartitsisut kattuffiata IMAK-ip nittartagaatigut ilaasortaminut allappoq, sivisuumik artornartumillu eqqarsaatigereerlugu aalajangersimalluni unammilligassanik nutaanik ujarlerniarluni. aamatut aalajangerniarneq uannut oqittuinnaasimanngilaq, tassami kattuffipput IMAK pilersinneqarneraniilli ullumikkumut suleqataaffiginikuugakku, oqarpoq. ivso Dorph sinniisoqarfiup kingullermik ataatsimiinnerani nalunaarpoq, siulittaasutut qinigaaffimmi sulinini tamanna kingulliusoq. Oqarnittut imaaliarsaalerninni pisinnaalluarallartillungalu unammilligassanik nutaanik ujarlersimavunga, nassaarsimallungalu neriuutigalugu tamanna suliffigiligassannut aamma iluaqutaajumaartoq. Apriilip aallaqqaataani 2016-imi Qaasuitsup Kommuniani Kulturimut Ilinniartitaanermut unngiffimmullu pisortatut atorfinitsitaavunga. uliassaq taanna qilanaaralugu unammillernartoqartillugulu ingerlakkumaarpara, ivso Dorph allappoq. Qaasuitsup Kommuniata qamannga pisumik ivso Dorph kommunimut tikilluaqquaa, kissaallugulu siunissami suleqatigiinnikkut angusaqarluarnissaanik, pisortaaneq Hans riksen oqarpoq. y kulturdirektør i Qaasuitsup Kommunia Af redaktionen ivso Dorph bliver ny direktør for Kultur, Undervisning og Fritidsområdet i Qaasuitsup Kommunia. Han tiltræder stillingen den 1. april Det oplyser kommunens administrerende direktør Hans riksen på kommunens hjemmeside. Qaasuitsup Kommunia glæder sig til at kunne arbejde sammen med en kompetent person på sit fagområde til at løfte op omkring børn og unges vilkår i kommunen samt at medvirke til at højne uddannelses niveauet i kommunen, siger Hans rikseen og oplyser, at ivso Dorph har stor erfaring som bestyrelsesformand for Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianeersut Kattuffiat, IMAK og har høstet erfaring gennem sit lærergerning samt bestridt flere tillidsposter. På lærerforeningen Imaks hjemmeside skriver ivso Dorph til sine medlemmer, at han har truffet beslutningen om at skifte job efter efter lange og svære overvejelser. Denne beslutning har været meget svær for mig, idet jeg har været med lige siden stiftelsen af Imak, siger han. Under sidste repræsentantskabsmøde meddelte ivso Dorph, at dette var hans sidste valgperiode som formand. Jeg meddelte, at jeg nu søger nye udfordringer, da jeg føler, at jeg er nået til et kapitel i mit liv, hvor jeg stadig har gode kræfter til at gøre det. Jeg har fundet min udfordring og et arbejde, som jeg håber, jeg vil gøre nytte i. Jeg er pr. 1. april 2016 blevet ansat som direktør for Kultur, Undervisning og Fritid i Qaasuitsup Kommunia. Jeg glæder mig til at tage fat om min nye udfordring, skriver ivso Dorph. Leiff Josefsen Qaasuitsup Kommunia byder ivso Dorph hjerteligt velkommen til kommunen med held og lykke i fremtiden med ønske om godt samarbejde, siger direktør Hans riksen. 10 Uge ÅGAG 5

11 unatsinni ataatsimiititami nalilersuisussani siulittaasoq Vera-Lise osing Olsen uummi Frederik»Kunngi«Kristensenip angerlarsimaffianut radiop qaqqaaniittumut orniguppoq meeqqanullu atuakkiaata»avuu«-p unat Avannarliit iunnersuisoqatigiivisa meeqqanut inuusuttunullu atuakkiortumut nersornaasiinissaanut innersuunneqarsimaneranik oqaluttuukkiartorlugu. Formanden for den grønlandske bedømmelseskomité Vera-Lise osing Olsen tog hjem til Frederik»Kunngi«Kristensen på adiofjeldet i uuk med beskeden om, at han børnebog»avuu«er indstillet til Vestnordisk åds børneog ungdomslitteraturpris Kunngi avannaamioqatigiinni killerni unammisitsinermi peqataasoq All. aaqqissuisoqarfik Frederik»Kunngi«Kristensenip Kalaallit unaanneersup atuakkiaa»avuu«, kiisalu Gunnar Helgasonip Islandimeersup atuakkiaa»mamma Klikk«(kalaallisut: anaana aallaamajumatooq) aamma akel Hemsdalip avalimmiuneersup atuakkiaa»hon, sum róði eftir ælaboganum«(kalaallisut: Arnaq neriusaap tungaanut iputtoq) unat Avannarliit iunersuisoqatigiivisa meeqqanut inuusuttunullu atuakkiortumut nersornaasiinissaanut innersuunneqarsimapput. Kalaallit unaanni naliliisartut 2016-mi akissarsisinneqartussatut atuagaq Avuu, Frederik Kunngi Kristensenip atuakkiaa toqqarsimavaat. Atuagaq»Avuu«Frederik»Kunngi«Kristensenimit atuakkiarineqartoq meeqqanut arfinilinniit arfineq-pingasunut ukiulinnut nukarlerni atuartunut nunarsuarmut tunngasunik ilinnialersussanut saaffiginnippoq. aliliisartut nunatsinneersut siulittaasuat Vera- Lise osing Olsen nutaarsiassamik nuannersumik kalerriiartorluni Kunngip angerlarsimaffianut radiop qaqqaanukarpoq. Atuagaq kalaallisut qallunaatuullu oqaasertaqartoq atuaruminartuuvoq eqqumiitsuliortup Lisbeth Karline Poulsenip suliaanik kusanartunik assiliartalersugaasimalluni. Atuagaq perorsaanermi ilinniutitut atorneqarsinnaavoq assiliallu meeqqanut minnernut tikkuartuilluni atorneqarsinnaallutik, Vera-Lise osing Olsen tunngavilersuivoq. ukappiaraq Avuu pillugu oqaluttuaq tassaavoq nukappiaqqap nunarsuaq pillugu takorluuineranik imalik, ullut tamaasa nutaanik misigisaqarfiusartoq. Oqaluttuaq meeqqat ulluinnarni silarsuaanni pisartunik imaqarpoq, anaanap killissaanik ujartuiffiutigaluni sunilluunniit aliikkutassarsiornermik imaqarluni. Ajugaasoq koruuninik akissarsitinneqassaaq, aggustimilu suaarutigineqassalluni. unat Avannarliit iunnersuisoqatigiivisa meeq qanut inuusuttunullu atuakkiortunut nersornaasiisarneq ukiut marluk allortarlugit ingerlanneqartarpoq tassanilu unani Avannarlerni Killerni atuakkiortut piginnaasatik atorlugit meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik atuakkiornissaannut tapersersorneqarnissaat kajumissaarneqarnissaat isumassarsiornissaallu siunertaalluni. unat Avannarliit killiit ataatsimuussuseqarnerat siunnersuisoqatigiinnit ersersinniarneqarpoq. Kalaallit unaat ataasiarluni akissarsititsinermi ajugaanikuuvoq: 2012-imi Lars-Pele Berthelsenip atuakkiaa»kaassalimik oqaluttuaq«ajugaasuulluni. Kunngi i vestnordisk dyst Af redaktionen»avuu«af Frederik»Kunngi«Kristensen fra Grønland,»Mamma Klikk«(på dansk: køre mor) af Gunnar Helgason fra Island og»hon, sum róði eftir ælaboganum«(på dansk: Hende som roede mod regnbuen) af akel Hemsdal fra Færøerne skal dyste om Vestnordisk åds Børne- og Ungdomslitteraturpris Bogen»Avuu«af Frederik»Kunngi«Kristensen henvender sig modsat de øvrige bøger til børn fra 6-8 år i det yngste klassetrin, som skal til at lære om den store verden. Formanden for den grønlandske bedømmelseskomité Vera-Lise osing Olsen tog hjem til Kunngi på adiofjeldet i uuk for at levere den positive besked. Bogen er skrevet på grønlandsk og dansk og letlæselig med flotte illustrationer af kunstneren Lisbeth Karline Poulsen. Bogen kan bruges som pædagogisk lærebog og de gode illustrationer som pegebog for de mindste børn, begrunder Vera-Lise osing Olsen Historien handler om Avuu, der fantaserer om den store verden og oplever nye ting hver dag. Det handler om børns verden i dagligdagen, hvor man er sikker på, at det ikke gør noget, at man underholder sig selv med hvad som helst, mens mors grænser bliver prøvet af. Vinderen af prisen, som er på kroner, bliver kåret til august. Formålet med Vestnordisk åds Børne- og ungdomslitteraturpris, som bliver uddelt hvert andet år, er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur. ådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen. Grønland har vundet prisen en enkelt gang: I 2012 med»kaassalimik oqaluttuaq«(på dansk: Legenden om Kaassalik) af Lars-Pele Berthelsen ap. akunn UKIOQ 5 11

12 16 nye socialpædagoger Af redaktionen Det socialpædagogiske seminarium Perorsaanermik Ilinniarfik i Ilulissat har dimitterer 16 nye socialpædagoger fra den professionsrettede bacheloruddannelse. Pædagogmangelen er fortsat høj, og det var en stolt rektor uka Kleemann, som overrakte eksamensbeviserne efter 3½ års studier med to praktikperioder. Med en bachelorgrad kan du nu vælge at arbejde i praksis som socialpædagog, eller du kan overveje at læse videre på master- eller kandidatniveau. Derfor er det en stor dag for Grønland, at 16 nye socialpædagoger kommer ud i samfundet for at gøre en forskel inden for hele det socialpædagogiske område, sagde uka Kleemann ved dimissionen. Kalaallisuut piujuaannartinneqarlik All. aaqqissuisoqarfik isimiuni Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik arnanik arfinilinnik ukiuni marlunni qanga ileqqut malillugit ukiuni marlunni kalaallisuuliornermik ilinniareerlutik naammassititsipput. Arnat arfinillit tassaapput Ane Kristiansen, Qeqertarsuaq, Hansigne Haggæussen, Ilulissat, Karline A. rngsen, Qaqortoq, Margrethe Berthelsen, isimiut, Marie H. saiassen, isimiut, kiisalu Marie L. Lindgaard, isimiut. Misilitsinnermi kingullermi kajumissaatinik Karline A. rngsenimut Marie H. saiassenimut Marie L. Lindgaardimullu tunniussisoqarpoq, forstanderi Kirstine Berthelsen oqarpoq. Atuarfik kolen ved siden af Knud asmussenip Højskoliata sanianiittoq 2010-mi amminersorlutik Oqartussanit pilersinneqarpoq. Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik Arnat arfinillit Kalaallisuuliornermik Ilinniarfimmi ilinniarnerminnik naammassinnipput. eks kvinder har færdiggjort deres uddannelse på skolen for nationaldragten Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik. ationaldragten længe leve Af redaktionen kolen for den grønlandske nationaldragt Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik i isimiut har uddannet seks kvinder, som på den 2- årig uddannelse har lært at sy nationaldragter efter den gamle tradition. De seks kvinder er Ane Kristiansen, Qeqertarsuaq, Hansigne Haggæussen, Ilulissat, Karline A. rngsen, Qaqortoq, Margrethe Berthelsen, isimiut, Marie H. saiassen, isimiut, og Marie L. Lindgaard, isimiut. Ved eksamensafslutningen blev der overrakt opmuntringspriser til Karline A. rngsen, Marie H. saiassen og Marie L. Lindgaard, oplyser forstander Kirstine Berthelsen. kolen ved siden af Knud asmussens Højskole i isimiut blev etableret af selvstyret i Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik Arnat arfiniliusut naqqaniit kalaallisuuliorneq ilinniarpaat amernik sulianiit nuilarmiunut. I løbet af deres uddannelse har de seks kvinder lært at sy en nationaldragt helt fra grunden fra skindbehandling til perlekrave. 12 Uge ÅGAG 5

13 AOQ POO Perorsaasut 16-it nutaat All. aaqqissuisoqarfik Ilulissani Perorsaanermik Ilinniarfik perorsaasunik nutaanik 16-inik professions bachelorinngortunik soraarummersitseqqammerpoq. Perorsaasut suli amigaatigineqartorujussuupput, rektori uka Kleemann tulluusimaaqisoq ukiuni pingasuni affarmilu ilinniarfiusimasumi marloriarlu suliffimmik misiliiffiusimasumi soraarummeersimanermut uppernarsaatinik agguaavoq. Bachelorinngortut perorsaasutut sulisinnaapput imaluunniit masterinngorniarsinnaapput kandidatimulluunniit ingerlaqqillutik. aamaammat perorsaasut 16-it naammassinerat inuiaqatigiinnilu perorsaanikkut allanngueqataasussanngornerat Kalaallit unaannut annertuumik iluaqutaasussaassaaq, uka Kleemann soraarummeernermi oqarpoq. Perorsaanermik Ilinniarfik). Perorsaasut 16-it nutaat Ilulissani Perorsaanermik Ilinniarfimmi soraarummeerput / 16 nye socialpædagogerne har afsluttet deres eksamen det socialpædagogiske seminarium Perorsaanermik Ilinniarfik i Ilulissat: Amalie Vahl, Arnatsiaq Jeremiassen, Bjarna Lindenhann, Bolethe Marie Lundblad, Cicilie ikolajsen, Dine Mathiassen, lisabeth Lindbo, Frederikka Andersen, Frederikke asmussen, Jens Ole athanielsen, Johan Pele horleifsen, Lillian Iversen, Malo Madsen, Methe Olsvig, aja Andreassen aamma Wivi Blytmann. y snescooter? Lige nu er det gratis at oprette lån til snescooter i GrønlandsBAK. Der er ingen stiftelsesprovision og intet dokumentgebyr. Du betaler kun de offentlige afgifter i forbindelse med etablering af pant. lå til nu! ilbuddet gælder i november, december og januar. Arctic Winter Games Kontakt din rådgiver eller skriv til banken@banken.gl lf ap. akunn UKIOQ 5 13

14 Qulit Carl gedep aningaasaateqarfianit legatinnattut All. aaqqissuisoqarfik Decemberip 21-iani ullukinnermi inuit qulingiluat peqatigiiffillu Carl gedep aningaasaateqarfianit legatinnapput. Allagartat nersornaatit kommunit allaffiini nunaqarfinnilu siulersuisut ataatsimiittarfiini naapeqatigiinnikkut tunniunneqarput. Legatinnattut ataqqinaammik nersornaatinik allagartanik tunisipput kiisalu koruuninnallutik. unineqartut tassaapput Julie gede, uuk, Jakob Møller, Qeqertarsuatsiaat, Inuuteq Motzfeldt, Qassimiut, Ujuuaraq Kaspersen, Ikerasak, imon horleifsen, Kangersuatsiaq, Akisooq Jensen, uugaatsiaq, Oline Filemonsen, Iginniarfik, ichardt Inuusugtoq, Ikerasaarsuk, uka- innii Ugpernanngitsoq, Ikerasaarsuk, uummi najugalik. Upernaviup eqqaani Aappilattumi Aalisartut Piniartullu Peqatigiiffiata AAPP-ip legati pissarsiartik aalisartunut piniartunullu toqukkut qimagussimasunut eqqaaniaanermut atorniarpaat. Legatinnanniartunut ilaatigut makku siunertaasarput: Aalisartunut piniartunullu ajunaarsimasunut qimagaasut, aalisarnermi piniarnermilu maligassiuisut, aalisartutoqqat piniartutoqqat, aalisartut piniartullu sulinerminni ajoqusersimasut, aalisartut piniartullu maligassiuisimasut toqukkut qimagussimasut kiisalu aalisartut piniartullu, ingammik inuusuttut immikkut ittumik aningaasaateqarfiup naliliineratigut taperneqarsinnaasarlutik. Ataqqinaammik nersornaammik tigusisussat aalisarnermik piniarnermillu peqatigiiffinnit innersuussutaasarput. Aningaasaateqarfimmi siulersuisut tassaapput aalisarnermut piniarnermut nunalerinermullu naalakkersuisoq Karl-Kristian Kruse aamma aalisarnermut piniarnermullu kattuffimmi KAPK-mi siulittaasoq Henrik andgreen. Aappilattumi aalisartut piniartullu peqatigiiffiat AAPP aalisartunut piniartunullu toqukkut qimagussimasunut eqqaaniummik nappaaniarput. Fisker- og fangerforeningen AAPP i Aappilattoq vil rejse et mindesmærke for afdøde fiskere og fangere. Arne Mølgaard 10 fik legat fra Carl gedes fond Af redaktionen På årets korteste dag den 21. december blev ni personer og en forening tildelt et legat fra Carl gedes fond. Diplomerne blev overrakt ved sammenkomster på kommunekontoret eller bygdebestyrelsens lokaler. Legatmodtagerne fik tildelt hædersdiplomer samt et beløb på kroner. Julie gede, uuk, Jakob Møller, Qeqertarsuatsiaat, Inuuteq Motzfeldt, Qassimiut, Ujuuaraq Kaspersen, Ikerasak, imon horleifsen, Kangersuatsiaq, Akisooq Jensen, uugaatsiaq, Oline Filemonsen, Iginniarfik, ichardt Inuusugtoq, Ikerasaarsuk. uka-innii Ugpernanngitsoq, Ikerasaarsuk, bosiddende i uuk. Fisker- og fangerforeningen AAPP i Aappilattoq ved Upernavik vil bruge legaten til et mindesmærke for afdøde fiskere og fangere. Legatets formål er at yde støtte til efterladte efter omkomne fiskere og fangere, foregangsmænd inden for fisker- og fangererhvervet, gamle fiskere og fangere, fiskere og fangere, der er kommet til skade under udøvelse af deres erhverv, mindesmærker for døde foregangsmænd indenfor fisker- og fangerhvervet, og i særlige tilfælde kan der ydes støtte til fiskere og fangere, især de unge, efter fondens skøn. Modtagerne af hædersdiplomet er indstillet af de lokale fisker- og fangerforeninger. Bestyrelsen for fonden består af aalakkersuisuts medlem for fiskeri, fangst og landbrug Karl-Kristian Kruse og fisker- og fangerorganisationen KAPKs formand Henrik andgreen. 14 Uge ÅGAG 5

15 2016-ip aallartinnerani Air Icelandip timmisartuutini nutartissavai timmisartut pingasut Bombardier Q inut inissallit timmisartuutileqatigiit timmisartuinik Fokker 50-nik 50-inut inissalinnik taarsiippata. (itartagaq: Air Iceland) I begyndelsen af 2016 fuldfører Air Iceland fornyelsen af sin flyflåde, når tre Bombardier Q400-fly med sæder erstatter selskabets Fokker 50-fly med 50 sæder. amtidig får selskabets flyflåde et nyt design. (Illustration: Air Iceland). Air Iceland nutarterisoq All. aaqqissuisoqarfik 2016-ip aallartinnerani Air Icelandip timmisartuutiminik nutarterinini naammassissavaa timmisartut pingasut Bombardier Q inut inissaqartut timmisartuutileqatigiit timmisartuinik Fokker 50- inik 50-inut inissaqartunik taarsippata. immisartunik Fokkerinik tunisassiorneq ukiut 20-t matuma siornagut unitsinneqarpoq suliffeqarfiullu taartissatut Bombardier Q400 toqqarpaat pissutigalugu timmisartut taakku nipikinnerummata, aningaasartuutikinnarnerullutik Fokkerinillu amerlanernik ilaasoqarsinnaallutik. utarterinermut atatillugu Air Icelandip timmisartui nutaamik isikkoqalissapput suliffeqarfiullu sulisui ilusissatut siunnersuuterpassuarnik taasitinneqarsimapput. Januaarip qiteqqunneranni Bombardier Q400 siulleq uluit unaannukassaaq tassani qalipanneqarluni, timmisartorlu februaarimi Islandimut utissalluni. unap iluani timmisartornermi eykjavíkip Akureyrillu akornanni ullormut minnerpaamik sisamariarluni timmisartortoqartarpoq, sapaatit akunnerani ulluni arlaqartuni ukiullu ilaani aalajangersimasuni ingerlaarfinnut tamanut inissat maannakkornit amerlanerussallutik assersuutigalugu eykjavíkip gilsstaðirillu akornanni minnerpaamik ullormut pingasoriarluni timmisoqartassalluni. immisartut Bombardier Q400 aamma Air Icelandip unatsinnut timminerani atorneqassapput. (Aallerfik: Air Iceland) Air Iceland får en overhaling Af redaktionen I begyndelsen af 2016 fuldfører Air Iceland fornyelsen af sin flyflåde, når tre Bombardier Q400-fly med sæder erstatter selskabets Fokker 50-fly med 50 sæder. Produktionen af Fokker-flyene stoppede for 20 år siden, og selskabet har valgt Bombardier Q400-flyene som afløser, fordi denne type er mere støjsvag, mere økonomisk og tager flere passagerer end Fokker-flyene. I forbindelse med fornyelsen får Air Icelands flyflåde et nyt look, og selskabets medarbejdere har deltaget i en afstemning om de mange forslag til design, som Air Iceland har modtaget. Midt i januar flyver det første Bombardier Q400-fly til torbritannien for at blive malet om, og maskinen kommer til Island i februar. Indenrigs er der altid mindst fire daglige afgange mellem eykjavík og Akureyri, og nogle dage om ugen og i bestemte perioder af året bliver der endnu flere pladser end nu på de fleste destinationer, for eksempel bliver der mindst tre daglige afgange mellem eykjavík og gilsstaðir. Bombardier Q400-fly vil også blive brugt på Air Icelands ruter til Grønland. (Kilde: Air Iceland). ap. akunn UKIOQ 5 15

16 Meeqqanut Børnekryds & værs MOOMM MUK KVID FOUD- FO IG AL BYD ALD Æ BIKIIOP Y FLY PÅ POLIIMAD HYPPIG BU DG PGFIMKA- PØL IK ÆVL BLODGIV CYKLIG JAPA -? OG HOVDUB AD YDFÆM DIG GIF JL BÆDOF DOD MUD KØJ HÆVMIDDL YOGA UB- BI BO PLADL ODØ 2X M PÅ B HVALOLI IKK FULD ØVIG IKK LÅ UMOD AFKLÆD H FLY PÅ D BLODPYGL GIV AL IF G JAPA HOVDAD VÆK BI L O D O D K A A P BI MUD I G PILD PO MOD FÆDIG P L HÆG UD KOVVJ O PD AVHD BØD I PIL B I L L QIIUI - OLBILL O DIV L I elefon OGA GLAD obo s Børnekryds & tværs fra amanut Avannaani uge 53 HAKKBØF UD UKK LAG MD KØL YKK VI I Optik UD IP GAI IKK HØJ HAVFUGL GAKK B L I I I A IKK FOBUD IDPAPIUM BUD AAL HALVDÅLIG IG FA KOVVJ 24. DCMB VÆK AKU GLAD Distr. IAGAAL OG KAIDLYD UM V P Æ I Å O LI A V A L LI K Y O L B A A Æ L V I L AI ÆLIG IKK HØJ HAVAG FUGL GÆPP A V A G V I D V A L G K Æ B D O I V K V Y M GIF BULIJ VIJL ØV BI OPDÆ FUGL CM OGA IDB KØJ FOUDGØ UI IG LAG P Å KOVVJ BYD ALD Æ VI IP OG DUFPAY YKK D K O FIK M PÅ MAG B VI MD I O IKK LÅ UMOD FALDFÆDIG HU F L Å I I G Ø G K K B Ø L LAG 1+2 HIMMLØG HAKKBØF O AVHD BØD I PIL PAPIYKK PIL M VI L L G O G A M Å D I U G Æ M V A G L G A D FA DÅLIG O IKK DG FIMKAIK ADBAK DIV GI UMFAØJ A K J B J K POLIIMAD LIG DAM Distr. Buuarsikkut v/oberth Holmene AVAAAI Postboks uuk ipisaq Avannarleq 10-B Ansv. Chefredaktør: Poul Krarup krarup@tamanut.gl lf Administration administration@tamanut.gl Hvis du gerne vil have avisen: skriv til: distribution@tamanut.gl 16 Journalist: Arne Mølgaard, Qeqertarsuaq arne@tamanut.gl Mobil: Jens afaelsen, Aasiaat jensrafaelsen@greennet.gl Mobil: Annoncer annoncer@tamanut.gl rine Birch Larsen trinebl@tamanut.gl lf Mobil Martin Møller Kristensen martin@tamanut.gl Mobil Grafik: Malene Kuitse Christensen, malene@tamanut.gl lf aqiterivik /ryk: rykkeriet ordvestsjælland Amer lassusaat: Oplag: Ussassaarutinik allanillu aviisimut tullermut tunniussivissaq kingulleq: Ulloq al Ussassaarutini sullitatsinnit kukkunersiorneqarsimasuni kukkunerit amanumi akisussaaffigisinnaanngilagut. idste frist for indlevering af annoncer m.v. til næste avis er: Dato Kl amanut påtager sig intet ansvar som følge af evt. fejl i annoncer, som har været i korrektur hos kunden. Uge ÅGAG 5

17 usarnaartartorpassuit»3900 uuk«tusarnaarsimavaat All. aaqqissuisoqarfik Juullimut ammartagaq»3900 uuk«decemberimi ulluni 24-ini Danmarkimi nunatsinnilu radiokkut aallakaatinneqartoq Danmarkimi tigulluarneqarpoq. D s medieforskningimi aqutsisoq Dennis Christensen K-mut oqaluttuarpoq qallunaat tusarnaartartut juullimut ammartakkamik 24-inik immikkoortortalimmik minnerpaamik ataasiarlutik tusarnaarsimasut kiisalu qallunaat agguaqatigiissillugu it aallakaatitassianik 24-inik malinnaasimasut. (anilliussissagaanni nunarput nik inoqarpoq, K-li D-mut sanilliullugu tusarnaartartunik misissuisitsisimanani). usagassiortut marluk mil othstein-christensen aamma Mikkel ønnau issittumi illoqarfissuarmi inuiaat assigiinngissusaannik inuusuttunillu tusaamasanik apersuiartorlutik septemberimi uummiipput, tassanilu aamma atuakkiortoq iviaq Korneliussen peqataavoq. Juullimut ammartagaq inuiaat assigiinngissusaannik ersersitsinissamik siunertaqartoq ermitsiaq decemberip qiteqqunnerani allaaserisaqarpoq. Danmarkimi tigulluarneqartorujussuuvoq, mil othstein-christensen ermitsiamut oqarpoq. Af redaktionen Den alternative julekalender»3900 uuk«, som de nationale radiostationer i såvel Danmark som Grønland sendte i løbet af 24 travle decemberdage, fik en meget flot modtagelse i Danmark. Lederen af D s medieforskning Dennis Christensen fortæller til K, at danske lyttere har åbnet mindst én af julekalenderens 24 låger - og at danskere i gennemsnit har fuldt hver enkel af de 24 udsendelser. (il sammenligning bor der mennesker i Grønland, men K laver ikke lytterundersøgelser i lighed med D). De to reportere mil othstein-christensen og Mikkel ønnau var i september i uuk for at skildre mangfoldigheden i den arktiske metropol, og det unge stjerneskud på den litterære himmel iviaq Korneliussen bandt udsendelser sammen. ermitsiaq skrev midt i december, at julekalenderen var en hyldest til mangfoldigheden. Modtagelsen har været rigtig god i Danmark, usarnaartut ilisimanngisaminnik paasisaqarsimanerat misigaarput. Assigiinngisitaartoqarnera takutikkusussimavarput, tassami aallakaatitassiani uup assigiinngisitaarfiunera tusarnaarparput. Malitseqarnissaa pilersaarutiginngilarput, assersuutigaluguli»3800 órshavn«-mik taasamik suliaqassagutta naaggaarnavianngilagut, mil othstein-christensen oqarpoq. D D Mange lyttere åbnede lågerne til»3900 uuk«siger mil othstein-christensen til ermitsiaq. Vi har en fornemmelse af, at de, der har lyttet med, har fået noget at vide, som de ikke vidste før. Det tror jeg bestemt handler om vores mål om mangfoldighed, for det er et nuanceret uuk, som vi lytter til. Juullimut ammartakkamik»3900 uuk«-mik suliaqartut, saamerlermiit Mikkel ønnau, iviaq Korneliussen, Louise Witt-Hansen aamma mil othstein-christensen. Holdet bag julekalenderen»3900 uuk«, fra venstre Mikkel ønnau, iviaq Korneliussen, Louise Witt-Hansen og mil othstein-christensen. Danmarkimi tusarnaartartut it juullimut ammartakkamik»3900 uuk«-mik aallakaatitassiamik minnerpaamik ataatsimik tusarnaarsimapput lyttere i Danmark har åbnet mindst en af lågerne i julekalenderen»3900 uuk«. Der er ikke nogen konkrete opfølgningsplaner, men ingen af os ville sige nej til en lignende opgave i»3800 órshavn«, siger mil othstein-christensen. ap. akunn UKIOQ 5 17

18 roels omby Larsen usagassiutinut nalunaarut: Villads Villadsenip allagartaq nersornaatisiani ersornaat Qasigiannguani Hotel Igdlomi qaaqqusanut tulluusimaaqaluni nittarsaappaa. Asseq januaarip aqqarnganni 1991-mi assilisaavoq. Villads Villadsen fremviser stolt ersornaat-diplom for de mange fremmødte gæster på Hotel Igdlo i Qasigiannguit. Foto fra 11. januar alunaarusiortoq: Qaasuitsup Kommunia Qasigiannguit Villads Villadsen Avannarlerni (ordre Huse), Ilimanap avannaani Ilulissat kangerluata anillagiaanni inunngorsimavoq 11. januar oquvoq 22. januar 2006, Qasigiannguani. Villads Villadsen ajoqiuneruvoq, ilinniartitsisoq, organi, atuakkiortoq, taalliortoq, erinniortoq, qalipaasoq, isiginnaartitsissutiliortartoq, qiperuisartoq erinarsoqatigiinneq aqutsisqq allarpassuillu inuunermik aallutarisarsimavai. uliarpassuilu nunatsinni avataaniillumi ilisimaneqarlualersimapput nuliani Birthe katippaa, tusaamaneqarnerusut ilaasa Maratsip ernutaa. ersornaatit pissarsiarisimasai ukuupput: idder af Dannebrogsordenen Droningip nersornaasiuttagaa sølveq niaqorutitalik Kalaallit unaani amminersornerullutik Oqartussat nersornaasiuttagaat sølviusoq Qasigian nguani Innuttaanertut nersornaat Kalaallit unaani Hjemmestyrep nersornaasiuttagaa Inuutissarsioriaaseq ilinniartitaanerlu: Allatuullu piniartussatut perorsagaasimavoq, qajannguaq atorlugu inuutissarsiutigalugu. allimanik ukioqaliinnarlu qajartaaqqaartinneqarsimavoq. Meeraanerminiit pinialunneq ingerlatarisimavaa 14- iinnarnillu ukioqarluni qilalukkamik qaqortamik pernarsimavoq. Avannarlerni meeraanermini ilinniarsimanngittunik ilinniartitsisoqarluni peroriartorsimavoq. Arnaata atuarnermut allannermullu ilinniartittarsimavaa. Qeqareermallu ilinniariarnissaa siunnersuutigineqar- mat Aasianni efterskole ingerlassimavaa. Misilitsinnernilu angusarlussimanini sukasaatigiinnarsimaa, angusaqarluarsimallunilumi. Kalaaleq saperutissanngimmat. uummi Højskole ingerlassimavaa. uummi eminarie ingerlassimavaa milu Ajoqitut ilinniartitsisutullu naammassisimalluni. qqumiitsuliortutut suliarpassui: aalliarpassui, erinniarpassui, oqaluttuaaraliarpassui, atuakkiarpassui, isiginnaartitsisusia allarpassuillu unnurujunit ikinnerunngittut nunatsinni avataanilumi ilisimaneqarluartut qaqugorsuarmut nuannersumik, inuttaa eqqaallugu tunisimavaatigut. Atuakkiarpassui taalliarpassuilu ullutsinni suli maannamut ataqqillugit atuartuartarpagut erinarsortuartarlugillu. Aammalu ilaanneeriarluta tusagassiutitsigut nipaa suli tusarnaarsinnaalluarparput. unatsinnilu illoqarfippaalussuit suliffigisimavai, suliniuteqarnerlu kulturitta iluani najugaqarfigisami-ni sutigut tamatigut suliniutai takuneqarsinnaasut eqqaamaneqarsinnaasullu ikigunanngillat. Illulu angerlarsimaffigisimasaa suli takuneqarsinnaavoq Qasigiannguani, Piniartup eqqaassutissaa Qasigiannguani napavoq minnerunngittumillu fterskole Villads Villadsen, Kalaallit unaata sineriaanit tamanit inuusuttuarannguanik ineriartuleruttortunut 80 inut inissalimmi pilersitsisoqarnikuuvoq ukioq Villads Villadsen-ip eqqaaneqarnera ataqqinartuuli. 18 Uge ÅGAG 5

19 ajugaqarfigisagut qanoq nassuiarneqassappat? ajugaqarfigisatta tamarmiusut ataatsimoortumik qanoq nassuiaatissaata imaqarnissaanut siunnersuuteqarit. ajugaqarfigut pillugit Inatsisartut 2016-imi ukiaanerani oqallisissapput. Maannalu periarfissaqalerputit oqallinneq ilaatigut qanoq imaqarsinnaaneranik. una tamakkerlugu pilersaarusiortarnermut immikkoortortaqarfiup najugaqarfinni arlalinni innuttaasunit isummanik pissarsiniarlutik qaammatini januaarimi februaarimilu innuttaasunut ataatsimiisitsissapput. Ilulissani Piareersarfik illimi marlunngornermi januaarip 19.-nni nal. 19:00-miit 21:00-mut innuttaasunut ataatsimiisitsisoqassaaq. Innuttaasunut ataatsimiisitsinermi pilersaarut: - Borgmesterimit aalakkersuisumiillu naatsumik aallarniisoqassaaq. - Inatsisartut novembarimi 2015-mi suna oqallisigisimaneraat naatsumik saqqummiineq. - ajugaqarfigut tamarmiusut pillugit ataatsimoortumik nassuiaaneq pillugu naatsumik saqqummiineq. - ajugaqarfitta qanoq nassuiarneqarnissaanut qanoq isumaqarfigineqarneranut nerrivinni ataatsimut isummersoqatigiinneq. - iunnersuutinik saqqummiineq. Kaffi, tii kaageeqqallu sassaalliutigineqassapput. Innuttaasunik ataatsimiisitsinermi peqataasut tamarmik kinaassutsimik isertuussillutik isummersinnaanissaanut periarfissinneqassapput. Isummersuutillu atortorissaarummi tamanut takuneqarsinnaassapput. Innuttaasunillu ataatsimiisitsinermi kissaataavoq najugaqarfigisatta tamarmiusut ataatsimoortumik qanoq nassuiarneqarsinnaaneranut isummanik tusarnissaq. Kommunini nunatsinnilu politikerit allaffeqarfinnilu aalajangiisoqassatillugu nassuiaatit sakkussatut atorneqartassapput. amat oqartussaaqataanerat tunngavigalugu suliamut peqataagit, siunissami najugaqarfigut ataatsimoorluta qanoq nassuiarneqarsinnaanersut aammalu qanoq nalilersorneqarsinnaanersut tassani oqallisigineqassammat, tamassuma kingunerissavaa politikkikkut allaffissornikkullu aalajangiisoqalersarnerani tunngavigisassanut nassuiaatit ersarissut ilanngunneqartarsinnaalerneri. Paasisaqarnerorusukkuit suliamut aqutsisoq Klaus Georg Hansen kgha@nanoq.gl attavigiuk. Hvordan skal vores bosteder beskrives? Vær med til at foreslå, hvad en fælles beskrivelse af alle vores bosteder kan indeholde. I efteråret 2016 skal Inatsisartut diskutere vores bosteder. Du har nu mulighed for at få medindflydelse på, hvad den diskussion blandt andet kan handle om. Afdelingen for Landsplanlægning holder borgermøder i flere bosteder i januar og i februar for at få bidrag fra borgere. irsdag den 19. januar er der borgermøde i Ilulissat kl. 19:00-21:00 i Piareersarfik illit. Program for borgermødet: - Kort introduktion fra borgmester og fra aalakkersuisoq. - Kort gennemgang af, hvad Inatsisartut diskuterede i november Kort oplæg om den fælles beskrivelse af alle vores bosteder. - Udveksling ved caféborde om, hvordan I mener, at vores bosteder bør beskrives. - Fremlæggelse fra forslag. Der vil være kaffe, te og småkager. I løbet af borgermødet vil alle borgere få mulighed for elektronisk og anonymt at give sin mening til kende. esultatet af meningstilkendegivelserne vil kunne ses på en skærm. Ønsket med borgermødet er, at vi gerne vil høre jeres mening om, hvad fælles en beskrivelse af alle vores bosteder kan indeholde. Beskrivelsen skal være et redskab til for de kommunale og nationale politikere og administrationer, når de skal træffe beslutninger. Deltag i den demokratiske proces, hvor vi skal snakke om, hvordan vi fremover kan beskrive og måle vores bosteder på en fælles måde, så det fremover kan indgå som en del af et grundlag for mere gennemskuelige politiske og administrative beslutninger. For yderligere oplysninger kontakt projektleder Klaus Georg Hansen kgha@nanoq.gl ap. akunn UKIOQ 5 19

20 Pladefryserimi amoniakip aniaffigisaa maanna siminneqareerpoq aammalu tunisassiornermi atortut tamarmik salinneqareermata tunisassiorneq aallarteqqippoq, Karl julius Broberg oqarpoq. Hullet i pladefryseren, hvor lægget skete er tilstoppet, og sat ude af funktion, og alt andet apparatur er nu renset, så produktionen er kommet i gang igen, oplyser Karl Julius Broberg. Karl Julius Broberg Karl Julius Broberg Ammoniak udslip medførte udsmid af færdigvarer Af Inga gede, oyal Greenland ineg@royalgreenland.com Ammoniak udslip har medført udsmid af mere end ti tons færdigvarer af krabber og fisk i oyal Greenlands fabrik i Qeqertarsuaq. Udslippet, der skete torsdag den 17. december, kom under kontrol samme aften, men omfanget af skader på produkter af færdigvarer er endnu ikke opgjort Ulykken skete torsdag eftermiddag, da en del af pladefryseren knækkede og medførte et større udslip af ammoniak. Vi måtte kassere mere end ti tons færdigvare produkter af torsk, hellefisk, havkat og krabber, oplyser indhandlings- og produktionsleder på oyal Greenlands fabrik i Qeqertarsuaq Karl Julius Broberg. Brandvæsenets udstyr benyttet Da udslippet skete torsdag eftermiddag cirka klokken 16:45 forlod tre fabriksarbejderne straks produktionsrummet, hvor ulykken skete. Fabriksledelsen fik hentet hjælp hos det lokale maskinværksted, der har kendskab til og er godkendt til at håndtere udslip af ammoniak. Da det viste sig, at udslippet var i større omfang, skaffede vi udstyr fra brandvæsenet, før mekanikere kunne komme ind i produktionsområdet for at stoppe udslippet. Udslippet blev stoppet torsdag aften, men området hvor udslippet er sket, blev lukket af, indtil udluftning og rensning af området var foretaget fredag eftermiddag. Men vi kunne kun opholde os i området i kortere perioder af gangen. Derfor blev al produktion stoppet frem til mandag den 21. december. Hullet i pladefryseren, hvor lægget skete, er nu tilstoppet og sat ud af funktion, og alt andet apparatur er nu renset, så produktionen er kommet i gang igen, oplyser Karl Julius Broberg. 10 tons 115 kilo færdigvarer, der lå i et fryselager i nærheden af området, hvor ammoniak udslippet skete, blev kasseret, mens man endnu ikke er færdig med at vurdere omfanget af skader på færdigvarer i et andet fryselager. Vi ved endnu ikke, om vi skal kassere flere færdigvareprodukter, siger Karl Julius Broberg kilo krabber samt de kasserede hellefisk, torsk og havkat er destrueret. Artiklen har været bragt på oyal Greenlands hjemmeside. 20 Uge ÅGAG 5

21 Ammoniakimik aniasoorneq eqqaanermik kinguneqarpoq Af Inga gede, oyal Greenland Qeqertarsuarmi oyal Greenlandip tunisassiorfiani ammoniakimik aniasoorneq nioqqutissianik naammasseriikkanik tonsit qulit sinnerlugit igitsisariaqarnermik kinguneqarpoq. Aniasoorneq sisamanngormat ualikkut pisoq unnukkut nakkutigineqalerpoq. Maannamulli nioqqutissanik naammaseriikkanik qanoq annertutigisunik igitsisoqaqqittariaqarumaarneroq suli ilisimaneqanngilaq Aalisakkanik qerititerutip pladefryserip sigginneratigut ammoniakimik aniasoorneq sisamanngormat ualikkut pivoq. aarullinnik, qaleralinnik, qeeqqanik aammalu saattuanik nioqqutissianik naammasseriikkanik maannamut tonsinik qulit sinnerlugit igitsereerpugut, Qeqertarsuarmi oyal Greenlandip tunisassiorfiani tunisinermi tunisassiornermilu ingerlatsisoq Karl Julius Broberg oqarpoq. Qatserisartut atortorissaarutaat atorneqarput isiamanngormat ualikkut nalunaaqutaq 16:45 missaani ammoniakkimik aniasoorneq pimmat aalisakkanik tunisassiorfimmi sulisut pingasut erngertumik aalisakkerivimmi ajutoorfimmiit anipput. unisassiorfimmilu aqutsisut mekanikerinik amoniakimik aniasoortoqartillugu ilimasasalinnik aaammalu ajutoornerni taamaattuni sulisinnaanermut akuersissuteqartunik ikiortissarsiorput. Aniasoorneq annertuujusoq paasigatsigu qatserisartut atortorissaarutaannik attartorluta mekanikerit tunisassiorfimmi ajutoorfiusumut iserlutik pladefryserip siggiffia iluarsaappaat. Aniasoorneq sisamanngornermi unnukkut unitsinneqarpoq, kisiannili ajutoorfiusoq tamaarmi salinneqareerlunilu silaannarissarneqareermat tallimanngormat ajutoorfiusumi sivikitsuinnarmik isersimasoqarsinnaammat tunisassiorneq aatsaat ullumi aallarteqqinneqarpoq. Pladefryserimi amoniakip aniaf figisaa maanna siminneqareerpoq aammalu tunisassiornermi atortut tamarmik salinneqareermata tunisassiorneq aallarteqqippoq, Karl julius Broberg oqarpoq. ioqqutissiat naammasseriikkat tonsit qulit aammalu 115 kiilut ajutoorfiup ungasinngisaani quersuarmi qerinasuartitsivimmiittut maannaiginneqareerput, nioqqutissialli naammasseriikkat quersuarmi qerinasuartitsivimmi allamiittut qanoq annertutigisumik ajoquserneqarsimanersut suli paasineqanngilaq. uli nioqqutissianik naammasseriikkanik igitseqqittariaqarumaarnerluta ilimanngilarput, Karl Julius broberg oqarpoq. aattuat 1678 kiilunik annertussusillit maanna aserorterneqarlutik iginneqareerput aalisakkalli kasiilikkat iginneqarnissaasa tungaanut isumannaatsumi immikoortillugit inissinneqarput. Allaaserisaq oyal Greenlandip nittartagaani saqqummiunneqarsimavoq. Aalisakkanik qerititerutip pladefryserip sigginneratigut ammoniakimik aniasoorneq sisamanngormat ualikkut pivoq, karl Julius Broberg oqarpoq. Ulykken skete torsdag eftermiddag den 17. december, da en del af pladefryseren knækkede og medførte et større udslip af ammoniak, oplyser Karl Julius Broberg. Karl Julius Broberg ap. akunn UKIOQ 5 21

22 Karen Mina Clasen 2015-mut ukiup timersullammaatut toqqarneqarpoq Masters World Cup-imi angusarissaarluarnini tunngavingalugit. Karen Mina Clasen fra skiklubben AP blev kåret som Årets Idrætskvinde i 2015 i Aasiaat på grund af den flotte placering ved Masters World Cup. Hans gede Heskiassen AP-meersoq 55-niik qummut ukiulinni 2015-mi angusaqarluarnermini kajumissaaserneqarpoq. Hans gede Heskiassen fra skiklubben AP fik opmuntringspris for 2015 i aldersgruppen 55. Karen Mina Clasen blev årets idrætskvinde i Aasiaat Onsdag den 6. januar blev årets idrætspriser uddelt i forsamlingshuset i Aasiaat Af Jens afaelsen jensrafaelsen@greennet.gl Årets idrætspris for kvinder for 2015 blev tildelt til Karen Mina Clasen fra AP blandt andet for hendes meget flotte placering som nr. 2 ved Masters World Cup, som blev afholdt i usland i Hos mændene blev det Muusaarannguaq Ostermann-øholm, som fik årets idrætspris. Han var blandt andet medtræner og anfører for orsaq HC ved Grønlandsmesterskaberne i Hans mor tog imod prisen, da han er i Danmark i forbindelse med sin uddannelse. Opmuntringspriser Prisen for årets træner blev tildelt om Ostermann-øholm fra håndboldklubben orsaq HC og Andrie ørensen fra skiklubben AP. Opmuntringsprisen for drenge og piger blandt årige i 2015 gik til ina Amassen afaelsen fra badmintonklubben ABK og til Inunnguaq Lyberth fra skiklubben AP. Opmuntringsprisen for årige gik til Julia homsen fra ABK og til Inuk Josvassen fra AP. For 55 årige og opefter gik årets opmuntringspris for 2015 til Hans gede Heskiassen og til Karen Mina Clasen, begge fra skiklubben AP. Jens afaelsen Jens afaelsen Jens afaelsen Jens afaelsen Angutini ukiup timersullammaatut toqqarneqarpoq Muusaarannguaq Ostermann- øholm. Muusaarannguup ilinniangaqarnini peqqutingalugu Danmark-imiimmat arnaata nersornaatisiaa sinnerlugu tinguaa. Muusaarannguaq Ostermann-øholm fra orsaq HC fik årets idrætspris for herrer. Da han i forbindelse med sin uddannelse bor i Danmark, modtog hans mor prisen for ham. om Ostermann-øholm orsaq HC-meersoq 2015-mi ukiup sungiusaallammaatut kajumissaaserneqarpoq. (Assimi ilaanngilaq sungiusaallammattut kajumissaaserneqartup aappaa, Andrie ørensen AP-meersoq). om Ostermann-øholm fra orsaq HC fik en opmuntringspris som årets træner i (Andrie ørensen fra AP, som ikke er med i billedet, fik også en opmuntringspris som årets træner). 22 Uge ÅGAG 5

23 Aasianni Karen Mina Clasen timersullammattut toqqarneqarpoq Pingasunngornermi januarip arfernani Aasiaat katersortarfiani timersortartut nersorniarneqarput All. Jens afaelsen 2015-p ingerlanerani Masters World Cup-imi angusarissaarluarsimanini tunngavigalugit Karen Mina Clasen AP-meersoq timersullammattut toqqarneqarpoq. Karen Mina Clasen Masters World Cup 2015-mi usland-imi ingerlanneqarmat peqataanermini nr. 2-ngorpoq. Angutini ukiup timersullammaatut toqqarneqarpoq Muusaarannguaq Ostermann-øholm. Muusaarannguaq 2015-mi assamik arsarluni nunatsinni pissartanngorniuuttoqarnerani orsaq HC-mi sungiusaasooqataajutingaluni arsaqatiminut anføreriuvoq. Muusaarannguaq Ostermann-øholm ilinniangaqarnini peqqutingalugu Danmark-imiittoq sinnerlugu arnaata nersornaatisiaa tinguaa. Kajumissaasertittut 2015-mi ukiup sungiusaallammaatut toqqarneqarput om Ostermann-øholm, orsaq HC-meersoq, Andrie ørensen-ilu AP-meersoq. Quliniik 13-ninut ukiulinni 2015-p ingerlanerani angusarissaarluarsimasutut kajumissaaserneqarput ina Amassen afaelsen, badminton-ertartut peqatigiiffianni ABK-meersoq, Inunnguaq Lyberth-ilu AP nut ukiulinni 2015-mi timersornikkut angusarissaarluarsimasutut kajumissaaserneqarput Julia homsen, ABK aamma Inuk Josvassen, AP. 55-niik qummut ukiulinni 2015-p ingerlanerani timersorluarsimasutut kajumissaaserneqarput Hans gede Heskiassen aamma Karen Mina Clasen tamarmik Aasianni sisorartartut peqatigiiffianneersut. Inuk Josvassen AP-meersoq ni ukiulinni 2015-mut kajumissaaserneqarpoq. Inuk Josvassen fra skiklubben AP fik opmuntringspris for 2015 for årige. Inunnguaq Lyberht AP-meersoq ni ukiulinni 2015-mut kajumissaaserneqarpoq. Inunnguaq Lyberth fra skiklubben AP fik opmuntringsprisen for årige for Jens afaelsen Jens afaelsen Jens afaelsen Jens afaelsen Julie homsen badminton-ertartut peqatigiiffianni ABK-meersoq nik ukiulinni 2015-mi angusaqarluarnerminut kajumissaaserneqarpoq. Julie thomsen fra badmintonklubben ABK fik opmuntringsprisen for årige for sine præstationer i løbet af ina Amassen afaelsen badminton-ertartut peqatigiiffianni ABK-meersoq nik ukiulinni 2015-mi angusaqarluarnerminut kajumissaaserneqarpoq. ina Amassen afaelsen fra badmintonklubben ABK fik den anden opmuntringspris for 2015 for årige. ap. akunn UKIOQ 5 23

24 Asasarput Athena Lennert Olsen, Aasiaat 18-inik ukioqalerninni uummammik pisumik pilluangaarit. Piitaq, Anaana qatanngutitillu. Asasarput Ataatarput, David Filippussen, Aasiaat Ulloq 17 Januar nik ukioqalerlutit nalliunnerni qamannga pisumik pilluaqquatsigit»ataatarput qujanarujussuaq inuunerni oqaatsinik eqqarsalernartunik immersortarsimangatsigut, inersimalernissatsinnut Atortuarumaangassatsinnik. Ulllumikkut oqaassutigisartakkatit tamani naleqarnersaapput QUJAAQ AAAA AAVAIGI AU. Ulloq nuannersumik naalluarnissaanik kissaappatsigit. Pilluaqqussut Aasiannut Asasarput Athena Lennert Olsen 18-nik ukioqalerninni uummamik pisumik pilluarit asavatsigit Pilluaqqusisut; Anaana, Peter, qatanngutitillu Asannittumik meeqqatit Amasa Filippussen / ørine athanielsen / Gerda Filippussen / Karl Filippussen Aasianniit. Pilluarit illykke Pilluaqqussuteqarit akeqanngilaq Kingusinnerpaamik pingasunngorneq 20. januar Asasarput ningiu Inger Qujaukitsoq Qaanaaq Ukiut 70-it angugakkit qamannga pisumik pilluarit ullorsiorluarina. Pilluaqqusisut David & Bodil Katrinelu Qaanaaq end en hilsen til en du kan lide det er helt gratis kal være indsendt senest onsdag 20. januar Mailimi Pilluarit amanut Avannaani allannissaa eqqaamajuk Husk at skrive Pilluarit - amanut Avannaani i mailen Pilluaqqussutit mail-erneqarsinnaapput: n hilsen skal mailes til: pilluarit@tamanut.gl